Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige andre love. (Energisparepakke omfattende bl.a. totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 19.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som Venstres ordfører.

Dette lovforslag bygger på aftalen om energisparepakken, som er en udmøntning af energiaftalen på boligområdet. Det var meget vanskeligt at nå til enighed om aftalen. Vi var alle interesseret i at løse paradoksproblemet på lejeboligområdet og få lavet flere energirenoveringer. Det var rimeligt let at nå til enighed om totaløkonomisk rentable investeringer og grøn byfornyelse, men den store udfordring var især energikravet for at kunne benytte sig af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, hvorefter man kan hæve huslejen ved gennemgribende renoveringer.

Regeringen havde lagt op til en rigid regel om, at bygninger skulle leve op til energimærke D for at kunne benytte sig af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ved gennemgribende renoveringer. Vi var derimod bekymret for, at det fremadrettet ville gøre, at en række bygninger ikke blev renoveret. Installationsmangler som f.eks. manglende bad og toilet findes ofte i ældre beboelsesejendomme med ringe energimærkning. Det var vigtigt for os, at de ikke blev afskåret fra at benytte sig af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, for det vil nemlig betyde, at de ikke ville komme installationsmanglerne til livs, og på sigt ville denne del af boligmassen kunne forslumre.

Det tog lang tid at finde et kompromis, men regeringen tilbød os en enkel løsning, nemlig at man fremadrettet skal kunne benytte sig af § 5, stk. 2, hvis man har et energimærke D, eller hvis man investerer for 400 kr. pr. kvadratmeter i energirenoveringer. Ministeren gjorde det klart, at udlejeren ville kunne benytte redskaberne i aftalen, som f.eks. totaløkonomisk rentable investeringer eller aftalt grøn byfornyelse, for at kunne nå op på de 400 kr. pr. kvadratmeter.

Det var vigtigt for os, at vi ikke komplicerede lejeloven yderligere. Det skulle derfor være en simpel regel. Nu har regeringen ændret på 400-kronersreglen, uden at de har gjort os opmærksom på, at de har ændret på aftalen. Vi er ikke enig i ændringen af aftalen. Hvis regeringen vælger at fastholde ændringen af aftalen, opfatter vi dette som forligsbrud. Ændringen af lovforslaget udvander 400-kronersreglen, så den i realiteten vil blive brugt i meget begrænset omfang. Det vil samtidig betyde, at der vil blive sat en stopper for § 5, stk. 2-renoveringer, og at installationsmangler som manglende bad eller toilet ikke vil blive ordnet. Det vil samtidig betyde færre energirenoveringer, færre arbejdspladser og mindre vækst i Danmark.

Venstre vil derfor opfordre regeringen til at rette op på denne svipser. Venstre står fuldt ud ved den aftale, som vi har aftalt i energisparepakken, og vi støtter elementerne i aftalen. Vi støtter totaløkonomisk rentable investeringer, vi støtter aftalt grøn byfornyelse og stigningen i lejernes råderet. Vi støtter aftalen, men vi forventer, at regeringen lever op til aftalen.

Så siger vi tak til Venstres ordfører, og så er det hr. Jan Johansen som Socialdemokratiets ordfører.

Tak for det, hr. formand.

Socialdemokraterne er glade for, at vi har en regering, som har grønne ambitioner, også for boligsektoren. Det ser vi klart med energipakken i dag. Klimaændringerne sætter os alle sammen over for udfordringer om at tænke grønnere. Vi skal hele tiden blive bedre til energieffektivisering og mindske udledningen af CO 2 . Det gælder samfundet som helhed, men selvfølgelig også boligområderne.

Med energipakken styrker vi energirenoveringer i vores boliger, så vi kan spare varme og energi til glæde for klima, udlejere og beboere. I dag afholder mange udlejere sig fra at foretage renoveringer i deres ejendomme, fordi de er bekymrede for, at investeringerne ikke kan tjenes hjem. Med energisparepakken fjerner vi den barriere, så det både bliver bedre og mere gennemskueligt for udlejerne at gennemføre de grønne renoveringer.

