Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
L 101 Bilag 2
Offentligt
10. januar 2013
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring afmarkedsføringsloven, retsplejeloven, lov om finansiel virksomhed oglov om betalingstjenester og elektroniske penge (Styrkelse af Forbru-gerombudsmandens processuelle beføjelser og håndhævelsesbeføjel-ser i forhold til finansielle virksomheder m.v. samt styrkelse af be-skyttelsen af børn og unge i forbindelse med markedsføring af alko-hol).1. IndledningLovforslaget har været sendt i høring i to dele.Med lovforslagets første del foreslås det, at Forbrugerombudsmandensbeføjelser i forhold til finansielle virksomheder udvides, så Forbrugerom-budsmanden fremover får mulighed for at anvende markedsføringslovensregler om vildledning og købsopfordringer i forhold til finansielle virk-somheder.Forbrugerombudsmanden får endvidere mulighed for at behandle sagervedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser om pris- og risiko-oplysninger for finansielle ydelser udstedt i medfør af lov om finansielvirksomhed.Det foreslås endvidere, at beskyttelsen af børn og unge styrkes ved atpræcisere, at markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke måindeholde billeder eller omtale af eller henvisninger til rusmidler, herun-der alkohol.Endelig foreslås det, at Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelserudvides, dels ved at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at an-lægge individuelle erstatningssager og for at udstede administrative bøde-forelæg, dels ved at udvide Forbrugerombudsmandens adgang til at givemøde i retten ved sine medarbejdere.Med lovforslagets anden del forslås det, at Forbrugerombudsmanden vilkunne påbyde erhvervsdrivende, herunder finansielle virksomheder m.fl.,og andre der driver erhvervsvirksomhed, at give deres kunder de oplys-ninger, der er nødvendige for, at de kan gøre et krav gældende inden engiven forældelsesfrists udløb. Dermed skabes der en større sikkerhed for,
at kunder, der måske ikke har kendskab til reglerne eller er bevidste om,at de har et krav, bliver opmærksomme på, at de skal reagere inden for-ældelsesfristens udløb.Forslagets første del er sendt i høring den 3. oktober 2012 hos 183 orga-nisationer og myndigheder mv. med høringsfrist den 6. november 2012.Anden del af lovforslaget er sendt i høring den 13. november 2012 medhøringsfrist den 19. november 2012.Der er modtaget svar fra i alt 49 organisationer og myndigheder mv., her-af 35 svar med indholdsmæssige bemærkninger fra organisationer ogmyndigheder mv.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.2. Generelle bemærkningerForbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet og Foreningen af Sø- og Han-delsrettens sagkyndige dommere støtter overordnet hele 1. del af lovfors-laget.Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at de foreslåede ændringervil indebære en styrkelse og effektivisering af Forbrugerombudsmandenstilsynsvirksomhed.Forbrugerrådet, LO, CO-industri og Alkohol & Samfund støtter 2. del aflovforslaget.Advokatrådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Byggeri,Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Medier, Finansrådet, Landbrug& Fødevarer, Realkreditforeningen og Realkreditrådet finder det stærktkritisabelt, at høringsfristen på 2. del af lovforslaget i realiteten udelukkeren nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmateria-let.Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Finansrådet, Håndværks-rådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen og Realkreditrådetmener ikke, at 2. del af lovforslaget bør fremsættes.
2
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet mener endvidere, atder bør nedsættes en arbejdsgruppe, der analyserer forslaget om informa-tionspligt om forældelse nærmere.Sø- og Handelsretten anfører, at det bør overvejes, om de sager, som For-brugerombudsmanden anlægger med hjemmel i lov om finansiel virk-somhed også skal være omfattet af Sø- og Handelsrettens kompetence påsamme måde som i sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og an-vendelse af markedsføringsloven eller lov om betalingstjenester og elek-troniske penge har væsentlig betydning for vurderingen af sagen. Bag-grunden for forslaget er, at der ifølge Sø- og Handelsretten er stor forskelpå, om det er byretterne eller Sø- og Handelsretten, der behandler en sag.Byretten har fx ikke pligt til at lade sagkyndige dommere medvirke oggør i praksis meget sjældent brug af denne mulighed.De Samvirkede Købmænd (DSK), Finansrådet og Realkreditforeningen,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forsikring &Pension, HO-RESTA, Håndværksrådet, Realkreditrådet og Foreningen af Sø- og Han-delsrettens sagkyndige dommerekan tilslutte sig Sø- og Handelsrettenshøringssvar på dette punkt.Dansk Erhverv og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark anfører ideres høringssvar, at fremtidige straffesager efter markedsføringslovenbør føres tilbage til Sø- og Handelsretten, som det var før ændringen i2007, for at sikre den nødvendige faglige indsigt i markedsføringsforhold,som hverken landsret eller byret ifølge de to høringsparter har den for-nødne ekspertise i.KommentarDet følger af retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 2, at civile sager kan an-lægges ved Sø- og Handelsretten, hvis Forbrugerombudsmanden er partog anvendelsen af lov om markedsføring eller lov om betalingstjenesterog elektroniske penge har væsentlig betydning for vurderingen af sagen.Sø- og Handelsretten behandler derimod ikke generelt straffesager, her-under straffesager efter markedsføringsloven eller lov om betalingstjene-ster eller sager om anvendelsen af lov om finansiel virksomhed. Denneændring af Sø- og Handelsrettens kompetence blev gennemført med dom-stolsreformen i 2007 i forbindelse med, at byretten blev 1. instans i allestraffesager, herunder nævningesager, og var en væsentlig følge af, at3
