Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende(ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dan-ske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet, Finanstil-synet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-,sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsju-rister, Frie Funktionærer, SFR – danske revisorer, FTF, Jobrådgivernes Branche-forening, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fag-bevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for Ar-bejdsskadede (LFA), Rigsrevisionen, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet forSocialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.Følgende har afgivet høringssvar:Ankestyrelsen, LO, DA, Lederne, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Jobrådgivernes Branche-forening, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Rådet for SocialtUdsatte, Sundhedskartellet og Erhvervsstyrelsen (TER).Høringssvarene vedlægges.Ankestyrelsen, LO, Dansk Socialrådgiverforening, Kommunale Tjenestemænd ogoverenskomstansatte (KTO), Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen og Rådet forSocialt Udsatte har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Generelle bemærkninger til lovforslaget:

Sundhedskartellet er enigt i formålet med lovforslaget og begrundelsen herfor.Jobrådgivernes Brancheforening er glade for, at der tages yderligere skridt i retningaf en digitalisering af beskæftigelsesområdet, som vil mindske bureaukrati og sikrehurtigt sagsbehandling. Det findes endvidere positivt, at der dikteres én digital løs-ning (NemRefusion), det muliggør ensartet kommunikation i kommunerne. Samti-dig er det positivt, at reglerne på beskæftigelsesområdet harmoniseres, så der ska-bes overblik og klarhed.

Kommunernes Landsforening (KL) finder, at lovforslaget ligger i god tråd med in-tentionerne om digitalisering af beskæftigelsesområdet.FA kan tilslutte sig forslaget, som ligger på linje med et forslag om regelforenklingog afbureaukratisering, som de tidligere har sendt til Virksomhedsforum om enkle-re regler. FA bemærker desuden, at det vil være en fordel for virksomhederne, atkunne bruge en digital løsning frem for at skulle udfylde og poste papirblanketter ikommunerne.DA og Lederne kan tilslutte sig bestræbelserne på at basere forvaltningen af be-skæftigelsesindsatsen og anmodninger om udbetalingen af tilskud til arbejdsgiverevia digital kommunikation. Der bør snarest tages skridt til yderligere digitalisering iudveksling af data mellem virksomheder og det offentlige på beskæftigelsesmini-steriets område.Arbejdsgiversiden anbefaler derfor, at samtlige oplysninger, som virksomhederne idag skal afgive i forbindelse med afgivelsen af tilbud om løntilskudsansættelser,virksomhedspraktik og løntilskud i forbindelse med voksenlærlingeaftaler m.v.,kan ske digitalt. I den forbindelse bør det sikres, at oplysninger, som virksomhe-derne allerede har indberettet til de offentlige myndigheder, i størst muligt omfang”genbruges”.Arbejdsgiversidens anbefaler ligeledes, at der foretages en systematiskgennemgang af regelsættet, således at der skabes adgang til, at de offentligemyndigheder kan afgøre sager på grundlag af oplysninger, som virksomhederne al-lerede har indberettet til de offentlige myndigheder.Endvidere er der andre informationer, der bør overflødiggøres med digitaliserin-gen, som fx oplysninger om løn for medarbejdere, der er sygemeldte.Endelig er der brug for en gennemgang af de oplysninger, som arbejdsgivere ind-beretter ved sygefravær.DA og Lederne angiver til de konkrete eksempler en række løsningsforslag, somfremgår af høringsvaret.Kommentar:DA og Ledernes forslag til yderligere forenklinger af beskæftigelsesområdet vilblive taget med i det fremadrettede arbejde med digitalisering af sagsgange m.v. påbeskæftigelsesområdet.

Økonomien i lovforslaget:

Danske Regioner har ikke bemærkninger til lovforslaget, men bemærker, at de her-ved ikke har taget stilling til de økonomiske konsekvenser. Det forudsættes derfor,at der gennemføres en egentlig DUT-høring.FA stiller sig skeptisk overfor, at ændringen skulle kunne medfører en estimeret år-lig besparelse for erhvervslivet på over 14 mio. kr. FA foreslår, at der i bemærk-ningerne redegøres for, hvorledes dette estimat er opgjort.

