L 120 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

NOTATTil ministerenKommenteret høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov omophavsretKulturministeriet sendte den 29. oktober 2012 et udkast til lov om ændring af lov omophavsret (forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere, ret til at hæve afta-ler, ret til årligt supplerende vederlag mv.) i høring med frist den 16. november 2012.Lovforslaget har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af direktiv 2006/116/EF om be-skyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (direktivet).Frem til den 23. november 2012 afgav 30 organisationer mv. høringssvar. Se bilag I.Følgende høringssvar udtrykker generel støtte til lovforslaget og til forlængelsen af be-skyttelsestiden for udøvende kunstnere: Samrådet for Ophavsret, KODA, Dansk ArtistForbund, Dansk Musiker Forbund, Gramex, IFPI Danmark, Dansk Skuespillerforbund.Følgende høringssvar udtrykker utilfredshed med direktivets vedtagelse og derfor ogsåmed lovforslagets indhold: Den Kristne Producentkomité (DKPK), Danske IdebaseredeLokale Elektroniske Medier (DILEM), Finn Årup Nielsen (Wikipedia-skribent), DR, DetKongelige Teater.I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar med relati-on til lovforslaget. Notatet kommenterer derfor ikke på de høringssvar, som er kritiskeoverfor vedtagelsen af EU-direktivet i sin helhed, men som ikke har konkrete bemærk-ninger til selve lovforslaget.Der henvises herudover til de vedlagte høringssvar.1: Harmonisering af beskyttelsestiden for musikstykker med hertil knyttettekst.Samrådet for Ophavsret og KODA støtter i deres respektive høringssvar, at harmonise-ringen af beskyttelsestiden for musikstykker med hertil knyttet tekst alene vedrørerberegningen af beskyttelsestiden. De to bidrag (hhv. musik og tekst) vil fortsat nyde be-skyttelse som to selvstændige værker blot med den ændring, at den reviderede bereg-ning af beskyttelsestiden også finder anvendelse, når bidragene anvendes hver for sig.For at tydeliggøre dette foreslår KODA, at der i afsnit 2.3. i lovforslagets bemærkningerindsættes ”for de to værker”.Kulturministeriets bemærkningerKulturministeriet tager KODAs høringssvar til efterretning og vil foretage den foreslå-ede justering i afsnit 2.3. i lovudkastets bemærkninger.11. december 2012

2: Forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstneres ret til lydopta-gelser af fremførelser fra 50 år til 70 år.2.1. Betaling af vederlag til arvingerDen Kristne Producentkomité (DKPK) og Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Me-dier (DILEM) anfører i deres høringssvar, at de ikke ønsker at betale vederlag til ud-øvende kunstneres arvinger for brug af beskyttede værker og fremførelser.Kulturministeriets bemærkningerBeskyttelsestidens længde og dermed perioden, hvor der skal betales vederlag for brugaf en lydoptagelse, er fastsat gennem internationale regler og EU-regulering. Detfremgår af disse regler, at der skal betales vederlag i hele beskyttelsestiden, uanset omden udøvende kunstner måtte dø inden beskyttelsestidens udløb. Derfor er det ikke mu-ligt at afskære arvinger fra retten til vederlag, når den udøvende kunstner er død og be-skyttelsestiden endnu ikke er udløbet.2.2. Forlængelse af beskyttelsestid er et problem for sociale medierFinn Årup Nielsen (Wikipedia-skribent) anfører i sit høringssvar, at sociale medier somWikipedia ofte indeholder værker, hvor beskyttelsestiden er udløbet, og som derfor fritkan anvendes, da de er i såkaldt public domain. En forlængelse af beskyttelsestiden vilifølge Finn Årup Nielsen betyde, at en stor mængde værker, som er i public domain idag, vil blive genoplivet.Kulturministeriets bemærkningerBeskyttelsestiden for udøvende kunstneres ret til lydoptagelser af deres fremførelserbliver forlænget fra 50 år til 70 år som følge af lovforslaget. Det fremgår af lovforslagetsovergangsbestemmelser, at forlængelsen kun vedrører lydoptagelser, som er beskyttetpå tidspunktet for lovens ikrafttræden. Udløbne rettigheder vil således ikke blive gen-oplivet som følge af den forlængede beskyttelsestid.Lovforslaget harmoniserer imidlertid også beregningen af beskyttelsestiden for musik-stykker med hertil knyttet tekst, hvor begge bidrag er skabt specifikt til hinanden.Denne harmonisering kan i visse tilfælde føre til genoplivning af visse rettigheder, idetbeskyttelsestiden fremover skal beregnes fra den længstlevendes dødsår. Derfor frem-går det af lovforslagets overgangsbestemmelser, at udnyttelseshandlinger, som er sketinden lovens ikrafttræden, ikke bliver berørt af lovændringen. Lovforslaget vil såledesikke kriminalisere de personer, som har udnyttet værker, hvor beskyttelsestiden er ud-løbet inden lovens ikrafttræden2.3. Ændring af ophavsretslovs § 75 i lyset af den forlængede beskyttelsestid.Dansk Artist Forbund (DAF) og Samrådet for Ophavsret udtrykker støtte til lovforsla-get. I forbindelse med forlængelsen af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere foreslårDAF og Samrådet for Ophavsret, at den gældende ophavsretslovs § 75 (ideelle rettighe-der for skabende kunstnere efter udløbet af disses ophavsrettigheder) udvides, så ogsåudøvende kunstnere sikres ideelle rettigheder moral efter udløbet af beskyttelsestiden

