Det næste punkt på dagsordenen er:

23) Forespørgsel nr. F 36:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om den eskalerende bandekonflikt, hvordan vil regeringen sikre, at banderne bliver revet op med rod, og har myndighederne tilstrækkelige ressourcer og redskaber til arbejdet?

Af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF) og Dennis Flydtkjær (DF).

(Anmeldelse 20.03.2013. Fremme 02.04.2013).

Jeg gør her opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 14. maj 2013.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, til begrundelse af forespørgslen.

I Dansk Folkeparti har vi rejst debatten om bandekonflikten, herunder hvad vi kan gøre for at bremse den, fordi vi synes, det er nødvendigt, at Folketinget reelt forholder sig til, hvad der skabes af utryghed og urimelige forhold for vores borgere – specielt de steder, hvor bandekrigen har fyldt meget og stadig væk fylder meget i gadebilledet.

Det er jo en kendt sag, at specielt det storkøbenhavnske område og området på Vestegnen igennem måneder med jævne mellemrum har været plaget af skyderier og af politisirener, når banderne har taget uskyldige borgere og hele bydele som gidsler i deres kyniske magtspil.

De fleste danskere er på den baggrund blevet bekendt med, at der er noget, der hedder Værebrobanden, at der er noget, der hedder Loyal to Familia, og at der er noget, der hedder Brothers – ja, you name it, siger mange vel efterhånden om alle de forskellige grupperinger, der findes. Derudover har vi jo i forvejen de gammelkendte rockergrupper Hells Angels og Bandidos.

Det er jo ikke mindst eksplosionen i indvandrerbandernes antal og omfang, der synes at være drivkraften i den verserende bandekrig, hvor især banderne på Nørrebro synes at ligge i en åben krig med det, der kaldes Værebrobanden. Og konsekvenserne er jo tydelige og voldsomme. Alene i år er flere blevet dræbt af skud. En er blevet dræbt med kniv, mange er blevet såret, og endnu flere mennesker lever i konstant utryghed eller sågar frygt for bandernes hærgen.

Her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på mange børn, mange unge, som trynes af banderne i det gademiljø, hvor de nu færdes. Men jeg tænker også på ældre medborgere, svage medborgere, butiksejere og hvem som helst, der tilfældigvis måtte nærme sig de steder, hvor banderne hærger. Hele bydele er faktisk i bandernes vold, hvilket ikke bare er noget, vi siger i Dansk Folkeparti. Nej, sågar en SF-borgmester ved navn Ninna Thomsen, der bor på Nørrebro i København, siger det samme.

Så det, der er situationen, er, at bandekrigen er blusset op, og at specielt indvandrerbanderne fylder mere. Og det, vi er interesseret i i forbindelse med den debat, vi har i Folketinget i dag, er at høre: Hvad har regeringen egentlig tænkt sig at gøre ved det?

Tak til forespørgeren. Så er det justitsministeren for besvarelse af forespørgslen.

Tak for det, formand. Og det er jo en belejlig overgang til at sige, igen, at vi jo ved flere lejligheder i løbet af de seneste måneder har drøftet indsatsen over for bandekonflikten både her i salen, i Folketingets Retsudvalg, og vi har tillige i forbindelse med debatprogrammer på tv diskuteret det. Men det afspejler jo desværre, hvor uhyrlig og også hvor vanvittig bandernes voldelige adfærd har været. Både for regeringen og selvsagt også for mig selv som justitsminister har bekæmpelsen af rocker- og bandegrupperingernes afstumpede kriminalitet haft en absolut topprioritet allerede fra første dag.

Det har jeg redegjort for ved flere lejligheder, ikke mindst under et nyligt afholdt samråd i Folketingets Retsudvalg om samme emne, hvor også hr. Peter Skaarup var til stede og faktisk havde indkaldt mig til samrådet. På det samråd redegjorde jeg detaljeret for den ekstraordinære indsats, som politiet har ydet og fortsat yder i forbindelse med den aktuelle konflikt, og jeg redegjorde desuden for, hvordan regeringen har sikret, at indsatsen på området har fået et væsentligt løft.

Derfor vil mit indlæg i dag være mindre udførligt end ellers, men jeg vil ridse op, hvad jeg redegjorde for i Retsudvalget om den seneste tids konflikter på rocker-bandemiljø-området og om politiets indsats på området. Dernæst vil jeg redegøre for de initiativer, som regeringen allerede har iværksat på området, og endelig vil jeg slutte med et par generelle bemærkninger om indsatsen mod rocker-bande-kriminaliteten.

Under samrådet for nylig redegjorde jeg for det første for de konflikter, der den seneste tid har udspillet sig mellem bandegrupperinger i det storkøbenhavnske område. Det tog jo sin begyndelse den 11. januar i år, hvor en ung mand blev skuddræbt i Høje Gladsaxe. Siden har der som bekendt været en række voldsomme sammenstød mellem personer med tilknytning til miljøet. De sammenstød har bl.a. fundet sted i Københavns Nordvestkvarter, Kokkedal og Skovlunde, og de omfattede jo altså flere skudepisoder og også skuddrab.

Som ansvarlig justitsminister har jeg selvfølgelig fulgt den aktuelle konfliktsituation i bandemiljøet meget, meget tæt. Mit fokus har først og fremmest været at sikre, at politiet sætter alle kræfter ind på at få fat i de hensynsløse typer, som findes i bandemiljøet, og som bekriger hinanden, og jeg tror også, at det er klart for enhver, at politiet den seneste tid har ydet og fortsat yder en ekstraordinær indsats for at normalisere situationen og skabe tryghed for de borgere, der bor og færdes i de berørte områder.

Som jeg også for nylig redegjorde for i samrådet, har den optrappede politiindsats således bl.a. omfattet en skærpet patruljering, øget synlig polititilstedeværelse i områderne, målrettet brug af visitationszoner og også de såkaldte zoneforbud. Hertil kommer en massiv efterforskningsmæssig indsats, som har ført til, at de involverede politikredse sammen med den særlige Task Force Øst, som den hedder, og Rigspolitiet, har gennemført flere store, koordinerede aktioner mod bandemiljøet. Og så man tv her i sidste uge, så man resultatet af det: Den seneste aktion fandt som bekendt altså sted her i sidste uge.

Tallene taler også deres tydelige sprog. I årets første kvartal blev der således varetægtsfængslet 112 personer med relation til rocker-bande-miljøet, lige som der blev rejst 644 sigtelser mod i alt 505 personer. Samtidig blev der foretaget langt over 2.000 visitationer i de etablerede visitationszoner, og også her blev der beslaglagt et stort antal skydevåben.

Den massive indsats kan mærkes. Det er således Rigspolitiets vurdering, at den skærpede politimæssige tilstedeværelse og også den styrkede efterforskningsmæssige indsats generelt synes at have lagt et øget pres, som påvirker konfliktniveauet. Det skyldes ikke mindst den strategiske indsats for at fængsle så mange af de ledende medlemmer af grupperingerne som muligt.

Der er dog fortsat risiko for, at konflikten blusser op på ny. Det har vi jo desværre også set eksempler på hen over de seneste uger. Derfor fortsætter Rigspolitiet og politikredsene også den målrettede og meget intensive indsats for yderligere at reducere konfliktniveauet.

Men samlet set kan der som sagt ses resultater af den øgede indsats, og det vedvarende pres påvirker situationen i positiv retning, så vi er på rette vej. Det skal vi glæde os over og i øvrigt frem for alt jo selvfølgelig rose politiet for den meget stærke indsats, de har ydet. Der kan ikke være to meninger om, at politiet har ydet og fortsat yder en helt ud over det sædvanlige stor indsats for at komme den seneste tids vold og sammenstød til livs.

Når det er sagt, er der som sagt risiko for, at konflikten kan blusse op på ny. Derfor er det helt afgørende for mig at sikre, at politi og anklagemyndighed og kriminalforsorg også fremover er bedst muligt rustet til at håndtere udfordringen med rocker- og bandegrupperingerne. Det er også derfor, vi fra regeringens side fra dag et har iværksat en hel række af initiativer på området. Først og fremmest har den samlede indsats mod rocker-bande-kriminaliteten fået et væsentligt løft med den brede flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, som regeringen har indgået med et stort antal af partier bredt her i Folketinget, bl.a. spørgerens eget parti. Med den aftale, altså flerårsaftalen, er der som bekendt blevet afsat midler til at fastholde den intensiverede indsats til bekæmpelse af rocker-bande-kriminalitet, der er forankret i det, jeg omtalte før, altså den her Task Force Øst, og der er derudover etableret en ny, fleksibel Task Force Vest, som vi kalder den, der ligger i Horsens, ligesom der er afsat midler til at gennemføre en ny målrettet indsats mod rockere-bande-miljøets rekrutteringsbaser i de særlig udsatte boligområder.

I dagens forespørgsel er der i den forbindelse spurgt til, om myndighederne har de nødvendige ressourcer til at håndtere den aktuelle konflikt i rocker-bande-miljøet. Her vil jeg altså netop fremhæve flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed, hvor bandeindsatsen er prioriteret højere end nogen sinde. Samtidig har aftalen skabt et økonomisk råderum og en fleksibilitet, der gør, at politiet kan håndtere en situation som den, vi har været vidne til her de seneste måneder. Derfor så vi også for nylig et eksempel på, at rigspolitichefen traf en beslutning om at tilføre flere efterforskningsmæssige ressourcer til Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Jeg vil også fremhæve aftalen fra sidste år om kriminalforsorgens økonomi. Med den aftale er der sikret 48 nye pladser til negativt stærke indsatte, det kunne være rocker-bande-medlemmer, i en ny afdeling i statsfængslet i Østjylland, som for tiden er under etablering. Med de her nye 48 pladser sker der et væsentligt løft i mulighederne for at håndtere de sikkerhedsmæssige udfordringer, som rocker-bande-medlemmer giver for vores fængsler i øjeblikket. Men på trods af at aftalen altså indeholder væsentlige tiltag, må jeg desværre konstatere, at spørgeren, altså hr. Peter Skaarup, og Dansk Folkeparti noget besynderligt ikke vil være med til at løfte lige nøjagtig den her indsats på området.

Regeringen har også for nylig fremsat et lovforslag, der bl.a. skal udvide anvendelsesområdet for hemmelige ransagninger. Lovforslaget tager på det her punkt netop sigte på den verserende bandekonflikt, og hvis forslaget bliver vedtaget, vil politiet fremover have langt bedre muligheder for at efterforske og slå ned på den organiserede kriminalitet. Jeg kan også nævne behandlingen af sager om prøveløsladelse, hvor regeringen har taget initiativ til, at de relevante myndigheder fremover vil arbejde endnu tættere sammen for at undgå, at de forkerte, så at sige, bliver prøveløsladt. Det er således af væsentlig betydning, at kriminelle med tilknytning til rocker-bande-miljøet ikke prøveløslades, hvis der er en særlig grund til at frygte, at de på fri fod vil begå ny kriminalitet. Det gælder jo altså særlig i en tid, hvor der er risiko for banderelaterede konflikter. Når man så også inddrager politiets viden, får kriminalforsorgen selvsagt et mere fyldestgørende grundlag for at vurdere, om prøveløsladelsen er utilrådelig.

Når det gælder det lange seje træk mod banderne, har jeg flere gange understreget, at fokus også her er at få brudt bandernes fødekæde, som vi kalder den. Kommunerne gør allerede en meget stor indsats på det her område, men vi skal selvfølgelig hele tiden have fokus på, om vi kan gøre det bedre. Derfor har jeg i den seneste tid sammen med min kollega social- og integrationsministeren holdt møder med en række borgmestre for de her områder, der er direkte berørt af konflikten, samt de pågældende politikredse. Møderne har haft det formål, at vi åbent og også ærligt har kunnet drøfte indsatsen og samarbejdet i forhold til de sårbare unge i særlig udsatte boligområder, hvor vi ved, at banderne forsøger at rekruttere medlemmer.

Samtidig har vi også fra regeringens side ønsket at markere klart over for kommunerne, at vi selvfølgelig står hundrede procent bag dem i deres arbejde på dette område. Processen her er sat i gang med flere møder, og de møder fortsætter. I den forbindelse har jeg også for nylig sammen med min ministerkollega by-, bolig- landdistriktsministeren præsenteret initiativer, som skal bidrage til at øge trygheden i netop de særlig udsatte boligområder. Det vil nu således bl.a. blive lettere for et sammenhængende boligområde, der består af afdelinger fra forskellige boligorganisationer, at afvise en boligsøgende fra hele boligområdet, hvis den pågældende er blevet udsat på grund af en husordensovertrædelse.

Endelig vil jeg fremhæve den såkaldte exitindsats, der som bekendt har til formål at hjælpe de personer, der søger at finde en vej ud af det kriminelle miljø. Også på det område er det selvfølgelig vigtigt, at man hele tiden har øje for, om man kan gøre tingene endnu bedre end i dag.

Derfor har vi taget initiativ til en evaluering af exitindsatsen; derudover har jeg for nylig holdt møde med økonomi- og indenrigsministeren, Kommunernes Landsforening og rigspolitichefen for at drøfte behovet for nye initiativer med henblik på at sikre, at sagerne kan håndteres på den rette måde. På det møde, der blev afholdt, var der enighed om, at navnlig behovet for at se nærmere på samarbejdet mellem kommunerne i de her sager var til stede, og det vil der også blive arbejdet videre med.

