Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
L 101 Bilag 9
Offentligt
Minihøring Folketingets erhvervsudvalg
L 101 ændringer i markedsføringsloven
Tak for invitationen til at komme her i dag og fremlægge mine tanker omerhvervsministerens forslag om at udvide Forbrugerombudsmandens kompetenceover for finansielle institutioner.Som I måske ved, er jeg professor i forvaltningsret og ikke i markedsføringsret. Såjeg går ud fra, at formålet med at invitere netop mig er at få en mere generelbelysning af de retssikkerhedsmæssige fordele og ulemper, som det foreslåede systemgiver anledning til.Det naturlige sted at starte en sådan diskussion er at se på de bevæggrunde, der låbag, at man i 2002 fraveg markedsføringslovens almindelige ordning og undtog definansielle institutioner fra Forbrugerombudsmandens ellers generelle kompetence.Baggrunden herfor var efter forarbejderne ikke, at der var behov for andremarkedsføringsregler for de finansielle institutter. Pointen var heller ikke, at dernetop på dette område var behov for en særlig sagkundskab, somForbrugerombudsmanden ikke selv besad. Nej, bag lovændringen lå i stedet enbetragtning om, at de finansielle tilsynsmyndigheders og Forbrugerombudsmandensoverlappende kompetence skabte retsusikkerhed, og at der var behov for en klarkompetencefordeling.Hertil kan man sige to ting:For første, at man nok ikke helt kan udelukke, at de problemer, somlovbemærkningerne henviste til, havde en vis sammenhæng med netop de personer,der beklædte de relevante embeder i 2002, og det samarbejdsklima, der var opståetmellem disse personer.I hvert fald benyttede man ikke lejligheden til at fjerne den tilsvarende overlappendekompetence mellem Forbrugerombudsmanden og Radio- og TV-nævnet. Endviderehar lovgivningsmagten efterfølgende introduceret nye overlappende kompetencer iforhold til bl.a. Spillemyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Så jeg tror nok, at man kansige, at lovgivningsmagten i en række andre sammenhænge har anerkendt dettilsynssystem, som foreslås med L 101.For det andet må man ikke tro, at der i dag er en enkel enstrenget kompe-tencefordeling på det finansielle område. Forbrugerombudsmanden kan nemlig
1
anlægge civile sager ved domstolene mod finansielle virksomheder vedrørende netopde markedsføringstiltag, som Finanstilsynet ellers fører tilsyn over for. Og når envirksomhed skal opnå viden om, hvorvidt en given reklame er lovlig, kan dennaturligvis ikke blot afdække på de strafferetlige vinkler. Den må også undersøge, omkampagnen kan resultere i civilretlige sagsanlæg.Allerede i dag er der derfor principielt set en risiko for, at de forskellige myndighedervurderer det selvsamme markedsføringstiltag forskelligt – en risiko, der kun kanundgås ved, at myndighederne hører hinanden og koordinerer deres indsats. Jeg køberderfor ikke helt præmissen bag den kritik af lovforslaget, som I er blevet præsenteretfor fra de finansielle institutioners side.Efter min opfattelse er der ud fra generelle forvaltningspolitiske betragtninger oplagtefordele ved, at Forbrugerombudsmanden igen får almindelig kompetence over for definansielle institutioner.Når man vælger, hvilken myndighed der skal administrere et givent område, læggerman normalt vægt på, hvad der skal reguleres, og ikke hvem der bliver reguleret. Manfordeler altså myndighedsopgaverne efter lov og emne og ikke efter subjekt. Ingenville hævde, at kontrollen med al lovgivning, der regulerer en bank, skal ligge hosFinanstilsynet. Finanstilsynet påser f.eks. ikke, at de finansielle institutioneroverholder arbejdsmiljølovgivningen. Og det ville da heller ikke være en god ide.Det naturlige er, at kompetencen lægges hos den myndighed, der i øvrigt påseroverholdelsen af den pågældende lov. Ved at samle kompetencen vedrørende allesager efter en given lovgivning på ét sted, får man oparbejdet den største ekspertise.Man sikrer en højere grad af ensartethed i retsanvendelsen og dermed en størreretssikkerhed for de berørte borgere og virksomheder. Og man sparer ressourcer, nåralle sager administreres af den myndighed, der via de fleste sager har det størsteforhåndskendskab til praksis. Så allerede derfor giver det god mening at giveForbrugerombudsmanden kompetencen tilbage.Det gælder så meget desto mere, fordi Forbrugerombudsmanden som allerede nævnthar en civilretlig kompetence over for de finansielle institutioner. Det er en underligkonstruktion, at én myndighed behandler de forvaltningsretlige og de strafferetligevinkler på en sag, mens en anden står de for de civilretlige vinkler af samme sag. Vedat lægge alle disse opgaver hos den samme myndighed, får man bedrestyringsmuligheder, ligesom man gør det enklere for både borgerne, virksomheder ogmyndigheder.
2
Hvis I kan følge mig i, at det giver god mening, at Forbrugerombudsmanden skalkunne påse, at også de finansielle virksomheder overholder markedsføringsreglerne,bliver spørgsmålet, om det er et problem, at Forbrugerombudsmanden får dennekompetence, uden at man samtidig ophæver Finanstilsynets kompetence. Elleranderledes udtrykt: Giver et system med overlappende kompetencer anledning tilretssikkerhedsmæssige betænkeligheder? Eller er det i øvrigt noget rod ud fra ud fraalmindelige forvaltningsorganisatoriske betragtninger?På de fleste retsområder er et system med overlappende kompetencer næppe enanbefalelsesværdig måde at organisere forvaltningen på. Et sådant system kan væreressourcekrævende og kan resultere i divergerende praksis mellem de tomyndigheder. Endvidere kan det undertiden resultere i en slags konkurrence om attage sagerne op, ligesom det i andre tilfælde kan lede til passivitet ud fra enbetragtning om, at også andre har ansvaret. Endelig kan det – som vi har set ihøringssvarene – gøre det mere vanskeligt for de berørte virksomheder at få en klarfremadrettet vejledning om, hvad der vil være lovligt at gøre.Uden for forbrugerbeskyttelsesområdet finder man da heller ikke mange eksemplerpå overlappende kompetencer.Når det er sagt, har jeg imidlertid svært ved at se, at der skulle være retssik-kerhedsmæssige problemer ved L 101. Vi har jo ikke at gøre med sociale klienter,som har et særligt behov for et enkelt system, hvor man kan afklare alle spørgsmål pået borgercenter. Vi taler om virksomheder af en vis størrelse, der må være bekendtmed, at lovligheden af deres markedsføringstiltag både i dag og efter en eventuel gen-nemførelse af L 101 påses af to myndigheder. Og hvis der undtagelsesvist måtteopstå tvivl herom, har myndighederne en vejledningspligt efter FVL § 7.Evt. retssikkerhedsmæssige problemer vil derfor alene bestå i en usikkerhed medhensyn til, om tilkendegivelser fra den ene af de to myndigheder nu udgør helesandheden, eller om det tillige vil være nødvendigt at indhente den andenmyndigheds vurdering.Som jeg allerede har nævnt, er denne usikkerhed allerede indbygget i det nuværendesystem. De koordinationsspørgsmål, som følger af en dobbeltkompetence, er medandre ord ikke en særlig følge af lovforslaget, men noget, der som også være der, hvisFolketinget afviser at forøge Forbrugerombudsmandens kompetence.For det andet mindskes problemet af lovforslagets tilkendegivelser af, at de tomyndigheder skal fortsætte med arbejde tæt sammen, og at Forbrugerombudsmandeni hvert ikke strafferetligt vil reagere over for tilfælde, hvor en virksomhed handler
3
efter tilkendegivelse fra Finanstilsynet. Der er ingen grund til at frygte, at dettesamarbejde ikke vil kunne virke efter hensigten. Myndighederne er jo vant til atkoordinere deres udmeldinger til virksomhederne. Og de vil som sagt være nødt til atforsætte samarbejdet, uanset om lovforslaget gennemføres, eller den gældenderetstilstand videreføres.For det tredje findes der som allerede nævnt tilsvarende overlappende kompetencer iforholdet mellem Forbrugerombudsmanden og andre specielle tilsynsmyndigheder,uden at dette mig bekendt har givet anledning til problemer. Der er ingenholdepunkter for at tro, at sådanne problemer nemmere skulle kunne opstå i forholdtil netop finansielle institutioner.Endelig for det fjerde er der grund til, at både Forbrugerombudsmanden ogFinanstilsynet er inde over den pågældende type sager, som de hver især kan tilførederes respektive kompetence.Så alt i alt vil jeg anbefale udvalget at støtte op omkring forslaget. For mig er det detnuværende system og ikke det, der foreslås med L 101, der udgør den størsteanomali. Efter min bedømmelse vil lovforslaget øge forbrugerbeskyttelsen ogsamtidig sikre virksomhederne rimelige arbejdsvilkår.
4