for den udøvende kunstneres rettigheder. Forslaget begrundes med et ønske om at ska-be ligestilling mellem udøvende og skabende kunstnere.Kulturministeriets bemærkningerSkabende og udøvende kunstneres rettigheder reguleres forskelligt på en række områ-der, fordi hhv. den skabende kunstners værker og den udøvende kunstners fremførelserer forskellige i karakter. Samtidig vil Kulturministeriet henvise til bemærkningerne tillov om ophavsret, Lov nr. 395 af. 14/6 1995, hvori et lignende forslag blev afvist, da derikke var påvist et tilstrækkeligt behov for en beskyttelse af udøvende kunstneres ideellerettigheder efter beskyttelsestidens udløb.3. Ret til at bringe en overdragelsesaftale til ophør3.1. Særlig klareringsmulighed for den udøvende kunstner.Lovforslaget giver mulighed for, at en udøvende kunstner under visse omstændighederkan bringe en aftale om overdragelse af rettigheder til ophør med henblik på, at denudøvende kunstner selv kan udnytte de tidligere overdragne rettigheder. Hvis der med-virker flere udøvende kunstnere på en lydoptagelse, har samtlige udøvende kunstnererettigheder til lydoptagelsen. Ofte vil alle rettigheder blive overdraget til fremstillerenaf lydoptagelsen. Hvis en eller flere udøvende kunstnere anvender den i lovforslagetfremsatte mulighed til at bringe aftale om overdragelse af rettigheder til fremstillerentil ophør, kan disse udøvende kunstnere få deres egne rettigheder tilbage. Hvis en af deudøvende kunstnere herefter ønsker at gøre lydoptagelsen offentlig tilgængelig, fx påinternettet, er det en forudsætning, at denne kunstner indhenter samtykke fra de øvri-ge medvirkende. Dette krav om samtykke følger af de almindelige ophavsretlige reglerom brug af beskyttede lydoptagelser.Dansk Musiker Forbund (DMF) og Dansk Artist Forbund (DAF) anfører i deres hø-ringsbreve, at det kan overvejes, om der bør etableres en særlig klareringsmulighed,som kan gøre det mere enkelt for de udøvende kunstnere at anvende lydoptagelser ipraksis, hvor mange udøvende kunstnere medvirker i samme fremførelse.Kulturministeriets bemærkningerAnvendelse af en lydoptagelse af en fremførelse fx offentliggørelse på internettet, forud-sætter at alle involverede rettighedshavere har givet samtykke hertil. Såfremt der ermange rettighedshavere til en enkelt lydoptagelse, kan det potentielt være en udfor-dring at få indhentet tilladelse fra alle rettighedshaverne.Indførelse af en særlig klareringsmulighed for udøvende kunstnere er en væsentlig æn-dring af den nuværende ophavsretlige regulering. Kulturministeriet finder derfor ikkepå nuværende tidspunkt anledning til at indføre en særlig klareringsmulighed i tilfæl-de, hvor en udøvende kunstner ønsker at udnytte en lydoptagelse, hvorpå flere udøven-de kunstnere medvirker. I sådanne tilfælde må udøvende kunstnere på lige vilkår medandre rettighedshavere indhente samtykke fra alle involverede rettighedshavere førlydoptagelsen udnyttes.3.2. Pligt for fremstilleren til at udlevere original master-optagelse

