Transportudvalget 2012-13
L 123 Bilag 12
Offentligt
1237478_0001.png
1237478_0002.png
1237478_0003.png
1237478_0004.png
1237478_0005.png
1237478_0006.png
1237478_0007.png
1237478_0008.png
1237478_0009.png
1237478_0010.png
1237478_0011.png
Til Natur- og Miljøklagenævnet
Aalborg d.21.2.2013
Klage vedr. Miljøredegørelsen: Opgradering Hobro-Aalborg
1. Klage vedr. VVM-redegørelse for ”Opgraderingen af Hobro-Aalborg”, klages efterPlanlovens §58, stk.1, nr.1, 2 og 4:•Planlovens (Vilkår) § 35, stk. 1, Proportionalitetsprincippet, vedr. manglende udarbejdelseaf vurdering som kan redegøre for de væsentlige bærende karaktertræk i forhold tiludpegningskriterierne for Særligt Værdifulde Kulturmiljøer, til at der kan stilles vilkår omplacering og udformning, samt vilkår for opretholdelse af bevaringsværdige bygninger.•Hvilket også berører Planlovens § 47, stk. 1, i det bygningen som skal eksproprieres vedbommerne, ikke kan vurderes, da der ikke er sket en vurdering af de væsentlige bærendekaraktertræk i kulturmiljøudpegningen.Og endelig § 47, stk. 1, nr. 4, vedr. udarbejdelse af lokalplan for Skørping Midtbyplan, hvorplangrundlaget vurderes til ikke at være udarbejdet pga. af en faglig redegøre og vurderingaf de væsentligste karakterbærende træk i kulturmiljøudpegningen Skørping Station.
•
1.1 Tidsplan og, projektvurderingHvis man kan synliggøre en tidsplan for projektet, som kan indarbejde en ny konkretkulturmiljøvurdering for Skørping Station, kan dette være et fortrin frem for en fremsættelse omforbudsvirkning.I det der klages over indholdet i planforslaget (hjemmel i Planlovens § 15, stk.2), fremsættes der,hvis ikke der kan skabes plads til en udarbejdelse af en ny kulturmiljøvurdering inde i deneksisterende tidsplan, endvidere en anmodning om forbudsvirkning efter lovens § 17 over for detkonkrete bygge- og anlægsprojekt vedr. § 15, stk. 3 indtil kulturmiljøredegørelsen er udarbejdet.
1.2 Klagens tidspunkt:”I det der ikke ligger nogen endeligafgørelseom planens endelige indhold pga. af denigangværende og planlagte periode til spørgsmål i offentlighedsfasen frem til d. 15.02.2013, menesretten til at påpege klagen berettiget, Planlovens § 58:”Formålet er jo netop at redegørelsen (VVM’en) har tilformålat belyse planforslagetskonsekvenser med henblik på offentlighedens og andre myndigheders stillingtagen til forslaget”1.Klagen har 3 anker:
1
Boeck. Anne Birte (2002) Lov om Planlægning, 2. Udgave, Jurist- og økonomforbundets Forlag,p.391
•
Vurdering af trafiksikkerhed vedr. omlægnings af færdsels- og adfærdsmønstret af gåendeog cykellister.Spørgsmål vedr. opfyldelse af indholdsmæssige krav til redegørelsen i forhold til udpegningog retningslinier for Særligt værdifulde kulturmiljøer. Herunder også en samlet vurdering afindbyrdes samspil af faktorer (Samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1, punkt 4).Spørgsmål vedr. forslagets (Kulturmiljøvurderingen i VVM’en) rette tilblivelse, samt hertilkravene om offentlighedsprocedure, idet udpegningsgrundlaget for kulturmiljøområderneikke er nævnt i VVM-redegørelsen. Og i forhold til en vurdering af den efterfølgendestræknings opdradering af signalanlæggets påvirkning af udpegningen af kulturmiljøområdet, Nørreskov-Rebild Skovhuse, Nr.103. (Støj, Særligt værdifuldt landskab,rekreation, kulturmiljø), er adskilt til en efterfølgende planlægningsproces må siges, at væreuhensigtsmæssigt for udarbejdelsen af et samlet planforslag for Skørping Station.
•
•
2. Minimumskrav til VVM vurderingen:Klagen påpeger vigtigheden af dokumentation ud over et minimumskrav til VVM-redegørelsen,hvor der redegøres for de centrale problemstillinger, som bør tages alvorligt i forhold tilproportionalitetsprincippet, idet problemstillingen mellem etablering af et højhastighedstog ogtrivsel i en mindre provinsby, ikke er en standard beskrivelse ud fra Bilag 4 i VVM-vejledningen:Dokumentation af vurderinger af de indholdsmæssige krav til VVM redegørelsen, (§ 6, stk.7):Stk.7 omhandler de særlige,yderligere krav,til redegørelsen for VVM-pligtige projekter.Bestemmelsen suppleres af samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, samt § 5, der har