L 107 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGTvedrørendeForslag til lov om ændring af lov om retsafgifter,tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning(Afgiftsfri opslag i og udskrift af akter fra det digitale tinglysningssy-stem, ændring af den faste del af tinglysningsafgiften samt visse udvi-delser af reglerne om virksomhedspant) (L 107)1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten,samtlige byretter, Advokatrådet, Aarhus Universitet, Juridisk Institut, Cen-tralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Automobilfor-handler Forening, Dansk Bil-Forhandler Union, Dansk Ejendomsmægler-forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Dansk Modeog Tekstil, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, De Danske Bilim-portører, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsfor-eningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Finans & Lea-sing, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Re-visorer, Håndværksrådet, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, DetJuridiske Fakultet, Lønmodtagernes Garantifond, Parcelhusejernes Lands-forening, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Rigsadvokaten.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Advokatrådet, Aarhus Universitet,Juridisk Institut, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark,Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Ejendomsmægler-forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, DanskeBiludlejere, Danske Boligadvokater, Danske Medier, Den DanskeLandinspektørforening, Domstolsstyrelsen, Finans & Leasing, Finans-rådet, Forbrugerrådet, FSR – danske revisorer, Håndværksrådet,Lønmodtagernes Garantifond, Praktiserende Landinspektørers For-ening, Realkreditforeningen, RealkreditrådetogRigsadvokaten.Det bemærkes, at henholdsvisDen Danske LandinspektørforeningogPraktiserende Landinspektørers ForeningsamtFinansrådet, Realkre-ditforeningenogRealkreditrådethar afgivet fælles høringssvar, idetFi-nansrådettillige har afgivet særskilt høringssvar vedrørende den del aflovforslaget, der omhandler udvidelse af reglerne om virksomhedspant.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.2. Høringssvarene2.1. Generelle bemærkningerVestre Landsret, Østre Landsret, Danske Boligadvokater, Forbruger-rådet, Lønmodtagernes GarantifondogRigsadvokatenhar ingen be-mærkninger til lovforslaget.Centralforeningen af Autoreparatører i Danmarkstøtter overordnetforslaget, men har fremsat visse bemærkninger, jf. nærmere nedenfor.Danmarks Automobilforhandler Foreningstøtter lovforslaget.FSR – danske revisorerudtrykker støtte til forslaget om, at virksomheds-pant også kan omfatte aktiver omfattet af bilbogen.

2.2. Lov om retsafgifter og tinglysningsafgiftsloven2.2.1. Afskaffelse af den særskilte opslagsafgift mv.Advokatrådetbifalder – på linje medDansk ErhvervogDanske Advo-kater– afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling forbundet med opslagi og adgang til oplysninger i tinglysningssystemet. Det er medvirkende tilat fjerne en barriere for handlende og dermed potentielt at forhindre kon-flikter omkring ejendomsretten. Den gratis adgang til informationerne vilendvidere øge handlende og privates retssikkerhed.Dansk Ejendomsmæglerforeningser positivt på de foreslåede ændringer,som medfører dels en forenkling af den samlede afgiftsbetaling, dels ad-ministrative lettelser for foreningens medlemmer.Den Danske LandinspektørforeningogPraktiserende Landinspektø-rers Foreningbemærker, at ændringsforslaget om fri og afgiftsfri adgangtil oplysninger i tingbogen, herunder udskrift af akterne, er et naturligt ini-tiativ i forlængelse af regeringens frigivelse af andre grunddata vedrørendefast ejendom. Fri adgang til ejendomsdata vil skabe et forbedret rådgiv-nings- og beslutningsgrundlag for dispositioner over fast ejendom, hvilketi sidste instans vil beskytte og sikre borgerne.Danske Medierbifalder også afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetalingfor opslag i tingbøgerne og bemærker, at de foreslåede ændringer genop-retter de journalistiske muligheder for en redaktionel dækning af ejen-domsmarkedet til gavn for offentligheden.Finansrådet, RealkreditforeningenogRealkreditrådetfinder det megetpositivt, at der med denne del af lovforslaget følges op på digitaliseringenaf tinglysningen ved at foretage en omlægning af opslagsafgiften, så derbetales én samlet afgift. En sådan omlægning understøtter den digitale an-vendelse af de offentligt tilgængelige oplysninger i det digitale tinglys-ningssystem. Omlægningen kan forenkle håndteringen af den samlede af-giftsbetaling, hvilket vil indebære administrative besparelser såvel hosmyndighederne som hos de finansielle virksomheder.2.2.2. Forhøjelse af den faste del af tinglysningsafgiften mv.Centralforeningen af Autoreparatører i Danmarkfinder ikke, at forhø-jelsen af den faste del af tinglysningsafgiften også skal have betydning for3