den direkte appel fra Sø- og Handelsretten til Højesteret blev bevaret,idet skyldspørgsmålet i straffesager ikke kan prøves i Højesteret.For så vidt angår forslaget om at udvide Sø- og Handelsrettens kompe-tence i civile sager til også at omfatte lov om finansiel virksomhed be-mærkes, at regeringen har nedsat et udvalg for bedre og mere effektivbehandling af civile sager. Justitsministeriet har oplyst, at ovennævnteforslag vil indgå i udvalgets overvejelser.3. Bemærkninger til konkrete emnerHøringssvarene vil blive kommenteret med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1 Udvidelse af Forbrugerombudsmandens beføjelser i forhold til fi-nansielle virksomheder3.2 Styrkelse af beskyttelsen af børn og unge i forhold til markedsfø-ring af rusmidler (herunder alkohol)3.3 Udvidelse af Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser3.3.1 Individuelle erstatningssøgsmål3.3.2 Administrative bøder3.3.3 Rettergangsfuldmægtige – Forbrugerombudsmandens ad-gang til at give møde i retten3.4 Forbrugerombudsmandens adgang til at påbyde den erhvervsdri-vende at oplyse om forældelse3.1. Udvidelse af Forbrugerombudsmandens beføjelser i forhold tilfinansielle virksomheder (forslagets § 1, nr. 2 og § 3, nr. 1)Advokatsamfundet, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, DanskeReklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB), Forbruger-ombudsmanden, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer støtter udvidel-sen af Forbrugerombudsmandens beføjelser i forhold til finansielle virk-somheder.Finansrådet og Realkreditforeningen (Foreningerne), Realkreditrådet ogDanskeReklame-ogRelationsbureauersBrancheforening(DRRB)anfører, at de finder det betænkeligt ud fra en retssikkerheds-mæssig betragtning, at man nu indfører et dobbelttilsyn på det finansielleområde.Foreningerne anfører endvidere, at det bliver svært for virksomhederneog forbrugere at vide, til hvem man skal rette sine forespørgsler. De på-4
peger, at det efter deres opfattelse er i strid med almindelig anerkendtforvaltningspraksis at udstyre to uafhængigt fungerende offentlige til-synsmyndigheder med kompetence inden for samme regelsæt.Foreningerne anfører endvidere, at hvis man fra regeringens side fasthol-der ønsket om at etablere et dobbelttilsyn, bør man ifølge Foreningernesom minimum sikre, at der etableres retningslinjer for samarbejdet mel-lem myndighederne.Realkreditrådet anfører, at de finder det uacceptabelt, at Forbrugerom-budsmanden fremover har mulighed for at politianmelde en virksomhedselv i tilfælde, hvor Finanstilsynet/Det finansielle virksomhedsråd ikkehar fundet det nødvendigt.Forbrugerombudsmanden anfører, at den foreslåede ændring vil betyde,at ensartede forhold – i modsætning til i dag – vil kunne behandles samti-digt og af samme myndighed, hvilket vil medføre en mere effektiv oghensigtsmæssig ordning både ud fra en ressourcebetragtning og ud fra enlighedsgrundsætning.Ifølge Forsikring &Pensionbør det fremgå klarere af lovforslaget, hvadder nu nødvendiggør de foreslåede ændringer.Forsikring& Pension efter-lyser endvidere en nærmere stillingtagen til den tilsigtede grænseflademellem de to myndigheders kompetencer og samarbejde, fx hvordan detsikres, at der ikke hos Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet opstårforskellig praksis i behandlingen af enslydende bestemmelser i de to side-stillede regelsæt.KommentarerFormålet med forslaget er at ligestille reguleringen af finansielle virk-somheder med ikke-finansielle virksomheder på det strafferetlige område,således at markedsføringslovens § 3 om vildledning, § 12a om købsop-fordringer og § 14a om kreditaftaler også finder anvendelse på finansiel-le virksomheder.Det vil styrke Forbrugerombudsmandens muligheder for at føre tilsynmed de finansielle virksomheder for så vidt angår strafbare overtrædelseraf markedsføringsloven. Samtidig bevarer Finanstilsynet uændret sinekompetencer som specialmyndighed på det finansielle område.
5
Forbrugerombudsmanden fører som udgangspunkt et generelt tilsyn eftermarkedsføringsloven over for alle typer erhvervsdrivende, herunder fxfinansieringsselskaber. På en lang række områder med særregulering,hvor en specialmyndighed fører tilsyn, sker der således allerede i dagkoordinering mellem Forbrugerombudsmanden og specialmyndigheden.Det gælder bl.a. i forhold til Spillemyndigheden og Radio- tv-nævnet.På det finansielle område har det omvendt været Finanstilsynet alene,der har haft kompetence til at føre tilsyn med de strafbare markedsfø-ringsretlige overtrædelser.Med den foreslåede ændring vil ensartede forhold på tværs af virksom-hedstyper - i modsætning til nu -kunne behandles samtidigt og af sammemyndighed. Lovforslaget indebærer således, at de omhandlede straffebe-stemmelser i markedsføringsloven, som i vidt omfang er baseret på EU-regler, hvor der ikke sondres mellem finansielle og ikke-finansielle virk-somheder, vil finde anvendelse på begge typer af virksomheder. Forsla-get er både ud fra en ressourcebetragtning og en lighedsgrundsætningmere effektiv og hensigtsmæssig end den nuværende ordning.Finanstilsynet vil imidlertid fortsat have hovedansvaret for at føre tilsynmed finansielle virksomheders overholdelse af den finansielle lovgivning,da de besidder en sektorspecifik viden om de finansielle virksomheder.Det nævnes i flere høringssvar, at det er afgørende, at der vil ske en til-strækkelig koordinering af samarbejdet mellem de to tilsynsmyndigheder.Der eksisterer allerede i dag en samarbejdsaftale, hvor der sker koordi-nering i konkrete sager, så det sikres, at der er en ensartet fortolkning afreglerne, og at finansielle og ikke-finansielle virksomheder ikke behand-les forskelligt.Hvis en virksomhed har indrettet sig i henhold til en tilkendegivelse fraen anden myndighed om en bestemt retstilstand, anser Forbrugerom-budsmanden virksomheden for at være i god tro. I sådanne tilfælde vilForbrugerombudsmanden derfor af retssikkerhedsmæssige årsager ikkestrafforfølge virksomheden for handlinger, som virksomheden har foreta-get i tillid til denne tilkendegivelse.Det fremgår allerede af lovbemærkningerne, at det forudsættes, at der eret tæt samarbejde og koordinering mellem de to tilsyn. Forbrugerom-budsmanden og Finanstilsynet skal således orientere hinanden om de6
