Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri. (Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, midlertidig genhusning, forenkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsbidrag m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 10.01.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som Venstres ordfører.

Tak. Venstre er optaget af at gøre lovgivningen på boligområdet mere gennemsigtig og mindre bureaukratisk. Der er visse dele af lovforslaget, som gør noget ved dette, og det vil vi meget gerne bakke op om. Jeg nævner det for at understrege, at vi i Venstre meget gerne vil være med til at bidrage konstruktivt til boligpolitikken og i dette tilfælde de boliger.

Når dette er sagt, kan vi sige, at vi i Venstre ikke kan støtte dette lovforslag på trods af de gode elementer, da der er dele af dette lovforslag, der er os direkte imod. Dette lovforslag er desværre et rigtig godt eksempel på lovsjusk. Det indeholder ti forskellige overordnede dele, som bl.a. stammer fra to vidt forskellige tidligere indgåede aftaler. Den ene del af lovforslaget er en udmøntning af finanslovaftalen mellem regeringen og Enhedslisten. Den anden del stammer fra aftalen om satspuljen, som Venstre var med til at indgå, men som Enhedslisten ikke var en del af.

Det betyder, at vi som aftalepartner ikke kan støtte det lovforslag, der skulle udmønte vores aftale. Det er noget rod. Det er en dårlig måde at behandle sine aftalepartnere på. Som aftalepartner må man forvente, at udmøntningen af en aftale ikke bliver rodet sammen med aftaler, man ikke støtter. Jeg skal derfor opfordre regeringen til at dele dette lovforslag op, så vi kan få en klar deling af, hvad der er udmøntning af den seneste finanslovaftale med Enhedslisten, og hvad der stammer fra den seneste aftale om satspuljen.

Der er endnu et eksempel på, at regeringen har lavet lovsjusk. I høringssvaret fra Advokatrådet bemærker de, at høringsfristen på 13 dage ikke sikrer en ordentlig kvalitetssikring af en ny lovgivning. Det er jeg enig i. Regeringen har ellers i sit regeringsgrundlag skrevet:

»Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer.«

Selv om jeg og mange andre er blevet trætte at nævne det, er dette lovforslag endnu et eksempel på løftebrud på dette område fra regeringens side.

Lovforslaget har nogle gode elementer, som vi sådan set gerne vil bakke op om. F.eks. kan det nævnes, at det er godt, at man vil forbedre reglerne for genhusning, så lejerne kan vende tilbage til deres lejebolig igen efter færdiggjort ombygning. Det er også godt, at man vil forenkle processen med at få gennemført skillevægsarbejder, og vi er også positive over for forenklingen af udbetaling af ungdomsboligbidrag. Center for Boligsocial Udvikling var vi selv med til at indføre, da vi var i regering, og det er en vigtig del af satsaftalen. Centeret fungerer rigtig godt, og det er vigtigt, at vi fastholder centeret. Det har derfor været vigtigt for os at sikre fortsættelsen af centeret med satspuljen.

Disse glimrende forslag er lagt ind i samme lovforslag som forslaget om at fremrykke underretning om boligsocialt anviste lejere, når de får deres første rykker. Kommunerne skal følge op med samtale. Egentlig synes vi, det er positivt med samtaler med lejerne. Vi er dog lidt bekymrede for, at det er en relativt lille andel af dem, der får den første rykker, der rent faktisk har risiko for at skulle rykke ud af deres bolig.

Problemet med dette forslag er først og fremmest, at det koster penge, som regeringen og Enhedslisten har fundet via skattestigninger. Prisen er 5,3 mio. kr. i 2013 og 7 mio. kr. i 2014 og de efterfølgende år. Vi har ikke råd til skattestigninger i en tid, hvor vi har finanskrise. Vi bør være mere omhyggelige med brugen af vores offentlige finanser. Vi bør være ansvarlige politikere og også slå ned på selv små stigninger i det offentlige budget, hvor det er forsvarligt. For grundlæggende set skal vi sikre en fremtidig stærk økonomi i Danmark.