tinglysninger i bilbogen. Det er i dag gratis at hente oplysninger fra bilbo-gen, hvorfor bilkøbere, der vælger at få bilkøbet finansieret, med de nyeregler får overvæltet en ekstra udgift på 260 kr. i forbindelse med tinglys-ningen. Omkostningsneutraliteten for staten af afgiftsomfordelingen kanendvidere ikke underbygges af en konkret opgørelse over, hvor mangetinglysninger med grundafgift der foretages årligt.Det følger af reglerne om beregning af tinglysningsafgift i tinglysningsaf-giftsloven, at den faste tinglysningsafgift svares i alle tilfælde, hvor ting-lysningsdispositionen er afgiftsbelagt. Om tinglysningsafgiftslovens bereg-ningsregler henvises der nærmere til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Med forslaget om at forhøje den faste del af tinglysningsafgiften fra 1.400kr. til 1.660 kr. sikres, at forslaget samlet set ikke medfører tab af indtæg-ter eller merudgifter for det offentlige som følge af forslaget om, at bl.a.opslag i tingbogen, personbogen og andelsboligbogen – i lighed med dengældende ordning for opslag i bilbogen – skal være afgiftsfrie.Afgiftsforhøjelsen tager bl.a. højde for den mindreindtægt, der er forbun-det med afskaffelsen af den særskilte afgift for opslag i tinglysningssyste-met mv., ligesom forhøjelsen skal kompensere for udgifter forbundet medøgede driftsomkostninger samt omkostninger til bl.a. systemmæssige til-retninger mv. Der tages med afgiftsforhøjelsen også højde for de omkost-ninger, der er forbundet med udvidelsen af ordningen for virksomheds-pant. Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.I forhold til forhøjelsen af den faste del af tinglysningsafgiften finder Ju-stitsministeriet, at det er helt afgørende, at der tilstræbes et så administra-tivt enkelt system som muligt. Justitsministeriet finder det derfor også mesthensigtsmæssigt, at der også fremover skal gælde en ens sats i forhold tilden faste del af tinglysningsafgiften, uanset om afgiften betales i forbindel-se med tinglysning i tingbogen, personbogen, andelsboligbogen eller bil-bogen. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at forslaget om gra-tis adgang til opslag i bilbogen indgik som et led i lovgrundlaget for dendigitale tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006, og at der i den forbin-delse ikke blev foretaget en justering af afgiftsreglerne. Justitsministerietfinder ikke, at det forhold skal føre til, at en generel afgiftsomlæggelse påtinglysningsområdet ikke også skal få betydning for den afgift, der svaresved tinglysning i bilbogen.4

For så vidt angår beregningsforudsætningen, der ligger til grund for denforeslåede forhøjelse af den faste del af tinglysningsafgiften, henvises tilpkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.2.2.3. Øvrige bemærkningerCentralforeningen af Autoreparatører i Danmarkanfører, at gratis op-slag i tingbøgerne vil kunne føre til, at der foretages opslag med henblik påat undersøge ”naboens skyldforhold”, hvilket formentligt er begrænset idag grundet den påkrævede betaling for opslag.Lettere adgang til tinglysningssystemet og oplysningerne heri er et grund-læggende hensyn bag denne del af lovforslaget, som søger at sikre, at op-lysninger i tinglysningssystemet i videst muligt omfang nyttiggøres, og attinglysninger i videst muligt omfang baserer sig på helt opdaterede ting-bogsoplysninger.I forhold til muligheden for at tilgå oplysninger i tingbøgerne bemærkesdet, at tinglysningslovens § 50 c, stk. 8, regulerer, hvad oplysninger, dervideregives fra tinglysningssystemet, må anvendes til. Efter bestemmelsenmå oplysningerne – bortset fra anvendelse i journalistisk øjemed – ikkeanvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik påandre formål end overdragelse af forsikring, retsforfølgning og retsforholdi øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk rådenover fast ejendom samt rådgivning i øvrigt i forbindelse med disse formål.Efter tinglysningslovens § 50 e kan anvendelse af oplysninger i strid medbestemmelsen i § 50 c, stk. 8, straffes med bøde.Forslaget ændrer i øvrigt ikke ved, hvilke oplysninger tinglysningssystemetindeholder, og som dermed kan tilgås. Endvidere har disse oplysningerogså hidtil kunne tilgås gratis ved personlig henvendelse til Tinglysnings-retten eller til en byret. Herudover har visse af oplysningerne indeholdt itinglysningssystemet også kunnet tilgås via den offentlige informationsser-ver (OIS).Danske Medieranfører, at der – til trods for, at abonnementsordningen erblevet forbedret og udbygget – fortsat er behov for flere og bedre mulighe-der for at foretage geografiske søgninger, f.eks. søgning på alle handler ien bestemt by, kommune eller postnummer, i tinglysningssystemet.

