Bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at høringsmateria-let er fremsendt med en frist på 18 dage tilafgivelse af et svar.Advokatrådet skal hertil bemærke, at en så-dan frist i realiteten udelukker en nærmerestillingtagen til de forslag, der er indeholdt ihøringsmaterialet. Det må på den baggrundberegnes, at en række myndigheder og orga-nisationer reelt ikke har mulighed for at ud-fylde den funktion som høringspart, som detlovforberedende arbejde normalt trækker påsom led i kvalitetssikringen af ny reguleringog som led i en almindelig, demokratisk pro-ces.Der henvises desuden til, at regeringen i sitregeringsgrundlag under overskriften ”godregeringsførelse” blandt andet har anført, atden vil sikre rimelige høringsfrister. Advo-katrådet finder det på den anførte baggrundsærdeles beklageligt, at man i denne sag harudsendt høringsmaterialet med så kort frist.Advokatrådet har foretaget en summariskgennemgang af det fremsendte, og har ikkeumiddelbart indholdsmæssige bemærkningertil høringssagen.

Kommentarer

Høringsfristen er fastsat påbaggrund af en tidspresset pro-ces, hvor lovforslaget har skul-let fremsættes i rette tid for atkunne træde i kraft 1. februar2013.Ved fastsættelsen af hørings-fristen er der således sket enafvejning af en række modsat-rettede hensyn, herunder hen-synet til høringsparterne, hen-synet til at undergive hørings-svarene en seriøs overvejelseog kommentering i Skattemini-steriet og hensynet til en or-dentligt lovproces i Folketin-get.På trods af dette har Skattemi-nisteriet modtaget kvalificeretinput fra interesseorganisatio-ner, faglige sammenslutningerog andre.Endvidere skal det nævnes, athøringsparterne har mulighedfor at komme med bemærknin-ger i forbindelse med folke-tingsbehandlingen.Energiaftalen 2012betyderbl.a., at rammerne for klima-og energipolitikken er fastsatfrem til 2020.Formålet med aftalen er at sik-re en grøn omstilling med fo-kus på at spare på energien ihele samfundet og få merevedvarende energi i form afflere vindmøller, mere biogasog mere biomasse.Udover at indføre en forsy-ningssikkerhedsafgift på defossile brændsler anvendt tilrumvarme indeholder forslagetligeledes en lempelse for er-hvervene i form af en nedsæt-telse af energiafgifterne på elSide 2

De danske energiafgifter er i forvejen særde-les høje, og forslaget L108 om at hæve afgif-terne yderligere ved at indføre en (penge)forsyningssikkerhedsafgift gør det ikke lette-re for bryggerier og tapperier at konkurreremed importerede varer, der fremstilles i lav-omkostningslande med lavere energiafgifter,selv om dette forslag L108 isoleret set vil in-debære en ubetydelig afgiftslettelse for ener-gi anvendt til proces.Energiafgifternes kompleksitet og hyppigeændringer af afgiftsniveauet er et lige så stortproblem. Begge dele gør, at det er næstenumuligt for en virksomhed at gennemføre enberegning af de økonomiske konsekvenser afen mulig investering i energi- og miljøfor-bedringer, eller at have vished for, at de øko-nomiske beregninger holder blot nogle få år

frem. Der er ganske enkelt for stor usikker-hed om de økonomiske konsekvenser ogdermed for stor risiko forbundet med investe-ringen, hvorfor den ikke gennemføres.Reglernes kompleksitet og den stadige usik-kerhed om afgifternes niveau er dermed i sigselv en hindring for, at der i Danmark gen-nemføres større investeringer i energirigtigeløsninger. Tilbage er kun mindre investerin-ger i mindre energiforbedringer, der har enmeget kort tilbagebetalingstid på fx under 1år, og i stedet flyttes de større investeringer -og dermed arbejdspladser og energi- og mil-jøforbedringer - til selskaber i andre lande,hvor der er større sikkerhed om afgiftsni-veauet og tidshorisonten.Fase 2 med at indføre en forsyningssikker-hedsafgift på biomasse er endnu et eksempel.Først tilskyndes virksomheder til at investerei en omlægning fra fossile brændsler til mereenergirigtige løsninger som fx biomasse, ognår omlægningen er sat i gang indføres en nyafgift, der så kan vælte det økonomiskegrundlag for investeringen. For at undgå ensådan risiko vil virksomhederne være tilba-geholdende med at omlægge til biomasse.Når virksomhederne hverken kender afgifts-niveauet, eller afgiftsniveauet sættes så højt,at det kan vælte det økonomiske grundlag foren planlagt investering i en energirigtig om-lægning, så gennemføres investeringen ikke,eller den bliver som minimum sat på hold.Konkret bliver større investeringer i en om-lægning til biomasse sat effektivt på hold pågrund af usikkerhed om den afgiftsmæssigeeffekt, selv om der i bryggeribranchen er sto-re potentialer i både spildevand og mask, derpotentielt kunne dække mellem 30 – 70 pct.af branchens energibehov.Dansk Arbejds-giverforening(DA)Dansk Affalds-foreningDA har ingen bemærkninger.