Samtidig vil jeg også bemærke, at BL i deres høringssvar beretter, at de ikke vil have deres computersystem klar til 1. april til de indberetninger, som der skal laves. Og det lægger lovforslaget op til. Her har regeringen ikke valgt at lytte til BL. Det er jeg ganske uforstående over for.

Jeg vil runde af med at sige, at vi i Venstre ikke kan stemme for det fremsatte lovforslag. Jeg håber, at regeringen vil lytte til min kritik og dele lovforslaget op, sådan at vi kan støtte den aftale, vi selv er en del af, men være fri for at støtte de skattestigninger, som vi bestemt ikke går ind for.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Jan Johansen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Det er en hjertesag for os socialdemokrater, at vi gør, hvad vi kan, for at færre familier bliver sat på gaden. I slutningen af sidste år fik vi en rigtig god nyhed, nemlig at der allerede i 2012 var færre, som fik besked på at aflevere deres nøgler og pakke deres ting. Det er selvfølgelig meget glædeligt. En familie, som må gå fra hus og hjem, er én for meget.

Efter et forsømt årti, hvor antallet af lejere og børnefamilier, som blev sat på gaden, eksploderede, er det lykkedes at knække kurven. Det har de første spæde opgørelser vist, og det er jeg både stolt af og meget glad for. Nu tager vi endnu et skridt for at holde hånden under de familier, som har svært ved at betale deres husleje.

Forslaget, vi behandler i dag, betyder, at der vil være større opmærksomhed på de familier, som anvises en lejlighed, og på, om de nu også har råd til at blive boende og komme på ret køl. Jeg tror, det er godt, at kommunerne fremover tager en samtale, hvis betalingen udebliver. Det betyder, at man hurtigere får spurgt familien, om den har brug for hjælp.

En undersøgelse fra KAB i 2010 viste, at hele 18,3 pct. af de lejere, som var blevet anvist af kommunen, var blevet sat på gaden, inden der var gået et år. Det har meget alvorlige konsekvenser for de familier, som ikke længere har et sted at bo, og derfor har vi sagt meget klart, at vi ikke vil acceptere de mange udsættelser, hvor antallet er blevet ved og ved med at stige.

Vi har sat os for at knække kurven, og derfor er initiativet i dag endnu et skub i den rigtige retning. Det er det sammen med alle de andre gode tiltag som afskaffelse af fattigdomsydelserne, opsøgende gældsrådgivning og bedre mulighed for at betale husleje i en periode, så familien bliver boende.

Udover underretningen til kommunen er vi også glade for præciseringen af reglerne om midlertidig genhusning og de andre justeringer og forenklinger på det almene boligområde.

Socialdemokraterne støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Dette lovforslag omhandler en række elementer. Baggrunden for forslaget er bl.a. den indgåede aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013. Jeg må pointere, at lovforslaget er sendt i høring den 23. november med svarfrist den 5. december, dvs. 13 dage. Det vil jeg påpege ikke lever op til regeringsgrundlaget.

Lovforslaget indeholder nogle hovedelementer og er lidt af en pose blandede bolsjer. Jeg vil komme ind på nogle af elementerne, og nogle af elementerne kan vi godt tilslutte os, andre er vi lidt tvivlende over for.

Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere: Dette betyder ifølge lovforslaget, at kommunen bliver underrettet af udlejer, samtidig med at lejer får tilsendt en rykker. Dansk Folkeparti kan frygte, at dette ikke lever op til retssikkerhedsloven samt dataloven. Samtidig kan der jo være flere årsager til, at man som lejer ikke har modtaget en rykker. Det kan være, at posten er udeblevet, det kan være, at man er indlagt, eller at banken simpelt hen ikke har betalt huslejen.

Man forventer med dette lovforslag, at kommunen så tager de nødvendige skridt til at undersøge, om lejeren får den boligstøtte, lejeren er berettiget til. Dette skulle jo gerne være afklaret, inden man flytter ind i en lejebolig, og man skal jo i forvejen underrette om ændringer i ens økonomiske forhold.

