Supplerende høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende L 108 -forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov omafgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Forsy-ningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og afgiftslempelse for procesenergi).

Organisation

Dansk Erhverv

Bemærkninger

Dansk Erhverv beklager indledningsvisden uacceptabelt korte høringsfrist på ibedste faldotte arbejdsdage midt i en fe-rieperiode, hvilket virker helt unødvendigkort med tanke på, at lovforslaget ikkeindgår som en del af finansloven ellerlignende. Den korte frist gør det vanske-ligt at indhente de nødvendige brugbarebidrag.Dansk Erhverv anerkender, at det harselvstændig positiv betydning med bredpolitisk enighed om de kommende årsenergipolitik grundet energiinvesteringerofte lange tidshorisont.Dansk Erhverv anerkender ligeledes, atenergiaftalen fra 2012 også for service-sektoren rummer forretningsmulighederdels i eksportenog dels på hjemmemar-kedet.På bundlinjen kan energiaftalen fra 2012også meget vel rumme et betydeligt be-skæftigelsespotentiale. Men aftalen sikrerikke en større ligestilling mellem er-hvervslivets forskellige sektorer. Endnuengang indbygges særlige hensynog fri-tagelser til erhverv som tung industri oggartnerier på bekostning af service- ogturismesektoren.Forurenende adfærd burde på sigt ideeltset beskattes ens på tværs af sektorer.Energiaftalen i almindelighed – og forsy-ningssikkerhedsafgiften i særdeleshed -fastholder en meget traditionel og ba-gudskuende opfattelse af, hvilke erhverv,der er internationalt konkurrenceudsatte.Særligt savner Dansk Erhverv fokus påservicesektorens, oplevelsesøkonomiensog turismens energipolitiske rammevil-kår.

Kommentarer

Der henvises til kommentarentil Advokatrådet.Forsyningssikkerhedsafgiftenpå både fossile brændsler ogbiomasse skal finansiere enrække energipolitiske initiativersom aftalt iEnergiaftalen 2012ogSolcelleaftalen.Finansieringen afSolcelleafta-lendækker perioden fra 2013-2020, og derfor har det væretnødvendigt at fremrykke frem-sættelsen af dette lovforslag, dadet dækker finansieringsbeho-vet for 2013.Med lovforslaget udmøntes kunden del af den aftalte forsy-ningssikkerhedsafgift, der ved-rører de fossile brændsler sva-rende til afgiften for 2013 medefterfølgende indeksering.Med henblik på at afskærme detprivate erhvervsliv fra afgifts-stigningen nedsættes samtidigenergiafgifterne på el ogbrændsel, som virksomhederanvender til procesformål.Det er et overordnet princip ienergiafgiftslovene for de fossi-le brændsler, at afgiften afhæn-ger af, til hvilket formålbrændslet er anvendt. Der son-dres således mellem brændsleranvendt til rumvarme m.v.,herunder en række andre for-mål, og brændsler anvendt tilprocesforbrug.Som følge heraf vil konsekven-serne for de forskellige erhvervafhænge af til hvilke formål, deanvender de pågældendebrændsler.Som det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger om samledeSide 2

Specielle bemærkninger til L 108Dansk Erhverv beklager, at det er han-dels-, service- og turismesektoren, derskal finansiere industriens proceslempel-se ved, at der indføres denne nye såkaldteforsyningssikkerhedsafgift på rumvarme.Afgiften har mere med rent fiskale hen-syn og selektiv erhvervspolitik at gøreend med forsyningssikkerhed. Afgiftenfører tilmed til en ganske voldsom samletafgiftsstigning på i gennemsnit hele 17pct. allerede her i 2013.Overnatningsbranchen indenfor turismevil svækkes yderligere i et uhyre pressetog internationalt kompetitivt marked. LL108 vil indebære tab af turisme – her-under erhvervsturisme – til nabolandene.Specielt set i forhold til afgiftsbelastnin-gen i Tyskland og Sverige.En ny forsyningssikkerhedsafgift på f.eks. fyringsolie til opvarmning vil rammedetailhandlens butikslokaler, transport-branchen og de virksomheder, som harbygninger til personale eller godstermi-naler mm. De pågældende virksomhedervil ikke have mulighed for kompensationvia proceslempelsen, som først og frem-mest kommer industrisektoren til gode.Dansk Erhvervs ønsker på sigt mere sek-torneutral energibeskatning.Dansk Erhverv opfordrer til, at netopbranchernes afgiftsmæssige belastningpr. forbrugt energienhed kommer i fokus,når der – som et af de mest positive ele-menter iEnergiaftalen 2012– efter pla-nen i 2014 skal iværksættes en undersø-gelse af det eksisterende tilskuds- og af-giftssystem mht., om det indeholder derigtige incitamenter.