Dansk Artist Forbund (DAF) anfører i sit høringssvar, at det bør følge af den foreslåede§ 66 a, at fremstilleren af lydoptagelsen er forpligtet til at stille den originale master-lydoptagelse til rådighed for den udøvende kunstner, i det omfang denne fortsat er ifremstillerens besiddelse.Kulturministeriets bemærkningerDet følger af den foreslåede § 66 a, at den udøvende kunstner kan bringe en aftale omoverdragelse af rettigheder til fremstilleren af lydoptagelsen mod betaling af et en-gangsvederlag til ophør, vil fremstilleren af lydoptagelsen ikke udnytter de overdragnerettigheder i overensstemmelse med § 66 a.Hvis en overdragelsesaftale bliver bragt til ophør efter § 66 a, så indebærer det dels, atde overdragne rettigheder falder tilbage til den udøvende kunstner og dels, at fremstil-leren af lydoptagelsen egne rettigheder til lydoptagelsen helt bortfalder.Beskyttelsestidsdirektivet indebærer ikke en pligt til, at fremstilleren skal udlevere evt.originale master-lydoptagelser. Desuden skal det bemærkes, at selvom fremstilleren aflydoptagelsen ikke har ophavsrettigheder mv. til master-lydoptagelsen, så kan fremstil-leren fx fortsat have den fysiske ejendomsret til master-lydoptagelsen.Ophavsretsloven regulerer alene ophavsrettigheder og andre rettigheder i form af ud-øvende kunstneres og fremstilleres rettigheder. Den fysiske ejendomsret reguleres ikkei ophavsretsloven. På den baggrund finder Kulturministeriet ikke, at det vil være hen-sigtsmæssigt at indføre en pligt til at udlevere originale master lydoptagelser i ophavs-retsloven.3.3. Præcisering vedr. ophør af aftaler om delvis overdragelseDansk Artist Forbund (DAF) anfører i sit høringssvar, at fremstilleren af lydoptagelserikke nødvendigvis har erhvervet alle rettigheder til en lydoptagelse, fx rettigheder tiltilrådighedsstillelse. I så fald vil et varsel fra den udøvende kunstner i medfør af § 66 a,stk. 2, ikke kunne give fremstilleren ret til at udnytte de ikke-erhvervede rettigheder.DAF anfører, at dette bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget.Kulturministeriets bemærkningerKulturministeriet tager DAFs bemærkning om delvis erhvervelse til efterretning. Kul-turministeriet vil derfor foretage følgende tilføjelse til lovforslagets bemærkninger i af-snit 5.3, s. 14 ff.:”Fremstilleren af lydoptagelsen erhverver nødvendigvis ikke alle denudøvende kunstners rettigheder. Såfremt fremstilleren af lydoptagelsen ikke har erhver-vet fx rettigheder til tilrådighedsstillelse, kan denne i sagens natur ikke foretage en ud-nyttelse af lydoptagelsen i form af en tilrådighedsstillelse. Fremstilleren af lydoptagelserkan kun forpligtes til at foretage udnyttelseshandlinger, som fremstilleren har erhvervetrettigheder til. I tilfælde af delvis overdragelse, kan ophør af overdragelsesaftalen ikkebero på, at fremstilleren af lydoptagelsen undlader at foretage en udnyttelse, som frem-stilleren ikke har erhvervet rettighederne til at foretage.”Se desuden bemærkninger nedenfor i afsnit 3.6. og afsnit 3.7.3.4. Varslingsperiode på 6 måneder frem for 1 år.

Gramex udtrykker i sit høringssvar støtte til lovforslaget, men undrer sig over den var-selsperiode på 1 år, som lovforslaget fastsætter i medfør af § 66 a, stk. 2. Gramex henvi-ser til, at den gældende ophavsretslov i § 54 fastsætter, at en overdragelsesaftale undernogle nærmere omstændigheder vil kunne bringes til ophør med 6 måneders varsel.Derfor henstiller Gramex, at varslingsperioden i den forslåede § 66 a, stk. 2, indskræn-kes til 6 måneder.Kulturministeriets bemærkningerVarslingsperioden i den forslåede § 66 a, stk. 2, er på 1 år, da dette udtrykkeligt følgeraf direktivet. Kulturministeriet finder det derfor ikke muligt at indskrænke varslings-perioden til 6 måneder.3.5. Fortolkning af lovforslagets § 66 a, stk. 1, nr. 1 ”salg i tilstrækkelig grad”Gramex anfører i sit høringssvar, at det som fremtidigt fortolkningsbidrag bør fremgåaf lovudkastets bemærkninger i hvilket omfang og hvilke tilgængelighedsformer, derkan medføre, at et eksemplar af en lydoptagelse er udbudt til salg i tilstrækkelig kvali-ficerende grad.Kulturministeriets bemærkningerDet fremgår af afsnit 5.3. i lovudkastets bemærkninger, at”Udbud af eksemplarer aflydoptagelsen til salg i tilstrækkelig omfang skal ske i overensstemmelse med Romkon-ventionens definition i art. 3, litra d, hvorefter ”udgivelse” har fundet sted, når en lydop-tagelse i et passende antal eksemplarer er gjort tilgængeligt for almenheden. Der kan ik-ke stilles krav om, at fremstilleren skal sælge et bestemt antal eksemplarer, men aleneudbyde disse til salg og derigennem at tilgængeliggøre lydoptagelsen.”Det vil til enhvertid være en konkret vurdering, hvornår en udgivelse er gjort tilgængelig i et passendeantal. Denne vurdering baseres på de konkrete omstændigheder i den givne sag, ogvurderingen foretages i sidste ende af domstolene. Kulturministeriet finder ikke anled-ning til at fastsætte rammer for domstolenes vurdering, som ligger udover det, derfremgår af Romkonventionens bestemmelser.3.6. Lovforslagets anvendelse på public service radio- og tv-foretagenderDet fremgår af DRs (Danmarks Radio) høringssvar, at DR ikke støtter direktivets ved-tagelse, men har taget til efterretning, at direktivet er vedtaget og nu skal implemente-res. DR er betænkelig ved, at lovforslaget lægger op til, at de foreslåede bestemmelser i§ 66 a, 66 b og 66 c også finder anvendelse i forhold til radio. og tv-foretagender. IfølgeDR er formålet med direktivet at regulere forholdet mellem en udøvende musiker og enfonogramproducent, når det gælder den kommercielle udnyttelse af lydoptagelser. DRer bekymret for, hvorvidt DR vil miste muligheden for at genudsende og genanvende si-ne arkivproduktioner. DR også, at Kulturministeriet bør undersøge, hvorledes andremedlemslande håndterer denne problemstilling.Endelig påpeger DR i sit høringssvar, at det vil være problematisk, hvis DR mister sineproducentrettigheder til eget arkivmateriale, som følge af, at en overdragelsesaftalebringes til ophør. Afslutningsvist anfører DR, at lovforslaget anvender udtrykket ”athæve en aftale” mens lovforslagets bemærkninger anvender udtrykket ”at bringe en af-tale til ophør”. DR foreslår en ensartet sprogbrug.