følgendeordlyd:§ 5. Den i § 3, stk.1 nævnte redegørelse til regionplanretningslinierne (nukommuneplanretningslinierne) skal på passende måde påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkteog indirekte virkninger på følgende faktorer:1) mennesker, flora og fauna,2) jordbund, vand, luft, klima og landskab,3) materielle goder og kulturarv, og4) samspillet mellem disse faktorer.Stk.2 Redegørelsen skal som minimum indeholde de i Bilag 42nævnte oplysninger.Ad Bilag 4, punkt 3 og 9: (Oplysninger der skal gives i henhold til § 5) vedr. forhold til:/3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg,beskrivelser af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne påbefolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder,herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil ogden indbyrdes sammenhæng mellem oven nævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en muligfølge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold.2
Se Bilag 4, i vejledning til VVM-vurdering.
/9. Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære,kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negativevirkninger.I det redegørelsen foryderligere krav(§ 6, stk.7.) til VVM-pligtige projekter, beskrives ud frasamle bekendtgørelsens § 5, virkning på faktorer, påpeges flg. faktorer som vigtige for en yderligereuddybning ud over et minimums krav: Punkt 1)Mennesker,punkt 3)Kulturarv,samt punkt 4)samspillet melllem disse faktorertil en konkretisering, idet Bilag 4 ikke vurderes til at redegøretilstrækkeligt for hvordan et minimumskrav for disse faktorer kan beskrives i en vvm-redegørelsefor et projekt, hvis grænseflade er et højhastighedstog og en mindre provinsby.
3. Faglige anker3.1 Vurdering af trafiksikkerhed vedr. omlægnings af færdsels- og adfærdsmønstret afgående og cykellister.Den generelle bekymring ved etableringen af hastighedstog er, at det eksisterende færdselsmønsterogså skal omlægges og det tager tid. Her tænker jeg specielt på gående og cyklende, og specielt iSkørping, hvor al færdsel mellem skolen og byen foregår gennem Jyllandsgade ogHimmerlandsgade over bommerne.Dette forhold bør tages meget alvorligt i forhold til en vurdering af en nye trafikløsning i Skørping,i det en total afspærring af spor og perron med et hegn på en højde på 2,5 meter vil skæmme devisuelle kvaliteter i kulturmiljøudpegningen, men ikke være nogen forhindring for en visuelsammenhæng over bommerne. Og derfor bør man vurdere den udarbejdede løsning en gang til forat se, om man har taget højde for de væsentligste forhold vedr. sikring af trafiksikkerheden. Ogspecielt en vurdering af hvordan man vil skabe en omlægning af det eksisterende færdselsmønsterfor cykellister og gående. Forskning i byrumsundersøgelser3har vist, at terræn, landskab og rum erdeterminerende for færdslen mellem bygningerne, og i det Skørping er en vej by, må man antage atdette forhold også er fremherskende og determinerede her.Den eksisterende tilgængelighed over bommerne og til og fra Stationen må siges at være et organiskfærdselsmønster, som er et kendetegn ved trafikken i Skørping. Både gående, biler og cykler. Ennedlæggelse og nedgravning af trafikåren, cykler, gående og biler, må siges at være imod deniboende natur hos de mennesker som netop har valgt skoven og et aktivt fritidsliv som rammen forderes bosætning. Færdslen for gående og cykler ad trapper ned gennem et 25 meter, 2,5 meter højtmørk gangtunnel i 4 meters dybde, vil være og er en stor begrænsning af tilgængeligheden og denfrie færdsel for hele byen. Dette er et forhold som bør tages meget alvorligt i forhold til sundhed,turisme, påvirkningen af kulturmiljøet og ikke mindst den daglige færdsel og trafiksikkerhed i byenmellem skolen og beboelsesområderne. Derfor foreslås en•Vurdering af en omlægning af det ændrede færdselsmønster
3
Det mangfoldige byrum,www.detmangfoldigebyrum.dk