sager, der tages op mod finansielle virksomheder, for at sikre at de ikkesamtidig behandler en sag mod en finansiel virksomhed.3.2 Styrkelse af beskyttelsen af børn og unge i forhold til markedsfø-ring af rusmidler (herunder alkohol) (forslagets § 1, nr. 3, 4 og 8)Alkohol & Samfund, Børnerådet, Danske Medier, DI, Forbrugerom-budsmanden, Forbrugerrådet og Vin og Spiritus Organisationen i Dan-mark (VSOD)støtter forslaget.Alkoholreklamenævnet, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv og DRRBanfører, at de er enige i hensigten bag forslaget, der skal sikre, at alkohol-holdige drikkevarer ikke markedsføres over for børn og unge.Alkohol & Samfund anfører dog, at mange elementer i lovforslaget berorpå et skøn, og at det derfor er vigtigt, at det fremgår, at beskyttelseshen-synet tillægges størst betydning i vurderingen. Dette gælder særligt vedmarkedsføring i det offentlige rum, uanset om markedsføringen er målret-tet børn og unge.Alkoholreklamenævnet, Bryggeriforeningen, DRRB, DI, HORESTA ogVSOD anfører endvidere, at Alkoholreklamenævnets virksomhed børbeskrives i lovbemærkningerne, idet det har betydning for den fremtidigepraksis vedrørende håndhævelsen af såvel Nævnets hidtidige forbud, sommarkedsføringslovens foreslåede forbud mod markedsføring af alkoholoverfor børn og unge. Ligeledes bør den samarbejdsaftale mellem For-brugerombudsmanden og Nævnet der blev indgået i 2008 beskrives nær-mere i lovbemærkningerne.Bryggeriforeningen og Danske Medieranfører endvidere, at erhvervsdri-vende i medfør af markedsføringslovens § 1 skal udvise særligt hensynved alkoholreklamer, uanset at de ikke er særligt målrettet børn og unge,hvis reklamen vises på offentlige steder, hvor der navnlig færdes børn ogunge. De mener derfor, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at derikke menes offentlige steder som fx tog, metro, bus og disses overfladersamt tilhørende stationer og holdepladser samt andre offentlige pladser,hvor der både færdes børn og voksne.Danske medier har særligt hæftet sig ved henvisningen til de sociale me-dier på internettet. Ifølge Danske Medier er det uklart, hvilke sociale me-dier, der henvises til. Sociale medier som Facebook eller Youtube er ge-nerelt ikke målrettet børn, men har mange børn og unge som brugere. De7
opfordrer derfor til, at afsnittet om markedsføring i det offentlige rumudgår af bemærkninger, alternativt at det præciseres, at der alene er taleom websites, der har børn og unge som deres primære målgruppe.DRRB og Bryggeriforeningen anfører, at det bør præciseres nærmere,hvordan forbuddet mod alkoholreklamer på hjemmesider, der henvendersig til børn og unge, skal håndteres i praksis, fx ved at stille krav om brugaf aldersfiltre.Børnerådet anfører, at de gerne havde set, at forslaget tog højde for detfaktum, at børn og unge ikke kun eksponeres for reklamer, der er målret-tet dem, men i vid udstrækning også møder reklamer i det offentlige rum.Det gælder ifølge Børnerådet især i sportssammenhænge, hvor der ofteses reklamer for alkohol på stations og på sportsudøvernes dragter. For-buddet bør derfor ifølge Børnerådet omfatte al markedsføring, som børnog unge med rimelighed kan forventes at blive eksponeret for.Cult anfører, at de finder, at lovforslagets § 1, stk. 4, er i strid med direk-tivet om urimelig handelspraksis.1Det skyldes, at formålet med forslageter at indføre et totalforbud mod markedsføring af alkohol rettet mod børnog unge under 18 år. Cult henviser til, at EU-domstolen flere gange harfastslået, at direktivet er udtryk for totalharmonisering, og at medlems-landene ikke må indføre forbud, som ikke fremgår af direktivet, hvilketdet foreslåede forbud ikke gør.DRRB anfører, at de mener, at de regler, der gælder allerede i dag (mar-kedsføringsloven § 8, stk. 2, samt Alkoholreklamenævnets retningslinjer)udgør en tilstrækkelig beskyttelse. DRRB anfører endvidere, at det børpræciseres, at sponsorater og bryggeriers logoer som udgangspunkt ikkeer markedsføring målrettet børn.De samvirkende købmænd (DSK) anfører, at den nuværende formuleringi lovbemærkningerne kan medføre tvivl om, hvorvidt sponsorater vil væ-re i strid med bestemmelsen og opfordrer på den baggrund til, at det præ-ciseres, at bestemmelsen ikke vil bringe brugen af sponsorater i fare.Forbrugerombudsmanden anfører, at den foreslåede bestemmelse vil letteForbrugerombudsmandens tilsyn med bestemmelsen. Forbrugerombuds-1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimeligehandelspraksis over for forbrugere på det indre marked.8
manden påpeger dog, at der er behov for, at det i bemærkningerne til be-stemmelsen præciseres, hvornår en erhvervsdrivendes markedsføring,særligt i forhold til markedsføring på internettet, kan anses for at rette sigmod børn og unge.Der bør ifølge Forbrugerombudsmanden endvidere tages stilling til, hvil-ken betydning det har for vurderingen af en hjemmesides målgruppe, atder på hjemmesiden benyttes et aldersfilter til at afskære børn og unge fraat få adgang. Det bør på den baggrund anføres i bemærkningerne, at denerhvervsdrivende har pligt til løbende at anvende de bedst mulige tekni-ske foranstaltninger til at kontrollere alderen på brugeren for at sikre, atdet udelukkende er unge over 18 år, der udsættes for markedsføringen.Forbrugerrådet anfører, at den foreslåede formulering medfører en utilsig-tet lempelse af bestemmelsen i forhold til gældende ret, da den efter For-brugerrådets opfattelse udelader ”indirekte opfordringer” til anvendelse afrusmidler, som i dag er omfattet af den gældende § 8, stk. 2.Forbrugerrådet anfører endvidere, at de ofte oplever problemer i forholdtil målgruppen for et givent markedsføringstiltag jf. formuleringen ”mar-kedsføring rettet mod”. Det forekommer jævnligt, at fx børn og unge eks-poneres for markedsføring af alkohol, selvom de ikke er en del af dendefinerede målgruppe. Det kan forekomme i det offentlige rum, fx gen-nem reklamer på busstoppesteder, bygninger og i busser og tog, hvorbørn og unge ofte færdes.Ifølge Forbrugerrådet er det derfor nødvendigt at se på, ikke blot den de-finerede eller tiltænkte målgruppe for et markedsføringstiltag, men ogsåden reelle modtagerkreds. Forbrugerrådet henviser i den anledning tilAlkoholreklamenævnets retningslinjer, som fastslår, at markedsføring afalkoholholdige drikkevarer aldrig må finde sted i medier, hvor over 30pct. af publikum er, eller med rimelighed vurderes at være, børn og unge.Endelig anfører Forbrugerrådet, at de mener, at der med lovforslaget ersket en præcisering af, at ”børn og unge”-begrebet omfatter personer optil 18 år. De finder derfor anledning til at bemærke, at der i Alkoholre-klamenævnet arbejdes med en mere flydende grænse, således at personerover 18 år også kan betragtes som børn og unge efter nævnets praksis.