Udlejerne får mulighed for at opkræve en større lejeforhøjelse, end de nuværende regler giver mulighed for, hvis man opfylder kravene om en vis energistandard og kan dokumentere en tilstrækkelig høj investering pr. kvadratmeter. Det synes vi er et rimeligt krav, som samtidig sender os i den rigtige retning. Det giver gode muligheder for at igangsætte renovering inden for aftalt grøn byfornyelse, ligesom forhåndsgodkendelse af energiforbedringer og en forhøjelse af lejernes rådighedsbeløb også skal være med til at sætte skub i den grønne boligsektor. Hele udgangspunktet er, at vores boliger samlet set skal blive mere energivenlige. I Danmark står driften af bygninger for 40 pct. af vores energiforbrug. Størstedelen finder sted i boligerne.

Vi når derfor langt, hvis vi kommer i gang med renoveringen og selvfølgelig bygger grønt, hvis vi bygger nyt. Energipakken vil gavne både private udlejere og lejere. Vi sikrer, at lejernes samlede betaling til leje og energi ikke forhøjes med de energibesparende renoveringer, samtidig med at udlejerne tilskyndes til at forbedre ejendommen, så boligerne er tidssvarende og energirigtige.

Dagen i dag synes jeg derfor bringer en god nyhed for lejere, udlejere og klimaet. Derfor bakker Socialdemokraterne forslaget op.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Denne aftale er en del af energiaftalen, som er udmøntet i en energisparepakke, der bl.a. omfatter totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalen om grøn byfornyelse. Som opfølgning på energiaftalen skal der gennemføres en energisparepakke, der bl.a. skal fremme energibesparelser i private lejeboliger.

Med dette lovforslag har vi prøvet at tilgodese lejere og udlejere samt gøre det mere attraktivt for udlejere og lejere. For udlejere vil forslaget give mulighed for at opnå et større afkast af energibesparende foranstaltninger og energirenoveringer, ligesom det kan give udlejerne større sikkerhed for, at det forventede afkast faktisk opnås, og for lejere vil forslaget give mulighed for at opnå lavere energiudgifter.

Lovforslaget implementerer seks forslag med den hensigt at skabe en god balance mellem udlejere og lejere, heriblandt gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer og aftalen om grøn byfornyelse, hvori det foreslås, at udlejere og lejere kan indgå aftale om gennemførelse af aftalt grøn byfornyelse i form af energiforbedrende arbejder på beboelsesejendomme, energikrav som betingelse for anvendelse af lejeloven, forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser præciseres, så der er en sagsbehandlingsfrist på 2 måneder i huslejenævnet.

Vi finder det i Dansk Folkeparti vigtigt, at sagsbehandlingstiderne ikke er blevet forøget. Forhøjelse af råderetsbeløbet giver lejere mulighed for at gennemføre forbedringsarbejder i de tilfælde, hvor udlejerne ikke har planer om at udføre det. Hvad angår udlejers adgang til at kræve opsættelse af vandmåler og energi- og kølemåler, foreslås det med dette lovforslag, at der indsættes en hjemmel i lejeloven til dette.

Forslaget om rentable forbedringer indeholder de tiltag, der vil være rentable og have forholdsvis kort tilbagebetalingstid og have en forventelig begrænset økonomisk risiko. Med forslaget lægges der op til, at udlejer kan opkræve en større lejeforhøjelse end efter gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Det er hensigten, at energibesparelsen fordeles mellem parterne. Med dette lovforslag foreslås det, at man giver Grundejernes Investeringsfond mulighed for at yde udlejer og lejer en udvidet rådgivning i stil med den, fonden har ydet i forbindelse med tidligere tilskudsordninger.

