L 10 - 2012-13 - Bilag 4: Høringsskema, fra skatteministeren

1. Ad omgåelse af udbyttebeskat-ningDer vil fortsat ikke være dansk be-De forslåede værnsregler indebæ- grænset skattepligt af avance, når etrer efter Advokatrådets opfattelse selskab eller en person, der eri realiteten, at der indføres be- hjemmehørende i udlandet, sælgergrænset skattepligt på salg af akti- aktier i et dansk selskab, forudsat atsælgeren ikke bevarer kontrollener.over det danske selskab. Lovforsla-Som nævnt ovenfor rammer get ændrer altså ikke beskatningenværnsreglerne alt for bredt. Kon- ved salg til uafhængige tredjepar-cerner med flere selskaber i Dan- ter.mark og med udenlandske aktio-nærer forhindres således fremover Der er derimod tale om indførelsei at foretage omstruktureringer, af begrænset skattepligt i forbindel-herunder forretningsmæssigt be- se med salg af aktier i et dansk sel-grundede sammenlægninger af ak- skab, hvor sælgeren dels bevarertiviteter i Danmark. Det fore- kontrollen over det danske selskab,kommer betænkeligt, at der ikke dels får udbetalt kapital fra det dan-længere skal være mulighed for at ske selskab, som ellers ville havekonsolidere koncerner i Danmark form af udbytte.med udenlandske aktionærer. Detforeslås på denne baggrund, at derenten i selve loven gøres en und-tagelse for forretningsmæssigt be-grundede dispositioner eller alter-nativt, at der indsættes en dispen-sationsmulighed i loven for så-danne dispositioner.Derudover er undtagelsen, hvoref-ter udbyttebeskatning ikke skalgennemføres, hvis det overdragneselskab opfylder betingelserne forat modtage skattefrit udbytte efter§ 2, stk. 1, litra c) eller § 13, stk.1, nr. 2, efter Advokatrådets op-fattelse ikke tilstrækkelig til atJeg agter at fremsætte et ændrings-forslag, som præciserer anvendel-sesområdet af den foreslåede be-stemmelse.

sikre, at der ikke sker utilsigtetudbyttebeskatning. I det omfangomstruktureringerne foregår ned-ad i koncernen vil rent danskeomstruktureringer kunne rammesaf de foreslåede regler, og frita-gelsen bør efter Advokatrådetsopfattelse tillige gælde i tilfælde,hvor skattefrit tilskud kan ydes ihenhold til selskabsskattelovens §31 D.2. Ad gennemstrømningsselskaberUd fra en umiddelbar betragtningforekommer det efter Advokatrå-dets opfattelse ikke korrekt atgennemføreudbyttebeskatning,hvis forholdet er det, at det danskeselskab ikke er den retmæssigeejer af de pågældende indgåendeudbytter. I den situation passererudbyttebetalingen jo Danmarkuden reel tilknytning til eller sty-ring her fra landet, således at derintet grundlag synes at være forbeskatning af denne betaling, somblot passerer landet. Det fore-kommer mere korrekt i disse til-fælde at afstå fra beskatning afudbyttet, som alene bør beskattes idet land, som udbyttet udloddesfra, og/eller det land, hvori udbyt-tet modtages.Når begrebet "retmæssig ejer" øn-skes introduceret i selskabsskatte-lovens udbyttebeskatningsregler,havde det efter Advokatrådets op-fattelse været hensigtsmæssigt,hvis den betydelige uklarhed ogusikkerhed, som består omkringfortolkningen af dette begreb,havde været søgt afklaret, såledesat der ved denne lovgivning frem-adrettet blev opnået en større for-udseelighed til gavn for retssik-kerheden.ATPCeveaIngen bemærkningerVærdien af de aktiver danske ogudenlandske virksomheder omgårat betale skat af, anslås at væreSide 3

steget betydeligt igennem de sid-ste årtier, i takt med at kapital-strømningerne er blevet mereglobale samt at flere såkaldtelavskatte-jurisdiktioner er be-gyndt at lempe skatte- og virk-somhedsregler for at tiltrækkekapital.Den eksisterende lovgivning ef-terlader muligheder for at virk-somheder ved hjælp af skatte-planlægning kan øge deres ende-lige overskud ved at omgå denskat de retmæssigt skylder dedanske samt andre staters skatte-myndigheder. Samtidig er den re-ellevirksomhedsskattesatsiDanmark faldet fra 34 % i 1995til 25 % i 2007, en udvikling derfølger tendensen i næsten alleEU-lande.Set i lyset af at virksomheder der-for har bedre muligheder for atomgå den skat de skylder detdanske samfund samt at de nuopkræves en lavere selskabsskat,mener Cevea at det er ekstranødvendigt at huller i den eksiste-rende lovgivning lukkes. Det skalikke være muligt for virksomhe-der eller andre juridiske personeruretmæssig at omgå f.eks kilde-beskatning af udbytter eller gøreuretmæssigt brug af gennem-strømningsselskaber.Denne praksis er nemlig ikkeholdbar på langt sigt. Virksom-heder med aktiviteter i Danmarkskal ikke have lov til at benyttesig af en velfungerende infra-struktur og et velfungerende juri-disk system samt en stabil ar-bejdsstyrke, uden at kompenseretilstrækkeligt for brugen af denneved retmæssige skatteindbetalin-ger af det overskud de skaber iDanmark.Bekæmpes dennepraksis ikke, vil den have en ne-gativ indvirkning på de danskeSide 4

skattemyndigheders skatteprove-nu, da værdier bliver ført ud aflandet eller uden om statskassen.Den nuværende praksis er derforikke bæredygtig på langt sigt, ogde danske skattemyndighederskal derfor tildeles de rette værk-tøjer til at ændre denne praksis.Det kan dette lovforslag bidragetil.I lyset af ovenstående, mener Ce-vea derfor at en vedtagelse aflovforslag L 10 er meget hen-sigtsmæssig.Med hensyn til omgåelse af ud-byttebeskatning:Der opkræves i DK 27 % i kilde-skat af udbytter som danske dat-terselskaber udlodder til moder-selskab udenfor EU som ikke harendobbeltbeskatningsoverens-komst med Danmark. Denne kil-debeskatning kan dog omgås vedkoncerninterne selskabsomstruk-tureringer og kvalifikationsskiftaf aktiver væk fra skattepligtigtudbytte, til aktiver uden skatte-pligt i Danmark.Cevea bakker derfor op om atnærværende lovforslag skal med-føre en ændring i praksis, sådanat vederlag (der ikke er aktier) fraeventuelle aktieombytninger ellerafhændelse af aktier til koncern-forbundne selskaber skal katego-riseres som udbytte, og dermedskal blive skattepligtige i DK.Med hensyn til udenlandske virk-somheder og koncerners brug afdanske gennemstrømningsselska-ber:Eksisterende lovgivning medførerat udenlandske selskaber er be-grænset skattepligtige af udbytterde modtager fra danske selskaber.Eksisterende lovgivning tilladerdog at udenlandske selskaberomgår denne skattepligt vedhjælp af reglerne om dattersel-Side 5

skabsaktier og koncernselskabs-aktier, konkret ved at oprettedanske gennemstrømningsselska-ber.Lovforslaget vil mindske uden-landske virksomheders incita-ment til at oprette gennemstrøm-ningsselskaber i Danmark ved atindføre, at udbytter danske sel-skaber modtager fra udenlandskeselskaber, under omstændighederhvor det danske selskab ikke erretmæssig ejer af udbyttet ogdermed reelt ikke råder over det,udbyttebeskattes med, som ud-gangspunkt, 27 %.Med hensyn til ledelsens sæde:Lovforslaget vil medføre at virk-somheder og foreninger registre-ret i Danmark eller har ledelsenssæde beliggende i Danmark vilblive fuldt skattepligtige. Ceveastøtter også op om denne del aflovforslaget, da en sådan praksisvil mindske mulighederne forbrug af danske selskaber som ledi uretmæssig skatteplanlægning.Lovforslaget L 10 vil signalere enpolitisk modvilje mod selskabersomgåelse af deres retmæssigeskatteindbetalinger i både Dan-mark og andre stater og det bifal-der Cevea på det kraftigste. Detbør være en højt prioriteret poli-tisk målsætning at sikre at samt-lige juridiske personer, det gæl-der både private husholdningersåvel som private virksomheder,bidrager med deres retmæssigeandel af skattegrundlaget. Dettelovforslag er et tiltag til at sikrenetop dette.Da skatteministeriet samtidigforventer at lovforslaget vil haveen positiv økonomisk effekt pådet samlede skatteprovenu, støt-ter Cevea op om lovforslaget.Cevea anbefaler derfor den dan-Side 6

ske Regering og Folketingetspartier at vedtage lovforslag nr.L 10.Cevea mener desuden at den dan-ske Regering og Folketingets par-tier skal arbejde for at indførefølgende:1) En skat på finansielletransaktioner i EU-regi.2) Country-by-countryre-porting som standard forEuropæiske børsnoteredeselskaber.Danmarks Rede- Ingen bemærkningerriforeningDansk Aktio-nærforeningDansk ErhvervIngen bemærkningerGenerelle bemærkningerDansk Erhverv ser kritisk på end-nu en opstramning på selskabs-skatteområdet, der skal ses isammenhæng med de allerede fo-retagne stramninger fra foråretsL173.Opstramningen er heller ikke hen-sigtsmæssig, når det betænkes, atDanmark i forvejen ligger relativtlavt, hvad indgående investeringerfra udlandet angår, jf. regeringensnye Konkurrenceevneredegørelsefra september1og jf. regerings-grundlaget fra oktober 2011,hvoraf det fremgår, at”Danmarkskal være bedre til at tiltrækkeudenlandske investeringer. Inve-steringer i Danmark fra uden-landske investorer ligger undergennemsnittet for de rige lande.Det skal der rettes op på. Vi skalderfor skabe bedre rammer forudenlandske virksomheders inve-steringer i danske virksomheder.”L10 vil efter Dansk Erhvervs op-fattelse stride direkte mod detteDe to punkter, som Cevea ønskerfremmet, vedrører ikke nærværen-de lovforslag og vil derfor ikke bli-ve kommenteret her.