Dansk Folkeparti ønsker oplyst, om dataloven samt retssikkerhedsloven er overholdt, og vi ønsker samtidig oplyst, om det bliver sådan, at man bliver registreret for en udebleven betaling af en rykker, man ikke har modtaget, hvordan disse oplysninger bliver behandlet, hvor længe det kommer til at stå i ens journal, hvem der har adgang til disse oplysninger, og hvordan disse oplysninger vil blive anvendt. Det kan være, at de bliver anvendt, så lejeren vil få svært ved at finde en anden bolig.

Samtidig kan man spørge, hvis vi skal have sådan et register, om der også skal være et register for udlejere, der ikke lever op til deres forpligtelser efter de gældende regler i dag. Underrettes kommunen, når en almen udlejer sender en sag om lejerestance til fogedretten?

Indførelse af regler om en midlertidig genhusning ved omfattende ombygninger af almene boliger: Dansk Folkeparti finder det rimeligt, at genhusning sker i den kommune, man bor i. Her tænker jeg specielt på, at der i hvert fald bliver taget hensyn til, at en børnefamilie med børn tilknyttet en skole i egen kommune ikke henvises til en skole i en anden kommune.

Så er der det om ændring af 2 pct.-reglen. Her ønskes det at lempe reglen, så kommunalbestyrelsen, hvor det er velbegrundet, kan give tilsagn, selv om byggeri af nye almene ungdomsboliger overstiger 2 pct. Jeg mener, at dette afsnit mangler nogle konkrete svar, da der sidst i lovforslaget står: Som altovervejende hovedregel bør der altså således heller ikke fremover gives tilsagn til nye boliger i en kommune, hvis boligledigheden i en kommune overstiger 2 pct.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad man i det hele taget mener. Skal man bygge i kommunerne, selv om der står en masse boliger tomme, eller skal man ikke? Eller er det kun ældreboliger, det omhandler? Derudover kan man spørge om, hvad der skal ske med de boliger, der står tomme, hvis der gives tilsagn til at bygge flere. Det er da positivt, hvis det er sådan, at byggeri af ældreboliger kan fraviges 2 pct.-reglen.

Ophævelse af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføres efter individuel råderet: Dette kan vi i Dansk Folkeparti godt støtte.

En forenkling af processen for udbetaling af ungdomsboligbidrag: Vi kan også i Dansk Folkeparti tilslutte os en forenklet procedure for dette.

Ændrede regler om afholdelse af tab ved lejers manglende opfyldelse af sin forpligtelse til istandsættelse ved fraflytning og ved fraflyttede lejers manglende huslejebetaling: Hvis en lejer flytter uden at opfylde sine forpligtelser, er det en boligafdeling, der må bære disse tab – som oftest er det i sidste ende lejerne, som kommer til at betale i form af huslejestigninger.

I lovforslaget foreslås det så, at dispositionsfonden bærer en del af tabet. Dispositionsfonden fungerer som en slags økonomisk buffer, der kan træde til, hvis en boligorganisation eller en eller flere af dens afdelinger oplever økonomiske problemer med f.eks. at få udlejet boligerne. En sådan fond kan også yde støtte til forbedringer eller moderniseringer i boligafdelinger. Her sætter vi spørgsmålstegn ved, om man risikerer at tømme dispositionfonden for midler, og om der overhovedet er nogen garanti for, at lejerne ikke alligevel kommer til at betale i form af øget husleje.

Så jeg må sige, at vi ser frem til det videre udvalgsarbejde, og vi vil følge op med en masse spørgsmål, som vi plejer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Linda Kristiansen som radikal ordfører.

Tak for ordet. I sidste uge havde jeg møde med en kvinde, som alt for ofte havde været i restance og som konsekvens heraf var flyttet ind og ud rigtig ofte. Det betød jo selvfølgelig øgede omkostninger både for hende og for kommunen. Det, hun har brug for, er hjælp og ikke at frygte rudekuverten.

I samme anledning blev jeg også orienteret om et projekt støttet med tilskud fra Socialministeriet, der hedder »Orden i økonomien giver ro i sindet«. Hun var røget ind under det her projekt, som egentlig gik ud på, at man tog kontakt tidligt til de her restanter, og projektet har faktisk vist sig at føre til, at antallet af udsættelser er faldet betydeligt.