Dette lovforslag skulle gerne tilgodese begge parter, både lejere og udlejere. Dog har der været en række skeptiske høringssvar i forbindelse med dette lovforslag, og hvad angår aftalen, vi indgik, og hvad angår det lovforslag, der ligger nu, og den efterfølgende korrespondance, der har været ordførerne imellem og med ministeren, vil jeg godt følge op på fru Louise Schack Elhoms tale. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi i udvalgsbehandlingen får afklaret, at det lovforslag, der ligger her i dag, er det, vi aftalte i sin tid. Så det skal vi have bekræftet i udvalget. Vi står selvfølgelig ved den aftale, vi har indgået, men vi finder det vigtigt, at det også er den aftale, vi har indgået, der foreligger her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Linda Kristiansen som radikal ordfører.

Tak. Formålet med dette lovforslag er at gøre det lettere og mere attraktivt at kunne gennemføre nogle energibesparende foranstaltninger. De tidligere ordførere er gået ned i detaljerne i de seks delelementer, som lovforslaget dækker, så det vil jeg ikke gøre. Jeg vil blot her tilkendegive, at i Det Radikale Venstre kan vi selvfølgelig sagtens støtte det her lovforslag, som jo gør det lettere at være grøn, og hele den her afbureaukratisering, så det ikke skal være så kompliceret, vil vi også gerne være med til.

Så vi støtter selvfølgelig forslaget. Og skulle der være behov for en konkretisering af, hvorvidt det her forslag er den aftale, der er indgået, tager vi gerne snakken i udvalget, men vi mener, at det her er det forslag, der har været opbakning til hele vejen igennem.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Som sagt er det jo en udmøntning af den energiaftale, der blev indgået for knap et år siden med alle partier bortset fra Liberal Alliance. Den blev så fulgt op af en aftale om det her indhold i oktober måned, og jeg kan nu forstå på en enkelt ordfører, at der måske er nogle, der er i tvivl om, om det er i overensstemmelse med den aftale. Det er jeg nu sikker på det er, men det jo klart, at det er noget, vi kan få synliggjort i løbet af udvalgsbehandlingen.

Vi er glade for forslaget. Det indeholder jo som noget nyt muligheden for grøn byfornyelse, og det er klart, at den diskussion, der så har været, om, hvordan vi får resten af udlejningsbyggeriet både moderniseret og gjort mere energieffektivt, samtidig med at vi varetager lejernes interesser, har ligget os på sinde. Jeg synes, at vi har fundet en god balance mellem ejere og lejere i den her model, for vi kommer ikke uden om, at hele Danmarks boligmasse trænger til at få et løft energimæssigt. På den lange bane vil det jo også være til fordel for dem, der lejer, at den omkostning, de har til varme, holdes i ave og begrænses. Så med udsigt til stigende priser på energi er det på den lange bane uden tvivl også til fordel for lejerne. Men der har været nogle hensyn, der har måttet tages her.

Det er vel heller ingen hemmelighed, at der er en utilfredshed fra nogle lejeres side, og at der også er utilfredshed fra nogle ejeres side. Det kan være, at vi har fundet et ret rimeligt sted at lande det her på. Det er i hvert fald min opfattelse, og jeg er glad for aftalen, også den, der nu udmøntes i det her forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Den her energisparepakke skal dække et problemfyldt område i dansk energipolitik, nemlig den private lejeboligsektor. Modsat hvad der gælder for den almene boligsektor, kan man jo ikke just sige, at den private på nogen måde kan siges at bidrage til en grøn udvikling. Som det mest grønne parti i Folketinget er det vigtigt for Enhedslisten, at lejerne af private lejemål får mulighed for at bo i tidssvarende boliger og for at få del i den besparelse, som en energirenovering skal medføre.

Jeg skal i det følgende uddybe, at det kun i meget begrænset omfang er lykkedes at udmønte energiaftalen på en balanceret måde. I lovforslagets bemærkninger siges det:

»Forslagene indgår ... som en helhed, der vurderes ikke at forrykke den økonomiske og retlige balance mellem udlejere og lejere.«

Her siger alle tre lejerorganisationer fra over for forslaget, og det er jo tankevækkende, når man tilhører venstrefløjen i det her land.

Samlet set er det udlejerne, der får alle de økonomiske incitamenter, mens lejernes indflydelse og incitament reelt set er fraværende.