dingsanlæg ikke kan opkræve en afgiftsstig-ning umiddelbart hos varmekunderne. Af-giftsforhøjelsen kan tidligst pålægges varme-priserne året efter – med ekstraordinære højepriser til følge.Der er netop udmeldt nye varmeprislofter,der ikke tager højde for denne afgiftsstigning.Dette varmeprisloft bør revideres allerede nu,så der tages højde for afgiftsstigningen. Al-ternativt skal forbrændingsanlæggene hverisær søge om dispensation fra gældende var-meprisloft.Det anbefales, at ikrafttrædelsen på forsy-ningssikkerhedsafgiften på affaldsvarme ud-sættes til ikrafttræden samtidig med ikraft-trædelse af forsyningssikkerhedsafgiften påbiomasse.Med lovforslaget forhøjes afgifterne på fossi-le brændsler med 16,6 pct. I praksis bliveraffaldsvarmeafgiften dog forhøjet med 35pct. Dette skyldes, at tillægsafgiften, der skalpålignes affaldskunderne, medregnes i af-giftsforhøjelsen. Det vigtigste er dog, at denkonkrete stigning på 8,4 kr./GJ (2013) på af-faldsvarmen svarer til afgiftsstigningen på deøvrige fossile brændsler.I sidste ende er det væsentligt, at afgiftsfor-højelsen i forhold til den endelige varmeprisogså vil ligge på samme niveau for de for-skellige brændsler.Generelt mener Dansk Affald, at der er brugfor en justering af afgifterne ved forbrændingaf affald for at sikre et mere ensartet afgifts-tryk på affald som brændsel i forhold til an-dre brændsler og i forhold til forbrændings-anlæg i udlandet.Forbrændingsanlæggene har siden 2009 op-levet et større afgiftstryk, hvilket negativtforrykker de danske anlægs konkurrenceevneoverfor anlæg i nabolandene. Dette gælderikke mindst omkostninger, der følger af, atdanske forbrændingsanlæg er omfattet af deneuropæiske CO2-kvoteordning.Der opfordres til, at indførelsen af forsy-ningssikkerhedsafgiften på forbrændingsan-læg benyttes til at nedsætte det samlede af-giftsniveau på affaldet, så der generelt tageshøjde for den fossilfrie andel af affalds-brændslet.Dansk ByggeriDansk Byggeri har noteret sig, at forslagethar til formål at udmønte en del af finansie-

ringen af energiaftalen og af solcelleaftalen.Det fremgår af solcelleaftalen, at det statsligeprovenutab skal finansieres ved en stigning iforsyningssikkerhedsafgiften, som dermedbliver til en provenutabsafgift. Det er efterDansk Bryggeri opfattelse en fordrejning afformålene med afgifterne, at de ikke får ret-visende navne. Dansk Byggeri har endnu ik-ke set konkrete beregninger, som dokumente-rer en reel udgift, solcellerne skulle belastenetværksejerne og energiproducenterne, menDansk Bryggeri samt Deloitte har set doku-mentation for det modsatte. Der er dermedikke et forsyningssikkerhedsformål med af-giften.Det betyder, at stigningen i forsyningssikker-hedsafgiften reelt er uden bund i en tilsva-rende stigning i de omkostninger, solcellean-læggene belaster deres omgivelser.Dansk Byggeri anerkender, at den nedgang ibehovet for fossil energi, solcelleanlæggeneer anledning til, vil betyde en mindre indtægtfra de adfærdsregulerende afgifter på områ-det. Den nye afgift har til formål at dækkedette provenutab, og det forslås derfor, at dendel af stigningen i afgiften, der kan henførestil solcelleaftalen retsmæssigt kaldes prove-nutabsafgift.Dansk EnergiMed L 108 indføres forsyningssikkerhedsaf-gift på fossile brændsler som gas, olie og kulmv. Dermed reduceres den afgiftsforskel el-ler indirekte støtte til fossile brændsler, sompt. eksisterer mellem el og brændsler.Dansk Energi har gentagne gange påpeget, atdenne skævvridning er uheldig i forhold tilden grønne omstilling af det danske energi-system, hvor el bliver stadig mere afgørendesom energikilde. Dansk Energi er derfor me-get glad for, at både regeringen og oppositio-nen anerkender, at udligning af afgiftsfor-skellen er helt afgørende både ud fra et om-kostningseffektivt og et klima- og energipoli-tisk synspunkt.Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at dettekun er første skridt på vejen. Det gælder sta-dig, at afgifterne på el er ca. tre gange så højesom for brændsler, hvorfor der er fortsat eren ubalance, som betyder, at afgiftssystemetgiver massiv støtte til fossile brændsler påbekostning af CO2-neutral el. Dansk Energiopfordrer til, at løsningen på denne skæv-vridning af energiafgifterne bliver helt cen-tral i forhold til den kommende analyse af

brændsler afstedkommer afforsyningssikkerhedsafgiften.Jf.Solcelleaftalenfinansieresdet statslige provenutab for densamlede udbygning med sol-celleanlæg og øvrige småVEanlæg ved en stigning i for-syningssikkerhedsafgiften iforhold til det aftalte i Energi-aftalen af 22. marts 2012.Støtteomkostninger i forbin-delse med den fremadrettedeudbygning af vedvarendeenergi fra solceller og øvrigesmå VE-anlæg, der leveres tilelnettet, finansieres derimodover PSO-ordningen.Det gælder således, at forsy-ningssikkerhedsafgiften i bådeEnergiaftalenogSolcelleafta-lenfinansierer et statsligt pro-venutab i forbindelse med dengrønne omstilling af den dan-ske energisektor.