9
KommentarerFlere høringssvar påpeger, at det bør nævnes i bemærkningerne, at derikke med lovforslaget tilsigtes ændringer i Alkoholreklamenævnets virke.Alkoholreklamenævnet fungerer som et meget fint samarbejde mellemerhvervs- og forbrugerinteresser, og Nævnet er i stand til at håndteremange af de sager der opstår i forhold til markedsføring af alkohol overfor børn og unge. Det er ikke tanken, at der skal ændres ved denne prak-sis. Det kan imidlertid konstateres, at det i en række grove overtrædelserikke er tilstrækkeligt, at Alkoholreklamenævnet udtaler kritik. Det er detilfælde, som reglerne i markedsføringsloven skal samle op på. Den fore-slåede præcisering vil lette Forbrugerombudsmandens tilsyn med be-stemmelsen over for erhvervsdrivende, der benytter alkohol eller andrerusmidler som virkemiddel i markedsføringen.Der er endvidere flere høringssvar, der anfører, at der er behov for, atdet i bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 3, præciseres, hvornåren erhvervsdrivendes markedsføring - særligt i forhold til markedsføringpå internettet - kan anses for at rette sig mod børn og unge under 18 år.Formålet med bestemmelsen er, at markedsføringen på en hjemmeside fxvil blive anset for at rette sig mod børn og unge, og dermed være omfattetaf den foreslåede § 8, stk. 3, hvis hjemmesiden ”i sig selv eller qua mar-kedsføringen af hjemmesiden eller centrale produkter fra hjemmesidensærligt henvender sig til børn og unge”. Bestemmelsen omfatter såledesikke reklamer på metrostationer, ved busstoppesteder og på stadions mv.Det samme gælder reklamer på fx Facebook og You Tube, da disse socia-le medier ikke primært retter sig mod børn og unge. Det afgørende vilsåledes være, om reklamerne bliver vist på et sted, der er indrettet særligttil børn og unge, fx skoler og fritidsklubber mv. Dette vil blive præcisereti lovbemærkningerne. Denne sondring gør sig ligeledes gældende i for-hold til sponsorater.Der er endvidere flere høringssvar, der anfører, at brugen af aldersfiltretil at afskære børn og unge fra at få adgang bør fremgå af lovbemærk-ningerne.I praksis ses der forskellige eksempler på, at erhvervsdrivende benytter etaldersfilter til at afskære børn og unge fra at få adgang til den pågælden-de hjemmeside. Det følger af retspraksis, at sådanne filtre kan indgå iden samlede vurdering af, om en hjemmeside retter sig mod børn og un-ge.Filtre, hvor der ikke foretages en eller anden form for kontrol af de af-givne oplysninger, kan efter regeringens opfattelse kun tillægges en be-10
grænset betydning. I UfR.2005.2250S fastslog Sø- og Handelsretten såle-des, at en informationsboks, som forbrugeren alene skulle klikke ”ok” tilfor at få adgang til den udbudte tjenesteydelse, og hvoraf det fremgik, atbrugeren ikke måtte være under 18 år, ikke havde nogen værdi, når manblot kunne klikke videre, selvom man var under 18 år.Et aldersfilter, hvor man f.eks. blot skal indtaste sin fødselsdato eller sva-re ”ja” eller ”nej” til, om man er over 18 år, men hvor der ikke sker no-gen yderligere kontrol af oplysningerne, vil således normalt ikke væretilstrækkeligt til at antage, atden pågældende hjemmeside ikke retter sigmod børn og unge.Dette vil komme til at fremgå af lovbemærkningerne.Endelig henviser et enkelt høringssvar til, at bestemmelsen anses for atvære i strid med direktivet om urimelig handelspraksis.Det er regerin-gens opfattelse, at bestemmelsen falder uden for direktivers anvendelses-område, idet det fremgår af direktivets art. 3 (3), at direktivet ikke berø-rer nationale bestemmelser vedrørende produkters sundheds- og sikker-hedsmæssige aspekter. Det fremgår endvidere af præamblens 9. betragt-ning, at ”medlemsstaterne vil således kunne opretholde eller indføre re-striktioner og forbud vedrørende handelspraksis, der er begrundet i hen-synet til forbrugernes sundhed og sikkerhed på deres område, uansethvor den erhvervsdrivende er etableret, f.eks. i forbindelse med alko-hol…”Da forbuddet mod markedsføring af alkohol over for børn og unge under18 år netop indføres af hensyn denne gruppes sundhed og sikkerhed vedat beskytte den mod unødig eksponering af alkohol i en for tidlig alderfalder den foreslåede bestemmelse uden for direktivets anvendelsesområ-de.3.3. Udvidelse af Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser3.3.1. Individuelle erstatningssøgsmål (forslaget § 1, nr. 5)Dansk Erhverv støtter forslaget, men anfører, at bemærkningerne børpræciseres, således at det fremgår, at der ved Forbrugerombudsmandensvurdering af, om adgangen til at anlægge en individuel erstatningssagogså skal indgå hensynet til erhvervsdrivende.Danske Reklame- og Relationbureauers Brancheforening (DRRB) anfø-rer, at Forbrugerombudsmanden allerede i dag kan optræde som gruppe-repræsentant på vegne af et (større) antal forbrugere med ensartede krav.11
Det er ikke en naturlig opgave for Forbrugerombudsmanden at føre indi-viduelle erstatningssager for enkeltpersoner.Forbrugerombudsmanden anfører, at han er blevet opmærksom på, athåndhævelsesbeføjelserne efter betalingstjenestelovens § 97 synes at væ-re utilstrækkelige, bl.a. i de tilfælde hvor en virksomhed ikke vil følge enkendelse fra Pengeinstitutankenævnet eller Teleankenævnet om fx indsi-gelsesretten ved uautoriserede betalinger m.v. eller de forbrugerbeskyt-tende ansvars- og hæftelsesregler i betalingstjenesteloven. Sådanne sagervil ofte rejse spørgsmål om tilbagebetaling eller erstatning, og i disse til-fælde vil påbudsbestemmelsen i § 97 efter Forbrugerombudsmandensopfattelse formentlig ikke være tilstrækkelig.Det bør derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse overvejes atgive Forbrugerombudsmanden mulighed for at rejse sager om tilbagesøg-ning og erstatning ved domstolene i lighed med bestemmelsen i § 348 ilov om finansiel virksomhed og den foreslåede bestemmelse i markedsfø-ringslovens § 27. Hermed vil der mere effektivt kunne følges op på afgø-relserne i Pengeinstitutankenævnet og Teleankenævnet i sager om anven-delse af betalingsinstrumenter, som Forbrugerombudsmanden fører tilsynmed.Præsidenten for Sø- og Handelsretten støtter, at Forbrugerombudsmandenfår mulighed for at anlægge individuelle erstatningssager efter markeds-føringslovens § 20, stk. 2-4, og bemærker, at sådanne sager som hovedre-gel vil skulle anlægges ved Sø- og Handelsretten.Realkreditrådet mener, at forbrugere er langt bedre stillet ved at få be-handlet erstatningskrav ved de private ankenævn, som er hurtigere ogmere effektive end domstolene. Realkreditrådet er tøvende over for atgive Forbrugerombudsmanden mulighed for at anlægge individuelle er-statningssager ved domstolene og foreslår, at det som altovervejende ho-vedregel først sker, hvis forbrugeren ikke har fået medhold ved et anke-nævn.KommentarerEt høringssvar foreslår, at bemærkninger til lovforslaget bør præciseres,således at det fremgår, at der ved Forbrugerombudsmandens vurderingaf, om adgangen til at anlægge individuel erstatningssag også skal indgåhensynet til erhvervsdrivende.12