Så kan jeg i øvrigt tilføje, at vi også i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen har valgt at styrke exitindsatsen i Kriminalforsorgens eget regi. Man indfører således bl.a. individuelle mentorforløb for indsatte, som ønsker at deltage i et exitprogram og komme væk fra deres gruppering, men det er altså også en ordning, som målrettes personer, der vurderes til at være både motiverede og egnede til det.

Så sammenfattende må man sige, at regeringen har iværksat en hel række tiltag, som har løftet indsatsen over for rocker-bande-miljøet til det højeste niveau nogensinde. Men det er klart, at vi står over for et alvorligt problem, og samarbejdet fortsætter. Den seneste tids begivenheder illustrerer jo også med al tydelighed, hvor vigtig indsatsen er på det her område, og fremadrettet har jeg også bedt mine embedsmænd om sammen med politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen at overveje nye initiativer, bl.a. til at sikre, at alle involverede myndigheder også fremover er bedst muligt rustet til at håndtere udfordringerne med rocker-bande-grupperingerne. Der vil være tale om en meget bred gennemgang, hvor der ikke skal være nogen hellige køer. Jeg har således bedt om, at man bredt ser på politiets efterforskningsredskaber, strafniveauer, afsoningsvilkår og reglerne for udgang og prøveløsladelse for rocker-bande-medlemmer samt politiets redskaber i øvrigt, herunder reglerne om visitationszoner og også reglerne om zoneforbud.

Jeg vil her i dag slutte af med igen at understrege, at regeringens linje har været ganske klar fra allerførste dag. Bekæmpelsen af rocker-bande-kriminaliteten er en absolut topprioritet, og det har selvsagt allerhøjeste prioritet for både politiet og regeringen at få stoppet de seneste tiders voldsomme konflikter og sammenstød i rocker-bande-miljøet.

Som jeg har redegjort for, har politiet således optrappet det i forvejen massive retshåndhævende pres; vi har i regeringen fra start sat handling bag ordene og intentionerne, og som jeg har redegjort for, har regeringen således iværksat en række tiltag, som har sikret, at indsatsen over for banderne nu er løftet markant. Der bliver altså allerede lagt et massivt pres på rocker-bande-miljøet, og det vil regeringen sikre at der også bliver gjort fremover.

Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Nej, det er der alligevel ikke. Han vender tilbage.

Det er der derimod fra ordføreren for Venstre, hr. Karsten Lauritzen, værsgo.

Nå, hr. Peter Skaarup vil gerne først som ordfører for forespørgerne. Det respekterer vi så også. Så bliver det alligevel til, at han får ordet.

Vi siger tak til justitsministeren for redegørelsen for, hvad regeringen vil og ikke vil vedrørende bandebekæmpelse. Vi synes selvfølgelig, at det er positivt, at regeringen forsøger på noget, men jeg må sige, at hvis man hører lidt nærmere efter, hvad det er, justitsministeren siger på regeringens vegne, er det svært at høre, at der er nogle nye initiativer.

Langt hovedparten af det, der fortælles om, er noget, hvor man kigger bagud i stedet for at kigge fremad. Og man kan sige til justitsministeren, at det gode spørgsmål, som der ikke bliver svaret på, er: Det er fint, at der er lavet initiativer, ja, men der er jo i øjeblikket en trusselssituation og en bandekrig, der stadig væk kører, uanset de gode initiativer, og hvad er det så, regeringen vil gøre ved det?

Det kunne jeg jo godt tænke mig at få en dialog med justitsministeren om. Og den håber jeg vi kan nærme os sådan under debatten. Jeg håber også, at justitsministeren vil deltage i en reel meningsudveksling og debat om de her ting.

I Dansk Folkeparti er vi af den meget klare opfattelse, at der skal nye boller på suppen i bekæmpelsen af bandekriminalitet. Vi er af den klare opfattelse, at bandekrigen kun kan stoppes ved at sætte straffene op for at begå organiseret kriminalitet, og det skal vel at mærke ske på et afskrækkende niveau, sådan at alternativet til bandekriminalitet trods alt er mere tillokkende, så vi får sagt til medlemmerne af banderne, til de bandetilknyttede, at det ikke kan betale sig at være med i en bande, tværtimod.

Som udgangspunkt mener vi i Dansk Folkeparti, at al kriminalitet i forening, altså i banderegi, skal straffes markant højere, end tilfældet er i dag. Vi skal væk fra rabatter, man jo får på grund af gammelkendte ordninger, der betyder, at bare man laver tilstrækkelig meget kriminalitet, får man rabat på hver enkelt kriminel handling. Sådan er det jo, som retssystemet er strikket sammen i dag. Og det er spørgsmålet, om det holder over for den her meget organiserede kriminalitet, den her meget forfærdelige, kolde og kyniske kriminalitet, som banderne står for.

Bander og andre foreninger, der virker ved vold, skal efter Dansk Folkepartis opfattelse opløses. Grundlovens § 78 fortæller os, at foreninger, og det vil også sige bander, der virker ved vold eller opfordrer til vold, skal opløses.

For os at se i Dansk Folkeparti opfylder sådanne bander, vi kender i øjeblikket fra skyderier, brug af knive, private vagtværn og lignende, alle betingelser for at blive opløst ved dom og ikke længere kunne fungere i vores samfund.

I det hele taget mener vi, at de i øjeblikket ifølge politiets statistikker kendte 1.647 bandetilknyttede skal føle et kontant pres fra myndighedernes side hele tiden. Det vil derfor være nødvendigt set med Dansk Folkepartis øjne at forstærke den indsats, der i dag ydes hos det offentlige med at gennemgå alle bandemedlemmernes sociale forhold.

Står de reelt til rådighed for arbejdsmarkedet? Skal de på den baggrund, hvis de ikke gør det, ikke have inddraget de offentlige ydelser, som de jo i høj grad modtager, kan vi se på de svar, vi får i Retsudvalget? Betaler de retmæssigt den skat, de nu skal betale? Bor de, hvor de påstår de bor? Og ejer de deres biler retmæssigt, eller er der også fusk på den front?

Mange vil selvfølgelig mene – og der er også repræsentanter for den mening herinde i Folketinget, og de er også tilstede nu, tror jeg – at højere straffe ikke gør det alene. Det er der en flig af sandhed i.

Derfor foreslår vi også i Dansk Folkeparti en væsentlig forbedret bandebekæmpelsesindsats mere generelt. Det skal som sagt inkludere væsentlig højere straffe, udvisning af alle bandemedlemmer, der er udenlandske statsborgere, men også kombineres med en form for amnesti ved god opførsel.

Det skal forstås sådan, at vi inden de væsentlige lovstramninger, som vi satser på at kunne gennemføre efter et valg, hvor den regering, vi har nu, ikke har flertal, skal kunne tilbyde bandemedlemmerne at bevæge sig ind i et fornuftigt exitprogram og på den måde forberede en tilværelse uden for banderne.

Som sagt ønsker vi at fremsætte et forslag til vedtagelse, der er udtryk for nye boller på suppen. Jeg skal derfor på vegne af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager ministerens redegørelse til efterretning og understreger, at indsatsen mod bandekriminalitet skal vægtes højere af hensyn til borgernes tryghed og sikkerhed.

Bandemedlemmer begår mange former for kriminalitet og samfundsnedbrydende aktiviteter, og det er vigtigt, at banderne og deres kriminalitet bekæmpes af politiet og straffes hårdt af domstolene, og at rekruttering til banderne forebygges via en effektiv kriminalpræventiv indsats.

Folketinget opfordrer regeringen til at udvise ikkedanske statsborgere, der laver kriminalitet i banderegi, samt til at få sagerne behandlet hurtigere og til at stramme op, så strafudmålingen foregår efter de politiske ønsker om markante straffe for bandekriminalitet.

Folketinget opfordrer desuden regeringen til at få bandeexitprogrammet til at virke effektivt.

Folketinget opfordrer i lyset af det ændrede kriminalitetsmønster, bandekrigen er udtryk for, regeringen til at genåbne aftalen om politiets økonomi med henblik på at styrke bekæmpelse af bandekriminalitet. Regeringen pålægges på den baggrund at indkalde Folketingets partier til forhandlinger herom.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 64).

Det af hr. Peter Skaarup oplæste forslag til vedtagelse fra flere partier indgår selvfølgelig i de videre forhandlinger.

Så er det hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. Det er jo som sagt en eskalerende bandekonflikt, som Dansk Folkeparti har indkaldt til en forespørgselsdebat om. Den er vi i Venstre glade for at de har indkaldt til, så vi får mulighed for at drøfte det her i Folketingssalen.

For selv om bandekrigen måske er forsvundet fra mediebilledet, er den ikke forsvundet fra virkeligheden. Hvis man kigger lidt på, hvad der er sket alene i maj måned, står det lysende klart. Den 1. maj blev der affyret skud i Værebroparken nordvest for København. Der var heldigvis ikke nogen, der blev ramt. Den 2. maj, altså dagen efter, anholdt politiet to unge mænd i 20'erne med skudsikre veste og radioer på sig. Mændene lavede bandeafpatruljering for banden Værebros Hårde Kerne, VHK. Den 4. maj, altså 2 dage efter, blev der affyret adskillige skud i den københavnske bydel Tingbjerg. Skuddene ramte bl.a. en kiosk, hvor der var mennesker, men gud ske tak og lov blev ingen ramt. Kort efter fandt man bl.a. en udbrændt bil tæt på gerningsstedet. Dagen efter, den 5. maj, altså søndag aften, i søndags, blev en 17-årig dreng skudt og dræbt i bydelen Tingbjerg i København. Spørgsmålet er, om det er banderelateret eller ej. Det får vi sikkert oplyst senere, men folk derude er i hvert fald af den opfattelse. Samme dag, altså i søndags, blev to mænd på 19 og 24 år med en skarpladt pistol anholdt og varetægtsfængslet. Det var også to bandevagter.

I Venstre deler vi ikke justitsministerens vurdering om, at der er grund til optimisme med hensyn til at få løst den eskalerende bandekonflikt. Vi har respekt for Rigspolitiets vurdering, men man har også frihed – og det kan man så opfordre justitsministeren til at gøre – til at foretage en politisk vurdering af en situation. Man må sige, at Venstres opfattelse ikke er, at bandekonflikten forsvinder i morgen. Tværtimod er det vores opfattelse, at vi er vidne til en ændring i kriminalitetsmønsteret, som har været undervejs i et stykke tid og er sprunget ud i fuldt flor her i 2013.

Til dato har der ifølge Rigspolitiets opgørelse været 22 banderelaterede skudepisoder på Sjælland i hele 2012 og 39 til dato i 2013. Altså har vi samlet set på nuværende tidspunkt allerede haft en fordobling. Så skal man lægge det, der er sket i maj, oveni. Heldigvis er det kun tre, der er blevet dræbt, men skyderier, bandedrab, private vagtværn, umotiverede overfald og andet skaber utryghed for den enkelte borger, og det er en utryghed, der kan være dræbende for et retssamfund som det danske. Frygten for bander og bandekrig har ført til en ændret opførsel for ganske almindelige mennesker. Beboere i nogle af de ramte boligområder tør ikke gå ud om natten. Butikker lukker, da kunder ikke tør handle der. Der er sågar eksempler på, at SFO-børn – jeg tror, det er i Køge – må have et privat vagtværn for at kunne gå igennem et boligområde i dagslys.

Altså, skal vi finde os i det i Danmark? Er det det samfund, vi ønsker at leve i? Jeg kan sige, at for Venstres vedkommende er det ikke tilfældet. Vi ved fra Københavns Politi, at omkring vores hovedstad er man tilbageholdende over for at vidne i sager om alvorlig kriminalitet og over for at samarbejde med politiet. Vi ved fra den seneste undersøgelse om udsatte boligområder, at hver anden forbrydelse ikke bliver anmeldt til politiet. Derfor er det klart for Venstre, at vi ser et ændret kriminalitetsmønster, som man ikke kan ignorere. Man må bekæmpe det forebyggelsesmæssigt, efterforskningsmæssigt og også lovgivningsmæssigt.

Jeg vil godt sige, at i Venstre synes vi, at politiet gør en rigtig, rigtig god indsats. Vi har ikke andet end ros til overs for politiets og den menige politimands indsats i bandekonflikten, men vi ønsker ikke som justitsministeren at parkere det her problem hos politiet og henvise til, at politiet må løse det. Det her er et ændret kriminalitetsmønster og en opgave, som politiet ikke kan løse alene.

Jeg synes ikke, at vi som lovgivere kan være bekendt at skubbe ansvaret fra os og over til politiet, om det så er rigspolitichefen eller den menige politimand. Nej, vi må påtage os det politiske ansvar, som det er at sige, at der er behov for lovgivning. Der er ikke behov for små nålestiksoperationer, som justitsministeren lægger op til med forslaget om, at bandemedlemmer, der sidder i fængsel, ikke må lukkes ud, hvis der er risiko for, at de begår kriminalitet igen. Sådan er det allerede i dag. Der er ikke ændret noget i realiteten. Det er justitsministeren, der oversælger den eksisterende lovgivning.