Kulturministeriets bemærkningerDirektivet finder anvendelse på alle optagelser af fremførelser i form af lydoptagelser,fx musikoptagelser, radiooptagelser, lydbøger mv. Direktivet giver ikke mulighed for atundtage bestemte typer af lydoptagelser og giver heller ikke mulighed for at undtagebestemte typer af fremstillere af lydoptagelser. På den baggrund må Kulturministerietfastholde, at radio- og tv-foretagender også er omfattet af direktivet og dermed lovfors-lagets bestemmelser, når de agerer som fremstillere af lydoptagelser.Kulturministeriet har under udarbejdelsen af lovforslaget været i løbende dialog medflere medlemslande, herunder Storbritannien og Sverige, som ikke har planer om atundtage radio- og tv-foretagender fra de lovbestemmelser, som vil implementere direk-tivet i nationale regler.Kulturministeriet tager DRs bemærkning vedr. ensartet sprogbrug til efterretning ogjusterer lovforslaget og bemærkninger til i overensstemmelse hermed.Se desuden nedenfor i afsnit 3.7. om DRs arkivmateriale.3.7. Lovforslagets betydning for DRs arkivmaterialeLovforslaget omfatter alle fremstillere af lydoptagelser, herunder radio- og tv-foretagender, fx DR, som fremstiller lydoptagelser i form af koncertoptagelser, radio-programmer etc. Fordi DR er omfattet af lovforslaget, kan DR også blive mødt med etkrav fra udøvende kunstnere, som har overdraget sine rettigheder til DR, om at over-dragelsesaftalen bliver bragt til ophør, såfremt DR ikke udnytter de overdragne rettig-heder enten ved at udbyde eksemplarer af lydoptagelsen til salg eller ved at gøre lydop-tagelsen tilgængelig on-demand.For at undgå at en overdragelsesaftale bliver bragt til ophør, følger det af lovforslaget,at fremstilleren af lydoptagelsen (DR) har 1 år til at iværksætte begge udnyttelseshand-linger. Dette forudsætter i sagens natur, at DR har erhvervet rettighederne til at fore-tage begge udnyttelseshandlinger, jf. ovenfor i afsnit 3.3.Flere høringssvar påpeger, at det ikke falder indenfor DR’s nuværende virkeområde, atudbyde lydoptagelser til salg. Bl.a. stiller DR og Gramex i sine høringssvar spørgsmålved, om det vil være foreneligt med DR public service forpligtelser og DR’s natur, at DRskal udbyde sine offentliggjorte lydoptagelser til salg. Ligeledes påpeger Dansk Skue-spillerforbund, Dansk Musiker Forbund samt Samrådet for Ophavsret i deres hørings-svar, at DR’s udnyttelse af lydoptagelser må ske indenfor rammerne af de individuelleog kollektive aftaler, hvori DR dels har fået overdraget dele af de udøvende kunstneresrettigheder samt aftalt rammer for udnyttelse af de rettigheder, som ikke er overdragettil DR.KulturministerietSåfremt DR har erhvervet rettighederne hertil, er det Kulturministeriets vurdering, atdet ikke er i strid med DR’s public service forpligtelser, at DR udbyder lydoptagelser tilsalg. Således udbyder DR allerede i dag udvalgte lydoptagelser til salg.

Kulturministeriet anerkender, at DRs udnyttelse af værker skal ske inden for rammer-ne af de individuelle og kollektive aftaler, som DR har indgået og vil indgå fremadret-tet. Lovforslaget forpligter ikke fremstilleren af lydoptagelsen, fx DR, til at udføre enudnyttelseshandling, som denne ikke har erhvervet rettigheder til. For at tydeliggøredette vil Kulturministeriet foretage følgende tilføjelse til afsnit 5.3. i lovforslagets be-mærkninger:”DR kan i sagens natur ikke iværksætte en udnyttelseshandling, som DRikke har erhvervet ret til at foretage enten gennem individuelle eller kollektive aftaler. Itilfælde af at DR ikke har erhvervet ret til at foretage fx tilrådighedsstillelse on-demand,kan ophør af overdragelsesaftalen ikke bero på, at DR undlader at foretage en sådan ud-nyttelse, som DR ikke har juridisk ret til at foretage.”4. Etablering af ret til årlig supplerende vederlag4.1. Lovforslaget er intimiderende indblanding i afregningen for brug af be-skyttede værkerDen Kristne Producentkomité (DKPK) og Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Me-dier (DILEM) anfører i deres høringssvar, at de oplever det som intimiderende, at EUregulerer, hvorledes der skal afregnes for brugen af beskyttede værker. Derudover anfø-rer Finn Årup Nielsen i sit høringssvar, at det er uheldigt, hvis den foreslåede § 66 bindebærer, at der skal betales årligt supplerende vederlag i al fremtid for et værk.Kulturministeriets bemærkningerEU-direktivet og dermed lovforslaget regulerer ikke, hvorledes der skal afregnes forbrugen af beskyttede lydoptagelser, men blot at der skal afregnes. De nærmere om-stændigheder, herunder størrelsen af det normale vederlag for brugen af beskyttedelydoptagelser, er privatretlige spørgsmål, som afklares ved aftaler mellem rettigheds-haverne og brugerne. Lovforslaget etablerer en ret til årligt supplerende vederlag, somskal udgøre 20 % af de indtægter, som fremstilleren af lydoptagelser måtte få i den for-længede beskyttelsestid. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at den udøvendekunstner også får glæde af den indtægt, som evt. måtte følge af den forlængede beskyt-telsestid.Det er en forudsætning for det årligt supplerende vederlag, at fremstilleren af lydopta-gelsen genererer en indtægt fra lydoptagelsen i den forlængede beskyttelsestid. Når denforlængede beskyttelsestid er udløbet, vil der ikke længere være nogen beskyttede ret-tigheder til værket, som derfor frit kan benyttes uden at betale vederlag til kunstnereneller indehaveren af rettighederne (fx fremstilleren af lydoptagelsen). Fremstilleren aflydoptagelsen vil ikke længere have nogen indtægt på baggrund af værket, og skal der-for ikke hensætte midler til at betale et årligt supplerende vederlag til den udøvendekunstner. Der skal således ikke betales årligt supplerende vederlag i al fremtid, hvilketfremgår af lovforslaget samt dettes bemærkninger.4.2. Ret til årligt supplerende vederlag er uoverdrageligFinn Årup Nielsen anfører i sit høringssvar, at det strider imod de såkaldte CreativeCommons licenser, at den udøvende kunstner, ifølge den foreslåede § 66b, ikke kan giveafkald på sin ret til årligt supplerende vederlag. Creative Commons licenser er aftale-

baserede licenser, hvor ophavsmænd og rettighedshavere kan vælge at give fri licens tilfx kommerciel udnyttelse uden at få vederlag for denne udnyttelse.Kulturministeriets bemærkningerFormålet med den foreslåede § 66b er at sikre, at den indtægt som måtte følge af denforlængede beskyttelsestid også kommer den udøvende kunstner, som har overdragetsine rettigheder til fremstilleren af lydoptagelser, til gode.§ 66b finder alene anvendelse, når den udøvende kunstner har overdraget sine rettig-heder til fremstilleren af lydoptagelser mod betaling af et engangsvederlag. § 66b regu-lere derimod ikke, i hvilket omfang en udøvende kunstner, som har sine rettigheder ibehold, ønsker at licensere brugen af lydoptagelsen af kunstnerens fremførelse fx viaCreative Commons licenser.Det er således Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede § 66b ikke er til hinderfor, at en udøvende kunstner kan vælge at licensere brugen af lydoptagelser af dennesfremførelser via Creative Commons licenser, forudsat den udøvende kunstner i øvrigthar indhentet samtykke til en sådan licensiering fra de evt. øvrige rettighedshavere,herunder fremstilleren af lydoptagelsen og ophavsmændene fx komponist og tekstfor-fattere. § 66b vedrører kun tilfælde, hvor den udøvende kunstner har overdraget sinerettigheder til fremstilleren af lydoptagelsen. I sådanne tilfælde, vil den udøvendekunstner under alle omstændigheder være afskåret fra at licensere via Creative Com-mons licenser, idet rettighederne ejes af fremstilleren.4.3. Begrænsning af fremstillerens pligt til at udlevere oplysningerDet fremgår af lovforslagets § 66 b, stk. 4, at en fremstiller af lydoptagelser skal, efteranmodning fra den udøvende kunstner eller den, jf. stk. 3, godkendte forvaltningsorga-nisation, udlevere enhver oplysning, som kan være nødvendig for at sikre betalingen afdet årligt supplerende vederlag. Ifølge IFPI Danmark bør det fremgå af lovteksten, atpligten for fremstilleren af lydoptagelser til at udlevere de pågældende oplysninger efteranmodning begrænses til én gang årligt under hensyn til de administrative omkostnin-ger.Kulturministeriets bemærkningerDirektivet indeholder ikke en begrænsning i hvor ofte fremstilleren af lydoptagelserskal udlevere de pågældende oplysninger efter anmodning. Lovteksten suppleres af be-mærkningerne, hvori det fremgår, at ”forat effektivisere administrationen af det årligtsupplerende vederlag fremgår det af forslaget, at anmodningens også kan komme fra denforvaltningsorganisation, som er godkendt til at administrere det årligt supplerende ve-derlag. I praksis vil det være denne organisation, som har viden og overblik over hvilkeinformationer, det er nødvendigt at fremstilleren af lydoptagelser udleverer.”På grund afdirektivets ordlyd finder Kulturministeriet det ikke muligt at ændre lovteksten, såledesat denne udtrykkeligt begrænser muligheden for at indhente de pågældende oplysnin-ger til én gang årligt. I lyset af det indkomne høringssvar vil Kulturministeriet udbyggede nævnte bemærkninger, så det fremgår, at det naturligvis vil stå parterne, fx frem-stilleren og forvaltningsorganisationen, frit for at aftale en bestemt frekvens for udleve-ring af oplysninger.

4.4 Fordeling af årligt supplerende vederlagDansk Musiker Forbund (DMF) er positiv overfor, at lovforslaget overlader det til dengodkendte forvaltningsorganisation at fordele det årligt supplerende vederlag på indivi-duel basis. I den forbindelse ønsker DMF, at det udgår af lovens bemærkninger, atprincipper for fordeling af vederlag for forældreløse værker kan anvendes, idet sætnin-gen forekommer DMF uforståelig.Kulturministeriets bemærkningerHensigten med den omtalte bemærkning er at tydeliggøre, at i de tilfælde, hvor de ud-øvende kunstnere, som har medvirket på en lydoptagelse, er uidentificerbare, kan dengodkendte forvaltningsorganisation vælge at fordele det årligt supplerende vederlag påsamme vis, som midler fordeles til andre forældreløse værker. Udgangspunkt er fortsat,at det årligt supplerende vederlag skal fordeles på individuel basis. Derfor er der i lov-forslaget mulighed for, at den godkendte forvaltningsorganisation kan indhente de nød-vendige oplysninger hos fremstilleren af lydoptagelsen, så individuel fordeling kan ske ividest mulige omfang. Kulturministeriet tager DMF´s høringssvar til efterretning og fo-retager derfor en præcisering af den nævnte sætning i bemærkningerne således:”Så-fremt det ikke er muligt at identificere de studiemusikere og ikke-krediterede kunstnere,som har medvirket ved en lydoptagelse, kan de eksisterende principper for fordeling afvederlag til forældreløse værker finde anvendelse ved fordelingen af det årligt suppleren-de vederlag”.4.5. Årligt supplerende vederlag for offentliggjorte værkerGramex udtrykker i sit høringssvar støtte til lovforslagets bemærkninger om, at Gra-mex vil være i stand til at løfte opgaven, som den forvaltningsorganisation, der admini-strerer og fordeler det årligt supplerende vederlag til kunstnerne. Dog påpeger Gramex,at forvaltningsorganisationen i dag alene varetager vederlagsrettigheder i forbindelsemed offentlige fremførelser afudgivnelydoptagelser – men ikkeoffentliggjortelydopta-gelser. Derfor vil det, ifølge Gramex, være forbundet med øgede udgifter at påtage sigopgaven med at administrere og fordele det årligt supplerende vederlag. Gramex henvi-ser i sit høringssvar til, at disse merudgifter bør afklaret i tæt dialog med Kulturmini-steriet.Kulturministeriets bemærkningerGramex er den mest nærliggende forvaltningsorganisation til at varetage administrati-onen og fordelingen af det årligt supplerende vederlag, idet Gramex allerede i dag ad-ministrere og fordeler vederlag til udøvende kunstnere. For så vidt angår afklaring afde meromkostninger denne opgave måtte medføre for Gramex, skal Kulturministeriethenvise til, at det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, at dissemerudgifter vil skulle dækkes af de midler, som er hensat til fordeling som årligt sup-plerende vederlag.For at sikre klarhed omkring dette vil Kulturministeriet foretage følgende præcisering ibemærkningerne (ny tekst er understreget).”Den forvaltningsorganisation, som skaludbetale og administrere det årligt supplerende vederlag, vil i sagens natur have visseanlægs- og driftsudgifter forbundet med at varetage administrationen og fordelingen af

de hensatte midler til de årligt supplerende vederlag. Disse udgifter vil skulle dækkes afde hensatte midler.”4.6. Radio- og tv-foretagenders pligt til at betale årligt supplerende vederlagDet fremgår af DRs høringssvar, at DR ikke finder, at det er hensigtsmæssigt, at lov-forslagets bestemmelser om årligt supplerende vederlag omfatter radio- og tv-foretagender. Såfremt dette måtte være tilfældet, henstiller DR til, at det fremgår aflovforslagets bemærkninger, at en udøvende kunstner som modtager royalty eller gen-udsendelsesvederlag ikke er omfattet af retten til årligt supplerende vederlag.Kulturministeriets bemærkningerSom nævnt ovenfor i afsnit 3.6. giver direktivets bestemmelser ikke mulighed for atundtage radio- og tv-foretagender fra lovforslagets bestemmelser, herunder bestemmel-ser om årligt supplerende vederlag. Det fremgår af lovforslagets bestemmelser, at ret-ten til årligt supplerende vederlagt tilfalder udøvende kunstnere, som har overdragetderes rettigheder mod betaling af et engangsvederlag. For så vidt angår fortolkningsbi-drag til forståelsen af ”engangsvederlag” fremgår det allerede af lovforslagets bemærk-ninger at:”Hvorvidt der i en konkret overdragelsesaftale er aftalt engangsvederlag ellerløbende vederlag må bero på en konkret vurdering af den enkelte aftale. Der vil dog ty-pisk ikke være tale om engangsvederlag, når der er aftalt royaltybetaling. Ligeledes vilder ikke være tale om et engangsvederlag i de situationer, hvor en kunstner, som ansat,får en fast månedlig løn, pension mv. fx hos et radio- tv-foretagende.”