Hertil kan anføres, at der ikke i markedsføringslovens § 28 om erstat-ningssøgsmål er et tilsvarende krav om, at hensynet til erhvervsdrivendeskal indgå i Forbrugerombudsmandens vurdering. Det vil derfor kunnegive anledning til fortolkningstvivl, hvis et sådant krav kommer til atfremgå af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse. Dertil kom-mer, at det følger af markedsføringslovens § 22, at Forbrugerombuds-manden fører tilsyn med markedsføringslovens reglernavnligunder hen-syn til forbrugerne.Det bliver endvidere anført, at forbrugere er langt bedre stillet ved at fåbehandlet erstatningskrav ved de private ankenævn, som er hurtigere ogmere effektive end domstolene, og det foreslås, at det der som altoverve-jende hovedregel først bliver anlagt individuelle erstatningssager, hvisforbrugeren ikke har fået medhold ved et ankenævn.På det finansielle område, hvor Forbrugerombudsmanden allerede i daghar mulighed for at anlægge individuelle erstatningssøgsmål, anlæggesder som overvejende hovedregel først individuelle erstatningssøgsmål,hvis forbrugeren ikke har fået medhold ved et privat ankenævn. Der vildog være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lade en sag be-handle ved et privat ankenævn. Det vil fx være tilfældet, hvor alt pegerpå, at virksomheden ikke vil efterleve ankenævnets afgørelse.Endelig bliver det anført, at håndhævelsesbeføjelserne efter betalingstje-nestelovens § 97 synes at være utilstrækkelige, da sådanne sager vil ofterejse spørgsmål om tilbagebetaling eller erstatning, og at påbudsbe-stemmelsen i § 97 formentlig ikke vil være tilstrækkelig. Der vil på denbaggrund blive tilføjet en bestemmelse til lovforslaget der ændrer beta-lingstjenestelovens § 97, således at Forbrugerombudsmanden fremoverkan anlægge retssager på baggrund af bestemmelsen.3.3.2. Administrative bøder (forslagets § 1, nr. 9)Advokatrådet finder ikke, at der knytter sig afgørende retssikkerheds-mæssige betænkeligheder ved forslaget og tilslutter sig derfor forslaget.Dansk Erhverv finder, at det er positivt for virksomhederne med en smi-digere forretningsgang, der kan slutte sagerne hurtigt, nemlig så snartForbrugerombudsmanden og virksomheden er blevet enige.Dansk Erhverv er dog betænkelig ved lovforslagets begrænsede mulighe-der for at udøve skøn over bødens størrelse, da det ikke vil være hverken13
muligt eller hensigtsmæssigt at opstille et præcist bødekatalog. Hvis detgøres for vanskeligt at lave et skøn, vil muligheden for administrativebøder ikke blive brugt ret mange gange.Dansk Erhverv er imod, at man i mangel af en klar praksis anlægger ”etpassende antal prøvesager”, idet det ikke skal være en prioritet for embe-det at afklare retspraksis på områder af så ringe praktisk betydning, at derikke endnu er en fast praksis.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening og DanskeMedier tilslutter sig ønsket om en hurtigere sagsbehandling, men finder,at bemyndigelsen til at udsted administrative bødeforlæg alene bør gives,hvor der foreligger en meget klar praksis og ikke mindst bredt kendskabtil bødeudmålingens størrelse og beregning. Dette er alene tilfældet vedovertrædelser af spam-forbuddet i § 6, hvor antallet af sager og en klar ogoffentliggjort beregningsmodel har medført, at der ikke er tvivl om sank-tionsniveauet. Danske Medier kan derfor kun tilslutte sig, at bestemmel-sen finder anvendelse på overtrædelser af spam-forbuddet.Forbrugerombudsmandenanfører, at relativt mange sager om strafbelagteovertrædelser af markedsføringsloven kan afsluttes med administrativebøder. Der er mange eksempler på, at erhvervsdrivende har erkendt detstrafbare forhold og erklæret sig villig til at betale en bøde. Men i dagskal også tilståelsessager overgives til politiet (anklagemyndigheden).Det er uhensigtsmæssigt for både anklagemyndigheden og Forbrugerom-budsmanden, men også for de erhvervsdrivende, som er rede til at afslutteen sag med en bødevedtagelse.Landbrug og Fødevarer finder, at udstedelsen af administrative bødefore-læg grundlæggende er forbundet med retssikkerhedsmæssige forringelserfor borgere og virksomheder, idet en administrativ bøde fx ikke betragtessom en afgørelse og derfor ikke kan påklages til en overordnet myndig-hed. Det er derfor nødvendigt med et klart katalog over bødeniveauet,således at modtageren af et bødeforelæg har mulighed for at gøre sig be-kendt med, hvordan en konkret overtrædelse straffes.KommentarerDet anføres i høringssvarene, at udstedelse af administrative bøder erforbundet med retssikkerhedsmæssige forringelser, og at det under alleomstændigheder alene bør være en mulighed i forbindelse med spamsa-ger.14
Det kan oplyses, at kompetencen til at udstede administrative bøder alenegælder ved åbenbare og objektivt konstaterbare overtrædelser, hvor bø-deudmålingen er fastsat via retspraksis.Ved at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at udstede admini-strative bøder i rene tilståelsessager, gives de erhvervsdrivende samtidigmulighed for at få en sag afsluttet smidigere og hurtigere end tilfældet eri dag. Retssikkerhedsmæssigt er de erhvervsdrivende tilgodeset ved, at debåde skal erklære sig enig i overtrædelsen og bødens størrelse. Hvis ikkede kan erklære sig enig i begge dele, vil sagen som i dag overgå til al-mindelig domstolsprøvelse.3.3.3. Rettergangsfuldmægtige – Forbrugerombudsmandens adgangtil at give møde i retten (forslagets § 2)Domstolsstyrelsen og Danske Advokater bemærker i tilknytning til Ve-stre Landsrets høringssvar, at en lovændring på dette område forudsættergrundige overvejelser på grund af de væsentlige hensyn, der ligger bag degældende regler om, hvem der er berettiget til at give møde for parter iretssager, og at disse overvejelser bør gengives i bemærkningerne.Forbrugerombudsmanden finder, at juridiske medarbejdere hos Forbru-gerombudsmanden af ressourcemæssige grunde også bør have mulighedfor at give møde i mandatarsager såvel ved byretterne som landsretterneog Sø- og Handelsretten. Den adgang har juridiske medarbejdere hosForbrugerombudsmanden i dag i sager, hvor Forbrugerombudsmanden erpart og optræder i eget navn.Præsidenten for Vestre Landsret og Danske Advokater bemærker, at rets-plejelovens § 260, stk. 6, indebærer en lempelse af advokaters møderets-monopol for så vidt angår adgangen til at repræsentere en mandatar vedmøde i byretten, og at det fremgår af forarbejderne, at lempelsen ikkeomfatter sager ved landsretterne, Sø- og Handelsretten og Højesteret, dabehandlingen af disse sager findes at stille særlige krav til en høj og kva-lificeret bistand fra partsrepræsentanterne.Præsidenten for Vestre Landsret på denne baggrund ikke, at det kan anbe-fales, at den foreslåede adgang til at tillade ansatte i Forbrugerombuds-mandens sekretariat at møde for en part i sager, hvor Forbrugerombuds-manden er mandatar, udstrækkes til at gælde også for landsretterne.15