afgifts- og tilskuds-systemet som led i Ener-giaftale 2012.Med Energiaftale 2012 indføres forsynings-sikkerhedsafgift på såvel fossile brændslersom biomasse. Af uvisse årsager er aftalede-len vedrørende biomasse ikke indarbejdet i L108, og dermed giver lovforslaget ikke etfuldstændigt billede af, hvordan den nye for-syningssikkerhedsafgift samlet set kommertil at påvirke incitamenter ved brug af de for-skellige brændsler.Det ufuldstændige billede af de kommendeafgifter skaber desværre usikkerhed om øko-nomien i de kommende projekter for omstil-ling fra kul til biomasse på de store kraftvar-meværker. Som bekendt sker investeringer iomstillingerne i tillid til, at afgiftsfordelenved biomasse bibeholdes. Usikkerheden om,hvordan afgiften udvikler sig fremover kanpåvirke investeringsbeslutninger. I et forsy-ningssikkerhedsperspektiv er det uhensigts-mæssigt, da kraftvarmeværkerne har en cen-tral rolle at spille i forbindelse med dengrønne omstilling af energi-systemet medindpasning af øgede mængder vedvarendeenergi. Kraftvarmeværkerne kan således le-vere den nødvendige fleksibilitet i energisy-stemet. Hvis forsyningssikkerheden fortsatskal være høj i Danmark, er kraftvarmevær-kernes overlevelse helt central.Af Energiaftalen 2012 fremgår, at forsy-ningssikkerhedsafgiften på biomasse bliver7,5 kr. pr. GJ højere end for de fossilebrændsler. Dansk Energi vil opfordre til, atdenne afgiftsforskel ikke øges, da den i såfald kan virke imod den grønne omstilling afenergisystemet.Endelig vil Dansk Energi opfordre til, at enafgift på biomasse udformes som en afgift påalle former for biomasse, og det uanset hvordet anvendes. En yderligere forhøjelse af af-giften på fjernvarme uden en tilsvarende for-højelse af afgift på anden brug af biomassevil forvride forbruget og medvirke til yderli-gere udbredelse af private brændeovne, somallerede i dag har store lokale miljømæssigekonsekvenser i forhold til udledning af NOx,dioxin og svovldioxid mv.Energitilsynet har netop udmeldt nye varme-prislofter. Disse prislofter er bl.a. beregnet udfra data fra det foregående år. Det betyder, atforbrændingsanlæg i praksis ikke kan opkræ-ve en stigning i affaldsvarmeafgiften somfølge af L 108 hos varmekunderne. Afgifts-Bemærkningerne vil indgå idet videre arbejde med forsy-ningssikkerhedsafgiften påbiomasse.Forsyningssikkerhedsafgiftenpå både fossile brændsler ogbiomasse skal finansiere enrække energipolitiske initiati-ver som aftalt iEnergiaftalen2012ogSolcelleaftalen.Finansieringen afSolcelleafta-lendækker perioden fra 2013-2020, og derfor har det væretnødvendigt at fremrykke frem-sættelsen af dette lovforslag,da det dækker finansieringsbe-hovet for 2013.Den anden del af forsynings-sikkerhedsafgiften, der vedrø-rer indførelsen af en afgift påbiomasse til rumvarme, er sta-dig under udarbejdelse. Indfø-relse af en ny afgift på biomas-se kræver et grundigt analyse-arbejde og afklaring af bl.a. deEU-retlige konsekvenser. Dethar tidsmæssigt ikke været mu-ligt at fremsætte de to delesamlet.

stigningen risikerer derfor at forringe øko-nomien for forbrændingsanlægget betydeligt,når afgiften ikke umiddelbart kan overvæltestil varmeforbrugeren. Det fremgår ikke aflovforslaget, at det skulle være tilfældet. Derer derfor behov for at præcisere, at der skalske en konsekvensrettelse af de udmeldteprislofter.Dansk Energi vil endelig bemærke den eks-tremt korte høringsfrist. Det er beklageligt, atder ikke afsættes mere tid til en høringspro-ces, som normalt er 4 uger. Vi har naturligvisforståelse for, at der er tale om en presset si-tuation, da forsyningssikkerhedsafgiften skalfinansiereSolcelleaftalen.Dansk Industri(DI)DI er overordnet tilfreds med energiaftalen,der giver den nødvendige forudsigelighed ogstabilitet om virksomhedernes vilkår påEnergiområdet frem mod 2020. Samtidig sik-rer aftalen en betydelig begrænsning af denyderligere belastning, som lægges på er-hvervslivet. For de høje danske energiafgifterer allerede en alvorlig belastning for virk-somhedernes omkostninger og konkurrence-evne.MedSolcelleaftalener det besluttet, at detstatslige provenutab for den samlede udbyg-ning med solcelleanlæg m.v. finansieres veden stigning i forsyningssikkerhedsafgiften iforhold til det aftalte i Energiaftalen 2012. DIvil gerne principielt tilkendegive, at det erproblematisk udelukkende at håndtere statensfinansieringsudfordring på ét isoleret område.Et provenutab som følge af en udvikling, derafviger fra det forventede på et område, op-vejes måske af en gunstigere udvikling på etandet område. Statens tilgang med et løbendeuændret provenu fra energiafgifterne levnerikke plads til reelle omkostningsmæssige let-telser for erhvervslivets energiforbrug, selv-om der er gennemført betydelige energieffek-tiviseringer over tid. Det betyder, at de kon-kurrencemæssige fordele, som danske virk-somheder kunne have realiseret over for ud-landet løbende udhules af nye og højere stats-lige energiafgifter. DI anbefaler, at det bliveren hovedprioritet for regeringen, at det kom-mende eftersyn af energiafgifterne sikrerrammer, der medfører et konkurrencedygtigtomkostningsniveau for danske virksomhederfremover.DI beder om, at sammenhængen til finansie-ringsbehovet fra forsyningssikkerhedsafgif-ten i Energiaftalen på i alt 2,8 mia. kr. klartDer henvises til kommentarentil Advokatrådet.