Den del af lovforslaget, der handler om fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, og hvor der tilbydes et møde med restanterne, har jeg en forhåbning om vil være første skridt på vejen til samme resultat som det omtalte projekt med færre udsættelser. I Det Radikale Venstre er vi glade for at kunne støtte sådan et forslag.

Tak til ordføreren. Fru Sanne Rubinke som SF's ordfører.

Tak. I SF glæder vi os rigtig meget over bestemmelserne i det her lovforslag, som følger op på finanslovaftalen om bedre hjælp til udsættelsestruede boligsocialt anviste lejere. Vi kan jo, som det også er blevet nævnt tidligere, heldigvis konstatere, at bl.a. regeringens afskaffelse af fattigdomsydelserne og også den styrkede boligsociale indsats allerede i første halvår af 2012 har haft en effekt, idet der for første gang i lang tid var en nedgang i antallet af udsættelser af lejere.

Derfor synes vi, det er rigtig vigtigt, at der nu følges op med nye regler, som pålægger de almene udlejere at underrette kommunerne, allerede når der første gang rykkes for en manglende huslejeindbetaling fra en anvist lejer, og pålægger kommunen at reagere på underretningen ved at indkalde lejeren til en samtale for at finde en løsning – en samtale om den aktuelle huslejerestance og selvfølgelig også om, hvordan man kan undgå fremtidige restancer. Vi er opmærksomme på, at det her så kobles med et tidligere fremsat lovforslag fra social- og integrationsministeren, hvor kommunerne også gives bedre muligheder for at hjælpe folk, når de er i en situation, hvor de har huslejerestancer, altså for at undgå det. Det er supergode tiltag, som vi tror på kan nedbringe antallet af ulykkelige familier, der sættes ud af deres lejligheder.

Vi hilser det velkommen, at kommunerne ved en ændring af 2-procentsreglen får større handlefrihed til at planlægge udviklingen i det lokale almene boligbyggeri efter de forhold, der nu engang lokalt gør sig gældende, for forholdene er jo ganske forskellige landet over. Samtidig gøres det lettere at sammentænke planlægningen med de øvrige kommunale planlægningsområder, hvilket vi selvfølgelig også synes er rigtig godt.

Hvad angår forslagene til de nye regler om genhusning, synes vi, at de bringes mere i overensstemmelse med realiteterne og behovet og muligheden for en midlertidig genhusning i forbindelse med måske mindre omfattende ombygninger af almene boliger, og det vil være en lettelse for såvel lejere som boligorganisationer at have klarhed på det her område.

Så er der et par afbureaukratiseringsforslag – sådan har jeg tænkt det i hvert fald – som opfølgning på moderniseringsaftalen med KL, bl.a. at kommunen ikke mere skal godkende skillevægsarbejder, som lejerne får udført efter den individuelle råderet, og det her med, at boligorganisationerne fremover sender både forventninger til og opgørelser over det reelle udlejningsomfang direkte til staten og ikke mere via kommunen. Det er da rigtig gode moderniserings- og afbureaukratiseringsforslag.

Problematikken med, at der har været en stigning i tab ved lejers fraflytning fra almene boliger i de senere år, bliver der også taget hul på med det her lovforslag. De her tab belaster selvfølgelig afdelingerne, og med det her lovforslag indføres der så reglerne om, at boligorganisationernes dispositionsfonde efter nærmere kriterier kan gå ind og dække en del af disse tab. Vi bifalder den sammenhæng, der på den måde skabes mellem kompetence og økonomisk ansvar; på den måde søger man det balanceret. Og vi vil selvfølgelig være opmærksomme på, at dispositionsfondene ikke bringes i økonomisk uføre på den her måde.

Et andet af forslagene samler også ansvar og økonomisk forpligtelse, nemlig det punkt, der handler om ændring af reglerne om kommunernes og regionernes forpligtigelse til i visse situationer at yde beløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboliger. Man samler det her fremover hos kommunen, som i forvejen har forsyningsansvaret.

