Skatteudvalget 2012-13
L 10 Bilag 27
Offentligt
1195248_0001.png
1195248_0002.png
1195248_0003.png
1195248_0004.png
1195248_0005.png
1195248_0006.png
1195248_0007.png
1195248_0008.png
1195248_0009.png
J.nr. 11-0296888Dato: 13-12-2012
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskat-

teloven (Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber

og ledelsens sæde).

Hermed sendes mine bemærkninger til henvendelse fra FSR - danske revi-sorer af 10. december 2012 (L 10 – bilag 25).
Holger K. Nielsen/ Lise Bo Nielsen

FSR:

Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskattelo-

ven

Skatteministeren har d. 30. november 2012 fremsat ændringsforslag til L 10 (FT 2012/13).Disse ændringsforslag giver anledning til nogle supplerende spørgsmål til den foreslåedebestemmelse i selskabsskattelovens § 2 D (lovforslagets § 2, nr. 4) fra FSR-danske reviso-rers side. Vi skal i det følgende redegøre herfor:Indledningsvist vil vi dog nævne, at vi finder det utilfredsstillende, at det her så sent i lov-processen stadig ikke er klart, hvem der skal indeholde og hæfte for den udbytteskat, derfølger af den foreslåede SEL § 2 D. Det er således en uge før den forventede vedtagelsestadig ikke klart, hvem reglen kommer til at ramme. Vi mindes ikke, at der har været en så-dan situation tidligere, og det må i det mindste føre til, at ikrafttrædelsestidspunktet for denforeslåede regel må udsættes til der er sket en afklaring. Vedtagelse af regler med tilbage-virkende kraft til fremsættelsestidspunktet må således forudsætte, at den pågældende regeler formuleret så klart, at pligtsubjekterne kan udpeges. Vores kommentarer nedenfor og desvar Skatteministeriet har afgivet på de hidtil indkomne høringssvar viser tydeligt, at dettepå ingen måde er klart.

Kommentar:

Jeg er ikke enig i, at det er uklart. Lovforslaget indebærer, at det vederlag, som det erhver-vende selskab betaler i form af andet end aktier, anses som udbytte. Det er derfor det er-hvervende selskab, der skal indeholde kildeskatten, og det er dermed det erhvervende sel-skab, som hæfter.

FSR:

Lovforslagets § 1, nr. 1 (omgåelse af udbyttebeskatning for personer)

Det foreslås, at et vederlag i form af andet end aktier som en person modtager ved en over-dragelse af aktier til et koncernselskab omkvalificeres til udbytte, hvoraf personen vil værebegrænset skattepligtig til Danmark.Skatteministeriet bedes bekræfte, at personen ikke anses for begrænset skattepligtig tilDanmark, hvis det erhvervende selskab er et udenlandsk selskab, svarende til situationenskitseret nedenfor under eksempel 2.

Kommentar:

Jeg kan bekræfte, at en person hjemmehørende i et ikke-EU/DBO-land, som overdrager sitdanske datterselskab til et EU-søsterselskab mod vederlag i andet end aktier, ikke vil væreomfattet af bestemmelsen, idet der ikke kan være begrænset skattepligt af udbytte fra etudenlandsk selskab.Jeg skal dog samtidig bemærke, at hvis overdragelsen reelt finansieres af det danske datter-selskab gælder de almindelige regler i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Dette kan ef-ter omstændighederne indebære, at der skal indeholdes kildeskat, hvis EU-søsterselskabetikke er den retmæssige ejer. Ved en sådan finansiering forstås, at det reelt er det danskedatterselskab, der betaler vederlaget til personen via EU-søsterselskabet fx i form af en ud-bytteudlodning. Ligeledes vil efterfølgende udbytter fra det danske datterselskab kunne bli-Side 2
ve underlagt kildeskat efter de almindelige regler, hvis EU-søsterselskabet ikke kan ansesfor den retmæssige ejer.