Så er der en række eksempler på, at vi synes, at justitsministeren skulle følge den udtalelse, som alle borgerlige partier i Folketinget står bag, og som hr. Peter Skaarup har præsenteret her fra Folketingets talerstol, og som opfordrer til at indkalde til brede forhandlinger om, hvordan vi i fællesskab løser opgaven med det kriminalitetsmønster, vi står over for, og med den alvorlige kriminalitetstrussel, som gør, at rigtig, rigtig mange danskere og rigtig mange borgere og indbyggere i vores hovedstad er meget, meget bekymrede og ændrer deres adfærd.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Som det allerede er fremgået, er det rigtigt, at vi igennem den seneste tid har set, hvad de fleste vel er enige om er en helt uacceptabel bandekonflikt, som udvikler sig i særlig det storkøbenhavnske område. Jeg tror heller ikke, der er megen uenighed om, at det skal vi hverken som borgere eller samfund på nogen måde acceptere eller tolerere for den sags skyld. Det er også allerede blevet sagt, at vi skal bakke op om politiet. Politiet har jo været effektivt med ransagninger og razziaer. Det skal vi først og fremmest, fordi noget af det mest effektive værn mod banderne lige præcis er, at det at være en bande skal føre til, at man skal straffes for de ulovligheder, man måtte have begået. Vi skal have et effektivt politi, der afskrækker andre, der måske ellers kunne føle sig tiltrukket af livet i banderne, og det skal ikke give respekt eller være et nemt liv at være uden for samfundet i en bande. Det skal give et liv i fængsel.

Af samme grund er noget af det vigtigste ved forliget om politiet – som en bred gruppe af partier her i Folketinget i øvrigt indgik – også, at der ud over den taskforce, vi allerede har til at tage sig af rocker- og bandekriminalitet, skulle oprettes endnu en taskforce. Det er selvfølgelig for at gøre endnu mere ved rocker- og bandekriminaliteten. Det er også af samme grund, synes jeg, at det er vigtigt, at politiets organisation er blevet indrettet så fleksibelt, at man kan flytte rundt på ressourcer og mandskab, så de kommer derhen, hvor der er størst behov.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at hovedopgaven for dansk politi mindst det seneste halve år i virkeligheden har været den konflikt, der udspringer af rocker- og bandemiljøet. Der skal selvfølgelig også laves en efterforskning, som betyder, at vi ikke alene får arresteret de skyldige, men at der også er grundlag for at få dem dømt ved domstolene.

Aktiviteten er omsiggribende, og i den forbindelse er det værd at nævne den melding, som Politiets Efterretningstjeneste kom med for noget tid siden, om, at der også er nogle fra bandemiljøet, som tager del i konflikter uden for landets grænser, særlig i Syrien. Folk, der på den måde kaster sig ud i fanatisme eller fundamentalisme, hører jo i virkeligheden dybest set ikke hjemme i Danmark. Kan Politiets Efterretningstjeneste og politiet finde grundlag for at sigte dem, skal det selvfølgelig ske.

Ministeren nævnte i sin redegørelse det her med, at der er rejst 644 sigtelser mod 505 personer. Det er udtryk for, at politiet i virkeligheden er i gang med at løse opgaven. Det vil selvsagt med tiden også betyde flere fængslede. Det er en opgave, som fængslerne og Kriminalforsorgen kommer til at stå med i de kommende år. Det er i virkeligheden noget af det, vi også tog sigte på, da vi lavede aftalen om Kriminalforsorgen. Jeg undrer mig i øvrigt lidt over, at de, der har rejst forespørgslen, ikke har kunnet anbefale aftalen til deres folketingsgruppe. I aftalen ligger der bl.a. mentorordninger for indsatte, der vil ud af banderne.

Så må man jo helt generelt sige, hvis vi ser på rocker- og bandekriminaliteten, at det jo desværre ikke er første gang, at vi i det danske samfund rammes af denne type kriminalitet. Vi skal som samfund altid være parat til at se på, hvad vi kan gøre for at komme til at stå så stærkt som muligt over for netop rocker- og bandekriminaliteten. Det udvikler sig jo fra gang til gang. På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager på det kraftigste afstand fra den seneste tids voldelige konfrontationer i rocker- og bandemiljøet. Det er uacceptabelt, skaber utryghed og sætter uskyldige menneskers liv i fare. Derfor skal de ansvarlige stilles til regnskab.

Folketinget noterer sig med tilfredshed, at politiet har forstærket indsatsen mod rocker- og bandemiljøet, og at politiet har ydet og fortsat yder en massiv og ekstraordinær indsats for at skabe tryghed for de borgere, der bor og færdes i de berørte områder.

Folketinget understreger behovet for, at der fastholdes en massiv og koordineret indsats mod rocker- og bandekriminaliteten. Det gælder den politimæssige indsats, arbejdet med at få bandemedlemmerne ud af miljøet og indsatsen for at få brudt bandernes »fødekæde« gennem et effektivt kriminalpræventivt arbejde.

Folketinget understreger derfor, at en sådan indsats kræver et intensivt samarbejde mellem de relevante myndigheder, herunder kommunerne og politiet, folkeskolerne samt civilsamfundet i de berørte lokalområder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 65).

Tak for det. Det af hr. Ole Hækkerup netop oplæste forslag til vedtagelse fra fire partier indgår naturligvis i de videre forhandlinger.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger, først er det hr. Karsten Lauritzen.

Ja tak. Jeg er sådan set enig i meget af det, hr. Ole Hækkerup siger fra Folketingets talerstol, men der er jo ikke, ligesom der heller ikke var det i ministerens tale, sådan mange løsningsforslag; nogle myndigheder skal samarbejde lidt mere. Jo, jo, det kunne man da have en forventning om de gjorde helt af sig selv, altså, det er jo ikke noget, der er behov for vi i Folketinget beder dem om at gøre. Det er simpelt hen i deres egen interesse.

Jeg vil godt høre, om hr. Ole Hækkerup ønsker, at bandemedlemmer skal straffes hårdere, end de bliver i dag, når de bliver taget for bandekriminalitet. Der er jo altså fængslet en masse i øjeblikket som følge af politiets indsats, og det skal de som sagt have ros for, men der er jo nogle partier i Folketinget, der ønsker at straffe bandekriminaliteten hårdere. Deler hr. Ole Hækkerup det synspunkt, og synes hr. Ole Hækkerup, at den nuværende lovgivning er fuldstændig, som den skal være?

Ordføreren.

Jeg synes, at man skal straffe den her type kriminalitet hårdt. Der er tale om grov kriminalitet. Jeg synes selvfølgelig, der skal være en proportionalitetsafvejning, sådan at man, afhængig af hvad det er for en type forbrydelse, man har begået, får straf derefter.

Jeg må også sige, at jeg tror, at det, der er allerallermest effektivt til at gøre noget ved rocker-bande-kriminaliteten, i virkeligheden ligger i det, der for rocker-bande-medlemmerne er risikoen for at blive fanget og for os andre er chancen for at få dem fanget, nemlig at man bliver stillet til regnskab, at man bliver dømt. Altså, jeg tror også, det er det, der giver, at der er flere og flere, der ønsker at komme i exitprogrammerne, og det er i virkeligheden at få afskaffet det, nogen engang troede var en behagelig tilværelse, hvor man kunne nøjes med ½ år eller 1 år, hvert 10. år at skulle i fængsel, fordi man ikke blev taget så tit, så det normale er, at man bliver taget.

Det er derfor, jeg tror, som jeg prøvede på at sige i min ordførertale, at noget af det, der i virkeligheden er allermest effektivt, er, at politiet, når de har været ude at lave ransagninger, har hele det efterforskningsarbejde, der ligger i det, så man har et grundlag for at få folk dømt. Altså, ét er at få taget dem ud her og nu i situationen, noget andet er også at have skaffet sig bevismaterialet for at kunne dømme dem.

Jeg tror, at det er den indsats, som i virkeligheden er det, der kommer til at virke mest afskrækkende og i virkeligheden dermed også kommer til at være mest effektivt i forhold til fødekæden ind i banderne.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jo tak. Det var jo svar på en lang række andre ting end det, der blev spurgt om, og jeg vil godt sige til den socialdemokratiske ordfører, at i Venstre betragter vi det ikke som et enten-eller, men som et både-og. Man kan godt styrke den efterforskningsmæssige del, samtidig med at man burer folk inde i længere tid.

Der er et af problemerne, jeg sådan set godt vil have hr. Ole Hækkerup til at forholde sig til, fordi hr. Ole Hækkerup tidligere har sagt, at han personligt godt kunne se, at man kunne straffe nogle bandemedlemmer hårdere, end man gjorde i dag. Så jeg vil godt høre hr. Ole Hækkerup, om han ikke erkender, at der er et problem med, at nogle bandemedlemmer ikke er bange for at komme i fængsel, fordi de får nogle overskuelige fængselsstraffe; fordi de har masser af andre bandemedlemmer inde i fængslet; fordi det, hvis man skal tro på, hvad bl.a Fængselsforbundet siger, er de banderelaterede indsatte, der styrer nogle af fængslerne på trods af den aftale, som hr. Ole Hækkerup og justitsministeren har lavet om Kriminalforsorgens økonomi.

Ordføreren.

Jo, men hvis man skal gøre noget yderligere for at styrke det med efterforskningen, så kunne jeg jo opfordre hr. Karsten Lauritzen og hr. Karsten Lauritzens parti til at støtte det lovforslag, vi har været fremme med om eksempelvis at kunne udvide brugen af hemmelige ransagninger, så det ikke kun gælder sager, hvor det handler om terrorisme.

Den anden del af det, altså det der med bandemedlemmer, som ikke er bange for at komme i fængsel, tror jeg er rigtigt. Jeg tror desværre, vi ser nogle komme igennem vores fængselssystem og komme igennem kriminalforsorgen, som har nogle succeskriterier og en livsopfattelse, som ligger meget, meget langt fra, hvad vi forestiller os. Jeg tror sådan set også, at man nogle gange kan forestille sig, at nogle af dem, der deltager i exitprogrammerne, i virkeligheden ikke gør det ud af en reel interesse, men gør det for at rykke sig, så der bliver bedre plads på den afdeling, hvor de sidder.

Men at komme alle disse problemer til livs forudsætter en langsigtet løsningsmodel for kriminalforsorgen, det forudsætter, at man får oprettet flere lukkede fængselspladser, det forudsætter, at man har et system, der ikke er under så voldsomt et pres, som det er øjeblikket, og det er jo lige præcis det, vi med aftalen om kriminalforsorgen prøvede at få taget fat på. Der er det jo så, jeg beklager, at i hvert fald nogle af de partier, der har rejst den her forespørgsel, ikke var med i den aftale. Jeg er så glad for de af partierne, der har rejst forespørgslen, og som er med i den aftale.

Hr. Peter Skaarup, kort bemærkning.

Tak for det. Jeg er optaget af, at regeringen får gjort noget i forhold til de ikkedanske statsborgere, der er tilknyttet banderne. Vi ser jo en krig i øjeblikket, som typisk foregår mellem indvandrerbander, som kriges om de kriminelle markeder. Og en pænt stor del af medlemmerne af de indvandrerbander, vi ser på gaderne i øjeblikket, er jo ikke danske statsborgere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Ole Hækkerup på vegne af Socialdemokraterne, hvad Socialdemokraterne mener der vil blive gjort, og hvad Socialdemokraterne sørger for der bliver gjort for at udvise de ikkedanske statsborgere, der egentlig bare bruger Danmark som en slagmark til at udvikle deres kriminelle aktiviteter på med de klare ofre, vi ser: borgerne, der er utrygge; borgmestre, der mener, at deres bydel er taget fra dem osv. osv.

Så hvad vil regeringen gøre for at udvise de 235 mennesker tilknyttet banderne, som ikke er danske statsborgere?

Ordføreren.

Jeg har helt grundlæggende den holdning, at når det gælder udvisning af udenlandske statsborgere, der har begået kriminalitet i Danmark, skal alle muligheder bruges. Det er også min oplevelse, hvis jeg spørger min kære partifælle justitsministeren, at det gør man. Og jeg tror simpelt hen, det er godt, og det er positivt, hvis vi kan få udvist alle, der kommer her til landet for at begå kriminalitet, så hurtigt og effektivt som muligt.

Så ved jeg godt, at vi har en begrænsning – og den kender hr. Peter Skaarup sikkert godt – som ligger i den europæiske menneskerettighedskonvention osv., men alle, vi kan få udvist, skal vi få udvist. Det er simpelt hen min grundlæggende politiske holdning, og det er også min oplevelse, at det er det, domstolene forsøger i dag. Altså, når vi har de her tilfælde af grov kriminalitet, er vi jo ikke inde i trappestigemodeller osv.; så er det jo direkte at undersøge muligheden for at foretage udvisning.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Ole Hækkerup, hvilket hensyn vi skal tage mest vare på: Er det hensynet til borgernes situation, altså den utryghed det skaber, at vi har kriminelle grupperinger rendende rundt i gaderne og skyde – er det hensynet til de ofre og borgere, der oplever det, vi skal vægte tungest? – eller er det hensynet til nogle familiemæssige forhold hos bandemedlemmerne? Hvor mener hr. Ole Hækkerup vi skal lægge vægten?