af industriel overskudsvarmetilsigter en balance mellem tooverordnede hensyn.Det ene hensyn er, at virksom-heder skal gives rimelige vilkårfor at investere i en miljømæs-sig og økonomisk fornuftig ud-nyttelse af overskudsvarme,som kan reducere det samledeenergiforbrug, og som, hvis denikke blev udnyttet, ellers villegå til spilde.Det andet hensyn er behovet forat undgå, at afgiftssystemet gi-ver virksomheder et for stortincitament til »fremstilling« af»overskudsvarme« i ulige kon-kurrence med den almindeligeafgiftsbelagte fjernvarmepro-duktion.Satserne for overskudsvarmeaf-giften er afstemt med satsen påbrændsel til rumvarmefor-mål.Som følge heraf indeholder for-slaget en regulering heraf.

Lovforslaget får dog allerstørst økono-misk virkning for husholdningerne. Dissefår en betydelig afgiftsstigning, hvilketbl.a. bidrager til et yderligere svækketprivatforbrug og dermed faldende vækstog beskæftigelse.Regeringen anmodes om at fremlæggemere specifikke beregninger på forsy-ningssikkerhedsafgiftens økonomiskevirkninger for husholdningerne og derafafsmittende virkninger på samfundsøko-nomien.Isoleret set er det positivt, at afgifterne påprocesenergi lempes. Men det er dybt kri-tisabelt, at det er det øvrige erhvervsliv,der skal betale for denne lempelse.Det er kun den lille brøkdel af erhvervs-livets momsregistrerede virksomhedermed tilhørende beskæftigelse og værdi-skabelse, som definitorisk bruger energitil procesformål, der opnår denne lempel-se.Denne bevidste omfordeling mellem er-hvervslivets sektorer er uhensigtsmæssig,når det påtænkes, at der i forvejen her-sker en høj grad af afgiftsmæssig skæv-hed i proces-energi-branchernes favør.Brancher som turismeerhvervet er imindst ligeså høj grad internationalt kon-kurrenceudsat som de brancher og virk-

somheder, der definitorisk har en produk-tionsproces.Det fremgår afSolcelleaftalen,at detstatslige provenutab for den samlede ud-bygning med solcelleanlæg og øvrigesmå VE-anlæg finansieres ved en stig-ning i forsyningssikkerhedsafgiften i for-hold til det allerede aftalte iEnergiaftale2012.Uagtet de isoleret set udmærkede tiltag iSolcelleaften,findes det kritisabelt, atforligspartierne øjensynligt opfatter denaftalte forsyningssikkerhedsafgift som enny skatteskrue, der kan finansiere dettetiltag indenfor energiområdet.Med en øget provenumæssig helårsvirk-ning på 865 mio. kr., er der tale om enganske substantiel yderligere ”grøn” af-gift i Danmark, der i forvejen har verdenshøjeste grønne skattetryk. I det hele tageter det efter de seneste skattereformer net-op på punktafgiftsområdet, at Danmarkskiller sig allermest negativt ud i forholdtil vores nabolande og det øvrige EU.Det vækker derudover en vis opsigt, atprovenuet i L108 er opgjort med såveladfærds- som arbejdsudbudseffekter,hvilket ellers hører til sjældenhederne in-denfor det skatte- og afgiftspolitiske re-gime. Det bidrager til at gøre provenuetvæsentligt lavere end hvis der kun blevanvendt gængs tilbageløbsmetodik.Vedr. spørgsmålet om, hvorvidt forslagetmedfører ændring i de såkaldte skatteud-gifter, finder vi argumentationen om, at”referencerammen for energibeskatnin-gen er en differentieret beskatning a hus-holdninger inklusiv rumvarme og er-hverv. Forslaget ændrer ikke på dette”som meget lidt fyldestgørende og for-mentlig forkert, idet der også internt mel-lem erhvervene sker forskydninger.Dansk Erhverv opfordrer til udskudtikrafttrædelse af L108 – som minimum afden del af afgiftsstigningen, som kanhenføres til solcelleaftalen. L108 kan istedet træde i kraft ved et følgende kvar-tals begyndelse, f.eks. pr. 1. april eller 1.juli 2013.Danske RevisorerDanske Revisorer har ingen bemærknin-ger.Som anført tidligere har det afhensyn til finansieringen afSol-celleaftalenværet nødvendigt atfremrykke fremsættelsen af det-te lovforslag.Som følge af bådeEnergiafta-len 2012ogSolcelleaftalenfi-nansierer forsyningssikkerheds-afgiften et statsligt provenutab iforbindelse med den grønneomstilling af den danske ener-gisektor.