Det følger af tinglysningslovens § 50 c, stk. 6, at meddelelse om ændring afoplysninger i tinglysningssystemets edb-registre kan sendes til enhver, medhvem der er indgået aftale herom. Bekendtgørelse nr. 834 af 3. september2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) indeholder nærmere be-stemmelser om disse abonnementsordninger. Det fremgår således af be-kendtgørelsen, at der ved ansøgning kan oprettes et abonnement, der inde-bærer, at den pågældende abonnent modtager meddelelse, når der dispo-neres i tinglysningsmæssig henseende over fast ejendom, og at et sådantabonnement kan vedrøre en eller flere bestemte faste ejendomme, jf. be-kendtgørelsens § 48. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er aktuel-le planer om at udvide den eksisterende abonnementsordning, f.eks. til atomfatte alle ejendomme i en bestemt kommune.2.3. Tinglysningsloven (udvidelse af reglerne om virksomhedspantmv.)2.3.1. Motorkøretøjer mv.Centralforeningen af Autoreparatører i Danmarkhar modtaget forsla-get med stor glæde. Tiltaget kan forhåbentlig bedre vilkårene for brugt-bilshandlen i Danmark og fastholde arbejdspladser. Det bør nærmere præ-ciseres, om og i givet fald hvor stor en del af pantsætters virksomhed derskal basere sig på køb og salg af biler, hvis man som erhvervsdrivende skalkunne lade brugte biler være omfattet af virksomhedspanteordningen.Dansk Erhvervfinder forslaget om at lade brugte biler omfattet af virk-somhedspanteordningen positivt, men finder dog, at muligheden også børgælde for eksempelvis leasingselskaber, der erhvervsmæssigt handler medbiler, da leasingselskaberne er blandt de største indkøbere og – efter endtleasing – sælgere af biler. Endvidere bør et eksisterende virksomhedspant iuindregistrerede biler kunne udvides til også at omfatte brugte biler modbetaling af en engangsafgift frem for fornyet betaling af afgift for selvekreditrammen.Finans og Leasinghar tilsluttet sig dette.Danske Biludlejerebemærker, at lovforslaget ikke ses at ændre ved virk-somhedernes nuværende muligheder for at finansiere og pantsætte udlej-ningskøretøjer i forbindelse med drift af udlejningsvirksomhed.Danske Advokateropfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, om ogsåbiludlejningsselskaber og leasingselskaber mv. er omfattet af forslaget. Detbør endvidere præciseres, hvordan prioritetskonflikten mellem et konsig-6

nationsejendomsforbehold i biler, som hverken er eller tidligere har væretregistreret i Køretøjsregistret, og som ikke skal tinglyses for at opnå be-skyttelse mod retsforfølgning, og et tinglyst virksomhedspant skal fastlæg-ges.Finans og Leasingfinder det meget positivt, at virksomhedspanteordnin-gen foreslås udvidet til også at omfatte brugte biler. Muligheden bør dogogså gælde for andre aktører, f.eks. leasingselskaber, som erhvervsmæssigtkøber og sælger biler, og hvis driftsaktiver i væsentligt omfang udgøres afindregistrerede biler til brug for leasing. Der bør endvidere kunne tinglysesen negativerklæring i bilbogen med henblik på, at en virksomhedspantha-ver kan sikre sig imod, at et virksomhedspant udhules ved en individuelpantsætning efter, at virksomhedspantet er tinglyst.Finansrådetfinder det som udgangspunkt positivt, at virksomhedspantkan omfatte brugte biler. Forslaget rejser dog nogle afgrænsningsmæssigeproblemer, herunder i forhold til f.eks. demobiler, biler der lejlighedsvistleases ud, lejes ud eller anvendes af bilforhandleren privat. For at forslagetkan få fuld effekt, bør forslaget omfatte den samlede mængde biler hosforhandleren, uanset hvilken aktuel anvendelsesstatus bilen har. Det erendvidere nødvendigt med en overgangsregel, da der vil være tvivl om,hvornår og hvordan et eksisterende virksomhedspant udvides til også atomfatte brugte biler.Finansrådet lægger i øvrigt til grund, at negativerklæringer tinglyst før lo-vens ikrafttræden vil være til hinder for, at en pantsætter, som giver enbank primær underpant, kan give en anden panthaver sekundært under-pant. Det kan endvidere give anledning til tvivl, om det er muligt at tingly-se en negativerklæring på bilbogsaktiver, hvilket bør præciseres, så der ermulighed herfor.Aarhus Universitet, Juridisk Institut,anfører, at der kan opstå spørgs-mål om, hvorvidt demobiler henregnes til varelager eller driftsaktiver, li-gesom der i grænsetilfælde kan være tvivl om, hvorvidt virksomhedspant-sætters aktiviteter er tilstrækkelige til at udgøre ”erhvervsvirksomhed medkøb og salg”.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 47 c, stk.3, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, at virksomhedspant kan omfatte de i §42 c nævnte køretøjer, såfremt pantsætteren driver erhvervsvirksomhedmed køb og salg af køretøjer.7