En anden lejerorganisation udtrykker det således:

Forslaget vil bevirke særdeles væsentlige forringelser af lejernes retsstilling og boligøkonomi. Loven går langt ud over de tiltag, som måtte forventes fra energiforligets aftaletekster. Vi er overraskede over, at aftaleteksterne foreslås udmøntet på en måde, der så kraftigt og så groft er til lejernes ugunst. Det er stærkt vildledende over for Folketingets medlemmer, at udkastet præsenterers med bemærkningen om, at dette ikke skulle forrykke balancen mellem lejer og udlejer. Der er nemlig tale om, at forslaget forrykker balancen så voldsomt og ensidigt til fordel for udlejernes interesser, at forslaget lige så godt kunne være udformet af udlejerorganisationerne selv. Det siger en af lejerorganisationerne.

Om det økonomiske aspekt siger bemærkningerne til lovforslaget meget om, hvem der skal have gavn af denne lov. Om huslejestigningerne bruges udtrykkene en favorabel husleje og en attraktiv husleje. Ja, men hvem er det attraktivt for? Det er jo sådan, at lejere og udlejere har modsatrettede interesser med hensyn til lejens størrelse, og man kan vel ikke omtale huslejestigninger som favorable, uden at de bliver det modsatte for modparten. Så det er helt tydeligt, at det er udlejerparten, der skal score i det her spil.

Den totaløkonomiske model, som lejerorganisationerne konsekvent kalder tvangsmodellen, fordi det netop er en ensidig model, hvori der ikke indgår nogen aftale, er stærkt ugunstig for lejerne. Der skal ikke foregå en forhandling, den kan ensidigt gennemføres af udlejer, selv om lejerne er imod den, den afskaffer det hidtidigt gældende loft over huslejer i Danmark, nemlig det lejedes værdi. Det er rigtigt, at der kommer et nyt loft i form af det totaløkonomiske princip, men der, hvor alle andre i det her land får økonomisk gavn af energirenoveringer med tilbagebetalingstider på typisk 6-10 år, skal lejerne efter det her forslag betale hele gevinsten i leje og uden en tidsbegrænsning. Sådan! Og selv om lejerne allerede over lejen har betalt til vedligeholdelse, kan vedligeholdelsesdelen medregnes i en lejestigning. Det er noget nyt.

Lejernes LO foreslår, at tvangsmodellen ikke skal kunne anvendes, før forhandlingsmodellen, altså den aftalte grønne byfornyelse, har været afprøvet. Det er da et rimeligt udgangspunkt, og det vil ikke stride mod aftalen. Til det siges der i bemærkningerne, at det skal være op til parterne selv at afgøre, hvilke værktøjer der er bedst. Og her er det, vi er ved selve humlen i det, nemlig at det jo er udlejeren, der selv kan bestemme, hvilken model han vil anvende – lejerne har ikke indflydelse på det. Man skal ikke være ret meget spåmand for at gætte, at udlejeren selvfølgelig vil bruge tvangsmodellen, hvor han uden forhandling med lejerne kan trumfe sine krav igennem.

Varmebesparelsen skal jo beregnes af et certificeret firma. I forslaget er det op til udlejeren at vælge firma. Belært af huseftersynsordningen, som vi lige har haft oppe i Boligudvalget, vil det være mere rimeligt, at lejerne kunne vælge et firma, for det er jo lejerne, der skal betale både lejestigningen og omkostningerne ved beregningen. Man plejer at sige, at den, der betaler for musikken, bestemmer, hvad der skal spilles, men sådan er det altså ikke i udmøntningen af den her aftale.

Aftalt grøn byfornyelse er langt bedre end tvangsmodellen, alene derved at der foreligger en aftale mellem parterne.

Enhedslisten er generelt ikke overbevist om, at forhåndsgodkendelse af huslejer i huslejenævnene er en god ting – det har vi haft oppe at vende i en anden sammenhæng.