fremgår af det kommende opfølgende lov-forslag. DI beder samtidig skatteministerietoplyse, hvor stor en andel af de 2,8 mia. kr.,der er blevet udmøntet med L 108.DI vil gerne understrege, at den aftalte lem-pelse på proces skal reflektere udviklingen idet umiddelbare provenu, som det fremgår aftabel 1 i bemærkningerne til lovforslaget, jf.Klima-, Energi- og Bygningsminister MartinLidegaards svar på spørgsmål 153 alm. del tilFinansudvalget af 29. marts 2012. I den for-bindelse beder DI Skatteministeriet om atbekræfte, at lempelsen opgøres på dettegrundlag.Endelig beklager DI, at afgiften på over-skudsvarme med L 108 sættes op. DI menerforsat, at der er behov for at lempe afgifternepå overskudsvarme, således at der kan udnyt-tes en større andel af dette varmepotentialefremover, hvilket kan ske ved ikke at forhøjesatserne på overskudsvarme i energiloveneforholdsmæssigt efter afgiften på rumvarme.

Den anden del af forsynings-sikkerhedsafgiften, der vedrø-rer indførelsen af en afgift påbiomasse til rumvarme, viludmønte det årlige finansie-ringsbehov fraEnergiaftalen2012ogSolcelleaftalenfremtil og med 2020.Det kan ligeledes bekræftes, atlempelsen til proces vil bliveopgjort i overensstemmelsemedEnergiaftalen 2012.Den afgiftsmæssige behandlingaf industriel overskudsvarmetilsigter en balance mellem tooverordnede hensyn.Det ene hensyn er, at virksom-heder skal gives rimelige vilkårfor at investere i en miljømæs-sig og økonomisk fornuftigudnyttelse af overskudsvarme,som kan reducere det samledeenergiforbrug og som, hvis denikke blev udnyttet, ellers villegå til spilde.Det andet hensyn er behovetfor at undgå, at afgiftssystemetgiver virksomheder et for stortincitament til »fremstilling« af»overskudsvarme« i ulige kon-kurrence med den almindeligeafgiftsbelagte fjernvarmepro-duktion.Satserne for overskudsvarme-afgiften er afstemt med satsenpå brændsel til rumvarmefor-mål. Som følge heraf indehol-der forslaget en regulering her-af.

Dansk Fjernvarme anerkender statens ønskeom, at omstillingen af energisystemet bliverprovenu-neutralt, og at der således må ske enomlægning af afgifterne i takt med at brænd-selssammensætningen ændres mod mere VE,men finder samlet set, at lovforslaget på enrække punkter dels går videre end dette.Lovforslaget vil generelt forværre de natur-gasbaserede kraftvarmeværkers og varme-værkers konkurrenceevne overfor individuel-le opvarmningsformer i form af direkte elop-varmning, varmepumper og biomassefyr. Enkonsekvens af lovforslaget bliver, at især deForsyningssikkerhedsafgiftenvil isoleret set forværre kon-kurrenceevnen for brændsler iforhold til el.I anden fase af forsyningssik-Side 8

