Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og

kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i

det offentlige rum

Som et led i udmøntningen af den aftale, som alle Folketingets partier indgik den 13.juni 2012 om reform af kunststøttesystemet, fremsættes der forslag til lov om billed-kunst og kunstnerisk formgivning, samtidig med et forslag til lov om Statens Kunst-fond, som også indeholder forslag til en række konsekvensrettelser af lovene om littera-tur, musik, scenekunst og film. Samtidig er der udarbejdet udkast til bekendtgørelse omkunst i det offentlige rum, der forventes udstedt med hjemmel i lov om billedkunst ogkunstnerisk formgivning.Kulturministeriet sendte den 8. oktober 2012 et udkast til forslag til lov om billedkunstog kunstnerisk formgivning i høring. Høringsfristen var den 2. november 2012. Kultur-ministeriet sendte høringen til 39 organisationer mv. samt til en række ministerier oghar modtaget 21 svar, jævnfør vedlagte oversigt over modtagne høringssvar.I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar.Generelt om lovforslagetMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Erhvervs- ogVækstministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Økonomi- og Inden-rigsministeriet, Rigsrevisionen og Kommunernes Landsforening har ingen bemærknin-ger til lovforslaget.Kritik af udvidelsen af lovens område til også at omfatte kunstnerisk formgivningBilledkunstnernes Forbund mener, at udvidelsen af loven er problematisk, da billed-kunst udgør en selvstændig kunstart, at definitionen af grænsedragninger mellemkunstneriske og ikkekunstneriske dimensioner i kunsthåndværk, design og arkitekturer uklare, og at det er uhensigtsmæssigt, at det inddrages i lov om billedkunst. Forbun-det anbefaler derfor en særskilt lov om kunstnerisk formgivning. Det Jyske Kunstaka-demi anser det for godt, at arkitektur, kunsthåndværk og design får udvidet deres støt-teområde og får egen lovgivning, men at det til gengæld er problematisk, at billedkunstikke længere har egen lov, da kunstarterne og præmissen for at udføre dem er alt forforskellige. Det Jyske Kunstakademi henviser til udviklingen inden for uddannelsesom-rådet, hvor arkitektskolerne og designskolerne ikke længere ligger sammen med kunst-akademierne under Kulturministeriet, men for sig selv under Uddannelsesministeriet.Akademiraadet udtrykker også bekymring og mener, at det potentielt kan føre til ensvækkelse af alle områderne, at der ikke er egne love for kunstarterne. Unge Kunstnereog Kunstformidlere (UKK) udtrykker bekymring for, om den fælles lovgivning også be-tyder fælles bevilling og anfører, at en fælles lovgivning bør forudsætte, at midlerne tilde tre områder har hver deres finanslovsbevilling.

Kulturministeriets kommentarerLovforslaget indebærer ikke en forringelse af støtten til billedkunsten, og en selvstændigstøtte til de enkelte kunstarter fremgår klart af lovforslagets struktur, hvor støttemulig-hederne til de enkelte kunstarter billedkunst, arkitektur og kunsthåndværk og design erpræciseret i henholdsvis § 2, 3 og 4. For så vidt angår bevillingerne til de enkelte kunst-arter, er det forudsat som udgangspunkt i den politiske aftale, at den nuværende over-ordnede økonomiske fordeling mellem kunstarterne bevares, og at der med henblik på atunderstøtte design og kunsthåndværk sker en særlig økonomisk oprustning af dette om-råde. Endvidere styrkes også arkitekturudvalget, som får øget mulighed for at yde pro-jektstøtte. Den nuværende praksis vedrørende bevillingsmæssig adskillelse af kunstar-terne på finansloven påtænkes ikke ændret. For så vidt angår placeringen af uddannel-sesinstitutionerne under forskellige ministerier, ses denne ikke at være relevant for lov-forslaget.Ligestilling af kunstarterneDanske Kunsthåndværkere og Amatørernes Kunst- og Kultur Samråd anser det for po-sitivt, at områderne kunsthåndværk og design anerkendes som en del af den skabendekunst, og at der opnås ligestilling mellem kunsthåndværk, design og arkitektur. Dan-ske Billedkunstneres Fagforening mener, at hvis der skal være ligestilling, burde manogså have inkluderet Dansk Design Center og Dansk Arkitektur Center i den nyestruktur. Danish Crafts anfører, at man bør tilføre det nye projektstøtteudvalg forkunsthåndværk og design midler, der sikrer en mærkbar øget ligestilling med de øvrigekunstneriske områder.Kulturministeriets kommentarerDansk Designcenter og Dansk ArkitekturCenter er selvejende institutioner med en pri-mært formidlingsrettet opgaveportefølje inden for henholdsvis design og arkitektur. Disseinstitutioner er derfor ikke omfattet af lovforslaget, som primært har fokus på kunststøttei form af bl.a. legater, stipendier, indkøb, og projektstøtte til udstillinger mv. For så vidtangår fordelingen af midler mellem kunstarterne, er det, som nævnt ovenfor under punkt2, forudsat som udgangspunkt i den politiske aftale, at den nuværende overordnede øko-nomiske fordeling mellem kunstarterne bevares, og at der med henblik på at understøttedesign og kunsthåndværk sker en særlig økonomisk oprustning af dette område samt enstyrkelse af arkitekturudvalget, som får øget mulighed for at yde projektstøtte.Indfusionering af Danish Crafts i kunststøttestrukturenDanish Crafts mener ikke, at lovforslaget yder kunsthåndværket tilstrækkelig under-støttelse og beklager, at de strategisk målrettede eksponerings- og markedsorienteredeaspekter af kunsthåndværket ikke er omfattet af lovforslaget. Danish Crafts menerendvidere, at lovforslaget mangler fokus på den langsigtede profilering og professionali-sering af området. Organisationen foreslår endvidere en særskilt høring om infusione-ring af Danish Crafts. Danske Kunsthåndværkere udtrykker betænkelighed ved, at de