Jeg kan ikke nå at komme ind på § 5, stk. 2, men jeg kan sige, at det, vi vil gøre, er, at vi vil rejse en række spørgsmål i udvalget, og hvis ikke der kommer tilfredsstillende svar på dem, vil vi stille ændringsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Man fristes til at sige, at der næsten som sædvanlig er tale om at indføre en usigelig detaljeret lovgivning om regulering af noget, som lejer og udlejer såmænd nok selv kunne finde ud af, hvis det ikke var, fordi der allerede fandtes en usigelig mængde regulering, som spænder ben for dem. Det kan naturligvis være meget udmærket med regler, som regulerer betaling af forbrugsafgifter i situationer, hvor parterne intet har aftalt derom, men hvorfor skal man gøre dem bindende og ufravigelige? Det virker som en automatreaktion eller i hvert fald som en konsekvens af, at man har gjort så meget anden lejelovgivning ufravigelig. Medmindre man gennemfører anden lovgivning, som gennemtvinger de ønskede isoleringsarbejder m.v., så tror vi ikke, at den her lov får ret meget effekt.

Derimod har man meget elegant indsat en begrænsning af udlejernes mulighed for at forbedre et lejemål og dermed undgå boliglejereguleringslovens regler om lejefastsættelse. I en bedre verden greb lovgivningen ikke ind i lejefastsættelsen, men når det nu er sket, og når det næsten altid har været til skade for udlejer, er der ingen grund til flere indgreb til skade for udlejerne.

Samlet set er der tale om et lovforslag, der mest er til glæde for jurister og sagsbehandlere, men som vil have en meget begrænset virkning.

Det kunne i øvrigt være interessant at sammenligne det med, hvorledes et frit marked vil fungere med hensyn til energieffektivisering, idet lovforslaget antager, at der kan opstå det paradoks, at forbedringer nogle gange vil give fordele for lejerne, men at de alligevel ikke bliver gennemført, fordi udlejeren ikke kan være sikker på at få en forrentning af sin investering tilbage. På et frit boligmarked vil udlejer være i konkurrence med andre udlejere om at levere den bedste og billigste bolig, og det omfatter lejernes samlede boligudgift, herunder naturligvis forbrugsafgifter for varme osv. Derfor vil udlejer have et incitament til at gennemføre energibesparelse, som kunne give lejerne besparelse.

At paradokset opstår, skyldes altså lejereguleringen, og er endnu et eksempel på, at lejeregulering bør afskaffes hurtigst muligt. Tak.

Tak til ordføreren. Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Det her lovforslag er resultatet af et langt forhandlingsforløb, hvor mange sten er blevet vendt og drejet, før der er blevet indgået en aftale. Der er tale om en grundig proces samt en god og konstruktiv dialog, og det håber jeg at vi fortsat kan have.

Der ingen tvivl om, at vi her har at gøre med et meget kompliceret område. Ikke fordi ønsket om at fjerne barrierer for energiforbedringer er kompliceret – det er et nemt ønske – men fordi vi bevæger os ind i noget af en jungle, nemlig lejeloven og boligreguleringsloven.

Et af de punkter, som vi brugte rigtig meget tid på i forhandlingerne, var, hvilke krav om energiforbedringer af lejemål med dårligere energimærkning end D, der egentlig skal stilles, for at en udlejer kan gøre brug af boligreguleringslovens § 5 stk. 2. Jeg synes egentlig, at vi fik et rigtig godt kompromis i hus, nemlig at de lejere, der ikke umiddelbart kan opnå en energimærkning mellem A og D, i stedet skal leve op til krav om, at de inden for en 2-årig periode skal have udført rene energiforbedringer svarende til mindst 400 kr. pr. bruttokvadratmeter. Fredede ejendomme er her fritaget for de skærpede krav.