KommentarerDet anføres i et høringssvar, at forslaget indebærer en lempelse af advo-katers møderetsmonopol for så vidt angår adgangen til at repræsentereen mandatar ved møde i byretten, og at det fremgår af forarbejderne tilden gældende § 260, stk. 6, at lempelsen ikke omfatter sager ved landsret-terne, Sø- og Handelsretten og Højesteret, da behandlingen af disse sa-ger findes at stille særlige krav til en høj og kvalificeret bistand fra parts-repræsentanterne.På baggrund heraf præciseres det i bestemmelsens ordlyd, at mødead-gangen i mandatarsager ved landsretterne og Sø- og Handelsretten alenegælder for juridiske medarbejdere, der har møderet for landsretterne ogSø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 133.3.4 Forbrugerombudsmandens adgang til at påbyde den erhvervs-drivende at oplyse om forældelse (forslagets § 1, nr. 6 og 7)Dansk Erhverv, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådetanfører, at det følger af § 3, stk. 2, i forældelsesloven, at ved ukendskabtil kravets eksistens regnes forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvorkreditor kendte eller burde kende sit krav. Lovforslaget synes derfor over-flødigt.Finansrådet, Landbrug&Fødevarer, Realkreditforeningen og Realkre-ditrådet anfører, at Forbrugerombudsmanden allerede i dag har en rækkeretsmidler, som har til formål at sikre forbrugerne mod retstab. Hvis For-brugerombudsmanden har kendskab til en kundegruppe, som har et even-tuelt krav mod en virksomhed, hvor forældelse er nært forestående, kanForbrugerombudsmanden udsende en pressemeddelelse og gøre opmærk-som herpå på sin hjemmeside og anføre, hvad forbrugerne skal foretagesig for at afbryde forældelsen. Pressemedierne vil viderebringe oplysnin-gerne, hvorved forbrugerne bliver orienteret.Dansk Byggeri, Dansk Energi og Fødevarer & Landbrug anfører, at detbør være Forbrugerombudsmanden, der påtager sig at informere om for-hold, som Forbrugerombudsmanden angiveligt bliver bekendt med, fremfor at pålægge de erhvervsdrivende at informere om oplysninger vedrø-rende forbrugeres risiko for at lide retstab.DanskErhvervanfører i tilknytning hertil, at Forbrugerombudsmandenkan anlægge retssag er på vegne af en gruppe med samme eller ensartedekrav (gruppesøgsmål), således at kun de forbrugere, der melder sig ud afgruppen, ikke er part i søgsmålet (opt-out). Da en dom afbryder forældel-sen, vil også de forbrugere, der er i uvidende om deres krav, få afbrudtforældelsen af deres krav gennem dommen. Dansk Erhverv finder på den16
baggrund, at lovforslaget savner en rimelig begrundelse for dets nødven-dighed.Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet anfører, at forslagetintroducerer et ukendt princip i dansk ret om, at virksomheder skal rådgi-ve deres kunder om muligheden for at gøre et krav gældende mod virk-somheden selv.Håndværksrådet og Dansk Energi anfører, at forslaget forsøger at ændrepå forældelseslovens regler og konsekvenser ved at indføre en strafsank-tioneret pligt for erhvervsdrivende til at informere forbrugere om gælden-de dansk lovgivning, som i alle andre sammenhænge forventes kendt afalle. Forældelsesloven er udformet helt bevidst med den konsekvens, atvisse krav forældes, hvis ikke rettighedshaveren reagerer inden forældelseindtræder. Det var et bevidst valg, at Folketinget vedtog, at der ikke skul-le indføres regler om adgang til suspension af forældelsesfristerne vedfordringshavers retsvildfarelse. Man bevarede derved den i retspraksisudviklede yderst begrænsede adgang til at tillægge retsvildfarelse suspen-sionsvirkning for forældelsesfrister.Håndværksrådet anfører dertil, at bestemmelsen fører ansvaret for forbru-gerens eventuelle retsuvidenhed eller retsvildfarelse over på den er-hvervsdrivende, som med et påbud bliver pålagt den opgave reelt at in-formere sine egne kunder om, at de sandsynligvis kan gøre krav, herundereventuelt et erstatningskrav, gældende mod den erhvervsdrivende.Dansk Energi anfører endvidere, at der er tale om et på alle måder uhen-sigtsmæssigt lovforslag, som udstiller forbrugeren som svag og uden ev-ne til egen tankevirksomhed. Forslaget kan derfor alene ses som et udtrykfor lovgivers maniske trang til at udstede et væld af retsregler som udslagaf misforstået godhed.Dansk Energi foreslår, at den påtænkte påbudsadgang opgives helt, menat der i stedet indføres en nærmere defineret adgang for Forbrugerom-budsmanden til i særlige typer af sager og altid med en konkret begrun-delse at udvide (forlænge) forældelsesfristen for konkret berørte forbru-geres eventuelle krav mod den pågældende erhvervsdrivende fra 3 år tilfx 5 år.Dansk Byggeri, Finansrådet, Reakreditforeningen og Realkreditrådet fin-der, at hverken bestemmelsernes ordlyd eller bemærkningerne klart fast-lægger, hvilke forpligtelser de erhvervsdrivende pålægges med forslaget.Der mangler klare kriterier for, hvad ”relevante kunder” er, i forhold tilspørgsmålet om, hvad der er ”lignende sager, ligesom det ikke fremgår,hvad konksekvensen er, hvis virksomheden ikke får identificeret de ”re-17
levante kunder”. Dertil kommer, det er uklart, hvilke oplysninger en virk-somhed kan pålægges at give.Dansk Byggeri anfører, at det ikke fremgår, hvor langt den erhvervsdri-vende skal gå for at skaffe sig kontaktoplysninger på kunder, eller hvor-dan en erhvervsdrivende skal forholde sig, hvis en kunde er flyttet ellerhar transporteret sit krav til tredjemand.Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører i tilknytning hertil, at mangevirksomheder ikke har kontaktoplysninger på deres kunder – det gælderisær ved handel med varer – og at det bør fremgå af lovforslaget, at detofte vil være umuligt for en virksomhed at identificere, hvem en køber.Dansk Industri og Danske Medier finder, at det er nødvendigt at drøftedet nærmere omfang af informationspligten, idet det kan blive ressour-cemæssigt krævende i forhold til at identificere de relevante kunder og iforhold til at udarbejde informationsmateriale. Informationspligten børkun finde anvendelse på de kunder, som den erhvervsdrivende forholds-vis let kan identificere. Kravet om at informationen gives direkte og indi-viduelt, bør uddybes i bemærkningerne med præcisering af, hvilke frem-gangsmåder der vil blive anset som tilstrækkelige.Dansk Byggeri, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådetanfører videre, at forslaget mangler klare rammer for det skøn, som For-brugerombudsmanden forudsættes at foretage efter bestemmelsen, hvor-ved Forbrugerombudsmanden overlades en meget vidtrækkende skøns-mæssig beføjelse. Ifølge forslaget er det Forbrugerombudsmanden, derafgør, hvornår der er behov for at meddele et påbud. Der bør angives kla-re regler for, hvornår denne kompetence kan udnyttes; fx ved at angivesagstyper og bagatelgrænser.Dansk Byggeri anfører hertil, at det som minimum bør præciseres, atForbrugerombudsmandens kompetence er afgrænset til tilfælde, hvor derverserer en konkret sag om samme problemstilling, og det bør samtidigvære betingelse, at den erhvervsdrivende har adgang til oplysningerne iden konkrete sag. Derved vil den erhvervsdrivende kunne foretage ensaglig vurdering af, om der reelt vil være risiko for, at den erhvervsdri-vendes kunder udsættes for risiko for at lide retstab som følge af en for-ældelsesindsigelse.Dansk Erhverv anfører, at der ikke med lovforslaget er taget stilling til,hvilke eventuelle erstatningsretlige følger m.v. i forholdet mellem en for-bruger og den erhvervsdrivende det vil få, hvis den erhvervsdrivende ikkeimødekommer påbuddet, eller hvis han decideret fejlinformerer forbruge-ren om dennes retsstilling, være sig i god eller ond tro.Dansk Industri bemærker, at det af forslaget fremgår, at bestemmelsenkun skal gælde, hvis Forbrugerombudsmanden ikke ved en ”forhandling”18