Set med Dansk Folkepartis øjne er der ingen som helst tvivl om, at vi i Folketinget først og fremmest skal varetage den lovlydige del af befolkningens tarv og jo slet ikke varetage tarven for nogle, der ikke engang er danske statsborgere, i forhold til at de begår omfattende voldskriminalitet som en del af et organiseret netværk.

Så jeg kunne godt tænke mig – og det er det, jeg vil spørge hr. Ole Hækkerup om – at spørge, om man kunne forestille sig, at Socialdemokraterne ville ændre signaler og faktisk tage hensyn til de lovlydige borgeres tarv i stedet for til de kriminelles.

Ordføreren.

Hvis jeg på nogen måde undervejs i min ordførertale har sagt noget som helst, der antydningsvis kunne lyde, som om at jeg foretrak at varetage de kriminelles tarv frem for de almindelige borgeres tarv, må det bero på en misforståelse. Alle ikkedanske statsborgere, som begår kriminalitet, skal vi, så vidt som det overhovedet kan lade sig gøre, få udvist. Det skal vi af en lang række gode grunde: for det første, fordi folk skal stilles til ansvar for de handlinger, de selv har lavet; for det andet, fordi det fører til færre problemer her i landet; for det tredje, fordi det gør det lettere for nogle af de ikkedanske statsborgere, der er her, og som opfører sig ordentligt. Der er et væld af gode argumenter for at sørge for, at folk bliver udvist, og de muligheder skal bruges. Det er også min oplevelse, at man bruger de muligheder i dag, og det synes jeg er rigtigt, og det synes jeg er vigtigt.

Så sagde hr. Peter Skaarup det med at ændre signaler. Jeg mener jo, at når vi udvider politiets efterforskningsmuligheder, skulle det jo også gerne føre til, at der var et større grundlag og flere forhold at sigte folk for, og det ville dermed også betyde, at de ville blive dømt for flere forhold. Det er vel kun rimeligt, at man, hvis man har begået noget kriminelt, skal dømmes for alle de ulovlige forhold, man har begået. I den forbindelse synes jeg det er vigtigt at give politiet nogle af de nye efterforskningsmuligheder. Der er jeg jo glad for, at Dansk Folkeparti i modsætning til Venstre er med på det, vi har i gang med at udvide brugen af de hemmelige ransagninger f.eks., for det vil lige præcis betyde, at vi kan dømme folk for flere forhold, og så får de en længere straf. Den del af forespørgerens partis synspunkt er jeg jo glad for; det er så lidt anderledes med nogle af de andre, der er med i det forslag til vedtagelse, som bl.a. hr. Peter Skaarup er med i.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

For mig som konservativ er det vigtigt, at vi får gjort op med den her flokmentalitet. Det er det, at de, når de er sammen, opildner til kriminalitet og til at angribe hinanden osv., og derfor har jeg jo flere gange foreslået, at man skulle give domstolene mulighed for, at domstolene, når bandemedlemmer bliver dømt for kriminalitet, så derudover kan idømme dem et tilhold, således at de 2 år efter udstået straf ikke må ses sammen med de bandemedlemmer, de ellers render rundt sammen med og får dårlige ideer sammen med, sådan at man på den måde river bandemedlemmerne ud af miljøet og forbyder dem overhovedet at være der. Da jeg foreslog det, meddelte hr. Ole Hækkerup, at det lød meget interessant, og at det ville man da overveje. Jeg vil høre, hvad overvejelserne er mundet ud i.

Ordføreren.

Jo tak. Ja, det er rigtigt, der er første gang hørte om De Konservatives idé, tænkte jeg: Det kan der være noget om. Jeg skal ikke på forhånd sige, at jeg kan overskue alle juridiske konsekvenser af at gennemføre den, og om der ville være nogle problemer. Det kan vi måske få anledning til at komme dybere ned i i Retsudvalget, men jeg synes, at der var noget musik i ideen med at spørge, hvordan man kan forhindre den adfærd, vi ser.

Det var i virkeligheden også det, jeg sigtede til i min ordførertale, hvor jeg sagde, at vi skulle sørge for hele tiden som samfund at spørge: Hvordan er det, vi ser den her type kriminalitet udvikle sig, og for hver gang det her problem popper op eller viser sig igen, desværre, så spørge, hvilke nye sanktionsmuligheder vi har, når problemet viser sig igen. Og der synes jeg i virkeligheden, hvis jeg kigger på de tre partier, der står bag forslaget til vedtagelse, VKO-partierne, at det er De Konservative, der er kommet med det bedste forsøg på at lave noget politikudvikling, der faktisk kunne løse problemet, og det var det, jeg forsøgte at anerkende.

Hr. Tom Behnke.

Jeg tror ikke, at det juridisk er det store problem, for i dag har vi jo den ordning, at hvis en forsmået ekshustru bliver ved med at chikanere manden, så kan hun få et tilhold om, at hun ikke må opsøge manden. Det kan man give administrativt. Det, vi foreslår her, er, at man gør det ved domstolene, altså bare for at sagerne ikke skal ankes til domstolene, og de så tager tid igen, men at det er ved domstolene, at man afgør de her ting, hvis en forsmået ekshustru chikanerer eksmanden, eller hvis bandemedlemmer render rundt og prøver på at slå hinanden ihjel og skyder i gaderne. Så hvis man kan i den ene situation, kan man vel også i den anden. Så det kan ikke være det juridiske argument, der er. Det må være, fordi man endnu ikke er helt klar til at gribe den bold, vi har spillet, og sige: Det er da den vej, vi skal gå.

Derfor vil jeg høre hr. Ole Hækkerup, om man fortsat vil overveje det her, og ikke bare overveje det, men rent faktisk gøre noget ved De Konservatives forslag, fordi det vil helt konkret komme til at give og gøre en forskel.

Ordføreren.

Jeg lytter altid meget til gode ideer fra De Konservative, bl.a. fordi Det Konservative Folkeparti jo er med i aftalen både om politiets og anklagemyndighedens økonomi og også aftalen om kriminalforsorgen. Så jeg tænker, at her er der jo noget konstruktivt arbejde at komme efter jævnfør det gamle slogan om de borgerlige stemmer, der arbejder. Det er i hvert fald ikke på det her punkt, at de strejker.

Så over til det konkrete: Ja, jeg vil gerne rigtig positivt overveje det her. Hvorvidt der ligger noget i, om det er domstolene eller ej, vil jeg gerne have boret ud, før jeg giver hr. Tom Behnke et fuldstændig krystalklart svar, men den tankegang, der ligger bag De Konservatives forslag, nemlig at sige, hvordan man kan forhindre en, hvad skal vi kalde det, antisocial adfærd, synes jeg grundlæggende er rigtig. Så derfor vil jeg gerne vente med at skulle skyde noget som helst ned eller melde noget som helst positivt tilsagn, før jeg er fuldstændig sikker på det. Og det kan jo godt være, at det, hvis det undervejs i behandlingen viser sig, at der er noget, som kunne laves på en anden eller mere hensigtsmæssig måde, så også kunne få hr. Tom Behnke til at revidere sin idé. Men det arbejde vil jeg gerne gå fuldtonet og positivt ind i.

Hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg tror, at det er ganske ubestridt, at bandekonflikten jo er eskaleret ganske voldsomt. Hr. Karsten Lauritzen redegjorde for antallet af episoder her i indeværende år, der jo nærmest er noget af det dobbelte af, hvad sædvane desværre er.

Vi ved, at politiet kan etablere visitationszoner, men vi må jo altså erkende, at de visitationszoner, som de kriminelle etablerer, jo er langt flere og desværre også nok, vil jeg sige, mere effektive, så et eller andet skal der ske, og jeg er derfor nødt til at afæske ordføreren et direkte udsagn om, hvad det er for konkrete tiltag, som Socialdemokratiet pønser på for at få stoppet den eskalerende konflikt. Jeg synes, at det, jeg har hørt fra både ordføreren og fra ministeren, er noget med, at skattevæsenet også skal til at gøre noget ved det her. Det er noget med, at boligforeningerne også skal til at føre et register og sådan noget, og så må jeg sige til ordføreren, at det er meget godt, men det er altså ikke noget, der virker på bandekonflikten, slet ikke her og nu og næppe heller på længere sigt. Så mit spørgsmål går på: Hvad er de konkrete tiltag, som ordføreren kan pege på?

Ordføreren.

Jeg vil gerne pege på en lang række konkrete tiltag, men jeg er jo i virkeligheden enig med hr. Preben Bang Henriksen, hvis jeg skal begynde med det positive først, i det der med, at der er nogle, der tror, at de skal etablere en zone, hvor de skal være vagtmænd. Det er helt uacceptabelt. Jeg tror, at det var her forleden dag, at politiet faktisk fik fat i to, som havde stillet sig op for at lege vagtmænd, den ene vist oven i købet bevæbnet, men han prøvede at smide pistolen. Det tager jeg i virkeligheden lidt som et udtryk for, at politiet prøver at gøre, hvad de kan, for at komme efter dem, der tror, de skal lege private vagtværn. Det må aldrig blive sådan i Danmark, at vi tillader, at der er nogen som helst, uanset hvilken sygelig begrundelse de finder frem, der tror, at de skal stille sig op og lege vagtværn noget som helst sted i det her land. Det var bare for lige at runde den del af det.

Så i forhold til det der med, hvad det konkrete er, vil jeg sige flere ting. For det første er jeg i virkeligheden ikke helt enig med hr. Preben Bang Henriksen, når han siger noget om skattevæsenet og noget om boligforeningerne, og det ikke virker. Jeg tror, at man i forhold til mange af de grupper, der ligger i rocker-bande-miljøet, må sige, at indsatsen fra skattevæsenets og de sociale myndigheders side, det, som i virkeligheden den gamle VK-regering var fremme med, det, som man populært kaldte Al Capone-metoden, hvor man forsøgte at ramme dem på alt muligt andet, netop deres ejerskab af bil og alt muligt andet, er noget af det mest effektive, vi kan gøre.

Så nævnte jeg i min ordførertale indledningsvis det der med exitprogrammer, det med de hemmelige ransagninger og det med hele politiets hårde prioritering af indsatsen og oprettelse af en ny taskforce.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg må jo så sige, nu hørte jeg jo ikke alt, hvad der blev sagt, men vi var jo i hvert fald i gang med skatteprogrammer og sociale programmer og Al Capone-metoder, og det kan være meget godt, hvis det er en mand, man skal have sat ud af kraft, at man så fokuserer al energien på Al Capone, om jeg så må sige, men i det her tilfælde via det her vil man måske og via en skattesag kunne få en rocker sat ud af drift i 2 måneder eller 3 måneder. Det er jo altså ikke noget, der batter noget i det lange løb, så jeg vil godt have at vide, hvad det er af konkrete tiltag, som Socialdemokratiet har i tankerne for at stoppe den aktuelle konflikt.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen helt uenig med hr. Preben Bang Henriksen i det der med at sætte en mand ud af kraft, tror jeg hr. Preben Bang Henriksen formulerede det som, ikke er effektivt. Jo, jeg tror faktisk lige præcis, at det, der er allerallermest effektivt i forbindelse med de her konflikter i rocker-bande-miljøet, er, at man ved, at der er en stor chance for at blive taget, eller risiko i virkeligheden for dem, der er i miljøet. Det tror jeg virker.

Når man ser på, hvor mange af dem vi har stående på rocker-bande-listen, altså dem, der overhovedet er tilknyttet det her, og hvor mange af dem der er i fængsel, tror jeg, at det er vigtigt for, hvor tillokkende det er at være i miljøet. Altså det der med, om lillebroren eller andre, der hænger ude omkring, vil sige: Det liv vil jeg gerne have, hvor er det sejt, der er flotte biler og meget bling bling, men der følger også med, at jeg ved, at jeg før eller siden bliver taget og jeg bliver buret inde og jeg kommer til at sidde inde i lang tid. Det tror jeg virker afskrækkende. Og derfor er jeg ikke enig i det der med at sætte en mand ud af kraft.

Jo, det tror jeg faktisk virker noget, og derfor tror jeg også, at det virker noget, og det, der primært virker i den forbindelse, er den politiindsats, som sørger for at komme efter folk, og som sørger for, at man har lavet en efterforskning, så man ikke bare tager dem ud her og nu. Symbolsk virker det godt, og man gør en masse, men man har også grundlag for at få dem dømt, så de sidder inde, fordi så kan alle de andre i miljøet se, at det søreme ikke er et let og nemt liv bare at være i det her miljø. Og sådan skal det selvfølgelig heller ikke være.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for ordet, formand. Jeg tror, at vi alle er enige i, at bandekonflikten bør have allerhøjeste prioritet for politiet, og det har den heldigvis også. Det har den også for regeringen, og jeg vil gerne takke justitsministeren for igen, igen, igen at møde op og fortælle om de iværksatte initiativer. For det er naturligvis vigtigt, at vi fastholder et massivt pres mod bandemiljøet. Det skylder vi de mange folk, som lever i områder, hvor der særlig i den senere tid har været skyderier.