Men efter høringen og de konsekvensrettelser, som høringen har medført, er der kommet en henvendelse fra Ejendomsforeningen Danmark. De påpeger bl.a., at lovforslaget mangler en nærmere beskrivelse af, hvad rene energiforbedringer er, og at det samlede lovforslag lige her og nu betyder, at kravet om energiforbedringer for 400 kr. pr. kvadratmeter ligger væsentlig højere og faktisk op imod 1.200 kr. pr. kvadratmeter, og at det ikke er noget, der står direkte i forslaget, men derimod er en underforstået lejejuridisk konsekvens af fortolkningen af et unikt lejelovsprincip, hvor investeringer ikke bare er investeringer. Jeg synes, det er uheldigt, hvis lovforslaget på dette område er indforstået i en sådan grad, at man nærmest skal være lejelovsspecialist for overhovedet at kunne gennemskue dets konsekvenser.

Lovforslaget har til formål at øge energiinvesteringer i den private udlejningssektor, og det kræver, at vi fjerner nogle af de barriere, der er i dag, og at vi ikke etablerer nogle nye barrierer. Derfor henvendte jeg mig selvfølgelig til ministeren efter at have fået henvendelsen, men jeg fik desværre et lidt øv bøv-svar tilbage, hvori der stod, at vi ordførere mellem den 3. og 5. december 2012 havde haft mulighed for at komme med indlæg og kommentarer til det høringsnotat, der var blevet sendt ud.

Undskyld mig, jeg henvendte mig for at sikre, at vi ikke lige pludselig står med et problem, der betyder, at meningen med den aftale, vi har indgået, reelt ikke bliver opfyldt. Jeg henvendte mig ikke for at blive belært. Vi har alle en interesse i, at forliget bliver fulgt. Og for en god ordens skyld, så er 2 dage til at komme med kommentarer ikke lang tid – især ikke på et tidspunkt, hvor der er et kæmpe pres på lovgivningsmøllen her i Folketinget, og hvor flere af os har et hav af lovforslag, som vi behandler.

Det viser jo også, at den her problemstilling ikke er noget, der direkte kan udledes af forslaget og høringsnotatet. Den henvendelse, jeg har fået og har sendt til ministeren, omhandler et juridisk komplekst område, herunder hvordan huslejenævnet skal vurdere spørgsmålet om, hvad rene energiforbedringer er. Vi har alle en interesse i klarhed og god lovkvalitet.

Derfor blev jeg også lidt ærgerlig over, at ministerens svar var sådan lidt øv bøv, og at det blev påpeget, at man har haft mulighed for at komme med indvendinger. Jeg er interesseret i en ordentlig lovkvalitet, og med mit kendskab til ministeren er jeg sikker på, at ministeren også er interesseret i god lovkvalitet. Derfor mener jeg, at vi skal tage det her op i udvalget eller i forligskredsen, og jeg forventer helt klart – også i lyset af det samarbejde, vi har haft førhen – at ministeren vil deltage aktivt, så vi kan få ryddet alle mulige forståelsesknaster af vejen. Det var flere ord om blot et af punkterne i det her lovforslag.

Derudover indeholder lovforslaget en række andre ændringer, som forhåbentlig vil føre til, at det kan betale sig for udlejerne at gennemføre energiforbedringer, som vi alle ønsker os. Vi har nemlig en stor interesse i, at energiforbruget bliver nedbragt. Og så må vi i øvrigt se på, hvad det er for en effekt, loven vil få. Der er jeg også tilfreds med, at vi i forligskredsen har aftalt, at vi vil følge effekten af dette lovforslag meget tæt, herunder foretage en evaluering af lovforslaget, når det har været i kraft i 2 år.

Tak til den konservative ordfører. Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil gerne starte med at takke for den debat, der har været omkring det. Vi har haft et meget, meget langt forløb, og jeg er enig med flere af de ordførere, der har sagt, at det virkelig er kompliceret stof. Dem, der tror, at lejelov ikke er kompliceret, har ikke beskæftiget sig med det før.