opgaver inden for kommercialisering og erhvervspolitik, som Danish Crafts har løftet,skal håndteres inden for kunststøttesystemet. Danske Kunsthåndværkere efterspørgerendvidere en beskrivelse af, hvordan Danish Crafts’ opgaver organiseres i det nyekunststøttesystem. Danske Kunsthåndværkere foreslår endvidere, at de dele af DanishCrafts’ aktiviteter, der omhandler eksport og kommercielle producenter, lægges i ensærlig enhed målrettet eksport og international markedsføring. Statens Kunstfonds be-styrelse kan tilslutte sig indfusioneringen af Danish Crafts i det nye Statens Kunstfond,men understreger, at det er vigtigt, at det kommende projektstøtteudvalg ikke er for-pligtet til at videreføre Danish Crafts’ opgaver. Fonden argumenterer for, at de midler,som Danish Crafts har anvendt til aktiviteter, skal demokratiseres og gøres tilgængeli-ge for et bredere felt af kunsthåndværkere og designere. Bestyrelsen er godt tilfredsmed, at der med indfusioneringen sker en fokusændring væk fra det kommercielle mod”de kunstneriske aspekter”. Statens Kunstfonds repræsentantskab er ligeledes positivtover for, at de opgaver, som Danish Crafts varetager, fremover skal være en del af Sta-tens Kunstfonds virke, og peger på, at det imidlertid er meget vigtigt, at midlerne ad-ministreres i henhold til armslængdeprincippet.Kulturministeriets kommentarerDet er Kulturministeriets opfattelse, at Danish Crafts’ nuværende opgaver kan viderefø-res i den nye struktur. Som det fremgår af den politiske aftale, styrkes området økono-misk, dels ved at Danish Crafts fusioneres ind i den nye Statens Kunstfond, dels medmidler fra det nuværende Statens Kunstråds frie midler. På den måde opnår området enhøjere grad af ligestilling med de andre kunstarter, som i kunststøttesystemet indretterderes støtte, således at de mange hensyn, som det specifikke kunstområde kræver, tilgo-deses. Det er Kulturministeriets forventning, at det fremtidige projektstøtteudvalg ligele-des vil udarbejde en støttepolitik, der fremmer hele området, og som samtidig sikrer, atdet værdifulde netværksarbejde og den internationale profilering af danske kunsthånd-værkere, som Danish Crafts har opbygget gennem årene, bliver videreført i den nyestruktur. Konkret vil projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design få til opgave atudvælge projekter og foretage de strategiske valg for den nationale og internationale ind-sats, men vil ikke være udførende på de projekter, som besluttes. Denne opgave varetagesaf Sekretariatsfunktionen for Statens Kunstfond, aktuelt Kulturstyrelsen, som også skalvaretage erhvervsrådgivningen, afsætnings- og virksomhedssamarbejdet m.m.For at imødegå den udtalte bekymring for, at langsigtede strategiske satsninger vil blivetabt på gulvet, og da visse af Danish Crafts’ nuværende årligt tilbagevendende aktivite-ter har lang planlægningshorisont, er det intentionen at forpligte projektstøtteudvalgetfor kunsthåndværk og design til som minimum at videreføre de to aktiviteter Mindcraftog Crafts Collection i 2014 og 2015. Denne forpligtelse vil blive fastlagt som en over-gangsbestemmelse i forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Desudenvil forpligtelsen sammen med præciseringen af projektstøtteudvalgets opgaver og kompe-tencer blive indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.