FSR:

Lovforslaget redegør heller ikke for hvordan den foreslåede omkvalificering til udbytterpåvirker en persons eventuelle exitbeskatning, hvor der jo ofte vil være en exit-henstandstandssaldo, jf. ABL § 39.Efter de nugældende regler vil en persons henstand med fraflytterskatten ikke blive påvir-ket ved en skattefri aktieombytning, jf. ABL § 39A, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder dog ikke idet omfang personen modtager kontant vederlag i forbindelse med aktieombytningen, iht.Skatteministeriets svar på spørgsmål 21 (L187, FT 2008/09, 2. samling) i forbindelse medvedtagelse af lov nr. 906 af 12. september 2008, hvor der henvises til SKM2008.97.SR .”Såfremt der ydes et kontant vederlag i forbindelse med den skattefri aktieombytning, såanses de aktier, for hvilke kontantvederlaget er ydet, for afstået efter de almindelige regleri aktieavancebeskatningsloven.”FSR anmoder skatteministeren om at tage stilling til, hvordan henstandssaldoen efter ABL§ 39 tilhørende en person, som ikke er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i etEU/EØS-land, eller i et DBO-land, påvirkes af en aktieombytning af personens aktier i etdansk selskab til et koncernselskab med delvis vederlæggelse i kontanter.

Kommentar:

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1, at der kan gives henstand medfraflytterskat af aktier.Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, at der skal afdrages på hen-standsbeløbet, hvis der sker salg af en aktie, der indgår på beholdningsoversigten. Dettegælder dog ikke, hvis der f.eks. er tale om en skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 39 A, stk. 1. I denne situation vil det være de aktier, der erhverves medsuccession, der skal indgå på beholdningsoversigten. I det omfang, der i forbindelse medden skattefri aktieombytning sker vederlag i andet end aktier, vil der dog være tale om endelafståelse, som kan udløse afdrag på henstandsbeløbet.Det fremgår desuden af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, at der skal ske afdrag,hvis det selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, foretager udlod-ninger eller dispositioner, der vil kunne påvirke aktiens kursværdi i nedadgående retning.I forhold til den situation, som er omfattet af nærværende lovforslag, vil det betyde, at hvisder er tale om en skattefri aktieombytning, hvor der sker overdragelse af aktier, og hvor ve-derlaget for denne overdragelse sker helt eller delvist i form af andet end aktier, vil der efterde gældende regler i aktieavancebeskatningsloven foreligge en delvis afståelse af aktier,som vil kunne udløse afdrag på henstandsbeløbet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A,stk. 3.F.s.v.a. den del af vederlaget, der udgør aktier, vil det være disse aktier, der fremover ind-går på beholdningsoversigten. Hvis det nye (holding)selskab herefter foretager udlodningereller andre dispositioner, der vil påvirke aktiens kursværdi i nedadgående retning, vil dettetilsvarende kunne udløse afdrag på henstandsbeløbet efter de gældende regler i aktieavan-cebeskatningslovens § 39 A, stk. 6.I det omfang betalingen fra det nye (holding)selskab udgør en disposition, som vil kunnepåvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, vil lovforslaget L 10 ikke indebære no-Side 3
gen forskel i forhold til de gældende regler. Den eneste ændring i forhold til gældende reg-ler vil være, at betalingen fremover kvalificeres som udbytte, således at dispositionen i alletilfælde vil udløse afdrag på henstandsbeløbet.