KL er ikke enige i de økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL henviser til,at en digital indberetningsløsning ikke vil medføre så store nettobesparelser forkommunerne som myndighed, så længe der ikke er tale om øget automatik i sags-behandlingen i kommunerne. Indberetningen via NemRefusion vil i første omgangalene medføre besparelser for virksomhederne, idet indberetningerne gøres lettere.Kommunerne skal fortsat håndtere og beregne anmodningerne manuelt.Kommentar:Erhvervsstyrelsen har ikke foretaget aktivitetsbaseret måling af virksomhedernesadministrative byrder (ANVAB), idet det skønnes, at forslaget indebærer væsentli-ge administrative lettelser for virksomhederne. Der lægges herved vægt på, at ord-ningerne digitaliseres, og at der ikke indføres tvungen brug af ordningerne for såvidt angår virksomhedernes forpligtelse til at ansætte personer i løntilskud ellerfleksjobsDe økonomiske konsekvenser er beregnet med udgangspunkt i aftale mellem rege-ringen og KL af 1. marts 2012 om ”Fælles analyseafsæt til fastlæggelse af potentia-ler ifm. automatisering på refusions- og tilskudsområdet” udarbejdet af Digitalise-ringsstyrelsen samt Økonomistyrelsens scenarie 1 i ”Foranalyse af automatiseringaf løntilskud til fleksjob” af 23. marts 2011.De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive DUT-forhandlet jf. sædvan-lig praksis.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:

Digital kommunikation mellem kommunen og arbejdsgivere samt selvstæn-

digt erhvervsdrivende om tilskud m.v.

DA finder det utilfredsstillende, at der ikke fra de ansvarlige myndigheder som ledi udarbejdelsen af lovforslaget er taget initiativ til at inddrage de private virksom-heder. DA mener, at det bør indarbejdes i lovforslaget, at også DA skal inddrages iforløbet, inden der fastsættes nærmere regler om arbejdsgivernes anvendelse afNemRefusion.DA forventer at blive hørt forud for beslutningen om at gøre ordningen obligatoriskefter en periode som en frivillig ordning.DA anbefaler endvidere, at det nærmere beskrives i lovforslaget, hvordan erfarin-ger opsamles i perioden med frivillighed for digital anmodning om tilskud, herun-der hvordan der i forløbet med frivillighed sker inddragelse af DA.Kommentar:KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) har oplyst, at der er nedsat følgegrupper iforbindelse med NemRefusion. For det første er der tale om en kommunal følge-gruppe, hvor et antal kommuner er repræsenteret som sagsbehandlende myndighed.I den virksomhedsrettede brugergruppe er både private og offentlige arbejdsgivererepræsenteret. Endelig er der en politisk følgegruppe, hvori KL, Digitaliseringssty-

relsen, DA, Statens Administration, Virk og Arbejdsmarkedsstyrelsen er repræsen-teret. Grupperne har løbende været informeret om projektet om digitalisering afanmodning om løntilskud og fleksjobtilskud.Udkast til lovforslag samt udkast til bekendtgørelser på beskæftigelsesområdet,bliver forelagt Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, hvor også DA er medlem. Dervil således være lejlighed for DA til at forholde sig til et udkast til de kommenderegler, herunder tidspunktet for obligatorisk anvendelse af NemRefusion.Perioden efter idriftsættelse som en frivillig løsning og inden obligatorisk anven-delse af NemRefusion, vil blive brugt på fejlrettelse og generel trimning og optime-ring af systemet, såfremt der er behov for det. Det svarer til almindelig praksis.

Digitalisering af tilskudsordningerne set i forhold til persondataloven

Sundhedskartellet mener, at det er vigtigt, at det sikres, at persondatalovens regleriagttages i forbindelse med den digitale kommunikation i særdeleshed, fordi der vilblive registreret mange særdeles personfølsomme oplysninger. Derudover bør dertages højde for, at der er mennesker, der fortsat ikke er så velbevandrede i denelektroniske verden.Kommentar:Persondataloven vil blive overholdt ved de behandlinger af personoplysninger, somvil ske som følge af lovforslaget, og som Arbejdsmarkedsstyrelsen er ansvarlig for.Derudover bemærkes, at lovforslaget ikke er rettet mod borgerne, men mod ar-bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med anmodning omudbetaling af løntilskud og tilskud til fleksjob via NemRefusion.Der er dermed tale om en personkreds, som i forvejen må forventes at have it-adgang, og som har taget initiativ til at bruge hjælpemidler, hvis det er nødvendigt.Der er desuden i brugen af NemRefusion mulighed for at give fuldmagt til, at andrepersoner uden for virksomheden kan indberette på virksomhedens vegne.Datatilsynet anbefaler i deres første høringssvar (intern høring), at formuleringen ide almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1.1.3, om at "[b]ehandlingenaf anmodninger om udbetaling af løntilskud, tilskud til fleksjob m.v. efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats vil ske i overensstemmelse med god databehand-lingsskik, jf. persondatalovens § 5.” ændres, således at det fremgår, at behandlin-gen skal eller vil skulle ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik.Desuden bemærker Datatilsynet, at oplysninger om tilskud til fleksjob efter Data-tilsynets umiddelbare opfattelse er følsomme oplysninger omfattet af persondatalo-vens § 8, stk. 1, idet det fremgår af oplysninger om fleksjobtilskud, at der forelig-ger nedsat arbejdsevne hos den registrerede.Datatilsynet gør endvidere opmærksom på, at Justitsministeriets bekendtgørelse nr.528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplys-ninger, som behandles for den offentlige forvaltning, »Sikkerhedsbekendtgørel-sen«, jf. dens § 1, alene gælder for behandling af personoplysninger, som foretages

