Socialudvalget 2012-13
L 121
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 14. februar2013 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 18 ad L121. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne-Mette Winther Christiansen (V).
SSC/ J.nr. 2011-5997
Spørgsmål nr. 18:”Vil ministeren kommentere på blandt andre Dansk Erhvervs og Ældre Sa-gens formodning om, at besparelsen på de 132 mio. kr. primært vil kommefra en række store udbud med hård priskonkurrence, og vil ministeren i densammenhæng redegøre for de små og mellemstore leverandørers mulighe-der for at kunne blive på markedet?”
Svar:Jeg vil understrege, at der ikke er tale om et forslag til besparelser i ældre-plejen, men om afbureaukratisering. Lovforslaget forventes at frigøre res-sourcer i kommunerne, fordi kommunerne får mere fleksibilitet til at tilrette-lægge hjemmehjælpen og flere muligheder for at indgå aftaler med leveran-dører samt opnå mere omkostningseffektive løsninger i ældreplejen. Rege-ringen og KL er i kommuneøkonomiaftalen enige om, at frigørelsespotentia-let ved lovforslaget udgør 132 mio. kr. til borgernær service i kommunerne.Hensigten er både at sørge for, at borgerne får den nødvendige hjælp – ogat kommunerne ikke betaler mere end højst nødvendigt for at få opgaverneudført. Det skal kommunerne gives de bedste betingelser for.For en nærmere redegørelse for provenuet kan jeg henvise til min besvarel-se af spørgsmålene SOU alm. del nr. 24 af 29. oktober 2012 og nr. 52 af 13.december 2012.Regeringen har ingen planer at blande sig i, hvorvidt kommunalbestyrelsentilrettelægger det frie valg ved at lave store udbud, eller fortsætter med den
2
godkendelsesmodel, som de fleste kommuner anvender i dag. Synes mansom kommune, at man i dag har en god aftale og et godt samarbejde medsine leverandører, og at borgerne er tilfredse, så kan kommunalbestyrelsenfortsætte leverandøraftalen, som den har gjort hidtil. Det er lovforslaget ikketil hinder for.Med lovforslaget øges kommunernes adgang til at indgå aftale med leveran-dører om udførelsen af hjemmehjælpen, som man lokalt finder det mesthensigtsmæssigt. Både store og små private leverandører forventes at fånye markedsmuligheder.Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis gennemføre flere og større udbud,når udbuddet af hjemmehjælpen kan samles med andre driftsområder, så-som hjemmesygepleje. På den måde kan der eksempelvis også skabes fritvalg af leverandør af hjemmesygepleje.Fritvalgsbeviset, hvor borgerne selv udvælger og indgår aftale med en privatleverandør, forventes at give mindre, private leverandører gode mulighederfor at fortsætte eller komme ind på markedet.Kommunerne kan også kombinere ordningerne. Kommunalbestyrelsen kaneksempelvis tilbyde borgerne et fritvalgsbevis på hjælp til indkøb ud fra enkommunalpolitisk vurdering af, at borgerne har gode muligheder for at vælgeblandt de handlende i lokalområdet, og samtidig lave et samlet udbud afmadservice i hjemmeplejen og skolemad for at give de ældre og eleverneflere og bedre menuvalg.Borgerne får endvidere et retskrav på et fritvalgsbevis, hvis kommunalbesty-relsen ikke lykkes med leverandørdannelse af egen kraft. Fritvalgsbevisord-ningen har på den måde samtidig karakter af en ny markedsmulighed til deprivate leverandører.Viften af kommunernes muligheder for at indgå aftaler med private leveran-dører bliver dermed større med lovforslaget, og dermed bliver potentialet for,at flere borgere benytter en privat leverandør, også større.I dag er der borgere, som ikke har et frit valg, især på den personlige pleje,fordi der ikke er leverandører i deres kommune. Når kommunerne kan kom-binere flere forskellige ordninger og sammensætte større leverandøraftaler,hvor de eksempelvis samler et plejecenter med en række hjemmeboendeældre, bliver det interessant for flere leverandører at byde.
Karen Hækkerup/ Eva Pedersen