På baggrund af de indkomne høringssvar er det i bemærkningerne til denforeslåede bestemmelse præciseret, at begrebet ’erhvervsvirksomhed medkøb og salg af køretøjer’ omfatter både tilfælde, hvor erhvervsvirksomhe-den udelukkende driver virksomhed med køb og salg af biler (bilforhandle-re), og tilfælde hvor køb og salg af køretøjer indgår som en betydelig delaf den pågældendes erhvervsvirksomhed. Hermed vil begrebet også omfat-te pantsættere, der driver virksomhed med udlejning, leasing mv. af bilerog som led i denne virksomhed køber biler med henblik på udlejning, lea-sing mv. heraf og efterfølgende videresælger de pågældende køretøjer.Øvrige indehavere af erhvervsvirksomheder, hvor motorkøretøjer mv. ind-går som en del af virksomhedens aktiver, vil således ikke kunne lade virk-somhedens biler indgå i en virksomhedspanteordning.Det vil være den samlede mængde af biler, der tilhører den erhvervsdri-vende, som efter forslaget vil kunne omfattes af et virksomhedspant, uansetden konkrete status på bilen (demobil, udstillingsbil mv.). Der henvisesnærmere herom til pkt. 4.2.1.3 og 4.2.1.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.I forhold til lovforslagets betydning for eksisterende virksomhedspante-ordninger bemærkes det, at den foreslåede ændring af tinglysningslovens §47 c, stk. 3, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, til også at omfatte brugte bilerefter lovforslaget alene skal gælde fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli2013. Eksisterende virksomhedspant vil således alene omfatte uindre-gistrerede køretøjer (jf. den gældende ordlyd af tinglysningslovens § 47 c,stk. 3, nr. 3). Dette er præciseret i pkt. 4.2.1.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger. Som det også fremgår heraf, vil et eksisterende virksom-hedspant kunne udvides til også at omfatte brugte biler. En sådan udvidel-se vil i givet fald forudsætte, at der foretages betaling af dobbelt afgift ef-ter tingslysningsafgiftslovens § 7, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5(dvs. to gange 1.660 kr., jf. lovforslagets § 2, nr. 2).For så vidt angår negativerklæringer bemærkes det, at negativerklæringertinglyses i personbogen. Dette gælder også i relation til de køretøjer, somefter bestemmelsen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3, jf. § 43, stk. 2,kan omfattes af en negativerklæring. I lighed med det anførte vedrørendevirksomhedspant vil eksisterende negativerklæringer omfatte uindregistre-rede køretøjer (jf. den gældende ordlyd af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3,nr. 3). Ønskes negativerklæringer også udstrakt til at gælde i forhold til

brugte biler, vil dette i givet fald kunne ske ved tinglysning af en ny nega-tiverklæring.I forhold til bemærkningerne om negativerklæringer bemærkes, at tinglys-ning heraf er knyttet op på den enkelte person (som ved erklæringen for-pligtes til ikke at pantsætte sine aktiver). Tinglysninger i bilbogen er der-imod knyttet op på det enkelte køretøj, ikke på den enkelte ejer. Hertilkommer, at bilbogen ikke indeholder en registrering af ejerforholdene,hvorfor man ikke vil – heller ikke hvis tinglysning af negativerklæring ibilbogen blev muligt – være opmærksom på foretagne erhvervelser, med-mindre der søges tinglysning af et individuelt pant i et bestemt køretøj.Det bemærkes dog, at det er hensigten, at der ved tinglysning af individueltpant i bilbogen fra Tinglysningsrettens side foretages en kontrol af, omden pågældende debitor efter det individuelle pant i bilbogen er forpligtettil ikke at underpantsætte sine aktiver i medfør af tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 3, uden samtykke fra den eller de påtaleberettigede (negativ-erklæring) – dvs. en kontrol af, om en person, der ikke må underpantsættesit varelager af brugte biler, alligevel gør dette. Er dette tilfældet, vil derblive givet anmærkning herom i forbindelse med tinglysningen af det indi-viduelle pant i bilbogen.I relation til fastlæggelsen af prioritetsstillingen mellem på den ene side etkonsignationsejendomsforbehold i biler, som hverken er eller tidligere harværet registreret i Køretøjsregistret, og som ikke skal tinglyses for at opnåbeskyttelse mod retsforfølgning, jf. tinglysningslovens § 42 d, stk. 2, og påden anden side et tinglyst virksomhedspant, bemærkes, at problemstillin-gen allerede består i dag, idet der efter de gældende regler er mulighed forat lade biler, som hverken er eller tidligere har været registreret i Køre-tøjsregistret, være omfattet af virksomhedspant. Spørgsmålet ses ikke hidtilat have givet anledning til tvivl i praksis. Med forslaget om at udvide virk-somhedspanteordningen til også at omfatte brugte biler ses der ikke et be-hov for en særskilt regulering af dette spørgsmål, idet det bemærkes, atbrugte biler ikke ses at blive solgt med konsignationsejendomsforbehold.Aarhus Universitet, Juridisk Institut,anfører, at der i relation til bilbo-gen kan opstå et problem, hvor der ikke sker regelmæssig udskillelse,f.eks. hvor virksomhedspanthaver har tiltrådt sit pant, eller hvis køber ikkeer i god tro om udskillelse ifølge regelmæssig drift, hvor køber vil skullerespektere virksomhedspanthavers bedre ret.