små/mindre decentrale fjernvarmeværker pånaturgas, der i forvejen har de højeste var-mepriser, får de største prisstigninger. Dadisse fjernvarmeværker ikke har mulighedfor frit at vælge andre brændsler, får forslagetde største negative konsekvenser for varme-forbrugere i de små byer. Dansk Fjernvarmevil gerne vide, om dette er tilsigtet, og om dervil være tilsvarende vilje til at rette op herpå?Når hertil tillægges, at en 50 % vindkraftud-bygning vil fjerne store dele af den decentra-le kraftvarmeproduktion frem mod 2020,pga. manglende konkurrenceevne overforfossil- og biomassebaserede central kraft-varme såvel som udenlandsk (kondens-)elproduktion, ser fremtiden dyster ud for dedecentrale fjernvarmeområder.De manglende indtægter ved el-salg medfø-rer endnu højere varmepriser ved kedelpro-duktion. Det understreger behovet for, at dethaster med at revurdere modellerne for pris-sætningen af ydelserne fra decentral kraft-varmeproduktion, hvis der også på sigt skalvære en tilstrækkelig decentral kapacitet tilrådighed til at kunne balancere elsystemet,uden at Danmark gør sig afhængig af uden-landsk kapacitet.De reducerede elindtægter sammen med af-giftsstigning sender efter Dansk Fjernvarmesvurdering de naturgasbaserede decentraleværker ud i en ond spiral. Værkerne kan af-bøde nogle af konsekvenserne ved at investe-re i solfangere og elvarmepumper, men detkan kun dække en del af varmegrundlaget ogkan ikke holde varmeprisen afgørende nede.Det skyldes, at solen kun leverer tilstrække-ligt meget varme om sommeren, hvor varme-salget er lavt og idet varmepumpen skal haveen gratis varmekilde, som sjældent er til ste-de i tilstrækkelig omfang, når der er brug fordet om vinteren.Konklusionen på den forringede konkurren-cesituation for fjernvarmen overfor individu-elle løsninger bliver, udover stigende priserfor varmeforbrugerne, at de forventede kon-verteringer af fossile individuelle opvarm-ningsformer som olie- og naturgasfyr til grønog effektiv fjernvarme stopper, og at regerin-gens og folketingets energistrategi dermedikke opfyldes.Lovforslaget øger uligheden mellem de storeog de små byer. Som følge heraf bør de småbyer gives samme mulighed for at vælge al-ternative brændsler, som de store. Vi vurde-

rer at den eneste måde at få gjort mindre byerkonkurrencedygtige på, er ved at give demfrie valgmuligheder, således at de ikke fast-holdes på en dyr naturgas. Frit brændselsvalgtrænger sig på som en del af løsningen.Dansk Fjernvarme mener, at ikrafttrædelses-tidspunktet for så vidt angår forsyningssik-kerhedsafgiften den. 1. februar er med alt forkort varsel.Stigningen har et omfang der i ikke uvæsent-ligt omfang påvirker fjernvarmeselskabernesøkonomi for både budget og regnskab, og vildermed udløse store ekstraregninger til for-brugerne. Da afgiften er fiskal og dels skalfinansiere provenutab ved konvertering afcentrale kulværker til biomasse og op til 35små dels decentrale kraftvarmeværkers frem-tidige etablering af biomassekedler, somendnu ikke er etableret, foreslår DanskFjernvarme, at der bør tages hensyn til sel-skabernes budgettering og regnskaber ved atsætte ændringen i kraft tidligst pr. 1/7-2013,og ideelt først i takt med at staten reelt misterprovenu fra omstillingen til biomasse.For de centrale værkers vedkommende, derbærer langt hovedparten af biomasse omstil-lingen, vurderes konverteringerne tidligst atstarte i 2015, og den forcerede indfasning erderfor i konflikt med sigtet om provenuneu-tralitet for staten. Der er efter Dansk Fjern-varmes opfattelse intet sagligt argument, derberettiger til forskelsbehandlingen.En stigning af overskudsvarmeafgiften fra32,5 pct. til 38 pct. af vederlaget understøtterikke forøget anvendelse af overskudsvarme.Tværtimod vil afgiftsstigningen være enyderligere barriere for nyttighørelse af over-skudsvarme, som indirekte forringer virk-somhedernes mulighed for at forbedre deresøkonomi ved levering af overskudsvarme.Dansk Fjernvarme mener, at niveauet på 32,5pct. er passende, idet den relative forbedring iforhold til forsyningssikkerhedsafgiften erdet der skal til for at få udnyttet mere over-skudsvarme. Forslaget nulstiller den positiveeffekt af det nylige forslag om reduktion afelafgiften til blandt andet varmepumper, oghvis stigningen af overskudsvarmeafgiftenfastholdes, er det samtidig accepteret, at el-drevne varmepumper ikke vil få den ønskedeudbredelse trods hensigterne herom.Det har tidligere været praksis, at tilskud tilelfremstilling finansieres af elforbrugerne ogat tilskud til konvertering til biomasse på

varmeområdet finansieres af varmeforbru-gerne. At varmeforbrugerne via forsynings-afgiften skal finansiere udbredelsen af solcel-ler er dermed et brud på denne praksis ogmedfører en krydssubsidiering mellem el ogvarme. Dansk Fjernvarme mener, at dette eren fejlagtig kurs.Dong EnergyPrisen på varme reguleres af prislofter ud-meldt af Energitilsynet. Det fremgår ikke aflovforslaget, hvorvidt der på baggrund af af-giftsstigningen vil ske en konsekvensrettelseaf prislofterne for rumvarme produceret fraaffald. Det er afgørende, at denne konse-kvensrettelse sker, idet afgiftsstigningen el-lers vil forringe økonomien i at producerevarme fra affald betydeligt, da afgiften i såfald ikke kan overvæltes på varmeforbruge-ren.Endvidere fremgår det af bemærkningerne tilL 108, at afgiftssatserne på de fossilebrændsler forslås forhøjet med ca. 17 pct.Dong Energy beregninger viser, at energiaf-giften (affaldsvarmeafgiften) på rumvarmefra affald isoleret set stiger med ca. 35 pct.,hvilket ikke synes at harmonere med den til-sigtede stigning på ca. 16,6 pct., der indføresfor fossile brændsler. Det bør som minimumfremgå af lovforslaget.Energi – og olie-forum (EOF)Forsyningssikkerhedsafgiften på fyringsolievil ramme socialt skævt. Fyringsolie anven-des typisk som opvarmning udenfor områdermed kollektiv varmeforsyning. Oplysningerfra Danmarks Statistik viser, at de områder,hvor der er den største koncentration af boli-ger opvarmet med olie, er familiens indkomstog formue lavere end gennemsnittet for helelandet.Samtidig er der typisk tale om boliger ogvarmeanlæg, der ikke umiddelbar egner sigtil eldrevne varmepumper. Der henvises til enEnergistyrelsens rapport ”Afdækning af po-tentiale for varmepumper til opvarmning afhelårshuse i Danmark til erstatning for olie-fyr”.Disse boligejere skal derfor ud i store inve-steringer til ombygning af varmesystem ogenergirenovering, før en varmepumpe vil væ-re en realistisk mulighed som opvarmning.Investeringerne er ikke rentable, og vil imange tilfælde overstige boligens værdi ogejerens økonomiske formåen.I henhold til lovforslaget skal forsyningssik-kerhedsafgiften samtidig finansiereSolcelle-Det er et overordnet princip iSide 11