hensyn, da lovforslaget yderligerevil mindske de udenlandske inve-steringer med flere milliarder kr.årligt.Dansk Erhverv finder det forsim-plet og forkert at betegne lovæn-dringen som ”lukning af skatte-huller”, hvilket vanskeliggør sag-lig dialog. For så vidt angår ud-byttebeskatningsdelen fjerner manen mangeårig velkendt, velbenyt-tet og velintegreret del af danskskattelovgivning, som det er op-sigtsvækkende pludselig bliverbetegnet som et såkaldt ”skatte-hul”. Ergo er der de facto snareretale om en yderligere ekstra skatpå dansk såvel som internationalterhvervsliv eller dele heraf.Dansk Erhverv finder det ureali-stisk, at lovforslaget, jf. sammen-fatningsskemaet ikke skulle haveøkonomiske konsekvenser for er-hvervslivet, uagtet at der angive-ligt er tale om værnsregler, somvil forhindre utilsigtede provenu-tab.Det er konstateret, at det efter degældende regler er muligt at omgåreglerne om udbyttebeskatning vedkoncerninterne omstruktureringer.Det har på intet tidspunkt værethensigten, at de gældende reglerom udbyttebeskatning skal kunneomgås.Det er årsagen til, at der nu foreslåsindført et værn, der imødegår dette.

tale om en dobbeltbeskatning på udbytte.op til ekstra 27 % pga. kildeskat-tepligten. Denne uhensigtsmæs-sighed kan undgås, hvis der i ste-det vælges et avancebeskatnings-princip.Med L10 rammes danske selska- Det er helt bevidst, at der i lovfors-ber hårdt, hvis de ejer under 10 % lag L 49 om skattefritagelse afaf en kapitalfond (hvilket snarere avancer af selskabers unoteredeer reglen end undtagelsen). Det porteføljeaktier ikke er foreslået enskyldes, at den skærpede beskat- regel om skattefrihed for udbytterning af porteføljeaktier – den så- af porteføljeaktier, jf. bemærknin-kaldte iværksætterskat – ikke er gerne til dette lovforslag. Begrun-ophævet for så vidt angår udbyt- delsen er, at en sådan skattefrihedter. Dermed udskrives en dobbelt- vil have den negative konsekvens,beskatning på 25 %, der har som at Danmark i så fald måtte opgivekonsekvens, at danske selskaber al beskatning af kapitalfonde og de-vil søge til udlandet med deres res bagvedliggende ejere, idet detkapitalfondsinvesteringer. Også ikke er muligt at begrænse en sådanpå den baggrund anbefaler Dansk skattefrihed til danske investorer.Erhverv, at man får fjernet denne Derudover er hensigten med for-sidste rest af ”iværksætterskatten” slaget om skattefri porteføljeaktieri dansk lovgivning, dvs. at udbyt- (L 49) så vidt muligt at genskabetebeskatning af udbytter fra unote- den retstilstand, der var gældenderede selskaber til selskabsinvesto- for porteføljeaktier før vedtagelsenrer med ejerandele mindre end 10 af L 202 om harmonisering af ak-% afskaffes. Under alle omstæn- tie- og udbyttebeskatning, og derdigheder er det jo også uhen- var før L 202 ikke skattefrihed forsigtsmæssigt at opretholde for- de pågældende udbytter.skellig beskatning af selskabers Det er korrekt, at denne asymmetriaktieavancer og udbytter, hvilket kan give anledning til omgåelse,nærmest indbyder til omgåelse.hvilket er årsagen til, at der indfø-res de nødvendige værn.Dansk Erhverv er endvidere be-kymret over, at L10 rammer så Det er Skatteministeriets opfattelse,bredt som tilfældet – og frygter at at det er tilstræbt at anvende et sålovforslaget får utilsigtede konse- præcist indgreb som muligt.kvenser eksempelvis for deejerstrukturer, der kendes fra in-frastrukturfondeogOPP-selskaber, som i forvejen er stærktunderrepræsenteret i Danmark.I bemærkningerne til lovforslagetstår der, at ”deropkræves 27 pct.dansk kildeskat af udbytter, som etdansk datterselskab udlodder tilsit moderselskab m.v. i et landDet nævnte citat fremgår af de ind-uden for EU, som ikke har enledende bemærkninger.dobbeltbeskatningsoverenskomst(DBO) med Danmark.”Med den- Det fremgår af bemærkningerneSide 9

ne formulering undgås de værstenegative skadevirkninger af lov-forslaget, da stramningen så be-grænser sig til lande udenfor EU,EØS og lande vi ikke har DBOmed. Problemet er, at selve lov-teksten er formuleret meget brede-re, hvorfor Dansk Erhverv på detkraftigste vil opfordre til, at det erformuleringen i lovforslagets be-mærkninger, der fastholdes, såle-des de nye regler i L10 kun skalhave virkning over for selskabsak-tionærer uden for EU/EØS/DBO-lande.Specifikke bemærkninger, gen-nemstrømningsselskaberLovforslaget har til formål atimødegå, at danske selskaber an-vendes til at omgå andre landesbeskatning. Det kan tolkes som etvelment formål, men om en sådandansk enegang får nogen reel ef-fekt, kan godt betvivles.Dansk Erhverv noterer sig dogpositivt, at denne del af lovforsla-get først træder i kraft 20. decem-ber, hvorved det undgås, at uden-landske selskaber, der handler igod tro ud fra de gældende rets-regler, kunne rammes med dagsvirkning, jf. hvis reglerne blevændret pr. fremsættelsesdatoen.Specifikke bemærkninger, fuldskattepligtDansk Erhverv har ingen be-mærkninger til denne del af lov-forslaget.Generelle bemærkningerFormålet med lovforslaget er atimødegå forskellige omgåelses-muligheder, dels omgåelse af dan-ske skatteregler, og dels omgåelseaf udenlandsk beskatning via an-vendelse af danske regler.FSR-danske revisorer er enig i, atdet fra tid til anden kan være nød-vendigt at gennemføre tiltag med

henblik på at hindre omgåelse, ogdermed sikre dansk skatteprove-nu.Når sådanne værnsregler indføres,er det imidlertid efter FSRs opfat-telse samtidig vigtigt, at værns-reglerne udformes således, at deikke rammer bredere end nødven-digt, og at de ikke skaber unødigretsusikkerhed, f.eks. som følge afstor kompleksitet eller uklar for-mulering og evt. kombineret meduklare forarbejder.L 10 indeholder efter FSRs opfat-telse forslag til regler, der vilramme betydeligt bredere endformålet med de foreslåede reglertilsiger, ligesom forslaget vil med-føre retsusikkerhed, bl.a. fordi derhenvises til begreber, som har etuafklaret indhold i dansk ret.Med henvisning til vores tekniskegennemgang af reglerne nedenfor,anmoder vi derfor Skatteministe-riet om at overveje formuleringenaf reglerne endnu engang medhenblik på, at reglerne på bedrevis målrettes de særlige omgåel-sesmuligheder, som det er hensig-ten, at reglerne skal imødegå.Bemærkninger til de enkelte be-stemmelser1.Gennemstrømningsselskaber(forslagets § 2, nr. 3)1.1. Forslaget rammer bredereend sit formålForslagets formål er at hindre, atudenlandske koncerner anvenderdanske selskaber til at omgå kil-debeskatning af udbytter i udlan-det. Forslaget rammer imidlertiden del bredere end dette, idet etudenlandsk selskab omfattes afværnsreglen såfremt:Formålet med den foreslåede be-stemmelse om gennemstrømnings-selskaber er at undgå, at et selskab iet fremmed land kan bruge et danskselskab til at opnå skattebesparelsei et andet fremmed land.

En sådan beskatning ville imidler-tid ikke opfylde det andet af dehensyn, som Danske Revisorer –FSR nævner, nemlig ikke at rammebredere end nødvendigt. ReglenDe foreslåede regler vil derfor ek- ville nemlig også omfatte udbytte-sempelvis kunne omfatte tilfælde, udlodning af reel investering i dan-hvor udbytte ville kunne være ud- ske selskaber, som bør fremmes.loddet direkte fra det danske sel-skabs datterselskab til det danske Det er derfor valgt at begrænseselskabs moderselskab uden inde- indgrebet til kun at omfatte tilfæl-holdelse af udbytteskat i udlandet. de, hvor et selskab i et fremmedReglerne vil også kunne ramme land udlodder udbytte til et dansktilfælde, hvor skattemyndigheder- selskab, som videreudlodder udbyt-ne i det land, hvori det danske sel- tet til et selskab i et andet fremmedskabs datterselskab er beliggende, land, og hvor der er sådanne om-ikke anser det danske selskab for stændigheder, at det danske selskabbeneficial owner, og derfor rent ikke kan anses som retmæssig ejerfaktisk beskatter udbytteudlod- af det udbytte, som det modtager.ningen som om den var sket di-Det har også været et mål at holderekte til det danske selskabs mo-reglen så enkel som muligt.derselskab.FSR skal derfor bede Skattemini-steriet overveje at ændre de fore-slåede regler, således at de bedremålrettes de konkrete tilfælde,som tilsigtes ramt af reglerne.1.2. VidereudlodningEfter forslagets ordlyd er det bl.a.afgørende, om udbytteudlodnin-gen fra det danske selskab er en"videreudlodning" af udbytte, somdet danske selskab direkte ellerindirekte har modtaget fra datter-selskabsaktier eller koncernsel-skabsaktier. Bemærkningerne tilforslaget indeholder imidlertidmeget lidt vejledning i, hvornårder vil være tale om "videreud-lodning". Skatteministeriet bedesderfor oplyse, hvilke elementer ogkriterier, der vil blive lagt vægt påved vurderingen af, om der er tale

om videreudlodning, herunder:-Vil der indgå et tidsmæs-sigt perspektiv i vurderin-gen af, om der er sket vi-dereudlodning?Vil der være tale om envidereudlodning, når detkan påvises, at det danskeselskab - uagtet af det harmodtaget udbytte fra etudenlandsk datterselskab -havde fornødne egne mid-ler til at foretage udlod-ningen? Når udlodningensker ud af det danske sel-skabs egne midler, synesde forhold, som begrunderlovforslaget, ikke at væretil stede.Hvorledes skal der i øvrigtholdes "styr" på, hvorfradeudloddedemidlerstammer, hvis det danskeselskab har indkomst fraflere forskellige kilder (ek-sempelvis udbytte fra for-skellige datterselskaber iDanmark og udlandet),renteindtægter, royaltyind-tægter, indtægter fra udlejeaf en ejendom til sit dan-ske datterselskab, samt op-sparede midler fra tidligereår? Hvorledes afgøres det,hvorfra en udlodning fradet danske selskab på ek-sempelvis 100 hidrører,hvis de samlede, til rådig-hed værende midler er500?