har kunnet formå virksomheden til at indgå en aftale om forældelsen. DImener, at dette vil give Forbrugerombudsmanden et stærkt kort på hån-den, der ikke vil levne virksomheden noget valg. Virksomheden kan en-ten sige ja til en suspensionsaftale eller imødese et pålæg.Danske Medier kan tilslutte sig, at påbuddet kan anvendes i sager, hvoren forbruger i et lignende aftaleforhold har fået anerkendt sit krav vedenten domstolene eller et relevant klagenævn, eller hvor Forbrugerom-budsmanden har anlagt en sag eller er indtrådt i en sag ved domstoleneom det pågældende krav. Foreligger der ikke en dom eller klagenævnsaf-gørelse eller er anlagt en konkret sag ved domstolene i et lignende aftale-forhold, mener Danske Medier, at Forbrugerombudsmanden – ligesom idag – kan anvende muligheden for at indgå en generel aftale om foræl-delse indbefattende alle med lignende krav.Dansk Industri, Finansrådet, Håndværksrådet, Landbrug&Fødevarer, Re-alkreditforeningen og Realkreditrådetanfører, at en fastsættelse af fæng-selsstraf ved tilsidesættelse af et påbud efter bestemmelsen er ude af pro-portioner.Dansk Byggeri, Danske Medier Dansk Industri og Landbrug & Fødevareranfører, at der er tale om et meget indgribende forslag, der vil få storeadministrative og økonomiske konsekvenser for de erhvervsdrivende, derbliver omfattet af reglerne. Det vil være en stor byrde for den enkelteerhvervsdrivende at sende informationer ud til kunderne, selv i de tilfæl-de, hvor den erhvervsdrivende ligger inde med kontaktoplysninger. Detforeslås, at der foretages konsekvensberegninger af forslaget og at disseudsendes til høringsparterne.Dansk Erhverv finder, at det savner proportionalitet at pålægge alle virk-somheder en informationspligt, blot fordi der er anlagt en prøvesag moden anden virksomhed om en kontrakt, der muligvis er den samme.KommentarerDet anføres i flere høringssvar, at det følger af § 3, stk. 2, i forældelses-loven, at ved ukendskab til kravets eksistens, regnes forældelsesfristenførst fra det tidspunkt, hvor kreditor kendte eller burde kende sit krav.Lovforslaget synes derfor uden begrundelse.Med den foreslåede bestemmelse i § 27a om informationspligt om foræl-delse ændres der ikke ved forældelsesreglerne, herunder det tidspunkthvorfra forældelsesfristen regnes. Bestemmelsen sigter derimod at af-hjælpe den mangel på information, der kan opstå, fordi forbrugeren ikkehar kendskab til, hvad der krævesfor at afbryde forældelsen eller til enklagenævnsafgørelse mv. vedrørende et lignende krav, og derfor risikererat lide et retstab. Ukendskab til sådanne forhold medfører ikke suspensi-19
on efter forældelseslovens§ 3, stk. 2, hvorfor der kan være behov for atsikre, at information herom når ud til de berørte forbrugere.I flere høringssvar peges der på, at Forbrugerombudsmanden allerede idag har flere virkemidler, som har til formål at sikre forbrugerne modretstab. Fx anføres det, at hvis Forbrugerombudsmanden har kendskab tilen kundegruppe, som har et eventuelt krav mod en virksomhed, hvor for-ældelse er nært forestående, kan Forbrugerombudsmanden allerede i dagudsende en pressemeddelelse og anføre, hvad forbrugerne skal foretagesig for at afbryde forældelsen. Det vil derfor være mere nærliggende, hvisdet er Forbrugerombudsmanden, der påtager sig at informere om de re-levante forhold.Til det kan anføres, at Forbrugerombudsmanden normalt ikke vil havekendskab til en specifik kundegruppe, som kan have lidt et retstab, og kanderfor ikke sikre, at de relevante forbrugere får kendskab til deres muligekrav. De praktiske erfaringer har vist, at de virkemidler, Forbrugerom-budsmanden i dag råder over, ikke er tilstrækkelige. Forbrugerombuds-manden sendte to pressemeddelelser ud i 2010 og 2011 på baggrund afen konkret sag, der også fik meget omtale i pressen. Det viste sig senere,at pressemeddelelsen havde en meget begrænset effekt, idet et meget stortantal forbrugere, som havde et muligt krav, på trods af meddelelsen ikkehavde foretaget sig noget aktivt for at afbryde forældelsen.I forbindelse med en konkret sag, vil udgangspunktet for Forbrugerom-budsmanden være, at der først søges opnået en løsning ved forhandlingmed den erhvervsdrivende. Hvis der ikke kan opnås et tilfredsstillenderesultat, vil den foreslåede bestemmelse blive bragt i anvendelse. Dettevil blive præciseret nærmere i bemærkningerne.Flere høringssvar peger på, at forslaget introducerer et ukendt princip idansk ret om, at virksomheder skal rådgive deres kunder om mulighedenfor at gøre et krav gældende mod virksomheden selv. Andre peger på, atforslaget søger at ændre på forældelseslovens regler og konsekvenser vedat indføre en strafsanktioneret pligt for erhvervsdrivende til at informereforbrugere om gældende dansk lovgivning, som i alle andre sammenhæn-ge forventes kendt af alle. Med den foreslåede bestemmelse forsøges an-svaret for forbrugerens eventuelle retsuvidenhed eller retsvildfarelse lagtover på den erhvervsdrivendes skuldre, som med et påbud bliver pålagtden opgave reelt at informere sine egne kunder om, at de sandsynligviskan gøre krav, herunder eventuelt et erstatningskrav, gældende mod ham.Lovforslaget ændrer ikke på forældelseslovens regler, herunder på hvor-dan man fastlægger det tidspunkt, hvorfra forældelsesfristen regnes, menskal alene sikre, at forbrugeren bliver informeret om, at de muligvis haren fordring, der kan forældes, hvis de ikke reagerer.20
Den erhvervsdrivende har derudover altid mulighed for at indgå en aftaleom forældelse (suspensionsaftale) med Forbrugerombudsmanden. Mu-ligheden for at udstede påbud, vil først blive bragt i anvendelse, hvis enløsning gennem forhandling ikke lykkes.Der peges i enkelte høringssvar på, at Forbrugerombudsmanden i dagkan anlægge gruppesøgsmål på vegne af en gruppe med samme ellerensartede krav, således at kun de forbrugere, der melder sig ud af grup-pen, ikke er part i søgsmålet (opt-out modellen). Da en dom afbryderforældelsen, vil også de forbrugere, der er i uvidende om deres krav, fåafbrudt forældelsen af deres krav gennem dommen.Et gruppesøgsmål ermeget ressourcetungt og mere indgribende for virk-somheden, end det foreslåede retsmiddel. Det kan endvidere bemærkes,at en forudsætning for at anvende opt-out modellen (hvor en forbrugerskal melde sig ud af gruppen, for ikke automatisk at være part i søgsmå-let) i forbindelse med et gruppesøgsmål er, at det enkelte krav højst måudgøre 2.000 kr. En opt-out løsning vil derfor sjældent være anvendelig ipraksis. Opt-out muligheden har hidtil ikke været anvendt.Flere høringssvar anfører, at det ikke fremgår klart, hvilke forpligtelserde erhvervsdrivende pålægges med forslaget. Der mangler klare kriterierfor, hvad ”relevante kunder”er, hvad ”lignende sager” er, hvad konkse-kvensen er, hvis virksomheden ikke får identificeret de ”relevante kun-der”. Dertil kommer, det er uklart, hvilke oplysninger en virksomhed kanpålægges at give.Der peges derudover på, at det ikke fremgår, hvor langt den erhvervsdri-vende skal gå for at skaffe sig kontaktoplysninger på kunder, eller hvor-dan en erhvervsdrivende skal forholde sig, hvis en kunde er flyttet ellerhar transporteret sit krav til tredjemand. Endelig peges der på, at mangevirksomheder ikke har kontaktoplysninger på deres kunder.De nævnte kriterier vil blive præciseret yderligere i bemærkningerne. Detvil bl.a. blive præciseret, at bestemmelsen typisk kun vil finde anvendelsei de kundeforhold, hvor der er et løbende kontraktsforhold og ikke i til-fælde, hvor der er tale om enkeltstående køb, da man herved typisk ikkevil få de nødvendige oplysninger.Derudover vil det blive præciseret, at bestemmelsen forudsætter, at denerhvervsdrivende faktisk har det fornødne kendskab til sine kunder ellerlet og uden uforholdsmæssige omkostninger vil kunne indhente kundeop-lysninger.Dertil kommer, at bestemmelsen ikke vil blive anvendt i situationer, hvorder ikke er proportionalitet. Det vil således forudsætte, at der i en konkretsag vurderes at være en rimelig høj risiko for, dels at der er et rets-21