5. Overgangsregler5.1. Overgangsregel om genforhandling af eksisterende overdragelsesaftalerLovforslagets § 2, stk. 2, fastsætter, at overdragelseskontrakter indgået inden den 1.november 2013, som giver den udøvende kunstner ret til løbende vederlag, skal kunnegenforhandles, når der er gået 50 år fra den første udgivelse, eller såfremt udgivelse ik-ke har fundet sted, når 50 år er forløbet efter, at lydoptagelsen blev offentliggjort. IFPIDanmark anfører, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til denne bestemmelse, atgenforhandling af kontrakter i henhold til denne bestemmelse, bliver foretaget med detformål, at kontrakterne evt. opdateres, så de afspejler indholdet af lovforslagets be-stemmelser vedrørende kontraktforhold – fx ændringer af kontraktens bestemmelservedrørende forudbetaling og kontraktmæssige fradrag.KulturministerietKulturministeriet tager det indkomne høringssvar fra IFPI Danmark til efterretning ogforetager følgende tilføjelse i bemærkningerne: ”Endeligkan det inddrages, at genfor-handling kan ske med det formål at opdatere kontrakterne, så de afspejler indholdet afindeværende lovforslags bestemmelser vedrørende ændringer af kontraktens bestemmel-ser om forudbetaling og kontraktmæssige fradrag.”5.2. Formulering af overgangsregel om genforhandlingDansk Musiker Forbund (DMF) nævner i sit høringssvar, at ordet ”kontrakter” i lovud-kastets § 2, stk. 2, bør erstattes med udtrykket ”aftaler og overenskomster”. Baggrun-den er ifølge DMF, at en række overenskomster mellem musikudøvere og DR indehol-

der bestemmelser, som fastslår, at den udøvende kunstners ret til vederlag bortfalder,når 50 år er forløbet efter det år, hvor optagelsen/live udsendelsen fandt sted. DMF vilpå baggrund af lovforslaget gerne have mulighed for at genforhandle disse vilkår i lysetaf den forlængede beskyttelsestid.Samrådet for Ophavsret udtrykker i sit høringssvar glæde over, at lovforslagets § 2, stk.2 giver mulighed for at genforhandle både individuelle og kollektive aftaler.Kulturministeriets bemærkningerI forhold til DMFs ønske om at erstatte ordet ”kontrakter” med ”aftaler og overenskom-ster”, er det Kulturministeriets vurdering, at en sådan ændring af lovforslagets ordlydikke vil være hensigtsmæssig, idet selve direktivet anvender ordet ”kontrakter”. Derforfastholdes den nuværende formulering af lovforslagets § 2, stk. 2 for at undgå fortolk-ningstvivl.

6. Øvrige bemærkninger6.1. Udvidelse af Ophavsretslicensnævnets kompetenceDansk Musiker Forbund (DMF), Dansk Artist Forbund (DAF) og Samrådet for ophavs-ret anfører i deres høringssvar, at Ophavsretslicensnævnets kompetence bør udvides tilogså at kunne afgøre tvister, hvor en udøvende kunstner og en producent ikke kan nåtil enighed ved genforhandling af en kontrakt om overdragelse af rettigheder mod beta-ling af løbende vederlag. Derudover ønsker DMF, at Ophavsretslicensnævnet skal havekompetence til at afgøre tvister, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt et musikværk ogen tekst er skabt specifikt til hinanden. Baggrunden for disse ønsker er, at Ophavsrets-licensnævnet er kendetegnet ved stor sagkundskab og hurtig sagsbehandling.Kulturministeriets bemærkningerDe tvister, som DMF, DAF og Samrådet for Ophavsret ønsker inddraget for Ophavs-retslicensnævnet, er af en anden karakter end de tvister, som Ophavsretslicensnævnetbehandler i dag.De tvister, som ønskes inddraget, handler om rettigheders eksistens, levetid og ejer-skab, hvorimod de nuværende tvister i Ophavsretslicensnævnet handler om størrelsenaf vederlag for brug af rettigheder. Det er Kulturministeriets vurdering, at det ikke vilvære hensigtsmæssigt at udvide nævnets kompetence til at omfatte de to områder, fordidet vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at udvide nævnets kompetence til atomfatte områder, som handler om bevisbyrdevurderinger. Sager om bevisbyrdevurde-ringer behandles normalt af domstolene.Desuden er der tale om tvisttyper, som ligger udenfor nævnets nuværende virkeområde.Det vil således medføre en væsentlig ændring af nævnets virkeområde - og eventueltrejse spørgsmål om, hvorvidt alle tvister om ophavsrettigheder skulle henhøre undernævnets kompetence. Endelig vil det medføre en væsentlig forøgelse af den administra-tive byrde forbundet med Ophavsretslicensnævnet, herunder sekretariatsbetjening. Ilovforslaget henvises derfor til, at disse tvister må løses ved domstolene, hvilket Kul-turministeriet må fastholde.