lodningen.Det er ikke meningen, at et danskselskab, som har indkomst ved an-dre aktiviteter, kan fungere somgennemstrømningsselskab for ud-bytte, som ikke vedrører disse akti-viteter.Den foreslåede bestemmelse med-fører, at der skal opkræves danskkildeskat af udbytte, som et danskselskab udlodder til dets modersel-skab i et fremmed land, hvis udbyt-tet er videreudlodning af udbyttefra det danske selskabs dattersel-skab i et andet fremmed land, ogdet danske selskab ikke kan ansessom retmæssig ejer af udbyttet fradatterselskabet.Hvis det danske selskab skulle haveindtægter ved anden virksomhed,som f.eks. udleje af fast ejendom,må det afgøres fra sag til sag, hvil-ken del af udbytteudlodningen tildet udenlandske moderselskab, derhidrører fra datterselskabet i detandet fremmede land, henholdsvisdet danske selskabs anden virk-somhed.På samme måde må det afgøres frasag til sag, om det danske selskabkan anses som retmæssig ejer af detudbytte, det har modtaget fra detsudenlandske datterselskab.

komst. Endvidere angives det, atder ses på, om det danske selskaber etableret af det udenlandskemoderselskab for at opnå fordeleefter en dobbeltbeskatningsover-enskomst, som det udenlandskemoderselskab ikke selv kunne op-nå ved direkte ejerskab af detudenlandske datterselskab. Detangives også, at der skal ses på,om det udenlandske moderselskabudøver en kontrol over det danskedatterselskab, som ligger ud overden planlægning og styring påkoncernplan, som sædvanligvisforekommer i internationale kon-cerner.Dette er en meget bred angivelse,der ikke giver skatteyderne noglesikre retningslinjer for, hvornår deer omfattet af reglen. Hvis den fo-reslåede regel skal indeholde denfor retssikkerheden nødvendigeforudseenhed, bør det derfor ud-dybes, hvad der skal forstås ved"retmæssig ejer". FSR er opmærk-som på, at der verserer flere sager,hvor fastlæggelsen af begrebet"retmæssig ejer" er et af de centra-le spørgsmål. Dette øger imidler-tid efter foreningens opfattelseblot behovet for klarere retnings-linjer. Vi skal derfor bede Skatte-ministeriet uddybe, hvorledes"retmæssig ejer" skal fortolkes ef-ter den foreslåede bestemmelse.Det synes retssikkerhedsmæssigtuacceptabelt – uden grundig vej-ledning – at udvide anvendelsenaf et begreb som baseres på enomstridt og uafklaret retstilstand.Hvis det eksempelvis kan påvises,at det udenlandske moderselskabville kunne modtage udbytte di-rekte og uden beskatning fra detdanske selskabs udenlandske dat-terselskab, kan det da lægges tilgrund, at det danske moderselskaber retmæssig ejer?Skatteministeriet bedes kommeSide 14

med flere eksempler på, hvornåret udenlandsk selskab kan ansesfor at udøve kontrol over et danskselskab, som ligger ud over denplanlægning og styring på kon-cernplan, som sædvanligvis fore-kommer i internationale koncer-ner.Vi skal endvidere bede Skattemi-nisteriet tage stilling til, om detdanske moderselskab kan ansesfor at være beneficial owner i deeksempler, der er nævnt nedenfor.Det kan for alle eksemplerne læg-ges til grund, at det danske sel-skab er ejet af et udenlandsk sel-skab hjemmehørende i en DBO-eller EU-stat, og spørgsmålet omdet danske moderselskab er ret-mæssig ejer er aktuelt, fordi detteselskab vil foretage udlodning tilsit udenlandske moderselskab:Eksempel 1:Et dansk modersel-skab ejer aktier i et udenlandskdatterselskab. Det danske moder-selskab ejer desuden koncernensIP, hvorpå det modtager royaltyfra koncernselskaber. Vil detteselskab have tilstrækkelig "sub-stans" til, at det kan anses for ret-mæssig ejer af et udbytte fra detudenlandske datterselskab? Hvisdet danske selskab ikke kan ansesfor retmæssig ejer af et udbytte fradet udenlandske datterselskab, vilkonsekvensen da også være, at detheller ikke kan anses for retmæs-sig ejer af royaltyindtægterne?Som nævnt ovenfor må det afgøresfra sag til sag, om et dansk selskabkan anses som retmæssig ejer afudbytte, som det modtager fra etudenlandsk datterselskab. Vurde-ringen vedrørende retmæssig ejerskal foretages i forhold til den en-kelte konkrete udlodning (transak-tionsbestemt).Afgørelsen af om en modtager kananses som retmæssig ejer, afhængeraf flere punkter end de, der ernævnt i eksemplerne.De nævnte eksempler giver altsåikke tilstrækkeligt holdepunkt foren umiddelbar besvarelse af, omdet danske selskab i de nævnte ek-sempler vil kunne anses som ret-mæssige ejer.

er beskæftiget med at optimeredatterselskabernes aktiviteter setpå koncernplan, f.eks. styring afproduktionen i forhold til det for-ventede salg, sådan at lagerpladsm.v. spares samt deltagelse i for-handlinger med leverandører, bi-stand ved indgåelse af størresalgskontrakter etc. Herudover va-retager personen den cashpool-ordning, som moderselskabet harsammen med sine to datterselska-ber, og som eksempelvis giver detene datterselskab mulighed for atlåne overskudslikviditet fra detandet selskab etc. Vil det danskemoderselskab blive anset for ret-mæssig ejer af et udbytte fra detudenlandske datterselskab? Vildet danske moderselskab blive an-set for retmæssig ejer af et udbyttefra det danske datterselskab, ellerer retmæssig ejer vurderingenuden betydning i den sammen-hæng?Eksempel 3:Et dansk modersel-skab ejer et udenlandsk dattersel-skab. Det danske moderselskabhar gæld til en ekstern bank, derblev optaget i forbindelse medkøbet af det udenlandske datter-selskab. Halvdelen af de midler,som det danske moderselskabmodtager i udbytte, anvender mo-derselskabet til at afdrage pågæld, mens de resterende midlervidereudloddes til det danske mo-derselskabs eget udenlandske mo-derselskab. Vil det danske moder-selskab blive anset for retmæssigejer af udbytte fra dets udenland-ske datterselskab, og i bekræften-de fald vil det danske modersel-skab blive anset for retmæssig ejeraf det fulde udbytte fra det uden-landske datterselskab eller kunden del, som anvendes til service-ring af gæld?Eksempel 4:Et dansk modersel-skab, som er en del af en uden-landsk koncern, ejer et udenlandskSide 16

datterselskab. Foruden aktierne idet udenlandske datterselskab ejerdet danske moderselskab en porte-følje af børsnoterede aktier og ob-ligationer m.v. Porteføljen er op-arbejdet gennem årene på basis afudbytter modtaget fra det uden-landske datterselskab. Ud over endirektør er der ingen medarbejde-re ansat i det danske modersel-skab. Vil det danske moderselskabkunne anses for retmæssig ejer afet udbytte fra det udenlandske dat-terselskab, når det lægges tilgrund, at direktøren i det danskemoderselskab selv varetager kurs-plejen af værdipapirerne? Vil detdanske moderselskab kunne ansesfor retmæssig ejer af et udbytte fradet udenlandske datterselskab,hvis kursplejen af værdipapirerneforetages af en bank mod vederlagfra det danske moderselskab?Eksempel 5:Et dansk modersel-skab ejer flere datterselskaber,herunder udenlandske dattersel-skaber. I det danske moderselskaber koncernøkonomifunktionen ogkoncernens juridiske afdeling.Koncernøkonomifunktionen udar-bejder hvert år budgetter for dat-terselskaberne, som efter de erblevet godkendt af koncernensudenlandske ultimative modersel-skab, videreformidles som datter-selskabernes mål for det kom-mende år. Vil et sådant dansk mo-derselskab kunne accepteres sombeneficial owner af et udbytte fradatterselskaberne?1.4. Udenlandsk kildeskat pådet "indgående" udbytteHvis der er betalt kildeskat vedrø-rende udbyttet i det land, hvor detudbytteudloddende selskab erhjemmehørende, kan der så opnåslempelse for den dobbeltbeskat-ning, der sker, når der skal betalesdansk kildeskat af udbyttet, efterden foreslåede bestemmelse?Den foreslåede bestemmelse ersøgt formuleret så enkelt som mu-ligt.Der er derfor ikke en regel om, atder i dansk kildeskat af en betalingtil et selskab i et fremmed land kangives nedslag for skat, som et andetfremmed land har opkrævet af enbetaling fra dette land.Side 17

Nej. Efter Skatteministeriets opfat-telse forudsætter anvendelsen afsåvel EU’s moder/datterselskabs-direktiv som dobbeltbeskatnings-overenskomsterne, at det pågæl-dende udenlandske selskab er ret-mæssig ejer af udbytte fra det dan-ske selskab.Det er korrekt, at Landsskatterettenhar truffet en række afgørelser,hvor Landsskatteretten mener, atmoder-/datterselskabsdirektivet ik-ke finder anvendelse. Dette er Skat-teministeriet uenig i, og derfor erafgørelserne indbragt for domstole-ne. Det er vurderingen, at det erdomstolene, der afgør fortolknin-gen af direktivet.

