L 112 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forhold til psykisk arbejdsmiljø og overførelse af reg-lerne om certifikat til lov om arbejdsmiljø m.v.)Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar vedrørende udkast til forslag tilændring af lov om arbejdsmiljø (Præcisering af anvendelsesområdet i forhold til psy-kisk arbejdsmiljø og overførelse af reglerne om certifikat til lov om arbejdsmiljøm.v.) på baggrund af den eksterne høring.Følgende myndigheder og organisationer er hørt:Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen, Den Danske Dommer-forening, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklage-nævnet, Certificerende Organers Forum, DANAK1, Landsorganisationen i Danmark,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisa-tion, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejds-giverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks FrieFagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Pro-ducentforeningen.Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer (kursiv = ingen bemærknin-ger):Advokatrådet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Kristelig Fagbevæ-gelse (KRIFA), Akademikernes Centralorganisation (AC), KL,Arbejdsmiljørådet2,Arbejdsmiljøklagenævnet2,Danske Regioner,Landsorganisationen i Danmark (LO),Lederne, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Certificerende Organers Forum3,Dan-ske Advokater.Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforsla-get.1. Generelle bemærkninger

FAoplyser, at man deler ønsket om et større fokus på psykisk arbejdsmiljø, hvorforFA ikke har indvendinger mod, at det præciseres i AML, at loven omfatter både detfysiske og det psykiske arbejdsmiljø. FA undrer sig imidlertid over, at der er et behovfor denne præcisering, da FA mener, at der i en lang årrække ikke har hersket tvivlhos virksomheder og medarbejdere om, at AML også omfatter psykisk arbejdsmiljø.FA bemærker, at da der således ikke ændres på gældende ret, bør det overvejes omforslaget ikke strider mod regeringens ønske om regelforenkling og afbureaukratise-ring.Endvidere finderFA,at det for mange virksomheder og medarbejdere er vigtigere atfå bekræftet gyldigheden af Metodeudvalgets rapport fra 1995 som afgrænsning afArbejdstilsynets kompetence end at ændre ordlyden af § 1. FA opfordrer derfor til, atdet udtrykkeligt kommer til at fremgå af lovforslagets bemærkninger, at Metodeud-valgets rapport fortsat afgrænser både Arbejdstilsynets kompetence inden for psykiskarbejdsmiljø, og måden hvorpå tilsynets kompetence kan udøves.LObemærker, at man fuldt ud kan tilslutte sig præciseringen af, at arbejdsmiljølovenomfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.DAbemærker, at præciseringen af, at arbejdsmiljøloven omfatter både fysisk ogpsykisk arbejdsmiljø er overflødig, og finder, at der er en risiko for, at ændringen påsigt kan danne grundlag for initiativer og en skærpelse af tilsynspraksis, som ikke re-laterer sig til de væsentligste udfordringer på arbejdsmiljøområdet. DA finder endvi-dere, at der allerede er en rigtig stor indsats for psykisk arbejdsmiljø i gang på virk-somhederne. Endvidere finder DA, at det er samarbejdet på virksomhederne og ikkeet tilsyn med psykisk arbejdsmiljø, der gør forskellen for det psykiske arbejdsmiljø.Endelig bemærker DA, at arbejdslivet for langt de fleste er godt for den enkeltessundhed og trivsel, og at det er gruppen udenfor arbejdsmarkedet, som regeringenbør koncentrere sig om, hvilket ikke er et arbejdsmiljøspørgsmål.Derfor finderDA,at den foreslåede præcisering er unødvendig, giver det forkertesignal og bør opgives. Sker det ikke, er det afgørende for DA, at DA inddrages i ar-bejdet med kommende reguleringer, herunder arbejdet med justering af reglerne områdgivningspåbud.KLkan ikke støtte denne del af lovforslaget og bemærker, at siden arbejdsmiljøloventrådte i kraft i 1977, har der ikke hersket tvivl om, at den også gælder for forhold,som kan henføres under det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår af bemærkninger tildet oprindelige lovforslag, og KL finder det derfor unødvendigt at indskrive en sær-skilt bestemmelse herom i loven. Ved eksplicit at nævne de to kategorier – det fysi-ske og det psykiske arbejdsmiljø – finder KL, at der kan opstå tvivl, om der kan væreandre arbejdsmiljøspørgsmål, som loven ikke længere omfatter. I værste fald frygterKL, at lovændringen vil blive brugt som grundlag for en skærpelse af nuværenderetstilstand og tilsynspraksis i forhold til spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø.