Det fremgår af pkt. 4.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, aterhvervsdrivende fortsat vil kunne tinglyse et pantebrev i den enkelte bil ibilbogen, og at et pantebrev tinglyst i bilbogen vil bestå, uanset om bilenindgår og senere udgår af et virksomhedspant. Købere vil således fortsatskulle efterse bilbogen for eventuelle individuelle pantsætninger. For athenlede virksomhedspanthavers opmærksomhed på, at en bil omfattet afvirksomhedspantet kan være omfattet af en individuel panteret, forventessystemet at blive sådan indrettet, at der ved tinglysningen af virksomheds-pantet i personbogen vil fremgå en bemærkning om, at pantsætter skal væ-re opmærksom på, at der i bilbogen kan være tinglyst pant i forhold til denenkelte bil.2.3.2. Stiftelse af virksomhedspant ved ejerpantebreveDansk Industrikan tilslutte sig forslaget om, at virksomhedspant skalkunne etableres ved ejerpantebreve, idet ordningen herved bliver merefleksibel.Danske Advokaterpeger på, at forslaget om at kunne stifte virksomheds-pant ved ejerpantebreve kan give anledning til problemer mellem pantha-verne i et ejerpantebrev, idet der ikke er krav om, at en efterstående pant-haver skal informere de foranstående panthavere, såfremt vedkommendetiltræder pantet.Finans og Leasingpeger på, at det bør fremgå af bemærkningerne til lov-forslaget, at en sekundær panthavers meddelelse til primær panthaver omikke at udvide kreditten eller sekundær panthavers senere tiltræden af pan-tet ikke medfører, at primær panthaver anses for at have tiltrådt pantet.Finansrådetfinder, at der kan være visse fordele ved at kunne stifte virk-somhedspant ved ejerpantebreve, idet ejerpantebreve kan overdrages. Deter dog nødvendigt, at det sikres, at en ringere prioriteret panthaver ikkekan tiltræde sit pant, uden at den foranstående panthaver i det mindste ori-enteres herom, samt at den foranstående panthaver altid vil få indfriet sitpant før den ringere prioriteret panthaver, hvis flere panthavere ønsker attiltræde deres pant.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt og øge fleksibiliteten, hvis det ermuligt at overføre tinglysningsafgiften fra et skadesløsbrev til et ejerpan-tebrev efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, hvorefter tinglysningsaf-

giften kan overføres fra et pantebrev, hvis der samtidig sker aflysning af et’tilsvarende’ pantebrev.Muligheden for, at virksomhedspant kan stiftes ved anvendelse af ejerpan-tebrev, vil indebære, at et ejerpantebrev, som kun er delvis udnyttet vedunderpantsætning til en primær panthaver, vil kunne udnyttes sekundærtved aftale mellem den primære panthaver og pantsætter om en udvidelseaf det underliggende skyldforhold og pantesikkerheden i ejerpantebrevet.Desuden vil ejerpantebrevet kunne udnyttes sekundært ved stiftelse af ensekundær underpanteret i virksomhedspantet.Det bemærkes i den forbindelse, at en sekundær pantsætning af et ejerpan-tebrev vil omfatte de aktiver, som ifølge ejerpantebrevet er omfattet af detstiftede virksomhedspant. Ønsker en sekundær underpanthaver, at virk-somhedspantet skal omfatte andre aktiver end de, som ejerpantebrevet om-fatter, må vedkommende tinglyse et nyt virksomhedspant. Der henvises tilpkt. 4.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene medtaget en særskiltbestemmelse (§ 47 g, stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 6) vedrørende forhol-det til en foranstående panthaver ved en sekundær panthavers tiltræden afpantet. Endvidere er der foretaget en præcisering og udbygning af be-mærkningerne herom. Det fremgår således af pkt. 4.2.2.6 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger, at en sekundær virksomhedspanthavers tiltræ-den af virksomhedspantet i overensstemmelse med grundlæggende ejen-domsretlige principper skal ske med respekt af den primære panthaversret. Den sekundære panthavers tiltræden af pantet er således betinget af,at sekundær panthaver betaler til eller stiller betryggende sikkerhed forden primære panthavers krav. Princippet indebærer bl.a., at en efterståen-de panthavers tiltræden af pantet vil kræve en orientering fra den efterstå-ende panthaver til de foranstående panthavere om tiltrædelsen af pantet.Undlader den sekundære panthaver at betale/stille sikkerhed, vil den se-kundære panthaver kunne pådrage sig et erstatningsansvar, hvis der her-ved påføres den primære panthaver tab. Med forslaget til den nye § 47 g,stk. 7, lovfæstes dette grundlæggende ejendomsretlige princip med henblikpå at fjerne den usikkerhed, der måtte være herom.Det bemærkes i øvrigt, at den primære virksomhedspanthaver som anført ipkt. 4.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger som udgangspunktikke kan modsætte sig realisationen (sekundær panthavers tiltræden afpantet), medmindre den primære panthaver selv straks agter at gennemfø-11