2. Omgåelse af udbyttebeskat-ningen for selskaber (forslagets §2, nr. 4)Denne del af lovforslaget har tilformål at hindre omgåelse afdansk beskatning af udbytte ved atforetage en koncernintern over-dragelse af aktier mod vederlag iandet end aktier. Vi har følgendebemærkninger til denne del af for-slaget:2.1. Risiko for at forslagetrammer bredere end tilsigtetFSR finder at den foreslåede be-stemmelse rammer langt ud oversit formål.Udgangspunktet for bestemmel-sen (dennes 1. pkt.) er, at helesalgssummen kvalificeres somudbytte i tilfælde af, at en juridiskperson overdrager aktier m.v. i etkoncernforbundet selskab til etandet koncernforbundet selskabm.v. Dette betyder, at enhveroverdragelse indenfor en koncernaf aktier mod vederlag i andet endkun aktier som udgangspunkt an-ses for udbytte. Dette gælder uan-set, hvor selskaberne er hjemme-Side 18

hørende.Dette udgangspunkt modificeres ibestemmelsens 2. pkt., således atsalgssummen ikke anses for ud-bytte, hvis det overdragende sel-skab opfylder betingelserne for atmodtage skattefrit udbytte efterSEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL §13, stk. 1, nr. 2.Det angives dog ikke, hvilket sel-skab udbyttet efter 1. pkt. skal an-ses for modtaget fra, hvilket selv-sagt er afgørende i forhold til vur-deringen af, om betingelserne forskattefrit udbytte er opfyldt.Skal betingelserne for, om detoverdragende selskab kan modta-ge skattefrit udbytte, vurderes iforholdet mellem det overdragen-de selskab og det selskab, som er-hverver aktierne, eller skal vurde-ringen ske i forhold til det over-dragende selskab og det selskab,der overdrages (det erhvervedeselskab)?Hvis det afgørende er, om udbyttefra det erhvervende selskab til detoverdragende selskab er skattefrit,synes forslaget at give problemer itilfælde af, at et datterselskab sæl-ger aktier til sit eksisterende mo-derselskab. Dette kan illustreresmed følgende eksempel:Selskab A ejer hele kapitalen iselskab B. B ejer hele kapitalen iselskab C. A, B og C er allehjemmehørende i Danmark.B overdrager aktierne i C til A,mod vederlag i et gældsbrev.Idet A, B og C er koncernfor-bundne anses hele overdragelses-summen for aktierne i C for ud-bytte, medmindre B opfylder be-tingelserne for at modtage skatte-frit udbytte efter SEL § 2, stk. 1,litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2.B opfylderikkebetingelserne forSide 19

at modtage skattefrit udbytte fraA, idet Bikkeejer aktier i A. Bskal derfor beskattes af hele salgs-summen for aktierne i C.Det må antages at ligge langtudenfor formålet med de foreslåe-de regler, såfremt den beskrevnesituation skal føre til dette resul-tat. Hvis denne udlægning af deforeslåede regler er tilsigtet, skalvi anmode Skatteministeriet over-veje at fremsætte et ændringsfor-slag med henblik på at sikre, atreglernekunrammer de omgåel-sessituationer, som forslaget til-sigter at ramme. Dette kunnef.eks. ske ved at undtage for be-skatning, hvis der kan modtagesskattefrit tilskud.Betingelsen om, at den foreslåedeSEL § 2 D ikke gælder, hvis detoverdragende selskab kan modta-ge skattefrit udbytte efter SEL § 2,stk. 1, litra c eller SEL § 13, stk.1, nr. 2 kan også forstås sådan, atvurderingen af, om udbytte kanmodtages skattefrit skal foretagesi udgangspositionen. Afgørendefor, om gæld omkvalificeres tiludbytte skulle således være, hvor-vidt det overdragende selskab -inden overdragelsen sker - kanmodtage skattefrit udbytte fra sitdatterselskab, som er det selskab,der efterfølgende sælges (det er-hvervede selskab).Jeg agter at fremsætte et ændrings-FSR skal anmode Skatteministeri- forslag, hvor dette præciseres.et om at det præciseres i lovtek-sten, i forhold til hvilket selskabdet skal vurderes, om det overdra-gende selskab opfylder betingel-serne for skattefrit udbytte og atdet samtidigt sikres, at alene om-gåelsessituationer rammes.2.2 Indeholdelsespligt og hæftel-se for udbytteskatVed udlodning af udbytte har detudloddende selskab i henhold tilkildeskattelovens § 65 pligt til atSkatteministeriet kan bekræfte, atdet er det erhvervende selskab, derskal foretage indeholdelsen af dendel af vederlaget, der ikke er aktier.Side 20

indeholde udbytteskat, og hæfterherfor i tilfælde af manglende in-deholdelse.Spørgsmålet om, hvilket selskabudbyttet anses at hidrøre fra, jf.ovenfor under 2.1., har derfor og-så betydning i relation til indehol-delsespligt og hæftelse for udbyt-teskat. Også af denne grund børdet præciseres, hvilket selskab,der anses for at foretage udlod-ningen.FSR skal i den forbindelse be-mærke, at der ikke forekommer at Skatteministeriet kan bekræfte detvære hjemmel i KSL § 65 til at anførte.pålægge udenlandske selskaber atindeholde danske kildeskat.2.3. Overdragelsessum, der reelter tilbagebetaling af kapitalind-skudFSR har svært ved at se, at der fo-religger omgåelse i en situation,hvor den etablerede gæld ved enomstrukturering, f.eks. en aktie-ombytning medfører, at kapital,som ejerne af selskabet, har ind-betalt på et tidligere tidspunkt, til-bageføres til ejerne. Det foreslåsderfor, at reglen afgrænses, sådanat vederlag i andet end aktier, derkan rummes inden for den samle-de sum af det, som ejerne tidligerehar tilført selskabet, kan tilbage-betales som gæld uden at bliveomkvalificeret til udbytte.

minoritetsaktionærerDet fremgår af afsnit 3.1.2. i be-mærkningerne, at forslaget ogsåtilsigter at ramme danske minori-tetsaktionærer. Det forekommeruklart, hvilke konkrete situationervedrørende danske minoritetsakti-onærer, forslaget tilsigter at ram-me.FSR antager, at minoritetsaktio-nærerne i et selskab kun kan bliveomfattet af de foreslåede regler itilfælde af, at de pågældende mi-noritetsaktionærer selv foretageren aktieoverdragelse, men der-imod ikke, hvis det alene er majo-ritetsaktionæren, der overdrageraktier. Skatteministeriet bedes be-kræfte dette.FSR skal endvidere anmode Skat-teministeriet om at bekræfte, atden foreslåede regel kun har ef-fekt for den "juridiske person",som er koncernforbundet med detselskab, der overdrages. Der tæn-kes på, at der ikke er grund til, ateventuelle minoritetsaktionærer idet selskab der overdrages, ogsom måske tvangsindløses ellermedoverdrager i forbindelse medaktieombytningen, skal behandleet eventuelt kontantvederlag somudbytte.2.6. Udenlandske transparenteenhederBestemmelsen gælder, når "juridi-ske" personer foretager overdra-gelse, hvilket ifølge bemærknin-gerne også omfatter udenlandskeenheder, der efter danske regleranses for skattemæssigt transpa-rente. Er ministeriet enig i, at detkun gælder skattemæssigt transpa-rente enheder, som er hjemmehø-rende uden for EU? Der tænkespå, at den foreslåede bestemmelse"fjerner" skattefriheden efter 3. og4. pkt. i SEL § 2, stk. 1, litra c,men ikke den, som følger af be-

Det er en forudsætning for at bliveomfattet af den foreslåede bestem-melse, at der er en koncernforbin-delse. Hvorvidt dette er tilfældet,fastlægges efter ligningslovens § 2.Efter den nævnte bestemmelse, an-ses selskaber for at være koncern-forbundne, hvis der direkte ellerindirekte ejes mere end 50 pct. afaktiekapitalen eller rådes over mereend 50 pct. af stemmerne. Hertilbemærkes, at bestemmende indfly-delse også indehaves i tilfælde,hvor den bestemmende indflydelseindehaves via en transparent enhedeller hvor der er en aftale om fællesbestemmende indflydelse. En mi-noritetsaktionær, der er en del af ensådan aftale, hvor der ageres samletog i fælles forståelse, vil dermedogså være omfattet og blive betrag-tet som en samlet enhed. Kontroleller bestemmende indflydelse erden samme, uanset om enheden be-skattes som sådan, eller om den ertransparent. Behandlingen skal der-for også være ens.

som her i landet anses som transpa-rente, behandles forskelligt fra an-dre udenlandske selskaber, som eromfattetafmoder-/datterselskabsdirektivet, som i ud-landet anses som skattepligtige, ogsom også her i landet anses somskattepligtige. Det afgørende erherefter, om kildebeskatningen skalnedsættes efter bestemmelserne imoder-/datterselskabsdirektivet, ogdermed om enheden er beneficialEr Skatteministeriet enig i, at denowner.foreslåede bestemmelse ikke om-fatter situationer, hvor overdragel-sen sker mellem selskabsdeltagerei samme juridiske enhed? Dertænkes på en situation, hvor der i Forudsat, at en deltager i en trans-en udenlandsk transparent enhed parent enhed afstår sin andel, såsker en ændring af ejerandelene den pågældende ikke længere ejermellem deltagerne i den transpa- en andel i den transparente enhed,rente enhed. Der vil efter FSRs vil den foreslåede bestemmelse ik-opfattelse ikke i disse tilfælde væ- ke finde anvendelse.re tale om, at den "juridiske per-son" foretager en overdragelse.stemmelsens 5. pkt., hvorefterudenlandske skattemæssigt trans-parente enheder optaget på listenoverselskaberidirektiv90/435/EØF er skattefrie af udbyt-ter. Skattefriheden er i disse til-fælde alene betinget af, at denudenlandske enhed er på dennævnte liste, dvs. der ikke synesat være "plads" til eventuelle be-neficial owner diskussioner.2.7. Overdragelse af udenlandskselskab til et dansk selskabI bemærkningerne til bestemmel-sen forklares baggrunden medhenvisning til, at der sker omgåel-se af udbyttebeskatning, når akti-erne i et dansk selskab overdragestil et dansk selskab og at uden-landske selskaber tømmer deresdanske selskaber for overskuds-kapital, hvorefter forrentningen afkapitalen ikke længere beskattes iDanmark.