aftalen,også her rammer afgiften socialtskævt. Det er typisk ikke de føromtalte bo-ligejere, der har økonomisk råderum til at in-stallere solceller.Konsekvensen er, at det vil være familiermed de laveste indkomster og formuer, deropvarmer deres boliger med fyringsolie, somskal betale for at mere velstillede boligejerefortsat skal begunstiges med favorable af-skrivnings- og afregningsregler på solceller.Det fremgår af lovforslaget, at forsyningssik-kerhedsafgiften også skal omfatte smøreolie,hvilket de finder, er i strid medEnergiaftalen2012,hvoraf det fremgår, at forsyningssik-kerhedsafgiften skal pålægges al rumvarme.De har ikke kendskab til, at smøreolie an-vendes til rumopvarmning nogle steder iDanmark. Smøreolie er et væsentligt dyrereprodukt end fyringsolie. Derudover er detteknisk ikke muligt at afbrænde smøreolie ide gængse oliefyr.Smøreolie anvendes til smøring af motorerog andet mekanisk udstyr. En stor del afsmøreolien anvendes i erhvervsmæssig sam-menhæng f.eks. som smøreolie til bilparken.En forøgelse af afgiften på smøreolie vil be-laste erhvervslivet yderligere, hvilket der ik-ke er taget højde for i lovforslaget.Derudover er der efter deres oplysningerhverken i Sverige eller Tyskland afgifter påsmøreolie. En forhøjelse vil kunne føre tilyderligere grænsehandel.Endelig er der ikke nogle forsyningsmæssigeudfordringer i forhold til smøreolie. Der eretableret en indsamlingsordning for brugtsmøreolie – såkaldt spildolie. Al den indsam-lede spildolie sendes til regenerering og an-vendes som baseolie til ny smøreolie. En for-syningssikkerhedsafgift på smøreolie giverderfor ikke mening.ErhvervsstyrelsenForeningen Dan-ske Kraftvarme-værkerErhvervsstyrelsen har ingen bemærkninger.På side 6 i skemaet: Stigningen i gasafgiftenpr. 1. februar 2013 § 1, stk. 2, er stigningenudelukkende af fiskal karakter, da forudsæt-ningsskrivelsen forpligter decentrale kraft-varmeværker til at anvende naturgas og harderfor ikke nogen adfærdsregulering.Afgiftsstigningen har yderligere den ulempe,at gasfyret decentral kraftvarme mister yder-ligere konkurrenceevne overfor kondenspro-duktion, hvilket formindsker samproduktion

energiafgiftslovene for de fos-sile brændsler, at afgiften af-hænger af til hvilket formålbrændslet er anvendt. Der son-dres således mellem brændsleranvendt til rumvarme ogbrændsler anvendt til proces-forbrug.Udgangspunktet er, at energienbetragtes som anvendt til rum-varme, med mindre det positivter defineret som proces. Ener-gi, der medgår til ændring af etprodukt, anses for energi tilproces.Det er kun i forhold til moms-registrerede virksomheder, atdet er relevant at tale om pro-cesenergi.Meget kort opsummeret bety-der dette, at såfremt brænds-lerne ikke er medgået til pro-cesformål, så anses de som an-vendt til rumvarme. I densammenhæng skal rumvarmeforstås bredt, da det reelt om-fatter al anden anvendelse endproces.Det vil sige, at såfremt smøre-olien ikke anses som anvendttil procesformål, vil den derforvære omfattet af begrebet rum-varme og dermed af afgiftsfor-højelserne.

