Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Økonomisk støtte til tandproteser til personer med epilepsi).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 19.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som Venstres ordfører.

Det her lovforslag går ud på, at epilepsipatienter skal omfattes af sundhedslovens § 135. Det vil betyde, at epileptikere, der pådrager sig tand-, mund- og kæbeskader under et epileptisk anfald, kan få støtte til den efterfølgende behandling.

Som det forholder sig i øjeblikket er skader på tænderne, der er opstået som følge af epileptiske anfald, ikke dækket af sundhedsloven, og derfor kan epileptikere stå tilbage med store regninger for nødvendige tandbehandlinger. Det vurderes, at der kan være tale om op til 130 patienter, der årligt pådrager sig skader på tænderne på grund af epileptiske anfald, og på den baggrund vurderes det også i bemærkningerne til lovforslaget, at ekstraudgiften for kommunerne vil være på omkring 1 mio. kr.

Venstre lægger til grund for sin beslutning og stillingtagen, at det her drejer sig om en forholdsvis lille gruppe, der har større risiko end andre for at komme ud for ulykker, der giver tandskader. Derfor vil vi gerne støtte, at de får økonomisk støtte til den nødvendige tandbehandling. Det kan være en stor hjælp for mange epileptikere, at de får et bidrag til den økonomiske byrde, det kan være for nogle at skulle til tandbehandling på grund af alvorlige tandskader.

Afslutningsvis vil jeg bare bemærke, at vi med 1 mio. kr. støtter nogle mennesker, som pådrager sig tandskader på grund af ulykker og fald, og i 2013 er der så en lang række andre mennesker, som vil opleve, at det bliver dyrere at gå til tandlægen. Bare et eksempel er den forebyggende tandrensning, som mange mennesker benytter sig af og vil opleve i de kommende år bliver dyrere. Jeg tror, at det vil komme som en overraskelse for mange, at det at få forebyggende tandrensning vil være en væsentlig omkostning. Samlet set vil det beløbe sig til en ret stor offentlig besparelse på 400 mio. kr. og dermed en merudgift for den enkelte borger, så vi kan altid diskutere, om det her lovforslag bidrager til øget ulighed eller mindre ulighed. Men samlet set – og i forhold til størrelsen på den gruppe, vi taler om i dag – vil vi gerne støtte det her lovforslag. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg synes jo, det er glædeligt, at Venstre har fundet tid og har lyst til i dag at støtte regeringens lovforslag for at sikre bedre forhold for landets epilepsipatienter. Men når nu man så står og kritiserer regeringens tiltag, hvor vi prioriterer, at tandrensning målrettes dem, der har behov for det, må vi jo naturligt spørge Venstre, hvordan de så vil finansiere det lovforslag, der ligger her i dag. Og måske på lidt længere sigt med de mange diskussioner, vi hører om nulvækst, ville det jo være rart at vide, hvor pengene skal komme fra, når man står og stemmer for noget, som koster noget, måske ikke meget, men koster noget, og så ikke vil stemme for finansieringen og prioriteringerne.

Ordføreren.

Så vidt jeg har fået oplyst, har regeringen jo brugt besparelserne på tandrensningen til en aftale om fængsler og udbygningen af fængselspladser og ikke til finansieringen af det her tiltag. Men i forhold til det her tiltag vil vi sådan set gerne støtte det. Vi har i vores finanslovudspil og i vores finanslovforslag plads til at prioritere sundhedsområdet som en af vores væsentligste mærkesager. Derfor finder vi sådan set anledning til at kunne støtte det her i dag, for selvfølgelig skal der være finansiering til det.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg har godt læst Venstres finanslovforslag, og der er der sådan en nærmere udefinerbar pulje til nogle sundhedstiltag og nogle sociale tiltag, og det fremgår jo ikke nærmere, hvad det er for tiltag, man så støtter. Jeg glæder mig da til at regne sammen, hvad det er for forslag, Venstre så støtter nede i Folketingssalen blandt de mange gode tiltag, som regeringen har aftalt med Enhedslisten for f.eks. at støtte indsatsen over for socialt udsatte grupper. Så kan vi jo se, om regnestykket går op, når man hele tiden står og siger, at man vil en masse ting, men rent faktisk ikke er villig til at finde pengene og oven i købet står og siger til borgerne, at man i fremtiden vil indføre nulvækst. Der får vi endnu færre penge at bruge til f.eks. det at hjælpe udsatte mennesker til mindre brugerbetaling på tandområdet. Det hænger jo ikke rigtig sammen. Men jeg glæder mig til at lave en sammenregning, når vi engang er færdige med alle lovforslagene i forhold til finansloven.

Ordføreren.

Jeg kan se og lytte mig til, at ikke bare Socialdemokraternes ordfører, men også ministeren vil glæde sig til de her svar. Jeg synes bare, at vi helt stille og roligt skal kigge i Venstres finanslovudspil. Der er sundhedsområdet prioriteret, og det vil vi sådan set fortsat gøre i Venstre. Og vi finder altså plads til at kunne prioritere den her lille gruppe af patienter med det her lovforslag. Så vi glæder os sådan set over, at vi kan støtte det her.

Fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes sådan set også, det er glædeligt, at Venstre vil støtte det her helt rimelige forslag, som vi behandler i dag. Jeg vil bare bede hr. Hans Andersen om at bekræfte, at det, han netop sagde, var, at i forhold til de ting, som Venstre nu lover på sundhedsområdet og vil støtte på sundhedsområdet, kan vi finde finansieringen til dem i Venstres finanslovforslag. Det er jo ikke bare den million kroner, vi taler om her. Det gælder jo også f.eks. Venstres eget forslag om en udredningsret, som vi forstår på Sophie Løhde vil have et helt reelt indhold, og som vi glæder os til at se det konkrete forslag om.

Er det sådan, vi skal regne, altså at den pulje, der er sat af i Venstres finanslovforslag, skal dække Venstres løfter og de ting, som man så gerne vil støtte her i salen, selv om man ikke har taget ansvar for det på finansloven?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at man kan have fuld tillid til, at de forslag, vi støtter her i Folketingssalen, kan vi også anvise finansiering til. Ellers ville det jo være en gratis omgang, og det mener jeg sådan set det er kendt at Venstre ikke går ind for. Det kan godt være, at regeringen har forskellige tiltag, som man kan drøfte om er en gratis omgang, men ordføreren kan være helt tryg ved, at de forslag, vi støtter her i Folketingssalen, kan man også finde finansiering for i vores finanslovudspil.

Fru Camilla Hersom.

Er det sådan, at vi kan regne med, at Venstre så på et tidspunkt også vil fremlægge en eller anden oversigt over, hvilke penge de sådan set har brugt, eller er det os andre, der skal holde regnskab med det og se, om enderne nu mødes, når vi når til slutningen af året?

Ordføreren.

Jeg er helt tryg ved, at Det Radikale Venstre eller andre vil følge nøje med i, om Venstre stemmer for forslag, som man ikke kan finde og anvise finansiering til. Det er jeg sådan set helt tryg ved. Jeg tror så også, at vi løbende holder styr på det, for jeg kan jo huske en meget spændende diskussion op til sidste valg, hvor Socialistisk Folkeparti bl.a., som jeg lige kan huske det her på stående fod, havde støttet en lang række udgiftskrævende forslag, som beløb sig til flere milliarder kroner. Og det var jo ikke nødvendigvis den bedste sag at have at skulle forsvare i en valgkamp.

Så ordføreren kan være helt tryg ved, at der er finansiering til de forslag, vi stemmer for.

Tak til Venstres ordfører. Fru Sophie Hæstorp Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Vi ved, at der er stor ulighed i sundheden i Danmark. Ens uddannelse er i al for høj grad definerende for ens helbred og muligheder for et langt liv, et godt liv uden sygdom og forringet livskvalitet som følge af sygdom. Særlig når det kommer til tænderne, slår denne ulighed stærkt igennem. Med finansloven for 2013 forbedrer vi derfor tandplejen for mange danskere med lave indkomster, så særlig de med de færreste penge og de største tandproblemer får bedre mulighed for tandbehandling. Med aftalen med Enhedslisten formår regeringen på bare et år endnu en gang at nedbringe brugerbetalingen på tandlægeregninger for vanskeligt stillede borgere.

Med finansloven for 2012 blev der afsat 22 mio. kr. årligt til at sikre, at mennesker med medfødte sygdomme, der fører til alvorlige tandproblemer, maksimalt skal betale 1.725 kr. årligt for behandlinger som følge af sygdommen. Med de konkrete tiltag i 2012 og nu med finansloven for 2013 reducerer vi den store ulighed, der er i dag, når det gælder folks tænder.

Den nye tilskud til tandbehandling er en del af en større social pakke, der er aftalt med Enhedslisten, og som betyder, at modtagere af kontanthjælp, ungeydelse og ressourceforløbsydelse og andre med tilsvarende lave indkomster kan se frem til at få en væsentlig lavere tandlægeregning. Tilskuddet går til dækning af alle former for forebyggende og behandlende tandpleje, hvilket betyder, at f.eks. også bedøvelse og behandlinger som eksempelvis plastfyldninger, der jo ellers normalt ikke støttes af den offentlige sygesikring, er omfattet.

Samtidig får borgere med epilepsi, og det er i det lovforslag, vi behandler her i dag, gratis behandling af ulykkesbetingede tandskader, ligesom der igangsættes et serviceeftersyn af omsorgstandplejen i Danmark for at sikre, at alle de relevante ældre mennesker, der er brugere af ordningen, har adgang til den, og for at undersøge behovet, med hensyn til om brugene skal have behandling i eget hjem eller på en klinik i fremtiden.

Der eksisterer ikke i dag andre ordninger i sundhedsloven, som giver mulighed for, at personer med epilepsi kan få dækket følger af skader på tænder, mund eller kæber, når skaden f.eks. er opstået, ved at der er sket en ulykke, hvor man er faldet om med et epileptisk anfald. Derfor er det her en klar forbedring.