Det er ikke tale om kerneområdetfor lovforslaget. De foreslåede reg-ler finder dog ikke anvendelse, hvisdet overdragende selskab skattefritkan modtage udbytte fra det er-Mener Skatteministeren, at de hvervende selskab.samme hensyn gør sig gældende,når det selskab, som overdrages,er udenlandsk?Det kan bekræftes, at der skal tages2.8. Beneficial ownershipstilling til, om det overdragendeVed vurderingen af, om det over- selskab kan anses som retmæssigdragende selskab kan modtage ejer.skattefrit udbytte, formoder FSR,at der skal tages stilling til, om detoverdragende selskab kan ansessom beneficial owner af udbyttet.Skatteministeriet anmodes om atSide 23

bekræfte dette. De bemærkningerom beneficial ownership, somforeningen har nævnt oven for irelation til gennemstrømningssel-skaber vil dermed også gøre siggældende i forhold til den foreslå-ede bestemmelse i SEL § 2 D.2.9. Sammenhæng med FUL § 9Bør der ikke i fusionsskattelovens§ 9 gøres en henvisning til den fo-reslåede SEL § 2 C, sådan at derfor så vidt angår skattefri aktie-ombytning ikke opstår en regel-konflikt, hvor den ene regel siger,at kontantvederlaget skal behand-les som afståelsessum, mens denanden regel siger, det skal be-handles som udbytte? FSR anta-ger, at den foreslåede SEL § 2 Der tiltænkt at skulle gælde, uansetom aktieombytningen sker skatte-frit eller skattepligtigt.3. Ledelsens sædeSkatteministeriet bedes bekræfte,at uanset den foreslåede regel vilselskaber omfattet af SEL § 1, stk.1, nr. 2-6 på samme måde somselskaber omfattet af SEL § 1, stk.1, nr. 1, blive undtaget fra fulddansk skattepligt, når en dobbelt-beskatningsoverenskomst udpegerdet udland, hvor den reelle ledelseforegår, som det land, hvori sel-skabet skal anses for hjemmehø-rende?DIDI vil overordnet bemærke, atlovforslaget er endnu et eksempelpå, at der indføres generelleværnsregler, der skal ramme fåvirksomheder, men hvor de admi-nistrative byrder, som udgangs-punkt rammer alle virksomheder.Disse administrative byrder forvirksomhederne skal sammenhol-des med, at lovforslaget ikke givernoget nævneværdigt provenu forstaten.

I forhold til ændringerne i regler-ne om udbyttebeskatning, så mådet konstateres, at forslaget for-mentlig i en lang række tilfældevil medføre dobbeltbeskatning. Idet man indfører en ny selvstæn-dig beskatningshjemmel i danskret – på et område hvor investorerhar indrettet sig i tiltro til gælden-de regler - uden at skele til, hvor-dan vederlaget skattemæssigt bli-ver behandlet i den skattepligtigeshjemland. Der er derfor en risikofor, at der opstår en dobbeltbe-skatning. Denne dobbeltbeskat-ning vil formentlig isoleret set og-så medføre, at der vil komme fær-re udenlandske investeringer iDanmark.DI stiller sig naturligvis til rådig-hed for at komme med uddybendekommentarer.Konsekvensen af L10 er, at denvil indføre dobbeltbeskatning ogkoste danske venture- og kapital-fonde og det danske samfund ad-skillige milliarder i manglendeudenlandske investeringer. Lige-som danske investeringer vil søgetil udlandet til skade for vækstenog arbejdspladser i Danmark.Dansk skattelovgivning vil favori-sere og støtte udenlandske kapital-fonde, som selvsagt har mere fo-kus på udenlandske investeringerend danske – og dermed diskrimi-nere danske fonde. Dermed gøresdet nuværende underskud på FDI-balancen (Foreign Direct Invest-

ment balancen) endnu større.12,3 % i organisk vækst - skabtekapitalfonde i Danmark igennemderes virksomheder i 2011. Densamlede omsætning var 220 mia.kr., overskuddet var 15,5 mia. kr.Væksten i antal medarbejdere var6 % mod 1 % i den private sektorgenerelt.Er det disse nye job og omsæt-ning, som regeringen ønsker min-dre af?L10 indebærer konkret, at en ræk-ke investorer i venture- og kapital-fonde beskattes på begge sider aflandegrænserne. Det vil sige såvellige før pengestrømmene forladerDanmark, som når de bogføres ihjemlandet hos investoren. Deropstår herved en dobbeltbeskat-ning, som ikke er nærmere omtalti lovforslagets bemærkninger:Med L10 fjerner man en særdelesvelkendt, velbenyttet samt inte-greret del af dansk skattelovgiv-ning. Derfor er det usædvanligt, atSkatteministeriet definerer ennormal praksis som et såkaldt”skattehul”. En praksis som ernødvendig for, at udenlandske in-vestorer f.eks. den norske oliefondog svenske pensionskasser, derinvesterer ind i Danmark via kapi-tal- og venturefonde, ikke skaldobbeltbeskattes. Ligesom ATPog danske pensionskasser ikkebliver dobbeltbeskattet af svenskeog norske investeringer i kapital-fonde.Det fremgår selskabsskattelovens §2, at Danmark opkræver kildeskataf udbytte, som et dansk selskabudlodder til et udenlandsk selskab –bortset fra tilfælde, hvor det uden-landske selskab ejer mindst 10 pct.af det danske selskab og er hjem-mehørende i et EU-land eller etland, som har en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med Danmark,og forudsat, at selskabet er retmæs-sig ejer af udbyttet.Det er konstateret, at det efter degældende regler er muligt at omgåreglerne om udbyttebeskatning vedkoncerninterne omstruktureringer.

til 73 kr., før der overhovedet er dobbeltbeskatning i den stat, hvorden skattepligtige er hjemmehøren-skabt et afkast.de.DVCA antager i denne forbindel-se, at der må være tale om decide-ret fejl fra ministeriets side, at derer valgt et kildeskatsprincip – ogikke et avancebeskatningsprincip.Denne fejl kan illustreres med eteksempel:En udenlandsk investor investerer100 i et dansk holdingselskab.Holdingselskabet sælger efterføl-gende et driftsselskab og udloddersalgsprovenuet. Den udenlandskeinvestor modtager 150 som udbyt-te.Den foreslåede bestemmelse omfat-ter ikke alle overdragelser, menalene de koncerninterne. Ved kon-cernintern overdragelse er der reeltset tale om et udbytte, der blivermaskeret som betaling af gæld ellerlignende. Med lovforslaget sikresdet, at betalingen beskattes, somI princippet bør Danmark kun be- det oprindeligt er tiltænkt, nemligskatte ”avancen” på 50 og ikke som udbytte.hele udlodningen på de 150. Detteskyldes, at 100 af de 150, der ud-betales, er tilbagebetaling af denoprindelige investering.Hvilke udenlandske investorer vilda investere i Danmark?Udover ovenstående vil danskeselskaber også blive ramt af L10,hvis de ejer under 10 % af en ka-pitalfond. Og det gør hovedpartenaf investorerne. Dermed udskrivesen dobbeltbeskatning på 25 %.Danske selskaber vil som en kon-sekvens heraf naturligt søge til ud-landet med deres kapitalfondsin-vesteringer. I sig selv er diskrimi-nationen bekymrende; en hhv.25/27 % bruttoskat på penge-strømmende tilbage til danske ka-pital- og venturefondes investorervil skabe en så stor ændring ikonkurrencesituationen, at rentdanske kapital- og venturefonde,vil blive tvunget til at flytte.Fordi L10 fjerner en integreret ogvelbenyttet del af skattelovgivnin-Side 27

gen, vil L10 generere et væsent-ligt direkte provenu, indtil samtli-ge rent danske venture- og kapi-talfonde er flyttet til udlandet.Det virker derfor underligt og di-rekte misvisende, at Skattemini-steriet ikke mener, at indgrebethar nogen økonomisk effekt påerhvervslivet eller ekstraprovenufor det offentlige.Opsummerende er det derfor Se ovenfor.DVCAs holdning, at L10 i den fo-religgende lovtekst er en ”vækst-skat”, som alt andet lige vil redu-cere væksten i Danmark, og det ervel ikke regeringens politik?I hvert fald virker dette kapital- ogventurefondsfjendske skattefor-slag direkte ukoordineret medf.eks. oprettelsenafDansk Vækstkapital, hvor Folke-tinget anerkendte kapital– og ven-turefondsmodellen som et vigtigtredskab i kampen for at afhjælpekapitalklemmen og dermed væk-sten i Danmark.Det er yderligere vores vurdering,at L 10 rammer bredt og derfor fårkonsekvenser for andre brancherog ejerstrukturer f.eks. infrastruk-turfonde, OPP-muligheder i Dan-mark mv.1. Generelle bemærkningerI bemærkningerne til loven er føl-gende anført:”Med lovforslaget fjernes et skat-tehul ved koncerninterne omstruk-tureringer, som kan underminereregelsættet om kildebeskatningenaf udbytter til selskaber eller fysi-ske personer.”Det hedder sig endvidere i be-mærkningerne, at:”Der opkræves 27 pct. dansk kil-Side 28

deskat af udbytter, som et danskdatterselskab udlodder til sit mo-Dette citat fremgår af de indleden-derselskab m.v. i et land uden forde bemærkninger.EU, som ikke har en dobbelt-beskatningsoverenskomsmedDanmark.”Det er bare ikke det, der står i lov-teksten. Lovteksten er formuleretmeget bredere og vil betyde, atinvestorer i kapital- og venture-fonde i Danmark, der efter forsla-gets vedtagelse udlodder udbytterefter den skitserede model i lov-forslaget (omdannelse af udbyttertil nedbringelse af gæld), vil bliveramt af lovforslaget, såfremt:Investorerne er danske selskabs-beskattede enheder med et ejer-skab på mindre end 10 % af dan-ske venture- eller kapitalfonde.Investorerne er udenlandske en-heder bosiddende i EU/EØS elleret land med dobbeltbeskatningsaf-tale med Danmark med et ejer-skab på mindre end 10 % af dan-ske venture- eller kapitalfonde.Investorerne er investorer i uden-landske kapital- eller venturefon-de med danske holdingselskaber –og modtagelsen af udbyttet fore-går som følge af et delsalg, delexiteller rekapitalisering af portefølje-selskabet.DVCA er dybt bekymret overdenne diskrepans i lovforslaget.I det følgende antages det, da lov-tekst juridisk går forud for be-mærkningstekst, at det tilsynela-dende er regeringens intention –imod sin egen vækstmålsætning –at ramme de tre ovenfor skitseredetilfælde også.2. Er der tale om skattehul?Side 29