Initiativerne er rigtig mange: to særlige taskforce, særlig sikre fængselspladser, et massivt økonomisk løft til den politimæssige indsats, styrket samarbejde med kommunerne for at forhindre entry og forbedre exitmulighederne m.m., som det er blevet glimrende redegjort for bl.a. af den socialdemokratiske ordfører.

Jeg vil gerne takke alle de partier, som står bag disse tiltag. Den seneste tids mange aktioner fra politiet viser jo med al tydelighed, at det både har været rigtigt og nødvendigt, at disse initiativer er blevet taget. Vi bør stå sammen i kampen mod banderne. Det er for vigtigt til at lade partitaktiske hensyn veje tungest. Derfor vil jeg også gerne understrege, at vi løbende vil følge området nøje i samarbejde med de øvrige regeringspartier og resten af Folketinget. Og derfor kan vi bakke op om forslaget til vedtagelse, som blev fremført af hr. Ole Hækkerup for lidt siden. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, det er meget positivt, at Det Radikale Venstres ordfører også mener, der er brug for engagement og ressourcer til at bekæmpe banderne, for de skaber utryghed hos borgerne. Der er ingen tvivl om, at det er en sund og fornuftig holdning til tingene fra Det Radikale Venstres side.

Jeg tror også, at det er vigtigt, at vi har et godt overblik over, hvad der bliver gjort for at forhindre bandernes aktiviteter, og også har et overblik over, hvad det så er for nogle aktiviteter, der foregår. Hvad er det for nogen skudepisoder, og hvad er det for nogen episoder, hvor der bruges kniv, som findes, og hvor foregår de henne? Der kunne jeg godt tænke mig at spørge Det Radikale Venstres ordfører, om Det Radikale Venstre er enig i, at det er et vigtigt grundlag at have for hele debatten om bekæmpelsen af bander, at vi har et totalt overblik over, hvor mange skudepisoder og knivepisoder der har været forårsaget af bander.

Ordføreren.

Nu ved jeg jo ikke, om hr. Peter Skaarup hentyder til noget specifikt – måske kan hr. Peter Skaarup udbygge det – men umiddelbart er jeg da positivt indstillet over for at have en oplyst og velbegrundet debat. Ja.

Hr. Peter Skaarup.

Grunden til, at jeg spørger, er også, at Dansk Folkeparti har den opfattelse – og jeg tror sådan set, at Det Radikale Venstre er enige – at for at kunne have en oplyst debat og for at kunne tage de rigtige initiativer er det også vigtigt at have et totalt overblik over, hvad det egentlig er, der er facts. Altså, hvad er det, der foregår, og hvor er det, at skyderierne foregår? Hvor mange er der tale om i forbindelse med konflikten mellem banderne?

Jeg står her med et svar fra justitsministeren på spørgsmål 716, hvoraf det faktisk fremgår, at der ikke findes et overblik over, hvor mange voldsepisoder med relation til bandekonflikten der har været, fordi man ikke indsamler sådan nogle oplysninger systematisk. Og det kom egentlig lidt bag på mig, for jeg vurderede, at det var nogle oplysninger, som umiddelbart ville være til stede. Vi ved, hvor mange bandetilknyttede der er – det er 1.647, har vi fået at vide i Retsudvalget. Vi ved, hvor mange der ikke er danske statsborgere – det er 235. Men vi kan altså ikke få et totalt overblik over, hvad der er af episoder.

Vil Det Radikale Venstre arbejde for, at vi får sådan et overblik, så vi kan få den reelle faglige og saglige diskussion ud fra det?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg ikke lige præcis har besvarelsen af spørgsmålet i frisk erindring, men jeg vil gerne være med til at kigge på det sammen med hr. Peter Skaarup. Jeg synes sådan set, det er fornuftigt, at man får mange nøgletal frem. Jeg synes faktisk også, at vi får mange frem. Og et andet tal, som hr. Peter Skaarup ikke nævnte, var det tal, der kom frem for nylig. Det blev sagt, at 362 bandemedlemmer sidder i fængsel i øjeblikket – omkring 20 pct. af de registrerede 1.647, som hr. Peter Skaarup nævnte.

Så jeg synes, at vi har mange nøgletal fremme. Jeg vil gerne være med til sammen med hr. Peter Skaarup at kigge på, om vi har brug for endnu flere. Det vil jeg ikke afvise.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare høre hr. Jeppe Mikkelsen, om hr. Jeppe Mikkelsen deler justitsministerens vurdering af, at man er på vej til at løse bandekonflikten, at der er grund til optimisme, eller om Det Radikale Venstres ordfører og Det Radikale Venstre ligesom de borgerlige partier er under det indtryk, at vi desværre ser en ændring i kriminalitetsmønsteret og dermed altså også har nogle andre udfordringer end dem, vi tidligere har haft. Altså, deler hr. Jeppe Mikkelsen justitsministerens vurdering af, at det her er noget, politiet bare kan håndtere? Det er lidt besværligt, det er lidt træls, men det får de styr på, og så er der ikke behov for at gøre noget yderligere ud over måske at justere nogle ting. Eller er hr. Jeppe Mikkelsen af den opfattelse, at der er tale om noget ganske voldsomt og alvorligt, som gør, at vi med rette kan sige, at der er tale om et ændret kriminalitetsmønster, så man også politisk, forebyggelsemæssigt, efterforskningsmæssigt og lovgivningsmæssigt må agere for at imødegå det?

Ordføreren.

Det synes jeg er svært at sige. Jeg tror sådan set, at man skal være noget af en spåmand for at forudse, hvordan det kommer til at gå. Vi så ved den tidligere flerårsaftale for politiet, da VK lavede den, at man jo ikke havde taget højde for en bandekonflikt. Det vil jeg sådan set ikke bebrejde VK-regeringen, for man kunne jo selvfølgelig ikke spå om, at bandekonflikten ville bryde ud i lys lue. Ligeledes ved jeg jo heller ikke, hvordan det vil udvikle sig. Jeg vil sådan set give hr. Karsten Lauritzen ret i, at kriminalitetsmønstrene ændrer sig, ingen tvivl om det, men jeg ser også positivt på, at vi har søsat nogle rigtig gode initiativer, og jeg ser sådan set også positivt på, at vi sammen fremadrettet kan finde nye initiativer, hvis det viser sig, at der er politifagligt belæg for det.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak for det svar. Justitsministeren afviser jo kategorisk, at der er tale om et ændret kriminalitetsmønster. Det skal vi bare overlade til politiet, og så skal vi som lovgivere intet foretage os. Der er jeg da glad for, at den radikale ordfører peger på, hvad der skete under den tidligere regering. Der skete nemlig det, at der var en bandekonflikt. Det var også sådan, at regeringen tog en række lovgivningsmæssige initiativer. Man lavede en bandepakke i 2009, som jo til dels har haft en virkning, men vi må også sige – og det er vi i den borgerlige lejr ikke blege for at indrømme – at det ikke har været nok til at håndtere den bandeudfordring, som vi står over for, og derfor er vi villige til at tage yderligere initiativer.

Hr. Jeppe Mikkelsen siger, at man godt vil gøre noget yderligere, men har man nogen bud på, hvad det så skulle være? Hvad ønsker Det Radikale Venstre at gøre for at imødegå det her ændrede kriminalitetsmønster? Hr. Jeppe Mikkelsen anerkender jo, at der sker noget på det her område, og det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg tror nu altså også, at politiet er enig i, at nogle kriminalitetmønstre er ændret osv. Det tror jeg nu nok, men lad det ikke blive en kamp på ord om det. Det er selvfølgelig svært, når der skydes i gaderne osv., men jeg synes en gang imellem, at man glemmer, hvor meget der faktisk er sat gang i under den nuværende regering. Der er et massivt løft af den økonomiske ramme, som politiet har til at bekæmpe banderne med. Der er en hel masse gode tiltag, herunder boligsociale tiltag. Vi samarbejder med kommunerne osv., vi løfter løbende opgaven, og vi overvejer løbende, hvilke initiativer der skal tages. Men jeg tror ikke, at jeg vil stå her på Folketingets talerstol og offentliggøre nye tiltag, hvis det er det, hr. Karsten Lauritzen spørger til. Det vil jeg lade justitsministeren om til et pressemøde ovre i Justitsministeriet, hvis det er.

Tak til ordføreren. Fru Mette Boye som SF's ordfører.

Tak for det. Jeg er her i dag på vegne af fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF's retspolitiske ordfører. Jeg tror, at alle her i salen kan blive enige om at tage kraftig afstand fra den seneste tids voldelige konfrontationer, som finder sted i bande-rocker-miljøet. Det skaber utryghed, og det skaber frygt i uskyldige menneskers hverdag, og det er ikke acceptabelt.

Vores mål er at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i Danmark, og vi skal især have fokus på de udsatte områder og øge både den hårde og den bløde indsats i de områder, der har et særligt behov. Det kræver, at vi kigger dybt i værktøjskassen for at finde de rigtige redskaber, og jeg må sige, at jeg tror ikke på, at der findes én simpel løsning. Politiet hverken kan eller skal stå alene med arbejdet. Politiindsatsen skal beskæftige sig med de situationer, der opstår her og nu, og så skal vi derudover også finde de rigtige forebyggende indsatser.

Dansk Folkeparti spørger til, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at de her bander bliver revet op med rode, og jeg tror godt, at jeg kender svaret på Dansk Folkepartis spørgsmål og deres løsning. Hertil skal jeg bare sige: Ja, vi skal have et massivt fokus på en forstærket rets- og politiindsats. Og det har vi også. Politiet yder en helt ekstraordinær indsats i den her tid for at skabe tryghed for de borgere, der lever og færdes i de berørte udsatte områder. Og vi skal tage et ansvar i bandekonflikten og forholde os alvorligt til problemet. Men det er nu afgørende, at den her indsats over for bandekriminalitet går på to ben. Det styrkede retshåndhævende arbejde må komplementeres med omfattende forebyggende tiltag. Vi bliver med andre ord nødt til både at have en kortsigtet og en langsigtet strategi.

Som udgangspunkt skal vi sætte hårdt mod hårdt her og nu. Vi skal sende et klart signal og sætte alle sejl til for at bekæmpe banderne. Men vi bliver også nødt til at have et længere præventivt sigte. I SF tror vi på forebyggelse. Vi bliver nødt til at kigge længere frem. Vi skal komme kriminaliteten i forkøbet. Vi må sørge for, at unge mennesker ikke vokser op uden aktive alternativer til kriminalitet, og vi må iværksætte indsatser, der kan genskabe trygheden i lokalsamfund, der oplever de her voldelige konflikter mellem kriminelle grupperinger.

Her er det vigtigt at sige, at det er en forudsætning for det forebyggende arbejde, at vi formår at arbejde på tværs af fagligheder. Vi kan lære af hinanden, og vi skal tænke nyt, men vi skal også bruge den viden og forskning, der allerede i dag eksisterer på området. Forudsætningen er en fælles indsats, hvor både offentlige myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv bør spille en væsentlig rolle.

Regeringen har sat rigtig mange initiativer i søen, som indbefatter et bredt samarbejde mellem de forskellige myndigheder. Vi har lavet en flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi, hvor vi har afsat midler til netop at fastholde den intensive indsats i bekæmpelsen af netop rocker- og bandekriminalitet, og en tilsvarende aftale for kriminalforsorgens økonomi med samme formål.

Jeg vil her også gerne fremhæve regeringens exitstrategi. Det er vigtigt, at vi hjælper de personer, som gerne vil forlade de her udsigtsløse miljøer. Strategien har fået en del kritik, og vi er bestemt heller ikke i mål med et endeligt program. Derfor evaluerer vi exitindsatsen og søger svar på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Afsluttende vil jeg gerne gøre det klart, at vi i SF vil arbejde rigtig hårdt for at bekæmpe de kriminelle bander og rockere. Det er en uhyggelig udvikling, vi ser, og vi skal sætte alle sejl ind og være åbne for nye ideer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det, formand. Det er jo en stor diskussion, vi har i dag, som der er rigtig mange forskellige facetter af. Jeg tror, vi alle sammen kan blive enige om, at organiseret kriminalitet, bande- og rockerkriminalitet er noget ganske forfærdeligt, fordi det truer noget helt grundlæggende i vores samfund, hvis man kan oprette parallelle retssystemer, hvor man kan afkræve små handelsdrivende beskyttelsespenge; hvor man kan kontrollere gader som en organiseret gruppe uden for almindelig lov og orden. Så truer det det helt grundlæggende i vores retssystem. Og Venstres ordfører sagde det jo i hvert fald meget klart. Han sagde: Skal vi finde os i det? Og nej, selvfølgelig skal vi ikke finde os i det. Spørgsmålet er jo så nærmere ikke at pege fingre af, hvem det er, der gerne vil finde sig i det, og hvem det er, der ikke vil finde sig i det, for jeg tror godt, vi kan blive enige om, at det er dybt, dybt problematisk, at vi har en bandekonflikt, og at banderne eksisterer og skaber parallelle retssystemer.

