L 104 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling og kirke

Høringsnotatvedrørende rapport om sognebåndsløsning m.v. (medudkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lovom valg til menighedsråd, lov om valgmenigheder og lov ombestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.)HøringenRapport om sognebåndsløsning m.v. med udkast til lovteksten til forslag til lovom ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov omvalgmenigheder og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.(Valgret og valgbarhed i pastorater med flere sogne samt udvidet adgang tilbrug af folkekirkens kirker m.v.) blev sendt i høring af Ministeriet for Ligestil-ling og Kirke den 25. oktober 2012 med frist for bemærkninger den 22. no-vember 2012, kl. 10.00.Rapporten samt lovforslaget blev sendt i høring hos biskopperne, stiftsøvrig-hederne, samtlige menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, DanmarksProvsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening,Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organistog Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen afSognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke- og kirkegårdsansatte, Or-ganistforeningen, 3F, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, In-dre Mission og De evangelisk-lutherske frimenigheder.Høringsbrev, høringsliste rapport med udkast til lovtekst blev ligeledes offent-liggjort på Høringsportalen og på hjemmesiden for Ministeriet for Ligestillingog Kirke.Der var ved høringsfristens udløb indkommet 26 høringssvar fra henholdsvis-biskoppen over Roskilde Stift, Stiftsøvrigheden over Københavns Stift (fællesmed biskoppen over Københavns Stift), Stiftsøvrigheden over Fyens Stift (fæl-les med biskoppen over Fyens Stift), Stiftsøvrigheden over Aalborg Stift (fællesmed biskoppen over Aalborg Stift), Stiftsøvrigheden over Viborg Stift, Stiftsøv-righeden over Århus Stift (fælles med biskoppen over Århus Stift), Stiftsrådetfor Fyens Stift, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening,Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Paarup Sogns Me-nighedsråd, Sorø Sogns Menighedsråd, Jersie-Kirke Skensved Sogns Menig-hedsråd, Maribo Domsogns Menighedsråd, Kristkirkens Sogns Menighedsråd,Solvang Sogns Menighedsråd, menighedsrådsmedlem Kry Herholdt, menig-hedsrådsmedlem Arne Waage Beck, sognepræst Søren Sievers, Foreningen afgrundtvigske valg- og frimenigheder, Indre Mission, Luthersk Mission, Evange-lisk Luthersk Netværk, Bestyrelsen for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendel-se og DanskOase.Ministeriet for Ligestilling og Kirke har efter høringsfristens udløb modtaget 4høringssvar fra henholdsvis biskoppen over Helsingør Stift, Stiftsøvrighedenover Lolland-Falsters Stift (fælles med biskoppen over Lolland-Falsters Stift),Provstiudvalget for Hillerød Provsti og Vamdrup Sogns Menighedsråd. Dissehøringssvar er medtaget i den generelle gennemgang af høringssvarene neden-for.

HøringssvareneBiskoppen over Roskilde Stifter enig i rapportens anbefalinger. Biskoppen be-mærker, at stiftsrådet tilslutter sig rapportens anbefalinger.Biskoppen over Helsingør Stift er enig i rapportens anbefalinger.Stiftsøvrigheden over Københavns Stift(fælles med biskoppen over KøbenhavnsStift),Stiftsøvrigheden over Fyens Stift(fælles med biskoppen over Fyens Stift,Stiftsøvrigheden over Aalborg Stift (fællesmed biskoppen over AalborgStift),Stiftsøvrighedenover Viborg StiftogStiftsøvrigheden over Århus Stift(fæl-les med biskoppen over Århus Stift) og Stiftsøvrigheden over Lolland-FalstersStift (fælles med biskoppen over Lolland-Falsters Stift)tilslutter sig i det helerapportens anbefalinger.Stiftsøvrigheden over Aalborg Stift bemærker for så vidt angår kombinations-ansættelser, at ansættelsesdelen som præst i folkekirken alene bør kunne skepå overenskomstvilkår.Stiftsrådet for Fyens Stifthar fremsendt et høringssvar, hvori Stiftsrådet ud-trykker beklagelse over, at stiftsrådene ikke er medtaget på høringslisten.Stiftsrådet tilslutter sig rapportens konklusioner.Landsforeningen af Menighedsrådtilslutter sig overordnet rapporten. Lands-foreningen bemærker, at man undrer sig over, at det så entydigt fastslås, at ”deter præsten, som skaber rammerne om det levende menighedsfællesskab”.Landsforeningen bemærker videre, at dette sandsynligvis er tilfældet mangesteder, men at den entydige og unuancerede hævdelse af dette er i modsætningtil