DVCA vil indledningsvist gernebemærke, at med bemærkningenom, at der er tale om et skattehulsendes et stærkt misledende signal Se ovenfor.til Folketingets partier. Ingen fol-ketingspolitiker vil sandsynligvismeningsfuldt stemme for bevarel-sen af et skattehul – uanset parti-farve.Med andre ord er det at beskriveet lovforslag som ”lukning af etskattehul” et uhyre stærkt våben atbruge i bemærkninger til et skatte-lovforslag. Et våben, der bør bru-ges forsigtigt, da troværdighedenomkring lukning af skattehuller eruhyre essentiel for os alle. For erder ikke tale om et skattehul, hvadså næste gang, regeringen frem-sætter et lovforslag, der skal lukkeet reelt hul? Kan man så stole påregeringens intention?DVCA mener, at der spilles unø-digt hasard med denne troværdig-hed. Det er der fire grunde til:For det første har såvel Norgesom Sverige den retstilstand, atkapital- og venturefondes investo-rer modtager afkast på investerin-ger ubeskåret til beskatning i in-vestorernes hjemland.Ligeledes modtager danske inve-storer i udenlandske venture- ogkapitalfonde også afkast på inve-steringer i fondene ubeskåret tilbeskatning i Danmark. De danskeinvesteringer i udenlandske kapi-tal- og venturefonde udgør et be-tydeligt milliardbeløb.Det kan altså konstateres, at dermed lovforslaget ændres en inter-national accepteret retsorden forinvesteringer i venture- og kapi-talfonde.Det taler imod, at der er tale om,Side 30

at L10 er en lukning af et skatte-hul.For det andet er det DVCAs op-fattelse, at det afgørende for atbruge terminologien ”skattehul” iet lovforslag er, at der ikke harværet en årelang og velkendtpraksis i erhvervslivet for at brugeen given struktur, som endda sik-rer lige konkurrencevilkår og in-vesteringer til Danmark. For ellersburde det jo have været stoppetfor længe siden af skattemyndig-hederne.Skatteministeriet har i en langrække år haft ligningsmæssig fo-kus på venture- og kapitalfonde iDanmark. Således offentliggjordeSkatteministeriet 1. april 2012 enpressemeddelelse, hvor der står:”Stikmodsat det indtryk man kun-ne få af de seneste dages medie-omtale, er kontrollen af kapital-fondsejede og multinationale kon-cerners skatteadfærd et højt prio-riteret fokusområde for Skattemi-nisteriet og har været det siden2007. Blandt andet gennemgåssamtlige kapitalfondes opkøb afdanske virksomheder.”Konkret fremgår kapitalfonde og-så i SKATs indsatsplan for 2008,hvori det fremgår, at”Derhar været megen omtale afforskellige kapitalfondes overta-gelse af store danske selskaber ogden virkning, det vil få for skatte-provenuet fra de overtagne sel-skaber. Det overordnede formålmed indsatsen er at kortlægge fa-serne i en overdragelse og vurde-re de forskellige måder, hvorpåovertagelserne foretages. Ud-gangspunktet for kontrollerne eren gennemgang af samtlige pen-gestrømme, som overtagelserneSide 31

bringer med sig med henblik påen skattemæssig vurdering.”Med andre ord. Skatteministeriethar kigget danske kapitalfondeover skuldrene i mange år. Og dethar været en 360-graders øvelse.Både i forbindelse med opkøbs-tidspunkt, ejerskabsperiode ogsalgstidspunkt. Og SKAT har væ-ret klar over, at kapitalfonde, deropererer i Danmark, har brugt deni L10 beskrevne konstruktion imange år.Det kan endvidere anføres, at så-vel opkøb som exits har været fornedadgående siden finanskrisensstart. Dog med 2011 som en posi-tiv undtagelse, hvor det lykkedeskapitalfondene at sælge 16 sel-skaber i Danmark, jf. figur 1 ne-denfor.(Figur 1 er udeladt her)

Skat har altså kendt til kapitalfon-denes struktur i årevis. Og Skatforetager nu et indgreb mod enpraksis i venture- og kapitalfonde,der ikke er stigende. En praksis,der bygger på en international ac-cepteret retsorden for investerin-ger i venture- og kapitalfonde – atman ikke dobbeltbeskatter, menkun beskatter i investors hjem-land.Det taler imod, at der er tale om,at L10 er en lukning af et skatte-hul.For det tredje giver et skattehul pr.definition 0 kr. ekstra i statskas-sen. For staten modtager jo efterlovens vedtagelse blot det beløb,de burde have fået før lovens ved-tagelse.

I det omfang regelændringen inde-bærer, at nogle skatteydere, der haromgået reglerne, må foretage om-struktureringer, der udløser en en-gangsbeskatning, er dette ikke ud-tryk for et egentligt merprovenu,Det taler imod, at L10 er lukning men snarere om en reduktion af tid-ligeres års utilsigtede provenutab.af et skattehul.For det fjerde er der i mange af derelevante strukturer reelt ikke taleom, at udbytte konverteres til ak-tieavance. I stedet er der tale om,at aktieavance konverteres tilbagetil aktieavance. Hvis en kapital-eller venturefonds holdingselskabhar solgt en investering i et porte-føljeselskab helt eller delvist, mådette utvivlsom betegnes som enaktieavance.Men da holdingselskabets eksi-stens er nødvendig af ikke-skattemæssige årsager konverteresdenne aktieavance til udbytte, hvisden udloddes fra holdingselskabetsom udbytte (med potentiel kilde-skat). For kapital- og venturefon-de er det essentielt at have hol-dingselskaber, der ligger mellemfonden og driftsselskabet. Dels pågrund af selskabslovgivningensforbud mod selvfinansiering, menogså på grund af, at det er i detteselskab,at mange af kapital-fondenes co-investorer investererindi driftsselskabet. Deter naturlig og sund corporate go-vernance.Det eneste, der opnås ved at gøresom beskrevet i bemærkningernesside 3, venstre spalte, første pind,er, at dette udbytte konverterestilbage til aktieavance. Dennepraksis er speciel for rene danskekapital- og venturefonde, og er etgodt eksempel på lovforslagetsdiskrimination mod danske ventu-re- og kapitalfonde.Det taler imod, at L10 er lukningSide 33

af et skattehul.Under alle omstændigheder er detmisvisende, at det angives, at lov-forslaget intet merprovenu har fordet offentlige. Efter DVCAs vur-dering, vil forslaget generere etbetydeligt merprovenu for det of-fentlige og dermed udgøre en nyvækstskat.Er der så tale om et ”skattehul”eller ej?Sammenfattende er det såledesDVCAs opfattelse, at L10 ikke er, Se ovenfor.hvad regeringen giver udtryk for,den er. Den del af L10, der omfat-ter udbyttebeskatning, er ikke enlukning af et skattehul, det er enny erhvervsskat.Det udelukker selvfølgelig ikke, atlovgiver kan gribe ind overfordanske kapital- og venturefondesmuligheder for skattefrit – for atundgå dobbeltbeskatning, somDanmark selv nyder godt af – atsende afkast på investeringer til-bage tilderes udenlandskeinvestorer/danske små-investorer.Men i så fald er det en politiskvurdering, der skal foretages afdenne mulighed, hvor Danmarkafskærer sig fra bestemt investe-ringer ind i Danmark. Og ikke envurdering af, om der er tale om etskattehul.3. Hvad har L10 af konsekven-ser for Danmark som investe-ringsland?Forskellen mellem ind- og udgå-ende investeringer i Danmark erstigende. Siden 2004 er der opstå-et et hul på knap 400 mia. kr.FDI-ubalancen er et af Danmarksstore vækstproblemer. For inve-steres der ikke i Danmark udefra,så falder kvaliteten af Danmarkskapitalapparat og dermed væk-sten.Side 34

Derfor står der også følgende i re-geringsgrundlaget ”Et Danmark,der står sammen” fra 2011:”Danmark skal også være bedre tilat tiltrække udenlandske investe-ringer. Investeringer i Danmarkfra udenlandske investorer liggerunder gennemsnittet for de rigelande. Det skal der rettes op på. Viskal derfor skabe bedre rammerfor udenlandske virksomhedersinvesteringer i danske virksomhe-der.”DVCAs medlemmer er en af devigtigste kilder til tiltrækning afudenlandsk kapital til Danmark.Danske kapitalfonde havde i 2011tiltrukket i alt 31,5 mia. kr. i kapi-tal. Vækstfonden vurderer, at tal-let for udenlandske kapitalfonde i2011 er 37 mia. kr. Næsten al ka-pital i de udenlandske fonde erudenlandsk. Og i flere af de dan-ske fonde er den udenlandske ka-pital stigende og nærmer sig 50%.Dermed vurderer DVCA med etforsigtigt skøn, at i omegnen af 40mia. kr. af den kapital, som kapi-talfonde, der opererer i Danmark,kommer med, er fra udlandet (37mia. kr. + 2,5 mia. kr.).Det er kapital, der for en stor delsvedkommende ikke vil blive gen-placeret i Danmark, hvis L10 ved-tages. For beskattes en investor afafkast fra Danmark og bliver den-ne skat en ekstraomkostning, såbliver vedkommende væk fra atinvestere ind i Danmark.For venturefondene er tallet mar-kant lavere. Men en forsigtig vur-dering er, at 2-5 mia. kr. af denkapital, der investeres i danskeventure-ejede virksomheder, er afudenlandsk oprindelse.Ej heller denne kapital vil for enstor dels vedkommende blivegenplaceret i Danmark, hvis L10 Det er Skatteministeriets vurdering,Side 35