Vi glæder os til udvalgsbehandlingen og til at give den her mulighed for en ny gruppe mennesker og ser frem til debatten om lovforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Tak. Det er jo dejligt, at ordføreren står og roser alt det gode, man gør. Det bliver en lavere tandlægeregning for mange grupper. Så jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad med alle de andre, handicappede eller andre med sygdomme, folk, der tager medicin, folk med aggressiv paradentose? Hvad med dem? Hvor er de henne i det her? Det, vi ser, som regeringen er kommet med forslag om, gør tandlægeregningen større for mennesker. Vi kan se, at tandrensning har man taget penge væk fra simpelt hen for at sikre fængsler i stedet for. Det berører altså nogle af dem, der på et tidspunkt står med nogle problemer, som er blevet alvorlige. Så ser vi også, at man på lønsumsafgiften har gjort det sådan, at alle, der kommer til en tandlæge, også får en ekstra klat i regningen. Jeg vil bare høre, om ordføreren mener, at fordi man kommer med et forslag her på 1 million, så kan bryste sig af, at nu har man virkelig taget et meget stort initiativ i den her retning.

Ordføreren.

Jamen som fru Liselott Blixt ville have hørt, er det her jo en del af en samlet pakke på 180 mio. kr. alene til tandområdet, og det er fuldstændig rigtigt, at vi også laver nogle prioriteringer til tandområdet, når det gælder f.eks. tandrensning, hvor vi går ind og siger – og det synes jeg er sund fornuft – at hvis det er sådan, at man i dag giver et tilskud til en tandrensning, som der egentlig ikke er det store behov for, så prioriterer vi nu midlerne til nogle af de mennesker, som har allermest behov og har de allerstørste tandlægeregninger. Det betyder jo ikke, at man ikke kan få tilskud til tandrensning i fremtiden. Det kan man godt. Man kan få det cirka en gang om året eller hvert 1½ år, som er det, der er behovet for helt almindelige mennesker, som har brugt deres tandlæge forholdsvis regelmæssigt. For dem, der har et større behov, fordi de f.eks. har paradentose, vil det jo stadig væk være muligt at få flere tandrensninger.

Så jeg synes faktisk, at det er sund fornuft, at vi hele tiden ser på, hvordan vi kan målrette de tilskud, som vi bruger fra det offentlige, som jo er skatteborgernes penge. Det, vi gør nu, er, at vi målretter 180 mio. kr. til de mindst bemidlede, til de mennesker, som lige nu har epilepsi, og til dem, der er på kontanthjælp og er unge.

Fru Liselott Blixt.

Nu ved jeg ikke, om ordføreren selv har været ude for sådan en tandrensning. Jeg får den en gang imellem, og jeg vil sige, at det jo ikke er noget, man gør for sjovs skyld. Det er faktisk forbundet med mange smerter, så hvis man så også skal trække den, fordi det koster flere penge nu, så bliver det jo endnu værre for de personer, og de vil måske gå endnu længere tid.

Ordføreren siger så også, at man har gjort noget mere ved tandlægeområdet. Ja, kontanthjælpsmodtagere kan nu få den betalt, og det vil sige, at Robert, som ikke gider lave noget, kan få betalt sin tandlægeregning, mens social- og sundhedsassistenten, som var i fjernsynet i går, der får en skattelettelse på 135 kr. om måneden kontra min, der er på 1.000 kr., intet får. Hun får en højere regning, både hvis hun skal have tandrensning, og når hun skal til et almindeligt besøg hos tandlægen. Mener ordføreren, at det er rimeligt, at Robert, der ikke gider lave noget for at betale sin tandlægeregning, kan få tilskud, mens den hårdtarbejdende enlige mor ikke kan få noget tilskud?

Ordføreren.

Jeg er faktisk lidt chokeret over den måde, som ordføreren stiller det op på. Jeg tror, at rigtig mange mennesker i det her land er fuldstændig uforskyldt i, at de er endt på kontanthjælp, og at de gør alt, hvad de kan, for at komme i arbejde igen. Når det kommer til den samlede skat og den måde, det udvikler sig på, er der rigtig mange mennesker, f.eks. enlige forsørgere, der får gavn af, at vi til næste år giver et større beskæftigelsesfradrag. Så jeg kan slet ikke genkende den der ophidsede tone i forhold til, hvad vi gør på området. Jeg kan heller ikke genkende det i forhold til det, som ordføreren sagde tidligere om de handicappede, for sandheden er jo, at vi laver nogle klare forbedringer på 180 mio. kr. på tandområdet til de dårligst stillede, dem, der har den dårligste økonomi i Danmark. Det lægger sig i forlængelse af noget, vi også gjorde sidste år for nogle af dem, der har sjældne medfødte sygdomme.

Jeg kan bare ikke huske – og der kan ordføreren jo korrekse mig bagefter, også her i salen – lignende initiativer, der er taget, da det var den tidligere regering, der sad på området. Jeg kan simpelt hen ikke huske, at man så målrettet gik ind og forbedrede tandsundheden og nedbragte den ulighed, som vi ved der er på det her område, så markant, som den her regering har gjort de sidste 2 år. Så jeg synes ikke, at man skal hidse sig sådan op, og jeg synes heller ikke, at man skal tale så nedladende om kontanthjælpsmodtagere, som man har gjort her i salen i dag. Det kan jeg i hvert fald ikke stå inde for.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.

Så kan jeg vel starte med at svare ordføreren ved at sige, at af initiativer, mens vi var støtteparti, var der, at vi forhøjede helbredstillægget for pensionister, at vi gav tilskud til folk, der havde fået strålebehandling på grund af kræft, og at vi gav tilskud til folk med Sjögrens syndrom, som indebærer mundtørhed og giver tandskader. Så jo, vi har gjort noget, og vi sagde faktisk også i et beslutningsforslag, at vi gerne ville se på, hvordan vi kunne strikke noget sammen. Det sagde vi, da vi var støtteparti under den forrige regering.

At have epilepsi betyder, at man bliver udsat for epileptiske anfald. De bliver udløst af nogle unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen. De kommer som regel som lyn fra en klar himmel, og personen har derfor ikke mulighed for at afbøde det slag eller det stærke bid, der kan få de konsekvenser, at en tandprotese kan blive ødelagt.

Derfor er det her forslag netop også et, som Dansk Folkeparti støtter, og som vi har givet plads til i vores finanslovændringer. Vi så dog gerne, at det ikke blot omfattede mennesker med epilepsi, men også folk med aggressiv paradentose, psykisk syge, diabetikere samt andre med handicap, der gør, at de får store problemer med deres tænder og derved får en stor tandlægeregning. Det bør være sådan, at udgangspunktet er, at ingen personer med nedsat funktionsevne skal have merudgifter som følge af deres nedsatte funktionsevne.

Vi havde også gerne set, at regeringen havde brugt pengene på en anden måde. Vi har i mange år hørt klager fra folk om, hvor dyrt det er at gå til tandlæge, samt at mange undgår at gå til tandlægen og derfor får større skader, som senere vil være meget omkostningstunge, fordi en tandlægeregning hurtigt kan løbe op. Dog har regeringen valgt at fjerne en del af tilskuddet til tandrensning, samt at hæve lønsumsafgiften for momsfritagne virksomheder – alt i alt nogle tiltag, som fordyrer regningen for alle andre personer, som besøger tandlægen.

Vi ser en regering, som med støtte fra Enhedslisten har taget flere penge fra sundhedsvæsenet, end vi har set det tidligere. Det giver samtidig nogle forringelser for den almindelige dansker, når vedkommende bevæger sig ind i sundhedsvæsenet. Der er længere tid til behandling, der er lavere tilskud til høreapparater, der er dyrere medicin for pensionister. Det er blot nogle af de ting, som danskerne kan glæde sig over i forbindelse med denne regering.

Hvor er takken til de mennesker, som knokler, de mennesker, som siger ja til et arbejde til 110 eller 120 kr. i timen, altså dem, som vi hører om dagligt i fjernsynet i øjeblikket? Takken til dem er, at de nu skal betale en noget større regning, når de skal til tandlæge, og endnu mere, hvis de lider af tandsten. Aftalen med Enhedslisten, som giver kontanthjælpsmodtagere økonomisk støtte, er med til at sikre en forskelsbehandling, med hensyn til hvad folk har som rådighedsbeløb, og vi vil komme til at se en øget debat om, hvem der har mest eller mindst i rådighedsbeløb. Man har heller ikke taget hensyn til studerende, lavtlønnede eller andre i de her forslag, men giver kun til en vis gruppe.

Så vi støtter forslaget, men havde gerne set, at det havde været bredere.

Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Regeringen har lavet en finanslov med Enhedslisten for 2013. Det er en finanslov, der betyder, at der bliver færre arbejdsløse, at vi fastholder det lave renteniveau, som er fuldstændig afgørende for Danmark, at vi får skabt flere grønne arbejdspladser, og at vi får lavere underskud på de offentlige finanser. Finansloven fastholder regeringens reformkurs og ansvarlige økonomiske politik, men skaber samtidig plads til aktiv fremme af vækst og beskæftigelse, massive satsninger på uddannelse og forskning, grønne investeringer og en ekstra indsats for socialt udsatte grupper. Det gælder bl.a. de 180 mio. kr. årligt, der er sat af til at styrke tandsundheden hos økonomisk vanskeligt stillede.

Finansloven giver også en hjælpende hånd på områder, hvor det ikke er store befolkningsgrupper, der har problemerne, men hvor de, der har problemet, rammes hårdt. Det gælder f.eks. de epilepsipatienter, der ved et epileptisk anfald kan skade deres tænder voldsomt med meget, meget store udgifter til følge, og det er jo netop det forslag, vi behandler i dag.

Tandsundheden i Danmark er for størstedelen brugerfinansieret. Der findes dog en ordning i sundhedslovens § 135, der sikrer, at borgere, der får alvorlige tandskader i forbindelse med en ulykke, kan få støtte til regningen. Hidtil har man blot ikke set epileptiske anfald som en ulykke, men som en del af den sygdom, det er at lide af epilepsi. Det virker ikke rimeligt, og derfor mener vi, at det er godt, at epilepsipatienter bliver sidestillet med andre, der får skader som følge af en ulykke.

Med dette lovforslag tager vi også endnu et skridt i retning af at løse den udfordring, at vi i Danmark har valgt at centrere brugerbetaling på ganske få områder i sundhedsvæsenet, hvilket betyder, at nogle mennesker risikerer at skulle betale rigtig meget for deres sundhed, typisk i forbindelse med tandsygdomme. Hvordan vi løser den generelle udfordring, når vi ikke ønsker mere brugerbetaling, og når vi samtidig erkender, at der ikke er midler til at ophæve den eksisterende brugerbetaling overalt, er en anden og mere omfattende diskussion.

Tilbage står, at forslaget om støtte til epilepsipatienter, der udmønter finansloven for 2013, er et rigtig godt, rigtig retfærdigt forslag, og at Radikale Venstre støtter det varmt.

Tak til ordføreren. Fru Özlem Sara Cekic som SF's ordfører.

Lovforslaget er, som tidligere ordførere også har sagt, en opfølgning på finanslovaftalen for 2013, som er indgået med Enhedslisten. Det giver personer med epilepsi, der får skader på tænderne, mund eller kæber ved et epileptisk anfald, ret til at modtage økonomisk støtte til behandling af skaderne.

Det er vi rigtig glade for, for det er et godt forslag, der, som den tidligere ordfører også sagde, sidestiller den her patientgruppe med andre, og som også hjælper de borgere, der som følge af deres særlige kroniske sygdomme er i risiko for at få svære skader på tænderne. Vi er også rigtig glade for, at ministeren har imødekommet nogle af de kommentarer, der har været i høringssvarene.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil først sige, at det glæder mig at høre, at der i hvert fald indtil videre har været bred opbakning til det her forslag, der jo, som flere har nævnt, er en del af den finanslovaftale, som vi fra Enhedslistens side har indgået med regeringen. Det er et lille skridt på vejen mod at fjerne nogle af de urimeligheder, der er i kraft af den meget høje brugerbetaling, der i dag er på tandlægeområdet.

For bare at give et konkret billede på, hvad det her forslag kan betyde: Jeg så et tv-indslag med en ung fyr, der hedder Michael Davidsen, som er en af de her patienter, som det her forslag drejer sig om. Han havde fået et anfald på vej ud af sin lejlighed og var faldet ned ad trappen i opgangen og slog tre eller fire tænder i stykker. Hvis han selv skulle betale den regning, ville det koste ham 30.000 kr. Det kunne han ikke betale, og derfor er resultatet, at han flere måneder efter sit uheld stadig har tænder, der er slået i stykker. Derfor holder han sig simpelt hen hjemme, fordi han synes, det er flovt at gå ud.

Det er nogle af de patienter, vi nu kan hjælpe med det her forslag, fordi de nu kan få hjælp til at få en krone eller en bro eller en protese i stedet for ituslåede tænder.

Som andre har sagt, er det heldigvis ikke så mange epilepsipatienter, som oplever at ødelægge deres tænder. Det er anslået til at være omkring 130 borgere om året. Men for de patienter betyder det rigtig, rigtig meget, at de ikke selv skal betale den regning.

Det har også før været oppe i debatten, at det her forslag følger et forslag fra sidste år, hvor vi fik lagt et loft over brugerbetalingen for nogle af de grupper, som er født med sygdomme, der betyder, at de har meget, meget store tandlægeregninger. Dansk Folkepartis ordfører nævnte også, at der tidligere har været en række forslag, som nedbringer brugerbetalingen på tandlægeområdet. Det vil jeg gerne anerkende. Men der er ingen tvivl om, at der stadig findes grupper, for hvem brugerbetaling på tandlægebesøg er urimelig højt, og hvor det også er uforskyldt. Der er stadig grupper af kræftpatienter, som ikke kan få betalt deres tandlægeregning. Der er forskellige grupper af patienter, også epilepsipatienter, patienter med skizofreni og andre patienter, som bruger medicin, der ødelægger deres tænder.

Der er i det hele taget rigtig god grund til grundigt at kigge på tandlægeområdet. Det er Enhedslistens holdning, at udgifter til tandlæge burde være en del af vores offentlige sygehusvæsen lige som ved behandling af alle mulige andre dele af kroppen, som man kan få hjælp til, når man er syg. Det er det, vi arbejder på ved på den her måde gradvis at finde de små forslag, som samlet set kan være med til at nedbringe brugerbetalingen. Så lad os prøve at finde nogle flere af dem og så lige så stille og roligt få nedbragt brugerbetalingen på tandlægeområdet.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om man er tilfreds med de forhandlinger, man har med regeringen, når man siger, at tandlægeområdet er så vigtigt. Man har faktisk fjernet næsten 1 mia. kr. fra tandlægeområdet, og så er man rigtig stolt af, at man nu har 180 mio. kr., som man har givet til personer med epilepsi og til kontanthjælpsmodtagere. Er det den måde, vi skal se Enhedslisten få noget igennem på hos den regering, vi har i dag?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at det, at vi har fjernet penge fra tandrensningsområdet, er et problem for tandsundheden. Der findes ikke nogen dokumentation for, at tandrensninger, som man bruger fuldstændig vilkårligt, har en effekt. Nu bliver det sådan fremover, at alle, som ikke har nogen særlige problemer med deres tænder, kan få en tandrensning hvert halvandet år, mens alle andre, som har et dokumenteret behov for tandrensninger, fortsat kan få det, som de hidtil har kunnet få. Det synes jeg er en klog måde at prioritere på.

Det beløb, som er blevet fjernet fra tandrensninger, svarer i øvrigt til det beløb, vi så bruger andre steder på tandområdet. Så det er jo ikke sådan, at der er tilført nye midler inden for tandområdet, men de bliver brugt klogere, og det synes jeg er udmærket, især i de her tider, hvor det kan være svært at finde en masse nye penge. Så er det trods alt godt, at vi bruger pengene klogt, så vi sørger for, at vi får mest mulig sundhed for pengene, også når det gælder tænderne.

Fru Liselott Blixt.

Ordføreren taler jo imod det, man har gjort. Man har fjernet næsten 1 mia. kr. fra tandområdet. Tandrensningspengene gik til fængsler. Så har Enhedslisten fået de her 140 eller 180 mio. kr. – eller hvor meget det er, men deromkring – ind på tandområdet igen. Havde det ikke været mere fornuftigt at bruge den her milliard, man har pillet ud, til dem, som man gerne vil hjælpe, dem med aggressiv paradentose, der får regninger på 60.000-70.000 kr., fordi de taber deres tænder? Og de er ikke selv skyld i det.

Eller havde det ikke været fornuftigt at bruge den på, at de 300.000 psykisk syge, der får medicin, kunne få hjælp? Nogle af dem bliver endda tvunget til at tage den medicin af samfundet.

De penge, man har taget ud af tandområdet, kunne man have brugt meget bedre. Havde det ikke været bedre at gøre det på den måde?

Ordføreren.

De penge, man har fjernet fra tandrensningsområdet, er 180 mio. kr. De penge, man tilfører i forhold til socialpakken, er 180 mio. kr. Så jeg kan ikke se, hvordan det er, at man fjerner voldsomme beløb fra tandområdet.

Så kan man sige: Ville det ikke være rimeligt at nedbringe brugerbetalingen for de patienter, der har paradentose eller aggressiv paradentose, eller de patienter, som bruger medicin, f.eks. fordi de er psykisk syge, og så får tandproblemer? Jo, det er fuldstændig rimeligt, og det vil jeg meget, meget gerne være med til at prøve at finde nogle penge til. Jeg synes, det er hamrende urimeligt, at vi har så meget brugerbetaling på tandområdet. Jeg så helst, at det helt var væk, så det vil jeg meget, meget gerne være med til at arbejde for. Det prøver vi at gøre hver dag. Det her er et lille konkret forslag. På sidste års finanslov var der et andet konkret forslag til, hvordan brugerbetalingen blev mindre.

Jeg tror, at hvis vi skal nå til at få en, hvad skal man sige, bæredygtig tandpleje på længere sigt, så kræver det, at den bliver offentlig, og at vi ikke har private tandlæger, som vi har i dag, der skal tjene relativt mange penge på at drive deres bikse. Så tror jeg faktisk godt at vi kan få en tandpleje, som vil være meget mere effektiv, end den er i dag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan også støtte det her forslag. Der er tale om en meget beskeden merudgift på 1 mio. kr., og det skal jo ses i sammenhæng med, at vi bruger 1.050 mia. kr. om året. Og her er der altså 1 mio. kr., der går til at hjælpe nogle mennesker, som uforskyldt kommer til skade og dermed får brug for at få lavet deres tænder.

Jeg må sige, at jeg deler fru Liselott Blixt' holdninger og er enig i de ting, som hun har sagt. Det er jo lidt mærkeligt, at fordi man er på kontanthjælp, skal man have støtte til at få lavet sine tænder, men er man i et lavtlønsjob, får man ikke støtte. Det betyder jo, at det er blevet mindre attraktivt, også med det initiativ, at arbejde, men det er jo sådan, den her regering har valgt at prioritere mange gange. Men nu skal vi også være positive, og her er altså et forslag, som vi godt kan støtte.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Et epileptisk anfald kan give tandskader – nogle meget alvorlige tandskader, som er dyre at få udbedret. Derfor kan personer med epilepsi have betydelige udgifter til tandpleje som f.eks. udgifter til tandproteser.

I dag kan man få økonomisk støtte til f.eks. tandproteser efter sundhedsloven § 135, hvis der er sket en ulykkesbetinget tandskade. Med dette forslag vil også personer, som har epilepsi, kunne få hjælp efter § 135, hvis de på grund af et anfald f.eks. har fået nogle alvorlige tandskader.

Det Konservative Folkeparti er meget enig i, at den her målgruppe skal ind under § 135 i sundhedsloven og på den måde også kunne få hjælp, hvis de på grund af et anfald har fået nogle meget alvorlige tandskader. Og på den baggrund kan vi støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Tak for det, og tak for bemærkningerne og den gode modtagelse af lovforslaget, som jo som bekendt har til formål at hjælpe personer med epilepsi, som får skader på deres tænder ved et epileptisk anfald.

Også tak for debatten. Det er jo efterhånden kendetegnende, når vi har sundhedsdebatter med sundhedspolitikerne her i salen, at ambitionsniveauet er højt, og at man vil meget. Der bliver åbnet op for ting, som der ikke var den samme mulighed for at diskutere, da oppositionen havde regeringsmagten, som nu hvor man er i opposition. Jeg vil gerne kvittere for optagetheden og sige, at vi modtager alle gode forslag fra oppositionens side til, hvordan man kan reducere brugerbetalingen inden for tandområdet. Men der skal jo, hvilket diskussionen i dag også har afspejlet, finansiering med, når man laver politik. Det er jo ikke bare den klemme, vi står i, kan man sige, men den virkelighed, der gælder for ethvert sted, hvor magten er.

Det her er jo en del af finanslovaftalen for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten, og den skal sikre – som vel alle ordførere også har beskrevet her fra talerstolen – at personer med epilepsi kan få dækket deres tandskader på lige fod med andre borgere, som får skader på deres tænder i forbindelse med en ulykke. Jeg synes kun, det er helt rimeligt, og jeg vil da også bare lige knytte en enkelt kommentar til det og sige, at jeg er stolt over den samlede sociale pakke på 180 mio. kr., der også er en del af den her finanslov, og som hjælper de borgere, der har de mindste indtægter og de største udgifter til tandlæge.

Vi ved alle sammen, at det er et område med stor social ulighed, og det er også derfor, at regeringen har været optaget af det her fra dag et, og at der hvert år har været forslag på finansloven, der tager skridt til at gøre noget for at sikre en bedre social profil og hjælpe nogle af de grupper, der slås med meget store tandlægeregninger.

Så jeg er en sundhedsminister, der er rigtig godt tilfreds med, at det har været muligt at kunne finde midler til også at hjælpe den her gruppe af borgere, som jo er i en risikosituation i kraft af en kronisk sygdom, der kan give svære skader på tænderne. Dermed kan de borgere også komme til at stå med nogle store regninger. Så jeg håber, at det her lovforslag får en god udvalgsbehandling.

Jeg vil bare lige knytte en enkelt kommentar til Venstres overordnede fortælling om, at det her er med til at gøre det dyrere at være dansker. Jeg tror, at der er noget, Venstre har misforstået. For pointen er jo, at borgere fremover ikke skal have tandrensninger, som der ikke er noget sundhedsfagligt belæg for, og dermed bliver det jo ikke dyrere. Jeg går ikke ud fra, at der er nogen, der vil finde sig i at blive opkrævet penge hos en tandlæge for en tandrensning, som de ikke har fået foretaget. Så når nu Venstre skal lave sit regnestykke for, hvilke forslag man støtter og skal skaffe finansiering til, og der skal laves det regnestykke for, hvordan man mener at det bliver dyrere at være dansker, så kan man altså ikke tage det her forslag med.

Der er så to korte bemærkninger. Vi prøver at nå dem, inden vi holder pause. Det er hr. Hans Andersen først.

Tak for det. Jeg vil høre ministeren om det med afgrænsning af grupper. Her taler vi om en gruppe på op mod måske 130 patienter, der årligt har behov for støtte. Siden det her forslag kommer, må baggrunden for det jo være, at ministeren sammen med regeringspartierne og regeringens støtteparti har drøftet dette forhold og fundet, at det her er det vigtigste. Vil det så sige, at jeg kan konkludere, at der ikke er andre patientgrupper, som på grund af deres sygdom falder og slår deres tænder og dermed oplever en økonomisk udgift, altså, at der ikke er andre patientgrupper, der står i den her situation, men på alle mulige måder er dækket? Vi taler så om den sidste gruppe her, siden det er den gruppe, der specifikt er et forslag om at støtte i dag.

Ministeren.

Men ordføreren har heller ikke hørt ministeren, regeringen eller nogen af repræsentanterne fra regeringspartierne eller støttepartiet påstå det hverken her eller i pressen, at der hermed ikke er nogen mennesker, der uforskyldt kan stå med store tandlægeregninger, de har svært ved at betale. Det er der ikke nogen, der har påstået. Det er nu anden gang, at regeringen og Enhedslisten tager et skridt for at hjælpe mennesker, der uforskyldt står med store tandlægeregninger. Det er jeg faktisk stolt af, og jeg vil da bare opfordre til – nu da det er noget, der optager Venstres sundhedsordfører så meget – at man, hvis den ulykke skulle ske, at det ikke længere var regeringen, men oppositionen, der havde magten, så vil fortsætte med at forfølge den her dagsorden, for jeg mener, det er en meget reel problemstilling.

Hr. Hans Andersen.

Jeg kan så i hvert fald konkludere en ting, og det er, at regeringen har villet imødekomme en lillebitte gruppe patienter med det her lovforslag og i princippet ikke har ønsket at afdække området, med hensyn til om der er andre patientgrupper, som på grund af ulykke får tandskader, der så fører til store økonomiske udgifter. Det har så ikke været et ønske. Man kunne foranlediges til at få den opfattelse, at det her var det, man havde råd til, og det var så det, og så ønsker man sådan set ikke at brede debatten ud, for høringssvarene, ja, de er positive, men der kunne jo godt være nogle patientforeninger, der som følge af dagens debat sådan set rejste et ønske om også at blive imødekommet. Der må man bare konkludere, at det var så det, regeringen ville, på trods af at det har den konsekvens, at der er andre patientgrupper, der ikke kan blive imødekommet. Det må vi så bare have til efterfølgende drøftelse.

Ministeren.

Jamen der er ikke nogen tvivl om, at der er andre grupper i det her samfund, der står med nogle tandskader – f.eks. som følge af medicin, de bliver nødt til at tage for at kunne leve med anden sygdom – og de står også med nogle store tandlægeregninger. Det er der ikke nogen, der har prøvet at dække over; der er faktisk tværtimod flere ordførere fra regeringens side, der har nævnt det heroppe.