af el og varme.Afgiftsstigningen bevirker også, at kollektivvarme/kraftvarme mister konkurrenceevneoverfor individuelle opvarmningsformer.Det er meget uhensigtsmæssigt, at afgiftenlægges på det indfyrede på værket og ikke pådet målte hos forbrugerne.OmkringSolcelleaftalener der nederst påside 19 anført, at individuelle solcelleanlægskal finansieres via den kollektive forsy-ningssikkerhedsafgift og fossile afgifter,hvilket virker helt urimelig og vanskeliggørkollektiv forsyning i konkurrence med indi-viduelle opvarmningsformer.Foreningen forSlutbrugere afEnergi (FSE)FSE nævner, at forslaget angiveligt er om-kostningsneutralt for erhvervslivet som hel-hed, med vil dog medføre stigninger for vissevirksomheder.FSE finder det generelt betænkeligt, at mang-lende provenu på et område (her solcelleord-ningen) skal finansieres ved indførelse af nyeenergiafgifter.Danske virksomheder har gennemført bety-delige effektiviseringer i energianvendelsen,men de konkurrencemæssige fordele herafundermineres af forhøjelsen af eksisterendeenergiafgifter og indførelsen af nye.Forslaget indebærer en forhøjelse af afgiftenpå overskudsvarme. FSE finder det beklage-ligt, at incitamentet til at udnytte overskuds-varme fra virksomhederne på denne mådeyderligere reduceres.KommunernesLandsforening(KL)Som nævnt i bemærkningerne til lovforslageter hensigten med loven at indføre en forsy-ningssikkerhedsafgift på al rumvarme. Detnævnes desuden, at forsyningssikkerhedsaf-giften skal medvirke til finansiering af enlempelse af energiafgifterne på el og brænd-sel til proces med henblik på at afskærme detprivate erhvervsliv fra afgiftsfinansieringen.Det kan derfor undre, at lovforslaget omfatterbygas, der primært anvendes til proces- ogkogeformål.Eksempelvis er der ud af Aalborg Forsyning,Gas’ 9.400 bygaskunder kun 8 kunder, deranvender bygas til rumvarme, hvoraf flere ererhvervsvirksomheder, der også anvenderbygas til proces- eller kogeformål.Omkring 80 % af den bygas, som AalborgForsyning, Gas i 2011 leverede, var til er-hvervskunder, som eksempelvis anvenderSide 13

bygassen til kogeformål i restaurationskøk-kener eller i gastørretumblere i erhvervsva-skerier.Med en forsyningssikkerhedsafgift på bygasrammer lovforslaget således det private er-hvervsliv, som selvsamme lovforslag læggerop til at ville afskærme fra afgiftsfinansierin-gen. Samtidig forrykker lovforslaget konkur-renceforholdet mellem bygas og elektricitet.For bygas til procesformål vil det foreliggen-de lovforslag medføre en voldsom konkur-renceforvridning, idet der samtidig forudsæt-tes en lempelse af energiafgifterne på el ogbrændsel til proces.En svækkelse af konkurrenceevnen for bygasi forhold til elektricitet vil medføre, at bygas-sens nuværende fordele og fremtidige mulig-heder for at distribuere grøn gas ikke vil bli-ve udnyttet som følge af, at kunderne over tidkonverterer til elektricitet eller andre billigereenergikilder.Bygas skal derfor nødvendigvis af både kli-ma- og konkurrencemæssige hensyn sidestil-les med elektricitet og brændsel til proces istedet for at blive kategoriseret som bygassom et brændsel til rumvarme.Loven forudsættes at træde i kraft den 1. fe-bruar 2013 med henvisning til dækning afprovenutab i forbindelse medSolcelleaftalen.Af hensyn til energiselskabernes takstfastsæt-telse og budgetlægning er det efter vores op-fattelse helt urimeligt at udsende et lovfors-lag, der forventes at træde i kraft 1. februar2013, i høring ultimo december 2012, speci-elt når de hidtidige udmeldinger har været, atafgiftsstigningerne skulle træde i kraft medio2013.KøbenhavnsEnergi (KE)KE nævner, at det fremgår afEnergiaftalen2012,at ”Forsyningssikkerhedsafgift pålæg-ges al rumvarme”. Det undrer derfor, at lov-forslaget indebærer, at stort set alle deres145.000 bygaskunder, som ikke bruger gas-sen til rumvarme, skal betale afgiften.Når forsyningssikkerhedsafgiften effektueresgennem en forhøjelse af afgiften på naturgas-og bygas kommer alle naturgas- og bygas-kunder til at betale afgiften og ikke kun dekunder, der bruger gassen til rumvarme.KE mener, at det er forkert at betragte for-brug af brændsler i energiafgiftslovene, somforbrug af brændsler anvendt til rumvarme.Kun ca. 0,7 pct. af deres bygaskunder anven-Side 14