Så er der også de lidt tekniske ting, tænker jeg, hvor lovreglerne bringes i overensstemmelse med den praksis, som allerede har udviklet sig, nemlig for tilbagebetaling af støtte ved opløsning af støttede private andelsboliger, altså det, at statens administration behandler henvendelser om dette. Og samtidig præciseres det, at ethvert salg af andelsboligforeningens ejendom udløser tilbagebetaling, og at foreningen har en underretningspligt.

Den sidste del af lovændringerne vedrører konvertering af renoveringslån med støtte fra Landsbyggefonden, og de regler synes vi faktisk også er rigtig gode. Reguleringen af beboerbetalingen skal fremover være omfattet af de generelle regler. Det er også en slags harmonisering, så konsekvenserne for beboerne er de samme, uanset om et lån refinansieres eller konverteres.

Så SF støtter de foreslåede ændringer og ser frem til de videre drøftelser af forslaget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Tak. Nu var jeg i forbindelse med det forrige lovforslag noget hård ved regeringens udmøntning af en aftale. Den her gang vil jeg rose regeringens udmøntning af en aftale. Man skal jo huske at lægge mærke til de dage, hvor solen skinner, og det gør den jo så i dag i den her sammenhæng.

Det er sådan, at i forbindelse med finansloven for 2013 indgik Enhedslisten og regeringen aftale om, at antallet af udsatte lejere yderligere skal nedbringes. Vi gav jo kommunerne mulighed for at betale husleje for de udsættelsestruede i en kortere periode. Nu skal vi så følge op på den anden del af aftalen, der handler om, at boligselskaber skal underrette kommunerne om restancer, så kommunerne kan afholde en opfølgende samtale med lejeren.

Jeg har bemærket, at Lejernes Landsorganisation forholder sig skeptisk til, at lejeren bliver stillet i den her situation, men man må jo konstatere, at der blandt dem, der ikke får betalt huslejen, også er familier med regulære arbejdsindtægter, og det derfor tilsyneladende er nødvendigt, at kommunerne kommer ind omkring med noget rådgivning af de familier. Så vi støtter den del af forslaget.

Med hensyn til erstatningsboliger vil jeg sige, at med den renoveringsindsats, der kommer nu her – vi har jo fremrykket for milliarder af kroner i renovering – er det vigtigt, at det nu bliver fastslået, at der kommer nærmere bestemmelser for rettighederne i forbindelse med istandsættelse og erstatningsbolig. Det er jo en meget utryg situation at være i, når ens bolig skal skimmelsvamprenoveres eller det, der er værre. Så derfor er det vigtigt, at vi i udvalgsarbejdet ser nærmere på de bemærkninger, som er kommet til den her del, men som hovedpunkt vil jeg mene, at det er vigtigt, at vi nu får regler for det.

Ellers vil jeg kun kommentere punktet om tab ved fraflytning. I Folketingets Boligudvalg havde vi jo besøg af en afdeling i Trigeparken i Aarhus, hvor man har problemer med, at lejere flytter i nattens mulm og mørke, og så er det afdelingen, der står med beten, og jeg tror, at alle i Boligudvalget var enige om, at det ikke kan være rimeligt, at det er afdelingen, der skal bøde for det. Tænk, hvis man i et parcelhuskvarter havde samme regel med, at når nogen gik fallit, så betalte de nærmeste naboer. Så derfor er det vigtigt, at vi finder en model, hvor det så hentes længere centralt inde i systemet, og for os – vi ikke religiøse med hensyn til, hvor udgiften skal hentes – er det jo så vigtigt, at dispositionsfonden ikke bliver nødlidende. Så det håber vi at vi kan se på under arbejdet.