3. At reglerne i L10 kun skal havevirkning over for selskabsaktio- Se ovenfor.nærer uden for EU/EØS/DBO-lande.Ad 1) fastholde den nuværenderetstilstandDet fremgår af bemærkningerne,at lovforslaget har til formål atfjerne et skattehul ved koncerntin-terne omstruktureringer, som kanunderminere regelsættet om kil-debeskatning af udbytter til sel-skaber eller fysiske personer.Vi betvivler stærkt jf. ovenfor, atder er tale om et skattehul. Reg-lerne og reglernes virkning harværet velkendt også i skattemini-steriet, der er ikke tale om et pro-venuneutralt forslag, og det harnetop været hensigten med regler-ne at kontante beløb, der udbeta-lesved aktieombytnin-ger, skal behandles som en afstå-elsessum og ikke som udbytter – itråd med internationale praksisindenfor skattelovgivningen.Ad 2) Afskaffelse af udbyttebe- Det er helt bevist, at der i lovfors-skatning fra unoterede selskaber lag L 49 ikke er foreslået en regelSide 36

til selskabsinvestorer med ejeran- om skattefrihed for udbytter af por-teføljeaktier. Begrundelsen er, at endele mindre end 10 %sådan skattefrihed vil have den ne-Regeringen har for nylig fremsatgative konsekvens, at Danmark i sået andet lovforslag i høring. I hen-fald måtte opgive al beskatning afhold til dette forslag skal selska-kapitalfonde og deres bagvedlig-bers aktieavancer på unoteredegende ejere, idet det ikke er muligtaktier være skattefrie fra 1. januarat begrænse en sådan skattefrihed2013. Dette gælder uanset sel-til danske investorer. Derudover erskabsinvestorens ejerandel i dethensigten med forslaget om skatte-unoterede selskab.fri porteføljeaktier (L 49) så vidtDet fremgår, at udbyttebeskatnin- muligt at genskabe den retstilstand,gen af selskabers investering i der var gældende for porteføljeak-unoterede aktier fortsat skal be- tier før vedtagelsen af L 202 omskattes, hvis ejerandele i det ud- harmonisering af aktie- og udbytte-byttebetalende selskab er mindre beskatning, og der var før L 202ikke skattefrihed for de pågældendeend 10 %.udbytter.Det er uhensigtsmæssigt at haveen forskellig beskatning af selska-bers aktieavancer og udbytter.Det er korrekt, at denne asymmetriForskelsbehandlingen medførerkan give anledning til omgåelse,blot, at investorer og rådgivere til-hvilket er årsagen til, at der indfø-skyndes til at anvende kreativeres de nødvendige værn.modeller for, at selskabsinvestorerkan undgå at modtage udbytter fraunoterede porteføljeselskaber for istedet at modtage aktieavancer.Et af formålene med skatterefor-men fra 2010 var netop at sikre ensymmetrisk beskatning af selska-bers aktieavancer og udbytter.Det vil derfor være naturligt atfjerne beskatningen af selskabersudbytter fra unoterede aktier sam-tidig med, at beskatningen af sel-skabers aktieavancer på unoteredeaktier fjernes. Fjernes beskatnin-gen af selskabers udbytter fra uno-terede selskaber, vil behovet forstramningerne i L 10 blive fjernet.Det må antages, at tabet af skatte-provenu ved en sådan ændring errelativt begrænset.Ad 3) Reglen skal kun have virk- Kapitalens fri bevægelighed for-ning over for selskabsaktionærer hindrer, at reglen om omkvalifice-uden for EU/EØS/DBO-lande.ring kun anvendes overfor sel-udenforEt alternativ til ovennævnte kan skabsaktionærervære at begrænse anvendelsen af EU/EØS/DBO-lande, for så vidtSide 37

reglerne om omkvalificering af angår porteføljeaktier.den kontante betaling ved aktie-ombytninger mv. i L10 til kun atgælde ved udbetalinger til sel-skabsaktionærer hjemmehørende ilande uden for EU/EØS/DBO-lande.Herved vil reglen blive begrænsettil at omfatte de samme tilfældesom den nuværende regel, omomkvalificering af likvidations-provenu udbetalt i opløsningsåret(som dog også bør modificeres ensmule). Et sådant likvidationspro-venu skal som udgangspunkt be-handles som aktieavancer, menomkvalificeres i medfør af lig-ningsloven § 16 A, stk. 3, nummer1, litra b til udbytter, hvor:•Modtager er moderselskab og erhjemmehørende uden for EU/EØSeller et DBO- land•Modtager ejer mindre end 10%men har fælles kontrol efter LL §2 og er hjemmehørende uden forEU/EØS, hvor der skulle haveværet sket nedsættelse af den dan-ske udbyttebeskatning, hvis mod-tager havde ejet mindst 10%.En sådan begrænsning af den fo-reslåede regel synes også at havestøtte i bemærkningerne pkt.3.1.2, hvor det netop fremhæves,at reglen finder anvendelse”medmindre der ikke er nogenudbyttebeskatning, fordi dennebeskatning skal frafaldes ellernedsætteseftermoder-/datterselskabsdirektivet eller endobbeltbeskatningsoverens-komst.”Samtidig er det også denne retstil-stand, der med L10 etableres forpersoner, idet netop personer iEU/EØS/DBO lande fritages forden nye regels anvendelse, jf. for-slag til nyt 4. pkt. i kildeskattelo-ven § 2, stk. 1, nr. 6.Dette forekommer at være i over-Side 38

ensstemmelse med forslagets hen-sigt og vil sikre en ensartet lov-givning på disse to beslægtedeområdet. Vi foreslår derfor, at dennye selskabsskattelovs §2 D, stk. 1, sidste pkt. formuleressom følger: ”Dette gælder dogkun, hvis det overdragende sel-skab er omfattet af ligningsloven§ 16 A, stk. 3, nummer 1, litra b.”Samtidig foreslår vi, at der i lig-ningsloven § 16, stk. 3, nummer1, litra b, 2. pkt. efter ”EU ellerEØS” tilføjes ”eller som Danmarkhar indgået en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med”.Hermed opnås også lovteknisk, atder lovgives præcist mod deuønskede situationer i stedet for,at der lovgives generelt mod alleog med undtagelser for det ønske-de, hvilket er retssikkerhedsmæs-sigt mere betryggende.Dette løsningsforslag vil dog ladealle de investorer i danske ogudenlandske kapitalfonde med in-vesteringer i Danmark i stikkensom anført overfor, såfremt disseinvestorers hjemland ikke har endobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark.Det er DVCA ked af. Primærtfordi fundraising til nye investe-ringer af danske venture- og kapi-talfonde må forventes at blive sta-dig mere international fremadret-tet. Dette skyldes, at de nye reglerom investeringer foretaget af for-sikrings- og pensionsselskaber indi kapital- og venturefonde pågrund af de nye Solvency II-reglermå aftage i Europa. Derfor skabeset behov for at fundraise internati-onalt.DVCA ser derfor gerne, såfremtdenne løsning vælges af ministe-riet, at Danmark tager initiativ tilat lave dobbeltbeskatningsaftalermed resten af de olierige stater i

Mellemøsten. PT har Danmark lem Danmark og et land i den Per-kun en dobbeltbeskatningsaftale siske Golf vil derfor medføre, atDanmark skal nedsætte eller heltmed Kuwait.undlade beskatning af indkomst,som personer og selskaber i det på-gældende land erhverver her fralandet, uden at skattefritagelsen el-ler -nedsættelsen opvejes af be-skatning i dette land.Det vil altså medføre, at personerog selskaber i det pågældende landopnår en lavere beskatning af ind-komst her fra landet end tilsvarendedanske virksomheder.Jeg mener derfor ikke, at man børindgådobbeltbeskatningsaftalermed disse lande.5. Opfordring til dialogDVCA erkender, at der kan væreet behov for at sikre sig ift. visseinvestorer, der udlodder udbyttertil lavskattelande, som det ogsåfremgår af L10s bemærkninger.Derfor opfordrer DVCA med det-te høringssvar regeringen til dia-log herom.Kopi af dette høringssvar er sendttil Folketingets Skatteudvalg ogErhvervs, Vækst- og Eksportud-valg.Forsikring ogPensionHannes Snell-manIngen bemærkninger§ 2, nr. 3 (gennemstrømning)Bestemmelsen synes at gælde vi-dereudlodning af udbytte, som detdanske selskab har modtaget førlovens ikrafttræden. Dette bety-der, at danske selskaber med ka-lenderårsregnskab, som i løbet af2012 har modtaget udbytter, somførst udloddes helt eller delvistunder første ordinære generalfor-samling i foråret 2013, rammes afreglen. Disse selskaber kan selv-sagt vælge en foretage en ekstra-ordinær udlodning inden årsskif-Den foreslåede bestemmelse skalomfatte eksempler – som f.eks.nævnt af Advokatrådet, hvor enudbyttebetaling passerer Danmarkuden reel tilknytning til eller sty-ring her fra landet.Lovforslaget har til formål at imø-degå denne brug af danske gen-nemstrømningsselskaber,sommodtager udbyttet og videreudlod-der det.Denne brug af danske gennem-strømningsselskaber bør stoppesSide 40

tet, men det forekommer at være hurtigst muligt.mere hensigtsmæssigt, at det i be-stemmelsen præciseres, at be-stemmelsen ikke gælder udbytter,som er deklareret til det danskeselskab i 2012 eller tidligere.Det er uklart hvad der nærmereskal forstås ved en videreudlod-ning. Hvis det danske selskabmodtager udbytter, som det ikkestraks videreudlodder men fx be-holder i to år, er der da tale om envidereudlodning?Et andet eksempel er, at det dan-ske selskab modtager i alt 1000 iudbytte fra to døtre fordelt med500 fra hver. Det danske selskabbeslutter at videreudlodde 500. Erdenne delvise videreudlodningomfattet? I givet fald, i relation tilhvilken datter skal det vurderesom det danske selskab er retmæs-sig ejer?Begrebet retmæssig ejer er omtalti bemærkningerne. Det er uklartom begrebet skal forstås meresnævert end efter OECDs kom-mentarer om beneficial ow-nership.Ordlyden rammer bredere end be-stemmelsens formål. Et eksempelkan belyse dette:Et dansk holdingselskab ejer todøtre i henholdsvis Holland ogEngland. Det danske selskab harbørsnoteret mor i DBO-land udenfor EU, hvor der er dansk kilde-skat på 15% på udbytter fra Dan-mark. Efter intern engelsk ret, erder ikke kildeskat på udbytte tilhverken dansk mor eller indirektemor (det børsnoterede selskab).Efter hollandsk ret, er der ikkekildeskat på udbytte til dansk mor,men kildeskat på 10% til indirektemor (det børsnoterede selskab).Efter bestemmelsen vil videreud-lodning modtaget fra den engelskeDet er ikke meningen, at et danskgennemstrømningsselskabskalkunne undgå den foreslåede be-stemmelse ved at opbevare detmodtagne udbytte i en periode, in-den det videreudloddes.