krav,og dels at der vil indtræde forældelse heraf, hvorved muligheden forat gøre kravet gældende afskæres.Der peges derudover i flere høringssvar på, atForbrugerombudsmandenoverlades en meget vidtrækkende skønsmæssig beføjelse. Der bør angivesklare regler for, hvornår denne kompetence kan udnyttes; fx ved at angi-ve sagstyper og bagatelgrænser.Der vil være tale om et skøn i den konkrete situation. Forbrugerombuds-manden er en offentlig myndighed og derfor underlagt et saglighedskrav,ligesom en proportionalitetsgrundsætning vil indgå i skønnet.Flere høringssvar anfører, at forslaget vil være meget byrdefuldt for denerhvervsdrivende.I forbindelse med en konkret sag, vil udgangspunktet for Forbrugerom-budsmanden være, at der først søges opnået en løsning ved forhandlingmed den erhvervsdrivende. Virksomheden vil således altid have mulighedfor at indgå en suspensionsaftale, der ikke vil kræve ressourcer. Hvis derikke kan opnås et tilfredsstillende resultat, vil Forbrugerombudsmandenførst herefter benytte muligheden for at meddele et påbud.Det anføres i flere høringssvar, at det er ude af proportioner, at mang-lende overholdelse af bestemmelsen kan medføre fængselsstraf i op til 4måneder.§ 30, stk. 1, i markedsføringsloven er en generel regel om sanktioneringaf overtrædelser. Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at det forud-sættes, at manglende overholdelse af bestemmelsen vil medføre bødestraf.4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.Hørte parter3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatnævnet, Advokatrådet, Advokatsam-fundet, Affald Danmark, Alkoholreklamenævnet, Alkohol & Samfund,Akademikernes Centralorganisationer, Amagerforbrændingen I/S, Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Begravelse Danmark, Bo-ligselskabernes Landsforening, Brancheorganisationen ForbrugerElektro-nik, Bryggeriforeningen, Børnes Vilkår, Børnerådet, Børsmæglerforenin-gen, CAD - Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CO-Industri, Coop Danmark, DAF - Danmarks Automobilforhandler For-ening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Dan-marks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskerifor-ening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Jurist- og ØkonomForbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Optikerforening, DanmarksRederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks skohandler-forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Annoncørforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleveran-dør Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk22
Erhverv, Dansk Fagpresse, Dansk Fjernvarme, Dansk Fysioterapeuter,Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk IT, Dansk KreditRåd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ma-gasinpresse Udgiverforening, Dansk Marketing Forum, Dansk Postordrehandel, Dansk Skovforening, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandple-jerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Textil & Beklædning, Dansk TextilUnion, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Andels-selskaber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, DanskeBiludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, DanskeDistriktsblade ApS, Danske malermestre, Danske Mediers Forum, Dan-ske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening,Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De Samvir-kende Købmænd, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den DanskeDommerforening, Den Danske Dommerforening v/Henrik Linde, DenDanske Dyrlægeforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, DSK - De Samvirkende Købmænd, FDB, FDM, FEHA, Finans ogLeasing, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, For-eningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Inkassoadvoka-ter, Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), Foreningen af DanskeLokale Ugeaviser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen afoffentlige indkøbere, Foreningen af Politidirektører i Danmark c/o For-eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Sø- og Handels-rettens sagkyndige dommere, Foreningen for Distance- og Internethandel(FDIH), Forlæggerforeningen, Forsikring & Pension, FrederiksbergKommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HO-RESTA, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,International Transport Danmark, It- og Telestyrelsen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Klagenævnet for Udbud, KommunernesLandsforening, Kooperationen, Kvinderådet, Københavns Kommune,Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-foreningen af statsaut. Fodterapeuter, Landsorganisationen i Danmark,Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Medicoin-dustrien, Møbelhandlernes Centralforening, Nærbutikkernes Landsfor-ening, Offentligt Ansattes Organisationer, Oliebranchens Fællesrepræsen-tation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Præsidenten for Køben-havns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten iRoskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i År-hus, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Vestre Lands-ret, Præsidenten for Østre Landsret, Radio- og tv-nævnet, Realkreditfor-eningen, Realkreditrådet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikker-hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, SAS, att.Annika Lund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SøsportensBrancheforening, Tekniq, Telekommunikationsindustrien i Danmark,TV2/Reklame, TVDanmark A/S, Vin og Spiritus Organisationen i Dan-mark (V.S.O.D.).23
Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger tillovforslaget: (35)Advokatrådet, Alkoholreklamenævnet, Alkohol & Samfund, Bryggeri-foreningen, Børnerådet, Centralforeningen af Autoreparatører, CO-Industri, CULT, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Aktio-nærforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Indu-stri, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Reklame- og Relations-bureauers Brancheforening, De Samvirkende Købmænd, Domstolsstyrel-sen, DSK - De Samvirkende Købmænd, Finansrådet, Forbrugerombuds-manden, Forbrugerrådet, Foreningen af Sø- og Handelsrettens sagkyndigedommere, Forsikring & Pension, HORESTA, Håndværksrådet, Landbrug& Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Præsidenten for Sø-og Handelsretten, Præsidenten for Vestre Landsret, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rigsadvokaten og Vin og Spiritus Organisationen iDanmark (V.S.O.D.).Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet høringssvaruden bemærkninger: (14)Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk IT, DanskKørelærer-Union, Danske Fysioterapeuter, Danske Revisorer, DanmarksApotekerforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeni-ører (FRI), Klagenævnet for Udbud, Præsidenten for Københavns Byret,Lægeforeningen, Præsidenten for Østre Landsret og Rigsombudsmandenpå Færøerne.
24