FSR:

Lovforslagets § 2, nr. 4 (SEL § 2D) Indeholdelse af udbytteskat

Ifølge det oprindelige lovforslag finder den foreslåede SEL § 2 D ikke anvendelse, hvis detoverdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL §2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Det var imidlertid uklart, om vurderingen herafskulle ske i forhold til det overdragede selskab eller det erhvervende selskab. Med æn-dringsforslaget præciseres det, at vurderingen foretages i forhold til det overdragede sel-skab, d.v.s. at det afgørende er, om det overdragende selskab (=det sælgende selskab) villehave kunnet modtage skattefrit udbytte fra det overdragede selskab (=det solgte selskab)umiddelbart forud for overdragelsen af aktierne.I høringssvaret til FSR (L 10, bilag 4, s. 19 og 21) har Skatteministeriet imidlertid flere ste-der anført, at det afgørende ved vurderingen af denne betingelse er forholdet mellem detoverdragende (sælgende) og det erhvervende (købende) selskab, og ministeriet har lagt det-te til grund ved besvarelsen af FSRs spørgsmål.I relation til FSRs spørgsmål om indeholdelsespligt og hæftelse for udbytteskat (L 10, bilag4, s. 20-21) anfører Skatteministeriet, at det erhvervende selskab er forpligtet til at foretageindeholdelse af udbytteskat af den del af vederlaget, der ikke er aktier.I lyset af, at ændringsforslaget ikke er udformet i overensstemmelse med, hvad der er lagttil grund for høringssvaret, er det efter FSR's opfattelse uklart, om det beløb, der efter lov-forslaget anses for udbytte, anses for udloddet fra det erhvervende selskab eller det over-dragne selskab. Dette kan have betydning i relation til eventuelle forpligtelser til indehol-delse af udbytteskat, samt for hæftelse herfor.FSR skal derfor bede skatteministeren oplyse, fra hvilket selskab udlodningen anses for fo-retaget.Hvis Skatteministeren kan bekræfte, at udlodningen anses for foretaget af det overdragneselskab, skal FSR bede skatteministeren bekræfte, at det erhvervende selskab ingen inde-holdelsesforpligtelser har.Skatteministeren bedes endvidere oplyse, om det overdragne selskab i givet fald har nogenindeholdelsesforpligtelser eller i øvrigt hæfter for udbytteskatten, og hvori hjemlen i givetfald består. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med aktieoverdragelsen ikke sker nogenoverførsel af midler fra det overdragne selskab, og at der jo derfor ikke er noget at foretageindeholdelse i. Endvidere er det overdragne selskab jo ikke nødvendigvis bekendt medoverdragelsessummens størrelse (og dermed udbytteskattens størrelse), endsige bekendtmed, at der overhovedet er sket en overdragelse af aktierne i selskabet.Hvis skatteministeren derimod mener, at udlodningen anses for foretaget af det erhverven-de selskab, og er det erhvervende selskab udenlandsk, da har skatteministeren jf. bilag 4 tillovforslaget tidligere bekræftet, at der ikke er hjemmel til at pålægge det udenlandske sel-skab indeholdelsespligt. For disse situationer bedes Skatteministeren endvidere bekræfte, atheller ikke det overdragne selskab er pligtig til at indeholde udbytteskat eller hæfter fordenne, idet udlodningen i dette tilfælde jo ikke anses for foretaget af det overdragne sel-skab, men derimod af det erhvervende selskab.Side 4
Følgen vil altså være, at SEL § 2 D er uden konsekvenser.

Kommentar:

Jeg kan bekræfte, at det er det erhvervende selskab, der skal indeholde kildeskatten, og deter dermed det erhvervende selskab, som hæfter.Det er klart, at der ikke kan pålægges udenlandske selskaber at indeholde kildeskat efterdanske regler. Dog bemærkes, at hvis det overdragede selskab reelt finansierer overdragel-sen, herunder foretager efterfølgende udbytteudlodninger, vil det overdragede selskab væreforpligtet til indeholdelse af kildeskat efter de almindelige regler, jf. ovenfor.Jeg mener på den baggrund ikke, at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens §2D er uden konsekvenser, men at den i sammenhæng med de gældende regler er målrettetde situationer, hvor udbytteskatten søges omgået.