datter blive pålagt 15% dansk kil-deskat endskønt udlodningen viaDanmark ikke sker for at nedbrin-ge engelske kildeskatter. Det børpræciseres i bestemmelsen, at denikke finder anvendelse på udbyttertil det (børsnoterede) modersel-skab, som ikke ville have væretunderkastet kildeskat i dattersel-skabslandet efter dettes interneregler.§ 2, nr. 4 (nye 2D)Bestemmelsen er så bredt formu-leret, at den vil hindre eller be-sværliggøre koncerninterne om-struktureringer. Et eksempel kanJeg agter at fremsætte et ændrings-belyse dette:forslag, som præciserer anvendel-Et dansk selskab, som er ejet af sesområdet af den foreslåede be-DBO-mor (uden for EU) sælger stemmelse.sin 100% ejede EU-datter (fxdansk datter) til en EU-søster (fxdansk søster) mod kontant beta-ling. Salget er omfattet af ordly-den. Salgssummen skal derforklassificeres som udbytte, men deter ikke skattefrit som udbytte efter§§ 2 eller 13 da der må være taleom et tilskud fra en søster. Et til-skud fra søster vil være skattefritefter§ 31D.Bestemmelsen bør derfor entenændres til at der ligeledes henvisestil § 31 D eller det bør præciseres,at eksemplet slet ikke er omfattetaf bestemmelsen.Generelle kommentarerI Politiken den 31. oktober 2012er der i økonomi-sektionen en ar-tikel, om at udenlandske investe-ringer i Danmark er faldende ogder gives udtryk for at regeringenvil søge at vende denne tendens.L 10 bidrager til at udenlandskeinvesteringer går uden om Dan-mark fordi forslaget bekræfter etindtryk af at Danmark er et ”fore-gangsland” når det gælder indfø-relse af værnsregler, som rammerDansk beskatning af afkastet fra etdansk selskab består først af en sel-skabsskat af selskabets indkomst.Derefter opkræves en skat på dendel af et selskabs indkomst, der ud-loddes som udbytte, med mindreder er tale om udbytteudlodning tilet selskab, som er hjemmehørende iet EU-land eller et land, som har endobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark, og som ejer mindst10 pct. af det danske selskab (for-udsat af selskabet er retmæssig ejerSide 42

allerede eksisterende udenlandske af udbyttet).investeringer i Danmark.Så længe Danmark har udbyttebe-For at et lille land som Danmark skatning, må der være værnsreglerkan tiltrække investeringer er det til at hindre, at udbyttebeskatningennødvendigt, at vi kan tilbyde no- omgås.get, som vores store naboer ikkekan. Fleksibel og veludannet ar-bejdskraft samt god infrastrukturer ikke tilstrækkeligt. Vores skat-teregler bør også være lempelige-re end i vores store nabolande.Det er forståeligt, at regeringenønsker at værne om det danskeskatteprovenu, men det er bådenaivt og skadeligt for investe-ringsklimaet, at regeringen vælgerat gå enegang i international kon-tekst. Det er naivt fordi investe-ringerne (og dermed arbejdsplad-ser) flyttes til andre lande, somikke har noget ønske om at tilgo-dese det danske skatteprovenu.Rette forum for imødegåelse afinternational skatteplanlægning erEU og OECD.Ingen bemærkningerIngen bemærkninger

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011blev der indsat en særlig bestem-melse i ligningslovens § 16A, stk.3, nr. 1, litra c, hvorefter likvida-tionsudlodning beskattes som ud-bytte i Danmark, hvis det tilfalderSFR’s to forslag vil altså medføreen personlig hovedaktionær, derforskelsbehandling, og det ville væ-er hjemmehørende uden forre i strid med EU-rettens forbudEU/EØS, fx Schweiz.mod restriktioner, som hæmmerMen efter denne bestemmelse kan den fri etableringsret. Denne for-en person, der er hjemmehørende skelsbehandling kan ikke retfær-i UK, men som beskattes som ”re- diggøres af manglende beskatning isident, but not domiciled”, (og det andet land.derfor ikke beskattes af aktie-avancen) ikke beskattes i Dan-mark af likvidationsprovenuet, da Hvis en person, som har væretden pågældende ikke vil være be- hjemmehørende i et land uden fra-grænset skattepligtig af likvidati- flytningsbeskatning og som ejer ak-onsudlodning, der beskattes efter tier i et dansk selskab, tilflytterreglerne i aktieavancebeskatnings- Danmark og straks derefter sælgerloven.aktierne, vil den pågældende somudgangspunkt alene blive beskattetHverken lov nr. 254 eller nærvæ-af eventuel avance, beregnet somrende lovforslag synes at tageforskellen mellem værdien ved til-højde for disse situationer.flytning og salgssummen.SRF skal endvidere henlede op-De danske regler er indrettet, såmærksomheden på, at hvis en per-Danmark beskatter en person afson er hjemmehørende i et land,den værdistigning, der vedrører pe-hvor der ikke er fraflytningsbe-rioden, hvor personen er omfattetskatning, så kan den pågældendeaf dansk fuld skattepligt.person tilflytte Danmark og efter-følgende sælge sine aktier som an- Danmark har fraflytterbeskatning,ført. Beskatningen vil her ske ef- hvor man opgør beskatningen påter reglerne i aktieavancebeskat- grundlag af værdien ved fraflyt-ningsloven (og altså ikke som ud- ning. Det er derfor naturligt, at derbytte).også gives indgangsværdi ved til-flytning.Den pågældende person vil for-melt blive beskattet af aktieavan-cen, men der vil ikke blive nogenavancebeskatning, da personenskal opgøre den skattepligtigeavance ud fra en skattemæssig an-skaffelsessum fastsat efter be-stemmelsen i aktieavancebeskat-ningslovens § 37, hvilket vil sigeSide 44

til handelsværdi på tidspunktet fortilflytningen til Danmark. Dennehandelsværdi vil typisk svare tilden efterfølgende realiserede af-ståelsesværdi. Det medfører, atden skattepligtige avance vil såle-des udgøre 0 kr. eller et meget be-skedent beløb.Herefter kan den pågældende per-son reelt tømme selskabet udenudbyttebeskatning.Dette vil også være tilfældet, hvisden pågældende har erhvervet ak-tierne på kredit kort før sin tilflyt-ning til Danmark, således at demodtagne beløb tilfalder den tid-ligere ejer, der ikke ville kunnemodtage skattefrit udbytte.Lovforslagets 2, nr. 3. Beskat-ning som udbytte ved videreud-lodning.Det fremgår af lovforslaget, at deruanset ejerstørrelse skal ske ud-byttebeskatning (og dermed inde-holdes udbytteskat), hvis der fore-ligger et gennemstrømningssel-skab.Dette skal dog ikke ske, hvis be-skatningen af udlodningen fra detdanske selskab skal frafaldes efterbestemmelsen i EU's mo-der/datterselskabs-direktiv.Der redegøres i lovforslaget,hvordan retmæssig ejer bedøm-mes i overensstemmelse medOECDs retningslinier.SRF finder, at det i lovforslagetsbemærkninger bør anføres, atEU's moder/datter-direktiv ikkekan påberåbes, hvis der udloddestil et selskab i EU, hvor dette sel-skab er et gennemstrømningssel-skab.Dette understreges af, at Land-skatteretten netop igen har truffeten afgørelse (offentliggjort på af-gørelsesdatabasen som afgørelseSide 45

af 29.8.2012 j. nr. 11-00530),hvor Landsskatterettens har til-sidesat en afgørelse fra SKAT omindeholdelse af udbytteskat på504 mio. kr. ved udlodning til etmoderselskab i Luxembourg, somSKAT ikke anså for retmæssigejer. Landskatteretten anser ud-byttet som skattefrit efter be-stemmelsenimo-der/datterselskabsdirektivet,blandt andet med den begrundel-se, at Danmark ikke har vedtagetlovbestemmelser med sigte på athindre svig og misbrug, jfr. direk-tivets artikel 1, stk. 2.SRF mener - ikke mindst af rets-sikkerhedsmæssige og administra-tive årsager - at dette bør anføres ilovforslaget, herunder at det anfø-res, at der kan ses bort fra EU'smoder/datterselskabsdirektiv, selvom der ikke direkte er sket im-plementeringafanti-misbrugsbestemmelser.For god ordens skyld, skal detsærligt bemærkes, at SRF ikkeherved forholder sig til fortolk-ningen i de verserende sager.Lovforslagets § 2, nr. 4. Beskat-ning som udbytte ved salg af ak-tier til et koncernselskab, hvorder modtages vederlag i form aftilgodehavende o.l.

lovforslaget.Formålet med lovforslaget synesat være fornuftigt, og lovforslagethar næppe større betydning forvirksomheder, der relaterer sig tillandbrug og fødevarer.I relation til bemærkningerne tillovforslaget har Videncentret doget afklarende spørgsmål. I be-mærkningernes punkt 3.1.2 stårfølgende:”I visse tilfælde vil danske selska-ber m.v., som er minoritetsaktio-nærer i et andet dansk selskab,kunne foretage tilsvarende trans-aktioner, hvor de afhænder deresaktier til et nyt fælles selskab ogsom vederlag dels modtager aktieri det ny fælles selskab samt enfordring, der svarer til det skatte-pligtige udbytte, som de ellersville have modtaget af de afståedeaktier. Den foreslåede bestemmel-se omfatter derfor også tilfælde,hvor det overdragende selskab erhjemmehørende her i landet. Detmedfører, at selskabet bliver skat-tepligtigt af det vederlag, som ik-ke består af aktier, medmindreudbytte ikke skal beskattes efterde almindelige skatteregler.”Vedrørende samme situation stårder følgende i bemærkningerne tillovforslagets enkelte bestemmel-ser, nærmere til § 2 nr. 4, følgen-de:”I praksis vil bestemmelsen typiskomfatte dels tilfælde, hvor over-drageren er et udenlandsk selskabm.v., der er hjemmehørende i etland uden for EU, som ikke har endobbeltbeskatningsoverenskomstmed Danmark, og hvor de over-dragne aktier er datterselskabsak-tier eller koncernselskabsaktier,dels tilfælde, hvor overdrageren eret dansk eller udenlandsk selskab,og de overdragne aktier ikke op-fylder betingelserne for at væreSide 47

datterselskabsaktier eller koncern-selskabsaktier.”Videncentret formoder, at be-mærkningerne retter sig mod den”foreslåede” ABL § 4 C, der skalhave virkning fra og med 1. januar2013. (lovforslag Skatteministeri-et J.nr. 12-0174303, 30. august2012). Bestemmelsen medførerskattefrihed henholdsvis ingentabsfradrag for selskaber, der ejermindre end 10 pct. af aktiekapita-len i et unoteret selskab.Udbytte til foranstående selskabervil dog fortsat være skattepligtigt.Videnscentret foreslår, at dette ty-deliggøres i bemærkningerne,samt at situationen eksemplifice-res.