6.2. Øgede udgifter for erhvervsliv og kulturinstitutionerDKPK og DILEM anfører i deres høringssvar, at det følger af lovforslaget, at betalingfor brug af beskyttede værker vil blive forøget til 70 øre pr. minut. Ifølge DKPK og DI-LEM bør Kulturministeriet ved fremtidige forhandlinger om økonomisk tilskud tagehensyn til de øgede udgifter, som foreningernes medlemsstationer måtte have, grundetlovforslaget.Danske Teatres Fællesorganisation (DTF) og Det Kongelige Teater påpeger i deres hø-ringssvar, at forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstneres ret til lydopta-gelser af disses fremførelser samt harmoniseringen af beregningen af beskyttelsestidenfor musikstykker med tekst vil medføre øgede udgifter for teatrene afhængigt af teatre-nes repertoire.Kulturministeriets bemærkningerDet udkast til lovforslag, som har været sendt i høring, indeholder ikke en regulering afstørrelsen af det normale vederlag for brug af beskyttede værker. Når DKPK og DILEMhenviser til, at det følger af lovforslaget, at betalingen for brug af beskyttede værker vilblive forøget til 70 øre pr. minut, må det bero på en misforståelse. Lovforslaget regule-rer ikke størrelsen af normale vederlag. Lovforslaget fastsætter, at såfremt en fremstil-ler af lydoptagelsen opnår en indtægt fra et beskyttet værk i den forlængede beskyttel-sestid (fra 50-70 år), så skal fremstilleren sætte 20 % af denne indtægt til side til beta-ling af et årligtsupplerendevederlag til den/de udøvende kunstnere, som har medvirketpå lydoptagelsen. Såfremt fremstilleren ikke har nogen indtægt, fordi der ikke er nogenkommerciel interesse for lydoptagelsen, vil der altså ikke ske udbetaling til den ud-øvende kunstner. Retten til årligt supplerende vederlag følger af direktivet.Det er korrekt, når DTF og Det Kongelige Teater anfører, at lovforslaget kan føre til enmerudgift for teatrene mv. såfremt de anvender værker og lydoptagelser, som med lov-forslaget får en forlænget beskyttelsestid, i deres repertoire. Omfanget af denne merud-gift afhænger imidlertid fuldstændig af omfanget af brugen af beskyttede værker oglydoptagelser, som det ligger det enkelte teater frit for at vælge at benytte.6.3. Henvisning til gældende § 62, stk. 2 i lovudkastets bemærkninger afsnit5.1.Gramex undrer sig over henvisningen til ophavsretslovens § 62, stk. 2 i lovforslagetsbemærkninger afsnit 5.1.Kulturministeriets bemærkningerKulturministeriet kan konstatere, at der er tale om en trykfejl, da den korrekte henvis-ning er § 65, stk. 4. Kulturministeriet justerer lovforslaget i overensstemmelse hermed.6.4. Rapport om evt. behov for forlængelse af beskyttelsestiden i AV-sektorSåvel Samrådet for Ophavsret som Dansk Skuespillerforbund påpeger, at direktivetsartikel 3 forpligter Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg til senest den 1. januar 2012, at forelægge en rapportmed en vurdering af det eventuelle behov for en forlængelse af beskyttelsestiden for ud-

Bilag IOversigt over indkomne høringssvarSkrevet med fed: KommentarerAndre: Ingen kommentarer1. Rigsrevisionen2. Dansk Industri3. Den Kristne Producentkomité4. DILEM5. Erhvervsstyrelsen6. Biblioteksparaplyen7. Dansk Musiker Forbund8. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen9. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening10. Retorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser11. Patent- og Varemærkestyrelsen12. Datatilsynet13. Dansk Skuespillerforbund14. Danske Teatres Fællesorganisation15. Det Kongelige Teater16. Finn Aarup Nielsen17. Telenor18. Danske Universiteter19. Dansk Artist Forbund20. Danske Medier21. IFPI Danmark22. Dansk Folkeoplysnings Samråd23. Bibliotekarforbundet24. Gramex25. Advokatrådet26. Koda27. Danmarks Radio28. Danske Advokater29. Kulturstyrelsen30. Samrådet for OphavsretMaj Vestergaard K-HafstrømDepartementet1. november 20125. november 20125. november 20125. november 20126. november 20128. november 20129. november 201212. november 201213. november 201214. november 201214. november 201215. november 201215. november 201215. november 201215. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201216. november 201219. november 201219. november 201221. november 201223. november 2012