Lovforslaget bygger jo i virkeligheden på en energiaftale for 2012-2020, hvor alle partierne, der er bag forliget, står ved det her, og det er jeg rigtig glad for. På trods af at det var et meget kompliceret forhandlingsforløb med over 200 spørgsmål og svar undervejs, er jeg rigtig glad for, at det her nu indgår som bidrag til at sikre et energieffektivt samfund med mindre energispild. Efterfølgende har jeg på regeringens vegne den 9. oktober indgået en aftale med partierne bag energiaftalen om, hvordan energisparepakken skal udmøntes i lovgivningen. I den forbindelse har vi også lagt vægt på, at der er tale om en helhed af initiativer, som vi ikke vurderer, og som jeg ikke vurderer vil forrykke balancen mellem lejere og udlejere. Det er vigtigt af hensyn til de igangværende forhandlinger med lejer- og udlejerorganisationer om forenkling og modernisering af lejelovgivning.

Som det også er fremgået af debatten, omfatter det her hele seks hovedelementer, hvoraf nogle nok er til størst glæde for udlejerne, mens andre får størst bifald på lejersiden. Hvis man ser på høringssvarene, vil man se, at det er ganske svært at få øje på, hvilke af forslagene organisationerne mener er til deres fordel og i deres interesse. Derimod er der jo ikke sparet på kritikken af forslag, der imødekommer modpartens interesser, og det er vel et meget godt udtryk for, at vi med lovforslaget har ramt en balance, som jeg mener er rigtig i forhold til lejere og udlejere.

Vi har også haft en diskussion om, hvilke krav der kan stilles, for at en udlejer kan anvende den attraktive lejefastsættelse, der jo sker efter boligreguleringens § 5, stk. 2, ved genudlejning af en gennemgribende forbedret lejlighed. Og her skal man vel indskyde, at når man kommer igennem nåleøjet her, altså § 5, stk. 2, får man adgang til en 70-procentsstigning i lejen i gennemsnit. Der er uenighed, kan jeg både se af de spørgsmål, der er stillet også efterfølgende, og også af de svar, vi har givet, og jeg kan høre det på debatten i dag, om, hvorvidt der indgår vedligeholdelse i de 400 kr. pr. kvadratmeter, som udlejer, der ikke har et energimærke på D eller bedre, skal investere i boligen inden genudlejning. Det fremgår klart af aftalen om udmøntning af energisparepakken og af høringsnotatet i forbindelse med lovforslaget, at der ikke i investeringen på 400 kr. pr. kvadratmeter indgår vedligeholdelse. Det fremgår altså klart af både høringsnotatet, lovgivningen osv. Lovforslaget er selvfølgelig udformet i overensstemmelse med det her.

Jeg forstår også, at der er forskellige tolkninger af det, og at man er usikker på, hvordan det her foregår, og derfor vil jeg også til de borgerlige partier sige, at vi selvfølgelig vil indbyde til et møde i forligskredsen, så vi kan få løst de forståelsesproblemer, der måtte være. Fra vores side har vi helt klart loyalt forsøgt at udmønte både det, der står i høringssvarene og i aftalen, i lovforslaget, men jeg synes, det er rimeligt, at vi sætter os sammen og diskuterer den her problemstilling.

Jeg er også godt tilfreds med, at vi med lovforslaget får løst det såkaldte paradoksproblem, som udlejerne længe og vedvarende har peget på som en barriere for gennemførelse af energiforbedringer i private udlejningsejendomme. Man skal huske på, at den private udlejningssektor udgør knap 20 pct. af samtlige ejendomme i Danmark, og vi har rigtig mange ejendomme, som trænger til energiforbedringer, og det er her, det i virkeligheden hænger, og når vi så ved, at 40 pct. af vores CO 2 -udledning kommer fra vores bygninger i Danmark – det er her, vi har den største udfordring – er det nødvendigt, at vi får løst problemet.

Problemet består jo i, at selv om både lejer, udlejer og samfund kunne have gavn af, at der blev gennemført flere energirenoveringer med deraf følgende økonomiske besparelser og miljømæssige forbedringer, så foretages de ikke, og det er primært, fordi udlejere i dag ikke på kort sigt har et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at foretage dem. Det retter lovforslaget efter min mening op på med forslagene om totaløkonomisk rentable energiforbedringer og med det, der her er aftalt vedrørende grøn byfornyelse.