menighedsrådslovens tale om samvirke i styringen af de lokale kirkelige ogadministrative anliggender.Danmarks Provsteforeningafholder sig fra at fremsætte et høringssvar med enprincipiel kirkepolitisk stillingtagen til sognebåndsløserinstituttet. Provstefor-eningen har alene vurderet udkastet til lovforslag ud fra en administrativ ogøkonomisk synsvinkel, og Provsteforeningen konstaterer på baggrund heraf, atder kan gøres forskellige negative økonomiske implikationer gældende forflere af de fremsatte forslag. Provsteforeningen skønner, at disse økonomiskeimplikationer ikke bør stille sig hindrende i vejen for at styrke og fastholdefolkekirkeordningens rummelighed.Provsteforeningen har herefter ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag.Den danske Præsteforeningtilslutter sig overordnet rapportens forslag og in-tentioner. Præsteforening finder, at kombinationsansættelse rejser noglespørgsmål i forhold til, om biskoppens godkendelseskompetence gælder, bådenår valgmenighedspræsten søger en sognepræstestilling, og når en sognepræstsøger stilling i en valgmenighed. Præsteforeningen finder det vanskeligt at se,hvordan godkendelseskompetencen kan respektere kaldsretten.Præsteforeningen finder endvidere, at der kan rejses spørgsmål i forhold til,om biskoppen vil kunne tage ansættelsesretlige skridt vedrørende valgmenig-hedens præstekvote.

Foreningen af GrundtvigskeValg- og Frimenighederbakker op om mulighedenfor ansættelse som præst i både folkekirken og en valgmenighed. Foreningenfinder at der er to problemstillinger i forhold til den valgte model:Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder finder, at såfremt ansæt-telsesstedet er sognekirken, kræver dette, at sognekirken til en hver tid er ind-stillet på at bære den fulde løn. Foreningen anfører, at det er svært at forestillesig, at man ansættelsesmæssigt kan ansætte en præst i en fuldtidsstilling betin-get af, at en andel af stillingen kan lejes ud, idet man enten er ansat med enbeskæftigelsesgrad på 100 % eller ikke.Videre peger Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder på, at såfremtet dobbelt ansættelsesforhold skal finde sted som en ansættelse i folkekirken,kan der stilles spørgsmål ved, om valgmenigheden reelt vil have frihed til atgennemføre den meget demokratiske ansættelsesprocedure, som er et af valg-menighedens kendetegn.Indre Missionstøtter rapportens konklusioner. Indre Mission glæder sig over,at arbejdsgruppen anbefaler ”at fleksible løsninger i forhold til finansieringmed delvis lokale og delvis private midler tages op ved lejlighed og undersø-ges”, og opfordrer til, at det vil blive taget op og undersøgt i nær fremtid, ogIndre Mission indgår gerne i de fortsatte drøftelser.Luthersk Missionstøtter generelt rapportens anbefalinger vedrørende sogne-båndsløsning.Luthersk Mission finder, at biskoppen bør være forpligtet til at stille kirkenslokaler til rådighed for en frimenighed, når betingelserne i § 14 i bestyrelses-og brugsloven er opfyldt. Luthersk Mission ønsker at det kommer til at fremgåaf bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt betingelserne i bestyrelses- ogbrugslovens § 14 er opfyldt, bør biskoppen som hovedregel give tilladelse tilfrimenighedens brug af kirken, medmindre ganske særlige forhold gør sig gæl-dende, og disse særlige forhold skal anføres som begrundelse, hvis biskoppenmeddeler afslag.Luthersk Mission tilslutter sig rapportens anbefaling af en udvidelse af anven-delsesområdet for bestyrelses- og brugslovens § 13, men bemærker, at en fri-menigheds anmodning om brug af en kirke til begravelse vil kunne afvises afmenighedsrådet uden begrundelse. Luthersk Mission finder, at lovbemærknin-gerne til lovforslaget vedrørende bestyrelses- og brugslovens § 13 bør indehol-de en formulering om, at menighedsrådet som hovedregel bør give tilladelse tiltrossamfundets brug af kirken, medmindre ganske særlige forhold gør sig gæl-dende, og disse særlige forhold skal anføres som begrundelse, hvis der medde-les afslag.Jersie-Kirke Skensved Sogns Menighedsråd,Kristkirkens Sogns Menighedsråd og-Solvang Sogns Menighedsrådtilslutter sig rapportens anbefalinger uden be-mærkninger.Danmarks Kordegneforening, Paarup Sogns Menighedsråd, Vamdrup Sogns Me-nighedsråd, et flertal i Maribo Domsogns Menighedsråd, menighedsrådsmedlemArne Waage Beck og sognepræst Søren Sieversfinder, at folkekirkemedlemmerskal kunne løse sognebånd til en kirke i stedet for til en præst.