for den offentlige forvaltning helt eller delvis ved hjælp af elektronisk databehand-ling. Hvis der er tale om en løsning, som det offentlige stiller til rådighed og kræ-ver, at private såvel som offentlige dataansvarlige anvender, skal sikkerheden imid-lertid efter Datatilsynets opfattelse som minimum leve op til kravene i sikkerheds-bekendtgørelsen.Under den eksterne høring har Datatilsynet desuden gjort opmærksom på, at definder det tvivlsomt, om betingelsen om ”udtrykkeligt fastsat ved lov eller bestem-melser fastsat i henhold til lov”, jf. persondatalovens § 29, stk. 2, er opfyldt. På denbaggrund anbefaler tilsynet, at man omtaler § 29, stk. 3, frem for § 29, stk. 2.Kommentar:Bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.1.1.3 er ændret, således at det nu fremgår,at behandlingen skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik.Ifølge persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles føl-somme oplysninger om væsentlige sociale problemer, herunder oplysninger omfleksjobtilskud, hvoraf det fremgår, at der foreligger nedsat arbejdsevne hos denregistrerede. Sådanne oplysninger kan dog behandles, hvis det er nødvendigt forvaretagelsen af myndighedens opgave. Der kan på denne baggrund behandles op-lysninger om tilskud til fleksjob, idet oplysningerne er nødvendige af hensyn tilkommunens behandling af lovmæssige udbetalingsanmodninger fra arbejdsgivereog selvstændigt erhvervsdrivende. Bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.1.1.3 erændret i overensstemmelse hermed.Arbejdsmarkedsstyrelsen kan med hensyn til Datatilsynets bemærkning om Sik-kerhedsbekendtgørelsen bekræfte, at udmøntningen af lovforslagets § 1 vil ske ioverensstemmelse med denne bekendtgørelse.I forhold til Datatilsynets anbefaling vedrørende persondatalovens § 29, stk. 2 og §29, stk. 3, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyse, at der i bemærkningerne til lov-forslagets pkt. 2.1.1.3 nu omtales persondatalovens § 29, stk. 3, i stedet for § 29,stk. 2.

Fastsættelse af frister for anmodning om udbetaling af tilskud m.v. og mulig-

heden for dispensation fra fristen

FA har ingen bemærkninger til indførelse af en sådan frist. FA lægger samtidigvægt på, at der indføres en dispensationsbestemmelse, som giver mulighed for, atkommunen kan se bort fra fristen, hvis der foreligger undskyldelige grunde forfristoverskridelsen.DA kan ikke tilslutte sig forslaget om at ensarte fristerne, da der er tale om forskel-lige ordninger. DA foreslår derfor, at anmodningsfristen for løntilskud og tilskud tilfleksjob, indgået før den 1. januar 2013, fastsættes til to år.Kommentar:Anmodningsfristen for udbetaling af tilskud til fleksjob til arbejdsgivere og selv-stændigt erhvervsdrivende forventes administrativt at blive fastsat til tre måneders