Udlejeren får med forslaget om de totaløkonomisk rentable energiforbedringer mulighed for at kræve lejeforhøjelse på grundlag af hele den rimelige investering i energiforbedringer, hvis lejeforhøjelsen ikke overstiger lejernes besparelse på energiudgifterne. Lejernes bruttoudgifter til boligen bliver derfor ikke forøget, hvilket selvfølgelig har været væsentligt for regeringen og for forligspartierne. Men udlejeren får mulighed for at forbedre afkastet af sin investering i energiforbedringer, og samfundets miljøbelastning bliver mindre. Der er, kan man sige, her i virkeligheden tale om, at det er tre i en, altså at der med et forslag er tre vindere.

I forslaget om aftalt grøn byfornyelse kan parterne i stedet aftale sig frem til, hvilke energitiltag der skal gennemføres, og hvor stor lejeforhøjelsen skal være. Her er der ud over tilskuddet fra energiselskaberne mulighed for at få kommunen til at gå ind og give indfasningsstøtte til den højere leje og eventuelt at sørge for midlertidig eller permanent genhusning af de berørte lejere. På den måde skulle det gerne være mere attraktivt for både lejere og udlejere at indgå aftale om grøn byfornyelse og dermed få gjort ejendommen mere tidssvarende i energimæssig henseende.

Der vil, som vi har aftalt i forligskredsen, i forbindelse med aftalt grøn byfornyelse blive udarbejdet en aftaleblanket og en vejledning og en bekendtgørelse om totaløkonomi. Der har været røster fremme om, at der er behov for, at man i forbindelse med udvalgsbehandlingen drøfter udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler om totaløkonomisk rentable energiforbedringer. Det vil jeg naturligvis give tilsagn om at medvirke til, og jeg ser også frem til et godt udvalgsarbejde.

Så vil jeg sige, når man ser på det med de 400 kr. pr. kvadratmeter, at det i selve udmøntningsaftalen af 9. oktober 2012 er anført, at med boligreguleringslovens § 5, stk. 2, er det aftalt i forbindelse med andre ejendomme end ejendomme med energimærke D eller bedre – og lyt nu efter – at for at udlejeren kan anvende bestemmelserne i boligreguleringslovens § 5 stk., 2, er det et krav, at udlejeren inden genudlejningen gennemfører rene energiforbedringer i hele ejendommen, svarende til mindst 400 kr. pr. bruttoetageareal. Det står der altså i selve udmøntningsaftalen.

Rene energiforbedringer skal jo forstås som forbedringsdelen af investeringen, dvs. den del af investeringen, der udvider brugsværdien af det lejedes forhold, i forhold til hvad lejeren ifølge lovgivningen og ifølge lejeaftalen har krav på, og som derfor kan medføre en lejeforhøjelse. Det er blevet præciseret i både lovteksten og i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, på grundlag af høringssvaret fra Ejendomsforeningen Danmark, jævnfør det høringsnotat, som er fremsendt.

Vi udsendte den 3. december høringsnotatet og et tilrettet forslag til ordførerne for partierne. Det er, som fru Benedikte Kiær siger, nogle gange svært at overskue det, men det er altså blevet sendt ud. Vi har ikke forsøgt at skjule noget her eller på anden måde at løbe om hjørner med nogen. Men det er altså blevet sendt ud, og det står, som jeg siger, faktisk også i udmøntningsaftalen af vores fællesaftale. Når det er sådan, er det selvfølgelig vigtigt, at vi får det drøftet, og at vi får kigget på det. Men det var bare for at eksemplificere, at vi faktisk hele vejen er kommet med noget substantielt, og at vi har været subtile i forhold til at sikre, at det her holder ved. Så jeg forstår ikke helt den forvirring, der sådan er opstået, men jeg tager det ad notam, og vi indkalder selvfølgelig til et forligsmøde, så vi kan få drøftet de her spørgsmål.

Tak til ministeren.

Der er ikke andre, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.