Arne Waage Beck bemærker, at det undrer ham, at sognepræsten tillægges denafgørende rolle i sognet, og at man herved underkender den betydning, menig-hedsråd og menighed har for kirkens, menighedens og sognets liv og vækst, ogtiltrækningskraft for udensognsboende. Arne Waage Beck bemærker i forlæn-gelse heraf, at det er præsten, der har retten til at afvise en sognebåndsløser ogikke menigheden, som det bærende element i folkekirken.Sognepræst Søren Sieversbemærker, at sognebåndsløserordningen er ude aftrit med udviklingen blandt folkekirkemedlemmerne og er udtryk for et ønskeom at opretholde folkekirkens nuværende sognestruktur.DanskOasefinder,at sognebåndsløserinstituttet bør ændres, sådan at der løsessognebånd til en kirke/sogn, i stedet for til en præst, og at man med sogne-båndsløsningen fortsat skal have valgret og er valgbar i det pågældende sogn.DanskOase tilslutter sig endvidere muligheden for kombinationsansættelse, ogDanskOase finder, at andenpræsteordningen bør genindføres.Maribo Domsogns Menighedsråd finder ikke, at der skal kunne foretages kom-binationsansættelser eller at andenpræsteordningen skal genindføres.Menighedsrådsmedlem Kry Herholdtfinder ikke, at der skal være en provsti-mæssig begrænsning i forhold til kombinationsansættelser. Kry Herholdt støt-ter arbejdsgruppens øvrige anbefalingerEvangelisk Luthersk Netværkfinder, at der i forhold til frimenigheders fastebrug af folkekirkens kirker bør anføres i § 14, at biskoppen ”skal” stille kirkentil rådighed i stedet for ”kan” stille til rådighed.Evangelisk Luthersk Netværkfinder endvidere, at frimenighedsmedlemmer bør have et retskrav på at kunnebenytte folkekirkens kirker til begravelse og ægtevielse.Bestyrelsen for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelsetilslutter sig rapportensanbefalinger. Bestyrelsen for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse bemær-ker, at man gerne ser andenpræsteordningen genindført, og såfremt dette ikkekan gennemføres, ser bestyrelsen gerne, at muligheden for lokalt finansieredepræstestillinger nærmere afklares, og at muligheden for fleksible løsningermed hensyn til finansiering med delvis lokale og delvis private midler undersø-ges snarest muligt.Sorø Sogns Menighedsrådfinder det meget forhastet, at det er de ”gamle me-nighedsråd”, der er blevet hørt over rapporten, og ikke de nye menigheds-rådsmedlemmer, der tiltræder ved det nye kirkeårs start.Provstiudvalget for Hillerød Provstihar ingen bemærkninger til rapportens an-befalinger med finder, at svarfristen har været urimelig kort.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkninger12 af høringssvarene tilslutter sig rapportens anbefalinger med udkast til lov-forslag uden bemærkninger.18 høringssvar har bemærkninger til forskellige dele af rapportens anbefalin-ger, og ministeriet skal bemærke følgende til de indkomne høringssvar:

Sognebåndsløserinstituttet18 høringssvar støtter rapportens forslag vedr. sognebåndsløsning, parlamen-tariske rettigheder og løsning af problemet med valgret og valgbarhed i fler-sognspastorater.5 høringssvar har ikke bemærkninger til denne del af rapporten.7 af høringssvarene giver udtryk for, at den gældende ordning bør ændres,sådan at der kan løses sognebånd til et sogn/en kirke, i stedet for til en præst.Ministeriet har noteret sig dette, men må samtidig konstatere, at deter for-holdsvis få ud af høringssvarene, som giver udtryk for denne opfattelse.Til Landsforeningen af Menighedsråds høringssvar bemærkes særligt, at det erministeriets klare opfattelse, at det levende menighedsfællesskab naturligvisopstår og skabes i et gensidigt og tæt samspil mellem præsten og menigheden.Ministeriet kan således fuldt ud tilslutte sig, at det er præsten og menighedsrå-det der i tæt fællesskab skaber rammerne om det levende menighedsfælles-skab, hvilket ligeledes er udtrykt i menighedsrådsloven.Sognebåndsløsning er hidtil blevet betragtet som et personligt forhold mellemsognebåndsløseren og den præst, der løses sognebånd til. Sognebåndet er ty-pisk etableret af forkyndelsesmæssige og teologiske grunde. De nugældenderegler understreger, at folkekirken betragtes som en menighedskirke med etsærligt fundament og struktur. Der vil naturligvis være folkekirkemedlemmer,som vælger at løse sognebånd med henvisning til et særligt forhold til kirkeneller sognet som sådan og ikke af rent forkyndelsesmæssige årsager.Arbejdsgruppen om sognebåndsløsning m.v. har forholdt sig til disse forhold irapporten, og der er for ministeriet at se ikke anført forhold i høringssvarene,som giver anledning til fornyede overvejelser vedrørende sognebåndsløserin-stituttet. Ministeriet henholder sig til anbefalingerne fra arbejdsgruppen, hvor-efter den klassiske form for sognebåndsløsning bibeholdes. Der foretages ioverensstemmelse hermed ikke ændringer i lovforslaget.Der er ingen af høringssvarene, som foreslår, at de parlamentariske rettighederknyttet til sognebåndsløsningen afskaffes.Lovforslagets §§ 1 og 2 svarer på denne baggrund til arbejdsgruppens anbefa-linger.Kombinationsansættelse19 høringssvar støtter principielt muligheden for kombinationsansættelse i ensognemenighed og i en valgmenighed.1 høringssvar kan ikke støtte denne mulighed, mens 10 høringssvar ikke harkommentarer til denne del af rapporten.Til høringssvarene bemærkes, at der med lovforslagetskabes de forudsæt-ningsmæssige rammer, som skal muliggøre, at kombinationsansættelse kanfinde sted. Den praktiske udmøntning af ordningen beror i sidste ende på denvelvilje og fleksibilitet, som er til stede hos henholdsvis den stedlige biskop ogden pågældende valgmenighed.