Om Center for Boligsocial Udvikling vil jeg sige, at det er oprettet ud fra nogle satspuljemidler, og Enhedslisten er ikke en del af satspuljeaftalen, men der kan altså laves fornuftige ting, bl.a. netop det her center, som vi varmt støtter, og vi kan også varmt støtte, at Lejernes Landsorganisation får plads i bestyrelsen for det. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Nu kunne man jo holde en lang tale om, hvor teknisk det her lovforslag er, og om alle de ting, det indeholder. Der er igen tale om et lovforslag, som dækker det mest overregulerede område overhovedet i Danmark, nemlig lovgivningen på boligområdet. Jeg vil koge det ned til en kort forklaring på, hvorfor vi stemmer nej til det her. Det er helt enkelt: Punkt 1, høringsfristen er kort og strider mod det, regeringen selv har sagt om god regeringsførelse, punkt 2, det indeholder skattestigninger for borgerne i det her land. Derfor stemmer vi nej. Tak.

Tak. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Ja, det er lidt af et bunkebryllup, vi har at gøre med her nu – et lovforslag, som vedrører ni egentlig ret forskellige områder. Så der er lidt af hvert i det her lovforslag.

En af de ting, der er blevet fremhævet af de andre ordførere, er muligheden for, at man hurtigst muligt kan hjælpe dem, som er udsættelsestruede, dem, som står over for at blive sat ud af deres lejlighed. Der er sket rigtig meget gennem de seneste år både i forhold til at advisere kommunen om en fogedsag, før den egentlig er effektueret, så man kan hjælpe den enkelte familie, og i forhold til at man har lavet nogle satspuljeprojekter, hvor man laver det, man kalder en fremskudt rådgivning af de borgere, som er i en udsættelsestruet situation, og hvor man så går ind og hjælper dem med at få orden på deres økonomi. For noget af det, vi kan se af de rapporter, der har været, er, at manglende overblik over økonomien – halvdelen af dem har ikke fået boligsikring – og en lang række forhold er baggrunden for, at vi ser mange af de her udsættelser gennem tiden. Det er forhold, man faktisk kan gå ind og forebygge.

Nu har der så været andre ordførere oppe og sige, at grunden til, at vi nu ser, at antallet af udsættelser falder, er, at man har lavet om på de her såkaldte fattigdomsydelser, men så kan jeg bare ikke forstå, at man i nogle kommuner rundtom i landet faktisk oplever, at der er en fortsat stigning i antallet af borgere, der bliver sat ud. Derimod oplever vi nogle af de steder, hvor man har sat gang i den her fremskudte rådgivning, at der faktisk er et stort fald i antallet af borgere, der bliver sat ud af deres bolig. Så jeg tror, det er noget farligt nu at konkludere, hvad årsagen er til, at vi kan se, at antallet af borgere, der bliver sat ud af deres lejlighed, er faldet på grund af en bestemt ting.

Men som sagt skal man med det her forslag faktisk endnu tidligere på banen, når det gælder dem, der er socialt anvist til en almen bolig. Lige så snart man kan se, at de ikke har betalt deres husleje, skal kommunen med det samme på banen. Det synes vi i Det Konservative Folkeparti er en ganske glimrende idé, for det viser sig jo mange gange, at det drejer sig om borgere, som er udsatte, som ikke har overblik over de muligheder, de har, og som simpelt hen har brug for hjælp. Det kan også godt være borgere, som er ramt af, at deres samlever er død, eller at de har fået en psykisk sygdom og derfor har brug for en hjælpende hånd. Det er alt andet lige bedre at forebygge også på det her område, end at man først træder til, når den enkelte borger bliver sat ud af lejligheden.

Derudover er der en masse afbureaukratiseringsforslag, som vi finder ganske fornuftige. Herunder er der også noget om øgede muligheder for kommunerne til at gå ind og se på, hvor det egentlig er i deres kommune – det er jo store kommuner i dag – man så skal bygge nogle almene ældreboliger f.eks., selv om man har en andel på over 2 pct. af de almene boliger, som sådan set ikke er blevet lejet ud, men der skal man selvfølgelig lige forklare sig over for ministeriet.

Der er som sagt ni elementer i det her forslag, og hvis jeg skulle gå igennem alle sammen, ville formanden rejse sig op og bede mig om at gå ned fra talerstolen. Så jeg vil blot sige, at der er mange fornuftige ting i det her, og jeg ser frem til, at vi får en god udvalgsbehandling. Og sådan, som det ligger nu, kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Først vil jeg starte med at takke for debatten om lovforslaget. Jeg vil sige, at der jo er ti forskellige formål, men at hovedformålet i virkeligheden er at styrke indsatsen mod udsættelser. Det gør vi jo med forslaget om fremrykket underretning til kommunen om boligsocialt anviste lejere. Det gælder også i forhold til deres huslejerestancer. Regeringen vil gerne styrke kommunernes indsats over for en gruppe af særlig socialt sårbare personer. Vi ved fra Københavns Kommune, at det koster 80.000 kr., hver gang man skal sætte en familie ud. Man kan jo sagtens tage den diskussion, vi har haft nogle gange her i boligforligskredsen og også med boligordførerne, om, hvad der er årsag og virkning, men man må konstatere, at der er sket et fald på lige knap 18 pct., siden regeringen trådte til, og at der i årene før var en meget, meget voldsom stigning.

Jeg vil gerne sige, at nogle af de tiltag, man tog i den tidligere regering, hvor man gik ind og bad kommunerne om at være mere aktivt opsøgende, har vi kunnet se virker. Der er ingen tvivl om, og det vil jeg gerne give fru Benedikte Kiær fra De Konservative, at den indsats, som kommunerne gør, er meget differentieret, og de steder, hvor man gør det, virker det faktisk. Det tror jeg at man skal se sammen med afskaffelsen af fattigdomsydelserne, men man skal også se det sammen med en tidligere underretning, og jeg tror også på, at man skal se det sammen med en fremskudt indsats inden for rådgivning.

Så der er mange elementer, og var der et columbusæg her, havde man sikkert fundet det før. Men der er ingen tvivl om, at det her er en fortsættelse af den her diskussion, og at man skal se det sammen med det, som Enhedslisten jo gik ind og lavede i aftalen sammen med os, hvor man også gik ind og sagde, at nu kan der administreres for de familier, der ikke kan administrere deres økonomi selv. I socialministerens regi kan der laves en aftale om, at folk kan blive boende. Ja, man kan faktisk lave en aftale om at administrere deres husleje og deres løn, således at man sikrer, at huslejen bliver betalt. For alle ved jo, at det er dybt, dybt ulykkeligt for de børnefamilier, der flytter ud. Det er jo tab af livsværdi, det er tab af kammerater, det er tab af skole osv., når man flytter. Der er lige kommet en SFI-rapport, der viser, at der i 2010 faktisk var 1.500 børn involveret i de her udsættelser, og jeg tror, at samtlige partier vil gøre, hvad de kan, for at løse det.

Derfor vil jeg gerne kvittere for den tilgang, alle partier har til det her. Så kan der være forskellige indsatser, man mener der skal gøres. Men her har vi så det, at i det øjeblik man første gang ikke får betalt huslejen, hvis man er boligsocialt anvist lejer, så er der altså øget respons på det. Det koster lidt penge. Jeg tror, at det var fru Louise Schack Elholm, der sagde, at man ikke er helt klar fra BL's side, men jeg vil gerne sige, at BL generelt faktisk har kvitteret for det her forslag og sagt, at de gerne vil være med til det, selv om det koster lidt for deres register. Kommunerne har sagt det samme. Det skal selvfølgelig, som jeg sagde, ses i sammenhæng med det forslag, som er vedtaget på socialministerens område, nemlig det, at man også kan administrere huslejen der.

Det nytter ikke noget, at folk får anvist en bolig med en husleje, de reelt ikke kan betale, og derfor er der også noget at komme efter i den forbindelse. Jeg mener, at kommunen i forbindelse med anvisning også må hjælpe borgeren med at undersøge mulighederne for at få boligstøtte. Der er fortsat lejere, som ikke får søgt om boligstøtte. I forbindelse med den fremskudte rådgivning er det tit, man kan se, at der faktisk er nogle, der ikke får den støtte, de er berettiget til. Nogle kan måske ikke overskue det, og andre har andre problemer at slås med. Så derfor er det vigtigt, at vi også her får undersøgt det, når man er ude at kigge på de her menneskers sager og får set på dem i forhold til kommunernes opsøgende indsats.

Forslaget er, som jeg sagde, endnu et i rækken, der har til formål at nedbringe antallet af udsættelser. Derfor har jeg også nævnt det, der blev gennemført af socialministeren. Som jeg også har orienteret By- og Boligudvalget og Socialudvalget om, har vi fået SFI-rapporten, som jeg nævnte før, om udsættelse af lejere. Jeg mener faktisk, at de her initiativer bliver understøttet af rapporten. Rapporten viser bl.a., at der er behov for, at vi tager hånd om særlig sårbare grupper, herunder skilsmisseramte børnefamilier. Videreførelse af SFI-rapporten, der jo kom under den tidligere regering, viser, at de to store grupper er skilsmisseramte kvinder med børn og enlige mænd. Så det er her, vi skal være meget alert, når vi møder dem, når de er på vej ud. Den viser også, at især skilsmisseramte kvinder med børn faktisk betaler en højere husleje end gennemsnittet, så jeg mener også, at der er noget at komme efter i opfølgningen af den del af det.

Et andet element i lovforslaget er indførelse af regler om midlertidig genhusning ved omfattende ombygning af almene boliger. Jeg tror, at det var hr. Lars Dohn, der nævnte det. Det er ganske fornuftigt, at man får den sikkerhed, som loven nu giver. Ved ombygning af almene boliger, der er så omfattende, at lejerne ikke kan blive boende under ombygningen, så giver reglerne i dag jo kun mulighed for en permanent genhusning, og det er ikke altid hensigtsmæssigt – heller ikke hvis der ikke er tale om mere kortvarige ombygninger. Mange vil jo gerne tilbage til det område, hvor de kommer fra og måske har boet hele deres liv. Så derfor har boligorganisationerne udviklet den praksis, at de har gjort det – hvordan kan man sige det herfra? – så lovligt som muligt, og det vil sige, at de genhuser lejerne midlertidigt. Det er det, vi lovliggør med det her lovforslag. Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi lovliggør den del af det.

Forslaget tager altså sigte på at skabe sikkerhed for de berørte lejere ved at indføre regler om midlertidig genhusning. Det synes jeg er en rigtig god ting, og jeg ser selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen. Men må jeg ikke nævne et par elementer, som har været nævnt i debatten.

Først nævnte fru Louise Schack Elholm, at det skulle være i strid med andre aftaler, at vi her foreslår, at BL og dermed Landsbyggefonden kan finansiere et driftstilskud til Center for Boligsocial Udvikling. Som jeg forstår det, er det sådan, at man fastsætter Landsbyggefondens tilskud ved lov, og det svarer til det, man har vedtaget om Center for Boligsocial Udvikling i satspuljeforligskredsen. Men man skal jo lovfæste, at Landsbyggefonden også skal finansiere deres del af det, og det skal man altså gøre i et lovforslag. Det gjorde den tidligere regering også. Man kan så diskutere, om det skulle være med i det her forslag eller ej, men det skal altså fastsættes ved lov. Det er så det, vi gør, som er et af de ti elementer, der er her.

Til fru Karina Adsbøl fra DF, der spørger, om der nu bliver et register, vil jeg sige, at det ifølge min opfattelse ikke er et register, men man kan se, hvis folk er boligsocialt anvist og de ikke får betalt deres husleje, og så sender man altså med det samme en underretning til kommunen. Det synes jeg er et rigtig godt initiativ, som jeg håber Dansk Folkeparti kan støtte. Men selvfølgelig svarer vi gerne på alle spørgsmål i den retning. Jeg er i hvert fald helt tryg ved, at det ikke er et nyt register, vi opretter her – så havde vi også skrevet det på den måde.

Jeg vil også godt sige til fru Louise Schack Elholm, at jeg ikke opfatter det her som lovsjusk, selv om jeg anerkender, at høringsfasen har været lidt kort i forhold til den del af det.

Ellers vil jeg godt kvittere for diskussionen og debatten i salen, og jeg ser frem til de spørgsmål, der måtte komme under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.