re den. Tilsvarende må antages at gælde i tilfælde, hvor den primærepanthaver ikke kan nægte at modtage betaling fra debitor uden at komme ifordringshavermora.For så vidt angår Finansrådets bemærkninger om muligheden for at over-føre tinglysningsafgiften fra et eksisterende skadesløsbrev til et nyt ejer-pantebrev har Skatteministeriet, hvorunder tinglysningsafgiftsloven hører,oplyst, at muligheden for at overføre tinglysningsafgiften til ’et tilsvarendepantebrev’ efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, ikke vil kunne findeanvendelse ved tinglysning af et ejerpantebrev virksomhedspant og samti-dig aflysning af et skadesløsbrev virksomhedspant.2.3.3. Prioritetsstillingen ved fremtidige erhvervelser, som bliver omfattetaf virksomhedspantetAarhus Universitet, Juridisk Institut,finder det problematisk, at de fore-slåede regler om prioritetsstillingen strider mod almindelige tingsretligeregler, uden at problemerne hermed er tilstrækkeligt belyst. Universitetetpeger på, at reglerne om virksomhedspant hviler på den forudsætning, atgenstande, som virksomhedspantsætteren erhverver, automatisk gribes afvirksomhedspantet ved erhvervelsen. Ejendomsretten er normalt erhvervetfra tidspunktet for pantsætterens indgåelse af aftale om køb af individueltbestemte genstande. Samtidig følger det af tinglysningsreglerne, at et pan-tebrev skal vedrøre en bestemt løsøregenstand, og at pantebrevet skal spe-cificere det pantsatte. Pantebrevet skal dermed indeholde en beskrivelse afdet pantsatte. Pantebrevet afvises, hvis beskrivelseskravet ikke er opfyldt.Universitetet anfører i den forbindelse, at specifikationskravet efter ting-lysningsloven først vil være opfyldt, efter at virksomhedspantsætteren harerhvervet genstanden, og dermed vil virksomhedspantet gribe genstanden,inden tredjemand kan sikre sig ved tinglysning.Det følger af forslaget til ny § 47 c, stk. 6 (jf. lovforslagets § 3, nr. 4), attinglyst virksomhedspant skal respektere underpant i løsøre, jf. § 47, der ertinglyst ved virksomhedspantsætterens erhvervelse af den pågældendegenstand. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til gyldigt aftalt ejen-domsforbehold i løsøre. Desuden foreslås det at indsætte et nyt stk. 7,hvorefter tinglyst virksomhedspant skal respektere ejendomsforbehold ogunderpant i de i § 42 c nævnte køretøjer, der er tinglyst ved virksomheds-pantsætterens erhvervelse af det pågældende køretøj. Der er med forslagetalene tale om en kodificering af retstilstanden som beskrevet i forarbej-

derne til virksomhedspanteordningen, jf. Folketingstidende 2004-05, 2.samling, Tillæg A, side 7400.Det fremgår i tilknytning hertil af pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger, at spørgsmålet om prioritetsstillingen mellem på den eneside et individualiseret underpant eller gyldigt ejendomsforbehold og påden anden side et virksomhedspant kan give anledning til en vis usikker-hed. Problemstillingen er aktuel i forhold til fremtidige erhvervelser af ak-tiver, som omfattes af virksomhedspantet ved pantsætterens erhvervelse afdet pågældende aktiv.For så vidt angår ejendomsforbehold i løsøre (bortset fra motorkøretøjer)fremgår det af de nævnte lovbemærkninger, at en virksomhedspanthaverskal respektere sælgers rettigheder i løsøret, hvis der er taget et gyldigtejendomsforbehold i forbindelse med købets indgåelse.For så vidt angår tinglyst underpant i individuelt løsøre (både motorkøre-tøjer og andet løsøre) og tinglyst ejendomsforbehold i motorkøretøjerfremgår det, at hvis et underpant i individualiseret løsøre eller et ejen-domsforbehold i et motorkøretøj tinglyses senest samtidig med pantsætte-rens erhvervelse af aktivet, skal virksomhedspanthaver respektere den in-dividuelle pantsætning henholdsvis ejendomsforbeholdet.Da der i dele af den juridiske litteratur er blevet rejst spørgsmål om rig-tigheden af denne beskrivelse af prioritetsstillingen mellem en virksom-hedspanthaver og en panthaver med tinglyst underpant i individuelt løsørehenholdsvis en ejendomsforbeholdssælger, har Justitsministeriet fundet, atder er behov for at lovfæste den gældende retsstilling – således som denneer forudsat i ovennævnte lovmotiver – i forhold til dette spørgsmål.Den prioritetsstilling, som nu lovfæstes med de foreslåede bestemmelser itinglysningslovens § 47 c, stk. 6 og 7 (jf. lovforslagets § 3, nr. 4), er be-grundet i netop virksomhedspantets ’flydende’ karakter, der indebærer, atvirksomhedspantsætters efterfølgende erhvervede genstande som ud-gangspunkt gribes af et allerede eksisterende virksomhedspant. Med indfø-relsen af ordningen for virksomhedspant er det i den forbindelse forudsat,jf. ovennævnte lovmotiver, at det som led i aftaleindgåelsen vil være muligtfor virksomhedspantsætteren at indgå nærmere aftale om finansiering afkøbesummen for det pågældende aktiv og få tinglyst denne særskilte ret-tighed over aktivet, uden at aktivet forinden gribes af virksomhedspantet.Med den beskrevne prioritetsstilling er virksomhedspantsætter således sik-13

ret en mulighed for mere optimal finansiering ved at tillade, at virksom-hedspantsætter kan indrømme særskilte rettigheder i forhold til individuel-le genstande også efter, at der er stiftet virksomhedspant.2.3.4. Øvrige bemærkningerDansk Erhvervfinder – på linje medFinans og Leasing– at erhvervsli-vets finansieringsmuligheder vil blive forbedret, hvis den eksisterendeundtagelse for udskillelse af de simple fordringer ophæves. Simple for-dringer bør behandles på samme måde som andre af virksomhedens akti-ver, idet en simpel fordring ved salg af varer udgør et surrogat for varen ogdermed bør være udskillelig af virksomhedspantet på linje med varen.Lovforslaget indeholder ikke forslag om ændring af de grundlæggenderegler om virksomhedspant i simple fordringer, idet der med lovforslagetalene følges op på de spørgsmål i relation til virksomhedspant, som blevpåpeget i Justitsministeriets redegørelse af 8. februar 2012 til FolketingetsRetsudvalg om lovovervågning af reglerne om virksomhedspant. Justitsmi-nisteriet har ikke fundet anledning til at overveje sådanne mere grundlæg-gende ændringer af den eksisterende virksomhedspanteordning. Der hen-vises i den forbindelse også til, at det i redegørelsen var Justitsministerietssamlede vurdering, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikkevar grundlag for at foretage mere vidtgående ændringer af reglerne omvirksomhedspant.Dansk Industripeger på, at det er vigtigt, at virksomhedspanteordningenreelt bidrager til at forbedre virksomhedernes finansieringsmuligheder. Opmod halvdelen af Dansk Industris medlemsvirksomheder, som har stilletvirksomhedspant, har ikke oplevet, at ordningen har forbedret deres øko-nomiske råderum. Justitsministeriet bør derfor fortsætte overvågningen.OgsåHåndværksrådetfinder, at der fortsat er brug for tæt at følge reg-lerne om virksomhedspant og foretage flere evalueringer og effektmålin-ger.Justitsministeriet afgav den 29. januar 2009 en redegørelse til FolketingetsRetsudvalg om lovovervågning af reglerne om virksomhedspant. Af rede-gørelsens konklusion fremgår bl.a., at virksomhedspanteordningen endnuikke havde opnået den forventede faktiske udbredelse. Endvidere fremgårdet, at indførelsen af virksomhedspant og fordringspant på baggrund af demodtagne høringssvar syntes at have haft en positiv virkning for nogle er-hvervsdrivendes finansieringsmuligheder, men at der dog ikke forelå sikre14

oplysninger herom. Hvad angår ordningens virkninger for de almindeligekreditorer forelå der ikke de fornødne oplysninger om skifteretternes be-handling af konkursboer, hvor der havde været virksomhedspant eller for-dringspant. På den baggrund fandt Justitsministeriet, at lov om virksom-hedspant fortsat burde være undergivet lovovervågning.Den 8. februar 2012 afgav Justitsministeriet en yderligere redegørelse tilFolketingets Retsudvalg om lovovervågning af reglerne om virksomheds-pant. Det fremgår af redegørelsen, at indførelsen af virksomhedspantgrundlæggende har haft de forventede virkninger dels for de almindeligekreditorer, idet de usikrede kreditorer er blevet stillet ringere og har fåetet større dividendetab ved konkurs, dels for virksomhedernes finansie-ringsmuligheder, idet ordningen dog har fået en mindre udbredelse endforventet.Det var Justitsministeriets samlede vurdering, at der på baggrund af de fo-religgende oplysninger ikke var grundlag for at foretage mere vidtgåendeændringer af reglerne om virksomhedspant.Justitsministeriet finder ikke, at de med lovforslaget gennemførte ændrin-ger af virksomhedspanteordningen gør, at reglerne på ny bør undergiveslovovervågning. En vurdering af reglerne om virksomhedspant vil dogindgå i Justitsministeriets løbende overvejelser om behov for justeringer afde lovområder, der hører under ministeriets ansvarsområder.Finans og Leasingfinder, at der under fordringspanteordningen bør kunneetableres en traditionel factoringordning. Det bør i den forbindelse præci-seres i lovforslaget, at en sådan factoringordning ikke udgør en tiltrædelseaf pantet.Finansrådetanfører, at det i praksis ofte kan give anledning til tvivl,hvornår en virksomhedspanthaver kan siges at have tiltrådt sit pant.Med lovforslaget foretages der ikke en regulering af spørgsmålet om til-trædelse af et virksomhedspant. Det bemærkes i den forbindelse, atspørgsmålet om tiltrædelse af pantet ikke hidtil har været gjort til genstandfor særskilt lovregulering. Justitsministeriet har ikke i forbindelse med for-slaget om udvidelse af virksomhedspanteordningen fundet, at der kan pe-ges på forhold, som kan give anledning til nærmere at regulere dettespørgsmå.