Nedtoning af det internationale arbejdeStatens Kunstråds Billedkunstudvalg mener, at det i lovforslagets § 1 beskrevne formåler alt for traditionelt beskrevet og mangler det internationale aspekt. Udvalget foreslår,at det internationale fremhæves, samt at lovens formål også omfatter støtte til uden-landsk kunst i Danmark.Kulturministeriets kommentarerSom det fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i Forslag til lov om Statens Kunstfondhar fonden både et nationalt og et internationalt formål. Det internationale formål kantilgodeses gennem udenlandsk kunst, som præsenteres i Danmark, dansk kunst, sompræsenteres i udlandet, og gennem samarbejder mellem danske og udenlandske kunstne-re ved præsentationer i såvel Danmark som udlandet. Den samme bemærkning vil bliveindskrevet i bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lov om billedkunst og kunstnerisk formgiv-ning, så den internationale dimension bliver tydeligere.Honorarer til kunstnerneAkademiraadet og Billedkunstnernes Forbund anfører som kommentar til lovforslagets§ 2 om støtte til billedkunst, at kunstneres honorar bør anses som en del af den billed-kunstneriske produktion, og at dette bør indskrives i lovteksten og ikke kun i bemærk-ningerne. Danske Billedkunstneres Fagforening mener, at honorarer, stipendier og le-gater svarer til løn, og at bevillingerne derfor bør kunne tildeles selskabet, hvis kunst-nerne er organiseret i en kollektiv selskabsform.Kulturministeriets kommentarerKulturministeriets opfattelse er, at loven ikke bør indeholde en regulering af kunstnerneshonorarer til værkproduktion, og at aftaler mellem billedkunstnere og udstillingsstederbør indgås af parterne selv. Omtalen i lovforslagets bemærkninger af, at honorering afkunstneren anses som en del af udgifterne til udstillingsvirksomhed, hører derfor rettelighjemme i bemærkningerne til § 2. Kulturministeriets opfattelse er desuden, at det er etprincip i kunststøttelovgivningen, at legater, stipendier og honorarer inden for kunststøt-tesystemet tildeles kunstneren personlig, og ikke kan tildeles selskaber, kooperativer ellerandre juridiske personer end kunstneren.Driftsstøtte til udstillingsstederDanske Kunsthåndværkere mener, at man igennem driftsstøtte til kunsthaller og ud-stillingssteder bør genetablere tidligere tiders praksis, hvor kunsthaller blev benyttettil både billedkunst og kunsthåndværk. Ydermere anføres om bemærkningerne til § 2,stk. 1, at brugen af ordet ”samtidskunst” er upræcis, og at omtalen af Statens Kunst-fonds mulighed for at yde driftsstøtte til udstillingsinstitutioner ”med professionel le-delse og fokus på samtidskunsten” skaber forvirring i forhold til museerne.Kulturministeriets kommentarer

Den konkrete fordeling af midlerne til driftsstøtte af kunsthaller må i overensstemmelsemed armslængdeprincippet være projektstøtteudvalgets afgørelse, og det vil ikke værehensigtsmæssigt i lovgivningen at regulere, hvilken udstillingsprofil de enkelte kunsthal-ler bør have. For så vidt angår brugen af ordet ”samtidskunst”, foreslås det, at der i be-mærkningerne til § 2, stk. 1, i stedet for: ”… yde driftsstøtte til udstillingsinstitutionermed professionel ledelse og fokus på samtidskunsten” skrives: ”…yde driftsstøtte tilkunsthaller og lignende udstillingssteder med professionel ledelse og fokus på samtids-kunsten”, således at der undgås en forveksling med museer.Akademiraadet og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Designog Konservering (KADK) anfører i en kommentar til lovforslagets § 3, at det bør fremgåaf lovteksten, og ikke kun af bemærkningerne, at der kan ydes tilskud til udstillinger afarkitektur, da der ellers ikke vil være ligestilling mellem kunstarterne.Kulturministeriets kommentarerDet foreslås at imødekomme Akademiraadet og KADK på dette punkt.Kunst i det offentlige rumDanske Kunsthåndværkere ønsker, at kunsthåndværkere og designere i højere gradskal indgå i udsmykningsopgaver.Kulturministeriets kommentarerDer er i udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum, i § 9 om bestillingsvær-ker til det offentlige rum, åbnet mulighed for, at Statens Kunstfonds Legatudvalg for Bil-ledkunst kan samarbejde med andre udvalg om specifikke projekter, hvilket blandt an-det kan være projekter, der involverer kunsthåndværkere og designere. Bekendtgørelsenjusteres, således at legatudvalget for billedkunst i højere grad forpligtes til at inddrageandre kunstarter end billedkunst i arbejdet med kunst i det offentlige rum og til at sam-arbejde med andre udvalg herom.Danske Billedkunstneres Fagforening nævner Statens Kunstfonds rolle som rådgiverved udsmykning af statsligt byggeri og anfører, at der er en uheldig effekt i, at StatensKunstfond i praksis altid udpeger kunstneren til statslige udsmykningsopgaver, da detikke skaber grobund for at udvikle kvalificerede samarbejder mellem billedkunstnereog arkitekter i hverdagen, og anbefaler, at det i bemærkningerne til loven indsættes, aten udvikling hen mod selvvalgte samarbejder mellem arkitekter og kunstnere skalfremmes.Kulturministeriets kommentarerDet er ikke nødvendigt at indsætte en sådan bemærkning, da Statens Kunstfonds råd-givning har til formål at sikre primært kvaliteten, men også diversiteten, i samarbejdetmellem kunstner og arkitekt.