FSR:

Kvalifikationen som udbytte

Det fremgår af bilag 4 til lovforslaget, at der tidligere er stillet spørgsmål ved, hvordan be-talingen for aktierne kan kvalificeres som udbytte, når betalingen sker til et søsterselskab.Skatteministeren anførte i den forbindelse, at der ville ske en præcisering heraf. Det frem-satte ændringsforslag synes ikke at afklare dette forhold. Skatteministeren anmodes derforom at tage stilling til følgende situationer:Eksempel 1: Et dansk koncernselskab overdrager aktier i et datterselskab, hvorpå det dan-ske selskab ikke kan modtage skattefrit udbytte, til et udenlandsk søsterkoncernselskab. Ensådan betalingsstrøm udgør ikke et udbytte og heller ikke et tilskud, fordi hvor der ydesfuldt vederlag for det overdragne. Hvordan skal denne betalingsstrøm da behandles skatte-mæssigt i forhold til SEL § 2?Eksempel 2: Et udenlandsk moderselskab beliggende i et ikke-EU/DBO-land overdrager etdansk datterselskab til det danske datterselskabs EU-søsterselskab mod vederlag i andet endaktier. FSR skal anmode skatteministeren om at bekræfte, at det overdragende selskab iovenstående situation ikke vil blive anset for begrænset skattepligtig i Danmark efter ved-tagelsen af SEL § § 2D. Det er FSRs vurdering, at det overdragende selskab hverken vilvære eller bør være omfattet af bestemmelsen i SEL § 2, stk. 1, litra c. Kilden (det erhver-vende selskab) i eksemplet er ikke et dansk selskab, hvorfor det overdragende selskab ikkemodtager en indtægt fra Danmark. Vi henviser endvidere til CIR nr. 136 af 07/11/1988(cirkulære til selskabsskatteloven), pkt. 14:

”14.

Selskaber m.v. af samme art som de i § 1 nævnte, der harhjemsted i udlandet,er iføl-ge § 2 skattepligtige her i landet, såfremt de fra Danmark har indtægter af den i bestemmel-sen nævnte type. Dette omfatter også fonde, foreninger m.v., der ville have været omfattetaf fondsbeskatningsloven, såfremt de havde haft hjemsted her i landet.”FSR skal bede skatteministeren overveje at ændre de foreslåede regler, således at det klartfremgår, at det overdragende selskab kun anses for at være begrænset skattepligtigt af etvederlag i form af andet end aktier, hvis det erhvervende selskab er skattepligtigt til Dan-mark.Eksempel 3: Et udenlandsk koncernselskab overdrager aktier i et udenlandsk datterselskabtil et dansk søsterselskab. Ifølge ordlyden af SEL § 2 D er det eneste afgørende for, at be-Side 5
stemmelsen gælder, at der er overdraget aktier, at aktierne vedrører et koncernforbundetselskab, at overdragelsen sker til et koncernforbundet selskab, og at vederlaget består i an-det end aktier i det erhvervende selskab. Overføres dette til den skitserede situation synesSEL § 2 D således at være aktuel, hvilket også følger af, at skatteministeren til FSRs hø-ringssvar (L19, bilag 4, s. 23) har angivet, at bestemmelsen tillige gælder overdragelse afudenlandske selskaber selvom det ikke er et "kerneområde". I denne situation vil der imid-lertid heller ikke kunne tales om hverken udbytte eller tilskud, ligesom det under alle om-stændigheder er uklart, hvordan betingelsen om, at det overdragende selskab kan modtageskattefrit udbytte skal vurderes, når det selskab, som overdrager, er udenlandsk og det sel-skab, der overdrages, også er udenlandsk.Skatteministeriet har endvidere bekræftet, at der ikke er hjemmel til at pålægge det uden-landske selskab indeholdelsespligt, og forudsætningen for en mulig hæftelse må være inde-holdelsespligt.Disse eksempler viser tydeligt, at den foreslåede bestemmelse er alt for bredt formuleret ogFSR må derfor henstille til, at bestemmelsens formulering præciseres yderligere. EfterFSRs opfattelse bør overdragelser mellem søsterselskaber undtages i alle tilfælde, idet derper definition ikke er tale om omgåelse af udbyttebeskatning.

