Når vi har så høj en arbejdsløshed, som vi har, og når beskæftigelsen ikke vokser, så skyldes det selvfølgelig den finansielle krise, som vi har haft siden 2008, og de følger, der har været af den.
Men det hører jo med til det, at når beskæftigelsen bliver ved med at være uændret, og når vi har en stigning i arbejdsløsheden, så har det i høj grad været selvforskyldt, forstået på den måde, at der i løbet af de sidste få år er forsvundet ca.
30.000 stillinger ude i kommuner og regioner.
Det betyder, at man har gennemført nogle besparelser på de kommunale budgetter, som går ud over velfærden, men som jo også er tudetosset, forstået på den måde, at forskellen på at have en SOSU-assistent ansat til at hjælpe de ældre og så det at have en SOSU-assistent gående, som er arbejdsløs, samfundsøkonomisk er så forsvindende lille, fordi det meste af det, der bliver sparet i lønnen, igen bliver tabt i form af arbejdsløshedsdagpenge og i form af manglende skattebetalinger.
Derfor er det her, der er sket med den offentlige sektors beskæftigelse, altså virkelig en dårlig ting, både samfundsøkonomisk og i forhold til velfærden.
Den ene af grundene til, at det er gået sådan, er selvfølgelig de generelle besparelser, der har været i den offentlige sektor, altså de stramme økonomiske rammer, men den anden grund er det sanktionssystem, det straffesystem, det bødesystem, som er blevet gennemført over for kommuner og regioner, sådan at hvis de kommer til at overtræde blot en lillebitte del, kommer de til at betale en kæmpestor bøde til statskassen.
Det gør jo – og det er det velkendte – at kommunerne, selv om de principielt set har haft pengene til det og de har lagt budgetterne i forhold til det, så hvert eneste år er kommet ud med et mindreforbrug, der har ligget på 6 mia.
kr., og i nogle år mere, altså et mindreforbrug i forhold til det, man faktisk mente der var penge til, og som der også var budgetteret med.
Det skyldes altså som sagt sanktionssystemet, og at det derfor, når det gælder de muligheder, man har for at kunne budgettere på en måde, så man også overholder budgettet, er meget besværligt.
Der kan vi sige, at det lovforslag, der ligger her, er en lillebitte lap i forhold til det system.
Der er det kun en lille lap, men vi er i Enhedslisten nogle gange også så fuldstændig beskedne, at vi, selv når det er små lapper, så også gerne tager dem og er med til at sætte dem på, selv om det grundlæggende er et forkert system, som man lapper på.
Så vi stemmer ja til denne lille lap, der giver kommunerne nogle lidt bedre muligheder for at bruge de penge, som de har, og som de har budgetteret med.