Der er ikke med kombinationsansættelse tale om, at der skabes en ny stillings-kategori. Der skabes alene mulighed for, at en præst kan være delt i forhold tilsit ansættelsessted, sådan at præsten samtidig kan være præst i en valgmenig-hed og i en sognemenighed.Der tillægges ikke med kombinationsansættelse den stedlige biskop nye kom-petencer, ud over hvad der allerede følger af den almindelige ledelsesret. Lov-forslaget medfører overordnet set en afklaring af nogle forhold i relation til detansættelsesretlige område, hvilket vil være til gavn for den præst, som kombi-nationsansættes.Kombinationsansættelse er ikke en tvangsmæssig ordning, men en ordning,hvor gennemførelsen af den konkrete ansættelse forudsætter, at både sogne-menigheden, valgmenigheden og biskoppen ønsker at ansætte den pågældendei en kombinationsansættelse. En biskop vil ikke kunne påtvinge en valgmenig-hed en præst, som menigheden ikke ønsker, ligesom sognemenighedens kalds-ret ikke berøres af forslaget.Lovforslagets § 3 svarer til arbejdsgruppens anbefaling.Brug af folkekirkens kirker17 høringssvar støtter de foreslåede ændringer.2 høringssvar mener, at evangelisk-lutherske frimenigheders skal have et rets-krav på fast brug af kirken og tilsvarende at medlemmer af evangelisk-lutherske frimenigheder bør have retskrav på brug af kirken til begravelse ogvielse.11 høringssvar har ikke bemærkninger til denne del af rapporten.I § 14 i bestyrelses- og brugsloven er det fastsat, at biskoppen kan tillade, at enevangelisk-luthersk frimenighed får adgang til fast brug af en kirke til gudstje-nester og kirkelige handlinger. Forudsætningen herfor er blandt andet, at fri-menighedens forhold i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles til rådighed,og at menighedens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menighedersbrug af kirken.Der er således ikke et egentligt retskrav i henhold til § 14, idet biskoppen i hverenkelt situation efter forhandling med menighedsrådet skal vurdere og skønne,at frimenighedens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menighedersbrug af kirken. Der er således tale om en afvejning mellem på den ene side hen-synet til sognemenigheden og på den anden side hensynet til frimenigheden.Såfremt betingelserne i § 14 er opfyldt, bør biskoppen som hovedregel givetilladelse til frimenighedens brug af kirken, medmindre ganske særlige forholdgør sig gældende. Disse særlige forhold skal anføres som begrundelse, hvisbiskoppen meddeler afslag.Udkastet til lovforslag indeholder– i overensstemmelse med anbefalingerne fraarbejdsgruppen – ikke forslag om ændring af den nugældende retstilstand,hvorefter de evangelisk-lutherske frimenigheder ikke har et retskrav på at fåkirken overladt til fast brug, og hvor der således skal foretages en afvejningmellem på den ene side hensynet til sognemenigheden og på den anden side

hensynet til frimenigheden. Ministeriet har medtaget ovennævnte forhold ved-rørende biskoppens afvejning, herunder begrundelse i tilfælde af, at der med-deles afslag på en ansøgning om, at få stillet kirken til rådighed, i bemærknin-gerne til lovforslagets § 4.Lovforslagets § 4 svarer til arbejdsgruppens anbefaling.Høringstidspunktet1 af høringssvarene anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at høringen har fundetsted på et tidspunkt, hvor det er de gamle menighedsråd, der skal forholde sigrapporten, og ikke de nye menighedsrådsmedlemmer, som tiltræder ved kirke-årets start.Ministeriet er opmærksom på denne problemstilling, og ministeriet harovervejet eventuelle uhensigtmæssigheder der måtte opstå i forhold tilhøringsperioden. Ministeriet har imidlertid valgt at gennemføre høringen overrapporten umiddelbart efter afslutningen af arbejdsgruppens arbejde, sådan atde anbefalinger, som arbejdsgruppen er kommet med, kan gennemføres tilgavn for folkekirkens medlemmer, så hurtigt som muligt.Høringsperiodens længde1 af høringssvarene anfører, at svarfristen er urimelig kort.Ministeriet har søgt at skabe nogle tidsmæssige rammer for høringsperiodensådan, at der har været tilstrækkelig tid til, at alle hørte parter har haft mulig-hed for at gøre sig bekendt med rapporten og lovtekstens indhold og i forlæn-gelse heraf udarbejde et eventuelt høringssvar. Høringsperioden har væretfastsat til 4 uger, og ministeriet har i det konkrete tilfælde vurderet, at dettehar været tid nok, henset til rapporten og lovtekstensomfang.Andenpræsteordning2 høringssvar forslår, at andenpræsteordningen genindføres.17 høringssvar tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling om at ordningen ikkegenindføres i den tidligere kendte form. Et af disse høringssvar glæder sig over,at arbejdsgruppen anbefaler, ”at fleksible løsninger i forhold til finansieringmed delvis lokale og delvis private midler tages op ved lejlighed og undersø-ges”.11 høringssvar har ikke bemærkninger til denne del af rapporten.Ministeriet skal henholde sig til arbejdsgruppens anbefalinger og lovforslagetindeholder derfor ikke forslag om en genindførelse.