KL finder det ikke tilstrækkeligt betryggende, at det kun fremgår af bemærkningerne,at der ikke sker nogen form for skærpelse af praksis på området.KRIFAfinder, at der er tale om en vigtig synliggørelse af området og foreslår, at derlanceres en oplysningskampagne om psykisk arbejdsmiljø på baggrund af den fore-slåede lovændring.ACbemærker, at AC er meget tilfreds med lovforslaget, der er en vigtig principielanerkendelse af at det psykiske arbejdsmiljø skal tages mere alvorligt end hidtil. ACfinder, at det vil blive en stor udfordring at afdække dårligt psykisk arbejdsmiljø,specielt for akademikere med grænseløst arbejde.ACforeslår, at der i tilknytning til den øgede ligestilling mellem fysisk og psykiskarbejdsmiljø nedsættes en kommission eller et fagligt udvalg, der i samarbejde medDet nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) får til opgave at udvikle rele-vante nedslidningskriterier for psykisk nedslidning på tværs af jobgrupper og bran-cher.Ledernehar ikke bemærkninger til den foreslåede præcisering, men noterer sig medtilfredshed, atder ikke tilsigtes ændringer i Metodeudvalgets opdeling i hovedgrupper,der ikke forventes et stigende antal påbud, som følge af ændringen,der ikke ændres på kravene til konstateringen af overtrædelser i det psykiske ar-bejdsmiljø,høring i forbindelse med påbud om psykisk arbejdsmiljø vil følge den allerede ek-sisterende forvaltningsretlige høring, og atkravet om rådgivning i forbindelse med alle påbud på det psykiske område vilblive afskaffet og afløst af nærmere regler om, hvornår et psykisk arbejdsmiljø-problem udløser et rådgivningspåbud.2.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Den foreslåede bestemmelse om, at arbejdsmiljøloven omfatter både fysisk og psy-kisk arbejdsmiljø, er en præcisering af en retstilstand, der indtil nu kun er fremgåetaf lovbemærkningerne fra 1975. Der er således ikke tale om indførelse af yderligerepligter eller bureaukrati, og lovforslaget strider derfor ikke imod ønsket om regelfor-enkling og afbureaukratisering.At den foreslåede bestemmelse i § 1 a omhandler fysisk og psykisk arbejdsmiljø skyl-des, at det er netop disse to områder, som lovbemærkningerne fra 1975 henfører tilbegrebet ”arbejdsmiljø”.Metodeudvalgets rapport fra 1995 indeholder anbefalinger til Arbejdstilsynets rolleog metodeanvendelse over for psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet. Det fremgåraf rapporten, at der er hjemmel i arbejdsmiljøloven til at regulere de psykosociale ri-sikofaktorer, og at spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsmiljøloven dækker det psykoso-ciale område ikke skulle gøres til genstand for særskilte overvejelser i udvalget. Der-for er rapporten ikke relevant i forhold til ændringer i loven.Der gøres allerede meget på de danske virksomheder for at forbedre det psykiske ar-bejdsmiljø, og mange virksomheder har fokus herpå. Men det ændrer ikke ved beho-

vet for – bl.a. i forhold til den del af virksomhederne, der stadig ikke har fokus påområdet – at præcisere, at begrebet ”arbejdsmiljø” også omfatter psykisk arbejds-miljø.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det ikke hensigten, at der påbaggrund af lovændringen skal ske en skærpelse af praksis på området.Reglerne om rådgivningspåbud skal justeres i lyset af regeringens initiativ om lige-stilling af afgørelsesmetoden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Dette initiativ er ikkeomfattet af denne lovændring. Arbejdsmiljørådet, herunder DA, vil imidlertid eftergældende retningslinjer blive inddraget i ændringerne af bekendtgørelsen om råd-givningspåbud, gennem behandling i regeludvalg under Arbejdsmiljørådet.Beskæftigelsesministeriet iværksætter med jævne mellemrum oplysningskampagnere.l. om relevante arbejdsmiljøemner, herunder også psykisk arbejdsmiljø. Og mini-steriet vil også fremadrettet være opmærksom på behovet herfor.Arbejdstilsynet, som er den myndighed, der fører tilsyn med psykisk arbejdsmiljø, eropmærksom på, at det ofte er komplekst at afdække det psykiske arbejdsmiljø i virk-somhederne. Arbejdstilsynet har netop derfor udviklet værktøjer til brug herfor. Ar-bejdstilsynet er også meget opmærksom på, hvornår tilsynet kan reagere over forproblemer i det psykiske arbejdsmiljø, og hvornår tilsynet ikke kan.Beskæftigelsesministeriet kan ikke tilslutte sig AC’s forslag om at nedsætte en kom-mission. Det er ministeriets opfattelse, at de nuværende kriterier i tilstrækkelig gradsikrer, at indsatsen kommer de brancher til gode, hvor de ansatte har den største ri-siko for ikke at kunne holde til et helt arbejdsliv, og hvor behovet for en indsats der-for er størst.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.3. Overførelse af certifikatreglerne til arbejdsmiljølovgivningen3.1 Generelle bemærkninger

LO, BVogDShar tilkendegivet, at de gerne deltager i det videre arbejde med reg-lerne.LOhar endvidere tilkendegivet, at LO fuldt ud kan tilslutte sig, at loven om ar-bejdsmiljøcertifikat overføres til arbejdsmiljøloven, ligesom LO fuldt ud kan tilsluttesig de fremlagte forslag til justeringer af certifikatreglerne.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at indarbejdelsen af reglerne om ar-bejdsmiljøcertificering i arbejdsmiljøloven primært er en lovteknisk ændring, bortsetfra de justeringer af gældende regler, der fremgår af bemærkningerne til lovforsla-get. De gældende certificeringsregler videreføres i nye bekendtgørelser udstedt medbaggrund i de foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelser i arbejdsmiljøloven. Ar-bejdsmiljørådet inddrages efter gældende procedurer gennem nedsættelse af regel-udvalg, og udkast til bekendtgørelser vil samtidig blive lagt på høringsportalen.

ACfinder at ligestillingen mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø også bør udtrykkeseksplicit i reglerne om arbejdsmiljøcertificering, og foreslår derfor, at § 65 a, stk. 2formuleres: ”En virksomhed, jf. stk. 1, kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcerti-fikat, hvis den kan dokumentere et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.[…]”.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Med forslaget til ny § 1 a i arbejdsmiljøloven præciseres det, at både fysisk og psy-kisk arbejdsmiljø er omfattet af loven. Det betyder, at dette gælder hele lovens områ-de og alle lovens bestemmelser. På den baggrund vil det være uhensigtsmæssigt atgentage det i en enkelt konkret bestemmelse i loven og ikke resten af lovens bestem-melser.BVogDSfinder, at teksten i § 65 a, stk. 1, er for detaljeret, og at den detaljerede be-skrivelse udelukker muligheden for, at et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat senere kanomhandle fx en koncern med flere juridiske enheder. BV henviser til, at denne pro-blematik har været diskuteret mellem Arbejdstilsynet, DANAK og de certificerendeorganer.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:§ 65 a, stk.1 er en videreførelse af gældende ret, hvor et anerkendt arbejdsmiljøcerti-fikat ikke kan vedrøre flere juridiske enheder. Problematikken har som nævnt af BVog DS været drøftet mellem Arbejdstilsynet, DANAK og de certificerede organer,men Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der bør ske ændringer i forhold til hid-tidige gældende regler.BVanfører, at arbejdsmiljøloven med ændringer kan læses på den måde, at arbejds-miljøloven generelt er det juridiske grundlag for, at en virksomhed overhovedet kanfå tildelt et arbejdsmiljøcertifikat fx OHSAS 18001, hvorfor BV foreslår overskriftentil kapitel 11 a ændret fra ”Anerkendt arbejdsmiljøcertifikat” til ”Arbejdstilsynets an-erkendelse af arbejdsmiljøcertifikater”.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Det fremgår allerede af bemærkninger til lovforslaget, at det anerkendte arbejdsmil-jøcertifikat anerkendes efter arbejdsmiljøloven, hvorfor der ikke er behov for at præ-cisere dette i overskriften.BVhenviser til, at der indføres en pligt for certificeringsorganerne til at informereArbejdstilsynet umiddelbart ved tildeling af arbejdsmiljøcertifikater, herunder ogsåom hvorvidt virksomheder ønsker en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.BV finder, at praksis indtil nu har været, at det alene er virksomheder, der har fået enkronesmiley, der er fritaget for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn. BV finder, atdet er en ny praksis, at alle arbejdsmiljøcertificerede virksomheder fritages for risi-kobaseret tilsyn. BV finder, at de praktiske og ressourcemæssige konsekvenser forcertificeringsorganerne bør belyses nærmere.DSstøtter BV’s høringssvar.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Efter de nugældende regler bliver virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcerti-fikat efter arbejdsmiljøloven fritaget for risikobaseret tilsyn. Der er således ikke taleom en ny praksis. Med hensyn til certificeringsorganernes nye pligt til at informereArbejdstilsynet ved tildeling af anerkendt arbejdsmiljøcertifikater tilsigtes en så enkelløsning som mulig af denne rapporteringspligt.LOhenviser til, at LO i 2011 udarbejdede rapporten ”Arbejdsmiljøcertificering - ud-fordringer og muligheder”, der pegede på en række anbefalinger til at styrke ar-bejdsmiljøcertificeringen som et velfungerende arbejdsmiljøpolitisk virkemiddel. LOfinder, at lovforslaget imødekommer flere af LO’s forslag, men at der er behov foryderligere justeringer og præciseringer. LO har i lyset heraf en række konkrete for-slag:1. LO foreslår, at Arbejdstilsynet får pligt til at informere certificeringsorganet omafgivne reaktioner på de virksomheder, de har certificeret, idet sådanne oplys-ninger vil være relevante og have betydning for afvigelser i efterfølgende audit.2. LO mener, at der skal være nogle retningslinjer for organernes ressourceforbrugog kvalifikationer for at modvirke at dette bliver konkurrenceparametre.3. LO finder, at certificeringsorganerne skal sikre, at de auditører, som sendes ud tilden enkelte virksomhed har de nødvendige kvalifikationer i forhold til de pro-blematikker der findes på den pågældende arbejdsplads.4. LO foreslår, at det præciseres, at en gul eller rød smiley på en virksomheds p-enhed medfører periodisk bortfald af kronesmiley på en virksomheds j-enhed.5. LO foreslår, at den eksterne auditeringsrapport, der udarbejdes af certificerings-bureauet, skal videresendes til Arbejdstilsynet.6. LO foreslår, at begrebet produktionsenhed udvides til også at omfatte midlertidi-ge produktionsenheder.7. LO foreslår, at Arbejdstilsynet på sin hjemmeside offentliggør en liste over,hvilken certifikattype der ligger til grund for kronesmileyen.8. LO foreslår, at der i 2015 igangsættes en evaluering af certifikatordningen, såle-des at der tilvejebringes et dokumentationsgrundlag for eventuelle beslutningerom justering og ændring af gældende regler.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ad 1. Oplysningerne om afgivne reaktioner er relevant viden for certificeringsorga-nets auditering. Arbejdstilsynet holder jævnligt møder med certificeringsorganerne,hvor organerne orienteres om afgivne reaktioner, men hidtidig ikke på virksomheds-niveau. Beskæftigelsesministeriet anerkender, at det kan være relevant, at certifice-ringsorganerne har kendskab til reaktioner på de virksomheder, de har certificeret.Beskæftigelsesministeriet vil undersøge, hvordan man bedst kan imødekomme dettepå en nem og smidig måde.Ad 2. og 3. Certificeringsorganerne er akkrediteret af DANAK, der er garant for, atcertificeringsorganerne lever op til de standarder, der er angivet i de internationalestandarder og de nationale præciseringer. Certificeringen bygger på internationalestandarder (DS/EN ISO/IEC 17021). Disse standarder angiver fx ressourcekrav iforhold til ledelsens og personalets kompetencer. I forlængelse af de internationalestandarder har DANAK konkretiseret kravene yderligere med fx en oversigt, hvor deforskellige brancher inddeles efter arbejdsmiljøets kompleksitet.

Ad 4. Det fremgår allerede af bekendtgørelse 1276 af 8. december 2011 § 3 stk. 2,.nr. 1, at en kronesmiley fjernes, hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af ar-bejdsmiljølovgivningen på en produktionsenhed, og som medfører en gul eller rødsmiley.Ad 5. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis auditeringsrapporten skal videresendes tilArbejdstilsynet, idet Arbejdstilsynet ikke har en rolle i certificeringssystemet.Ad 6. Certificeringer omfatter allerede produktionsenheden og de midlertidige pro-duktionsenheder, der vedrører den pågældende produktionsenhed.Ad 7 Informationen om, hvilken certifikattype der ligger til grund for tildelingen afkornesmileyen, er ikke relevant for en bredere offentlighed. Derfor vurderes det ikkeat være hensigtsmæssigt, at offentliggøre dette på Arbejdstilsynets hjemmeside.Ad 8 Behovet for evaluering af certifikatordningen vil løbende indgå i overvejelsernesom en mulighed i forbindelse med administrationen af ordningen.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.4. Andet

Klageadgangen foreslås præciseret på den måde, at det tydeliggøres, at det alene erklager over afgørelser, som er truffet i medfør af en EU-forordning, der vedrører ar-bejdsmiljøloven, som kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. Den gældende §81, stk. 1 kan læses på den måde, at det er klage over afgørelser i henhold til en hvil-ken som helst EU-forordning. Det har ikke været tanken.Mht. muligheden for at indbringe klage over afgørelser efter forslag til lov om ind-retning m.v. af visse produkter, henvises til bemærkningerne i høringsnotat af 17.september 2012 herom, som den 28. november 2012 er tilsendt Beskæftigelsesudval-get i forbindelse med fremsættelsen af dette lovforslag.Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.