3.2 Særligt Værdifulde KulturmiljøerSpørgsmål vedr. opfyldelse af indholdsmæssige krav til redegørelsen i forhold til udpegning ogretningslinier for Særligt værdifulde kulturmiljøer. Herunder også en samlet vurdering af indbyrdessamspil af faktorer (Samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1, punkt 4).Vurdering af Væsentlige forhold i kulturmiljøet: Hvilke forhold er det som netop danner dekaraktertræk i grundlaget for udpegningen og hvordan bevares og fremhæves de?Udpegning af Skørping Station Nr.6 er beliggende på begge sider af stationsanlægget, samt langsmed Jyllandsgade. Og her er der i VVM vurderingen ikke redegjort for hvilke væsentligekaraktergivende træk i bebyggelsen, terræn og de kulturhistoriske faktorer, som netop er med til atdanne de nævnte kvaliteter i hele områdeudpegningen. Netop beskrivelsen af de vigtige faktorersom danner karaktertrækket og som kan siges at skabe de væsentligste træk for dennekulturmiljøudpegning, er IKKE medmedtaget i vurderingen. Det er derfor ikke muligt at vurderehvordan et nyt tekniske anlæg har indflydelse på sammenhængen, karaktertrækket og dermed påkulturmiljøet i udpegningen.Man har helt enkelt ikke dannet sig det overblik over de hensyn som skal varetages, og derved kanman heller ikke redegøre for, at der er taget hensyn til de væsentligste forhold. Dermed burde manbåde gennem VVM vurderingen synliggøre, et yderligere stykke arbejde, for at afdække devæsentligste forhold. Og der iblandt også på skynde at kommunalbestyrelsens arbejde for, atmålsætningen i kulturmiljøudpegningen opfyldes. Derfor burde begge parter være forpligtet til at fåudarbejdet et mere fyldestgørende vurderingsgrundlag for kulturmiljøet til det videreprojektarbejde.Perspektiveringen af arbejdet med kulturmiljøetAt arbejde med kulturmiljøet, skal også ses i tæt forbindelse med strategier inden for turismen iområdet (Nørre-Rebild Skovhuse ( Nr.8)) og i Skørping generelt. Her er det vigtigt atsammenhængen i området og de enkelte lokaliteter lever op til turisternes krav bl.a. omtilgængelighed, kulturarv, identitet, æstetisk og rekreativ kvaliteter. For hvis først disse kvaliteter ergået tabt, er der større værdier for området som sættes på spil. Derfor beder vi om, at der tages tid tilat udarbejde et fyldes gørende plangrundlag til afdækning af de væsentligste forhold ogsammenhænge i kulturmiljøudpegningen, Skørping Stationsby (Nr. 6), Nørre-Rebild Skovhuse (Nr.8), og afdækning af relationen og indbyrdes forhold til Skørping Sanatorium (Nr.7), for at skabe enbæredygtig udvikling for området.I den forbindelse kan man synliggøre andre muligheder som øvrige aktører, Kulturstyrelsen,Realdania, fonde m.v., er fremme med nu og stiller til rådighed for at sammentænkeomdannelsesprocesserne af bymiljøet og kulturarven.Og endelig kan nævnes vigtigheden af dette arbejde ud fra de statslige udmeldinger tilKommuneplan 2013 vedr. Kulturarv og krav til den kommunale planlægning:”Når kommunerne planlægger for udlæg i det åbne land, hvor der er kulturhistoriske interesser,inden for kirkeomgivelser eller planlægger for omdannelse af eksisterende byområder medkulturhistoriske interesser,redegøres der for de bærende bevaringsværdierog kulturmiljøetsafgrænsning……..Dette ligger til grund for en vurdering af en evt. udnyttelse i forhold tilbeskyttelsen”.
Derfor anbefales det, at der udarbejdes en•kulturhistorisk redegørelse for kulturmiljøudpegningerne, hvor der redegøres for de bærendebevaringsværdier, og deres indbyrdes sammenhæng.
3.3 Dialog og inddragelse af dokumentation i planprocessenSpørgsmål vedr. forslagets (Kulturmiljøvurderingen i VVM’en) rette tilblivelse, samt hertil kraveneom offentlighedsprocedure, idet udpegningsgrundlaget for kulturmiljøområderne ikke er nævnt iVVM-redegørelsen. Og i forhold til en vurdering af den efterfølgende stræknings opdradering afsignalanlæggets påvirkning af udpegningen af kulturmiljø området, Nørreskov-Rebild Skovhuse,Nr.103. (Støj, Særligt værdifuldt landskab, rekreation, kulturmiljø), er adskilt til en efterfølgendeplanlægningsproces må siges, at være uhensigtsmæssigt for udarbejdelsen af et samlet planforslagfor Skørping Station.Dialog vedr.VVM-processer, kan være en meget svær proces i forhold til at få skabet en real dialogom så svært en planproces, med så mange facetter. Her er det igen ikke et argument, at der erudarbejdet et lokalplanforslag for Skørping Midtby, og at man derved har haft åbnet op for enborgerinddragelse proces. Anken er stadigvæk, at det er sket på et forkert planlægningsgrundlag,hvorved vurderinger og forudsætningen for en diskussion og dialog, ikke har været reelt tilstede.Og endelig at man har valgt at dele vvm-vurderingen op i forhold til en vurdering af deefterfølgende tekniske løsninger for opgraderingen af kørselshastigheden på strækninger i det Åbneland. Dette er ikke nogen god ide eller til fordel for udarbejdelsen af et godt projektforslag forSkørping Station, i det vurderingen drejer sig om at skabe et overblikover ”konflikten” mellemopgraderingen af krav til toget og dettes indflydelse i et samlet område, hvor der også er faktorersom har betydning for menneskers trivsel. Ud fra Habitats direktivets formulering, som gælder forflora og fauna, betegnes disse for som ”forringelser”, ”forstyrrelser” og ”forurening” af og i eteksisterende (by)miljø.Herved ankes i forhold til formålsparagrafferne i miljøkonventioner som Rio-, Aalborg- og Aalborg10+, Kyoto, Copenhagen og Rio - konventionerne for, at gøre opmærksom på befolkningens trivsel,tilpasning ud over en vurdering af minimumskrav til miljøfaktorerne (”forurening”) efter Bilag 14.Og deraf også en vurdering af det rette proportionalitets princip mellem de vurderede(negative/ødelæggende) faktorer i lokalmiljøet, set i forhold til en reel nedsættelse af køretiden påstrækningen med få minutters gevinst. Lyntog stopper i dag ikke på Skørping Station.
Bilag 1: Kulturarv/kulturmiljø:Ud fra de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, er det de statslige mål•at de kulturhistoriske enkeltelementer – både monumenterne og de mere ydmyge spor –sikres.•At de kulturhistoriske helheder i det åbne land og byerne kulturmiljøerne – kortlægges,beskrives og sikres.•At kirker og kirkeomgivelser, markante fortidsminder og fredede bygninganlæg bevaressom tydelige kendingsmærker i landskabet.•At indsatsen retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i alle perioder, fraforhistorisk tid og middelalder til nyere tid og nutiden.•At der sker en formidling af kulturarven
BevaringKommuneplanen skal efter Planloven § 11a, nr. 14 indeholde retningsliner for sikring afkulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andrevæsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.Endvidere gælder at regionplanernes kortlægning, udpegninger m.v., skal overføres tilkommuneplanen. For kulturmiljøerne gælder detredegørelsen for de bærende bevaringsværdierogkulturmiljøernes afgrænsning, samt at (Regionplanens retningslinier) for beskyttelse af værdifuldekulturmiljøer fastholdes i kommuneplanen.Og endelig skal kommunen planen udpege værdifulde kulturmiljøer Planloven § 11a, stk.1 nr.14.Gældende kommuneplan fra 2009, påpeger at udpegningen af værdifulde kulturmiljøområder ogenkelt områder som kan kendetegne en tidsepoke ikke er fyldestgørende kortlagt, p.19. Somgenstand for beskyttelse må kulturmiljø beskrives som et afgrænset område eller element, derspejler væsentlige træk af samfundets udvikling.4Et kulturmiljø kan være såvel af international,regional, national som lokal interesse.Regionplan 2005, Udpegningaf kulturområder103 Nørrskov-Rebild Skovhuse(Landsbyer, overgange, hulveje, turisme)
Regionplan 2005Retningslinie 5.4.2 - Beskyttelse af deværdifulde kulturmiljøerRetningslinie 5.4.3 - Sikring af kulturhistoriengenerelt
KommentarerKulturmiljøområdet ved Nørreskov-Rebild-Skovhuse udgør et bakket landskab på østsidenaf Gravlevdalen, der er en del af en markantdal, der løber hele vejen ned gennemHimmerland fra nord mod syd.Nørreskov-Rebild ligger i landzoneDe store skovarealer ved Nørreskov-Rebild-Skovhuse giver mulighed for oplevelse afnogle spændende strukturer og en diversitet idet kulturhistoriske materiale, dersandsynligvis ikke er til stede i mereåbne og intensivt udnyttede landbrugsarealer.Disse strukturer er overlevet som følge af enmindre intensiv udnyttelse af arealet. Detdrejer sig om gravhøje og forskelligestensætninger.Dansk Kulturhistorisk Centralregister (DKC)www.dkconline.dkSkørping station ligger i landzoneSkørping stationsbygning er fredet.Lokalplanen