Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 9:

Forespørgsel til ministeren for by, bolig og landdistrikter:

Vil ministeren redegøre for regeringens politik for landets såkaldte yderområder og øer, og vil regeringen oplyse, hvilke initiativer der skal sikre vækst i de dele af Danmark, der i dag har faldende eller stagnerende befolkningstal?

Af Mette Hjermind Dencker (DF), Karina Adsbøl (DF), Bent Bøgsted (DF) og Morten Marinus (DF).

(Anmeldelse 07.11.2012. Fremme 13.11.2012).

Jeg gør opmærksom på, at en eventuel afstemning om forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 15. januar 2013.

Først giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Mette Hjermind Dencker, for begrundelse af forespørgslen.

Når jeg i dag har indkaldt til forespørgselsdebat, er det, fordi jeg oplever, at vi i Udvalget for Landdistrikter og Øer har en masse gode intentioner og alle sammen gerne vil landdistrikterne noget godt, men hvis vi for alvor skal rykke noget derude, kræver det, at vi samlet løfter landdistrikterne på flere områder. Det er nødvendigt, at vi ikke bare laver små, mindre lovforslag om lidt byfornyelse her og der og lidt bredbånd et andet sted, men at vi løfter landdistrikterne samlet.

Derfor vil vi jo gerne høre om den strategiplan, som ministeren hævdede på første samråd, han deltog i i Udvalget for Landdistrikter og Øer, at regeringen ville fremlægge. Han nævnte nemlig her en strategiplan, der samlet skulle løfte landdistrikterne og øerne. Vi har ikke set så meget til den, men vi er meget åbne over for at samarbejde om en udformning af den strategiplan. Så det ser vi frem til i Dansk Folkeparti.

Med disse ord vil jeg indlede forhandlingerne. Jeg glæder mig til at se, at vi samlet kan løfte landdistrikterne, og håber, at ministeren er indstillet på at følge op på sit løfte om strategiplanen.

Så giver jeg ordet til ministeren for by, bolig og landdistrikter til besvarelse af forespørgslen.

Jeg vil godt starte med at takke Dansk Folkeparti og fru Mette Hjermind Dencker for denne mulighed for at redegøre for regeringens politik for landets øer og de såkaldte yderområder. Det er en god lejlighed til at gennemgå nogle af de mange regeringsinitiativer, der er med til at sikre fremgang i de dele af Danmark, der i dag har et faldende eller stagnerende befolkningstal.

Da jeg på regeringens vegne påtog mig opgaven som landdistriktsminister, var noget af det første, jeg ønskede at gøre op med, den meget negative omtale, der både er urimelig og uklog. Det er efter min mening både urimeligt og uklogt at tale bestemte egne af landet fuldstændig ned. Det hæmmer lysten til bosætning, og det ringeagter store dele af befolkningen – det har betydning, hvordan vi omtaler vores yderområder. Når man kigger på, hvordan det så er gået, kan man sige, at den rådne banan som udtryk – og jeg bryder mig ikke om det – f.eks. kun blev brugt 32 gange i 2012 mod 102 gange i 2010. Udkantsdanmark blev brugt 658 gange i 2012 mod 1.055 i 2010. Så der er ingen tvivl om, at det, at vi i fællesskab – Folketinget, ministeriet og visionsgruppen – har gjort en forskel i forhold til omtalen af det, er vigtigt, og jeg synes også, at det, at medierne er begyndt at behandle det på en anden måde, er vigtigt. Ord skaber selvfølgelig ikke udvikling alene, men man kan være med til at påvirke og skævvride den oplevelse, der er af landdistrikterne, med ord.

Det skal selvfølgelig ikke få os til at lukke øjnene for de problemer, som findes. Det er et problem, når der er byer i landdistriktskommunerne med alt for mange til salg-skilte, når skoler må lukke, og når erhvervslivet rammes hårdt af krisen. Men det er langtfra hele billedet. Vi har i alle egne af landet gode og velfungerende bæredygtige landsbyer og landområder med kvaliteter, som vi ikke finder i byerne, kvaliteter, som vi skal værne om og bygge videre på.

Vi skal vænne os til at se mere nuanceret på landdistrikterne. Jeg medvirker ikke til aktiv landsbydødshjælp, som en forsker fra Aalborg har foreslået, men jeg vil heller ikke være med til at stavnsbinde vores borgere. I årtier har befolkningen bevæget sig fra land til by i hele den vestlige verden, og urbaniseringen fortsætter jo – også i Danmark. Jeg kan ikke love, at vi om tre generationer har de samme landsbyer, som vi har i dag. Det kan heller ikke være et mål i sig selv, men det er regeringens politik, at landdistrikterne generelt skal være levedygtige og attraktive. Det skal være muligt både at bo, leve og arbejde i landdistrikterne, og borgerne skal nyde det samme gode fællesskab fra velfærdssamfundet som i andre dele af landet. Det betyder ikke, at der skal være en biograf, en døgnkiosk og et kommunekontor ved hvert et gadekær, men det betyder, at basale velfærdstilbud skal opretholdes på et rimeligt niveau. Det ved de borgere, som flytter på landet, dem, som vælger skov, strand eller højt til himlen til, for de vælger nemlig også byernes tilbud og tempo fra, og sådan skal det blive ved med at være.

Jeg vil vende tilbage til den lange liste over initiativer, som regeringen allerede har gennemført, men inden det vil jeg godt runde visionsgruppen og nogle af de vigtige pointer fra det arbejde, de har lavet.

Med nedsættelsen af visionsgruppen lagde jeg op til en åben diskussion om de mere langsigtede visioner for udviklingen i landdistrikterne. Det var med to mål for øje: Først ville jeg gøre op med den negative omtale og ændre debatten ved at sætte fokus på de muligheder, der også er i vores landdistrikter. Samtidig ønskede jeg et uafhængigt bud på, hvordan landdistrikterne kunne tegne sig i 2030. Jeg ville også godt samle nogle mennesker, som havde noget på hjerte, og som havde et særligt kendskab til livet på landet, og så skulle det være mennesker, der kunne tænke sådan uden for de vante politiske rammer – nogle gange er det altså godt, at vi politikere bliver inspireret af andre end politikere.

Visionsgruppen afleverede midt i december deres bidrag til landdistriktsdebatten. Her understregede de bl.a., at fællesskab og ildsjæle er et helt centralt grundlag for at opretholde liv på landet. De beskrev også nødvendigheden af og mulighederne for en øget digitalisering, og så understregede de, at stedets betydning er helt afgørende for udgangspunktet for en udvikling af vore landdistrikter. Jeg er rigtig godt tilfreds med visionsgruppens store indsats, og deres bidrag er en nyttig inspirationskilde. På flere længder er jeg enig med dem i deres analyse, og lad mig kort kommentere et par af deres pointer.

De stedbundne potentialer, som visionsgruppen nævner, er salt for livet for landdistrikterne, ja, og på Læsø kan man jo ligefrem se, hvordan saltproduktion er et lysende eksempel på, hvordan lokalområdet finder en unik kvalitet og udnytter den til en erhvervsindtægt, og det kan vi forvente os mere af. Vi ved fra forskning på Københavns Universitet, at der er en ny og mere innovativ iværksættertype, som nu bosætter sig i landdistrikterne og driver erhverv derfra.

Som man ved, arbejder regeringen med en offensiv erhvervs- og vækstpolitik. I forbindelse med dette arbejde har principperne for vækstindsatsen i landdistrikterne også været drøftet, f.eks. er det relevant, at indsatsen i landdistrikterne bygger på de lokale ressourcer og de lokale muligheder.

Endvidere indgik vi sammen med V, K og DF i november en aftale om en kreditpakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder med over 12 mia. kr. i de næste 3 år. Det understøtter virksomhedernes udvikling, vækst og jobskabelse i hele Danmark og kommer således også de små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne til gode.

Så omtaler visionsgruppen fællesskab og ildsjæle, og her tror jeg personligt, at vi har at gøre med de mest afgørende komponenter. Jeg overtog ved min tiltrædelse det overordnede ansvar for administrationen af de lokale aktionsgrupper, og de gør en stor indsats i rigtig mange af vores lokalområder, men det blev også ret hurtigt tydeligt, at vi godt kunne gøre det lidt bedre. Det afgørende for ildsjælenes virkelyst er, at de ordninger, som skal støtte dem, opleves som en hjælpende hånd og ikke som et unødvendigt bureaukrati. Jeg har derfor forenklet bekendtgørelserne og de vejledninger, der hører til, så vi kan få en mere smidig sagsbehandling af LAG-midlerne og få pengene ud at virke i lokalsamfundene. Forenklingsindsatsen betyder, at flere sager er fuldt oplyste ved modtagelsen, hvilket igen betyder, at flere sager kan behandles straks efter modtagelsen, i stedet for at tiden går med at indhente yderligere oplysninger. Det er vigtigt, at vi i den kommende programperiode får tilrettelagt administrationen så effektivt som overhovedet muligt.

Et tredje punkt, som visionsgruppen særlig fremhæver, er øget digitalisering. Selv om det kan lyde lidt teknisk, skal vi ikke undervurdere, hvor stor betydning kommunikation, infrastruktur og internet har for muligheden for at virke i et moderne samfund og især som et gode i vores landdistrikter. Det er regeringens målsætning, at alle virksomheder og borgere skal have adgang til 100 Mb bredbånd senest i 2020. Det mål når vi igennem erhvervstiltag, der kan fremme bredbåndsudviklingen i hele landet, eksempelvis ved at stille dækningskrav, når staten udbyder frekvenser til trådløs kommunikation. Senest stillede regeringen i forbindelse med 800 MHz-auktionen krav om, at 207 postnumre senest i 2015 skulle have adgang til mobilt bredbånd med mindst 10 Mb. Endvidere har regeringen nedsat et vækstteam for det, der hedder IKT og digital vækst, og endelig vil vi primo 2013 lancere et udspil, der skal bidrage til at skabe bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark.

Lad mig så fortsætte med listen over initiativer, vi har taget, som styrker landdistrikterne. Det er jo ingen hemmelighed, at vi overtog Danmark med et stort hul i kassen og en negativ udvikling på arbejdsmarkedet fra en regering, der mente, at regningen var betalt. Vi kunne imidlertid hurtigt konstatere, at regningen nærmest kun var udskrevet. Derfor stimulerede regeringen beskæftigelsen ved at fremrykke offentlige investeringer. Alene på mit område har vi fremrykket offentlige investeringer for 5,5 mia. kr., og vi har derudover sikret for over 4 mia. kr. i ekstra renovering af de almene boliger.

Samtidig indgik vi et bredt energiforlig om et grønnere Danmark, som forventes at give tusindvis af job frem mod 2020. Og så satte vi kikkerten, ikke for det blinde øje, men for det seende øje og ændrede i kriterierne for den kommunale udligning – der manglede nogle af de partier, som ellers sådan synes, at det skal være så godt i forhold til landdistrikterne – og det betyder, at land- og yderkommunernes forhold afspejles bedre. Udligningsaftalen omfordeler ca. 400 mio. kr. fra de større byer til kommuner med landdistriktsudfordringer.

Ordningerne med redningshelikoptere videreføres, og akutberedskabet styrkes med endnu en lægehelikopter. På mit eget område har jeg målrettet tilskudspuljer og forskningsmidler mod mere effektive og jobskabende initiativer.

Vi har med et bredt flertal fået vedtaget ændringer af byfornyelsesloven, som styrker indsatsen over for de dårlige boliger i de mindre byer og det åbne land. Ændringerne betyder bl.a., at der fremover afsættes en bevilling på 35 mio. kr. til områdefornyelse i byer med under 10.000 indbyggere og 40 mio. kr. til bygningsfornyelsen i de pågældende byområder, altså 75 mio. kr. om året til landsbyer og mindre byer.

Der er endvidere lovforslag på vej, som skal bevirke, at helårshuse kan fungere som fritidshuse uden bopælspligt, de såkaldte fleksboliger. Vi er ved at behandle det lovforslag, som jeg fremsatte inden jul, om ændring af lejeloven, som giver kommunerne mulighed for at indbringe vedligeholdelsesmangler, dårlige lejeboliger – ja, jeg har lige haft det på før denne forespørgsel – og reducere boligspekulanters muligheder for at leje faldefærdige ruiner ud til svage familier.

Jeg har etableret et rejsehold, som tilbyder aktiviteter for frivillige og professionelle, der arbejder aktivt på at skabe udvikling i landdistrikterne. Det drejer sig bl.a. om kurser, processtøtte og regionale erfanetværker. For tiden kigger rejseholdet på konkrete barrierer i kommunerne.

Endelig vil miljøministeren og jeg fremsætte et forslag, der ændrer planloven, så kommunerne får bedre mulighed for på lige vilkår at tage hånd om landdistrikternes særlige udfordringer, ja, man får lov til at have andre erhverv end landbrug, fiskeri og gartneri i trængte landdistrikter, og derudover bliver der også mulighed for at bygge til, hvis man skulle ønske det, i de særlig trængte landdistrikter.

Et andet vigtigt spørgsmål, som regeringen har haft fokus på, er de statslige arbejdspladsers betydning for landdistrikterne. De seneste ændringer i forbindelse med justeringen i statsforvaltningens organisation rammer først og fremmest hovedstadsområdet, men det rammer selvfølgelig også det øvrige land. Under Nyrupregeringerne blev det besluttet, at der skulle gennemføres en analyse af udflytningen af statslige arbejdspladser.

Der er jo siden begyndelsen af 00'erne sket en rivende teknologisk udvikling, som betyder, at nogle af de forudsætninger, der er for at drive virksomhed i alle egne af landet, har ændret sig. Tænk bare på mulighederne for virtuel virksomhedsdrift, satellitkontorer, hjemmearbejdspladser osv. Derfor kan der være rigtig god grund til at opdatere vores viden på det her område. Jeg vil derfor tage initiativ til at få gennemført en opdatering af de relevante dele af analysen om udflytning af de statslige arbejdspladser fra 2002. Arbejdet vil blive gennemført inden udgangen af 2013 og vil fokusere på de dele af den tidligere rapport, hvor forudsætningerne synes at have ændret sig.

Inden jeg runder af, tror jeg lige, at jeg vil foregribe debatten. Der er tradition for, at oppositionen siger, at jeg ikke fremsætter lovgivning, der styrker landdistrikterne. Traditionen tro svarer jeg oppositionen, at det ikke er tilfældet. Så lad os da bare tage den med det samme.

Nu er nye love og regler jo ikke et mål i sig selv, det tror jeg ikke, det er for flertallet af partier, og mere regulering skaber ikke nødvendigvis mere landdistriktsudvikling. Jeg fremsætter derfor den lovgivning, som vi i regeringen og jeg føler er nødvendig – hverken mere eller mindre. Senest har Udvalget for Landdistrikter og Øer behandlet et lovforslag, hvor byfornyelsesloven i højere grad prioriterer landdistrikterne, og i denne samling vil udvalget behandle et lovforslag, der gør det sværere for de her skruppelløse boligspekulanter at leje faldefærdige boliger ud i landdistrikterne. På samme måde er det med de øvrige initiativer, som jeg selv og mine kollegaer i regeringen gennemfører.

Vi har altså fra mange forskellige retninger styrket grundlaget for landdistrikterne: Vi har stimuleret økonomien for at skabe job og beskæftigelse, vi har opprioriteret økonomisk støtte til landdistriktskommunerne med den nye byfornyelseslov, som jeg allerede har omtalt, og så har vi gennemført en målrettet erhvervs- og vækstpolitik, bl.a. indgået en aftale om bredbånd med adgang til finansiering, og vi har indgået en aftale om kreditpakken med adgang til finansiering, som særlig kommer de små og mellemstore virksomheder til gode.

Vi har altså både i mit ministerium og på tværs af regeringen gennemført en lang række tiltag, som vil styrke udviklingen i landdistrikterne. Derfor vil jeg godt takke DF igen for muligheden for lidt forbrugeroplysning, og jeg ser frem til en rigtig god debat.

Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Debatten om landdistrikterne har jo, som ministeren også var inde på i sin tale, taget en meget kedelig drejning. Ministeren nævnte selv, hvor mange gange ord som Udkantsdanmark og den rådne banan var blevet nævnt. Ydermere hører man jo også om kedelige incestsager i de små samfund og Låsby-Svendsen-sager og alt det, der bestemt ikke er befordrende for at tegne et godt billede af landdistrikterne. Selv om vi i Danmark har en fri presse, og selv om medierne jo generelt interesserer sig for tragedier mere end for solstrålehistorier, er det ikke ligefrem med til at fremme udvikling i landdistrikterne og på øerne.

Min personlige oplevelse af landdistrikterne er noget helt andet. Jeg er selv vokset op i en landsby. Ganske vist havde jeg det privilegium, at den lå meget tæt på Århus, Mårslet hedder den. Der var kun 3.000 indbyggere, da jeg var barn, men vi havde sådan set, hvad vi skulle bruge. Vi havde en brugs, vi havde ovenikøbet både en bank og en sparekasse, to børnehaver, en skole og en kiosk. Der var, hvad der skulle være, og der var transport hver halve time i dagtimerne ind til Århus. Om aftenen var det kun hver halvanden time, men det var noget, vi indrettede vores liv efter. Det var et landsbysamfund, hvor man kerede sig om hinanden, fulgte med i hinandens liv. Der var en masse foreninger og organisationer; man samlede sig om det, man interesserede sig for.

Det er faktisk også det billede, jeg generelt oplever, når jeg er ude i landdistrikterne. Så oplever jeg det her med, at folk bekymrer sig om hinanden. De går op i lokalsamfundet omkring sig. Der er mennesker, der løfter fritidslivet ved at samle sig i foreninger, mennesker, der har tid til hinanden og interesse for hinanden. Og så er der jo de berømte statistikker, som jeg elsker at hæfte mig ved, nemlig at 25 pct. af danskerne faktisk drømmer om at bo ude på landet, at dem på landet er lykkeligere end dem i byerne, og ikke mindst at skilsmisser forekommer sjældnere på landet. Så det er jo ikke så ringe endda at bo derude, hvor der er langt til naboen og højt til himlen.

Da ministeren deltog i sit første samråd som minister, talte han om, at vi skulle have en overordnet strategi for landdistrikterne, og det er vi i Dansk Folkeparti enige med ministeren i. Derfor præsenterede vi den 1. december 2012 Dansk Folkepartis udviklingsplan for landdistrikterne, som er vores bud på, hvordan vi samlet løfter landdistrikterne. For hvis vi skal løfte landdistrikterne og øerne, gør vi det ikke ved små forbedringer. Nej, så gør vi det ved en samlet indsats på uddannelsesområdet, på erhvervsområdet, på turismedelen, på boligområdet, på trafikområdet osv. og ikke mindst ved et særskilt løft af småøerne. Det har vi gjort i Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti har vi forholdt os til, at vi er nødt til at lave markante ændringer over hele linjen for at få folk til at flytte ud i landdistrikterne. Det har vi bl.a. gjort ved at give mulighed for, at 5.000 statslige arbejdspladser kan frigøres til hjemmearbejdspladser; ved at foreslå, at fremtidige erhvervsskoler primært etableres i provinsen; og ved at foreslå, at uddannelser, der tilbydes på universiteterne i landdistrikterne, primært ikke skal kunne tilbydes andre steder, så vi på den måde kan aflive myten om, at studiemiljøerne kun findes i Århus og København.

Alle dem, der kommer i landdistrikterne, og alle dem, der bor i landdistrikterne, ved godt, hvor dejligt der er derude, men vi skal have endnu flere til at flytte derud. Vi skal have flere til at komme derud, så vi kan få hjulene i gang derude. Og alle medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer vil landdistrikterne det godt, det ved jeg. Vi er alle enige om, at det mediebillede, der bliver tegnet af landdistrikterne, ikke er i tråd med virkeligheden, men mange glemmer, at det er nødvendigt, at positive ord også følges op af positive handlinger. Hvad hjælper det at anfægte de grimme ord, som medierne betegner landdistrikterne med, hvis man ikke i sine handlinger viser, at man vil dem? Man siger om børn: Der findes ikke problembørn, der findes kun problemforældre. Det samme gælder her: Hvis medierne kan skabe så negativt et billede af landdistrikterne, er det altså nok også en afspejling af, at vi politikere ikke har været gode nok til via vores handlinger at vise, at vi gerne vil landdistrikterne og øerne.

Man kan være enig eller uenig i Dansk Folkepartis synspunkter, men vi har i hvert fald forholdt os til, at vi er nødt til at have en samlet plan for landdistrikterne, hvis vi skal løfte dem. Det ville klæde regeringen, hvis de gjorde det samme, og det er derfor, jeg har rejst den her forespørgsel.

Regeringen har nedsat en visionsgruppe. Vi skal ikke tale nedsættende om visioner, for alt, hvad vi ser her omkring os af materielle ting, vejene derude og forretningerne uden for døren, er alt sammen skabt på baggrund af en vision. Det er sådan, det er startet: en vision, der senere er blevet til et mål, som senere er blevet til en handling. Det er sådan, det skabes, og derfor er det vigtigt, at ministeren lader de positive visioner følge op af positiv handling. Vi ser gerne, at der bliver skredet til handling med det samme. Nu kommer ministeren så med et bud på, at vi skal have en analyse af behovet for statslige arbejdspladser, men i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det kræver en forudgående analyse at finde ud af, om der er behov for statslige arbejdspladser. Det ved vi at der er, så lad os komme i gang med at handle, lad os smøge ærmerne op.

Sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance fremsætter vi hermed:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringens indsats for landets yderområder har været væsentlig nedprioriteret. Affolkningen er mange steder i fuld gang, bl.a. med centralisering af statslige arbejdspladser, og det er nødvendigt at handle omgående, hvis en yderligere skævvridning skal undgås.

Folketinget pålægger derfor regeringen at tage initiativ til at lave en samlet plan, der har til formål at løfte yderområder og øer på flere områder, herunder trafik, uddannelse, erhverv, sundhed, bolig osv.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 18).

Tak. Forslaget til vedtagelse vil indgå i debatten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Vi er enige om, at det er meget vigtigt, at der sker nogle positive ting i landdistrikterne. Alle forslag til, hvad der kan gøres, er jo velkomne. Det gælder også Dansk Folkepartis forslag. Men jeg vil gerne spørge, hvad årsagen er til, at Dansk Folkeparti så først nu har lavet en plan, som kan hjælpe landdistrikterne, og ikke i de foregående 10 år, hvor Dansk Folkeparti havde flertal sammen med VK-regeringen. Der havde man jo en stor indflydelse og havde mulighed for at få nogle af de mange forslag gennemført. Så hvorfor har man ikke lavet en sådan plan i de 10 år?

Ordføreren.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi alle sammen er enige om at fokusere på, hvad vi nu kan gøre herfra, og ikke så meget på, hvad det er, vi ikke gjorde dengang, og hvad det er, som den nuværende regering ikke gør. Jeg synes, at landdistrikterne er et for vigtigt emne til, at vi skal bruge det til mudderkastning, for vi vil alle sammen gerne landdistrikterne noget godt. Derfor er det også vigtigt, at vi løfter i flok.

Hr. Eigil Andersen har også ret, når han siger, at alle bud her jo er velkomne, for vi har alle sammen en interesse i, at der skal ske noget. Vi skal komme videre, og det er det udgangspunkt, jeg tager her. Jeg blev først valgt ind i 2011.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg har stor respekt for, at ordføreren blev valgt ind i 2011. Jeg er også enig i, at vi skal vende blikket fremad og se, hvad vi kan gøre. Så det har ordføreren ret i. Men jeg vil så sige, at vi jo alle sammen indgår i en organisatorisk, politisk og partimæssig sammenhæng. Det gør ordføreren også. Det er så for et parti, der hedder Dansk Folkeparti.

Så vil jeg bare runde den her lille debat af med at sige, at jeg mener, at det ville styrke troværdigheden, hvis det var sådan, at Dansk Folkeparti også i de foregående 10 år, hvor man havde flertal sammen med VK-regeringen, havde præsenteret os for sådan en plan.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige, at jeg er her med al min kampgejst for landdistrikterne, og det bliver jeg ved med at være. Heller ikke efter valget, når vi med al sandsynlighed har fået en ny regering, hvor Dansk Folkeparti kan blive støtteparti, vil den her plan ryge i skraldespanden, tværtimod. Jeg vil blive ved med at kæmpe for landdistrikterne. Det vil vi i Dansk Folkeparti, uanset hvilken side af bordet vi sidder på. Det er den indstilling, jeg har nu, og det er den indstilling, vi bliver ved med at have. Nu skal der ske noget for landdistrikterne.

Endnu en kort bemærkning fra fru Mai Henriksen.

Det er nu kun den første bemærkning.

Jeg skal bare lige bede fru Mette Hjermind Dencker om at bekræfte, at i 2010 kom den borgerlige regering jo med en strategi – 37 indsatsområder, som netop skulle skabe vækst og fremdrift i de her landdistriktsområder. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Det er korrekt, og det er også korrekt, at man under den borgerlige regering kom med en nedrivningspulje på 100 mio. kr., som Dansk Folkeparti også var med til at støtte. Om den nedrivningspulje siger ministeren nu, at hvor der før var de 100 mio. kr., som udelukkende gik til at nedrive de gamle rønner i landdistrikterne, så har vi nu 75 mio. kr., som både skal gå til nedrivning og fjernelse af skrot og affald og byfornyelse og områdefornyelse og etablering af bad i lejligheder i storbyerne primært. Og det kan man se er en negativ udvikling – det er jo en forringelse i forhold til det, vi indgik med den tidligere regering. Så derfor mener vi, at vi nu skal løfte samlet – alle sammen – og det håber vi at også regeringspartierne vil være med til.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Nu går vi så til ordførerrækken, og vi begynder med hr. Thomas Danielsen for Venstre.

Tak for det. Som nyudnævnt landdistriktsordfører for Venstre har jeg set meget frem til den forespørgselsdebat, som vi holder i salen i dag. Det har nemlig vist sig at være noget af en tung opgave, som jeg har påtaget mig. Da jeg i december satte mig ned og forsøgte at finde ud af, hvad regeringen rent faktisk mener på det her område, skulle jeg nemlig grave længe og dybt. Man må formode, at når regeringen nu altså vælger at oprette et landdistriktsministerium, så er det, fordi regeringen har gjort sig nogle tanker om, hvordan man vil komme landdistrikterne til undsætning, og hvordan man vil sikre en udvikling.

Set i bakspejlet har det vist sig ikke at være tilfældet. Faktum er jo, som landdistriktsministeren også selv nævnte, at ministeren pr. dags dato kun har fremsat et enkelt lovforslag af teknisk karakter siden valget. Det hænger måske sammen med, at ministeren ikke har haft så travlt med at komme rundt i landet og med egne øjne se, hvilke udfordringer der er, men når man så ikke orker at tage ud i landet og med egne øjne se udfordringerne, er det nemmere at nedsætte en visionsgruppe, som kan gøre det hårde arbejde for en.

Hvad er det så, der rent faktisk er kommet ud af det? Tjah, ikke ret meget, må man sige, hvis man læser »Noget tyder på ... Vision for landdistrikter 2030«. Her foreslås der nærmere en ren afvikling. Hvis man skal sige noget, kan man sige, at det måske er en romantisk Morten Korch-forestilling, hvor det ser ud til, at vi bør omdanne landdistrikterne til områder med små økologiske gårdbutikker med specialprodukter, som de så kan sælge ved vejkanten, og måske kan de bytte lidt med naboen. Det er simpelt hen uambitiøst og vil ikke få sikret vækst, og det vil ikke få antallet af tilflyttere til landdistrikterne til at stige.

Jeg savner, at ministeren selv kommer på banen og fortæller os, hvad han har tænkt sig, i stedet for at gemme sig bag diverse kommissioner og visionsgrupper med farlige tanker. Jeg ser i den forbindelse stadig væk frem til – og det kan jeg høre at der er flere her i salen der gør – den dag, hvor ministeren fremlægger den samlede strategi for landdistrikterne, sådan som han til sit første samråd torsdag den 8. november 2011 garanterede for første gang. Det er nu langt over et år siden, ministeren kom med den melding, men der er stadig intet sket. To gange er der blevet stillet skriftlige spørgsmål, hvor man har efterspurgt svar hos ministeren, men uden at vi har kunnet få noget klart svar på, hvornår ministeren vil præsentere strategien. Så ministeren har derfor mulighed for i dag her i salen at løfte lidt af sløret for, hvad han agter at bringe i den her strategi, og selvfølgelig for, hvornår den kommer.

En anden skadelig ageren er, at regeringen sammen med Enhedslisten i november sidste år har strammet planloven, hvilket ikke er noget, som fremmer væksten i landdistrikterne – snarere tværtimod. Mere bureaukrati og mindre frihed er den helt forkerte vej i en tid, hvor landdistrikterne har brug for at skabe arbejdspladser og samtidig sikre mulighed for at opføre byggerier og skabe udvikling.

Jeg tror, at det må være svært for rigtig mange danskere, som bor i landdistrikterne, at forstå, hvorfor regeringen bruger så mange kræfter på at blande sig i lokalsamfundets strukturer, når det i virkeligheden burde være et kommunalt anliggende. Det burde ikke være regeringens opgave at sætte begrænsninger for ideer og udvikling i et lokalsamfund. Det er jo netop ildsjælene i de enkelte små byer, som politikerne bør bejle til, og vi bør gøre, hvad vi kan, for at de får de bedste forudsætninger for f.eks. at starte byggerier og andre projekter op, som kan gavne resten af lokalsamfundet. Nøgleordene er med andre ord udvikling, udvikling og udvikling. Det nytter altså ikke at vende ryggen til og bare lade landdistriktsområderne forfalde.

Jeg glæder mig til debatten i dag og håber, at ministeren kan komme med nogle mere konkrete svar på, hvor regeringen vil sætte ind for at hjælpe landdistrikterne, og vigtigst af alt, at man vil løfte sløret for, hvornår ministeren agter at fremlægge den strategi fra regeringen, som han har lovet at komme med. Tak for ordet. Jeg glæder mig til et godt samarbejde.

Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Jeg tænkte, at nu skulle det blive rigtig spændende. Vi har netop siddet og lyttet til Dansk Folkepartis ordfører, der i sin begrundelse fortæller om sin vision for, hvordan et landdistrikt skal udvikle sig. Så kommer Venstres ordfører, og Venstre er jo sådan landdistriktspartiet i Danmark. Det har i hvert fald haft noget med landbruget at gøre i gamle dage. Hvad hører man så? Det er godt nok minimalt. Jeg har stor respekt for, at ordføreren er ny som ordfører og har overtaget området, og jeg synes også, det er prisværdigt, at ordføreren går i gang med det, for det er et rigtig vigtigt arbejde. Men jeg synes jeg ikke, at ordføreren har brugt tid nok på at finde ud af, hvad området reelt handler om, og hvad det er for nogle initiativer, der er taget indtil nu. Jeg noterede mig f.eks., at ordføreren har travlt med at beskrive, hvordan landdistriktsministeren har været ude eller ikke har været ude i landet. Der må jeg bare sige, at jeg tror, at ordføreren lige skal gøre sit hjemmearbejde lidt bedre.

Jeg hørte overhovedet ikke noget om, hvad Venstre egentlig havde tænkt sig med det her. Hvis vi skal have en god, konstruktiv debat, vil det jo være rigtig godt, hvis Venstres ordfører her ville komme med et par enkelte bud på, hvad en landdistriktspolitik og -strategi skal indeholde.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg er helt enig i, at det selvfølgelig er vigtigt, at vi ser fremad. Jeg er også helt enig i, at et godt samarbejde er vigtigt, og det er vi parate til i Venstre. Vi er også parate til sammen med regeringen at lave en politik, som kan udvikle landdistrikterne i en positiv retning. På dagsordenen i dag har vi netop et dagsordenspunkt, der handler om, at vi skal se på, hvilke initiativer regeringen vil tage for at skabe vækst i landdistrikterne. Den debat indgår vi rigtig gerne i. Vi har også selv lavet landdistriktspolitikker, hvor vi fremfører mange synspunkter. Vi har også selv fremsat et beslutningsforslag, hvor vi opfordrer til en øget udflytning af arbejdspladser m.m. Så det er vi klar til i Venstre.

Spørgeren.

Tak. Den fremstrakte hånd vil vi da bestemt tage imod. Det vil jeg i hvert fald gøre. Jeg har så bare en ting, jeg godt vil høre ordføreren om. Hvordan hænger det, at der nu skal ske flere ting, sammen med, at Venstre har et forslag om, at der skal være nulvækst? Der er masser af områder, der skal gøres noget ved, har jeg hørt. Hvordan får vi styrket landdistrikterne, når der samtidig er nulvækst?

Ordføreren.

Nulvækst har jo ikke noget med landdistriktsområdet at gøre isoleret set. Nulvækst er jo bare en holdning til, at vi har nogle udfordringer, som gør, at vi bliver nødt til at prioritere noget frem for noget andet. Det er det, vi i Venstre siger vi er parate til at indgå et samarbejde med regeringen om.

Så er det hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er helt fint at lave en tale derhjemmefra, men når nu ministeren faktisk har brugt rigtig lang tid på grundigt at redegøre for konkrete tiltag, var det så ikke en god idé lige at tilpasse talen til det? Nu kommer ordføreren selv oppe fra Vestjylland, så jeg vil høre, om f.eks. sådan noget som en helikopteraftale er fuldstændig ligegyldigt eller hvad.

Derfor vil jeg ligesom den foregående spørger bede ordføreren om at forholde sig til, hvad der rent faktisk er sket, og ikke sige noget om, at der ingenting er sket, da det jo rent faktuelt er helt forkert.

Ordføreren.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde forberedt mig lidt, inden jeg kom i dag, og at jeg også havde skrevet min tale på forhånd. Det er ikke sikkert, at man har tradition for det i Enhedslisten, men jeg havde skrevet en ordførertale, som jeg egentlig synes afspejler, hvor vi står i dag. Så jeg synes ikke, det er en utidssvarende ordførertale, men derfor er det jo glædeligt, at hvis der er nogle ting, som man ønsker yderligere belyst, kan man få lejlighed til det via de efterfølgende spørgsmål.

Men jeg synes netop, at jeg i min ordførertale kom ind på mange af de områder, som ministeren også selv var inde på. Det er jo så ikke alle områder, vi er enige i, når vi f.eks. kigger på ministerens visionsgruppes arbejde i »Noget tyder på ...«. Så derfor er det nogle af de ting, vi sætter spørgsmålstegn ved, som jeg håber at vi kan få en drøftelse af i dag. Og som sagt havde jeg også et helt konkret ønske, og det var selvfølgelig at finde ud af, hvornår den samlede strategi kommer, som ministeren havde lovet at ville komme med i samarbejde med alle Folketingets partier.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Eigil Andersen.

Jeg vil gerne spørge hr. Thomas Danielsen, om det er ordførerens virkelige, alvorlige mening, at spørgsmålet om regeringens arbejde i forhold til at forbedre forholdene i landdistrikterne kan måles på, hvor mange lovforslag landdistriktsministeren har fremsat.

Sagens kerne er jo, at hvis vi f.eks. tager et spørgsmål som bredbånd, hvor der er truffet en beslutning om, at de forhold skal forbedres inden 2015 i mange områder, så hører det hjemme i et andet ministerium. På samme måde er det med bedre kreditmuligheder til små og mellemstore virksomheder. Der er også gennemført en kreditpakke, som skal hjælpe med til det. Det hører hjemme i et andet ministerium. Og med hensyn til redningshelikoptere, som lige blev nævnt, hører de også hjemme i et andet ministerium.

Så jeg mener, at ordføreren er på gale veje, når han mener, at man kan måle regeringens indsats over for landdistrikterne på, hvor mange lovforslag landdistriktsministeren har fremsat. Det er pr. definition sådan, at en lang række lovforslag på det her område ligger i andre ministerier, men der sker jo noget.

Ordføreren.

Jeg er sådan set helt enig i hr. Eigil Andersens kommentarer, i forhold til at man ikke alene kan måle landdistrikternes udvikling på, hvor mange lovforslag der kommer fra det nyetablerede landdistriktsudvalg. Heldigvis, kan man sige, for ellers så det for alvor rigtig galt ud. Jeg er udmærket klar over, at det her er noget, som rækker ind i mange områder, og det er sådan set også det, som jeg har prøvet selv at fortælle i min ordførertale. Jeg har ikke givet udtryk for, at man alene kan måle udviklingen og væksten i landdistrikterne ud fra, hvor mange lovforslag der er. Så det er jeg ikke enig med ordføreren i, når han mener, at jeg har sagt det.

Eigil Andersen.

Det er jeg glad for at høre, og så vil jeg opfordre ordføreren til at nedtone det, som blev nævnt i talen nærmest som en hånlig bemærkning, nemlig at landdistriktsministeren kun havde fremsat, jeg tror, der blev sagt ét lovforslag. Det blev nævnt af hr. Thomas Danielsen selv, og jeg vil opfordre til, at ordføreren tænker over ved fremtidige lejligheder at formulere sig på en anden måde, da jeg kan forstå, at vi er enige om, at spørgsmålet om, hvor meget den her regering gør i forhold til landdistrikterne, ikke kan måles på, hvor mange lovforslag landdistriktsministeren fremsætter, eftersom det ligger i sagens natur, at de nødvendige lovforslag er spredt på en hel stribe andre ministerier.

Ordføreren.

Det kan jeg jo ikke sige, men nu er jeg jo ny på det her område, og derfor var det vigtigt for mig som nyvalgt ordfører for Venstre at sætte mig ind i området, og derfor gik jeg ind og kiggede på, hvor mange lovforslag der er blevet fremsat. Hvad man har diskuteret tidligere, har jeg desværre ikke haft mulighed for at være med til, fordi jeg ikke har deltaget. Det her møde er rent faktisk mit allerførste møde.

Jeg kan bare konkludere, at der er fremsat ét lovforslag af teknisk karakter, og så kan jeg bare gøre opmærksom på, at vi ikke alene måler landdistrikternes udvikling ud fra, hvor mange lovforslag der vil komme fremadrettet.

Tak til hr. Thomas Danielsen. Og så går vi videre til den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

For os socialdemokrater har det været en prioritet fra dag et i regeringen at få et Danmark i bedre balance. Den økonomiske krise har nemlig ramt vores landdistrikter særlig hårdt. Derfor har vi også været glade for regeringens beslutning om at give landdistrikterne deres egen minister. Derfor arbejder vi hver eneste dag på at bevare og skabe arbejdspladser i hele landet.

Jeg er glad for, at vi i dag får endnu en mulighed for at tale om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i landdistrikterne. Jeg er selv fra et område i Danmark, hvor vi kæmper med udfordringer som at tiltrække og fastholde arbejdspladser og gode uddannelsesmuligheder og skabe vækst og fremgang generelt.

Alle os, der kommer fra landdistrikterne og øerne, ved godt, hvilken særlig kvalitet områderne har. Det samme ved vi også i Socialdemokratiet. Uanset om man bor på landet eller i byen, skal vi sikre, at man har fornuftige vilkår. Vi har mange visioner for, hvordan vi kan udnytte det gode potentiale i vores landdistrikter, og vi har allerede gennemført en lang række nye tiltag. Lad mig blot nævne nogle af dem:

Vi har fået en mere retfærdig kommunal udligning, som betyder en omfordeling fra rige til fattige kommuner, en omfordeling fra by til land.

Vi har også afsat flere midler til småøerne til færgedrift og gratis gods- og persontransport i ydersæsonerne.

Vi har vedtaget en finanslov for i år, som gør Danmark stærkere, og som skaber tusindvis af arbejdspladser ved investeringer i grøn omstilling og uddannelse. Og vi har forbedret adgangen til bredbånd, vi har moderniseret planloven, vi har afsat flere midler til byfornyelse i landdistrikterne med permanent mulighed for nedrivning af faldefærdige boliger. Og vi har forbedret den kollektive trafik med en særlig pulje til landdistrikterne.

Vi har i det hele taget sat skub i en offensiv udvikling af vores landdistrikter og taget et opgør med forestillingen om Udkantsdanmark og den rådne banan.

Der skal hele tiden tænkes nyt, hvis vi skal skabe eller vil skabe varige arbejdspladser, hvis vi vil skabe vækst og lokal fremgang.

Det er klart for enhver, at vi står i en svær tid, men der er mange gode historier at fortælle. Oftest har de gode historier rødder i de lokale ildsjæle og i udnyttelse af landdistrikternes rigtig mange muligheder.

I Socialdemokratiet tror vi på, at væksten skal skabes; vi skal ikke vente på den. Derfor har jeg også set frem til diskussionen her i dag, ikke mindst for at høre, hvad Dansk Folkeparti gerne vil, og om man er enig med andre i oppositionen om nulvækst, der jo om noget betyder forringelse i landdistrikterne. Socialdemokraterne hilser derfor debatten om vores landdistrikter velkommen.

Jeg skal afslutningsvis på vegne af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der siden folketingsvalget er taget en række tiltag, der modvirker krisen, såsom forbedret kommunal udligning, herunder 15 mio. kr. til forbedret færgedrift for småøerne, jobskabelse og styrket fokus på landdistrikternes vækstpotentiale, modernisering af planloven, hurtigere bredbånd, forbedret boliglovgivning, bl.a. i forhold til udlejning af dårlige boliger og nedrivning af faldefærdige huse, og en trafikaftale med forbedringer for landdistrikterne.

I lyset af den teknologiske udvikling, herunder mulighederne for virtuel virksomhedsdrift, satellitkontorer og hjemmearbejdspladser, vil regeringen gennemføre en opdatering af analysen om udflytning af statslige arbejdspladser fra daværende Erhvervs- og Boligstyrelsen 2002, hvor der lægges særlig vægt på at vurdere de dele af rapporten, hvor forudsætningerne synes ændret. Analysen skal være gennemført inden udgangen af 2013.

Folketinget konstaterer således, at etableringen af et særligt ministerium for landdistrikter har sat større fokus på landdistrikternes særlige problemer, og Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge udviklingen i landdistrikterne.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 19).

Tak. Forslaget til vedtagelse vil indgå i debatten.

Men jeg beder ordføreren blive på talerstolen, for der er hele syv, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører redegjorde fint for, at man gerne vil gøre det godt for landdistrikterne, og det tror jeg såmænd de fleste partier kunne skrive i den første linje af deres ordførertale – det tror jeg man vil høre i løbet af debatten.

Men så er det bare, at når vi begynder at kigge lidt på det og kommer lidt bag ved tingene og kigger på, hvad det så er, man lige har gjort, behøver vi kun at gå ganske få uger tilbage for at se det, nemlig tilbage til december måned, hvor der blev truffet en beslutning her i Folketinget om jordbrugskommissioner. Hvad var resultatet af det? Man flyttede arbejdspladser væk fra områderne uden for København og direkte ind til København – altså rent københavneri, kan man sige. Det gjorde man i en situation, hvor man netop skulle rationalisere og effektivisere. Og det er jo fint nok, at man skal det, men når det så får det slutresultat, at man flytter arbejdspladser væk fra landdistrikterne og provinsen og ind til København, så er kæden jo ligesom hoppet af.

Det må jo sådan set være en forkert beslutning. Er ordføreren ikke enig i det? Så skulle den ikke laves om?

Ordføreren.

Jeg er sådan set glad for, at spørgeren er på linje med det, som jeg og de andre ordførere indtil nu har sagt, altså at i tilgangen til hele diskussionen om landdistrikterne er vi nok nogenlunde enige om, at vi skal have en fælles indsats for at styrke landdistrikterne.

Når så hr. Erling Bonnesen kommer ind på hele diskussionen om de statslige arbejdspladser og udflytning eller nedlæggelse af statslige arbejdspladser i landdistrikterne, er det jo der, kæden hopper en lille smule af, synes jeg. Det er jo meget sjovt her at høre hr. Erling Bonnesen tale sådan, for hvis man tænker bare 1½ år tilbage, ville situationen nok have været noget anderledes, hvor det var Venstre, der sad i regeringen og på det tidspunkt foretog beslutninger af samme karakter som dem, den nuværende regering har været nødt til at foretage her i december måned.

Så diskussionen om, hvorvidt en jordbrugskommissions medlemmer skal sidde det ene eller det andet sted, synes jeg ikke er afgørende for en strategi for landdistrikterne.

Erling Bonnesen.

Anstændigvis vil jeg starte med at sige tak for svaret, men jeg undrer mig da over indholdet af svaret. For når man taler om f.eks. udflytning af statslige arbejdspladser – hvor vi jo så også er meget enige – og man så har en situation, hvor det er lige det modsatte, der sker, altså hvor der sker en indflytning af arbejdspladser, i form af at man flytter arbejdspladser ind til København, altså tager dem fra resten af Danmark og flytter dem ind til København, så er det da lige det modsatte af, hvad man har af programerklæring.

Så er det da her, det bare må konstateres, uanset hvor langt man som ordfører prøver at tale sig uden om spørgsmålet, at kæden er hoppet helt af. Men det er måske netop også konsekvensen af, at man ikke har en landdistriktsstrategi – så bliver det sådan lidt en hoppen fra sag til sag, når man skal se på, hvordan man kommer ud af det.

Men lige præcis med hensyn til sagen om jordbrugskommissionerne, der skulle rationaliseres og effektiviseres: Fint nok med det, det syntes vi også i Venstre var udmærket at gøre, men kæden hopper jo bare fuldstændig af, når man tager arbejdspladserne væk fra resten af Danmark og flytter dem til København. Så er det jo sådan set at træde på landdistrikterne. Så er det jo ikke at hjælpe dem og skabe nye arbejdspladser, vækst og beskæftigelse, så er det lige det modsatte. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

De arbejdspladser, som ordføreren nævner, indgår jo i et samlet hele, når man kigger på statslige arbejdspladser. Og hvis man uden at gå helt i detaljer med hensyn til det nøjagtige antal går ind og kigger på, hvordan udviklingen har været over de sidste år, tror jeg, ordføreren vil give mig ret i, at det er rigtigt, at der er nedlagt arbejdspladser, også ude i landdistrikterne, og også uden for Valby Bakke, men at langt, langt de fleste statslige arbejdspladser er nedlagt i København.

Så er det fru Anni Matthiesen for en kort bemærkning.

Tak. Vi har jo allerede nu her i dag to gange hørt både ministeren og ordføreren på talerstolen remse op, hvad regeringen har gjort i forhold til landdistrikterne. Det er jo fint nok, at der er blevet gjort nogle ting, men det, jeg synes er det største problem i det her, er jo, hvis man så samtidig vedtager nogle andre love, som faktisk modarbejder den udvikling, som man gerne vil have.

Der vil jeg gerne spørge ordføreren om f.eks. det lovforslag, man nu har fremsat, om øget afgift på lastbilkørsel: Er ordføreren ikke bekymret for, om det kunne påvirke landdistrikterne, yderområderne, ekstra, så man på den måde kan sige, at der er en fare for, at der jo så endnu en gang her er et lovforslag, hvor man faktisk er med til at gøre det dårligere for yderområderne?

Ordføreren.

Der bliver jo vedtaget mange love i det her Ting, og jeg tror, at der også er mange af dem, der påvirker, hvad der sker både her i hovedstaden og i de store byer og også ude i landdistrikterne. Om den diskussion om lige netop afgiften på lastbilkørsel har indflydelse på, om situationen bliver værre i landdistrikterne, er jeg ikke i stand til at vurdere, og det tror jeg heller ikke at spørgeren er. Altså, der ligger jo ikke noget, så vidt jeg er orienteret, regnskab for, hvordan den situation vil udvikle sig; men derfor har man da lov til, som spørgeren også gør, at udtrykke bekymringen.

Anni Matthiesen.

Jeg synes jo egentlig netop, at det er os i landdistriktsudvalget, som på en eller anden måde skal være lidt vagthund, når der pludselig kommer sådan nogle lovforslag på banen. Jeg kan så fortælle ordføreren, at der er nogle tal, som siger, at netop de her kørselsafgifter vil belaste fødevareerhvervet med omkring 300 mio. kr. ekstra. Der kan man sige, at det jo primært er i yderområderne, at landbruget og fødevareerhvervet ligger i forvejen, og, ja, så er der måske en større fare og risiko for, at det ikke kan betale sig at etablere nye job i yderområderne på de her områder.

Der vil jeg bare høre, om ordføreren ikke også deler de bekymringer, og om ordføreren ikke godt kan se, at problemet lidt er, at man, samtidig med at man egentlig gerne vil gøre noget for yderområderne, så laver nogle beslutninger og nogle love her i Folketingssalen, som gør, at det bliver sværere at etablere nye job i yderområderne.

Ordføreren.

Det er jo en vurdering. Det er jo også det, som spørgeren giver udtryk for, altså at det er en vurdering, om det har den indflydelse eller ej. Der findes jo ikke, som jeg sagde før, så vidt jeg er orienteret, nogen sådan evidens for, hvilken påvirkning det har, altså hvor de 300 mio. kr., som spørgeren refererer til, påvirker henne. Jeg tror ikke på, at det påvirker den enkelte landmand derude nogen som helst steder. Jeg kan heller ikke rigtigt, når jeg har læst de her ting, forstå, at man regner med, at det hele skal køres til København, eller hvor det skal hen. Hvis nu man gør det at kigge i den rapport, der er fra visionsgruppen, så kan man jo netop se, at den lægger op til, at man f.eks. skal til at tænke i, at man producerer lokalt og forbruger lokalt, og så er man jo helt ude over den diskussion om, hvorvidt en afgift på lastbilkørsel har nogen indflydelse på det her.

Det næste spørger er hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det. Hverken ordføreren for Socialdemokratiet her eller den socialdemokratiske minister kom med nogen konkrete politikker, man vil gennemføre i år og fremover, men kun med nogle positive ord. Men yderområderne og de små øer kan jo ikke leve af positive ord alene. Vi er nødt til at have noget helt konkret på bordet, vi kan forholde os til. Det er jo således, som vi har bygget vores demokrati op, at det er regeringen, der skal komme med udspil, og det er det grundlag, vi andre skal vurdere.

Jeg vil tage fat i, at ordføreren var inde på, at der er givet 15 mio. kr. til småøernes færgedrift. Men det er jo en narresut uden lige. 15 mio. kr. rækker meget, meget lidt i forhold til de udgifter, der er til at have en færgetrafik til alle de 27 småøer i Danmark. Ydermere er det således, at disse 15 mio. kr. skal dække flere områder, ikke bare til at sætte ekstra færger ind i april og september måned, men også til, at man skal have gratis godstransport, lave færgesekretariat osv. Når man lægger alle de her ting sammen, får man nogle udgifter, der ligger langt, langt over de 15 mio. kr. Kan ordføreren fortælle mig, hvordan det her hænger sammen?

Ordføreren.

Det sidste kan jeg sådan set meget nemt gøre, fordi vi jo er i den situation i Danmark, at pengene ikke bare falder ned fra træerne. Vi er i en økonomisk situation, der gør, at man skal prioritere, hvad det er, man bruger penge til. Spørgeren ved jo også godt fra sin tid med regeringsmagten, at pengekassen er slunken. Hvis det var, at der var så mange penge til transport til små øer, havde Venstre jo nok dengang besluttet sig for at bruge rigtig mange penge på den del.

Jeg synes, man skal tage de 15 mio. kr. som udtryk for, at regeringen har tanker i den rigtige retning, og at den er klar over, at der er en problemstilling, som man skal gøre noget ved, og så er de 15 mio. kr. det, der er muligt i den økonomiske situation, som vi har.

Flemming Damgaard Larsen.

Nu er det således med hensyn til penge, at der åbenbart er penge nok i systemet, for i den nye udligningsordning, som regeringen har gennemført, er der givet 400 mio. kr. ekstra til de store byer – ekstra til de store byer! Man kunne bare have taget nogle af de penge, f.eks. 100 mio. kr., og brugt dem til at forhøje de 15 mio. kr. Så var vi nået et langt stykke af vejen.

Jeg har et andet spørgsmål. Den socialdemokratiske kommune Lolland Kommune har nu besluttet, at man vil indskrænke plejen af de ældre på Askø, Femø og Fejø, således at de ikke kan få hjælp om eftermiddagen, om aftenen og om natten. Synes ordføreren ikke, at det er forkasteligt, at vores ældre medborgere på de små øer skal behandles på den her måde?

Ordføreren.

Jeg er af den opfattelse, at uanset hvor man bor i Danmark, skal man behandles ordentligt. Det gælder både ældre og dem, der bor på øerne. Omvendt er jeg også helt sikker på, at Lolland Kommune og andre kommuner handler fornuftigt og rigtigt ud fra den virkelighed, de er i. Nu kender jeg ikke det konkrete tilfælde, som spørgeren spørger ind til her, men hvis det er sådan, at der er noget, der ikke er lovligt, eller at tingene ikke er i orden, så går jeg stærkt ud fra, at der bliver taget hånd om det over for Lolland Kommune andre steder fra. Jeg tror ikke på, at Lolland Kommune forsøger at lave noget, der er ulovligt, og jeg håber rigtig meget, og det kan jeg jo også forstå at spørgeren gør, at de mennesker, der bor der, får den behandling, de skal have.

Næste spørger er hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at få belyst af ordføreren, hvad hans holdning er til bl.a. »Noget tyder på ...«. Grunden til, at jeg spørger, er, at jeg synes, det er nogle lidt farlige og uheldige personer, som vores minister lader sig inspirere af. Det er f.eks. folk, som går ind for struktureret nedlukning af samfund, sådan at man bare skal flytte borgere fra et område til et andet, så det vil blive billigere at indsætte busser, sørge for børnepasning og den slags ting og sager.

Derudover er der kommet et visionsoplæg – hvilket det absolut ikke er, men det kalder man det. Det er lige blevet lanceret, og her får man ligesom landdistrikterne til at stå tilbage som nogle, der skal leve af gårdbutikker og virkelig er slået tilbage til 1900-tallet.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om hans holdning til det i det her oplæg: Hvad vil ordføreren fremhæve som de ting, som han tror på kan skabe vækst i et moderne landdistrikt, højtuddannet arbejdskraft og den slags ting og sager?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sådan set godt imødegå den måde, som spørgeren, ordføreren, omtaler de mennesker, som har deltaget i arbejdet med at lave visionsrapporten. Sådan som jeg ser det, er det nogle kloge og tænksomme mennesker, der har sagt ja til at deltage i det her, og sådan som jeg har hørt dem, taler de ud fra den virkelighed, de er i, og det er nok rigtig fornuftigt.

Med hensyn til den måde, som ordføreren for Dansk Folkeparti lægger op til at man skal lytte til, hvad der bliver sagt ude i virkeligheden, vil jeg sige, at det også er at lytte til virkeligheden at lade mennesker, der er ude i virkeligheden, få lov til at komme til orde i sådan et arbejde, som er sat i gang med den visionsrapport, der er lavet.

Thomas Danielsen.

Jamen så bliver jeg nødt til at sige, at hr. Thomas Danielsen ikke imødekommer ordføreren, som han siger, for jeg deler ikke hans opfattelse. Jeg synes, at det havde været mere oplagt, at ministeren havde sammensat et bredt udsnit af repræsentanter, så man ikke bare blev repræsenteret af Bonderøven eller Niels Hausgaard, som lever i en lidt anden verden, end et moderne menneske gør, og end dem, som normalt ønsker at bo i moderne landdistrikter.

Derfor vil jeg gentage mit spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på den her gang, for det er mit sidste spørgsmål: Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvad det er, som hr. Thomas Danielsen synes gør det her til et godt oplæg, og som gør, at vi kan se frem mod nogle moderne landdistrikter med højtuddannet arbejdskraft, god infrastruktur og alle den her slags ting og sager, som vi jo gerne vil have i landdistrikterne; det gælder i hvert fald, når jeg taler med de fleste herinde i Folketinget.

Ordføreren.

Der har været nedsat masser af arbejdsgrupper, og der har været masser af eksperter, der har udtalt sig og kloget sig, med hensyn til hvordan man udvikler landdistrikter i Danmark, og indtil nu har det i hvert fald ikke ført til noget positivt resultat. Jeg bor selv på landet, derude, hvor der er udsyn alle steder hen, og jeg er sikker på, at hvis man skal have skabt udvikling i landdistrikterne i Danmark, er man nødt til at spørge dem, der er der, dem, der ved noget om, hvordan det er at være der. Og det synes jeg ministeren har gjort et rigtig godt forsøg på i forhold til den gruppe, der har været nedsat her. Jeg synes ikke, der er noget galt med den, for der taler man med dem, der er derude.

I forhold til det, som de så foreslår, vil jeg sige, at det da er rigtigt, at der er noget af det, der er temmelig kontroversielt, og det kan da kun netop være et udtryk for, at det er nogle mennesker, som tænker anderledes og ud af boksen, netop for at komme et andet sted hen, end hvad gælder alt det, vi har set indtil nu; som jeg sagde før, har det jo ikke virket. Jeg synes, det er rigtig godt, at der kommer nogle andre tanker ind, der måske kan bidrage til en lidt anderledes diskussion end den, vi har været vant til.

Så er det fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Tak for indlægget. Jeg er lidt ked af at høre, at ordføreren, når han har svaret nogle af de tidligere spørgere, flere gange lidt har negligeret det her med, hvilken betydning udflytning af statslige arbejdspladser har. Man hører ordføreren sige: Nå ja, når en jordbrugskommission flytter, er det nok ikke der, det rykker. Men kan ordføreren ikke give mig ret i, at arbejdspladser jo netop er kilden til liv på landet? Det kan man jo se forskellige steder. Man kan næppe finde en arbejdsplads, der ligger længere ude på landet end Grundfos, og de mangler jo bestemt ikke arbejde. Det er jo en rigtig god og dynamisk virksomhed, en af de største i Danmark, og de har valgt at placere sig i et landdistrikt, hvor de kan skabe liv, og hvor de kan få det lokale til at blomstre. Vil ordføreren ikke også anerkende, at når vi rykker arbejdspladser ud til landdistrikterne, er det ikke noget problem at få folk til at rykke med? Kan ordføreren ikke være enig med mig i det?

Ordføreren.

Jo, det vil jeg sådan set give ordføreren fuldstændig ret i. Der er flere problemstillinger, men når vi snakker private arbejdspladser og private arbejdsgivere, gælder det jo, at de kan lægge deres arbejdspladser, lige hvor de vil. Når vi taler om Danfoss, kan man sige, at de jo er groet op af mulden der, hvor de er, og de har så valgt ikke at flytte sig derfra. Det er jo årsagen til, at de ligger, hvor de gør.

I forhold til de statslige arbejdspladser synes jeg så, som det også fremgår af forslaget til vedtagelse, at ministeriet skal kigge på, om konklusionerne fra den rapport, der blev afleveret i 2002, stadig væk giver mening, altså om den måde, man har anskuet de statslige arbejdspladser og udflytningen – eller indflytningen – af dem på, stadig væk giver mening. Det synes jeg havde været rart, hvis de andre spørgere havde bifaldet det, for jeg synes da, at det er en af de afgørende ting for, at vi kan få et klart billede af, hvordan udviklingen netop skal være i forhold til de statslige arbejdspladser.

Mette Hjermind Dencker.

Jeg er lidt ked af, at regeringens tilgang til det her handler om, at vi skal sylte handling yderligere ved at lave nogle analyser af, hvorvidt der er behov for statslige arbejdspladser i yderområderne, for det kan der næppe være nogen tvivl om at der er. Vi har netop i Dansk Folkeparti i vores udviklingsplan for landdistrikterne skrevet, at vi ønsker, at 5.000 statslige arbejdspladser skal frigøres til hjemmearbejdspladser. Det skyldes simpelt hen, at på mange af de 80.000 statslige arbejdspladser, som vi har alene i hovedstadsområdet, består jobbet primært i at tale i telefon og sidde foran en computer, og det kan man gøre alle steder fra. Det er derfor, det er så vigtigt at få rykket de statslige arbejdspladser ud, og det har vi muligheden for. Vi har også menneskerne. 25 pct. af befolkningen vil gerne bo ude på landet, men de føler sig forhindret i det qua deres arbejde. Dem har vi mulighed for at hjælpe, så vi behøver ikke at analysere. Vi kan bare gå i gang. Der er folk, der gerne vil rykke derud.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Jeg kan næsten ærgre mig lidt over, at ordføreren så ikke har hørt helt efter, hvad jeg læste op fra forslaget til vedtagelse, for det handler netop om at kigge på, hvordan udviklingen har været, og hvordan man, netop i lyset af at der er mulighed for at have hjemmearbejdspladser, så tilrettelægger placeringen af de statslige arbejdspladser. Det er jo noget af det, som regeringen skal fremlægge her sidst på året. Det kan man jo se i sammenhæng med resten af de tiltag, der tages, for at øge hastigheden på nettet derude og også udbygge det til alle dele af Danmark. Så selv om Dansk Folkeparti måske ikke ønsker det, tror jeg i virkeligheden, at vi dér faktisk ligger ret meget på linje med hinanden.

Så er det fru Karina Adsbøl.

Tak for ordet. Jeg undrer mig lidt over, at ordføreren sagde, at det, der er blevet gjort indtil nu, ikke har hjulpet. Jeg vil godt have ordføreren til at fortælle, om han ikke mener, at boligjobordningen også har hjulpet den lille håndværker ude i landdistrikterne.

Så vil jeg også lige høre ordføreren, om han ikke mener, at nedrivningspuljen har hjulpet ude i landdistrikterne, om det ikke også har være med til at bidrage til oprettelsen af reelle arbejdspladser.

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at nedrivningspuljen nok ikke har bidraget ret meget til reelle arbejdspladser, andet end for de få mennesker, der har revet husene ned. Boligjobordningen er der jo forskellige syn på. Om det så er 5.000 arbejdspladser, der er blevet skabt, som det i øjeblikket bliver sagt af Dansk Byggeri, skal jeg lade være usagt, men det er da helt rigtigt, at det har haft en påvirkning i landdistrikterne, ligesom det også har haft i byerne. Det er jo en lov, der gælder for hele landet, både i landdistrikter og i byer.

Fru Karina Adsbøl.

Det var da et lidt sjovt svar. Det er jo nogle ordninger, der har givet arbejdspladser, og som har været med til at påvirke i en positiv retning; det må ordføreren da kunne bekræfte.

I forhold til visionsgruppen er der noget, der undrer mig lidt. Visioner er jo gode at have, men man nedsætter en visionsgruppe og skriver på ministerens hjemmeside, at ministeren understreger, at visionsgruppen skal bidrage til samfundsdebatten og ikke formulere konkrete forslag, der skal omsættes til politiske initiativer, og ministeren har samtidig sagt til visionsgruppen, at det handler om deres visioner og ikke ministerens. Så tænker jeg jo bare lidt: Hvad skal vi så bruge det til? Altså, man kan jo altid debattere, men hvis det ikke følges op af handling, hvad skal man så bruge det til? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om.

Ordføreren.

Jamen det, man skal bruge det til, er jo netop, at få sådan nogle som os – politikerne her på Christiansborg – til at diskutere og også til at begynde at diskutere på en anden måde. Jeg noterede mig før, at i hvert fald Venstres ordfører har lagt mærke til, hvad visionsgruppen har sagt, og at det også har sat nogle tanker i gang hos Venstres ordfører. Det kan godt være, at han ikke kan lide det, de siger, men det betyder i hvert fald, at han kommer til at tænke på en anden måde, end han tidligere har gjort. Og den debat, vi får, bliver så også anderledes, fordi der kommer nogle andre indspil, netop fordi visionsgruppen har tænkt, som de har gjort.

Så giver jeg ordet til fru Jane Heitmann.

Tak for det. I et debatindlæg den 17. oktober 2011 skriver ministeren for by, bolig og landdistrikter, at ordet ghetto skal slettes fra regeringens vokabularium. Jeg vil godt lige have lov til at citere ganske kort, hvad det er, ministeren skriver. Han skriver: Vi tror ikke på, at det løser problemet at stemple en gruppe negativt; ord skaber virkelighed, og hvilke ressourcestærke mennesker gider at flytte ind i en ghetto?

Jeg hørte ordføreren for kort tid siden i sin tale omtale et område i Danmark som den rådne banan. Hvad er det, der får ordføreren til at tro, at mennesker har lyst til at flytte ind i en rådden banan?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at ord skaber virkelighed. Og så skal jeg da beklage, ikke at jeg kom til at sige det, for jeg har jo gjort det med fuldt overlæg, men at jeg har sagt det; de ord skal netop ikke længere være en del af det, der bliver sagt, og skal ikke længere blive brugt.

Fru Jane Heitmann.

Tak for det. Jeg vil gerne følge op på et tidligere spørgsmål: Hvad vil ordføreren særlig fremhæve fra den rapport, der hedder »Noget tyder på ... Visionsgruppen for Landdistrikters vision for 2030«? Hvad vil ordføreren særlig gerne fremhæve som det mest visionære, hvis man gerne vil skabe et moderne landdistrikt? Hvad er det mest visionære budskab i den omtalte rapport?

Ordføreren.

Jeg tror, at der, som jeg har læst den, er to ting. Den ene ting er det, som jeg også refererede til før, nemlig at man skal begynde at tænke i, at man både producerer og forbruger i nærområdet, altså at man ikke transporterer ting så langt væk, som man gør i dag. Det er den ene ting.

Den anden ting er den tanke, som er i forbindelse med, at man måske bliver nødt til at kigge på landdistrikterne på en helt særlig måde, altså at det kan være nødvendigt at sige, at nogle områder er det ikke muligt at servicere offentligt, man er nødt til at centralisere nogle steder og så sige, at det er dér, det foregår.

Den foreløbig sidste spørger er hr. Henning Hyllested.

Det forekommer mig, at der er en vis naivitet, eller hvad man skal kalde det, i debatten her, og at man ikke ligesom tager højde for, at der rent faktisk er nogle helt klart objektive forhold, som gør sig gældende i hele debatten om yderområder kontra byer osv. Der er jo altså i et århundrede foregået afvandring fra landbruget, og det er vel i virkeligheden hovedårsagen til det problem, vi står med. Der er tale om en afvandring, som er fortsat, og som er taget til de sidste 10-15 år, fordi landbruget har udviklet sig, som det har, med store og større og større brug med meget mindre brug af arbejdskraft – og den arbejdskraft, man bruger, importerer man så i øvrigt fra Ukraine og Letland osv. Det er i virkeligheden det, man er oppe imod.

Jeg ved ikke, om der er nogen her i salen, der i virkeligheden forestiller sig, at den udvikling kan man fuldstændig vende. Det forestiller jeg mig ikke man kan. Man kan selvfølgelig komme med nogle forskellige forslag til at lappe på det, enig, det handler om kollektiv trafik, men det handler da også om at skabe andre produktionsformer ude på landet, herunder økologisk landbrug osv. Det blev nævnt før, at Grundfos og Danfoss jo er placeret på landet, og forestiller man sig, at man vil begynde at stille krav til private virksomheder om, at de gale mig skal placere sig på landet og ikke der, hvor det i virkeligheden passer dem?

Ordføreren.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at have de tanker med, som spørgeren fremlægger her. Man skal ikke tro, at fordi vi laver landdistriktspolitik og laver visioner og laver strategi, så får vi de hvide stakitter og Morten Korch-stilen og stokroserne tilbage igen. Den tid er forbi, og den kommer ikke tilbage igen. Jeg tror, det bliver rigtig vigtigt, at vi forholder os til den virkelighed, der er, og derfor vil jeg godt vende tilbage til det, jeg sagde før. Jeg var faktisk rigtig glad for, at visionsgruppen har lavet det arbejde, som de har, for de forholder sig til den virkelighed, der er, for det er mennesker, der kommer ude fra den virkelighed, der er derude. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i det.

Hr. Henning Hyllested afstår fra yderligere korte bemærkninger. Dermed kan jeg takke ordføreren for Socialdemokraterne. Vi går til ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg.

Tak til Dansk Folkeparti for at give Folketinget endnu en mulighed for at diskutere udvikling i landdistrikterne. Det Radikale Venstres synspunkt er, at et af de afgørende problemer er de 160.000 private job, som vi har tabt gennem krisen på grund af dårlig konkurrenceevne. Det er ca. 10 pct. af alle private job i Danmark. Men i København er det kun ca. 3 pct. af de private job; i Vestjylland er det hele 12 pct.; og på Fyn er det næsten 14 pct. af de private job. Derfor kan vi se, at det her tab af private job er geografisk meget ulige fordelt. Sammen med kommunalreformen, som altså centraliserede rigtig mange af de offentlige arbejdspladser, mener jeg at det her er en af grundstenene i de problemer, der er i det, som nogen kalder Udkantsdanmark og den rådne banan, men som jeg holder fast i at kalde landdistrikter.

Det, vi kan gøre ved det, er at føre en økonomisk politik i Danmark, der får konkurrenceevnen tilbage. Senest har regeringen stået i spidsen for at stoppe den her forøgelse af sukkerskatten og afskaffe Venstre og Konservatives fedtskat. Vi står fast på reformer, der får flere ud på arbejdsmarkedet, og det er en forudsætning for vækst og indtjening. Jeg er rigtig glad for, at den her regering har kunnet skabe et flertal omkring nødvendige reformer bredt i Folketinget, så vi stille og roligt kan få konkurrenceevnen tilbage igen. Det tager år at genoprette konkurrenceevnen og få de private job tilbage, men det tog også mange år under især Anders Fogh Rasmusssens ledelse at få konkurrenceevnen udhulet. Vi er selvfølgelig også afhængige af udlandet, så derfor er der forskellige parametre, som kommer til at afgøre, om vi kan få de private job igen.

På kort sigt har regeringen taget initiativ til at holde hånden under en masse job ved at renovere skoler, almene boliger, bygge veje og ikke mindst ved at indgå energiaftalen fra sidste vinter. Vi forventer, at de tiltag vil holde hånden under 20.000 job, også i landdistrikterne. Vi bekæmper også det underskud, som den borgerlige regering efterlod Danmark med, for det er sådan, at hvis vi kan holde underskuddet og gælden nede og på den måde ikke skal låne så mange penge i udlandet, så kan vi holde renten i ro. Det er meget afgørende for rigtig mange virksomheder, at vi ikke lader renten stige og dermed holder styr på budgetterne herinde.

Ud over det har landdistriktsministeren sammen med andre ministre været med til at tage en lang række rigtig gode initiativer for landdistrikterne: Vi har lavet en udligningsreform, som sikrer flere penge til de fattige landkommuner, bl.a. 15 mio. kr. til de små øer; vi har ændret fordelingen af byfornyelsesmidler, og det nye er, at de her 100 mio. kr., som der er hvert år, bliver fordelt på en anden måde, så de små byer får adgang til i alt 75 mio. kr., hvor det før var 22 mio. kr.; vi har også lavet en trafikaftale, der sikrer godt 60 mio. kr. om året til kollektiv trafik i landdistrikterne; vi har også lavet et nyt udbud af bredbånd, hvor vi har taget en masse sommerhusområder med ind, så der kan komme mobilt bredbånd derude; og når vi skal se på nye udbud på tele- og bredbåndsområdet, vil vi gerne sikre endnu flere landdistrikter ordentlig dækning.

Det var bare nogle af de tiltag, som er blevet gjort, men som sagt er det vigtigste, at konkurrenceevne og dermed den private beskæftigelse i landdistrikterne kommer i gang igen, og det synes jeg også regeringen har taget initiativ til.

Med de ord kan vi støtte det forslag til vedtagelse, som regeringen og Enhedslisten er kommet med.

Der er en stribe korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det er da glædeligt at høre, at Det Radikale Venstre også gerne vil gøre det godt for landdistrikterne. Som vi tidligere har været inde på, er det meget godt lige at prøve at træde bare et skridt tilbage og se, hvad det rent faktisk var, man gjorde. Og så må jeg undre mig over, hvordan Det Radikale Venstre her for bare få uger siden kunne være med til direkte at flytte arbejdspladser væk fra provinsen til København, de omtalte jordbrugskommissioner. Hvordan kunne Det Radikale Venstre, om nogen Det Radikale Venstre, stå på mål for den beslutning og stemme ja til direkte ved en konkret beslutning her at flytte arbejdspladser væk fra landdistrikterne og så stå her nu og sige, at man gerne vil gøre det godt for landdistrikterne? Det hænger da slet ikke sammen.

Ordføreren.

Jo, det gør det. Der var jo en spareplan på statens budget, og der har også været noget underskud, hvor man bare har ladet stå til i statsforvaltningerne eksempelvis. Samlet set er der blevet lukket langt, langt de fleste job i København. Og det har vi netop gjort, selv om der har været de her meget, meget store underskud og det her meget store sparekrav. Det var i øvrigt den borgerlige regering, som vedtog det. Men kan ikke spare så meget på de offentlige budgetter, uden at der også bliver tabt nogle arbejdspladser i landdistrikterne, men fordelingen er til gavn for landdistrikterne.

Erling Bonnesen.

Den holder jo ikke. Det er fuldstændig rigtigt – det står vi også ved – at vi i Venstre under den daværende regering sagde: Ja, vi skal have rationaliseret på området. Det står vi fuldstændig ved, også at der skulle findes nogle penge på området. Men når det så kommer til at skulle placere de arbejdspladser, er det lige præcis dér, kæden ryger af, for det var der, man så at sige skulle sætte foden ned og trække en klar streg i sandet og sige, at når man skulle placere de arbejdspladser, skulle man jo netop placere dem i landdistrikterne og uden for København.

Det er der, kæden ryger af for Det Radikale Venstre og for den nuværende regering, når man siger: Nej, dem flytter vi så væk fra resten af Danmark og ind til København. Det må da have været en forkert beslutning, når vi nu hører om, at man egentlig gerne ville gøre det godt, men så gør lige det modsatte.

Ordføreren.

Jeg står ved, at vi har været med til at lukke job i landdistrikterne. Det er bare vigtigt at understrege, at der er blevet lukket endnu flere job i København. Hele øvelsen med at spare på statens budgetter går jo ud på at lukke arbejdspladser, for ellers sparer man ikke nogen penge. Så at tro, at man kan lave store besparelser i den offentlige sektor, uden at der så skal være færre ansatte også i landdistrikterne, er jo naivt.

Hr. Bonnesen, værsgo. (Erling Bonnesen (V): Jamen tak for det). Jeg beklager, hr. Erling Bonnesen har haft to spørgsmål, så går vi til den næste spørger, og det er hr. Flemming Damgaard Larsen. Og der er kun to spørgsmål pr. medlem.

Også her i den radikale ordførers tale bryster man sig af de 15 mio. kr., der er blevet givet til småøerne. Men som jeg var inde på før, er det jo således, at de 15 mio. kr. både skal dække driften af et færgesekretariat, gratis godstransport til og fra øerne, og så at man kan få bedre færgebetjening i april og september måned for at udnytte frisæsonen.

Men disse 15 mio. kr. kan jo langtfra dække disse områder, langtfra. Det er langt større beløb, vi skal have fat i, og det er derfor, jeg gerne vil spørge den radikale ordfører: Hvorfor kunne Det Radikale Venstre gå med til at bruge 400 mio. kr. ekstra til de fem store byer i Danmark frem for måske at tage nogle af de penge og prioritere dem til småøerne, som virkelig er trængt? Uden småøerne som levende helårssamfund ville Danmark virkelig være fattigt.

Ordføreren.

Det med de 400 mio. kr. til storbyerne må hr. Flemming Damgaard Larsen lige uddybe hvad handler om.

En ting er sikker, nemlig at hvis Venstre får magten efter næste valg, bliver der indført nulvækst, og det er en kæmpe milliardbesparelse ude i kommunerne, man så vil indføre. Så når hr. Flemming Damgaard Larsen prøver at bilde småøerne ind, at hvis der kommer en ny regering, kommer der endnu flere penge end de 15 mio. kr., vi har fundet, er det jo et blålys. Så er det at føre de vælgere bag lyset, for der vil jo ikke komme flere penge til kommunerne. Tværtimod tror jeg, at kommunerne med sådan en nulvækst vil have meget svært ved at opretholde det nuværende færgeniveau.

Flemming Damgaard Larsen.

Jeg kan jo forstå, at ordføreren bare taler udenom og ikke svarer på mit spørgsmål, men så vil jeg spørge på en anden måde, mere konkret og direkte: Hvad vil Det Radikale Venstre gøre, for at de små øer i Danmark kan sikres som levende helårssamfund med bedre færgebetjening, bedre bosætning og bedre erhvervsudvikling?

Ordføreren.

Jamen vi har afsat 15 mio. kr. mere til færgedriften. Jeg synes, det er flot over for de små øer i den krise, vi står i, at der trods alt er kommet flere penge. Hvordan de 15 mio. kr. skal bruges, må hr. Flemming Damgaard Larsen spørge økonomi- og indenrigsministeren om, for det er en forhandling, der foregår ovre i det ministerium.

Så bliver der spurgt yderligere om småøerne, og der mener jeg vi skal have set på, hvordan vi kan få dækket den sidste 0,1 pct. af danskerne, som ikke har ordentlig mobil- og bredbåndsdækning. 0,1 pct. lyder jo ikke af meget, men når det er 0,1 pct. af 5 millioner mennesker, har vi altså nogle tusinde mennesker i Danmark, bl.a. på de helt små øer, som ikke har mobil- og bredbåndsdækning, og det tror jeg at vi i teleforligskredsen, som omfatter alle partier undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti, skal sætte os ned og diskutere, for det er et af de problemer, jeg oplever der er.

Så er det hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Og tak for ordførerens konstruktive tale. Jeg synes, at ordføreren var inde på nogle gode ting. Og noget af det, som ordføreren slår sig meget op på, er det her med udflytning af statslige arbejdspladser. Det var sådan set det eneste, som sådan fik mig til lige at rynke panden, for der er jeg ikke lige helt på linje med ordførerens tankegang, i hvert fald ikke med regeringens tankegang.

Et eksempel hjemme fra ordførerens eget område er jo miljøcentret, som vi i vores tid først fik – hvad skal man sige? – udflyttet. Og nu har den nye regering så valgt at centralisere det igen. Sådan er der rigtig mange eksempler.

Vi var gode til at flytte arbejdspladser ud i vores tid. Derfor vil jeg bare opfordre den nuværende regering til at prøve at tage den bold op og så tænke på at centralisere. Og ordføreren nævner jo selv, at man kan blive nødt til at centralisere.

Det er jeg sådan set til dels enig i, men en centralisering behøver ikke at foregå i København. Man har jo set mange eksempler på, at vi også har lavet centralisering i vores tid, man kan kigge på Udbetaling Danmark og den slags ting og sager. Og kommunalreformen var jo sådan set også en form for centralisering. Så det hele behøver ikke lige at være i København.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Har man sådan en strategi i regeringen, eller er det noget, som De Radikale kunne tænke sig at arbejde for, således at man får koordineret placeringen af de her arbejdspladser?

Ordføreren.

Jeg må med stor skam melde, at det der med, at VK-regeringen var god til at flytte arbejdspladser ud, har jeg godt nok svært ved at se for mig. Altså, jeg vil mene, at kommunalreformen virkede meget, meget modsat.

Jeg vil sige til hr. Thomas Danielsen, at hvis vi tager vores område, tror jeg, at der er mange kommunekontorer, sygehuse osv., der er lukket rundtomkring, fordi man netop kigger efter at lave de her store enheder. Så jeg tror, at der er mange landdistrikter, der har mistet arbejdspladser. Og når jeg tænker på landdistrikter, tænker jeg ikke f.eks. Holstebro by eller Herning by, der tænker jeg på de mindre byer, der ligger rundtomkring.

Jeg havde da gerne set, at hele den besparelse, som der skulle laves, og som VK-regeringen vedtog for den statslige administration, kunne ske i København. Det tror jeg bare ikke på er muligt. Og der er det, jeg siger, at en meget, meget stor andel af de job, der er blevet nedlagt, er nedlagt i København. Og ja, så har det også ramt landdistrikterne, men det har ramt landdistrikterne i mindre grad, end man kunne frygte.

Jeg havde da også gerne set, at der var nogle flere ting, der var blevet holdt åbne. Men når der skal laves en så stor en besparelse, kommer alle til at tabe noget.

Hr. Thomas Danielsen.

Det er altså ikke en stor overraskelse for Venstre, at antallet af arbejdspladser, der bliver nedlagt i København, er større end ude i provinsen, for det siger sig selv, når nu der er væsentlig flere arbejdspladser herinde.

Derfor kunne det være interessant, hvis ordføreren lige ville oplyse det i procent, i forhold til hvor mange der bor i byen – ikke fordi jeg forventer, at du nødvendigvis lige kan ryste det ud af ærmet – for det var da interessant, hvis man kunne få nogle tal, som var lidt nemmere at forholde sig til.

I forhold til centralisering i VK-regeringens tid, hvor du fremhæver kommunalreformen, går jeg ikke ud fra, at ordføreren er interesseret i, at vi skal tilbage til sognerådene eller tilbage til før kommunalreformen, altså at han ser en gevinst i det. Jeg nævnte bare kommunalreformen som et eksempel på, at man har centraliseret nogle opgaver. Og ja, det er klart, at nu er der ikke brug for tre borgmestre, hvis der er tre kommuner, der er blevet lagt sammen; det siger sig selv. Jeg nævnte det som et eksempel på en centralisering, der er sket lokalt. Derfor vil jeg bare appellere til, at man ikke nødvendigvis i regeringen tænker centralisering som noget, der skal ske i København.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren igen, hvis du vil svare, for nu har jeg jo ikke ret til flere spørgsmål, så jeg vil gerne have, at du svarer den her gang: Kunne man forestille sig, at De Radikale kunne presse på for, at man lavede en strategi i regeringen om centralisering af arbejdspladser, således at de ikke nødvendigvis skal flyttes til København, og at man sørgede for at få det koordineret? Tak.

Man skal som bekendt undgå direkte tale. ( Thomas Danielsen (V): Undskyld!).

Ordføreren.

Når man skal lave en besparelse i et ministerium, er det selvfølgelig det ministerium, der skal lave besparelsen, derfor kan man ikke lave en strategi, som gælder for alle mulige forskellige besparelser i forskellige ministerier.

Jeg synes, at man skal tage hensyn til landdistrikterne. Hvis vi f.eks. tager besparelsen på statsforvaltningerne, mener jeg, at man netop lukkede ned i nogle af de større byer. Det synes jeg er et godt eksempel.

På samme måde er der altså også blevet nedlagt flest job i København. Så siger hr. Thomas Danielsen, at det ikke er nogen overraskelse, fordi der er flest job i København. Men det er jo ikke rigtigt, for fordelingen af statslige job, hvis man tager forsvaret med, som man oftest gør, og som består af statslige arbejdspladser, er faktisk sådan, at der er mange statslige arbejdspladser ude i landdistrikterne.

Derfor er det faktisk godt gået, at en meget stor andel af de arbejdspladser, der er blevet nedlagt, er blevet nedlagt i København. Hvis hr. Thomas Danielsen gerne vil have tal på det, er de blev givet til Landdistriktudvalget. Jeg kan ikke huske, om det er 80 pct. eller 90 pct. af de arbejdspladser, der er blevet nedlagt, der lå i København, det er et i hvert fald et meget, meget stort flertal af arbejdspladserne, der er blevet nedlagt i København.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg vil egentlig gerne lige fortsætte med at sige lidt om det med de statslige arbejdspladser. Det er jo rigtigt nok, som ordføreren var inde på i sin tale, at det er via erhvervsudviklingen, at man også kan styrke yderområderne. Det var også ordførerens holdning. Og der vil jeg bare høre, om ikke ordføreren kan give mig ret i, at når man fjerner nogle statslige arbejdspladser fra yderområderne, og lad os f.eks. tage Ribe, er der fare for, at en hel familie flytter fra yderområderne, og dermed en større risiko for, at der sker en affolkning, når befolkningen faktisk rykker mod storbyerne.

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i. Det er også derfor, jeg synes, at det er godt gået, at en meget stor andel af de job, der er blevet nedlagt, blev nedlagt i København. Og jeg vil stadig væk fastholde, at det under den borgerlige regering jo ikke var, fordi der var en masse arbejdspladser, der flyttede ud af København. Tværtimod blev mange af de offentlige arbejdspladser centraliseret på grund af kommunalreformen.

Anni Matthiesen.

Til det vil jeg så sige, at det er vigtigt, at vi forsøger at arbejde i samme retning, og at vi forsøger at lave nogle strategier, som sikrer, at den her udvikling ikke fortsætter: at man ikke samler alt i de store byer. Der vil jeg gerne spørge De Radikales ordfører, om ikke De Radikale måske vil være med til at lave de strategier, så man ikke på sigt får alt samlet i København – at man på en eller anden måde laver en koordinering, og lad os nu tage jordbrugskommissionerne igen, og placerer nogle statslige arbejdspladser også de steder, hvor det kunne være fornuftigt at gøre det, sådan at jordbrugskommissionerne, som arbejder en del med landbrug osv., naturligt måske kunne placeres andre steder end i København.

Ordføreren.

Jeg synes, man skal tage hensyn til landdistrikterne, når man laver de her besparelser. Men jeg mener ikke, man kan sige, at hver eneste arbejdsplads, der skal nedlægges, skal nedlægges i København. Det, jeg har sagt flere gange i løbet af den her debat, er, at med de besparelser, som den her regering har arvet fra VK, på den statslige administrations område er det i meget, meget høj grad københavnske arbejdspladser, der er blevet nedlagt. Jeg er godt klar over, at der også er blevet nedlagt nogle stykker i landdistrikterne, men den helt store andel ligger i København.

Tak. Så er det fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg vil godt høre, hvordan ordføreren stiller sig i forhold til regeringens nedlæggelse af visionsgruppen og visionsgruppens program, for man kan jo høre, hvordan ministeren nærmest har taget afstand fra det, inden det kom ud, altså at det bestemt ikke var ministerens holdninger, og at det bare lige var et indspark til debatten osv. Hvad skal det her program overhovedet bruges til? Hvordan stiller ordføreren sig i forhold til det her program? Hvad skal vi bruge det til i debatten, hvis selv den minister, som er skaberen af visionsgruppen, ikke engang kan anerkende det som en del af vores arbejde?

Så er det ordføreren, Andreas Steenberg.

Jeg kan forstå på nogle citater af fru Hjermind Dencker, som jeg har læst i en avis, at fru Hjermind Dencker mener, at den måde, vi har talt om landdistrikterne på, har været for dårlig, fordi vi har talt landdistrikterne ned og brugt negative ord som rådden banan. Lige præcis det mener jeg at den her visionsgruppe har været med til at gøre op med. Jeg har lagt mærke til den her visionsgruppe i rigtig mange medier, hvor de har forsøgt at fortælle og også med held har fortalt nogle rigtig positive historier fra landdistrikterne, hvilket fru Mette Hjermind Dencker også gør. Det synes jeg faktisk har været det rigtig gode bidrag fra den visionsgruppe, og det mener jeg også er det, den har skullet, nemlig fortælle, at der er masser af gang i landdistrikterne, der er masser af positive ting, der foregår i landdistrikterne. Det synes jeg har været rigtig godt ved den visionsgruppe.

Fru Mette Hjermind Dencker, værsgo.

Så vil jeg godt høre: Har ordføreren så i sinde at arbejde videre med nogle af de forslag, de kommer med? For en af de interessante visioner, de kommer med, er meget i tråd med Dansk Folkepartis »Udviklingsplan for landdistrikterne«, nemlig det her med, at de i fremtiden ser, at der er flere erhvervsskoler ude i landdistrikterne, hvor de har jorden lige i baghånden, og hvor de har midlerne til at bruge det, de skal, på erhvervsskolerne. Det var faktisk noget, der var helt i tråd med, hvad vi i Dansk Folkeparti fremlagde i vores »Udviklingsplan for landdistrikterne«. Ser vi her, at regeringen vil arbejde ud fra det, og at vi dermed kunne forestille os at blive enige om noget?

Ordføreren, værsgo.

Det mener jeg også at vi gør, for vi har jo faktisk afsat flere penge til erhvervsskolerne. Jeg mener, at et af de problemer blandt mange, vi har i Danmark, er, at erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne som sådan er blevet for dårlige, og der er også alt for mange danskere, som ikke har respekt for sådant helt almindeligt erhvervsarbejde f.eks. som smed eller tømrer. Vi kan se, at der er rigtig mange, der går på gymnasiet. Jeg var selv gymnasielærer, inden jeg kom herind, og det er jo langt over halvdelen af de unge, der starter på et gymnasium. Det synes jeg faktisk er lidt en udfordring, for det ville være godt, hvis endnu flere ville vælge de almindelige erhvervsuddannelser også. Der er altså mange, der har valgt det fra, og der er også mange meldinger om, at niveauet er blevet for lavt. Det er derfor, at vi har afsat penge til at højne kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

Tak for det. Så er det hr. Lars Dohn. Nej, undskyld, der er flere korte bemærkninger. Værsgo til hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg, nævnte de mange tusind arbejdspladser, der er forsvundet, ikke til København, men rent faktisk ud af Danmark. Jeg er meget enig med ordføreren i, at det jo virkelig er noget, der har gjort ondt i de her områder, vi taler om, nemlig i yderområder i Danmark. Derfor er spørgsmålet jo, og det er måske mere interessant end at diskutere statslige arbejdspladser: Hvordan får vi vendt den udvikling? For det er jo en udvikling, der fortsat kører nu. Hvad er Det Radikale Venstres bud på at dæmme op for eller ændre den udvikling?

Så er det ordføreren.

Jeg mener, at de arbejdsmarkedsreformer, som den tidligere regering satte i gang, og som vi har stemt igennem, og også de reformer, vi lægger op til, vil være med til at ændre de strukturer i velfærdssamfundet, der gør, at vi ikke er konkurrencedygtige.

Det andet er, at vi skal have sørget for at give folk en uddannelse, så de har kompetencerne til at konkurrere. Så skal vi holde de offentlige budgetter i ro, så vi ikke skal låne så mange penge i udlandet og dermed får renten til at stige. Og så har vi en diskussion om afgifter på erhvervslivet, hvor der jo nu er meldinger fra regeringen om, at vi skal til at se på nogle af de afgifter, som er blevet indført de sidste 10 år, altså om der er nogle af dem, vi kan afskaffe for at øge virksomhedernes konkurrenceevne, lidt ligesom vi gjorde med fedtafgift, sukkerafgift, multimedieskat, iværksætterskat og den her udstationeringsskat.

Tak. Så er det hr. Leif Mikkelsen igen.

Tak. Vil det sige, at vi skal forvente, at det meget toneangivende regeringsparti, Det Radikale Venstre, nu virkelig vil lægge sig i selen for, at vi får ændret på vores skatte- og afgiftstryk, som er den egentlige årsag til, at konkurrenceevnen er forsvundet i det private erhvervsliv i Danmark? Vil Det Radikale Venstre nu til at gå forrest for at få ændret på det skattetryk – skat på lønninger, som jo er den egentlige årsag til, at vi ikke kan konkurrere med udlandet – i et helt andet tempo end det, vi har set indtil nu? Det vil være spændende, for så kan Det Radikale Venstre regne med Liberal Alliances opbakning, så det glæder vi os til.

Tak, så er det ordføreren.

Det er vi da glade for. Men vi har jo sådan set allerede gjort rigtig meget. VK-regeringen valgte jo at sænke skatten på arbejde med, så vidt jeg husker, 8-9 mia. kr. som led i deres genopretningsplan. De skattelettelser kommer nu ud at flyve som planlagt, og så har vi lavet skattereformen fra forsommeren, som giver skattelettelser på arbejde for 14 mia. kr., så vidt jeg husker. Så skattetrykket er vi ved at se på.

Så har vi jo fra regeringens side og også fra økonomi- og indenrigsministerens side meldt ud, at vi ikke ser for os, at skatter og afgifter kan stige mere. Jeg synes også, at vi skal have en debat om, om der er nogle skatter eller afgifter, som vi skal se på at få afskaffet, ligesom vi gjorde med fedt- og sukkerskatten her for nylig og multimedieskatten og iværksætterskatten for godt et års tid siden.

Så er det hr. Esben Lunde Larsen, Venstre, værsgo.

Tak for det, og tak til den radikale ordfører for tale og debat. Hvor ser den radikale ordfører et landdistriktsperspektiv i regeringens innovationsstrategi?

Ordføreren.

Jeg skal være fuldstændig ærlig og indrømme, at jeg ikke har fået læst den ned i detaljen, så det har jeg svært ved at svare på på nuværende tidspunkt.

Hr. Esben Lunde Larsen, værsgo.

Al respekt for det. Jeg stiller spørgsmålet til ministeren, som jo så kan forberede sig på det, når ministeren skal i krydsild efter debatten.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det har jeg ikke brug for at svare på.

Så er det slut på den her talerrække. Nu er det hr. Lars Dohn, Enhedslisten, værsgo.

Nu er vi nået til det tidspunkt, hvor vi skal passe på ikke at få alt for mange gentagelser. Jeg skal forsøge at bidrage med noget nyt til debatten.

Jeg kan sige, at alle de konkrete initiativer, som regeringspartiernes ordførere og ministeren har nævnt, er nogle, som Enhedslisten for størstedelens vedkommende har været med til at gennemføre. Og det er med til at vise, at hvis man vil bruge den forklaringsmodel, som Venstres ordfører var fremme med, og sige, at der intet er sket på dette område, så vil jeg – hvis jeg må komme med en vittig bemærkning – sige, at man skal længere ud på landet, hvis man skal have nogen til at tro på den.

Vi er rigtig glade for det sidste nye initiativ, nemlig at det såkaldte strukturudvalg fra 2001, Frank Bundgaard -udvalget, bliver genoplivet, og at vi nu i et nyt lys får analyseret, om den teknologiske udvikling også kan begrunde, at vi lægger arbejdspladser andre steder end de steder, udvalget pegede på. For det sagde jo Odense, Aarhus og Aalborg. Den nye teknologi kan jo gøre, at man kan placere statslige arbejdspladser helt andre steder, så vi glæder os til, at den analyse kommer, og at der kommer noget nyt på banen.

Ellers har vi i Enhedslisten lagt afstand til nogle af de professorer, som er ved at analysere, hvordan man får lukket landsbyer. Vi har startet et landsbyudvalg, der hedder Livet på landet. Vi mener faktisk, at der skal lys i landsbyerne, at der skal liv i landsbyerne. Men det er klart, at når vi har en krise af det omfang, som vi har i øjeblikket, og som det her samfund genererer med jævne mellemrum, så rammer det hårdest ude på landet. Man kan forstærke det ved strukturændringer.

Kommunalreformen er blevet nævnt – nu har man lukket hver sjette skole, og det er jo helt tydeligt, at det overvejende er skoler ude på landet. Jamen at den har medvirket til at bevare arbejdspladser, skal man tale meget langt, meget højt og meget længe for at få nogen til at tro. Så det har været rigtig dyrt for landdistrikterne, at vi har haft den koncentration, som lå i kommunalreformen, og som Enhedslisten jo heller ikke var enig i.

Derfor er omdrejningspunktet at skabe nye arbejdspladser derude, det er det, der bliver afgørende for, om folk kan blive boende, og om der kan ske vækst. Og derfor må man jo sige, at i det her samfund, hvor 700.000 mennesker er sat uden for døren, skal der andet til end bare små justeringer; så skal vi til at tænke helt anderledes i forhold til finansieringen af arbejdspladser, og så skal vi til at tænke helt anderledes i forhold til vores banksektor – vi taler jo gerne om en samfundsbank. Vi skal sørge for nogle ting, som modvirker den centraliseringstendens, som naturligt ligger i det kapitalistiske samfundssystem.

Man har lige gennemført en lukkelov, som er med til at lukke butikker ude på landet og centralisere, så vi skal tænke os rigtig godt om, med hensyn til hvilke skridt vi vil tage. Vi bakker op om regeringens landsbypolitik. Vi kan være uenige om, hvilke skridt vi skal tage. Regeringen vil gå med små skridt, og vi vil gå med større skridt, men vi tager diskussionerne og skubber på så godt som muligt. Jeg mener, at et af resultaterne i forhold til det her nye udvalgsarbejde peger i den rigtige retning. Tak.

Så er det fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Kan Enhedslistens ordfører bekræfte, at Enhedslisten stemte for Dansk Folkepartis forslag om at flytte statslige arbejdspladser ud til provinsen? Og i bekræftende fald: Hvordan i alverden kan det så hænge sammen med, at Enhedslisten nu stemmer for regeringens forslag om at nedsætte et analyseudvalg, hvor vi skal analysere os frem til, om der måske er et behov for statslige arbejdspladser i provinsen? Hvordan kan Enhedslisten både være for det og så for Dansk Folkepartis forslag?

Ordføreren.

Det er, fordi vi grundlæggende synes, at det er rigtigt at analysere og ikke bare hovedløst flytte statslige arbejdspladser ud på landet. Netop det udvalg fra 2001, som jeg omtalte, går grundigt ind og analyserer, hvad det er, man skal være opmærksom på. Man skal f.eks. passe på, at man ikke får tab af knowhow på de arbejdspladser. Der er mange personalepolitiske hensyn, der skal tages, så derfor skal det ikke være en hovedløs udflytning. Det får vi nu på begavet vis analyseret i et nyt udvalg, og så får vi et nyt grundlag for placeringen af statslige arbejdspladser.

Tak. Mette Hjermind Dencker.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set enige i, at vi selvfølgelig skal tænke os om, inden vi handler. Det er vi ikke uenige i. Og det er også gennemtænkt, når vi i Dansk Folkeparti vælger, at vi gerne vil have flere statslige arbejdspladser til provinsen, for hvis vi skal have flere erhvervsarbejdspladser til provinsen, skal staten gå foran med det gode eksempel.

Det, som jeg godt vil høre et klart svar på, er: Betyder det, at Enhedslisten nu går med på regeringens forslag, og at Enhedslisten ikke længere er med på forslaget fra Dansk Folkeparti, som Enhedslisten stemte for?

Ordføreren.

Det betyder, at vi støtter det forslag til vedtagelse, som regeringen fremsætter her, fordi vi kan se perspektiver i det, og fordi vi ikke ser nogen modsætning i forhold til det, der lå i Dansk Folkepartis forslag. Der er mange af Dansk Folkepartis ting, som vi synes er ganske fornuftige, også når I har talt om f.eks. Trondheim-modeller osv. Så derfor er vi ikke nødvendigvis uenige med Dansk Folkeparti. At Dansk Folkeparti så har bakket en økonomisk politik op, som var med til at skærpe krisen ude på landet, er noget andet, og der var vi direkte uenige.

Tak. Vi skal lige huske, at der ikke må være direkte tiltale.

Så er det hr. Flemming Damgaard Larsen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Nu er det lidt ærgerligt, eller det er rettere sagt meget ærgerligt, at SF er udeblevet fra debatten her i dag, fordi jeg havde også nogle spørgsmål til SF. Men nu kan jeg så prøve at stille nogle til Enhedslisten.

I al politik handler det om at prioritere. Der er en given økonomisk ramme, og man må prioritere inden for den. Jeg vil høre, om Enhedslisten vil være med til i de årlige finanslovforlig, som Enhedslisten har med regeringen, at presse regeringen til at prioritere bedre færgedrift til småøerne. Bedre færgedrift vil sige flere afgange, at der både er tidlige morgenafgange og sene aftenafgange, således at man kan passe sit arbejde på fastlandet, og også at man kan få billigere priser på disse færger til øerne. Vil Enhedslisten prioritere det i fremtidige finanslovforslag?

Ordføreren.

Det korte svar er ja. Grunden til, at vi netop fik de resultater, som hr. Flemming Damgaard Larsen kritiserer for at være for ringe – jeg ved ikke, hvordan Venstre så med en nulløsning vil skabe bedre resultater på det område – var jo, at vi i udligningsreformforhandlingerne fik presset de her ting med.

Tak. Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg indledte netop med at sige, at det handler om at prioritere inden for en given økonomisk ramme, og det var det, mit spørgsmål gik ud fra, og jeg spurgte, om Enhedslisten så vil det. Men jeg kan forstå, at det vil Enhedslisten ikke, og det synes jeg er rigtig ærgerligt for småøerne her i Danmark.

Men så vil jeg spørge om noget andet. Regeringen har jo med ministeren i spidsen utallige gange sagt, at man vil komme med en samlet strategi for yderområderne og for øerne. Den er ikke kommet. Vi har spurgt efter den flere gange, endda mange gange, og vi har ikke fået noget svar. Vil Enhedslisten være med til at sikre, at regeringen og ministeren nu kommer med en samlet strategi for yderområderne og de små øer?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, det vil være en udmærket idé, hvis regeringen kommer med en strategi. Det bør man jo have for al politisk gøren og laden. Så derfor synes vi, det er en ganske udmærket idé at komme med en strategi, men vi må også erkende, at der faktisk er sket rigtig mange ting på det her felt. Derfor er vi noget mere imponerede, end den borgerlige opposition er.

Tak. Og så er det hr. Esben Lunde Larsen, Venstre, værsgo.

Tak for det, og tak til Enhedslistens ordfører. Jeg bed mærke i en ting, som Enhedslistens ordfører sagde i sin ordførertale, nemlig at Enhedslisten egentlig var parat til at gå nogle skridt længere end regeringen. På hvilke områder er Enhedslisten villig til at gå nogle skridt længere end regeringen? For hvis Enhedslisten er det, var det jo muligt, at Enhedslisten skulle søge et alternativt flertal med de borgerlige partier, hvis det var en landdistriktspolitik, Enhedslisten kunne enes med de borgerlige partier om. På hvilke områder er Enhedslistens ordfører villig til at gå nogle skridt længere end regeringen?

Tak. Ordføreren.

Vi har jo en helt anden opfattelse af, hvordan det her samfund skal udvikle sig. Vi vil ikke affinde os med EU's rammer for økonomisk udvikling. Der er vi fundamentalt uenige med regeringen, men da også med Venstre. Derfor kan jeg ikke ligefrem se, at Venstre har noget at lokke med, når det drejer sig om at skabe mere samfund, f.eks. når det gælder at fastholde skolerne ude på landet. Det er jo netop Venstrepolitikere, der sidder derude og lukker skoler på stribe.

Tak. Hr. Esben Lunde Larsen.

Tak for det, formand. Kan Enhedslistens ordfører nævne et eksempel? spørger jeg, og så nævner Enhedslisten folkeskoler, der bliver lukket. Altså, hvilke initiativer vil Enhedslistens ordfører gerne tage for at skabe vækst i landdistrikterne? Og hold bare EU og alt muligt andet udenfor. Der kunne jo godt være punkter, som Enhedslisten kunne få opbakning til fra de borgerlige partier. Hvor er det, Enhedslisten vil gå længere i forhold til regeringens landdistriktspolitik? Det er vi i Venstre da utrolig interesserede i at høre.

Tak. Ordføreren.

I finansloven fik vi gennemført starten af udmøntningen af en aftale – det var 15 mio. kr. – om at udvikle begrebet socialøkonomiske virksomheder. Jeg har tidligere i dag sagt, at når der er 700.000 mennesker, der er sat uden for døren, er der behov for at tænke anderledes, og så er det en systemfejl. En af de ting, man kan gå i gang med derude, er at skabe arbejde til alle dem, der er sat uden for døren, f.eks. ved oprettelsen af socialøkonomiske virksomheder.

Tak. Og så er det fru Mai Henriksen, De Konservative, med en kort bemærkning, værsgo.

Tak, formand. Det synes jeg lyder meget interessant: Nu skal man til at fremme socialøkonomiske virksomheder. Altså, hvad med bare at lade de virksomheder, som er ude i landdistrikterne, få mulighed for at kunne udvikle sig?

Noget af det, vi jo ved er en rigtig stor udfordring, er eksempelvis at låne penge, hvis man har en virksomhed, der har et postnummer i et landdistrikt. Så er det meget sværere at låne penge i realkreditinstitutter og i pengeinstitutter, for hvad er så ens udviklingsplaner? Og selv om man kommer med nok så god en økonomi, der er velkonsolideret, og der er gode fremtidsudsigter, bliver kassen stadig væk smækket i.

Så kunne vi egentlig bare ikke starte med at gøre det sådan godt for de virksomheder, som allerede er etableret i landdistrikterne, og som har problemer med at låne, så de kan udvide deres forretningsområder?

Tak. Ordføreren.

Det er noget, vi har meget fokus på. Det er netop derfor, vi taler om, at når den her bankstruktur, vi har i øjeblikket, er frosset, er der behov for at sikre nye måder at tilføre kapital på til dem, der har gode ideer. Derfor taler vi om en samfundsbank, derfor taler vi om at bringe pensionsmilliarderne i spil for at skabe nye arbejdspladser, for det er arbejdspladser, der er omdrejningspunktet for udviklingen på landet.

Vi vil skabe et ændret landbrug, som indebærer, at der bliver familielandbrug, der bliver arbejde derude – det, som man før talte sådan lidt Morten Korchsk om, nemlig at hvis man laver lokal fødevareproduktion, bliver det hele bare hyggeligt. Nej, det er faktisk en rigtig god vej at betræde. I stedet for at transportere dyrene til Tyskland kan man slagte dem og bearbejde dem lokalt, sådan at man f.eks. får udviklet en lokal fødevareproduktion.

Tak. Fru Mai Henriksen.

Jeg hørte også godt det spørgsmål, der blev stillet af Venstre om de her visioner med at lave lokale gårdbutikker. Jeg må bare erkende, at for den familie, hvor eksempelvis den ene har mistet sit arbejde – det kunne være, fordi der var en statslig arbejdsplads, der lukkede ned og flyttede til hovedstaden – vil det at skulle købe fødevarer i vejkanten formentlig være noget dyrere, fordi produktionsomkostningerne er højere, end at gå hen og eksempelvis købe æg fra burhøns henne i den lokale brugs. Så jeg tror også, at der er brug for en vis grad af realisme, når vi taler om landdistrikterne.

En anden ting, der også står i den visionsrapport, er, at det skal være ildsjælene, der bærer udviklingen frem. Det er så visionen frem til 2030. Altså, undskyld, men det burde jo sådan set også være visionen i dag, og det er også visionen i dag, for de steder, vi kan se landdistrikterne spire, er det jo netop på grund af ildsjælene. Så det er der jo ikke ret meget 2030 over.

Men hr. Lars Dohn siger, at der er meget fokus på det her med at give bedre lånemuligheder til virksomhederne. Hvis vi nu ser bort fra en samfundsbank, som jeg heller ikke tror Socialdemokraterne deler et positivt indtryk af, hvad kunne man så gøre, for at det blev bedre og nemmere for virksomhederne at låne til eksempelvis at udvide deres forretninger?

Ordføreren.

Vi er ikke så langt fra en samfundsbank. F.eks. er vestjyskBANK ejet af danskerne, aktiemajoriteten er ejet af det danske folk. Derfor har vi også stillet krav om, at man jo også skal sikre, at vestjyskBANK kører efter fornuftige kriterier og ikke kører, som om det var en bingoøkonomi. Vi fik faktisk ret, da vi forlangte, at bankdirektøren skulle fyres, når det er det danske samfund, der ejer vestjyskBANK. Der gik så 3 måneder, før man fik taget sig sammen til at fyre bankdirektøren.

Men der er ting omkring finansiering, der skal ændres, for hvis man ikke kan finansiere erhvervslivet, kommer der ikke noget nyt på banen.

Tak. Og så er det fru Jane Heitmann, Venstre, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har med stor interesse lyttet til ordførerens indlæg, og jeg har også noteret mig, at Enhedslisten gerne vil gå længere end regeringen, og det synes jeg jo er rigtig, rigtig spændende.

Jeg kunne også forstå på ordføreren, at den retning, som ordføreren gerne vil have det skal gå i, er i retning af socialøkonomiske virksomheder. Og nu må ordføreren jo rette mig, hvis jeg har misforstået det. Men vil ordføreren ikke være venlig at være lidt mere specifik og så komme med lidt flere eksempler på områder, hvor man gerne vil gå lidt længere end regeringen?

Tak. Ordføreren.

Nu sagde den tidligere spørger: Nævn mig blot ét område. Og så nævnede jeg socialøkonomiske virksomheder, for det er faktisk der, der ligger nogle muligheder i den krise, vi er i. For vi har arbejdskraften, men vi mangler noget, som de her 700.000 mennesker kan få at rive i. Så derfor er det helt oplagt, at det er samfundet, der må træde til, når det private erhvervsliv ikke er i stand til det i den her situation – eller ikke vil eller flytter arbejdspladser ud eller importerer arbejdskraft. Det er jo det, der er galt på landet, altså at man jo egentlig helst skulle kunne tale ukrainsk for at kunne begå sig ude på landet.

Fru Jane Heitmann.

Nu kan der jo være mange tilgange til det her med, hvorfor arbejdspladser flytter. Man kunne jo også bare sådan i mindelighed bede regeringen og regeringens støtteparti om at holde afgiftsniveauet på et nogenlunde acceptabelt niveau, så virksomhederne rent faktisk opretholder en vis form for konkurrencedygtighed.

Måske ordføreren lige en gang til vil præcisere, hvad der for ordføreren ligger i en socialøkonomisk virksomhed, som han kaldte det.

Tak. Ordføreren.

Der er jo tale om en nonprofitvirksomhed, som etableres inden for de rammer, der er i lovgivningen. Vi ønsker de rammer udvidet, og det er jo så også noget af det, vi har fået igennem i finansloven, altså at der skal laves et udviklingsarbejde omkring det. Så der ser vi store perspektiver i, at vi har tomme fabriksbygninger stående rundtomkring, især i landdistrikterne, og de skal jo bruges. Og vi har hænder, der ikke får lov at komme i aktivitet. Der er f.eks. i Herning, som ikke ligger langt ude på landet, 678 unge mennesker mellem 18 og 25 år, som ikke er i uddannelse eller arbejde. Der er rigtig mange røde lamper, der lyser, i forhold til at vi i det her samfund skal have sat gang i arbejdspladser. Og det kan f.eks. være socialøkonomiske virksomheder.

Tak. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Så tror jeg egentlig, at jeg bare helt kort vil spørge: Er der andre områder, hvor Enhedslisten gerne vil gå længere end regeringen, altså med hensyn til landdistriktspolitikken?

Ordføreren.

Ja, hele den offentlige sektor, vi vil fjerne de der snærende bånd fra kommunernes økonomi. Det vil sige, at der med rigtig god mening kan skabes en hel masse kommunale arbejdspladser, også i landdistrikterne. Vi vil stimulere hele energisektoren. Vi vil gerne gå langt videre med hensyn til f.eks. at lave energirenoveringer, at lave grøn politik, som gøres mere uafhængig af fossile brændstoffer osv. Så ud ad de spor ligger der rigtig mange beskæftigelsesmuligheder, hvis vi vil det.

Tak. Værsgo.

Så kunne jeg godt tænke mig at gå tilbage til det, som ordføreren også var lidt inde på, nemlig at man syntes, det kunne være rigtig fint at få skabt noget udvikling omkring gårdbutikker osv. i yderområderne. Men ser ordføreren helt realistisk det som vejen frem, at alle i yderområderne faktisk skal leve som Bonderøven og være selvforsynende?

Ordføreren.

Nej, hvis vi tænker i fremtidens arbejdspladser for landet, tror jeg ikke, at Bonderøven – undskyld udtrykket – kan bidrage med ret meget. Altså, vi er ikke romantikere. Vi går ind for en teknisk industriel udvikling. Vi går ind for, at man gør tingene grønne og skaber gode arbejdsmiljøforhold. Så derfor skal det være på basis af noget, der bærer fremad, og man kan jo sagtens f.eks. udvikle lokale fødevareproduktioner, uden at det er stokroseromantik.

Tak – og da Bonderøven er sådan almindeligt anerkendt på DR, tror jeg, at det også er almindeligt anerkendt i Folketinget, at man bruger ordet.

Værsgo til hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvornår Enhedslisten forventer at der som lovet kommer den her samlede strategi for landdistriktsområdet.

Ordføreren.

Vi kan jo håbe på, at ministeren vil speede op. Nu har han jo i sin afsluttende replik mulighed for måske at uddybe det nærmere. Vi ser gerne, at der kommer en samlet strategi, for man skal jo gerne vide, hvor man vil hen med tingene.

Tak. Vil ordføreren spørge igen?

Nej, fint. Så siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Når folk lytter til debatten her i dag, kunne nogle måske få indtryk af, at det næsten er en jammerdal at være på landet, og at der er brug for en lang række kunstige tiltag, for at det overhovedet er til at holde ud at leve der. Som en af dem, der lever på landet, vil jeg gerne sige, at det sådan set er selvvalgt, og at det faktisk går ganske godt. Selv om Brugsen er lukket og skolen er lukket, er der stadig væk et forsamlingshus, en dilettantforening, en sommerfest osv., dvs. alt det, der binder et lokalsamfund sammen. Vi er nogle, der positivt har haft muligheden for at vælge at bo der.

Det store problem er faktisk, om den mulighed bliver ved med at være til stede, set i lyset af at dér, hvor man bosætter sig, gør man det jo i forventning om, at man også kan få et job og dermed kan brødføde sin familie. Det er sådan set forudsætningen for at blive en del af et samfund og leve der med sin familie. Det er der, udviklingen i de sidste mange år er gået den forkerte vej og har skabt en situation, hvor man, hvis man skal se på muligheden for arbejdspladser, kan se, at der sker en affolkning af landområder og landsbyer i stedet for et tilvalg af dem, og så bliver det på sigt endnu sværere at holde gang i dilettantforeningen, forsamlingshuset, sommerfesten osv. Så er det ikke kun Brugsen og skolen, man kommer til at mangle, og det er dystre perspektiver for fremtiden. Det er også derfor, jeg tillader mig at spørge den radikale ordfører, hvad man egentlig vil gøre ved, at arbejdspladser er flyttet ud af Danmark i de sidste mange år.

Derfor er den her debat måske egentlig en afspejling af, at det bliver lidt bagvendt, når vi har et landdistriktområde, som vi diskuterer hen over alle andre ministerområder. For hvis det skal batte noget, er det jo en lovgivning i Skatteministeriet eller vedrørende it og tele, planlægning osv., der skal til, og det er ikke områder, der ligger hos landdistriktsministeren. Nu er det jo statsministeren, der udnævner ministre og sammensætter, hvilke områder man vil arbejde med, og jeg siger overhovedet ikke det her for at genere den nuværende minister på området, men måske afspejler den her valgperiode med et nyoprettet ministerie på det her område, at det egentlig ikke er særlig hensigtsmæssigt at rive et sådant område ud af de forskellige ministerier.

Dermed risikerer man jo at havne i en situation, hvor de forskellige ministre i mindre grad føler sig forpligtet til at arbejde med at skaffe de arbejdspladser osv. Vi peger på, at det allerstørste problem er de private arbejdspladser, der er flyttet, og måske i mindre grad de offentlige arbejdspladser, der er flyttet rundt med, og det er jo ikke sådan, at det her ministerområde overhovedet kan rette op på det. Så skal man i hvert fald tale med nogle andre ministre.

Så ville det være mere passende, hvis vi havde haft skatteministeren her for at få afdækket, om man vil gøre noget ved vores skatte- og afgiftstryk, som jo er den egentlige skurk i forhold til affolkningen i landområderne og den nedprioritering, der er sket af dem. Der vil jeg gerne sige, at der kunne man bare køre en tur ned igennem Vestjylland og så se på nogle af de landsbyer, der er hårdest ramt af, at en række industriarbejdspladser er forsvundet, og at det dermed er endt med, at der er boliger, der ikke engang kan sælges. Det er reelt et problem, og det er jo ikke, fordi byen er død. Nej, den er død, fordi arbejdspladserne ikke er der, og det er ikke et spørgsmål om landdistriktspolitik eller et puljetilskud eller noget andet, vi kan flytte rundt med her eller kan genere ministeren med at han kun er kommet med et lovforslag om osv. Nej, problemet er vel, at andre ministre på de områder, der rækker ind over det her, ikke er kommet med de nødvendige lovforslag for at redde den her situation, eller at vi har en regering, der ikke har modet til at gøre noget alvorligt ved vores skatte- og afgiftstryk, som er den egentlige dræber i det her spørgsmål.

Derfor kunne vi jo så bare afprøve, om vi på det her område kunne blive enige om en prioritetsrækkefølge, med hensyn til hvad der ville gavne de her områder. Liberal Alliance har fremsat forslag om, at vi skulle tillade, at sommerhuse kunne sælges til udlændinge. Det var et forslag, vi stod fuldstændig alene med i Folketinget. De fleste sommerhuse ligger i yderområderne, vil jeg gerne sige, de ligger faktisk i Vandkantsdanmark. Prøv at lytte til borgmestrene derude. De synes, at det ville være en fantastisk idé. Men de partier, der synes, at vi skal gøre en hel masse på området, kunne ikke stemme for. Vi har foreslået at sætte momsen ned på hotel- og restaurationsdrift og turisme, som i høj grad ligger i de områder. Hvor var Folketingets partier at finde der? Er det, fordi det ikke hører hjemme i den her lidt brede, uforpligtende snak, som der er om landdistrikter?

Så jeg vil bare her i dag påpege, at man måske seriøst skal overveje, om det er særlig fremmende for sagen at have et ministerområde, der udelukkende beskæftiger sig sådan lidt flydende med landdistrikter, i stedet for at lade det gå ind i de egentlige områder, hvor det kan rykke noget. Derfor håber jeg da meget, at Folketingets partier vil besinde sig. Vi skal nok genfremsætte de her fremragende forslag, som Liberal Alliance kom med i forbindelse med finansloven, så man skal nok få mulighed for at rette op på sin manglende deltagelse, så vi kan få vedtaget noget her i Folketinget, der betyder noget for de mennesker, der lever derude. Så bliver det levedygtigt i sig selv og ikke ved hjælp af kunstigt åndedræt. Så er Liberal Alliance klar. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen spørgere. Så tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen, De Konservative.

Tak, formand. Jeg har set rigtig meget frem til ministerens redegørelse i dag, og det gør jeg, hver eneste gang de redegørelser eller beslutningsforslag kommer, fordi hver eneste gang tænker jeg, at nu må det være dagen, hvor der virkelig kommer noget, som gør en kæmpe forskel for landdistrikterne og yderområderne, noget, der kan mærkes ude lokalt. Det er egentlig paradoksalt, for det, jeg egentlig burde håbe på, var jo, at der ville komme lovforslag fra ministeren, sådan at man egentlig fik lovbehandlet nogle af de initiativer, som burde være til gavn for landdistrikterne – lovforslag, som vil skabe en positiv retning for landdistrikterne. Men jeg må også erkende, at jeg måske nok er holdt op med at håbe, fordi der jo ikke kommer noget. Det eneste lovforslag, som ministeren har haft, er byfornyelsesloven, og den titel siger jo tydeligt, at der ikke er så stort et fokus på landdistrikterne og yderområderne.

Så er der heller ikke nogen langsigtet strategi for landdistrikternes udvikling. Det har vi hørt flere tage op her i salen i dag. Det tætteste, vi kommer, er den berømte visionsgruppe, som består af nogle kendte mennesker, som bor i landdistrikterne, og som altså har bidraget med visioner til 2030, altså visioner som, at det er borgere, der skal bære udviklingen frem, lokale ildsjæle, og man forestiller sig vejsalg, hvor man kan stå i bedste Morten Korch-stil og sælge sine grønsager fra vejen, og at fødevarer vil blive lokalt producerede og lokalt solgt. Det er meget søde tanker. Det sker allerede i dag, men det er måske nok ikke det, som sådan bliver hovedkernen i landdistrikternes udvikling. Måske er det også derfor, at ministeren efterfølgende har taget lidt afstand fra den her visionsgruppe. Jeg har i hvert fald hørt ministeren understrege adskillige gange, at det ikke er ham, der har udformet den vision for landdistrikterne.

Så kan man sige, at der ikke er nogen strategi, at det er ærgerligt, at det er bluff og spin, at der overhovedet blev udnævnt en landdistriktsminister. Men jeg vil prøve at tage jahatten på i dag, og så vil jeg prøve at række hånden frem og sige: Lad os se på det og få lavet den strategi sammen.

Vi Konservative vil fortsat forfølge en aktiv indsats, og vi vil også gerne give vores bud på, hvad hovedindsatsen skal være. For os er løsningen at skabe mulighed for udvikling. Hele Danmark skal have mulighed for at koble sig på globaliseringens udvikling og mulighed for at konkurrere på lige fod. Fremtidens bosætning kræver god infrastruktur, gode muligheder for uddannelse og sygebehandling. Men det allervigtigste, tror jeg, er, at der er arbejdspladser lokalt. Hvis ikke folk bor der, hvis folk bliver ved med at flytte fra yderområder og landdistrikter, så kan man lave nok så mange initiativer. Så vil man fortsætte med stagnationen.

Derfor har vi også fokus på at skabe gode rammevilkår, som altså understøtter økonomisk vækst i den private sektor, for det er jo fra virksomhederne, at væksten skal komme. Vi har været glade for initiativer som vækstkautionsordningen, eksportlåneordningen, komme i gang-lån og også den udviklingspakke, som regeringen lavede, og som altså gav Vækstfonden mulighed for at udbyde lån til små og mellemstore virksomheder, som var kommet i sådan en kreditklemme. Det er et skridt i den rigtige retning, og det vil jeg gerne kvittere for. Spørgsmålet er bare, om den udviklingspakke kommer hele Danmark til gavn, eller om det mest er områder med vækst i forvejen – altså læs: hovedstadsområdet – det kommer til gavn, og som altså profiterer af de her ordninger. Sandheden er, at der er virksomheder, som stadig har rigtig svært ved at optage lån, fordi de eksempelvis har et postnummer på Ærø. Det er virkeligheden for mange virksomheder – gode sunde, virksomheder, som alene bliver diskrimineret på baggrund af deres postnummer. Det må jeg bare sige altså er helt urimeligt.

Som politikere skal vi ikke blande os i, hvordan realkreditinstitutterne udlåner deres penge. Men så må vi altså tage andre midler i brug, så det alligevel bliver muligt at kunne skabe vækst, også i landdistrikterne. Vi ønsker et Danmark i sammenhæng. Vi ønsker et Danmark, hvor udvikling ikke kun foregår øst for Valby, men hvor den positive udvikling også afspejles i landdistrikterne. Med virksomhederne følger også arbejdspladser. Arbejdspladserne er tæt sammenkoblet med udvikling og vækst, og er der arbejde, er det også mere nærliggende at slå sig ned i lokalområdet. Det skal være godt at bo og arbejde i alle dele af landet.

Derfor har det også betydning, når arbejdspladser lukker, og især også, når det er statslige arbejdspladser, der lukker. Èn ting er, at Fyn mister mere end 60 statslige arbejdspladser, som nu bliver flyttet til hovedstadsområdet, men ofte er det hele familier, der flytter med. Når manden bliver nødt til at rykke teltpælene op, er det jo tit og ofte, at fruen også følger med.

Sluttelig vil jeg blot sige, at jeg tidligere har sagt, at der ikke er noget i denne verden, som jeg hellere vil have, end at landdistriktsministeren får succes, og det mener jeg meget alvorligt. Jeg må bare sige, det er utrolig svært at få succes, når man ikke tager nogen initiativer og man ikke kommer med nogen lovforslag og man ikke kommer ud og er med til at sætte initiativer i gang, som kan bidrage til at skabe udvikling og vækst, også i yderområderne, også i landdistrikterne.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Dohn, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Ordføreren nævnte, at det i områder med visse postnumre ikke er muligt at få realkreditbelånt fast ejendom. Samtidig sagde ordføreren, at det ikke er noget, politikerne kan eller skal blande sig i. Hvor var løsningen lige? Hvad er De Konservatives svar på det spørgsmål?

Tak. Ordføreren.

Jamen løsningen er at give mulighed for, at man kan låne på ordinære vilkår. Jeg nævnte jo en lang række ordninger: kom i gang-lån, vækstkautionsordning og også den her udviklingspakke. Det, der bare er rigtig vigtigt, er faktisk, at vi fra politisk hold sikrer, at det altså også er muligt for virksomheder med postnumre i yderområder at få gavn af de her puljer, så puljerne ikke kun kommer de virksomheder til gavn, som ligger i hovedstadsområdet. Det er jo desværre det, vi har set: Der har været en skævvridning. En række af de virksomheder, som ligger i hovedstadsområdet og gerne vil vækste, får de her midler, så de kommer ud af deres kreditklemme, mens en virksomhed som Søby Værft, som bliver nødt til at udvide, hvis de skal have fremtidige ordrer, ikke kan få lov til at låne og ikke kan få lov til at udvide. Ergo står de og kan se, at deres kundebog bliver mindre og mindre år for år, simpelt hen fordi de kan tage færre kunder ind, end de ellers ville have kunnet, hvis de havde fået lov til at låne lidt penge.

Hr. Lars Dohn.

Har Det Konservative Folkeparti stillet et ændringsforslag eller et forslag om, at f.eks. Søby Værft kan blive finansieret? Er det mig, der har overset det, eller hvad?

Ordføreren.

Nej, vi har ikke stillet et forslag om at finansiere Søby Værft, for så tror jeg, jeg ville få rigtig, rigtig travlt med alle de virksomheder, som ville ringe mig op som ordfører og få mig til at stille forslag i Folketingssalen. Altså, jeg giver et eksempel på en virksomhed, som ligger i et yderområde, som har rigtig svært ved at låne, som har en velkonsolideret, sund økonomi, og som har brug for at udvide sin forretning for også at kunne tage ordrer ind i fremtiden, fordi skibene jo bliver større og større og havnen i Søby altså ikke bliver større, men har brug for den her udvidelse af havneområdet.

Men det er egentlig bare for at sige, at vi jo sådan set gerne vil indgå i en dialog. Jeg tror, jeg har nævnt Søby Værft i adskillige ordførertaler heroppefra, men det er jo ikke op til mig. Det er jo op til selve udmøntningen af lovgivningen at lægge de principper ud, som er afgørende for, hvordan man fordeler de her penge. Det er noget, som sker i implementeringsfasen. Det er jo ikke noget, opfatter jeg i hvert fald, som jeg kan stille forslag om heroppefra, og slet ikke for en enkelt virksomhed.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte med at kvittere for en spændende debat og diskussion. Vi, der har med landdistrikterne at gøre, mødes jo ikke, uden at det kører lidt højt, og vi har hver vores sådan ideologiske tilgang til det, men jeg vil også kvittere for det på den måde, at jeg i virkeligheden opfatter det sådan, at alle gerne vil noget godt for landdistrikterne. Så udgangspunktet er i virkeligheden, at der faktisk skulle være mulighed for at komme videre.

Jeg noterede mig også, at et par af ordførerne havde jahatten på, som det hed fra den konservative ordfører, fru Mai Henriksen. Jeg vil gerne prøve at sætte et par enkelte ting i diskussionen lidt på plads ud fra, hvordan jeg ser det, og prøve at sige lidt mere om vores initiativer.

For det første var der meget diskussion om nedrivningspuljen. Jeg tror, det var DF's ordfører, der talte om nedrivningspuljen. Man kan sige, at det jo var en engangspulje. Hvis det nu var så vigtigt, undrer det mig, at man ikke videreførte den. Vi har sat 75 mio. kr. af om året til at udvikle og også afvikle nogle af de her bygninger, som skal væk. Men 75 mio. kr. om året, bliver meget mere – det kan enhver forvisse sig om – end en engangspulje på 250 mio. kr. over 2 år, hvis man ganger det op med antal år.

Der har også været diskussionen om, og det undrer mig lidt, fra Venstres ordfører, at det var farlige mennesker, der var i visionsgruppen. Jeg kan nu ikke sådan forstå, at kommunaldirektøren i Holstebro, Lars Møller, skulle være et farligt menneske eller Bonderøven eller Niels Hausgaard. Det er nu første gang, jeg har hørt den betegnelse om dem. Jeg tror, at de vil smile lidt af, at de skulle være farlige.

Så tog jeg faktisk i min tale afstand fra aktiv dødshjælp til mennesker, men især til landsbyer. Jeg går ikke ind for det. Men der er nogle, der siger, at der mangler både en overordnet målsætning og en overordnet strategi, og jeg vil da gerne sådan for arveprins Knud og de borgerlige gentage, at regeringens overordnede målsætning er at skabe et Danmark, der hænger sammen på et bæredygtigt grundlag, og at landdistrikterne skal være levedygtige og attraktive og med gode muligheder for et godt liv og mulighed for velfærd. Vores strategi er jo, at vi vil fokusere på at identificere problemerne i landdistrikterne og løbende komme med forslag til løsninger. Det afspejler sig også i vores tværgående forslag. Vores initiativer bliver iværksat under hensyntagen til de fokusområder, vi har, under hensyn til regeringens forsigtighedsprincip, der betyder – i modsætning til under den tidligere regering – at finansieringen skal sikres, inden initiativerne sættes i værk.

Vi overtog jo en økonomi med et kæmpe hul i de offentlige finanser på 70 mia. kr., så derfor er der selvfølgelig vigtige hensyn at tage.

Men lad mig så nævne, at vi har fremrykket offentlige investeringer for 16 mia. kr., skabt grundlag for etablering af mange nye arbejdspladser, og her skal man huske på, at vi de sidste 3 år under VKO-regeringen faktisk tabte 160.000 private arbejdspladser, og landdistrikterne blev meget hårdt ramt. Det var hovedsagelig faglærte og ufaglærte arbejdspladser, og det er i landdistrikterne, så her er noget at rette op på for at få gang i vækst og beskæftigelse.

Vi sikrede også med finansloven i 2012 en videreførelse af ordningen med redningshelikoptere og sikrede også en ekstra. Vi udvidede endda lægehelikopterberedskabet med en ekstra helikopter.

Vi gjorde også det, at vi forhøjede Landsbyggefondens renoveringsramme med 10 mia. kr. Vi renoverer for 23 mia. kr. fra nu af og frem til år 2016 i et bredt forlig, der holder hånden under 10.000 arbejdspladser for bygningshåndværkere, og renoverer 50.000 almene boliger.

Vi har også lavet en udligningsordning og et transportforlig, og der synes jeg at Venstre skulle høre efter, især Venstres ordfører, for Venstre var ikke med i udligningsordningen og heller ikke i transportforliget, der jo samlet set gav 287 mio. kr. til landdistrikterne. Venstre afslog at være med her. Det undrer mig meget med det store engagement, som Venstre lægger i landdistrikterne.

Der er indgået en bredbåndsaftale, en udviklingspakke med forligspartierne til forbedring af store og små virksomheder.

Vi har sikret 170 nye studiepladser på maskinmesteruddannelsen, nedsat vækstteam, der skal komme med anbefalinger i forhold til vækst og beskæftigelse inden for turisme og oplevelsesøkonomi.

Vi har lanceret forslag om modernisering af planloven, der i modsætning til under den tidligere regering, hvor den kun gav udvikling i 29 kommuner, nu giver udvikling i alle landets kommuner. I de landdistrikter, der har tilbagegang eller tilbagegang i bosætning, kan man faktisk komme ud i landbrug, gartneri og fiskeri. Man kan oven i købet få lov at bygge til. Det giver nogle nye muligheder, nye planlægningsredskaber og mulighed for iværksætteri.

Så har nogle spurgt, hvad formålet skulle være med en minister. Ja, for det første er vi hovedindgang for alle de aktører, som er i landdistrikterne. Vi påpeger problemerne, vi koordinerer på tværs, vi løser udfordringerne i regeringen, og det er en funktion, som har fået stor anerkendelse også fra de private aktører rundtomkring.

For det andet sikrer vi en overvågning, dokumentation, udvikling i landdistrikterne med henblik på at etablere den fornødne viden. Tænk bare på vores redegørelse, der kommer en gang om året.

For det tredje arbejder vi med en samfundsmæssig debat om, hvordan vi håndterer de forskellige relationer mellem by og land, og jeg synes, at visionsgruppen er et rigtig godt eksempel på det.

For det fjerde skaber vi grundlag for en koordinering og en understøttelse af den generelle indsats, ikke mindst i forhold til vækst og bosætning. Jeg synes faktisk, vi har taget rigtig mange initiativer.

Når vi så kigger på, hvordan vi gennemfører de initiativer, vil jeg sige, at der er byfornyelsesloven, at vi er kommet med en hel boligpakke i forhold til området, kan man sige, at vi har taget hånd om Låsby-Svendsen-typerne, som vi diskuterede før, altså de der skruppelløse udlejere, som lejer ud til nomadefamilier. Vi har sikret, at der nu kommer fleksboliger, altså at de her boliger, som ikke kan sælges, kan lejes ud, at helårsboliger kan bruges som sommerhusboliger. Vi samler og målretter det i redegørelser, som jeg har sagt, vi laver en landdistriktskonference, vi får fokuseret de midler, som ligger i LAG-midlerne og landdistriktspuljen, mod vækst og beskæftigelse. Vi samordner i forhold til de regionale vækstfora. Vi laver lovforslag, der præciserer kommunernes mulighed for at tillade helårsboliger. Vi har etableret rejsehold. Vi har gjort landdistrikterne synlige i samfundsdebatten. Vi inddrager det lokale og det frivillige engagement.

Så jeg synes ikke, det er rigtigt, når de borgerlige forsøger at sige, at der ikke sker en pind. Men det er, som Søren Kierkegaard sagde engang: at livet leves forlæns, men forstås baglæns. Det er måske de erfaringer, som man selv har gjort i sin egen tid, der gør, at man hænger fast i den opfattelse. Men lad os nu komme på banen. Lad nu Venstre komme ind, lad nu de borgerlige byde ind på, hvad det er for en udvikling, man gerne vil. Lad os indgå et samarbejde, så vi kan løfte de her landdistrikter, hvor rammerne er så vigtige, og hvor man i så mange år under VKO har svigtet.

Tak. Der er en lang række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo dejligt igen at høre, at man gerne vil tage nogle forskellige tiltag til fordel for landdistrikterne. Da regeringen blev udnævnt, fik vi jo som bekendt en landdistriktsminister, og jeg glædede mig da også over, at det oven i købet blev en fra Fyn, for så var der – troede jeg – i hvert en chance for, at vi nu kunne få stoppet det såkaldte københavneri og i hvert fald hindre, at der blev flyttet ressourcer fra resten af Danmark, altså fra landdistrikterne, til København.

Den berømte jordbrugskommissionssag må da i den grad ærgre landdistriktsministeren. Man var alle sine gode intentioner til trods simpelt hen nødt til at stemme ja til direkte ved en beslutning her i Folketinget at flytte arbejdspladser væk fra landdistrikterne og ind til København. Det var altså det stik modsatte af, hvad man egentlig sagde at man ville og måske nogle gange forsøgte at gøre. Realiteterne er jo bare, at strømmen går den anden vej.

Så mit spørgsmål er, om det ikke var en tosset beslutning. Var det ikke lige her, at landdistriktsministeren skulle have sat foden ned og have trukket i alle håndbremserne og sagt: Kære kolleger i regeringen, det her går ikke?

Ministeren.

Jeg vil gerne sige til hr. Erling Bonnesen, at det er brandærgerligt, hver eneste gang en statslig arbejdsplads forsvinder i vores landdistrikter. Det er ikke sådan, at det har været en målsætning for os. Vi har haft som målsætning i den politik, der skulle til for at opfylde kravene i forbindelse med den tidligere regerings boligjobordning, som vi overtog – finansiering af boligjobordningen og fokuseret administration – at sikre, at det gik så skånsomt ud over landdistrikterne som overhovedet muligt.

Det viser sig også, når vi ser tallene, at – sagt med et forbehold – af de statslige arbejdspladser, som forsvandt, blev 15 pct. af dem, så vidt jeg husker, taget i landdistrikterne, mens det var 85 pct. i København. Det viser jo, at vi har gjort, hvad vi kunne, for at sikre det. Men det er klart, at der skulle spares, der skulle laves en fokuseret administration, og jeg tror ikke, at Venstre mente noget andet om det, for det var jo dem, der havde sat det her i værk, og som havde sat fokuseret administration i værk. Så vidt jeg husker, skete der faktisk en 5-procents-reducering af arbejdspladser i staten, for at man kunne betale for den her boligjobordning, som Venstre jo satte i værk sammen Dansk Folkeparti og De Konservative.

Værsgo, hr. Erling Bonnesen.

Det er jo dejligt at høre, at man har nogle gode intentioner, og at man gerne vil, det kan vi også høre på hele debatten her i dag. Det vil alle jo gerne. Så er det, når man står og skal trykke på knapperne og træffe konkrete beslutninger, at man ligesom skal prøve at vægte det og sige: Hvordan går det så rent faktisk?

Ja, der skulle rationaliseres, det stod vi også fuldstændig på mål for i Venstre. Så var der det med den konkrete placering. Der var en omrokering af det, og det var der jo en oplagt lejlighed til lige præcis på jordbrugskommissionernes område, som i den grad vedrører landdistrikterne. Det er jo i modstrid med alt at sige, at så flytter man arbejdspladser væk fra landdistrikterne og ind til hovedstaden netop på sådan et område. Det er der, jeg mener at landdistriktsministeren netop i den grad skulle have trukket i alle til rådighed stående håndbremser, og hvad der ellers skulle til, og så skulle han have sagt til regeringen: Kære kolleger i regeringen, det her går ikke.

Hvorfor gjorde landdistriktsministeren ikke det?

Tak. Ministeren.

Jeg kan sige til hr. Erling Bonnesen, at vi koordinerer hver eneste dag på tværs i regeringen, og vi arbejder sammen om at fokusere på de udfordringer, der er. Men det er klart, at her var der en udfordring. Jeg håber ikke, Venstre er ved at løbe fra boligjobordningen og fokuseret administration og finansieringen af den. Det var så de muligheder, der lå, og vi har taget vidtgående hensyn til landdistrikterne. Det betyder ikke, at det ikke er brandærgerligt, hver eneste gang man mister en videnarbejdsplads rundtomkring i vores landdistrikter.

Men det, der først og fremmest skal løftes, og der, hvor den store ærgrelse ligger, er, at den tidligere regering overså alle faresignaler i forhold til krisen, ikke greb ind i tide, og at vi mistede 160.000 arbejdspladser, hvoraf rigtig, rigtig mange af dem lå i vores landdistrikter. Det var private arbejdspladser, men det forandrer ikke på, at det selvfølgelig er brandærgerligt at miste dem, også statslige arbejdspladser. Men vi skulle jo finde finansieringen også til en videreførelse af den boligjobordning, som hr. Erling Bonnesens parti, statsministerpartiet, satte i værk sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative.

Tak. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Der er mange gange i dag blevet spurgt ind til, hvordan det går med den her fælles og samlede strategi for landdistrikterne, og som jeg forstod ministeren her i hans afsluttende tale, kommer der ikke nogen samlet strategi. Årsagen til, er vi har spurgt ind til det nogle gange, hænger jo selvfølgelig sammen med, at landdistriktsministeren på det første samrådsmøde, vi havde med ministeren, faktisk selv fortalte om, at han havde en plan om, at han ville lave en samlet strategi for landdistrikterne.

Jeg skal bare lige have bekræftet nu her, om det forholder sig sådan, at vi kan forvente en samlet strategi, eller om det forholder sig sådan, at der ikke kommer nogen samlet strategi.

Tak. Ministeren.

Det er jo interessant, at Venstre ikke havde nogen landdistriktsminister i deres tidligere regering, at de ikke havde nogen samlet strategi for området, men nu afkræver det af os andre.

Men jeg har sagt det i dag: Vores målsætning, som er et led i strategien, er at skabe et Danmark, der hænger sammen på et bæredygtigt grundlag. Landdistrikterne skal være levedygtige med attraktive muligheder for et godt liv. Det er vores ambition at fokusere på beskæftigelse og de generelle rammebetingelser. Vi vil gøre det attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne, og landdistrikterne skal prioriteres og synliggøres i samfundsdebatten. Det er vores målsætning.

Vores strategi i forhold til indsatsen er at identificere problemerne i landdistrikterne, løbende at komme med konkrete løsningsforslag, og det afspejler sig også i de forslag, som jeg har redegjort for her i dag. Og vores initiativer vil selvfølgelig blive sat i værk under hensyntagen til det forsigtighedsprincip, der skal være, for pengene skal være der, før vi bruger dem. Det er i modsætning til tidligere, hvor man slog et hul på 70 mia. kr. i statskassen.

Tak. Fru Anni Matthiesen.

I forhold til visionsgruppens arbejde, som jo nu er fremlagt og færdiggjort, kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om der er nogle konkrete ting i det, som visionsgruppen nu er nået frem til, som ministeren fremadrettet vil gøre brug af. Eller er det bare tanken, at bogen nu kommer til at stå og samle støv på hylderne i ministeriet? Eller kan vi forvente, at der dukker noget op her inden for den nærmeste fremtid med afsæt i det, som visionsgruppen har konkluderet?

Tak. Ministeren.

Jeg syntes, det var interessant at tage nogle andre mennesker end dem, der er politikere, altså dem, som bor i landdistrikterne, til at prøve at se på: Hvad kunne vores mission for 2030 være? Jeg synes, at de faktisk meget modigt siger, at der vil være landsbyer, som dør. Det kan vi jo alle sammen sige os selv, når der er 4-5 pct.s afvandring om året fra vores landområder til de større byer. Men der, hvor de vil opretholde livet, er i virkeligheden der, hvor man har et fællesskab, der, hvor man har ildsjæle. Jeg synes, det er tankevækkende, at det her, vi skal understøtte og forbedre rammebetingelserne. Det andet, som de siger, er, at digitaliseringen er helt afgørende nødvendigt, og derfor arbejder vi også på et ekstra udspil til engang her i løbet af året 2013, hvor regeringen vil komme ud med mere om det.

Så taler de om stedets betydning – og det tror jeg at fru Anni Matthiesen rigtig godt ved, for fru Anni Matthiesen bor selv i et landdistrikt – nemlig det, at man ikke kan flytte Klitmøller, for det ligger lige der, hvor det ligger, og har nogle unikke vejrforhold, der gør, at man kan bruge det på den særlige måde, som man nu bruger Klitmøller på. Der er faktisk positiv tilflytning til Klitmøller, og sådan kunne man nævne flere andre steder i landet. Jeg tror, det er afgørende, at man satser på den del af det. Og så betyder det selvfølgelig, som vi siger, noget, hvordan man taler om landdistrikterne.

Men jeg synes, det er en rigtig spændende rapport. Jeg synes, det er rigtig godt set, og jeg synes ikke, at der er noget som helst Morten Korch over det. Så ja, vi vil gerne bruge de input i diskussioner og debatten i det videre forløb, og det håber jeg også at Venstre vil.

Tak. Så er det hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance, kort bemærkning.

Tak for det. Ministeren undgik jo behændigt overhovedet at kommentere den manglende konkurrenceevne, og hvad den betyder for landdistrikterne. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Anser ministeren det for ligegyldigt for landdistrikterne, at vores konkurrenceevne er så mangelfuld, som den er, og at det er vores skatte- og afgiftstryk, der er det reelle problem i forhold til konkurrenceevnen, eller er det slet ikke en tanke, ministeren tænker som en del af løsningen?

Tak. Ministeren.

Det var ikke et spørgsmål om at omgå det behændigt, men jeg forsøgte at svare på en del af spørgsmålene fra den diskussion og debat, der har været. Men ja, vi tabte faktisk op gennem 00'erne 20 pct. af vores konkurrenceevne. Hvor vi jo lå rigtig, rigtig flot efter den tidligere socialdemokratisk ledede regering med Nyrup i spidsen, tabte vi rigtig, rigtig meget af vores konkurrenceevne. Men for mig er konkurrenceevne andet end kun skat. Jeg ved godt, at Liberal Alliance fokuserer meget på skat. Det er altså også et spørgsmål om uddannelse, det er et spørgsmål om købmandskab, det er et spørgsmål om, hvordan vi sikrer de bedst mulige vilkår for vores virksomheder på innovationsdelen, på udviklingsdelen, og der tror jeg at vi og Liberal Alliance ser forskelligt på det. Men jeg er enig i problemet med de 20 pct.s tab af konkurrenceevne – det er virkelig er en stor udfordring for os.

Tak. Hr. Leif Mikkelsen.

Det er da virkelig udenomssnak, der vil noget: Man vil alt andet end at løse problemet. Lad mig tage noget helt kontant som vores momssatser i Danmark og turismen, og med hensyn til turismen er vi vel enige om, at der foregår en del i vore landdistrikter og yderområder, ved vandet osv. Vi har en momssats på 25 pct., i Sverige er den på 12 pct., i Norge på 8 pct. og i Tyskland på 7 pct., det er lige omkring os, og fører det ikke til, at der er færre, der kommer til Danmark som turister, og at vi dermed mister arbejdspladser og omsætning?

Muligheden for arbejdspladser var det, jeg pegede på var afgørende for, at man overhovedet bosætter sig i landområderne, men er der slet ikke her tale om en skævvridning eller nogle virkemidler, som ministeren eventuelt bruger i sine samtaler med de ansvarlige ministre i regeringen til at fortælle dem, at den er gal, den her, at det skal vi have rettet op på, det skal vi have ændret på? Eller er det bare sådan, at vi svømmer rundt i noget med lidt tilskud, og at det ender med, at jeg får ret i, at etableringen af sådan et ministerium som det her er så fuldstændig og inderlig overflødig?

Undskyld, vil jeg sige til ministeren, men det er jo det, det fører til, hvis ikke man bruger sådan nogle værktøjer i forhold til den øvrige del af regeringen. Så det er derfor, jeg er interesseret i at kende ministerens syn på det her område.

Tak. Ministeren.

Jeg tror, at hr. Leif Mikkelsen godt ved, at der blev lavet en stor skatteaftale med de borgerlige partier her for ikke ret længe siden. Og den lemper skatten på arbejde, både i bunden og i toppen. Så vi har sådan set adresseret den problemstilling.

Med hensyn til differentieret moms er det altid en diskussion, man kan tage. Der er mange steder i verden, man har det, men vi har hidtil fravalgt det. Det gjorde den tidligere borgerlige regering, også, og det ved hr. Leif Mikkelsen, han var jo en del af den tidligere borgerlige regering, da han var medlem af Venstre. Så der vil jeg sige, at det er andre virkemidler, der skal til.

Men jeg vil sige til hr. Leif Mikkelsen, at jeg ikke anerkender, at det alene er skat, der gør det, der er rigtig, rigtig mange ting, der spiller sammen. Det er helt afgørende, at uddannelsesmulighederne er til stede, og at den kompetente arbejdskraft er til stede. Innovationsmiljøerne betyder noget. Det har også betydning, at man kan få passet sine børn, så man kan komme på arbejde osv. osv.

Der spiller velfærdssamfundet ind. Og jeg synes egentlig, at det er tankevækkende, at de lande, der har et højt velfærdsniveau og et forholdsvis højt skattetryk, faktisk klarer sig bedre gennem krisen end dem, der har et lavt skattetryk. Det synes jeg også hr. Leif Mikkelsen skulle tænke lidt over.

Tak. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre, værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for de afsluttende bemærkninger.

Det er jo vældig interessant at høre en fynsk landdistriktsminister tale om udvikling, når vi nu alle sammen ved, at hver sjette arbejdsplads på Fyn rent faktisk er forsvundet siden krisen i 2008. Vi ved, at tallet for det samme i Københavnsområdet er, at hver 33. arbejdsplads er forsvundet siden krisen i 2008.

Jeg kunne egentlig på den baggrund godt tænke mig at spørge: Hvad er det, der gør, at landdistriktsministeren finder det attraktivt at flytte statslige arbejdspladser fra Fyn, der altså har mistet hver 6. arbejdsplads, til bl.a. Københavnsområdet, der kun har mistet hver 33. arbejdsplads? Hvad er det, der gør det attraktivt i en fynsk sammenhæng?

Tak. Ministeren.

Jeg synes, at det er en underlig form for argumentation, fru Jane Heitmann bruger. Skulle jeg synes, at det var attraktivt at flytte statslige arbejdspladser? Har jeg nogen sinde sagt noget om det?

Jeg har faktisk sagt, også i min indledning, da jeg holdt talen, at det gør ondt ved hver eneste statslige arbejdsplads. Men fru Jane Heitmanns parti gennemførte en boligjobordning og effektiv administration, som betød, at man skulle spare 5 pct. af arbejdspladserne i staten.

Vi har gjort det på en sådan måde, at det kun er 15 pct. af reduktionen, der er sket i landdistrikterne. Men det gør da ondt, hver eneste gang der forsvinder en arbejdsplads fra vores landdistrikter. Det er jeg da helt enig i.

Men vi må også sige, at riget fattes penge. Fru Jane Heitmanns regering slog et hul i de offentlige finanser på 70 mia. kr. De penge skal vi selvfølgelig finde, det vedkender jeg mig, det er ikke sådan, at vi bare kan fortsætte.

De mange arbejdspladser, der er mistet på Fyn – Fyn er jo den region, der faktisk er hårdest ramt – blev mistet under den tidligere borgerlige regering, som ikke ville anerkende, at krisen var der, og at regningen var at betale. Man imødeså ikke krisen, før den var over os osv.

Der synes jeg, at man skulle gribe lidt i egen barm her.

Tak. Fru Jane Heitmann.

Tak. Så vil jeg da godt lige tillade mig at minde ministeren om, at boligjobordningen rent faktisk skabte 5.000 nye job i Danmark. Altså, vi taler ikke hverken om noget akutjob eller noget akutflop, vi taler faktisk om 5.000 nye job, der reelt blev skabt på baggrund af lige præcis VK-regeringens boligjobordning. Og det kan man da kalde en gevinst, især for yderområderne.

Dertil kommer, at VK-regeringen jo umiddelbart før valget i 2011 faktisk foreslog, at vi skulle udvide boligjobordningen til også at rumme bl.a. fritidshuse, noget, som jo ville være kommet Fyn til gavn med i omegnen af 400 nye arbejdspladser, og det synes jeg da bestemt er attraktivt.

Jeg bliver nødt til at holde fast i, at siden ministeren vælger den position, som det nu er at nedlægge statslige arbejdspladser på Fyn og flytte dem bl.a. til Københavnsområdet, må der jo være noget, der gør, at ministeren mener, at det er en attraktiv disposition. Og den disposition vil jeg godt bede ministeren om at redegøre for. Tak.

Tak. Ministeren.

Jeg tror ikke, at man kan komme udenom, at uanset hvor mange arbejdspladser boligjobordningen skabte, og det kan man diskutere, skulle den finansieres, fordi det var en tilskudsordning. Og finansieringen skete ved, at man skar 5 pct. af de statslige arbejdspladser. Dermed skulle man også finde statslige arbejdspladser, der skulle nedlægges.

Der har vi gjort det meget, meget skånsomt. Jeg beklager hver eneste arbejdsplads, der forsvinder fra vores landdistrikter.

Nu nedsætter vi et udvalg på baggrund af den beretning, der bliver vedtaget her på tirsdag, der skal kigge på mulighederne i forhold til det, så i modsætning til den tidligere regering kigger vi på den del af det.

Må jeg så ikke bare sige, at det klinger lidt hult, når fru Jane Heitmann begynder at angribe mig for det, når man samtidig fra Venstres side kører med nulløsninger i forbindelse med de offentlige udgifter, der vil betyde massive reduktioner med besparelser på helt op til 30 mia. kr. Det klinger lidt hult på den baggrund at anklage os for den her del af det. Og så skal man huske på, at Venstre etablerede boligjobordningen og finansieringen af den.

Tak. Så er det fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det var jo dejligt at høre, at ministeren ville nedsætte en visionsgruppe, for, som jeg også nævnte i min ordførertale, så starter alting jo med en vision, med en tanke, inden der sker en handling. Visionsgruppen er så kommet med deres visioner, og det næste er nu, at ministeren vil komme med en analyse af behovet for statslige arbejdspladser.

Mit spørgsmål er: Hvor mange gange skal der analyseres, hvor mange gange skal der diskuteres, hvor mange gange skal vi have visionsgrupper, arbejdsgrupper, tænkegrupper og diskussionsgrupper, før vi skrider til handling? Der er jo ikke nogen grund til at tygge mere drøv på det her. Vi ved alle sammen godt, at der er behov for statslige arbejdspladser i yderområderne, at der er behov for, at der sker et samlet løft i landdistrikterne, så kan vi ikke godt få den strategi for landdistrikterne, som ministeren jo lovede?

Ministeren.

Tak til fru Mette Hjermind Dencker. Nu har jeg tre gange nævnt, hvad vores målsætning og strategi er, så det vil jeg ikke gøre en gang til, selv om det kunne være, at det kunne hjælpe på forståelsen hos fru Mette Hjermind Dencker.

Når det så er sagt, vil jeg godt sige, at man skal tage de her beslutninger på et oplyst grundlag. Jeg nævnte jo Søren Kierkegaards vision om, at livet leves forlæns, men forstås baglæns, og det kunne måske være, at det først nu er gået op for fru Mette Hjermind Dencker og DF, at man skulle have gjort noget, dengang man havde indflydelse i forhold til den tidligere regering.

Jeg anerkender faktisk, at DF nu er reelt optaget af det. Der er jo bare en økonomisk situation, der gør, at vi ikke kan gøre det hele, men vi kan faktisk gøre meget sammen.

Fru Dencker, værsgo.

Det, ministeren nævnte om strategien, var, at vi selvfølgelig til enhver tid skulle gøre alt, hvad vi kunne, for yderområderne, og det og de andre ting, ministeren nævnte, var noget, der samlet fyldte tre linjer. Så er det, jeg tænker: Hvorfor i alverden lovede ministeren noget om det på det første samråd, og hvorfor har vi ikke hørt noget om det siden? Hvorfor er det så i dag, når vi borgerlige partier går ministeren på klingen, at ministeren kommer med en strategi, som, så vidt jeg kan se, vil fylde maks. tre linjer? Altså, når det ikke er mere, hvorfor i alverden kunne ministeren så ikke udsende den, ugen efter at han havde lovet det på samrådet?

Ministeren.

Jeg vil godt sige til fru Mette Hjermind Dencker, at landdistriktsområdet var noget, som hverken Dansk Folkeparti eller den tidligere regering overhovedet havde prioriteret, man havde ikke en minister på området; man havde halvanden mand siddende ovre i Indenrigsministeriet, der ligesom havde ansvaret for landdistriktspuljen og LAG-midlerne osv. rundtomkring i de forskellige ministerier, men der var ikke rigtig noget.

Det har vi gjort noget ved. Derfor er det vores strategi at identificere problemerne og løbende at komme med de konkrete løsningsforslag. Jeg har nævnt, hvad vi har gjort i forhold til at investere 16 mia. kr. i en kickstart: Vi har gjort det, at vi har fremrykket Landsbyggefondens ramme. Vi har gjort det, at vi har indgået bredbåndsaftaler. Vi har lavet udviklingspakken, i øvrigt sammen med Dansk Folkeparti. Vi har tilført en ny maskinmesteruddannelse. Vi har lavet et stort, bredt energiforlig. På mit eget område har vi sammen med de regionale vækstforummidler målrettet pengene direkte til vækst og beskæftigelse osv.

Så til fru Mette Hjermind Dencker: Der er sket rigtig, rigtig meget, som ikke skete under den tidligere regering. Vi kom med en boligpakke i forbindelse med indgrebene mod Låsby- Svendsen og de der typer, og vi giver fast 75 mio. kr. om året, et planlovsforslag, som sikrer, at man nu kan få iværksættere derud og bruge husene, og alle kommuner kan være med mod tidligere 29 kommuner.

Tak. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne stille to spørgsmål, men først vil jeg sige tak for en god debat. Jeg synes, at der med den her forespørgsel er kommet rigtig mange ting op, og det viser jo med al tydelighed, at der er masser af ting, man kan gøre. Jeg synes også, at det har været interessant at diskutere ideerne fra nogle af folkene bag visionsgruppen. Så jeg vil sige, at det alt i alt har været en god dag.

Den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, havde vi også en rigtig god debat med. Vi drøftede nogle af de visioner, der er, og vi spurgte til, hvad han som socialdemokratisk repræsentant ser som nogle af de bedste måder, man kan modernisere landdistrikterne på – også i tråd med den rapport, som ministeren har fået lavet. Der nævner han to ting: at producere og afsætte lokalt. Og så nævner han: områder, hvor man ikke kan få offentlig service. Det er nogle interessante punkter, synes jeg, som jo er meget vidtgående i forhold til det, som ministeren er kommet med. Jeg havde ikke flere opfølgende spørgsmål der, og derfor vil jeg gerne spørge minsteren, om man har diskuteret i Socialdemokratiet, hvad det er for nogle områder ... (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Ministeren skal også svare på spørgsmålet ). Undskyld ... hvor man siger: Her skal vi ikke have service.

Værsgo, ministeren.

Nu brugte hr. Thomas Danielsen en del af sin taletid tidligere i dag på at redegøre for, at det var farlige mennesker, der var i visionsgruppen. Jeg spørger igen: Er det hr. Lars Møller, der er kommunaldirektør i Holstebro, der er farlig, eller er det Bonderøven eller Niels Hausgaard? Det kan man trække lidt på smilebåndet af, synes jeg nok, i forhold til argumentationen.

Når det er sagt, synes jeg faktisk, at det med fællesskab og ildsjæle er vigtigt. Jeg kender det fra Holstebro, hvor jeg var ude at se på det i Idom. Der er to landsbyer gået sammen og har fået et fælles aktivitetshus, der både bruges af ældre og unge, og man har faktisk gjort det rigtig godt. Jeg tror, at en del af vores tidligere kommunebyer har det lidt svært. Der kunne man også fremdrage eksempler fra Holstebro, hvor man faktisk har gjort en særlig indsats, og det vil jeg gerne kvittere for.

Noget af det, som jeg tror er helt afgørende vigtigt, og som de pegede på i visionsgruppen, er, at digitaliseringen faktisk kan give nogle nye muligheder for hjemmearbejdspladser, for at man kan få offentlig velfærd ud, ved at man kan komme på nettet osv. – det pegede visionsgruppen også på – og så det der med, at det lokale sted har en stor, stor betydning. Der synes vi at de har peget fuldstændig rigtigt. Hr. Lennart Damsbo-Andersen peger så på et par ting, og vi diskuterer løbende mange spændende emner i den socialdemokratiske folketingsgruppe, men også med ministrene.

Ministeren skal også overholde taletiden (Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Ja).

Et nyt spørgsmål fra ordføreren. Værsgo.

[Lydudfald] ... Er der ikke lyd på? Jeg tager det igen.

Jeg kan konstatere, at ministeren ikke agter at svare på mit spørgsmål. Det kan også bare være et udtryk for, at man ikke har diskuteret til bunds endnu i Socialdemokratiet, hvad det er for nogle opgaver, som ikke skal have offentlig service.

Dernæst vil jeg springe til et andet spørgsmål. Vi har efterspurgt den her strategi, og det har nærmest alle partier; selv Enhedslisten sagde, at ministeren måtte speede op – for at bruge hans egne ord – for at få strategien. Ministeren siger så nu, at han lige har givet den, så vi har lige fået strategien, og det undrer mig meget. Nu må vi jo ikke bruge av-midler her i Folketingssalen, men jeg har lige fået en ringetone med landdistriktsministeren. Her siger landdistriktsministeren som sit forsvar på det første samråd, han deltager i, den 8. november, at vi skal lave en samlet strategi for landdistriktsområdet, og det vil han gøre i fællesskab med os – og så peger han ud på alle partier – og derfor håber han på, at vi vil indgå i et konstruktivt samarbejde. Vi afventer jo stadig væk at blive inviteret til det samarbejde.

Tak. Ministeren.

Det er jo skægt, for jeg synes ikke, at jeg hørte hr. Lennart Damsbo-Andersen sige, at der var nogle steder, der ikke skulle have offentlig service. Jeg hørte ham sige, at der var nogle steder, når man flytter ud i vores landdistrikter, hvor den offentlige service ikke er helt den samme. Det ved man jo godt, når man flytter ud, og der er nettet en rigtig god mulighed, når man kommer på landet. Der tror jeg at det med trygheden er rigtig vigtigt. Husk på, at en fjerdedel af befolkningen faktisk rigtig gerne vil bo på landet – der er adgangen til naturen jo det allervigtigste – så det synes jeg vi skal have med.

Jeg har også til andre ordførere fra andre partier sagt, at vi har en målsætning om at skabe et Danmark, der hænger sammen og på et bæredygtigt grundlag. Landdistrikterne skal være levedygtige og attraktive med mulighed for et godt liv. Det gør vi på den måde, at vi identificerer problemerne, og vi kommer løbende med konkrete løsningsforslag, og det afspejler sig også i vores tværgående forslag. Og der er det jo brandærgerligt, at Venstre ikke er med. Når vi kommer med noget omkring udligning, når vi giver flere penge til færgedrift, eller når vi giver 285 mio. kr. i løbet af 5 år til at lave landdistriktsløsninger på transportområdet, melder Venstre sig ud. Hver gang det bliver konkret, er man ikke med. Det er brandærgerligt.

Tak. Så er det hr. Esben Lunde Larsen, Venstre, værsgo.

Tak til ministeren for debatten. Jeg synes, at ministeren skulle prøve at tjekke sit Søren Kirkegaard citat og se det lidt nøjere efter i sømmene, inden ministeren refererer Søren Kirkegaard alt for meget. Jeg skal også nok undlade at spørge ministeren om, hvilken sammenhæng Søren Kirkegaard siger det i, for så tror jeg, at ministeren kommer på glatis. Så det skal jeg undlade at gøre.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om en anden ting, nemlig om innovationsstrategien. Hvor mange møder har ministeren deltaget i med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser om udarbejdelsen af innovationsstrategien? Altså helt enkelt: Hvor mange møder har ministeren deltaget i med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ved udarbejdelsen af strategien?

Tak. Ministeren.

Det er sådan, at vi adskillige gange har mødtes på tværs i regeringens vækstteam. Jeg kan altså ikke huske antal gange, men det må hr. Esben Lunde Larsen tilgive mig. Derudover har jeg haft separate møder med ministeren for innovation, forskning og videregående uddannelse om nogle særlige problematikker i forbindelse med ungdomsboligerne osv., hvor vi også har diskuteret nogle af de her ting. Så jeg kan ikke huske antal gange, men vi mødtes selvfølgelig på kryds og tværs.

Jeg vil også godt sige, når nu vi har fat i innovationspolitikken, at klynge- og innovationsnetværket er en del af den strategi. Det er en klyngestrategi mellem staten og regionerne også i forhold til LAG-midlerne, videnpilotordningen i landdistrikterne, erhvervs-ph.d.er om landdistrikterne, videnkuponer i landdistrikterne, spredning af GTS-institutterne ud i landet osv. Der er masser at tage fat på, og jeg synes, at vi har en rigtig god strategi. Vi har også opdateret og videreført noget fra den tidligere regering, men vi har faktisk også lagt noget til.

Tak. Værsgo til hr. Esben Lunde Larsen.

Ministeren nævnte GTS-institutterne. Vil ministeren ikke bare lige kort gøre rede for, hvad GTS-institutternes rolle er i innovationsstrategien?

Tak. Ministeren.

De består af ni forskellige almennyttige virksomheder, der i 2011 havde en omsætning på 3,6 mia. kr. GTS-nettet opbygger, hjemtager og udvikler viden inden for den teknologiske udvikling for at være på forkant. Det gør de faktisk også i forhold til mange af de mindre og innovative virksomheder i landdistrikterne. De er en vigtig del af vores innovationsstrategi. Jeg håber, at hr. Esben Lunde Larsen, der godt vidste det i forvejen, men bare sådan nu leger testpilot – det skal han være velkommen til, for vi er jo ikke alle sammen et omvandrende leksikon, men nu har jeg da heldigvis opdateret den del af det – er enig i. Men jeg vil nu sige, at jeg godt kendte GTS i forvejen, og jeg synes, at det er en rigtig vigtig del af det. Det håber jeg at hr. Esben Lunde Larsen er enig med mig i.

Så er det fru Mai Henriksen, Konservative, værsgo.

Jeg synes, det har været en rigtig mærkelig debat, for det er jo ikke en ideologisk kamp, som vi ser her i Folketingssalen. Det er jo ikke sådan, at der står to blokke hårdt stridende over for hinanden og vil noget meget forskelligt. I virkeligheden tror jeg, at vi rigtig gerne vil en del af det samme, og at en række af de initiativer, som vi alle sigter imod, også kunne være fælles initiativer.

Jeg synes, det bliver sådan en meget mærkelig debat, når ministeren i sine afsluttende bemærkninger først vælger at kvittere for, at jeg som ordfører gerne vil samarbejde og har jahatten på, hvorefter der kommer en ordentlig afskedssalut om, at VKO svigtede landdistrikterne. Må jeg bare lige minde om, at det altså var VKO, som lavede en strategi med 37 konkrete indsatsområder, mens ministeren ikke har lavet en strategi – sådan kan man vælge at sige det. Så det er jo helt sat på spidsen.

Jeg tror, at ministeren burde tage det her op til refleksion, når han kommer hjem, og så sige: Der er nogle partier, som rigtig gerne vil samarbejde. De vil rigtig gerne landdistriktspolitikken. Hvordan kan vi sammen udvikle en god landdistriktspolitik?

Ministeren.

Jeg vil gerne kvittere for det med at have jahatten på og også det med, som jeg også sagde i indledningen af min tale, at alle gerne vil noget med hensyn til landdistrikterne. Men hvis man kører det over i, at vi ikke har gjort noget – hvad vi synes vi har på en lang række områder – må man også kigge på, hvad det så var, den tidligere regering gjorde. Sådan er det jo. Og der flytter man sig jo, kan jeg forstå, alt efter om man er i opposition eller regering, og i forhold til hvad man kan og ikke kan.

Jeg synes, at vi – hvis det kunne være udgangsreplikken for det her – skal kigge på, hvad der er realistisk inden for de økonomiske rammer, og prøve at skabe løsninger, hvor vi kan forbedre rammevilkårene. Det har vi forsøgt med det flertal, vi har. Vi iværksætter nu en undersøgelse om, hvad der kan lade sig gøre i forhold til udflytning af statslige arbejdspladser, og opdaterer den undersøgelse, der ligger – i øvrigt i et godt samarbejde, hvor Enhedslisten er med. Der vil jeg da gerne invitere alle til et samarbejde. Hvis vi kan nå dertil, at vi siger, at vi alle i fællesskab kan fokusere på de opnåelige løsninger inden for en økonomisk ansvarlig ramme, så er jeg med på det.

Tak. Fru Mai Henriksen.

Det tog lang tid at nå derhen. Jeg synes, det lyder rigtig positivt, og jeg vil egentlig bare stille et opfølgende spørgsmål, i forbindelse med at ministeren siger det med at lave en eller anden form for tænkning over, hvad der er muligt. Altså, det første, jeg tænker på, er netop at få lavet en strategi. Fru Mette Hjermind Dencker sagde det jo egentlig så fantastisk flot, nemlig at først har man nogle visioner, og så kommer der derefter nogle handlinger.

Som ministeren kan høre, er vi rigtig mange partier, som rigtig gerne vil spille ind. Så vi vil rigtig gerne hjælpe med at bidrage til at udvikle en sådan strategi, og så vil vi se frem til, at ministeren inviterer. Derfor skal jeg bare lige spørge: Hvornår agter ministeren at sætte sådan et strategiarbejde i gang, og hvornår forestiller ministeren sig at der kommer sådan en invitation?

Tak. Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt at skabe brede løsninger på det område her, for uanset hvem der sidder med regeringsmagten, er der en kæmpe udfordring i affolkningen af vores landdistrikter, og den vil fortsætte. Vi kommer aldrig til at kunne bestemme, hvor mange mennesker der vil bo der, og skal heller ikke bestemme det. Vi skal gerne gøre det attraktivt at være derude via rammevilkårene. Det har vi i beskedenhed forsøgt.

Jeg vil nu også sige, at der er en række områder, hvor vi har lavet brede forlig i forhold til bredbånd. På transportområdet, hvor jeg synes det var ærgerligt at VK ikke gik med, har vi Dansk Folkeparti med i forhold til transportløsningen, også i landdistrikterne.

Der er en række områder, hvor vi på tværs forhandler og diskuterer, og der tror jeg man skal se tingene i den sammenhæng. Og så er der selvfølgelig områder, hvor jeg synes at der har været lidt drilleri, men hele den der boligdel synes jeg er rigtig god.

Det er klart, at jeg anerkender, at indsatssatspuljen, som er lavet af den tidligere regering, faktisk virkede. Men jeg synes også, den var for snæver, den var kun en engangspulje. Nu har vi afsat 75 mio. kr. om året til det. Der synes jeg, anerkendelsen af, at nu gør vi altså noget, der er økonomisk ansvarligt, inden for de rammer, fuldstændig mangler. Jeg tror, at der er masser af områder, hvor vi kan videreudvikle, også i forhold til den kommende finanslov. Jeg deltager altid gerne i forhandlinger, også med De Konservative.

Tak. Så er det hr. Flemming Damgaard Larsen fra Venstre. Værsgo.

Det er jo således, at regeringen hvert år skal lave en landdistriktsredegørelse. I de gode VKO-tider var det således, at regeringen kom med en landdistriktsredegørelse og en redegørelse vedrørende de små øer. Da vi så fik regeringen med Socialdemokraterne, Radikale og SF, var det sådan, at der nu kun kom en landdistriktsredegørelse, og så var der en halv side – kun en halv side – vedrørende de små øer, men ingen analyse af de små øers situation, ingen overvejelser vedrørende de små øer, ingen visioner vedrørende de små øer. Regeringen havde altså skubbet de små øer ud som det sorte får.

Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om det er således, at der i den landdistriktsredegørelse, regeringen skal komme med her i 2013, bliver lavet ikke alene en landdistriktsredegørelse, men også en redegørelse vedrørende de små øer.

Ministeren.

Det vil der ikke komme, men der vil igen komme et afsnit om vores øer. Jeg synes, at det er vigtigt ikke at vente til hvert andet år med at komme med en redegørelse for vores øers tilstand. Det var det, der skete under den tidligere regering, men lad os nu ikke blive ved med at slå hinanden oven i hovedet med det. Vi er enige om, at øerne har nogle helt særlige vilkår. Jeg mener også, at øerne er landdistrikter, de er også om nogen en del af Vandkantsdanmark, og de har en helt særlig og unik karakter, og vi anerkender jo i det, vi har skrevet i vores landdistriktsredegørelse, at livet på øerne leves anderledes end livet på fastlandet. Derfor skal vi også sikre rimelige erhvervs- og bosætningsmuligheder.

Det, vi også har sagt, er, at nogle grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt for at understøtte øerne, især dem, der ikke er brofaste, og det er først og fremmest en velfungerende færgedrift. Derfor har vi også give nogle flere midler til færgedriften, end man gjorde i den tidligere regering, og derudover øger vi generelt tilskuddet til kommuner med små øer, ikke mindst, som jeg siger, på grund af færgedriften dér. Vi har øget det med 15 mio. kr. for 2014, sidste gang sammen med Enhedslisten.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

I forlængelse af ministerens svar vil jeg gerne spørge ministeren: Hvilke helt konkrete initiativer vil ministeren tage i 2013, der retter sig mod de små øer, vel at mærke således at det er mærkbart for de små øer og det er målbart for de små øer?

Tak. Ministeren.

Vi har jo, som hr. Flemming Damgaard Larsen ved, en helt særlig del af LAG-midlerne, som er målrettet øerne. Vi har i landdistriktspuljen noget – og jeg sender gerne alle initiativerne fra landdistriktspuljen over – som særlig går til vores små øer. Både mit ministerium og jeg mødes løbende med deres sekretariat, og vi understøtter også deres sekretariat. Derudover er der jo det konkrete beløb, vi jo faktisk giver til de mindre øer. Det er det, der hedder § 20-tilskuddet. Der får de 89,7 mio. kr., som ydes som et generelt tilskud til de særlige øudgifter, herunder færgedriften. Derudover har man med udligningsaftalen, som jeg sagde, givet 15 mio. kr. mere til dem. Indenrigsministeriet yder også tilskud til de øer, der er uden fastlandsforbindelse, og som består af én kommune. Det er jo Læsø, Samsø, og Ærø, og der er i 2013 samlet set et tilskud på 77,6 mio. kr. Derudover får Bornholm 44 mio. kr. Så vi gør generelt meget.

Men vi er i en svær økonomisk situation, så jeg vil ikke stå og love yderligere generelle initiativer, men sige, at vi selvfølgelig kigger løbende på landdistriktspuljen og LAG-midlerne for at se, hvad vi kan gøre, og jeg mødes med borgmestrene for de her øer og småøer og sekretariatet hver eneste år flere gange.

Tak. Det er slut på forhandlingen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 15. januar 2013.