Når jeg tager ordet her ved tredjebehandlingen, er det selvfølgelig på baggrund af den forholdsvis heftige diskussion, der opstod omkring Enhedslistens ændringsforslag i forbindelse med andenbehandlingen, hvor vi jo måtte høre på beskyldninger om, at vi i virkeligheden ikke støttede den kollektive trafik, når vi kunne finde på at stille den slags ændringsforslag.
Intet kan jo være mere forkert.
I så fald skulle Enhedslisten jo have forladt en af grundpillerne i vores politik, nemlig den, vil jeg næsten sige, næsten ubetingede støtte til den kollektive trafik.
Vi har hele tiden, igennem hele forløbet og gennem hele udvalgsbehandlingen, gjort opmærksom på, at vi selvfølgelig ville ende med at stemme for det samlede lovforslag.
Vi syntes bare, at vi med de ændringsforslag, vi så havde stillet, jo forsøgte at tage folk alvorligt, de folk, der har siddet og arbejdet med de her projekter i henholdsvis Skørping og Svenstrup.
Og vi synes egentlig, det er rigtig godt, at folk ligesom prøver at tage udgangspunkt i deres egen hverdag og på den måde og på den baggrund spiller ind i forhold til sådan nogle lovforslag.
Vi kunne vel i virkeligheden stille spørgsmålet, om ikke man, når vi endelig skal snakke om støtte til den kollektive trafik, gør den kollektive trafik en bjørnetjeneste ved i den grad at tromle folk, som det er tilfældet her, og i virkeligheden dermed får folk, i det her tilfælde i Skørping og i Svenstrup, som modstandere i stedet for at være i en god og demokratisk dialog med dem og dermed sikre, at når man i sidste ende gennemfører sit projekt, er der rigtig god og fuld opslutning til det og dermed god støtte til den kollektive trafik.
Jeg syntes lige, det var nødvendigt at præcisere det på baggrund af diskussionen ved andenbehandlingen.