Det, der er det store spørgsmål, er jo, hvordan vi så forhindrer det effektivt og godt. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Enhedslisten mener, at dem, som begår kriminalitet, skal findes, og de skal have deres straf, selvfølgelig. Men det er ét element af det, vi skal gøre for at forsøge at forhindre bandekonflikten i at eskalere og banderne i at vokse. Noget af det vigtigste, vi skal gøre, og det er noget, som er knap så sexet, skulle jeg til at sige, for det skaber knap så mange overskrifter, er at få stoppet fødekæden til banderne. Det er et langt, sejt træk. Det er noget, der kræver en grundlæggende langsigtet socialpræventiv indsats, ikke 2-3-årige projektbevillinger, hvor projekter lukker ned, lige så snart de endelig har fået fat i de unge mennesker, de forsøger at få ud af kriminalitet eller forhindrer i at komme ind i kriminalitet. Vi har behov for lokale betjente, som har et kontinuerligt og løbende samarbejde med folkeskolerne, klubordningerne og forældrene og de gadeplansmedarbejdere, som møder de unge uden på gaderne til hverdag.

Vi skal have skabt et alternativt fællesskab til det fællesskab, som nogle unge desværre finder og bliver fascineret af omkring banderne. Det lyder kedeligt. Det er et langt, hårdt arbejde. Og det er ikke noget, man løser ved at ændre straffeloven med et fingerknips.

Derudover er det vigtigt, vi får flere ud af banderne, altså de mennesker, som desværre er kommet ind i organiseret kriminalitet. Det bliver deres liv og deres fællesskab, og det er ikke noget, man bare sådan lige forlader igen. Derfor er arbejdet med exitstrategier rigtig, rigtig vigtigt. Hver gang vi får bare et menneske til at forlade organiseret kriminalitet, til at forlade banderne eller rockerne, ja, så får vi det mindre kriminalitet og mindre udgifter også for det offentlige.

Til slut vil jeg sige, at hvis vi reelt vil løse problemerne og stoppe og forhindre så meget organiseret kriminalitet, som vi overhovedet kan, så skal vi holde op med i fællesskab herinde i Folketinget at fokusere så meget på overskriften, selv om højere straffe lyder som en løsning. Selv om det bliver sagt i et meget slagkraftigt citat i en avis, ved vi jo godt alle sammen herinde, at det ikke er en løsning i sig selv. Desværre er det netop sådan, at det for kernen i rocker- og bandemiljøet sådan set er irrelevant, om de får et halvt eller et helt eller to års fængsel fra eller til, for de har ordninger, der sørger for, at de har det fint i fængslerne, og der er også ordninger, der sikrer deres familier, mens de sidder inde. Nogle af dem, som er i periferien, får desværre en større tilknytning til bandemiljøet af at komme ind og sidde i fængsel i en periode, og derfor er det også vigtigt, at vi er fokuseret på exitprogrammer, ikke kun uden for fængslerne, men også inde i fængslerne.

Tilbage i 2008, da der også var en stor diskussion om rockere og bandekonflikten, foreslog Enhedslisten sammen med Socialdemokratiet, SF og Radikale, at man gik i gang med et arbejde med en langsigtet plan. Vi foreslog, at man lavede en national strategi, og at man virkelig gik i gang. Det afslog Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti dengang, og det er ærgerligt, at de stadig væk den dag i dag tror på snuptagsløsninger.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Peter Skaarup.

Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper, taler fint om, at der skal være nogle alternativer til det at være i bande, at vi skal have nogle fællesskaber, der er attraktive på måske det uformelle plan, og det kan så gøre, at vi kan trække bandemedlemmerne eller bandetilknyttede ud af banderne. Ikke, at jeg taler for, at vi ikke skal gøre det, men det bliver jo også forsøgt på masser af områder. Københavns Kommune er en af de kommuner, der har de helt store problemer, og den kommune har jo postet millioner af kroner i sådan nogle projekter. Men alligevel står vi altså nu tilbage med, at der findes 1.647 bandetilknyttede, og der er skyderier i gaderne, og derfor kan jeg ikke lade være med at spørge Enhedslisten, når nu Enhedslisten siger, at straffe på ½ år, 1 år eller 2 år ingenting løser, altså at det er ligegyldigt, hvad strafniveauet er, om det er årsagen til, at Enhedslisten har stemt imod, hver evig eneste gang Dansk Folkeparti og andre partier har foreslået, at vi indfører nogle højere straffe, der skal virke afskrækkende, for at begå bandekriminalitet.

Ordføreren.

Ja, det er, fordi det ikke virker. Må jeg ikke starte med at sige, at for det første er det angående alternative fællesskaber til banderne meget sværere i virkeligheden, end det er for mig og hr. Peter Skaarup at stå herinde og snakke om det. Det skal forhindre, at unge mennesker, som er rodløse, som er socialt udsatte, som ikke får en ordentlig opbakning derhjemme, som ikke finder tilknytning til folkeskolen og til venner, ender i banderne, for det er der, de finder et fællesskab, det er der, de finder venner. Det er ekstremt svært at gøre, og det er rigtigt, som hr. Peter Skaarup siger, Københavns Kommune har brugt rigtig meget energi på det, men desværre er meget af det også kortsigtede projekter. Det ved hr. Peter Skaarup også, for hans parti sidder også i satspuljen og lukker projekter hvert eneste år for at starte nogle nye op og sige, at nu har man gjort det.

Det korte svar er igen, at det at hæve straffene momentant ikke har en afskrækkende effekt på den kerne, der er hos organiserede kriminelle. Om de kommer til at sidde 2 år eller 2½ år i fængsel, har ikke en afskrækkende effekt, fordi de tjener så mange penge på deres kriminalitet. Så vi skal stoppe fødekæden, så unge ikke ender der, og så skal vi slå hårdt ned på pengepungen for dem, der er derinde, og samtidig tilbyde dem en mulighed og en vej ud derfra.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil sige til fru Pernille Skipper, at lige præcis det, at det kommer til at koste så meget at være medlem af en bande og begå kriminalitet, at man går fra det, er det, der vil kunne få en effekt. Det var det, der viste sig under den krig, som vi sidste gang havde mellem to store bander, Bandidos og Hells Angels, hvor førende forskere, der har analyseret, præcis hvad der skete, sagde, at det lige pludselig havde så store omkostninger, ikke alene for ofrene selvfølgelig, ved skyderierne, men også det, at man røg i fængsel og fik nogle følelige straffe, så man stoppede, at familien, at børnene til dem, der var med i banderne, simpelt hen sagde: Kan du ikke godt lade være med det her, farmand, kan du ikke godt trække dig ud af det her, for omkostningerne er simpelt hen nu for store?

Derfor synes jeg, at Enhedslisten ser et fatamorgana af aktiviteter og fællesskaber, som Københavns Kommune har postet millioner af kroner i uden i virkeligheden at kunne se det, der er det rigtige, nemlig at den hårde kerne kun kan opføre sig ordentligt, hvis de mærker en konsekvens og en markant konsekvens, ikke rabatter, ikke prøveløsladelser, ikke sløve holdninger fra Enhedslisten og andre tilknyttede partier.

Ordføreren.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg tror, Dansk Folkepartis ordfører står og finder på ting for at kunne argumentere for sig selv. Det er rigtigt nok, at der er nogle forskere, som har sagt, at da bandekonflikten og rockerkrigen var på sit højeste, fik risikoen for at miste sit liv så stor en konsekvens for nogle, at de trak sig ud. Jeg vil gerne se, hvad det er for en forsker, der siger, at en strafskærpelse på et halvt eller et helt år eller på to eller tre år har nogen som helst præventiv effekt over for den hårde kerne af rockere, før jeg tror det.

Derudover vil jeg sige, at det er rigtigt nok, at man da skal have sin straf, og at man skal i fængsel. Jeg siger bare, det virker ikke, om man sætter det 2 år op eller 3 år op, det, vi skal sørge for, er, at når man også er endt i hård kriminalitet, er endt i kernen, at så er der nogle exitprogrammer, som kan sørge for, at man kan komme ud og skabe et andet liv. For det er altså ikke lige sådan at gå ned og få et job i Netto, hvis man hedder Brian Sandberg, tror jeg, og vi skal selvfølgelig sørge for, at der er et alternativ, også for den hårde kerne.

Så er det hr. Karsten Lauritzen.

Jeg synes, der er grund til at rose Enhedslistens ordfører for en del af ordførertalen, for fru Pernille Skipper anerkender jo den udfordring, som vi står over for, modsat justitsministeren, der til dels forsøger at fornægte virkeligheden. Så det vil jeg godt rose for. Men der, hvor kæden hopper noget af, og hvor det bliver sådan meget Enhedslisteagtigt, er det her med, at det ikke hjælper noget at sætte nogen i fængsel. Altså, hvis man skulle følge den argumentation, der bliver fremført af fru Pernille Skipper, ud i dens yderste konsekvens, så skulle man slet ikke sætte dem i fængsel. Så selvfølgelig hjælper det at placere hardcorebandemedlemmer bag lås og slå, og i den tid, hvor de sidder der, kan de jo så ikke begå forbrydelser – vi tillader mange ting i de danske fængsler, men skydevåben er mig bekendt ikke blevet tilladt der endnu – og så kommer de væk fra gaden, det er fuldstændig klart.

Men det, jeg godt vil spørge fru Pernille Skipper om, er sådan set det her med den nationale strategi. For det er jo rigtigt, at det blev afvist dengang, men vi anerkender, at der er sket noget siden. Vi vil i Venstre sådan set godt være med til at diskutere en national strategi, hvis det er et ønske, Enhedslisten også har, og så kan det være, at der kan dannes et flertal om det i Folketinget.

Ordføreren.

Jamen det er fuldstændig rigtigt; skydevåben er, indtil Liberal Alliances Ungdom kommer til magten, ikke tilladt i Danmark heller. Jeg forsøger ikke at fornægte virkeligheden. Altså, som jeg også indledte min ordførertale med at sige, er det da rigtigt nok, at man, hvis man begår kriminalitet, så også skal findes; det er rigtig vigtigt, at der er en risiko for at blive opdaget. Det er noget af det, der kan have en præventiv effekt. Det er bl.a. også derfor, vi har sat hårdt ind med nogle nye tiltag for at bekæmpe økonomisk kriminalitet, for det handler om at ramme den hårde kerne af rockere, som også hvidvasker deres penge igennem selskaber m.v. Der har vi sammen med regeringen i to omgange sat ekstra penge af. Og vi har skærpet straffene i forbindelse med nogle af de tiltag. Det er rigtig vigtigt for at kunne ramme ned i kernen. Det er da også fuldstændig korrekt, at medlemmerne af rocker- eller bandegrupperingerne i den tid, hvor de sidder i fængsel, i det mindste er væk fra gaden.

Problemet er, at det, når man sætter nogle af de mennesker derind, som er i periferien, så nogle gange kan forværre problemerne. Og man bliver nødt til at lade være med at se på de her mennesker, som om det er sort-hvidt. For der er milevid forskel på dem, der er den hårde kerne, lederne, og så de små unger, der render rundt og leger stik i rend-drenge ude på gaden. Der skal der forskellige ting til. Virkeligheden er ikke så sort-hvid.

Hr. Karsten Lauritzen.

Fru Pernille Skipper har jo ret i, at det, når det gælder nogle, kan være, at det, hvis man placerer dem i det forkerte fængsel, så bare sådan bliver til en erfa-gruppe i forhold til at udvikle mere kriminalitet. Men det må man da tage hånd om, og det vil vi også gerne i Venstre. Det var ikke noget, regeringen var vildt optaget af i forbindelse med aftalen om Kriminalforsorgens økonomi, som Venstre ikke har del i, men vi vil gerne møde op og diskutere det, også sammen med Enhedslisten, hvis det skulle have interesse.

Men det, jeg godt vil spørge fru Pernille Skipper om, er det her med den nationale strategi. For jeg er sådan set et stykke hen ad vejen enig med fru Pernille Skipper i, at der er behov for at lave en national strategi i forhold til det her. Men man kan ikke bare parkere det hos politiet og sige, at myndighederne skal samarbejde, og at politiet skal løse den her konflikt; vi bliver nødt til at påtage os et lovgivningsmæssigt ansvar.

Så jeg vil godt sige til fru Pernille Skipper, at vi i Venstre gerne vil være med til at diskutere, hvad man på sådan et overordnet strategisk niveau kan gøre for at bekæmpe bandekonflikten, i form af en national strategi eller andet. Men jeg er også bare nødt til at fortælle fru Pernille Skipper, at forudsætningen er, at justitsministeren vil indkalde til forhandlinger. Men det er der ikke noget der tyder på at han vil.

Ordføreren.

Jamen hr. Karsten Lauritzen er mere end velkommen til at drikke en kop kaffe på mit kontor i Provianthuset, hvis justitsministeren ikke inviterer; det er da en stående invitation. Jeg synes, det lyder strålende, hvis Venstre er blevet klogere og er kommet på bedre tanker. For det er alt for sent, at vi går i gang med at kigge på en national strategi, som tager fat på en bredspektret og langsigtet indsats, og som ikke bare handler om at sætte straffene op, og hvor man tror det løser alting. Så det vil jeg da se frem til at diskutere mere med Venstre og eventuelt også med andre partier her i Folketinget.