der gassen til rumvarme – resten anvendergassen til proces hos industri- og erhvervs-kunder.På den baggrund bør bygas og elektricitetsidestilles afgiftsmæssigt, da begge energi-former som udgangspunkt anvendes til pro-cesformål. Gasafgiften bør differentieresmellem naturgas og bygas, så afgiften på by-gas bliver mindre pr. energienhed.I modsat fald vil der ske en ændring i kon-kurrenceforholdet mellem gas og elektricitettil elektricitetens fordel, da elektricitet efterlovforslaget ikke pålægges forsyningssikker-hedsafgiften. Gas forurener meget mindreend el og ændring af konkurrenceforholdetvil ikke tilskynde til øget anvendelse af gas istedet for el.I København bliver bygassen endnu meregrøn i løbet af 2013, idet der tilsættes ca. 33pct. biogas til bygassen, hvorved bygas ikkelængere er et 100 pct. fossilt brændsel. Til-sætningen af biogas til naturgasnettet vil fo-regå i en meget langsommere takt, så også afdenne anledning er der behov for at differen-tiere afgifterne på naturgas og bygas, så af-giften på bygas bliver mindre pr. energien-hed.Landbrug & Fø-devarerPå grund af den korte høringsfrist, som yder-ligere falder over en ferieperiode, forbehol-der Landbrug & Fødevarer sig ret til snarestat vende tilbage med yderligere bemærknin-ger til lovforslaget.L108 foreslår ændringer i gasafgiftsloven.L108 er derfor en oplagt åbning for at fjerneen eksisterende uklarhed i gasafgiftslovensregler om tilbagebetaling, så administratio-nen bringes i overensstemmelse med de poli-tiske intentioner, og virksomhederne ikkekommer i klemme på baggrund af forkertadministrationspraksis.Landbrug & Fødevarer nævner herefter enkonkret sag med en virksomhed, der afSKAT er blevet opkrævet yderligere afgift. Iden forbindelse gennemgås retsgrundlagetherunder forarbejderne, og der argumenteresfor, at SKATs praksis ikke er i overensstem-melse med lovens intention.Landbrug og Fødevarer anbefaler på denbaggrund, at man bruger denne oplagte an-ledning til at fjerne en eksisterende uklarhed igasafgiftslovens regler om tilbagebetaling, såadministrationen bringes i overensstemmelseSide 15

med de politiske intentioner, og virksomhe-derne, der energieffektivt udnytter grøn ener-gi, ikke kommer i klemme på baggrund afforkert administrationspraksis.MiljøstyrelsenMineralolieBrancheforenin-genMiljøstyrelsen har ingen bemærkninger.Mineralolie Brancheforeningen nævner fordet første, at de er uforstående overfor, at deikke er medtaget på høringslisten på trods af,at lovforslaget netop vedrører afgiftsændrin-ger på smøreolier.Mineralolie Brancheforeningen finder detsamtidig uacceptabel at høringsfristen ersærdeles kort og netop falder i julen, hvilketvanskeliggør arbejdet på grund af ferieperio-den. Samtidig strider det mod regeringensintentioner om rimelige høringsfrister.Mineralolie Brancheforeningens kommenta-rer til lovforslaget er følgende:-lovforslaget taler om en forsyningssikker-hedsafgift, hvilket ikke er relevant for smø-reolier, da 100 pct. af den solgte smøreolie iDanmark indsamles og genraffineres til nybaseolie primært på et dansk raffinaderi,nemlig Dansk Olie Genbrug A/S's anlæg iKalundborg.-lovforslaget taler om en afgift på fossilebrændstoffer til rumopvarmning, hvilket ikkeer relevant for smøreolier, da smøreolier ikkeanvendes til rumopvarmning.- lovforslaget vil medføre en forringelse afden danske konkurrenceevne ved øgede om-kostninger i forhold til konkurrentlandene ogvil dermed have en negativ indvirkning påbeskæftigelsen i Danmark.Det er et stærkt ønske for Mineralolie Bran-cheforeningen at lovforslaget revideres, såle-des at egentlige smøreolier undtages fra lov-forslaget.SammensluttedeDanske Energi-forbrugere (SDE)SDE så gerne, at hele afgiftssystemet påenergiområdet blev omlagt, og at afgiftenopdeles i flere dele, der hver især er målrettettil ét specifikt formål.Afgiften kunne efter SDEs mening sammen-sættes af følgende elementer:En forbrugsafgift der er ens pr. kWh uansetenergiformen.En forureningsafgift der tager højde for ener-giformens totale forurening (miljø- og sund-hedsskadelig påvirkning).Nærærende lovforslag og detkommende lovforslag vedrø-rende indførelse af en forsy-ningssikkerhedsafgift på bio-masse vil alene omfatte enudmøntning af visse dele afEnergiaftalen 2012samtSol-celleaftalen.Der vil derudover ikke skeyderligere ændringer i de gæl-dende energiafgifter.Det skal beklages, at forenin-gen ikke har været på hørings-listen. Foreningen er nu tilføjetskatteministeriets høringsliste.

En omstillingsafgift på de energiformer, derskal udfases - og som bortfalder, når omstil-lingen er gennemført.Det er SDEs opfattelse, at de danske energi-forbrugere ikke har brug for yderligere af-giftstyper, men at der er brug for afgifter derbåde understøtter den politisk ønskede om-lægning og samtidig sikre staten det afgifts-provenu, der er fastsat iht. finansloven.SDE deler ikke forligspartiernes holdning til,at virksomheder ikke skal betale den sammeafgift som de private forbrugere, det er SDEsopfattelse, at en lempelse af virksomhedernesenergiafgifter flytter omkostningen over pådet private energiforbrug, men de øgede pri-vate energiudgifter vender tilbage til virk-somhederne i form af lønkompensation, enkompensation der pga. det danske indkomst-skattetryk vil være mindst dobbelt op.SDE opfordrer derfor til, at erhvervslivets af-giftsrefusioner udfases, så refusionen er heltvæk i 2020.SRF SkattefagligforeningSRF har ingen bemærkninger.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer