L 109 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om det økonomiske krav til udlejer, hvis der ved beregning af energiforbedringskravet på 400 kr. ved gennemgribende forbedringer skal ske fradrag for sparet vedligeholdelse, modsat hvis der ikke skal ske fradrag for sparet vedligeholdelse, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 46 ad forslag tillov om ændring af lov om leje lov om midlertidig regulering af boligforholdene lov omleje,boligforholdene,byfornyelse og forskellige andre love (Energisparepakke omfattende bl.a.love.totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse L 109.byfornyelse)Spørgsmål nr. 46:Ministeren bedes redegøre nærmere for det reelle økonomiske krav til udlejer, hvis der vedberegningaf energiforbedringskravet på 400 kr. ved gennemgribende forbedringer skal ske fradrag forsparetvedligeholdelse, modsat hvis der ikke skal ske fradrag for sparet vedligeholdelse.Svar:I lovforslagets § 2, nr. 2, er det foreslået, at alle ejendomme, der har et energimærke AA-D, umiddelbartkan anvende den gunstige lejefastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.Ejendomme, der ikke umiddelbart opfylder dette krav, kan ved energiforbedringer efter lovensalmindelige forbedringsbestemmelser eller ved anvendelse af forslagets bestemmelser om grønbyfornyelse eller totaløkonomiske energiforbedringer forbedre ejendommens energistandard, såejendommensminimumskravet på energimærke D opfyldes.Som en yderligere mulighed er det foreslået, at udlejer kan benytte boligreguleringslovens § 5, stk.2,hvis han i en 2-årig periode forud for udlejningen har investeret mindst 400 kr. pr. m� bruttoetagearealårigfor boligdelen af ejendommen i energiforbedringer efter fradrag for vedligeholdelse, herunder sparetvedligeholdelse.Et fysisk arbejde på en ejendom indeholder typisk både forbedring og vedligeholdelse. Vedopgørelsen af investeringskravet på 400 kr. pr. m2 ses der efter forslaget bort fravedligeholdelsesdelen, som lejerne allerede har betalt for eller fremover skal betale over huslejen.betaleI min besvarelse af udvalgets spørgsmål 32, ad L 109, er med udgangspunkt i CONCITO’s rapport fra2011 ”Grøn byfornyelse – fra paradoks til potentiale ved energirenovering af privateudlejningsejendomme”, som er udarbejdet med deltagel af såvel udlejer- som lejerorganisationer,deltagelseanført en række eksempler på fysiske arbejder med varierende andele af forbedring. Det fremgårheraf, at forbedringsandelen varierer fra 50 100 pct., afhængigt af de konkrete arbejder. Udlejer50-100

beslutter selv, hvilke forbedringsarbejder han ønsker at gennemføre. Ejendomme, der ikkeumiddelbart opfylder dette krav, kan ved energiforbedringer efter lovens almindeligeforbedringsbestemmelser eller ved anvendelse af forslagets bestemmelser om grøn byfornyelse ellertotaløkonomiske energiforbedringer, forbedre ejendommens energistandard, så minimumskravet påenergimærke D opfyldes.Det er klart, at jo mere vedligeholdelse et givet fysisk arbejde indeholder, jo større skal den samlede2investering være for at opfylde investeringskravet på 400 kr. pr. m .Dette er illustreret i nedenståendeoversigt, hvoraf fremgår, at en ren forbedringsinvestering (0 pct. vedligeholdelsesfradrag) kræver en2samlet investering på 400 kr. pr. m , mens et arbejde med en forbedringsandel på 50 pct. kræver en2.samlet investering på 800 kr. pr. m . Merinvesteringen kan udlejeren finansiere ved træk på de overhuslejen henlagte midler til vedligeholdelse.Vedligeholdelses-andel i pct. afsamlet investering02550Lovforslaget krav til rene energiforbedringer(kr. pr. m�)SamletForbedringVedligeholdInvestering4000400400400133400533800”Modsat” investeringskrav inkl. udlejerssparede vedligeholdelse (kr. pr. m�)SamletForbedringVedligeholdinvestering4000400300200100200400400

Til sammenligning er endvidere vist konsekvenserne af en bestemmelse, hvorefter der ikke skerfradrag for udlejers sparede vedligeholdelse, således at udlejer kan medregne såvel forbedrings- somvedligeholdelsesudgiften i opgørelsen af den samlede investering. Det fremgår, at dette - i strid medlovforslagets formål - vil reducere forbedringsomfanget. Herudover vil det have den særegnekonsekvens, at udlejer kunne opfylde investeringskravet ved træk på de over huslejen henlagte midlertil vedligeholdelse.