Kommentar:

Eksempel 1: Ifølge det skitserede, kan det danske koncernselskab ikke modtage skattefritudbytte fra sit datterselskab. Dermed vil den koncerninterne overdragelse til søsterselskabetvære omfattet af bestemmelsen. Vederlaget bliver efter bestemmelsen omkvalificeret til enudbyttebetaling, hvilket er i fuld overensstemmelse med lovens formål.Eksempel 2: Et selskab hjemmehørende i et ikke-EU/DBO-land, som overdrager sit danskedatterselskab til et EU-søsterselskab mod vederlag i andet end aktier, vil ikke være omfattetaf bestemmelsen. Hvis overdragelsen reelt finansieres af det danske datterselskab gælder dealmindelige regler i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og dette kan efter omstændig-hederne indebære, at der skal indeholdes kildeskat, hvis EU-søsterselskabet ikke er denretmæssige ejer. Herved forstås, at det reelt er det danske datterselskab, der betaler vederla-get til selskabet i et ikke-EU/DBO-land via EU-søsterselskabet fx i form af en udbytteud-lodning. Ligeledes vil efterfølgende udbytter fra det danske datterselskab kunne blive på-lagt kildeskat efter de almindelige regler, hvis EU-søsterselskabet ikke kan anses for denretmæssige ejer.Jeg kan derfor ikke tiltræde det foreslåede ændringsforslag, der reelt vil betyde, at der bli-ver mulighed for at omgå de danske regler om udbytteskat.Eksempel 3: Hvis et udenlandsk moderselskab overdrager sine aktier i et udenlandsk dat-terselskab til et dansk søsterselskab, så vil overdragelsen være omfattet af bestemmelsen.Jeg mener ikke at det forhold indebærer, at bestemmelsen dermed er for bredt formuleret.Jeg skal i den forbindelse pointere, at det alene er i de særlige situationer, hvor der handleskoncerninternt og sker vederlag i andet end aktier, at bestemmelsen finder anvendelse.

FSR:

Overdragelsessum, der reelt er tilbagebetaling af oprindeligt kapitalindskud

Vi har i vores høringssvar til det oprindelige lovforslag anført, at det er urimeligt, at helesalgssummen (bortset for eventuelt vederlag i aktier) skal anses for udbytte i tilfælde af, atSide 6
salgssummen i realiteten er tilbagebetaling af det udenlandske moderselskabs oprindeligeinvestering i det danske datterselskab. Skatteministeriet har hertil svaret (L 10, bilag 4, s.21), at der efter ministeriets opfattelse reelt er tale om udbytte, og at lovforslaget sikrer be-skatning heraf.Til illustration af problemstillingen skal vi anføre følgende eksempel:Selskab X, som er hjemmehørende i et ikke DBO-land, erhverver aktierne i et dansk sel-skab, Selskab A, fra en uafhængig tredjemand for fx 100 mio.kr. Kort tid efter erhvervelsenbeslutter Selskab X at foretage en koncernintern overdragelse, hvorved de nyligt erhverve-de aktier i Selskab A overdrages til et andet selskab indenfor koncernen. Overdragelses-summen fastsættes til 100 mio.kr., svarende til den oprindelige købspris for aktierne i Sel-skab A.Hvis Selskab X ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte fra Selskab A umiddelbart for-ud for overdragelsen af aktierne i Selskab A, vil hele overdragelsessummen på 100 mio.kr.ifølge forslaget være skattepligtig for Selskab X. Dette er efter FSRs opfattelse åbenbarturimeligt, og vi skal bede om skatteministerens kommentar til dette.

Kommentar:

Jeg er ikke enig i, at det er urimeligt. Hvis Selskab X i stedet havde foretaget en udbytteud-lodning fra Selskab A i stedet for at overdrage selskabet, ville Selskab X være blevet be-skattet heraf. Jeg mener ikke, at denne beskatning bør kunne undgås ved at foretage enkoncernintern overdragelse.