for Skørping Midtbyplan, redegørikke for de væsentligste træk og faktorer, menhar 3 kategorier: markante bygninger, frededebygninger og en områdeudpegning. Derhenvises ikke til datagrundlag for kategorienmarkante bygninger, d.v.s. at arbejdet medlokalplanlægningen ikke har taget hensyn til devæsentligste faktorer og karaktergivende træk ikulturmiljøudpegningen, som nævnt igrundlaget for udpegningen 104a-b SkørpingBy og Sanatorium, Aalborg Museum.Rapporten fra Cowi, har mange ”fejl” ogpostulater vedr. kulturmiljøvurderingen f.eks.er parkeringspladsen/torvet ved Jyllandsgadeikke det mest betydningsfulde karaktertræk ibyen, men der i mod landskabets fladeudstrækning, da det netop var her, at mankunne anlægge en jernbane station, d.v.s
104a-b Skørping By og sanatorium (Skørpingby og sanatorium)
Retningslinie 5.4.2 - Beskyttelse af deværdifulde kulturmiljøerRetningslinie 5.4.3 - Sikring af kulturhistoriengenereltRetningslinier 5.4.4. - Lokalplaner ikulturmiljøerRetningslinie 5.4.5 - Ændret anvendelse afhistorisk værdifuldebygninger
4
Basse, Ellen Margrethe (red.) (2006) Miljøretten 2, Arealanvendelse, natur- og kulturbeskyttelse, Jurist- ogøkonomforbundets Forlag.
Beskrivelsen af kulturmiljøerne
Baggrunden for udpegningen, om sårbarhed ogtrusler for det enkelte kulturmiljø og om hvilkebeskyttelseshensyn, der skal varetages, er ikkemedtaget i VVM’en. Der er derfor ikkeredegjort for de væsentligste kulturbærendekaraktertræk i kulturmiljøudpegningen.
rummet ved Jyllandsgade er sekundært iforhold til de to mest markante rum i Skørping,”hyllen” som stationen ligger på, med denmarkante udsigt langs med banen, ogbyrummet mellem Kulturstationen ogStationsbygningen, langs den gamle landevej,som afgrænses af Jyllandsgades forløb modsyd og terrænet mod nord.Det bør anbefales, at der laves enfyldestgørende kultur-historisk redegørelse forudpegningen Skørping By-Sanatorium, for atredegøre for de væsentligste kulturbærendekaraktertræk. Idet der er væsentligt at netop dekulturbærende karaktertræk udpeges. Dette erikke gjort i Regionens arbejde, og heller ikke irapporten for Skørping Midtbyplan. Derudover er der i Regionens arbejde forslået atder udarbejdes retningslinier for reguleringen iaf byudviklingen gennem lokalplaner.
Regionplan NordjyllandsAmt, 2005:Retningslinie 5.4.2. - Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøerInden for afgrænsningen af de udpegede områder i det åbne land skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb,der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.
Retningslinie 5.4.3 - Sikring af kulturhistorien genereltAmtsrådets udpegning af værdifulde kulturmiljøer er ikke udtømmende, og der vil være andre værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriskeenkeltelementer, som bør sikres bevaret gennem planlægning og administration. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og defredede bygningsanlæg som tydelige kendingsmærker i landskabet.
Retningslinier 5.4.4. - Lokalplaner i kulturmiljøerNår der udarbejdes lokalplaner, der går ind i de udpegede kulturmiljøer, bør disse indeholde bevarende bestemmelser. Der bør foreligge enregistrering af kulturværdierne, som er tilstrækkelig til at vurdere forhold, der skal reguleres i lokalplanen.
Retningslinie 5.4.5 - Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger
Ændring af anvendelsen af historisk værdifulde bygninger og anlæg kan finde sted, hvis den tjener til anlæggets bevarelse, respekterer de særligekulturtræk og er i overensstemmelse med øvrige planlægning og lovgivning.
Retningslinier i Rebild Kommuneplan 2009:Kommuneplanens retningsliner:(Kilde: Kommuneplan 2009, Rebild Kommune)Uddrag af statslige mål:•At de kulturhistoriske enkeltelementer sikres.•De kulturhistoriske helheder i det åbne land og i byerneskal kortlægges, beskrives og sikres.•Kirker og kirkeomgivelser, markante fortidsminder ogfredede bygningsanlæg bevares som kendingsmærkeri landskabet.•At indsatsen rettes sig mod sporene efter menneskersvirksomhed i alle perioder.•At der sker en formidling af kulturarven.
Retningslinie 6.2.1 Udpegning af værdifulde kulturmiljøerNote: Kortlægningen af kulturarven i Rebild Kommune er ikke fuldstændig.p.19.”Et kulturmiljø skal forståes som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssigeudvikling. Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen”Retningslinje 6.2.1Udpegning af værdifulde kulturmiljøerPå kort 2 og figur 6.2.1 er udpeget de værdifuldekulturmiljøer, som skal sikres såvel i byzone som ilandzone.Udpegningsgrundlag:Beskrivelse af de værdifulde kulturmiljøer, baggrund for udpegningen, om sårbarhed og trusler for det enkelte kulturmiljø oghvilke beskyttelseshensyn, der skal varetages (Kilde: ”Rebild Kommune – Kulturmiljøer”,
6 Skørping (Miljøet omkring stationen, vandtårnet, Himmerlandsvej mv.)7 Skørping Sanatorium (Sanatorium)8 Nørreskov-Rebild Skovhuse (Landsbyer, overgange, hulveje, turisme)http://www.rebild.dk/Byg%20og%20Bo/Kommuneplan2009/~/media/Files/Byg%20og%20bo/AndrePlaner/Kulturmiljøer%20pdf.ashx
Retningslinie 6.2.2, Beskyttelseaf værdifulde kulturmiljøer(Kilde: Kommuneplan 2009, Det åbne land, p.19, Rebild Kommune)Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der ivæsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.Ændringer af anvendelsen af historiske værdifulde bygninger og anlæg inden for de udpegede kulturmiljøer kan finde sted, hvis den tjener tilanlæggenes bevarelse, respekterer de særligt kulturtræk og er i overensstemmelse med øvrige planlægning og lovgivning.
Retningslinje 6.2.3 Sikring af kulturhistorien genereltByrådets udpegning af værdifulde kulturmiljøer er ikke udtømmende, og der vil være andre værdifuldekulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer, som skal søges bevaret gennem planlægning ogadministration. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg som tydelige kendingsmærker i landskabet.
Retningslinje 6.2.4 Lokalplaner i kulturmiljøerLokalplaner der omfatter hele eller dele af de udpegede kulturmiljøer skal indeholde overvejelserom og i nødvendigt omfang bindende bestemmelser for, hvordan de pågældende bevaringsværdiersikres bedst muligt. Redegørelser til lokalplaner, der omfatter hele ellerdele af de udpegede kulturmiljøer, skal indeholde eller henvise til en registrering af de omfattedekulturværdier, som er tilstrækkelig til at vurdere forhold, der skal reguleres i lokalplanen.Redegørelse til retningslinie 6.2.4Byrådet ønsker, at lokalplaner for værdifulde kulturmiljøer udarbejdes på et fyldestgørende grundlag, såbevaringsinteresserne reelt sikres. Lokalplanernes formål vil ofte være opførelse af nyt byggeri ellerlignende, men det bør sikres, at planerne også varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede kulturmiljøer. Af hensyn til muligheden for atbedømme, om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med hensynet til kulturværdierne, er det vigtigt, at den foreliggende viden bliverinddraget i planlægningen. Ifølge den reviderede museumslovs § 23, stk. 2, skalplanmyndigheden inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når derudarbejdes en lokalplan, der berører bevaringsværdier. Lokalplanlægning med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsatlandbrugsdrift efter tidssvarende metoder.
Retningslinje 6.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtrædenDet skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Kirker omfattet af retningslinjen er vist på kort 2.Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, athensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fjernbeskyttelseszonerne er vist på kort2.
Rammer som er omfattet Kulturmiljøudpegningen: Retningslinier for de enkelte rammen iKommuneplan 2009Rammenr.T50Områdebetegnelse, anvendelseog beskrivelseTeknisk anlæg. Baneareal udlagttil parkeringsformål.C 50CenterområdeButikker, liberale erhvervsamt mindre ikkegenerende virksomheder itilknytning til butikker,helårsbeboelse samtoffentlige formålB 50BoligområdeHelårsbeboelseMax. bebyggelses%,etageantal ogbebyggelseshøjdeUdenbebyggelse100 %,3 etager og13 mZoneforholdUdendørsophold(min % afetageareal)Ingen
C50
Landzone,overføres tilbyzone vedlokalplanByzone
B50
30 %,1½ etage og8,5 m
g8,5 mBy- oglandzone.
Privat: 100 %Fælles: 10 %
Landzoneoverføres tilbyzone vedlokalplan