udbetaling bagud. Kommunen vil kunne dispensere fra arbejdsgiverens og denselvstændigt erhvervsdrivendes manglende overholdelse af fristen for anmodningom tilskud til fleksjob, efter tilsvarende dispensationsbestemmelser, som gælder forarbejdsgivere i sygedagpengeloven.Arbejdsgiverne og selvstændigt erhvervsdrivende er i forvejen bekendt med an-modningsreglerne på sygedagpengeområdet. Der vil i forbindelse med vedtagelseog udmøntning af lovforslaget blive et samarbejde med de relevante aktører på om-rådet, således at alle er orienteret om de gældende regler. Desuden vil der være enimplementeringsperiode, før ordningen bliver gjort obligatorisk, således at arbejds-giverne og de selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at indrette sig påændringen.Der er i dag 1 månedsfrist for løntilskudsanmodning. Den nye ordning er såledesen forbedring af arbejdsgivernes mulighed for tilskudsanmodning på løntilskuds-området. 3 måneders fristen for anmodning om tilskud m.v. virker derfor ikke uri-melig i forhold til arbejdsgivernes tilrettelæggelse af arbejdet og hensynet til kom-munernes behandling af anmodningen. Hertil kommer, som ovenfor nævnt, at derer dispensationsbestemmelser tilknyttet ordningen.DA anfører, at muligheden for dispensation ved driftsforstyrrelser skal gældedriftsforstyrrelser hos NemRefusion eller tilknyttede systemer, fx virk.dk ellerCPR-registret. Det er afgørende, at alle driftsforstyrrelser omfattes, også selv omvarigheden heraf er meget kort.Kommentar:Det fremgår af lovforslaget, at kommunen vil kunne dispensere fra arbejdsgiverensog den selvstændigt erhvervsdrivendes manglende overholdelse af fristen for an-modning om tilskud, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hosNemRefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra atanmelde rettidigt, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder ellerandre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige om-stændigheder i øvrigt taler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældendedispensationsbestemmelser for arbejdsgivere i sygedagpengeloven.Er der driftsforstyrrelse hos virk.dk som medfører, at der ikke kan foretages indbe-retning i NemRefusion, vil der være tale om en driftsforstyrrelse hos NemRefusion.Den aktuelle driftsstatus hos NemRefusion kan ses på www.nemrefusion.dk. Detskal understreges, at det ikke er nok, at der har været driftsforstyrrelse i NemRefu-sion i løbet af den periode, hvor arbejdsgiveren skulle anmode om tilskud. Det for-udsættes, at driftsforstyrrelsen har været af et omfang og en varighed, som hargjort, at arbejdsgiveren ikke har kunnet anmode rettidigt. En mindre driftsforstyr-relse i løbet af anmodningsfristen vil således ikke være nok til at give en dispensa-tion, såfremt driftsforstyrrelsen ikke har forhindret, at arbejdsgiveren har kunnetanmode om tilskud rettidigt. Det forudsættes endvidere, at arbejdsgiveren inden enrimelig frist har anmodet om tilskud til kommunen, når NemRefusion igen er ble-vet tilgængelig. Som udgangspunkt vil en anmodning, der er foretaget inden for etpar hverdage efter, at NemRefusion igen er blevet tilgængelig, anses for at væresket inden for en rimelig frist.

Øvrige bemærkninger

DA gør opmærksom på, at det er nødvendigt at arbejde for, at NemRefusion indret-tes, så den følger lovgivningen, for så vidt at arbejdsgivere skal anmelde en medar-bejders fravær løbende fra den første fraværsdag til udløb af anmeldelsesfristen på35 dage. Alternativt skal NemRefusion indrettes, så virksomhederne kan indberetteoplysninger før den administrativt fastsatte grænse, hvis de administrative medar-bejdere på virksomheden skal afholde f.eks. ferie.Kommentar:NemRefusion er indrettet, så der ske en digital understøttelse af lovgivningen. Derer således ikke tale om, at der er behov for at ændre NemRefusion, for at den følgerlovgivningen.Kommunerne skal i sygedagpengesager tilrettelægge og gennemføre et individueltog fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og syge-meldtes behov og forudsætninger.Når arbejdsgiverne skal anmelde sygefraværet til kommunen, skal det ske digitaltvia NemRefusion. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtageres syge-fravær, skal anmelde sygefraværet til kommunen senest 5 uger efter 1. fraværsdag.Arbejdsgiveren skal alene anmelde sygefravær som strækker sig ud over den peri-ode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge (kaldet arbejdsgi-verperioden på 30 kalenderdage). Det betyder, at arbejdsgiveren ikke skal anmeldekortvarigt sygefravær fx en uges influenza til kommunen. Arbejdsgiveren kan så-ledes i NemRefusion anmelde sygefraværet til kommunen, når der er gået mindst23 dage efter første sygefraværsdag. På denne måde er sikret både, at arbejdsgive-ren har en rimelig frist til at indberette sygefravær, og at kommunerne ikke bliverbelastet af en lang række anmeldelser om sygefravær, som reelt aldrig bliver til sy-gedagpengesager for kommunen.Er der grundlag for tidlig refusion – eksempelvis når der er tale om et sygefraværomfattet af en § 56-aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisksygdom, der er tale om et fleksjob, eller hvis arbejdsgiveren har tegnet en sygedag-pengeforsikring - kan arbejdsgiveren anmelde sygefraværet på datoen for sygedag-pengerettens indtræden (typisk første fraværsdato eller dagen efter for de forsikredearbejdsgivere).For at hjælpe arbejdsgiverne med at holde styr på indberetningerne og fristerne foranmeldelse har NemRefusion indbygget et venteregister, som gemmer arbejdsgive-rens indberetninger, der endnu ikke kan endelig anmeldes og afleveres til kommu-nen. Venteregistret giver besked til arbejdsgiveren, når det bliver muligt i forholdtil tidsfristerne at lave anmeldelsen helt færdig.