FSR:

Overdragelse af aktiver

Hvis to koncernselskaber overdrager aktier mellem sig, sådan at det ene koncernselskaboverdrager sine aktier i f.eks. et datterselskab til koncernselskabet mod at få koncernselska-bets aktier i et af dette selskabs datterselskaber vil den foreslåede SEL § 2 D være aktuel,fordi den alene undtager tilfælde, hvor der modtages vederlag i form af aktier i det erhver-vende selskab. FSR-danske revisorer foreslår, at der gøres en undtagelse for disse tilfælde,hvor der foretages overdragelser af aktiver mellem selskaber, fordi sådanne ikke ændrerværdien af de implicerede selskaber, hvorfor der - efter FSRs opfattelse - ikke kan tales omen omgåelse af udbyttebeskatningen.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at den foreslåede bestemmelse ikke finder anvendelse, hvis der udeluk-kende sker vederlæggelse med aktier i det erhvervende selskab. Det skal endvidere bemær-kes, at hvis de to koncernselskaber kunne have modtaget skattefrit datterselskabsudbytteinden overdragelsen, vil situationen heller ikke være omfattet af den foreslåede bestemmel-se.Det er dog efter den foreslåede bestemmelse ikke afgørende, at værdien af de impliceredeselskaber ændres. FSR´s forslag vil derfor reelt indebære, at lovindgrebet fjernes. Dette kanjeg ikke gå ind for.
Side 7

FSR:

Danske selskaber, som er minoritetsaktionærer

Vi har i vores kommentarer til det oprindelige lovforslag forskellige betragtninger ogspørgsmål til den situation, hvor et udenlandsk moderselskab foretager et koncerninterntsalg af aktier i et dansk selskab, hvori der er danske minoritetsaktionærer (selskabsaktionæ-rer). Skatteministeriet har hertil bl.a. svaret (L 10, bilag 4, s. 22), at minoritetsaktionærer,der har indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, og som agerer ifælles forståelse med denne, også vil være omfattet af lovforslaget, og vil blive betragtetsom en samlet enhed.FSR skal bede skatteministeren bekræfte, at beskatning af minoritetsaktionær i alle tilfældeforudsætter, at den enkelte minoritetsaktionær selv overdrager aktier i det selskab, hvori derudøves fælles bestemmende indflydelse, og at den foreslåede regel derfor alene kan findeanvendelse på de aktionærer, der rent faktisk selv overdrager aktier i selskabet.

Kommentar:

Jeg kan bekræfte, at den foreslåede bestemmelse kun finder anvendelse i forhold til en akti-onær, som foretager en overdragelse af aktier o.lign., og som modtager vederlag herfor.

FSR:

Til ændringsforslaget § 2, nr. 2

Det præciseres, at vederlag ved udvidelse af investorkredsen ikke anses som udbytte, hvisdet erhvervende selskab inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med et overdra-gende selskab. Der opstilles dog en betingelse om, at det overdragende selskab eller ethermed koncernforbundet selskab, ikke har stilet midler til rådighed for det erhvervendeselskab. Det anføres, at betingelsen skal imødegå, at det overdragende selskab selv finan-sierer transaktionen med henblik på at omgå koncernbegrebet i LL § 2.Skatteministeren bedes for det første uddybe, hvorfor der er brug for denne undtagelse, nården foreslåede bestemmelse i SEL § 2 D alene gælder tilfælde, hvor aktier overdrages til etkoncernforbundet selskab? Hvis det er en betingelse for at komme ind i reglen, at der over-drages aktier i til et koncernforbundet selskab, så synes det meningsløst at indføje en und-tagelse for tilfælde, hvor der netop ikke sker overdragelse til en koncernforbundet part. FSRantager, at spørgsmålet om der består en koncernforbindelse, skal vurderes inden overdra-gelsen sker, og FSR stiller sig derfor også uforstående overfor henvisningen til, at det er-hvervende selskab bliver koncernforbundet efter overdragelsen - det må være uden betyd-ning, da alle overdragelser med undtagelse af porteføljeaktieposter ellers vil blive omfattetaf reglen, selvom overdragelsen er sket til en uafhængig tredjemand?FSR vil i den forbindelse også henvise til Skatteministeriets svar i høringsnotatet til FSRshøringssvar, jf. bilag 4. FSR bad her Skatteministeriet om at bekræfte, at bestemmelsen ik-ke omfattede situationer, hvor overdragelsen skete mellem selskabsdeltagere i samme juri-diske enhed. Skatteministeriet svarede hertil, at når en deltager i en transparent enhed afstårsin andel, så den pågældende ikke længere ejer en andel i den transparente enhed, vil denforeslåede bestemmelse ikke finde anvendelse. Skatteministeren bedes i den forbindelse op-lyse, hvilken hjemmel i SEL § 2 D der kan danne basis for en sondring mellem overdragel-se af den fulde ejerandel og overdragelse af en andel af ejerandelen?Side 8
Skatteministeren bedes endvidere opstille eksempler, der viser, hvordan betingelsen vedrø-rende det at have stillet midler til rådighed, skal virke.

Kommentar:

Vurderingen af, om erhververen er et koncernforbundet selskab, sker ikke inden overdra-gelsen, men umiddelbart efter overdragelsen. Ellers ville en aktieombytning med kontant-vederlag, hvor det nye holdingselskab stiftes ved aktieombytningen, ikke være omfattet afindgrebet. Det var denne situation, der forelå i den sag, som gav anledning til den modtagneearly warning. I den pågældende sag havde ejerne stadig den samme (indirekte) ejerandelaf driftsselskabet, men der blev udloddet betydelige beløb ud af Danmark.Ændringsforslaget går på den situation, hvor der kommer nye deltagere ind i en kapital-fond,udenat de gamle deltagere træder ud. I så fald vil der være tale om afståelse af ideelleandele i de umiddelbare ejede selskaber til de nye medejere, der som følge af indtrædelsen ikapitalfonden blive omfattet af reglerne om fælles bestemmende indflydelse og dermed bli-ve koncernforbundne med de gamle ejere. I modsætning til ovenfor er der her ikke tale om,at ejerandelen for de enkelte deltagere opretholdes. Tværtimod sker der en delvis afståelse.I denne situation er der ikke grund til at beskatte afståelsessummen som udbytte.

FSR:

Lovforslagets § 2, nr. 3 (Beneficial owner)

Skatteministeriet har i sit høringsnotat bekræftet, at beneficial owner betragtninger også harbetydning i relation til SEL § 2 D. I og med at beneficial owner problematikken får betyd-ning i flere og flere relationer og der består uklarhed om indholdet af begrebet bl.a. ogsåsom følge af de verserende domstolssager vil FSR opfordre Skatteministeren til at udsendeet styresignal med en generel adgang til omgørelse af udbytteudlodninger, såfremt skatte-myndighederne måtte mene, at modtageren af udbyttet m.v. ikke er beneficial owner heraf.På den måde vil de midler, der er blevet overført fra danske selskaber, komme tilbage tildisse og der vil ikke foreligge omgåelse af dansk beskatning. Samtidigt vil de hensyn somskatteministeren henviser til, f.eks. forretning af kapital, også blive tilgodeset, når midlerneer tilbage i det danske selskab.

Kommentar:

Der er ikke hjemmel til at udsende et styresignal om general adgang til omgørelse, hvor enudbyttemodtager bliver mødt med en påstand om, at man ikke er retmæssig ejer. Adgang tilomgørelse er fastlagt i omgørelsesinstituttet i skatteforvaltningsloven, og en eventuel om-gørelse vil derfor kræve, at betingelserne herfor er opfyldt.
Side 9