Skatterådgiverne PWC, Ernst & Young, Deloitte, KPMG, Corit Advisory og KromannReumert anfører i bilag 16, at lovforslag L 10 efter deres opfattelse rammer for bredt.Rådgiverne foreslår derfor en tilladelsesordning, som skal balancere hensynet til at opfangeomgåelsessituationer og behovet for – efter en objektiv målestok – at sikre, at reelle avan-cer beskattes som avancer. Rådgiverne nævner, at ordningen ikke skal bringes i anvendelsei et større antal sager, og de skønner dermed, at den ikke vil lægge beslag på væsentligeressourcer hos SKAT. I den forbindelse nævner de, at det bør fremgå klart af loven ellerbemærkningerne, at aktionærer har retskrav på at modtage en sådan tilladelse, hvis detsandsynliggøres, at der ikke er tale om omgåelse af udbyttebeskatning. Omdrejningspunktetmå være at sikre, at realøkonomiske avancer beskattes som avancer, mens realøkonomiskeudbytter beskattes som udbytter. Rådgiverne foreslår derfor, at akkumulerede beløb i etholdingselskab, der stammer fra et salg af et af holdingselskabets driftsselskaber, kan ud-loddes uden beskatning til aktionærerne i holdingselskabet.

Kommentar:

Det er og har altid været udgangspunktet i dansk skatteret, at selskab og aktionær beskatteshver for sig. En meget stor del af al skatteplanlægning sker mellem parter, der ikke harskattemæssigt modsat rettede interesse som f.eks. mellem koncernforbundne parter. Lov-forslag L 10 griber lige præcis kun ind i situationer, hvor koncernforbundne parter handlermed sig selv for at undgå beskatning af de midler, der trækkes ud af et selskab, hvor aktier-ne ikke afstås.Rådgivernes forslag angår tilfælde, hvor beskatning af koncernforbundne parter som sepa-rate enheder medfører en højere skat, end hvis selskab og aktionær var blevet beskattet,som om selskabets indkomst var optjent direkte af aktionæren. I så fald foreslås det, at akti-onæren skal have en dispensationsmulighed, så den pågældende stilles, som om selskabetsindkomst var optjent direkte af aktionæren. Dette skulle under alle omstændigheder gælde iforhold til avancer, som er optjent af selskabet. Men dette skal ikke ske i andre forhold,som f.eks. når et holdingselskabs renteudgifter overføres til fradrag i driftsselskabernesoverskud i stedet for i aktionærernes overskud.Jeg kan ikke gå ind for et sådant system, hvor koncerner kan få fordel af, at selskab og ak-tionær beskattes hver for sig i nogle tilfælde, mens de i andre tilfælde beskattes, som om devar et og samme skattesubjekt. Enten gør man det ene, eller også gør man det andet. Jegkan supplerende henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål 19.I virkeligheden foreslår rådgiverne en form for dobbelt-ikke beskatning for indtægter op-tjent af selskabet uden beskatning, mens der vil være dobbeltbeskatning af indtægter optjentaf selskabet, som det har betalt skat af. Ud fra en umiddelbar betragtning skulle man synes,at behovet for at lette beskatningen ville være størst dér, hvor det udloddende selskab rentfaktisk havde betalt skat – i stedet for af indkomst, som det ikke er skattepligtigt af.Hvis man vil lempe beskatningen af udbytte til selskaber, skal det efter min opfattelse skegenerelt for alle.Jeg mener, at også kapitalfondene må være tilfredse med, at regeringen i lovforslag L 49ophæver beskatningen af danske selskabers gevinster på unoterede aktier i andre selskaber.Men lovforslag L 49 er samtidig udtryk for, at regeringen har besluttet at fastholde beskat-ningen af udbytte. Så længe vi har en sådan beskatning af udbytte, bliver vi også nødt til atsikre denne beskatning mod omgåelse.Side 2

L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskat-

teloven (Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber

og ledelsens sæde).

Kommentar: