Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 41:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad vil regeringen gøre for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på indfødsretsområdet?

Af Jan E. Jørgensen (V), Christian Langballe (DF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Mette Bock (LA) og Tom Behnke (KF).

(Anmeldelse 16.04.2013. Fremme 23.05.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 28. maj.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Jan E. Jørgensen, så han kan begrunde forespørgslen.

Tak for det. Forespørgselsteksten lyder: Hvad vil regeringen gøre for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på indfødsretsområdet? Baggrunden for denne forespørgselsdebat i dag er, at der er sket en voldsom stigning i sagsbehandlingstiden for behandlingen af ansøgning om dansk indfødsret, siden regeringen tiltrådte i efteråret 2011.

Mine kollegaer i Indfødsretsudvalget og jeg selv har modtaget en række henvendelser fra ansøgere om dansk indfødsret, som har oplevet, at deres sagsbehandlingstid har været uforholdsmæssig og urimelig lang, og de har fået oplyst, at man i ministeriet har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14-16 måneder. Sagsbehandlingstiden for folk, der søger dansk statsborgerskab, er med andre ord øget markant under den nuværende regering. Mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for førstegangsansøgninger og genoptagelsesanmodninger om indfødsret i 2011 lå på henholdsvis 47 dage og 95 dage, er den aktuelle sagsbehandlingstid 14-16 måneder svarende til 425-490 dage, så det må siges at være en voldsom stigning. Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet.

Jeg skal gøre opmærksom på, at disse sagsbehandlingstider jo altså har store konsekvenser både for den enkelte ansøger og for deres familier. Disse mennesker oplever at befinde sig i en ubehagelig gråzone, hvor de ikke nogen muligheder for at klage over den lange sagsbehandlingstid, for der er jo ikke opstillet et konkret servicemål for sagsbehandlingstiden af disse sager i Justitsministeriet. Disse mennesker er altså overladt til at vente og håbe på det bedste, og vi mener ganske enkelt ikke, at det er en rimelig måde at behandle måske kommende danske statsborgere på.

Vi mener, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider er så lange, at det udgør et væsentligt problem, og med debatten i dag ønsker vi så at høre fra hestens egen mule, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på indfødsretsområdet.

Tak til ordføreren for forespørgerne, og vi kan straks høre, hvad der nu kommer fra hestens egen mule. Jeg giver ordet til justitsministeren.

Tak for det, formand. Jeg kan sådan set godt forstå, at det her er et spørgsmål, der optager Folketinget. Der indgives jo ca. 4.000 ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation årligt. Sagsbehandlingstiden for de her sager berører således mange borgere, og det er derfor naturligt, at spørgsmålet selvfølgelig også er genstand for en stor offentlig interesse.

Jeg tror, vi alle kan være enige om, at den aktuelle sagsbehandlingstid på 14-16 måneder er alt for lang. Derfor vil jeg gerne slå fast med det samme, at regeringen er enig i, at sagsbehandlingstiden skal nedbringes, og i den forbindelse gerne tydeliggøre over for de mange borgere, som har været og jo stadig væk er berørt af den alt for lange sagsbehandlingstid, at jeg selvfølgelig synes, at situationen er klart utilfredsstillende.

I går indgik regeringen og Enhedslisten så en ny aftale om retningslinjer for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation, som det hedder. Og vi er med aftalen enige om at fastholde et stærkt fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstiden for behandlingen af sager om naturalisation. Vores mål er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid kommer ned på 7 måneder med udgangen af 2014, og det vil jeg vende tilbage til senere.

Jeg har i løbet af det seneste halve år afgivet flere folketingssvar om sagsbehandlingstiden i naturalisationssager og vil gerne benytte denne lejlighed til samlet at belyse, hvad den lange sagsbehandlingstid skyldes, og hvad der rent faktisk allerede er gjort for at nedbringe den. Der kan ikke svares på det stillede spørgsmål, uden at man først ser på årsagerne til sagsbehandlingstiden og på, hvilke initiativer der allerede er sat i værk.

Jeg har tidligere oplyst til Folketinget, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om naturalisation som sagt er på ca. 14-16 måneder. De 14-16 måneder er baseret på et skøn foretaget i november 2012 ud fra følgende parametre: 1) det samlede antal uafsluttede naturalisationssager, 2) det tidspunkt, hvor de ældste sager var modtaget i ministeriet, 3) den forventede sagsbehandlingstid pr. dag.

Det er i skønnet på de 14-16 måneder forudsat, at sagerne som udgangspunkt behandles i den rækkefølge, de er modtaget i ministeriet. Dog er Justitsministeriet selvfølgelig særlig opmærksom på at sikre en kortere sagsbehandlingstid for ansøgninger om indfødsret fra sårbare personer som børn og statsløse omfattet af FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Derudover skal det bemærkes, at det frem til ikrafttræden af den nye indfødsretsaftale prioriteres at færdigbehandle de sager, hvor ansøgerne opfylder de gældende betingelser for at opnå dansk indfødsret. Det skyldes, at den nye indfødsretsaftale på centrale punkter vil ændre de gældende betingelser for opnåelse af indfødsret.

Et helt aktuelt skøn peger på, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på nuværende tidspunkt er på ca. 15 måneder. I den forbindelse kan det nævnes, at der i første kvartal af 2013 har været en øget sagstilgang. Det er der flere grunde til, og der er flere grunde til den nuværende sagsbehandlingstid. Først og fremmest er der ikke tale om en pludselig opstået lang sagsbehandlingstid; den er opstået over længere tid. I oktober 2012 valgte Justitsministeriet at oprette et sagsstyringsarkiv med henblik på at sikre, at ansøgninger om indfødsret som udgangspunkt behandles i den rækkefølge, de modtages i ministeriet. I den forbindelse blev det klarlagt, at der i Indfødsretskontoret var sket en vis ophobning af sager. Sagsbehandlingstiden skal således bl.a. ses i lyset af, at Justitsministeriet det sidste halve år har søgt at få behandlet en række ældre og relativt komplicerede ansøgninger fra ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for meddelelse af indfødsret. Men der er som sagt tale om en sagsbehandlingstid, som er opstået over en længere periode af flere grunde.

Herudover kan jeg nævne, at Indfødsretskontoret jo som bekendt i forbindelse med valget i efteråret 2011 blev ressortoverflyttet til Justitsministeriet, og Indfødsretskontorets flytning har selvfølgelig også betydet, at sagsbehandlingen i en periode er blevet forstyrret. Derudover har der i det seneste år været en vis udskiftning i og af kontorets medarbejdere.

En anden årsag er, at der i Indfødsretskontoret er udført et betydeligt arbejde som led i betjeningen af Statsløsekommissionen. Desuden skal sagsbehandlingstiden ses i lyset af, at Justitsministeriet det sidste halve år har gennemgået et stort antal sager i forbindelse med behandlingen af større og generelle problemstillinger på området, ligesom der også har været fokus på i øvrigt at give området et kvalitetsløft.

I det hele taget har det på indfødsretsområdet været en prioritet at sikre, at der foretages en grundig og fyldestgørende behandling af den enkelte sag, og at Danmarks internationale forpligtelser på området bliver overholdt. Jeg håber derfor også, at Folketinget vil kvittere for den indsats, der er gjort, for så at sige at høvle ned på bunken af gamle sager og samtidig søge at højne kvaliteten på området.

Når det er sagt, ja, så er 14-16 måneder en alt for lang sagsbehandlingstid, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Som jeg allerede har nævnt, blev der i går indgået en aftale mellem regeringen og Enhedslisten om nye retningslinjer for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation. Vi er med aftalen som sagt enige om at fastholde et stærkt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for behandlingen af ansøgninger om naturalisation. Det skal dog sikres ved, at sagsbehandlingen fortsat har en høj kvalitet, fordi disse sager jo selvfølgelig er af stor betydning for den enkelte ansøger.

Derfor er det besluttet at iværksætte en række initiativer nu og her, altså på kort sigt, men også på længere sigt. På kort sigt drejer det sig først og fremmest om en betydelig personaletilførsel til Indfødsretskontoret for hurtigst muligt at få nedbragt sagsbunken og sagsbehandlingstiden. Indfødsretskontoret er i foråret her i år, altså 2013, blevet tilført personalemæssige ressourcer svarende til 3 mio. kr., og inden udgangen af 2013 vil kontoret blive tilført yderligere personalemæssige ressourcer svarende til 7 mio. kr. Målet med den her massive ressourcetilførsel er i første omgang ganske enkelt at nedbringe antallet af ikkeekspederede naturalisationssager mest muligt, hurtigst muligt, men selvfølgelig uden at det går ud over kvaliteten af sagsbehandlingen.

Justitsministeriet vil derudover for ansøgninger om naturalisation indføre et servicemål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder med udgangen af 2014. Servicemålet fastsætter den tid, der i gennemsnit skal gå, fra en sag er modtaget i ministeriet, til den er afsluttet med enten et afslag eller en beslutning om at optage ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Servicemålet betyder, at det kommer til at stå klart for den enkelte ansøger, hvornår den pågældendes ansøgning kan forventes færdigbehandlet.

Fra det tidspunkt, hvor servicemålet om 7 måneder er nået, vil der desuden blive foretaget en gennemgang af alle ansøgninger med henblik på at afklare, om ansøgningerne er vedlagt de nødvendige bilag. Man vil dermed opnå, at den enkelte sag ikke fremover risikerer at ligge i længere tid, uden at der er foretaget en undersøgelse af, om sagen er fyldestgørende oplyst. Det vil samtidig med det fastsatte servicemål jo selvfølgelig blive sikret, at behandlingen af den enkelte sag igangsættes, inden for kort tid efter at sagen er modtaget.

Servicemålet vil kunne nås med en varig styrkelse af personalenormeringen, altså opnormeringen, som der er tale om i Indfødsretskontoret, så arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstiden og mængden af ubehandlede sager kan fortsættes. Den eksisterende sagspukkel vil dermed blive nedbragt til, hvad man kunne kalde et operationelt niveau, hvor der sikres et flow i sagsporteføljen, således at der ikke sker en ophobning af sager.

Herudover vil der for at nå servicemålet selvfølgelig også skulle ske en effektivisering af processen for behandlingen af indfødsretsansøgninger. Som led i fastsættelsen af servicemålet har Justitsministeriet foretaget en kortlægning af de enkelte sagsskridt i de her sager om naturalisation. Det er bl.a. sket med henblik på at vurdere muligheden for at sikre et effektiviseringspotentiale, idet det jo dog samtidig er en prioritet at sikre, at der foretages en både grundig og fyldestgørende behandling af den enkelte sag.

Nu tænker nogle måske, at et servicemål på gennemsnitligt 7 måneder er for uambitiøst, og at sagsbehandlingstiden bør kunne være endnu kortere. Det kunne jeg forestille mig, at spørgeren bl.a. vil kigge på her efterfølgende. Det er dog, tror jeg, meget vigtigt at være opmærksom på – i hvert fald at fremhæve – at servicemålet på 7 måneder ikke kun gælder for nye ansøgninger, men for alle ansøgninger om genoptagelse.

Servicemålet er desuden fastsat med henblik på at sikre et ligebehandlingsprincip, idet ansøgninger jo som udgangspunkt skal behandles i den rækkefølge, de er modtaget i ministeriet. Der er således ikke i de 7 måneder indlagt en screening med henblik på først at behandle de sager, hvor ansøgerne umiddelbart opfylder betingelserne for at få indfødsret.

Derudover er servicemålet også fastlagt, med henblik på at Justitsministeriet ønsker at højne kvaliteten af sagsbehandlingen. Hermed tænkes bl.a. på et øget fokus på partshøring samt et fokus på at sikre, at sagerne også bliver fuldt oplyst.

Justitsministeriet har som nævnt i forbindelse med fastsættelsen af servicemålet foretaget en kortlægning af de sagsbehandlingsskridt, der foretages i naturalisationssagerne. Kortlægningen viser, at sagerne ofte indebærer en lang række sagsskridt, herunder høring af ansøgerne og andre offentlige myndigheder. De forhold gør, at der er grænser for, hvor meget den gennemsnitlige sagsbehandlingstid kan kortes ned.

Regeringen ønsker selvfølgelig, at sagsbehandlingstiden skal være så kort som mulig. Og at opnå en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder er i lyset af alle de parametre, som jeg her har nævnt, ambitiøst, men samtidig er det også realistisk. At servicemålet på 7 måneder først kan nås med udgangen af 2014, skyldes som sagt, at der på nuværende tidspunkt desværre er en større mængde ubehandlede naturalisationssager i Indfødsretskontoret. Indtil servicemålet på gennemsnitligt 7 måneder er nået, vil Justitsministeriet kvartalsvis offentliggøre den aktuelle sagsbehandlingstid på området.

Sagsbehandlingstiden skal ned, og den skal ned så hurtigt som muligt, men en ambition om at nå servicemålet på 7 måneder hurtigere end ved udgangen af 2014 er simpelt hen urealistisk – også set i lyset af det fokus på kvaliteten, som der skal være, og som regeringen og Enhedslisten i øvrigt ønsker at der skal være på sagsbehandlingen. Og i en iver for at få nedbragt sagsbehandlingstiden må man simpelt hen ikke glemme, at det samtidig er nødvendigt at sikre, at sagsbehandlingen fortsat er af høj kvalitet i de her sager. Det skyldes, at der jo er tale om sager, som har stor betydning for den enkelte ansøger.

Som det meget gerne nu skulle stå helt klart, så er nedbringelsen af sagsbehandlingstiden på indfødsretsområdet et meget højt prioriteret fokusområde for regeringen. Så når der spørges til, hvad regeringen vil gøre for at nedbringe sagsbehandlingstiden på indfødsretsområdet, ja, så er svaret altså det, at regeringen inden udgangen af 2013 vil tilføre Indfødsretskontoret yderligere personalemæssige ressourcer med henblik på at nedbringe antallet af ikkeekspederede naturalisationssager mest muligt, hurtigst muligt, og dog uden at der gås på kompromis med kvaliteten af den sagsbehandling, der finder sted. Regeringen vil selvfølgelig desuden fortsat arbejde på at effektivisere processen for ansøgninger om indfødsret. Og regeringen vil som sagt indføre et servicemål om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 7 måneder med udgangen af 2014.

Jeg har stor tiltro til, at de tiltag, jeg her har redegjort for, vil give os helt konkrete resultater i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden, samtidig med at vi søger at give området et kvalitetsløft. Så jeg er glad for den mulighed, vi i dag har, for at drøfte sagsbehandlingstiderne på indfødsretsområdet, måske også i et historisk perspektiv, og i den forbindelse beder jeg selvfølgelig Folketinget om at have forståelse for, at der på indfødsretsområdet ikke bare er behov for at have fokus på sagsbehandlingstiden, men også på at sikre, at sagsbehandlingen fortsat er af høj kvalitet i de her sager, som har stor betydning for den enkelte borger. Jeg beder selvfølgelig også Folketinget om forståelse for, at problemet med sagsbehandlingstiden i naturalisationssager ikke bare kan løses ved at indføre urealistiske mål for sagsbehandlingen. Problemet kan kun blive løst ved, at vi tager et langt sejt træk og får nedbragt sagspuklen, idet der jo dog samtidig sikres, at det sker med øje for en kvalitet i sagsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så går vi over til den egentlige forhandling, og det er først hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, værsgo.

Som dansker kan man jo ikke andet end at blive en lille smule stolt og glad over, at der er andre mennesker ude fra verden, som også gerne vil være danskere og derfor søger om et dansk statsborgerskab. Det er glædeligt, men den måde, som vi behandler disse ansøgere på, er knap så glædelig.

Som jeg nævnte i begrundelsen for at rejse den her debat, er sagsbehandlingstiderne for ansøgning om dansk indfødsret intet mindre end eksploderet under den nuværende regering. Justitsministeriet har oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag er på 14-16 måneder, og det kan vi ærlig talt ikke byde ansøgere om dansk indfødsret. Det er en uanstændig måde at byde de kommende danske statsborgere velkommen på. Derfor er jeg også glad for, at justitsministeren er enig i, at det ikke er i orden. Jeg tror så, at hans ordvalg var et andet end uanstændigt, men fair nok. Men her hører det så også op.

Denne forespørgselsdebat er rejst af et flertal af partier i Folketinget bestående af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, og dermed er der jo flertal uden om regeringen. På den baggrund vil jeg da gerne ønske justitsministeren tillykke med, at det i går lykkedes at lande en aftale med Enhedslisten, ikke bare om at få nedbragt sagsbehandlingstiderne på området, men jo også om at lempe kravene for, hvordan man kan få dansk statsborgerskab. Og om denne debat her i dag så er blevet brugt til at presse regeringen i retning af at lempe betingelserne kan jeg jo ikke sige noget om, Venstre har ikke været inviteret til forhandlinger, så vi ved ikke, hvad der er foregået.

Enhedslisten har altså valgt igen-igen at redde regeringen på målstregen, og jeg synes, at Enhedslisten har solgt sig selv alt for billigt. Sølle 7 mio. kr. har man fået til at ansøge om nogle sagsbehandlere, og jeg vil stille mig særdeles tvivlende over for, om det er nok til at få nedbragt puklen, for samtidig med at man har indgået den her aftale om de 7 mio. kr., har man jo også slækket på kravene til at få dansk statsborgerskab. Det kan jo ikke betyde andet, end at antallet af ansøgere vil stige voldsomt. Så der vil altså komme flere ansøgninger, som der jo så også skal bruges flere ressourcer på at behandle. Så om regnestykket går op i sidste ende, kan jeg stille mig meget tvivlende over for.

Som det er nu, er der ikke nogen servicekrav for, hvor længe der må gå, fra man ansøger om indfødsret, til man skal have et svar. Derfor kan ansøgningssagerne jo i princippet trække i langdrag. Justitsministeriet har oplyst, at begrundelsen for de lange sagsbehandlingstider er, hvis jeg sådan skal sætte det ret firkantet op, det erkender jeg, at man har haft travlt, og at man bl.a. har haft travlt med andre ting.

Den forklaring er simpelt hen ikke god nok. Hvis vi skulle overføre forklaringen f.eks. til kommunale forhold, som jeg jo kender lidt til selv, så ville det svare til, at vi i Frederiksberg Kommune, hvor jeg selv sidder i kommunalbestyrelsen, skulle sige til folk, at de altså måtte vente et par år på at få behandlet deres byggeansøgning, fordi vi havde travlt med metroprojektet. Det duer jo ikke. Det er ikke en argumentation, som man kan henvise til. Og hvis det virkelig er ressourcerne, der er problemet, ja, så må det jo være op til den enhver tid siddende ansvarlige minister at foretage den nødvendige omprioritering inden for sit eget ressortområde. Til syvende og sidst er det en politisk beslutning, hvor længe vi ønsker at disse ansøgere skal vente.

Vi stiller krav til ansøgernes motivation og kvalifikationer, vi kan også godt tillade os at stille krav til os selv. Ansøgere om dansk indfødsret har krav på at blive behandlet med respekt.

Jeg havde så håbet på, at vi sammen med Enhedslisten kunne få indført nogle servicemål, som kunne gå på, at man sagde 3 måneder for de ukomplicerede sager og så 7 måneder for de komplicerede sager og vel at mærke som et maksimum. Det svarer fuldstændig til tidsfristerne for familiesammenføring, og hvorfor det skulle være vanskeligere at behandle en ansøgning om statsborgerskab end en om familiesammenføring, synes jeg ikke vi har fået en forklaring på. Men Enhedslisten har altså stillet sig tilfreds med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder, som det fremgår af den aftale, der blev indgået i går. Det er, som justitsministeren forudsagde at jeg ville sige, ganske enkelt for uambitiøst. Så lang tid var ikke engang jeg om at skrive speciale på jurastudiet, så at det virkelig skulle tage 7 måneder at behandle en ansøgning om statsborgerskab, forstår jeg simpelt hen ikke. Der er jo tale om gennemsnitsbetragtninger, så nogle ansøgninger kan jo altså vente i 11 måneder, hvis andre f.eks. bliver behandlet på 3 måneder.

Vi forstår heller ikke, at sagspuklen først kan være afviklet ved udgangen af 2014. Det burde kunne klares i indeværende år.

Så vi er altså mere ambitiøse end regeringen og Enhedslisten, og derfor skal jeg på vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Justitsministeriets Indfødsretskontor på 14-16 måneder ved ansøgninger om dansk statsborgerskab går langt ud over, hvad man anstændigvis kan byde ansøgerne om dansk indfødsret, og pålægger regeringen:

- at indføre, offentliggøre og håndhæve servicemål, der ligger på niveau med de servicemål, der gælder for Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om familiesammenføring,

- at omprioritere Justitsministeriets midler i nødvendigt omfang, således at Indfødsretskontoret kan tilføres de ressourcer, der gør kontoret i stand til at leve op til servicemålene,

- at afvikle det eksisterende ventearkiv i løbet af 2013 og

- at sikre, at den hurtigere sagsbehandling ikke får negative konsekvenser for sagbehandlingens kvalitet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 78).

Tak for det. Forslaget vil indgå i de videre forhandlinger.

Jeg skal lige sige, at ordføreren, der læser et forslag til vedtagelse op, altid skal indregne, at det skal indgå i taletiden.

Det ser ikke ud til, at der er nogen bemærkninger; tak til hr. Jan E. Jørgensen. Så er det den næste ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg sige, at vi i Socialdemokratiet byder dagens forespørgsel velkommen. Jeg vil gerne understrege, at det for os er uacceptabelt, at behandlingstiden for ansøgninger om dansk indfødsret er så lang, som den er i dag. Generelt skal mennesker behandles ordentligt i det danske system, og det gælder især, når afgørelsen har så stor betydning for den enkelte, som den har i forbindelse med en ansøgning om indfødsret. Det har været nødvendigt at gøre noget, og derfor var det en rigtig god aftale, som Enhedslisten og regeringen indgik i går om nye retningslinjer på området. Med aftalen sætter vi en række skibe i søen, hvilket bl.a. betyder flere ressourcer på området. Allerede i år vil der blive tilført yderligere personale til at sikre en kortere sagsbehandlingstid.

Samtidig arbejdes der jo fortsat på at effektivisere processen for ansøgninger om indfødsret. Alt i alt skal den gennemsnitlige sagsbehandlingstid halveres og nå ned på 7 måneder med udgangen af 2014. Det synes jeg – i modsætning til Venstre – virker som et ambitiøst, men samtidig realistisk mål. Det er også vigtigt at bemærke, at det ikke sker på bekostning af kvaliteten i sagsbehandlingen. De afgørelser, der træffes, har naturligvis meget stor betydning for den enkelte, og derfor må vi ikke gå på kompromis med kvaliteten. Der vil med den netop indgåede aftale blive taget en række initiativer, og det er godt, men det er også helt nødvendigt, at vi nu kan se frem til, at der tilføres yderligere ressourcer på området.

Forespørgselsdebatten i dag vil formentlig ikke markere afslutningen på diskussionen om sagsbehandlingstid på indfødsretsområdet, for det er vigtigt, at vi fastholder fokus på en kortere sagsbehandlingstid. Men med aftalen i går har vi fået et godt grundlag for det fortsatte arbejde.

Afslutningsvis vil jeg på vegne af Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder den nuværende sagsbehandlingstid i sager om dansk indfødsret (naturalisationssager) uacceptabelt lang og helt urimelig i forhold til ansøgerne. Folketinget noterer sig med tilfredshed, at Justitsministeriet løbende vil effektivisere og forbedre ansøgningsprocessen for naturalisationssager, og at Indfødsretskontoret inden udgangen af 2013 vil blive tilført en betydelig personalemæssig opnormering svarende til 7 mio. kr.

Folketinget noterer sig i den forbindelse med tilfredshed, at Justitsministeriet for naturalisationssager vil indføre et servicemål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder med udgangen af 2014, og at ministeriet, indtil dette servicemål er nået, kvartalsvist vil offentliggøre den aktuelle sagsbehandlingstid på området.

Folketinget opfordrer regeringen til at fastholde et stærkt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for ansøgninger om naturalisation. Samtidig skal det sikres, at sagsbehandlingen fortsat er af høj kvalitet i disse sager, der har stor betydning for den enkelte ansøger.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 79).

Tak for det. Også det her forslag indgår i den videre forhandling. Tak til ordføreren ... Nej, der er lige nogle stykker med korte bemærkninger, så ordføreren skal blive stående på talerstolen. Det er først hr. Tom Behnke, De Konservative, værsgo.

Jeg har forstået, at det, man nu vil tilstræbe, er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder. Er der noget loft over, hvor lang den længste sagsbehandlingstid må være?

Ordføreren, værsgo.

Det er jo sådan, at når man kigger på opgørelsen over sagsbehandlingstid, kan man også se – i det svar, der er overgået til udvalget her, på det spørgsmål, der blev stillet – at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 14-16 måneder. Der er jo heller ikke noget af det svar, der siger noget som helst om, hvad den korteste sagsbehandlingstid og hvad den længste sagsbehandlingstid er. Og jeg er ikke her fra talerstolen i stand til sige, hvad der ligger af tal for den korteste og den længste sagsbehandlingstid for et mål på 7 måneder.

Tak. Hr. Tom Behnke.

Men ved det, at det jo er ret klart og tydeligt, hvad det er for nogle krav, man skal leve op til, også efter regeringens ændring af, hvad det er for krav, man skal leve op til, vil der jo formentlig være rigtig mange ansøgere, som sørger for, når de sender deres ansøgning ind, at der er dokumentation for, at de lever op til alle kravene. Det vil sige, at deres ansøgning vil kunne blive ekspederet på højst 1 arbejdsdag. Jeg vil sige, at man inden for 1 time vil kunne afklare sådan en sag.

Hvis man har sådan tre-fire sager, der bliver afgjort på 1 dag, kan der altså være en anden sag, der kan få lov til at ligge i 5 år, inden den bliver afgjort. Er det ikke korrekt forstået?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jo, man kunne i princippet lave sådan en antagelse, men jeg synes, at jeg her fra talerstolen vil sige, at når man laver en gennemsnitsbetragtning og siger, at sagsbehandlingstiden i gennemsnit skal være 7 måneder, er målet 7 måneder som maksimum.

Tak for det. Og der er nu en ny ordfører, der gerne vil have ordet for en kort bemærkning, og det er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, værsgo.

Nu bliver jeg tvivl om, hvad det er, man har aftalt: Har man aftalt 7 måneder som maksimum, eller har man aftalt 7 måneder som gennemsnit? Der er jo ret stor forskel.

Det, der er aftalt, er 7 måneder som gennemsnit.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen.

Ja, men så har den forrige taler, hr. Tom Behnke, vel også ret i, at der jo altså er ansøgninger, der kan vente i årevis, hvis blot andre ansøgere får behandlet deres ansøgning forholdsvis hurtigt.

Jamen det er jo sådan, at alle de betragtninger, man har gjort sig om sagsbehandlingstider – og det nævnte jeg også før – i forhold til de sagsbehandlingstider, der er på nuværende tidspunkt, jo er gennemsnitsbetragtninger. Derfor er der også i aftalen lagt en gennemsnitsbetragtning på de 7 måneder.

Tak for det. Tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, værsgo.

Der er ikke nogen tvivl om, at selve intentionen om at nedbringe sagsbehandlingstiderne er noget, som vi alle sammen kan blive enige om. På den anden side mener jeg nu nok, at Venstres ordfører svinger sig lige lovlig højt op, når han taler om, at det er uanstændigt, og bruger ord i den kategori.

Altså, det afgørende er selvfølgelig, at statsborgerskabet er en gave fra det danske folk. Vi stiller nogle krav, i hvert fald indtil den 15. juni, hvor vi har sagt, at det er afgørende, at man skal kunne det danske sprog på 9.-klassesniveau, dvs. forholdsvis flydende, og at man skal vide noget om dansk kultur og historie, dvs. de faktorer, der har været med til at forme det danske samfund. Og så stiller vi andre krav, og det gør vi selvfølgelig, fordi det ikke bare er et gummistempel, vi sætter på statsborgerskabet. Vi i Dansk Folkeparti tager statsborgerskabet meget, meget alvorligt, og på den baggrund er det selvfølgelig afgørende, at der i sagsbehandlingstiden ikke gås på kompromis.

Jeg kunne også nævne et andet forhold: Vi har jo en person på det nye indfødsretslovforslag, som er under mistanke af PET for at være til fare for det danske riges sikkerhed, dvs. for forbrydelser under straffelovens § 13, altså alvorlige forbrydelse mod staten – terror eller noget, der ligner. Og det er selvfølgelig afgørende, at den her person og hans gøren og laden undersøges grundigt, og at man virkelig lægger sig i selen for at finde ud af, hvem det er, man giver statsborgerskab. Vi synes selv, det er uhyrligt, at han nu er på vej til at få statsborgerskab, men nok om det.

Men altså, det drejer sig afgørende om, at den, der får dansk statsborgerskab, vil Danmark og lægger sig i selen for Danmark, kan sproget og ved noget om dansk kultur og dansk historie. Når vi nu tager den nye aftale, som kommer, så kan jeg ikke lade være med at gå ind på den. For godt nok har den en målsætning om at sætte sagsbehandlingstiden ned – et servicemål, som man kalder det – til 7 måneder. På den anden side slækkes der jo også i den grad i forhold til sprogkundskaber, i forhold til at indfødsretsprøven afskaffes, hvor meningen var, at man skulle kunne noget om dansk kultur og historie, og i forhold til at selvforsørgelseskravet sættes ned fra 4½ år til 2½ år. Det vil sige, at man kun skal have været selvforsørgende i 2½ år for at få dansk statsborgerskab. Og de her lempelser betyder, at langt, langt flere vil få statsborgerskab.

Det virker på mig, som om man systematisk er på vej til at rulle alting tilbage til før 2001, hvor vi jo altså var oppe på nogle tal for statsborgerskab, der sagde 14.000, 20.000 osv. Hvis denne nedbringelse af sagsbehandlingstiden betyder, at det bare handler om, at flere skal have statsborgerskab, så er vi imod. Men jeg er godt klar over, at man bedyrer, at det ikke går ud over lovkvaliteten.

Jeg vil gerne læse Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse op, og det lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringen med den nye aftale om indfødsret lemper på betingelserne for at opnå statsborgerskab.

Folketinget konstaterer, at en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Justitsministeriets Indfødsretskontor er på 14-16 måneder ved ansøgninger om dansk statsborgerskab.

Folketinget konstaterer også, at der er lavet aftale om at lave et servicemål for 2014, hvor man nedbringer sagsbehandlingstiden til højst 7 måneder.

Folketinget pålægger regeringen:

- at den nye aftale om retningslinjerne for indfødsret rulles tilbage,

- at regeringen bestræber sig på, at sagsbehandlingens kvalitet altid er den bedste,

- og på den baggrund vil sikre, at sagsbehandlingstiden ikke bliver urimelig lang.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 80).

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne indlede med at takke forespørgerne for at rejse spørgsmålet om sagsbehandlingstider på indfødsretsområdet. Det er et fuldstændig rimeligt, relevant og også meget aktuelt spørgsmål.

Jeg vil også gerne takke ministeren for en meget grundig redegørelse for årsagerne til de lange sagsbehandlingstider. Indfødsretskontoret har ganske enkelt ikke haft de nødvendige ressourcer til at sikre en hurtig sagsbehandling, samtidig med at man har skullet indhente gamle hængepartier, rette op på tidligere fejl, rydde op og betjene Statsløsekommissionen. Der er derfor gode og forståelige årsager til, at Indfødsretskontoret ikke har kunnet følge med. Men det ændrer naturligvis ikke ved, at 14-16 måneders sagsbehandling er fuldstændig uacceptabelt for den enkelte ansøger, og derfor er vi rigtig glade for, at Justitsministeriet arbejder på at effektivisere sagsbehandlingsprocessen.

Men effektiviseringer gør det jo næppe alene. Af den grund er vi særlig glade for, at det er lykkedes at finde de nødvendige ressourcer til at skrue sagsbehandlingstempoet i vejret. Det tror vi er fuldstændig afgørende for at kunne give ansøgerne om statsborgerskab en ordentlig og rimelig behandling. Og det tror jeg er noget, vi på tværs af partipolitiske skel kan blive enige om.

Så er der en ordfører. Værsgo hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg skal spørge fru Zenia Stampe, om hun ikke mener, at det er kritisabelt, at vi i Indfødsretsudvalget skulle blive opmærksomme på de her meget, meget lange sagsbehandlingstider gennem henvendelser fra ansøgere, frem for at Justitsministeriet af sig selv havde fortalt os om, hvor slemt det stod til.

Ordføreren, fru Zenia Stampe.

[Lydudfald] ... nu får en løbende opfølgning, så vi kan følge med i sagsbehandlingstiderne. Derfor er jeg faktisk også glad for, at forespørgerne har stillet spørgsmålet, som de har, nemlig: Hvad kan vi gøre fremadrettet? For der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget ved området, og vi er måske mange, der er kede af, at vi først fandt ud af det så sent. Nu har vi fundet ud af det, og nu tror jeg, at vi kan blive enige om, at vi må gøre noget for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen så håber jeg, at Det Radikale Venstre fremover vil bruge sin indflydelse og få regeringen til at komme med den her slags informationer af egen drift i stedet for at gå og gemme sig og håbe på, at det ikke bliver opdaget.

Ordføreren.

Det kan jeg love hr. Jan E. Jørgensen at vi gerne vil gøre. Vi er meget optaget af sagsbehandlingstider, ikke mindst på indfødsretsområdet, men også på hele udlændingeområdet, også de sager, der ligger under Udlændingestyrelsen, hvor vi jo også i perioder har haft nogle meget lange ventetider, men hvor de gudskelov, og det er rigtig dejligt, nu er ved at få gjort bugt med de meget lange ventetider, vi har bøvlet med. Så det går i den rigtige retning, og det tror jeg og håber jeg er noget, vi stort set alle kan glæde os over i dag.

Tak. Der er en ny spørger. Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg vil egentlig gerne tage udgangspunkt i, at vi jo i Dansk Folkeparti tager det med statsborgerskab utrolig alvorligt, for det er en gave fra det danske folk, og det skal man jo ikke bare kimse ad. Men det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge den radikale ordfører om, er, hvordan den radikale ordfører ser på statsborgerskabet. Så vidt jeg har hørt, er det jo sådan, at man mener, at det nærmest er en bagatel, en ubetydelig ting. Det har jeg sådan hørt på vandrørene og i pressen. Jeg vil godt lige spørge: Hvordan betragter man egentlig statsborgerskabet? Hvor alvorligt tager man det i Det Radikale Venstre?

Tak. Ordføreren.

Det var jo et meget interessant og spændende spørgsmål. Jeg kan bare overhovedet ikke se, hvad det har at gøre med den debat, vi har i dag. Altså, statsborgerskab er da afsindig vigtigt, og lad os dog tage en paneldebat om det, gerne ude i landet, for det er jo noget, der vedkommer alle danskere. Men det er bare ikke det, der er på programmet i dag.

Hr. Christian Langballe.

Altså, når jeg spørger, er det jo, fordi sagsbehandlingstiderne, hvis man ikke anser det danske statsborgerskab for at være noget særligt, kan nedsættes til 1 dag. Så behøver det jo egentlig bare at være et gummistempel, hvormed man så bare deler statsborgerskaber ud til højre og venstre. Så det er derfor, jeg spørger, og jeg mener da, at jeg har hørt den radikale ordfører sige, at statsborgerskabet ikke var noget særligt. Jeg vil bare høre, om det er sådan, for hvis De Radikale får magten, kan vi jo så regne med, at sagsbehandlingstiden kan sættes ned til 1 dag eller 1 minut, og at man bare giver et gummistempel.

Fru Zenia Stampe.

Det er helt utroligt, som man kan improvisere og lave variationer over et tema, for det her ligger bare meget langt væk fra den debat, vi har i dag, og som handler om sagsbehandling. Lad os tage debatten om, hvad et statsborgerskab er, en anden gang. Jeg tror, at vi går akkurat lige så meget op i det som Dansk Folkeparti. Vi mener, at statsborgerskab er noget, der engagerer, motiverer og forpligter, og det er derfor, vi går op i, hvem det er, der skal have det, og hvornår man skal have det. Men det er ikke det, der er på programmet i dag. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti elsker at bruge enhver anledning til at få flettet et eller andet andet ind, men lad os tage det et andet sted, måske et sted, hvor der er lidt flere, der lytter – eller måske er der nogle derude, der lytter – og lad os så finde en anden lejlighed, hvor vi kan diskutere det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes efterhånden, at vi har været godt rundt om dagens tema. Jeg kan jo godt forstå, hvis man som ansøger om dansk statsborgerskab er utålmodig, når der er en sagsbehandlingstid, der er så lang som den, vi har på nuværende tidspunkt. Det er på alle måder utilfredsstillende. Det er sådan set også det, regeringen har anerkendt, og det er det, der gør, at vi nu med den nye aftale om indfødsret både sætter penge af til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, sætter et servicemål og i øvrigt prøver at effektivisere processen. Det er uholdbart, at man skal vente så længe på dansk statsborgerskab, og vi regner med, at der ved udgangen af 2014 er styr på det.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at man i Venstre ikke kan glæde sig over, at der bliver afsat 7 mio. kr. til lige præcis det her område. Det synes jeg immer væk er en sjat penge og viser en vilje til at gøre noget ved det her. Om det så slår til, må vi jo se. Jeg er ganske sikker på, at man i Justitsministeriet har påregnet, at nye regler for indfødsret også vil betyde noget for, hvor mange der ansøger, og dermed også for sagsbehandlingstiden. Jeg tror, at vi kan være ganske trygge ved, at der nu bliver gjort en indsats for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne. Så på den måde synes jeg jo egentlig, at forslagsstillerne i dagens forespørgselsdebat skulle kvittere for, at der faktisk bliver gjort noget.

Tak til ordføreren. Der er en spørger: Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, værsgo.

Tak. Jeg vil spørge ordføreren for SF, om man, da man indgik den her aftale, så har taget med i betragtning, at antallet af nye ansøgninger om statsborgerskab jo nu må forventes at stige voldsomt, i og med at man netop har slækket på kravene. Altså, der vil jo givetvis være en hel del, som har søgt tidligere, men ikke har kunnet komme i betragtning, fordi de ikke levede op til kravene, og de vil nu naturligvis søge på de nye slækkede betingelser. Har man noget estimat over, hvor mange det drejer sig om, og kan man sige noget om, om det vil få en betydning for sagsbehandlingstiden?

Tak.

Det ville da være meget unaturligt, hvis man ikke også, når man laver nye regler for indfødsret, som vil give flere mulighed for at søge om indfødsret, tager det med ind i den aftale, der er om at begrænse sagsbehandlingstiden. Så jeg kan selvfølgelig berolige ordføreren med, at det har man naturligvis regnet på. Jeg kender ikke de præcise tal, men jeg føler mig meget tryg ved, at der er foretaget et estimat på det her område, og at det er indregnet. Så jeg tror godt, vi kan regne med, at sagsbehandlingstiden vil falde, og at den vil komme til at falde dramatisk, og det er jo også det, vi alle sammen ønsker os.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen.

Så SF tror godt, at man kan regne med, at sagsbehandlingstiden vil falde. Er det nok, eller er det, vi hører, et løfte fra regeringens side om, at sagsbehandlingstiderne vil falde?

Tak. Ordføreren.

Jeg har svært ved at se, når vi tilfører 7 mio. kr. til det her område, og det er immer væk en slat penge, at sagsbehandlingstiden så ikke skulle falde, så selvfølgelig vil den falde. Og når vi sætter nogle mål, gør vi det selvfølgelig, fordi vi mener, det er realistiske mål. Så jeg kan berolige ordføreren med, at vi kommer til at se faldende sagsbehandlingstider.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at det næsten er rørende at opleve den meget store interesse for ansøgerne om indfødsrets retssikkerhed, som vi her oplever fra V, K og O. Lad mig bare sådan kort nævne, at noget af det oprydningsarbejde, der har været i gang, siden den her regering overtog fra VK-regeringen, har handlet om fejlbehandlinger af sager, ventearkiv, fejlvejledning og konventionsbrud. Der er faktisk lige nu en kommission, der arbejder med lige præcis den mangelfulde retssikkerhed, der har været for ansøgere om indfødsret under VKO's tid ved magten.

En sagsbehandlingstid på 14-16 måneder er den besked, som ansøgere om dansk statsborgerskab har modtaget fra Justitsministeriet igennem den seneste tid, og så lang en sagsbehandlingstid er naturligvis fuldstændig uacceptabel, ligesom det er uacceptabelt, at nogle sager har ligget og ventet i månedsvis og årevis, før sagsbehandlingen er gået i gang.

Regeringen og Enhedslisten præsenterede i går en aftale om et nyt cirkulære om indfødsret ved naturalisation. Det nye cirkulære kommer for sent; det har varet for længe, før forhandlingerne kom i gang, på trods af at Enhedslisten fra starten har været klar til at stemme for de her ændringer. Men det ændrer ikke på, at den nye aftale er et klart skridt i den rigtige retning på indfødsretsområdet, og jeg synes ikke mindst, det er positivt, at danskkravet ændres fra dansk 3 til dansk 2, og at der i højere grad end tidligere tages hensyn til mennesker med varig funktionsnedsættelse. Som sagt er det et skridt i den rigtige retning, der vil få stor betydning for de mennesker, som de her ændringer vedrører.

I den sidste måneds tid har forhandlingerne fokuseret på netop de lange sagsbehandlingstider, og jeg er sådan set ret glad for, at det er lykkedes at få regeringen med på at gøre noget for at nedbringe de urimelig lange sagsbehandlingstider. I foråret 2013 er der, som ministeren vist også sagde, tilført arbejdskraft for 3 mio. kr. for at få gang i sagsbehandlingen, og i den nye aftale mellem Enhedslisten og regeringen står der jo altså, at der skal ske en yderligere opnormering for 7 mio. kr. i løbet af 2013, og for første gang indfører man altså et servicemål for behandlinger af ansøgninger. Servicemålet på 7 måneder skal være nået inden udgangen af 2014. Hvis der sker et eller andet, der betyder, at man tænker, at det ikke er sikkert, at det kan lykkes, er regeringen ifølge aftalen forpligtet til at tage nye initiativer.

7 måneder er også lang tid, og da højrefløjen havde magten brystede de sig ved forskellige lejligheder af nogle væsentligt kortere sagsbehandlingstider end de 7 måneder. Man må selvfølgelig spørge sig selv: Kan regeringen, kan Enhedslisten virkelig ikke gøre det lige så godt som VKO på det her meget vigtige område, som jo betyder ekstremt meget for de mennesker, som går rundt og håber på et dansk pas? Svaret er, at vi ønsker at gøre det væsentligt bedre, end da VKO havde magten.

Justitsministeriet har til os oplyst, og det er vel også kommet frem her fra talerstolen i dag, at Indfødsretskontoret under en VK-regering ikke nødvendigvis behandlede ansøgningerne i den rækkefølge, de kom ind. I stedet sorterede man i ansøgerne, så de enkle ansøgninger blev behandlet i en fart, mens andre blev lagt i en bunke, hvor behandlingen gik meget langsomt. Så vidt jeg kan forstå, ligger der p.t. omkring 6.000 sager i Indfødsretskontoret. Der er også tvivl om, hvorvidt man forsøgte at få sagerne fuldt oplyst, når man fik dem ind i Indfødsretskontoret, eller om man bare gav ansøgerne afslag, hvis sagen ikke var fuldt oplyst.

Det mener vi i Enhedslisten bestemt ikke er en fair måde at nedbringe sagsbehandlingstiderne på. Det er i hvert fald ikke en nedbringelse, man som borger kan bruge til noget. Man kan muligvis bruge den til noget, hvis man er en af dem, der leverer det stykke papir, det står på. Det har bare ikke særlig meget med virkeligheden at gøre.

Ifølge Justitsministeriet er det rent faktisk ikke muligt at have en så lav sagsbehandlingstid, som VK-regeringen påstod at de havde, hvis man samtidig ønsker at følge et ligebehandlingsprincip, og hvis man har fokus på at sikre, at sagerne bliver fuldt oplyst; dvs. sikre, at alle oplysninger bliver indhentet i sagen. Derudover gælder det nye servicemål ikke bare nye ansøgninger, men også ansøgninger om genoptagelse, og de sager talte som bekendt ikke med i de sagsbehandlingstal, som VK leverede. I øvrigt må jeg sige, at jeg synes, at det er et lidt pudsigt spørgsmål, der kommer her, nemlig at højrefløjen kritiserer det her servicemål for at være gennemsnitligt. Jo, jo, men da VKO sad på magten, var der ingen servicemål. Der var intet loft. Der var ingen øvre grænse for, hvor længe en sag kunne ligge og vente.

Enhedslisten er glad for at kunne støtte en holdbar plan for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, en plan, der tager udgangspunkt i ligebehandlingsprincippet, og hvor der er indbygget en garanti for, at regeringen løbende vil tilføre de relevante ressourcer, hvis det kniber med at nå ned på de 7 måneders sagsbehandlingstid ved udgangen af 2014. Så vi stemmer naturligvis for det forslag til vedtagelse, som er fremsat af hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti.

Jeg skal bare høre, om Enhedslisten var opmærksom på, bevidst om, at der blev tale om 7 måneder som gennemsnit, inden man indgik aftalen.

Ordføreren.

Ja – som ministeren selv siger, står det sådan set i aftaleteksten – og jeg synes jo, det er påfaldende og rørende, at De Konservative og Venstre pludselig er så interesseret i de her menneskers rettigheder og retssikkerhed, for personlig er jeg meget bekymret for de sagsbehandlingstider, vi har oplevet, men i VK-regeringens tid var der ingen øvre grænse. Nu kommer der i hvert fald et gennemsnitligt servicemål på 7 måneder, som alt andet lige må siges at være et markant skridt i den rigtige retning, sammenlignet med da hr. Tom Behnkes parti sad på magten, for dengang var der ingen øvre grænse.

Hr. Tom Behnke.

Nu kan man jo gøre to ting: Enten kan man bruge sin energi på at lave grænser og opstille mål, eller man kan arbejde på, at man rent faktisk får nedbragt sagsbehandlingstiderne. Det var det, som VK-regeringen jo gjorde. Da man blev opmærksom på det, sagde man: Hov, sagsbehandlingstiden stiger, og så satte man aktivt ind og bragte sagsbehandlingstiderne ned. Den kredit synes jeg trods alt man skal give.

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg vil stille mig meget tvivlende over for den metode, man fra VK-regeringens side brugte til at få nedbragt sagsbehandlingstiderne. Det her er jo noget af det, som Statsløsekommissionen undersøger, og det bliver selvfølgelig interessant at se, hvad den kommer frem til.

Til det der med, at man sorterer de komplicerede sager fra og ikke sørger for, at sagerne bliver fuldt oplyst, vil jeg sige: Ja, hvis man arbejder på den måde, så er det selvfølgelig ikke så svært at få nogle pæne tal, men er det en sagsbehandling vi vil være bekendt? Nej, ikke fra Enhedslistens side.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, værsgo, en kort bemærkning.

Tak. Enhedslisten har jo ret i, at der ikke var et servicemål under den forrige regering. Det kommer der nu, og det er jo bedre at have et servicemål end ikke at have et servicemål.

Men da vi havde en VK-regering, havde man jo en effektiv sagsbehandlingstid på 1½ måned for førstegangsansøgninger og 3 måneder for folk, der ansøgte om genoptagelse af deres sag – det er alt andet lige de mere komplicerede sager. Så derfor så man måske ikke så meget et behov for det her servicemål, når man nu rent faktisk havde fået nogle ret flotte sagsbehandlingstider igennem.

Men det, jeg gerne vil spørge Enhedslistens ordfører om, er: Hvordan i alverden er det dog lykkedes justitsministeren at få forklaret Enhedslisten, at det skal tage 7 måneder i gennemsnit at behandle noget så forholdsvis banalt som en ansøgning om dansk statsborgerskab – altså 7 måneder? Der er jo blevet skrevet romaner på den halve tid.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at det tal, hr. Jan E. Jørgensen kommer med her, ikke kan sammenlignes med de 7 måneder, fordi den måde, VK-regeringen opgjorde sagsbehandlingstider på, var ved kun at se på nye ansøgninger. Det her servicemål på 7 måneder har også de genoptagede sager med, og jeg vil sige, at hvis jeg var hr. Jan E. Jørgensen, tror jeg ikke, jeg ville stå her og prale for højt af de sagsbehandlingstider, der var under VK-regeringen. For hvis man gør det, at man pakker alle de besværlige sager væk og lader være med at kigge på dem, så er det jo ikke så svært at komme frem til en lav sagsbehandlingstid. Men som sagt: Det her er noget af det, som Statsløsekommissionen kigger på, og det bliver selvfølgelig spændende at se, hvad den kommer frem til.

Hvad angår hr. Jan E. Jørgensens andet spørgsmål, mener jeg, at det her med de 7 måneder er realistisk på nuværende tidspunkt. Måske bliver der mulighed for at få en endnu kortere sagsbehandlingstid, men det skal være sådan, at ligebehandlingsprincippet fastholdes, altså at man behandler sagerne, i takt med at de kommer ind, og arbejder aktivt på, at sagerne bliver fuldt oplyst, frem for bare at afvise dem, hvis ikke de lever op til alle formelle krav til at starte med. Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre på et senere tidspunkt – altså at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere, samtidig med at man lever op til de her kvalitetskrav – så vil vi meget gerne gøre det.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen jeg hørte egentlig ikke, at jeg fik svar på mit spørgsmål. Altså, hvordan er det lykkedes justitsministeren at få overbevist Enhedslisten om, at man simpelt hen ikke kan behandle de her sager hurtigere end 7 måneder? Lad os glemme alt om, hvad sagsbehandlingstiderne har været før – men 7 måneder. Har man virkelig været så langt væk fra den virkelige verden, at man kan bilde nogen ind, at man ikke kan behandle disse ansøgninger hurtigere end på 7 måneder? Det er ikke raketvidenskab. Mange af disse ansøgninger kan klares på en eftermiddag, fordi ansøgeren fuldstændig lever op til samtlige krav uden problemer. 7 måneder, Mulle, havde jeg nær sagt. Det er vist et citat fra en film.

Tak. Ordføreren.

Ja, fra en film, der hedder Zappa. Jeg tror ikke rigtig, at citatet passer ind i den her sammenhæng. Jeg har selv lige brugt det i en anden forbindelse.

Der tales om 7 måneder. Jeg tror på, at en ordentlig kvalitet i sagsbehandlingen vil sige, at man i modsætning til under VK-regeringen rent faktisk sikrer et ligebehandlingsprincip, det vil sige behandler sagerne i den rækkefølge, de kommer ind i, frem for at frasortere de sager, der ser komplicerede ud. Hvis det samtidig ønskes, at sagerne skal være fuldt oplyst, men ikke er det, når de kommer ind – det vil sige ikke lever op til alle formelle krav – jamen så kontakter man ansøgeren og arbejder på at få sagen fuldt oplyst.

Hvis man vil have den kvalitet i sagsbehandlingen, tror jeg ikke, at det på nuværende tidspunkt er realistisk at få en kortere sagsbehandlingstid, ikke mindst fordi der ligger 6.000 sager i Indfødsretskontoret på nuværende tidspunkt. Men det er klart, at sagsbehandlingstidens længde selvfølgelig afhænger af, hvilke krav man stiller til kvaliteten. Og hvis man er ligeglad med kvaliteten, kan man selvfølgelig få en ufattelig kort sagsbehandlingstid.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, kort bemærkning. Værsgo.

Jeg synes ærlig talt, det er lidt frækt. Det er jo ikke mere end et par dage siden, at Enhedslistens ordfører var perlevenner med Venstre og talte om at lave et fælles forslag til vedtagelse med Venstre osv. Jeg ved godt, og det anførte jeg også over for Venstre, at det udelukkende var taktik, forhandlingstaktik i forhold til regeringen, og det er så o.k. Men så synes jeg, at det er lidt frækt, at man så overdænger Venstre og Konservative med skældsord. Det må Enhedslisten godt i forhold til os, for vi opfatter det som et adelsmærke, men jeg synes bare, det er mærkeligt.

Ordføreren.

Jeg har simpelt hen haft så svært ved at forstå hr. Christian Langballes ærinde i Folketingssalen i dag, for på den ene side har hr. Christian Langballe været med til at stille en forespørgsel, som handler om, at sagsbehandlingstiderne er for lange, og på den anden side var hr. Christian Langballes kritik af fru Zenia Stampe, at han mente, at fru Zenia Stampe havde så useriøs en tilgang til statsborgerskab, at fru Zenia Stampe var villig til at acceptere alt for korte sagsbehandlingstider. Jeg må sige, at det ikke er lykkedes mig at forstå, med hvilket formål hr. Christian Langballe er gået i Folketingssalen i dag. Er formålet at påpege, at det er et problem, at der er for lange sagsbehandlingstider, eller er formålet at påpege, at det er et problem, at der er for korte sagsbehandlingstider? Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, som står undrende tilbage.

Hr. Christian Langballe.

Nu var årsagen til, at vi gik med til at rejse den her forespørgselsdebat, at vi gerne vil se på nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, hvilket selvfølgelig ikke skulle gå ud over sagsbehandlingen. Det er klart. Men det eneste, jeg bare noterer mig lige i øjeblikket, er, at ordføreren, som for et par dage siden var perlevenner med Venstre, nu står og overdænger dem med skældsord, fordi de ikke gør nok for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det synes jeg bare er interessant. Kan man ikke stå ved, at man da i hvert fald for nogle dage siden var fuldstændig perlevenner med Venstre og De Konservative?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle skældsord, hr. Langballe taler om. Det er jo sådan, at man bliver irettesat fra formandens side, hvis man benytter skældsord i Folketingssalen.

Som sagt, jeg har meget svært ved at forstå Dansk Folkeparti og hr. Christian Langballes ærinde i Folketingssalen i dag. De indlæg, der kommer fra hr. Christian Langballe, er meget selvmodsigende. På den ene side kritiserer man regeringen for at have for lange sagsbehandlingstider. Det har man været med til at rejse en forespørgselsdebat om. På den anden side vælger man at prioritere sin taletid sådan, at man kritiserer fru Zenia Stampe for, at hun skulle ønske for korte sagsbehandlingstider. Som sagt er det ikke helt let at finde logikken i hr. Christian Langballes indlæg i dag.

Tak til ordføreren. Så er det næste ordfører, som er fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg har fundet ud af, jo længere tid folk taler i denne sal, jo mere skærpet opmærksom bør man være, for så er der som regel et eller andet galt. Det må jeg så også kunne konstatere i forhold til justitsministerens tale. I hvert fald har min opmærksomhed ikke været tilstrækkelig, hvis jeg skulle have opfattet undervejs i løbet af den lange tale, at der altså var tale om et gennemsnit. Det fandt vi først ud af, da hr. Tom Behnke stillede sit spørgsmål.

Vi har ikke været en del af den forrige regering. Vi er heller ikke en del af den nye regering, og derfor vil jeg nøjes med at konstatere, at en sagsbehandlingstid på 12-14 måneder simpelt hen er for lang tid, uanset hvor man er henne i det offentlige system. Det må som minimum være rimeligt, at vi får nedbragt de her sagsbehandlingstider, så de ligger på linje med sagsbehandlingstiderne for familiesammenføring.

Det er sådan der, hvor jeg kommer fra, nemlig erhvervslivet, at hvis man har en sagspukkel eller en opgavepukkel, tilfører man de ressourcer, der skal til for at få den afviklet, og finder ud af, hvad det permanente ressourceforbrug skal være, for at man kan ligge på et rimeligt niveau. Sådan foregår det altså ikke her. Nu tilfører man ganske vist nogle flere ressourcer, men med det, der er blevet nævnt her i salen i dag, må jeg sige, at jeg har utrolig svært ved at se, hvordan man skal kunne opnå bare det uambitiøse mål, som regeringen og Enhedslisten har sat sig med udgangen af 2014.

Vi ved, at der ligger 6.000 sager og venter i Indfødsretskontoret. Vi ved, at regeringen og Enhedslisten i går har indgået en aftale, som svækker kravene til at opnå statsborgerskab. Det vil sige, at vi kan forvente en ny stor bølge af ansøgninger, som kommer fra de mennesker, der tidligere har modtaget afslag, men som nu lever op til kravene i den nye aftale.

Endelig ved vi, at der ligger en i øvrigt fornuftig aftale om, at det nu skal være muligt at få dobbelt statsborgerskab. Det vil sige, at vi også må kunne forvente, at der kommer mange, mange ansøgningerne om at få dobbelt statsborgerskab. Alt det skal Indfødsretskontoret nu tage sig af med ikke ret mange flere tilførte ressourcer for at opnå det uambitiøse mål på den lange bane, nemlig ved udgangen af 2014.

Jeg synes simpelt hen ikke, det er godt nok, og jeg håber derfor på noget andet, og det er selvfølgelig et naivt håb, for det kommer ikke til at ske, men af de tre forslag til vedtagelse, der ligger, er der for mig ingen tvivl om, at det, som er fremsat af V, K og Liberal Alliance, er det eneste fornuftige, og det burde være åbenbart for enhver.

Tak til fru Mette Bock. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Forespørgselsdebatten her i dag kunne godt have handlet om, hvilke krav vi stiller til dem, der søger dansk statsborgerskab, men det gør den jo ikke, heller ikke selv om der så sent som i går blev indgået en ny aftale mellem regeringen og Enhedslisten; det er til gengæld en forespørgselsdebat, der drejer sig om sagsbehandlingstiderne, uanset hvilke krav det er, vi stiller. Der kan vi jo altså se, at sagsbehandlingstiderne vokser og vokser – puklerne bliver større og større – og det må vi naturligvis reagere over for, og derfor denne forespørgsel. Det er jo så trods alt glædeligt – eller delvis glædeligt – at regeringen og Enhedslisten har lavet en aftale netop i går; det kommer jo meget belejligt lige forud for en forespørgselsdebat i Folketingssalen. For det kan nogle gange også have den effekt, at der kommer lidt fart over sagerne i ministeriet, og det er jo glimrende, for så er man ligesom nået et stykke af vejen, og det vil jeg trods alt gerne anerkende at man er med den aftale, der er indgået med Enhedslisten.

Men når det så er sagt, er jeg også nødt til at understrege, at det jo slet ikke er ambitiøst nok, og lige præcis udtrykket med, at det er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder, gør jo, at der er rigtig meget elastik. Vi ved jo, at rigtig mange af de ansøgere, der sender deres ansøgning ind, har vedlagt al den dokumentation, der skal til, og at de lever op til kravene, og at deres sager så kan ekspederes meget, meget hurtigt. Og det betyder så omvendt, at hvis man skal nå det inden for rammerne af dette gennemsnit, vil der være andre sager, som vil kunne ligge endog meget, meget længe, og det er ikke tilfredsstillende.

Vi støtter selvsagt det forslag til vedtagelse, som vi selv har fremsat sammen med Venstre og Liberal Alliance. Og så kunne jeg godt tænke mig at give ministeren et lille råd, så man måske kunne prøve at løse nogle af de her problemer sådan lidt forebyggende, nemlig at man sørgede for, at vejledningen på ministeriets hjemmeside til dem, der søger dansk statsborgerskab, måske var noget mere klar og entydig med hensyn til, hvad det helt præcis er for krav, de skal leve op til, så ansøgerne ved det, og så man i ministeriet ikke igen og igen får ansøgninger ind, der mangler dokumentation, og hvor ansøgeren ikke lever op til de krav, der bliver stillet. For det tager jo trods alt tid, inden man får læst ned i sagen og finder ud af, at der mangler noget, eller at der er noget, ansøgeren ikke har levet op til, og så skal sagen sendes tilbage til borgeren med besked om, at vedkommende skal prøve igen, når vedkommende lever op til alle kravene. Så jeg tror, man kunne hjælpe sig selv, hvis man sørgede for, at det, om jeg så må sige, var skåret ud i pap, hvad det er for nogle præcise krav, de skal leve op til, og hvad det er for en dokumentation, der skal vedlægges.

Så tror jeg på, at man allerede derved kunne sørge for, at sagsbehandlingstiden blev nedbragt. Men det er jo så bare en lille idé, som jeg helt kvit og frit giver til ministeren.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren, værsgo.

Tak for det, og tak for debatten. Jeg er glad for at kunne konstatere, at samtlige trods alt er tilfredse med, at regeringen har lavet en aftale med Enhedslisten om, at der nu for det første bliver sat servicemål, ambitiøse servicemål, og for det andet, at der sker en omprioritering af ressourcerne til området, og for det tredje, at spørgsmålet om sagspukler, ventearkiv, og hvad man ellers kan finde på af ord og begreber i den her sammenhæng, er ting, der nu bliver taget fat på.

Jeg håber ikke, at folk, der ellers i øvrigt er aktive her i salen og ellers i øvrigt har beskæftiget sig med sagsbehandling i den offentlige sektor, når man udmåler servicemål, betragter sagsbehandlingstiderne som gennemsnitlige. Det virker mildest talt noget overraskende, at det sådan ligesom skulle være et absolut mål. Jeg har i hvert fald deltaget i flere debatter også med andre her i salen i dag, hvor jeg kan sige, at spørgsmålet om gennemsnitlig sagsbehandlingstid bestemt ikke er noget nyt.

Så kan man jo altid stå heroppe, efter at man i mange år måske har manglet interesse for området, og udstikke nye krav, nye mål, men hvad hjælper det, når de mål, man så står bag, jo grundlæggende er urealistiske? Det er derfor, regeringen selvfølgelig er glad for den aftale, der er lavet med Enhedslisten. Nu kommer der styr på sagerne. Der bliver lavet et servicemål, som vil komme til at fremgå af reglerne. Der bliver lavet vejledninger. Der er blevet lavet en ny aftale om indfødsret, og det har ikke noget med den her forespørgsel at gøre. Men samlet set betyder det altså, at der nu kommer styr på sagerne. Så jeg ved ikke rigtig, om jeg skal tolke interessen for, hvad man selv mener er meget ambitiøse mål for sagsbehandlingen, som en eller anden form for dårlig samvittighed over, at man skulle have været mere opmærksom på det før – også under den tidligere regering – men det må man jo selv stå til ansvar for.

Regeringen er tilfreds med den aftale, der er lavet, og vi håber som sagt, at vi når målet. Det er et ambitiøst mål, al den stund at de her sager jo ofte også er ganske komplicerede. Det er rigtigt, at der kan være mange lette sager, men det er ofte også ganske komplicerede sager, man har med at gøre. Der skal indhentes mange oplysninger; der er folk, der skal høres; der skal indhentes nye erklæringer; det skal sikres, at kvaliteten i sagsbehandlingen har det høje niveau, som den selvfølgelig skal have, fordi behandlingen af de her sager jo er afgørende for dem, som det handler om. Med det mål er regeringen selvfølgelig meget tilfreds med den aftale på området om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med udgangen af 2014 på 7 måneder.

Tak til ministeren. Det ser ikke ud til, at der er nogen spørgsmål. Jo, der kom lige en anmodning om et fra hr. Jan E. Jørgensen. Jeg må bede ministeren om at blive stående på talerstolen, og så må jeg bede om, at man husker at trykke sig ind, når man har spørgsmål – også hvis man har spørgsmål nummer to, tak.

Jeg vil gerne spørge justitsministeren, om man har regnet på, hvor mange nye ansøgere der vil komme, i forbindelse med at man har slækket på kravene for at opnå statsborgerskab, og om det er indregnet i den forventede gennemsnitlige sagsbehandlingstid, der vil være fremover.

Ministeren.

Der ligger selvfølgelig et skøn. Alt andet ville være uansvarligt.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Men vil ministeren så ikke være så venlig at delagtiggøre Folketinget i, hvad skønnet er? Hvor mange ekstra regner man med at der kommer?

Tak. Justitsministeren.

Der ligger dels et samlet skøn over, hvad konsekvenserne vil være af, at man griber sagerne an på en anden måde – at man har et ligebehandlingsprincip, at sagerne skal behandles så at sige i den rækkefølge, de kommer ind, og at vi vil sikre en høj kvalitet i behandlingen af ansøgningerne – dels et skøn over, hvor mange sager der vil være tale om i forhold til den aftale, der er blevet lavet. Det giver sig selv.

Tak. Så er det fru Mette Bock, Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne have oplyst, hvad skønnet er.

Justitsministeren.

Det er man velkommen til at stille et spørgsmål om. Jeg har ikke det præcise tal med her, men der ligger selvfølgelig en samlet vurdering af det som forudsætning for, at vi kan lave den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med udgangen af 2014, som vi har her.

Tak. Nu tror jeg ikke, der er flere spørgsmål, og så siger vi tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som før nævnt først finde sted tirsdag den 28. maj, 2013.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)