Væsentlige mangler ved Vurdering af anlæggets påvirkning af ”udpegning af værdifulde kulturmiljøer”.

Den største anke er, at den viden der ligger i beskrivelsen fra Aalborg Museum, ikke er anvendt i vurderingerne.Hverken i VVM’en eller i udarbejdelsen af lokal planen for Skørping Midtby:I kommuneplan 2009 for Rebild Kommune p. 19 (skema 6.2.1) redegøres for de 3 udpegninger af værdifuldekultumiljøer; Skørping ( Nr. 6), Skørping Sanatorium( Nr. 7) og Nørre-Rebild skovhuse(nr.8). Kulturmiljøerne nævnesmed en kort betegnelse: Her nævnes kort under Skørping (Nr.6):

Miljøet omkring stationen, vandtårnet,

Himmerlandsvej m.v.

Derudover henvises til baggrunden for udpegningerne fra Nordjyllands Amt og museerne.( ”Rebild Kommune –Kulturmiljøer”,(http://www.rebild.dk/Byg%20og%20Bo/Kommuneplan2009/~/media/Files/Byg%20og%20bo/AndrePlaner/Kulturmilj%C3%B8er%20pdf.ashx).
Uddrag:1

. Baggrunden for udpegning:

Baggrund for udpegning af Værdifulde kulturmiljøer i Skørping (Nr. 6) og Skørping sanatorium (Nr.7): Skørpingstationsby og sanatorium (Tidspunkt1869 og frem):”Kulturmiljøet omfatter to områder, dels de arealer der omfatter (I) Skørping stationsbys etablering og stationsbyensførste udvikling, dvs. banegårdsområdet og bebyggelsens udvikling langs Jyllandsgade, dels de (II) arealer afBuderupholm Skovdistrikt der i 1906 blev inddraget til etablering af et sanatorium ved Nationalforeningen tilTuberkulosens Bekæmpelse.Etableringen af en station i øde et område, var betinget af

de landskabsmæssige forhold,

samt at

damplokomotiverne

kunne komme i drift igen pga af det flade terræn, jordbunden var stabil nok til etablering af de tekniske anlæg og atforsyningen til regelmæssig kul og vand på strækningen var dækket. Dernæst anså man Rold Skov værende af

miltærstrategisk

betydning.

2. Bevaringstilstand

”Omkring banelegemet umiddelbart nord for stationsområdet er et område friholt for bebyggelse, hvorved oplevelsen afstationens etablering og beliggenhed midt i de store - og oprindeligt relativt ubefolkede - skovområder er bevaret”.

3. Sårbarhed og virkemidler

Skoven omkring

”Området omkring banelegemet nord for stationsbygningerne, der sikrer oplevelsen af stationens etablering i storeskovområder, bør ikke bebygges eller på anden måde fyldes op”.

Jyllandsgade:”Et

godt tiltag vil være at udarbejde samlede retningslinjer nht.., at regulerer bebyggelsens udvikling påhele gadens udstrækning og derved sikre oplevelsen af gadens opståen i forbindelse med stationens etablering i slutningaf 1800 tallet.”

”Vandstation”

Det teknologiske grundlag for den tidligere jernbanedrift, etableret som ”ren stationsby”. Såvelstationens som sanatoriets beliggenhed midt i det omfattende skovområde er forbundet med

betydelige naturmæssige

oplevelsesværdier.

Bilag 2
Skørping (Kilde: Jørgen Elsøe Jensen)Oprindelse: 1869 som stationsbyDominerende eksistensgrundlag:1870- lokal handel og erhvervByplan: vejorienteretBegivenheder:1. ErhvervsforudsætningSkørping er opstået som en stationsby. Den har navn efter den ca. 3 kmnordligere landsby, der er middelalderlig adel-kirkeby. Skørping stationsbyopstod med anlægget af den østjyske længdebane, der i 1869 førtes igennemfra Randers til Aalborg. Stationen anlagdes på et ubebygget sted ved enlokal landevej i Rold Skovs nordlige udkant.Stationsbyen udviklede sig langsomt, ved indgangen til 1900-årene fandtesingen særlig virksomhed ud over sparekasse, et mejeri og enkeltekøbmandsforretninger. En del af befolkningen var ansat i de tilgrænsendeskovdistrikter. I 1905 opførtes et tuberkulosesanatorium vest for byen,stationsbyen fik apotek 1907, egen kirke 1913-1914 og der opstod lokaleindustrielle virksomheder, senere administration, politi mv.Skørping har gennemgået en fortsat udvikling på grund af sin gunstigebeliggenhed i forhold til transport og naturværdier. I nyere tid ertuberkulosesanatoriet omdannet til et privathospital.2. LokaliseringStationsbyens lokalisering er bestemt af sporføringen, som mellem Skørpingog Støvring skærer over Lindenborg ådal. Det var formentlig på grund afstationernes bedre fordeling, at Skørping station anlagdes syd forlandsbyen, nogenlunde lige langt mellem Arden og Støvring.3. Byplan og bebyggelseStationsbyens bebyggelse er opstået langs landeveje mellem de lokalebebyggelser. Fra 1960'erne er bebyggelsen vokset mod nord ad landevejen tilGammel Skørping.4. Vurdering af byens værdier og fremtidsmulighederSkørping rummer i sig selv ingen fremtrædende kulturmiljøværdier5, men liggeri et attraktivt naturområde i en lomme af Rold Skov nær Rebild. Den har ogsåen gunstig beliggenhed i forhold til transport, omend der ikke er oplagtemuligheder som oplandsby. Endelig har Skørping stadig institutioner ogvirksomheder, der kan tiltrække arbejdskraft. Fremtidsmulighederne liggerformentlig i den naturskønne beliggenhed, de etablerede virksomheder oginstitutioner og de potentialer, der knytter sig til nærheden til Aalborg.5. Ejendomme og befolkningstalEjendomme1921140 gårde og huse1955424 husstande5
På nationalt nivaeu. Men som en lokal udpegning, Kulturmiljø udpegning i Regionplan 2005.
Befolkningstal1921108519301151195512896. Kort og litteraturPer Smed: Landskabskort over Nordjylland 1979. Geografforlaget.Frits Hastrup: Danske Landsbytyper. Århus 1964.J. P. Trap: Kongeriget Danmark. Anden Udgave, Femte Deel. 1875; s. 279ff.J. P. Trap. Kongeriget Danmark. Tredje Udgave. Aalborg Amt IV. 1901; s.480f.J. P. Trap: Kongeriget Danmark. Fjerde Udgave. Aalborg Amt. 1924; s. 678ff.J. P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ålborg Amt VI,3. 1961; s. 1108ff.http://www.kulturarv.dk/publikationer/publikation/artikel/kulturarv-en-vaerdifuld-ressource/http://www.kulturarv.dk/publikationer/publikation/artikel/kommune-kend-din-kulturarv-1/http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/413267A9-0BDB-4D27-BF51-96DB3CABA4CB/126370/Turismeplanlgning.pdfOplevelsesværdikortlægning – videnstjenestehttp://www.videntjenesten.life.ku.dk/Nr. 9.4.8 Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk.Nr. 9.4.16 Kortlægning af oplevelsesværdier i Ringsted KommuneNr. 9.4.14 Kortlægning af oplevelsesværdier i Viborg kommuneLandskabskaraktermetodenhttp://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/02924B8E-AE07-46C2-A8A0-A74A0A38A8EE/46053/Vejledningenilandskab_050707b.pdfhttp://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/3728466B-9358-499B-B236-57B29CBC8A09/119558/Hjaelpenernaer_udgivet_nst.pdf
Øvrige kilder:Andersen, Lise: De nye byer i Himmerland. Folkets Nordjylland, NordjyllandsAmt, 2003, side 100-111.Fredningslisten, www,kuas.dkJensen, Poul Erik Hyldgaard: Skørping Stationsby. Skørping 1982. Trap. Aalborg Amt. 5.udgave 1961.