Finans og Leasingønsker oplyst status for Domstolsstyrelsens overvejel-ser vedrørende organisationens ønske om, at man i personbogen kan søgeefter enkeltmandsdrevne virksomheder ved brug af CVR-nr.Det bemærkes vedrørende tinglysning af virksomhedspant i forhold til per-sonligt ejede virksomheder, at sådanne panterettigheder registreres i til-knytning til virksomhedsejerens personnummer (ikke CVR-nummer). Kra-vet herom skal ses i sammenhæng med den risiko, der ellers ville være iforhold til, at en person ville kunne pantsætte de samme effekter under sitpersonnummer og under sit virksomhedsnummer, uden at dette ville kunnekonstateres – hverken ved tinglysning af rettigheder eller ved opslag itingbøgerne. Af samme årsag er personnummeret sammenholdt med inde-haverens navn også de oplysninger, der skal anvendes ved opslag i per-sonbogen. Uden disse oplysninger er der ikke sikkerhed for, at samtligerettigheder vedrørende den pågældende fremgår af opslaget i systemet.Det bemærkes i forlængelse heraf, at etablering af en mulighed for at søgepå enkeltmandsvirksomheders CVR-nummer i personbogen ifølgeTinglysningsretten vil kræve en større ændring af tinglysningssystemet. Ju-stitsministeriet finder ikke, at behovet for at kunne foretage søgning påCVR-nummeret på nuværende tidspunkt berettiger til en sådan ændring.Det kan i forlængelse heraf om muligheden for at modtage oplysninger omtinglysning af nye virksomhedspant oplyses, at Tinglysningsretten har ud-viklet en funktionalitet, der gør det mulig at offentliggøre en månedligoversigt over nye fordringspant og virksomhedspant. Den månedlige over-sigt er tilgængelig på Tinglysningsrettens hjemmeside.Finansrådetpeger på, at det ikke er afklaret, hvordan retsstillingen er, nårflere virksomheder, der har givet virksomhedspant, fusionerer, da det ikkeer klart, hvad de enkelte virksomhedspant omfatter, når de fusioneredevirksomheder sammenlægges og integreres.Lovforslaget vedrører ikke retsstillingen ved fusion mellem flere virksom-heder, der har givet virksomhedspant, men alene de spørgsmål i relationtil virksomhedspant, som blev påpeget i Justitsministeriets redegørelse af8. februar 2012 til Folketingets Retsudvalg om lovovervågning af reglerneom virksomhedspant. Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundetanledning til at foretage en regulering af spørgsmålet, som også synesbedst egnet til at blive afklaret i det enkelte konkrete tilfælde i forbindelsemed gennemførelsen af en fusion.16

Finansrådetfinder det hensigtsmæssigt, hvis virksomhedspant kom til atomfatte lejerettigheder for så vidt angår både udlejers fordring på lejer oglejers rettigheder. Det ville betyde en administrativ lettelse for panthaverved ikke at skulle fremsende denunciation til lejeren, og lejeren ville undgåusikkerhed om, hvem lejeren kan betale til med frigørende virkning.Som anført foretages der med lovforslaget alene en opfølgning på despørgsmål i relation til virksomhedspant, som blev påpeget i Justitsmini-steriets redegørelse af 8. februar 2012 til Folketingets Retsudvalg om lov-overvågning af reglerne om virksomhedspant. Lovforslaget omfatter påden baggrund ikke udvidelse af de aktiver, som kan omfattes af et virksom-hedspant udover muligheden for også fremadrettet at stifte virksomheds-pant i brugte biler.Aarhus Universitet, Juridisk Institut,anfører, at det forekommer natur-ligt, hvis bobehandlingsomkostningerne ved konkurs bæres af den primærepanthaver, medmindre den sekundære panthaver får del i panteprovenuetfrem for at flere virksomhedspanthavere hæfter solidarisk for sikkerheds-stillelsen for omkostningerne ved boets behandling efter konkurslovens §27, stk. 4.Det følger af konkurslovens § 27, stk. 4, at er der på fristdagen tinglystvirksomhedspant i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaverenstraks efter afsigelsen af konkursdekret stille 50.000 kr. i sikkerhed foromkostningerne ved boets behandling. Flere virksomhedspanthavere hæf-ter solidarisk og indbyrdes efter pantets værdi. Dette indebærer efter Ju-stitsministeriets opfattelse, at konkursboet som følge af den solidariskehæftelse vil kunne rette kravet mod begge (alle) panthaverne ifølge virk-somhedspantet. Tilsvarende indebærer den solidariske hæftelse en indbyr-des afhængighed mellem debitorerne (virksomhedspanthaverne), hvilketmedfører, at hvis en af debitorernes (virksomhedspanthavernes) likviditetsvigter, så hæfter de øvrige debitorer (virksomhedspanthavere) for gældenover for kreditor (konkursboet). Svigter den primære panthavers likviditet,vil det således betyde, at en sekundær panthaver hæfter alene for kravetover for konkursboet efter konkurslovens § 27, stk. 4. Er der flere pantha-vere, der hæfter efter stk. 4, 1. pkt., fordeles omkostninger som hidtil ind-byrdes efter pantets værdi, jf. stk. 4, 3. pkt. Justitsministeriet finder ikke, atder er grundlag for at fastsætte særregler for så vidt angår hæftelser forbobehandlingsomkostninger i forhold til sekundære underpanthavere til etvirksomhedspant.17

3. LovforslagetDer er i forhold til det udsendte lovforslag foretaget følgende ændringer:I lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede bestemmelse i retsafgifts-lovens § 48, stk. 3), er ”for adgang til og udskrift af akter i” ændrettil ”for opslag i og udskrift af akter fra”, og ”tingbogsattest” er æn-dret til ”udskrifter”.I lovforslagets § 3, nr. 2 (den foreslåede bestemmelse i tinglys-ningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3) er ”de pågældende køretøjer” æn-dret til ”køretøjer”.Bestemmelsen i § 1, nr. 5 (forslag til tinglysningslovens § 47 e, stk.5-10) vedrører nu forslag til ny § 47 g, stk. 1-6. Det er endvideresom stk. 7 tilføjet til bestemmelsen, at efterstillede panthaveres til-træden af et virksomhedspant skal ske med respekt af foranståendepanthavere.Bestemmelsen i § 4 om lovforslagets territoriale anvendelsesområ-de er udgået som overflødig.