Vi er meget optaget af den urimelighed, der er i, at man uforskyldt kan stå med meget store tandlægeregninger, og i øvrigt, at der er så stor en social ulighed, som der jo er i vores sundhed i det hele taget og i høj grad inden for tandsundhed, fordi der er den brugerbetaling, der er. Det er vi fra regeringens side meget optaget af, og derfor har vi gjort noget i hver eneste finanslov, siden vi fik magten. Og jeg vil da bare sige, at jeg vil holde meget nøje øje med den dag, det er Venstres sundhedsordførers parti, der er pennefører på finanslovforslag, altså at man også fortsætter det her. Jeg har i hvert fald ambitionen om og regeringen har ambitionen om at fortsætte det her arbejde og se, hvad vi kan gøre i forhold til den sociale skævhed, der er, når det kommer til danskernes tandsundhed.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Ulighed i sundhed, og hvad der er rimeligt og urimeligt, kunne jeg godt tænke mig at holde fast i. Vi så et eksempel på skattelettelserne i går aftes i fjernsynet. Der var en SOSU-assistent, som havde 220.000 kr. om året og var alene med en dreng. Den her kvinde kan ikke få noget hjælp, når hun går til tandlægen og får en stor tandlægeregning. Men hvis hun nu bliver arbejdsløs og kommer på kontanthjælp, kan hun få hjælp. Mener ministeren, at det er rimeligt?

Mener ministeren, det er rimeligt, at man, når man nu tager den slags arbejde, der er i vores land, så bliver straffet for det, i stedet for at vi gik ind og kiggede på, hvad folks rådighedsbeløb er? Hvornår er det, man kan give økonomisk støtte, i forhold til hvad folk har til dagen og vejen?

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at omtalte SOSU-assistent er i arbejde, men hun kunne jo også risikere at blive arbejdsløs en dag. Det er jo ikke sådan en blivende tilstand, at enten er man i arbejde, eller også er man på kontanthjælp. Og jeg vil sige, at det princip, der ligger bag den sociale pakke, som regeringen lavede sammen med Enhedslisten, og som jeg er meget stolt af, er, at vi giver en håndsrækning til dem, der har de største udgifter og de mindste indtægter. Det synes jeg er et rigtigt princip. Jeg har sagt meget klart, at jeg sådan set er meget optaget af, at vi har en stor social ulighed i vores sundhed. Det gør vi noget ved bredt. Det gavner alle grupper, når vi laver forebyggelsespolitikken bedre.

Men i forhold til den her diskussion vil jeg sige, at jeg synes, at princippet er rigtigt, nemlig at dem med de mindste indtægter og de største udgifter til tandlægeregning har fået den hjælpende hånd her.

Fru Liselott Blixt.

Men det harmonerer jo ikke. Det er jo ikke dem med de mindste indtægter. Hende, vi så i går, havde en lille indtægt i forhold til det. Og vi ser på de eksempler, der har været i dagspressen, på folk, der enten er på kontanthjælp eller dagpenge, eller hvad de ellers er på, at det så er helt andre beløb, de har til rådighed end en, som arbejder. Det er jo det, vi diskuterer hver eneste dag i øjeblikket, nemlig om det kan betale sig at arbejde. Vi mangler arbejdspladser, og vi kæmper hver eneste dag for at få folk i arbejde. Men er det så ikke forståeligt, at det, hvis vi kun giver et bidrag til folk, der ikke laver noget, så efterhånden ikke kan betale sig at arbejde? Så kan man godt forstå, at en enlig mor måske ikke tager det arbejde, der ligger til 110 kr. eller 120 kr. i timen. Er det den måde, den her regering vil skabe lighed på?

Ministeren.

Jeg synes, at det er en lidt afsporet diskussion, fru Liselott Blixt rejser her. Altså, SOSU-assistenten – nu ved jeg ikke, hvor hun arbejder, for jeg så ikke indslaget, og jeg kender ikke baggrunden – har dog en indtægt, der er højere end kontanthjælpen. Og nu er det i øvrigt ikke sådan, at vi har haft mulighed for at gøre det gratis at gå til tandlæge for voksne mennesker på kontanthjælp. De får et tilskud. De får en håndsrækning til de store tandlægeregninger, de måtte stå med. Det synes jeg er et rigtig godt forslag.

Som sagt – det har jeg efterhånden sagt mange gange – er jeg meget optaget af den sociale ulighed, der er i vores sundhed, og tandområdet er et af de steder, hvor der er en stor social ulighed på grund af brugerbetalingen. Det er jo også derfor, at den her regering siger, at den fri og lige adgang til sundhed er en af grundpillerne i vores samfund. Og det er ikke regeringen, der flirter med at øge brugerbetalingen. Det er nogle af de partier, som Dansk Folkeparti arbejder sammen med. Jeg er glad for at høre, at Dansk Folkeparti også er meget optaget af, hvad det har af konsekvenser, for så kan vi måske sammen sikre, at det ikke kommer til at ske, og måske vil Dansk Folkeparti endda også arbejde med, når vi næste gang har mulighed for at tage et skridt, der gør noget ved brugerbetalingen inden for tandsundhed.

Jeg kan se, at der er tilmeldt en ekstra spørger. Vi har ikke tid til det nu. Jeg er nødt til at udsætte mødet til kl. 13.00. Og så bliver det indledt med en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Mødet er udsat. (Kl. 12:04).

Mødet er genoptaget.

Vi er kommet til punkt 4 på dagsordenen, og jeg kan forstå, at den anmodning om en bemærkning, som kom før pausen, nu er blevet trukket tilbage. Jeg vil derfor høre, om der er andre, der har spørgsmål til sundhedsministeren. Det ses ikke at være tilfældet.

Vi afslutter dermed forhandlingen af sagen under punkt 4.

Jeg foreslår, at lovforslaget går videre til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.