Så vil jeg til slut sige, at det da også er fuldstændig rigtigt, at Venstre ikke er med i kriminalforsorgsforliget, og det synes jeg er ærgerligt. Et af de tiltag, der blev gjort der, var bl.a. at opdele de fængslede mere, sådan at vi kan sørge for, at dem, som er kernen i bande- og rockergrupperingerne, når de kommer i fængsel, så ikke sidder derinde og bestemmer over andre af de indsatte.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg vil bare lige sikre mig, at jeg har forstået Enhedslistens stilling. Eller rettere sagt: Jeg har ikke forstået Enhedslistens stilling til forholdene omkring de udenlandske statsborgere. Der er blevet nævnt de 235 udenlandske banderelaterede statsborgere, der begår kriminalitet. Skal de udvises, eller skal de blive her i Danmark, efter Enhedslistens opfattelse?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at hr. Preben Bang Henriksen ikke har forstået Enhedslistens holdning til det, for vi har heller ikke talt om det i dag; så det er derfor.

Enhedslisten mener ikke, at det er en løsning at udvise mennesker, som for manges vedkommende er født og opvokset i Danmark og har deres hjem her, for uanset om man kan lide deres kriminelle handlinger eller ej, så er de herfra og bor her og er danskere i ånd, hvis de ikke er det på papir.

De skal have præcis samme behandling, som var der tale om en dansk statsborger, og det betyder, at de skal fanges, hvis de begår kriminalitet, og at de skal have deres straf, men de skal søreme også udsættes for en socialpræventiv indsats, inden de når ind i banderne. Der skal være exitprogrammer til dem, hvis de ender i bande-rocker-miljøet, osv. – alle de ting, jeg talte om tidligere.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Vil det sige, at en udlænding, som kommer til Danmark og måske bare har været her 2, 5, 10 år eller noget i den retning, efter Enhedslistens opfattelse skal tilbydes socialpræventive ting og sager, når han begår bandekriminalitet? Har jeg forstået det korrekt: at han ikke skal smides ud, hvis han er banderelateret kriminel?

Ordføreren.

Jeg synes, at man skal bide mærke i udtrykket ting og sager om en socialpræventiv indsats. Altså, det vidner jo om en fuldstændig uvidenhed om, hvad der egentlig skal til for at forhindre kriminalitet, hvor hårdt et arbejde det er, og hvor meget det egentlig kræver. Ting og sager! Der bliver kæmpet for at holde unge mennesker ude af kriminalitet, og det kræver socialmedarbejdere, gadeplansmedarbejdere – det er klubansatte, det er folkeskolelærere, det er lokalbetjente – og så står Venstre her i Folketingssalen og kalder det ting og sager.

Det er rigtigt, at hvis mennesker kommer til Danmark udelukkende med det formål at begå kriminalitet – det ser vi jo desværre at der er nogle der gør – så skal de udvises af Danmark igen; det synes jeg. Men der er stor forskel på at have været her i 2 måneder og i 10 år, selv om Venstres hr. Preben Bang Henriksen putter det ind i den samme kasse i det indlæg. Altså, hvis man er 15 år gammel og har været her, siden man var 5 år, og har hele sin familie her, vil jeg sige: Nej, så synes jeg ikke, at man skal udvises.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, som ordfører.

Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at dansk politi gør det fremragende . Jeg synes, det er en fornøjelse at se den indsats, som bliver gjort i forhold til bandekonflikten. Man kan selvfølgelig diskutere, om midlerne er prioriteret rigtigt inden for politiet, eller om det kunne gøres det bedre. Det vil vi gerne være med til at se på, hvis justitsministeren går med til at åbne aftalen på politiforligets område op. Det kunne der måske godt være brug for, men udgangspunktet er altså, at politiet gør det fremragende.

Jeg vil sådan set også gerne rose de danske domstole. De gør det sådan set også ganske fint ud fra de økonomiske rammer, som er sat dem op. Man kunne måske ønske sig, at vi kunne gøre et eller andet, så det gik lidt hurtigere med nogle af tingene på bandeområdet, så man hurtigere kunne få de bandemedlemmer bag tremmer, som politiet rent faktisk fanger.

Det er først i tredje led i kæden, det går galt. Det er, når vi kommer til, hvor lang tid bandemedlemmerne så skal opholde sig i fængslerne. Der vil jeg godt gøre det fuldstændig klart, at vores grundlæggende holdning i Liberal Alliance er, at de bande- og rockerkriminelle personer hører til i fængslerne og ikke på gaderne. For der bliver naturligvis skabt utryghed med den megen bande- og rockerrelaterede kriminalitet, som vi ser, og det er en skandale, at disse bande- og rockerkriminelle ikke engang kommer til at afsone 3 år i gennemsnit – de får faktisk ikke engang en dom på 3 år i gennemsnit. Så det er på staffedelen, at problemet er.

Vi bakker selvfølgelig fuldt op om det fælles borgerlige forslag til vedtagelse, som er lavet, hvor vi gerne vil have, at man sikrer sig, at de bandekriminelle også får de markant øgede straffe, som det politisk har været ønsket. Men vi mener, at det her hænger sammen med diskussionen om absolut kumulation op til en 20-årsgrænse, som vi har foreslået fra Liberal Alliances side. Så kan man sørge for at få de kriminelle bag lås og slå, i stedet for at de skal rende og gøre gaderne utrygge i de københavnske brokvarterer, i de københavnske forstæder og andre steder i landet. Det vil vi ikke være med til. Vi synes, at gaderne skal overlades til de lovlydige mennesker, der kan leve deres liv i tryghed, og så skal vi i øvrigt sørge for, at politiet har de nødvendige ressourcer, at domstolene har ligeså, og at straffene bliver lange og konsekvente.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tom Behnke, ordfører for Konservative.

Tidligere i debatten var der en, der nævnte, at det er lidt svingende med mediernes interesse for det her område, og hvis man ser dagens aviser, kunne man næsten tro, at bandekonflikten er væk. Og jeg vil da sige, at det er godt, at vi ikke har et politi, som på samme måde er meget svingende i indsatsen over for problemet her, men at vi tværtimod har et politi, som er vedholdende og bliver ved og kører hårdt på i forhold til den her problemstilling – og ros for det. Politiet gør alt, hvad de overhovedet kan, og der bliver prioriteret hver eneste dag – desværre også med den konsekvens, at der er andre kriminalitetsområder, hvor det ikke går helt så godt. Det var jo noget af det, man kunne diskutere, hvis man fik genåbnet politiforliget, hvilket der bliver lagt op til i det forslag til vedtagelse, som også Konservative står bag. For der er ingen tvivl om, at når politiet prioriterer benhårdt hver eneste dag og prioriterer bandeindsatsen, er det en rigtig prioritering. Men det er ærgerligt, at politiet er nødt til at prioritere så hårdt, at der er andre områder, der bliver nedprioriteret – ikke bare i en uge eller en måned, men i rigtig lang tid, og det bliver ikke ved med at holde i længden.

Når vi ser på bandekonflikten med konservative øjne, er der ingen tvivl om, at det, der er problemet med bandekonflikten, er den flokmentalitet, der er; det er det, at når man er sammen i flokken, får man ligesom slået hinanden på skulderen og givet hinanden modet til at rende rundt og begå kriminalitet. Og man begår kriminaliteten i læ af de andre bandemedlemmer – det er jo det, der gør sig gældende. Det er jo, når de optræder som en flok, at de for alvor udgør et problem. Og det har man jo så på forskellig vis forsøgt at gøre noget ved. Mens vi havde en borgerlig regering, var der jo en lang, lang stribe af tiltag for at prøve at gøre noget ved problemerne i det hele taget i forhold til børns og unges kriminalitet. Man lavede jo en historisk stor ungdomspakke med forebyggende tiltag, præventive tiltag, og hvor der blev afsat over 700 mio. kr. for at gøre noget ved ungdomskriminaliteten. Og det har jo virket; det tog nogle år, men så begyndte det at virke, og i dag kan vi jo se, at ungdomskriminaliteten simpelt hen er så lav som nogen sinde. Og det er supergodt.

Et af de steder, hvor det så ikke er gået så godt, er i forhold til bandekonflikten, og derfor er vi nødt til at forholde os til, at de almindelige tiltag, vi gør, ikke virker på banderne. Der er måske en mentalitetsforskel, der gør, at det er noget andet, der skal til, og det havde vi håbet på regeringen havde nogle svar på i dag. Altså: Hvordan vil man adressere det her? Hvordan vil man gøre en forskel, så man rent faktisk får bragt kriminaliteten ned i banderne, på samme måde som det er lykkedes i resten af samfundet?

Men det eneste, vi ser fra regeringens side, er en afværgedagsordenen med en masse sniksnak og ingen konkrete tiltag. Og det er skuffende midt i en bandekonflikt, der eskalerer for hver dag, der går. Så er regeringens holdning: Vi læner os tilbage med korslagte arme, håber på det bedste, og det skal nok gå, hvis bare politiet fortsætter deres arbejde.

Men der skal noget mere til, det er ikke nok med den indsats. Vi skal have den exitstrategi, som den borgerlige regering startede, og som den nuværende regering har fulgt op på, langt højere op i gear. Vi skal sørge for, at vi med hensyn til den ghettostrategi, som et samlet flertal i Folketinget gentagne gange har konfirmeret, rent faktisk får gjort noget ved den. Vi skal fortsætte den målrettede politiindsats, og vi skal se i øjnene, at politiet ikke kan løse opgaven alene – selvfølgelig kan de ikke det.

Vi har fra konservativ side fremsat nogle helt konkrete forslag, og vi har bemærket, at specielt det ene forslag har vundet bred opbakning i hele Folketinget. Jeg tror, det er alle partier i Folketinget, der synes, at det lyder fornuftigt og hensigtsmæssigt, men der sker ligesom ikke mere. Vi har også kunnet forstå på ministeren, at han var så begejstret for ideerne, at han i hvert fald i et tv-show gav udtryk for, at det da var noget, der skulle ses på. Men jeg har ikke rigtig hørt noget siden, og derfor vil jeg bare gentage i dag, at jeg tror, noget af det, der virkelig kunne gøre en forskel, var, hvis vi ud over den straf, som et bandemedlem selvfølgelig skal have, når dette bandemedlem har begået en kriminel handling, også sørgede for at idømme vedkommende 2 års tilhold, således at det pågældende bandemedlem efter udstået straf ikke måtte ses med andre bandemedlemmer de næste 2 år.

Det vil have to helt klare fordele. For det første vil det gøre, at rigtig mange vil sige: Så er det nok en god idé at blive væk fra banden, for ellers risikerer man at ryge direkte tilbage i fængsel. Det skal være forbundet med fængselsstraf, hvis man overtræder sådan et tilhold, for ellers virker det ikke. For det andet tror jeg, det vil have en effekt i forhold til at være en ganske kærkommen mulighed og et kærkomment tilbud til de bandemedlemmer, der egentlig dybest set gerne vil ud af det her. Og det tror jeg at der er rigtig mange af dem der gerne vil. Der er mange af de her bandemedlemmer, der ikke bryder sig om, at de hver eneste dag skal kigge sig over skulderen af frygt for, hvad der kommer til at ske med dem. Så mange af dem vil gerne ud af det. Og gav man dem nu 2 års tilhold, havde de en god anledning til at sige til resten af banden: Kære venner, jeg kan desværre ikke ses med jer de næste 2 år, for så ryger jeg direkte i fængsel. Og de 2 år kan vi så bruge på en resocialiserende indsats og sørge for, at de pågældende er ude af bandemiljøet.

Justitsministeren.

Tak for det, formand.

Det er ikke op til mig at takke for debatten, men bare lige opsummere et par ting. Jeg synes jo, man må sige, at den debat, vi har haft i dag, viser en vis desperation fra oppositionens side. Det er, som om man ikke rigtig tør indrømme, at den her regering har sat sig i spidsen for den stærkeste indsats mod rocker-bande-miljøet, der er set nogen sinde. Det er, som om man ikke tør indrømme, at indsatsen er løftet til det højeste niveau, og at effekten af det, der sker, aldrig nogen sinde har været stærkere. Og det tilskrev jeg lidt, at man ikke rigtig tør sige det, for så bevæger man sig ud på en endnu tyndere is, end man rent faktisk står på nu.

Jeg vil så gerne starte med at rose Konservative og for den sags skyld også Liberal Alliance, for modsat Dansk Folkeparti og Venstre er der her tale om to partier, som rent faktisk har taget et ansvar, og det synes jeg er flot. Og det konkrete ansvar, der er taget fra de to partiers side, altså fra Konservatives og Liberal Alliances side, er jo et ansvar, som kunne være fint, hvis både Dansk Folkeparti og Venstre også ville tage det. Modsat Venstre og Dansk Folkeparti har både Konservative og Liberal Alliance jo en sammenhæng i deres politik, forstået på den måde, at når man på den ene side siger, at regeringen ikke gør det godt nok, og på den anden side, når regeringen så kommer med konkrete forslag, enten ikke vil være med til at betale regningen eller siger nej til det, så er det jo, at det ikke hænger sammen for Dansk Folkeparti og Venstre.

Men der er det jo meget mere ligetil med De Konservative. Det er fair nok at komme med kritik som sagt – det skal man jo, når man er i opposition – men det er også meget fair, at når man har kritiseret regeringen og regeringen så kommer med forslag, så er man trods alt klar til at forstærke indsatsen. Det må jeg sige jeg har respekt for.

Men Venstre og Dansk Folkeparti er på en meget, meget tynd is, må jeg sige. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkepartis ordfører, talte i sine indledende bemærkninger om behovet for, at SKAT og de sociale myndigheder går hårdere til dem, som han sagde, og ser på, om det nu er deres biler. Jeg kan berolige hr. Peter Skaarup med, at det lige nøjagtig er det, vi har sat i værk med eksempelvis det kommunale samarbejde, som jeg før stod her og talte om, i forbindelse med udvisningsreglerne, hvor alle, der kan udvises på det her område, selvfølgelig bliver udvist, ingen tvivl om det. Meget mere var der jo ikke rigtig i det – og ja, igen et manglende ansvar for de alvorlige problemer, der er.

Når det handler om hr. Karsten Lauritzen fra Venstre, er det jo et stadig større mysterium, hvad det er, Venstre rent faktisk mener om den her indsats. Altså, den ene dag vil man prioritere politiets ressourcer fra færdselsindsatsen til banderne. Det bliver kritiseret af Politiforbundet. Den næste dag vil man tage dem fra nogle af taskforceenhederne og sende dem til brændpunkter, herunder eksempelvis Vollsmose, som vi har set, uagtet at det allerede er i gang. Når regeringen så laver aftaler om, at der skal bygges 200 nye pladser i kriminalforsorgen, at mulighederne for at opdele fængslerne skal være bedre, at vi skal lave 48 særlige pladser, eksempelvis til rockere, at vi skal skærpe indsatsen i fængslerne over for indsmugling af narko i de her miljøer, have flere narkohunde, og alle de forskellige initiativer, vi har sat i værk over for de her typer, ja, så vil Venstre ikke være med.

Det samme gælder forslaget, som også har været fremme et par gange her. Det ligger godt nok i et andet lovforslag, men ikke desto mindre er der specifikt henvist til bandekonflikten i forbindelse med spørgsmålet om øget brug af hemmelige ransagninger over for bl.a. håndvåben. Hvorfor er det nødvendigt? Fordi vi ved, at de er nervøse på grund af det enorme pres, der er på miljøet i øjeblikket. Venstres ordfører har stået heroppe på Folketingets talerstol og talt imod det. Og der er det bare, jeg ikke forstår det.

Ligeså ved vi, at internetlogning og logning af teleoplysninger er helt afgørende for politiets muligheder for at efterforske grov, alvorlig organiseret kriminalitet, og hvem er det, der fører an i kritikken af det lige i øjeblikket? Det er partiet Venstre. Altså, hvis man gør, som Venstre foreslår på logningsområdet, hvad sker der så? Ja, så begrænser man politiets muligheder for at bruge effektive efterforskningsværktøjer mod organiserede kriminelle, herunder rocker-bande-miljøet.

Så kan der godt være alle mulige liberale diskussioner om, at det er overgreb og andet, men altså, det er domstolskontrol, som står bag det her. Det er målrettet de her miljøer, og redskabet bliver brugt, men hvis man gør som Venstre, trækker man stikket for den indsats, som politiet bruger de her redskaber til. Jeg forstår det simpelt hen ikke, men det kan være, det er mig, der ikke har lyttet ordentligt efter. Det plejer hr. Karsten Lauritzen ganske ofte at sige.

Men jeg tror dog alligevel – nu har jeg haft den her diskussion så mange gange – at man, hvis man mener, indsatsen skal forstærkes, skylder svar på: Hvorfor støtter man ikke flere fængselspladser? Hvorfor støtter man ikke forslaget om hemmelige ransagninger? Hvorfor vil man svække politiets muligheder for at bruge internet- og telebaserede logningsoplysninger i kampen mod den organiserede kriminalitet? Det skylder man svar på, og danskerne kan forstå, at det, der bliver sagt, er hult fra ende til anden.

Den her regering har løftet indsatsen til et nyt niveau. Aldrig nogen sinde har indsatsen været stærkere, og vi kan forhåbentlig være enige om her, at den indsats, der sker, er både effektfuld og helt værdifuld. Der er et stort antal bandemedlemmer, som nu sidder bag tremmer. Aldrig nogen sinde har så mange rocker-bande-medlemmer siddet bag tremmer, som det er tilfældet nu. Der er en massiv tilstedeværelse de steder, hvor der er problemer. Der er etableret nye stærke taskforceenheder, som virkelig går efter det. Der sker målrettede ransagninger. Jeg tror, vi er oppe på over 200 ransagninger alene på Sjælland og i hovedstadsområdet her inden for det seneste par måneder.

Der er en indsats mod bandevagter, og der er etableret visitationszoner med langt over 2.000 visitationer her siden begyndelsen af januar måned. Der er en styrket indsats i de udsatte boligområder, bl.a. med bedre muligheder for boligforeningerne til at sætte ind over for kriminelle i boligområderne. Der er en forstærket indsats på exitområdet, som eksempelvis Venstre og Dansk Folkeparti jo ikke vil være med til at betale regningen for, i hvert fald ikke for den del, der ligger i kriminalforsorgens regi. Og så er der som sagt præsenteret forslag om en skærpet indsats over for prøveløsladelse, nye fængselspladser, hemmelige ransagninger, boligområdeindsats og en hel række andre ting.

Så har regeringen som sagt sagt meget åbent, at vi betragter det her som et ganske alvorligt problem, og derfor har vi bedt dem, der så at sige har fingrene i maskineriet, om at kigge på, om der er elementer, der skal forstærkes; om der er efterforskningsredskaber, der skal forbedres; om der er strafskærpelser, der skal ses på; om der er en række andre ting, som man kan se på for at få den her indsats skærpet. Så det synes jeg man skulle tage at se positivt på, når det arbejde kommer. Og så synes jeg, at man inden da kunne starte med at stemme for eksempelvis bare det forslag, som regeringen har fremsat, om at styrke mulighederne for brug af hemmelige ransagninger. Så ville der være sammenhæng i politikken, men problemet er, at det er der desværre ikke.

Der er nogle spørgsmål. Først hr. Karsten Lauritzen.

Jeg tror, at justitsministeren kunne blive en dygtig sælger – og det er jo altid rart at have noget at falde tilbage på, hvis man på et tidspunkt ikke længere skulle være i politik som folketingsmedlem eller minister – for ministeren er dygtig til, undskyld udtrykket, at svine modstanderens, konkurrentens produkt til og så i øvrigt lidt forsøge at oversælge det, han så selv leverer. Det er i hvert fald det, der er situationen her. Lad os tage fat i nogle af de konkrete ting, som justitsministeren siger han har gjort.

Ministeren påstår, at ministeren har gjort noget i forhold til prøveløsladelse af bandemedlemmer. Ministeren siger den 10. april, altså om at bandemedlemmer skal have sværere ved at blive prøveløsladt: Hvis der er risiko for, at den pågældende vil begå ny kriminalitet, skal han ikke prøveløslades, for vi vil ikke have, at han begår kriminalitet med tilknytning til konflikten.

Hvor er den præcise forskel, hvor er det nye i det? Det har man jo gjort hele tiden, det står i lovgivningen. Ministeren har ikke fremlagt en ny lovgivning, ministeren har ikke fremlagt nye bekendtgørelser, ministeren har ikke lavet andet end at stille sig ud for foran Justitsministeriet og påstå, at nu gør man noget ekstra, når man i virkeligheden bare gør det, man har gjort hele tiden. Hvor er det nye i det konkrete forslag, som ministeren er så stolt af?

Ministeren.

Jamen det er et administrativt tiltag, som kan sættes i værk, og det er sat i værk, vil jeg sige til hr. Karsten Lauritzen. Og igen: Altså, det er sat i værk, og det vil selvfølgelig have den effekt, som der er skitseret. Pointen er den, at der er behov for at se med skærpet opmærksomhed på prøveløsladelsen af de her typer. Hvorfor? Jo, fordi vi – i øvrigt helt i forlængelse af det, hr. Tom Behnke var inde på – skal se på det her med meget stor alvor. Vi skal sørge for, at hvis der som sagt er risiko for, at de begår ny kriminalitet, så skal de ikke kunne vende tilbage til deres netværk. Det er sådan set meget enkelt.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det er jo, og det ved ministeren udmærket godt, noget, vi generelt ser med justitsministeren, nemlig at ministeren puster sig op og får oversolgt nogle ting. Altså, jeg tror, at det gør sig gældende generelt, i forhold til hvad justitsministeren foretager sig. Man lægger sådan nogle små ting frem og siger, at de løser nogle store problemer.

Jeg har faktisk stillet et spørgsmål om det, og der er også kommet svar på det fra justitsministeren, og der er jo ikke noget nyt i det. Det er sådan i lovgivningen i dag, at hvis Kriminalforsorgen har en mistanke om, at en person vil begå ny kriminalitet, så bliver vedkommende ikke prøveløsladt. Det gælder også for rockere og bander – der er intet nyt i det forslag. Og det er jo også derfor, at ministeren ikke har fremsendt en ny bekendtgørelse eller lagt noget nyt frem i Folketingssalen, for der er ikke noget nyt. Det, der er det nye, er, at justitsministeren siger det foran Justitsministeriet, men det gør det jo altså ikke til noget nyt.

En helt konkret ting, som justitsministeren stolt siger, er, at det her er med til at løse bandekonflikten. Faktum er, at det står allerede i lovgivningen, og sådan burde Kriminalforsorgen allerede agere i dag, og det tror jeg faktisk også den gør.

Ministeren.

Hr. Karsten Lauritzen springer jo let hen over de spørgsmål, som jeg rent faktisk håbede han ville reflektere lidt over, da jeg bragte dem på bane.

Når nu Venstre siger, at regeringen ikke gør noget, og regeringen så rent faktisk laver en aftale om vores fængsler til flere milliarder, hvor der er 200 nye pladser, hvor der er bedre mulighed for at sektionere eksempelvis rocker-bande-medlemmer fra andre indsatte, hvor der er etableret en afdeling for 48 særlig negativt stærke fanger, herunder rocker-bande-medlemmer, hvorfor stemmer Venstre så ikke for det? Når nu regeringen fremlægger forslag, som går målrettet efter et af de problemer, som politiet peger på, nemlig at der er behov for at skærpe indsatsen over for brug af hemmelige ransagninger, så man kan gå efter eksempelvis mindre våben i rocker-bande-miljøet, hvorfor stemmer Venstre ikke for det?

Når vi ved, at særlige logningsoplysninger, altså de oplysninger, som kommer fra eksempelvis mobiltelefoner, bliver et stadig vigtigere redskab i kampen mod organiseret kriminalitet, hvorfor er det så, at Venstre har en så kritisk indgang til det, at man agter at begrænse opbevaringstiden, at man derudover agter at stække politiets muligheder for at bruge det her? Det er det, jeg simpelt hen ikke forstår. Og jeg tror, at der er rigtig mange, der ikke forstår det. Hvis man på den ene side gerne vil have en skærpet indsats og på den anden side, hver gang der kommer forslag, er imod, særlig på de her tre områder, så er der virkelig grund til at være bekymret for Venstres politik på området.

Hr. Tom Behnke.

Regeringen skal sandelig have ros for det gode, regeringen gør. Og regeringen gør nogle gange noget godt, når Det Konservative Folkeparti er med til at lave nogle aftaler. Så bliver det jo godt. Der er f.eks. aftalen om Kriminalforsorgen. Der er ingen tvivl om, at den er noget af det, der kommer til at have en effekt.

Men jeg vil alligevel spørge ind til noget, som jeg hørte ministeren sige, og som ministeren tidligere har sagt. Ministeren og regeringen tager æren for, at det er en historisk stor og omfattende politimæssig indsats mod banderne. Der vil jeg høre, om ikke politiet under alle omstændigheder ville have prioriteret, som de gør i øjeblikket, uanset hvem der havde været justitsminister.

Er det ikke rigtigt, at det er politiet, der selv disponerer i forbindelse med det her, eller er vi i den situation, at justitsministeren har givet politiet et diktat om, hvor mange mand der skal sættes af til det?

Ministeren.

Jeg deler altså gerne æren med folk, og jeg deler også gerne æren med både politiet og med De Konservative, når De Konservative er med i gode aftaler.

Læser man den flerårsaftale, altså flerårsaftalen for anklagemyndighedens og politiets økonomi, som var en af mine første gerninger som justitsminister, fremstår det jo meget, meget klart, hvad et af de helt centrale dagsordenspunkter er, og det er en skærpet indsats over for rocker-bande-miljøet.

Det signal, det ved hr. Tom Behnke jo godt, bliver jo givet hele vejen igennem politiet, og derfor er der mulighed for at lave den her type prioriteringer.

Så er der sket en helt række andre ting. Samlet set er det, vi står med nu, den stærkeste indsats mod rocker-bande-miljøet, som det her land nogensinde har set.

Hr. Tom Behnke? Nej. Så går vi til hr. Peter Skaarup.

I fodbold er det jo sådan, at det bedste forsvar er et angreb. Jeg synes, at justitsministeren lever meget godt op til det. Jeg kunne så bare godt ønske mig, at det var et angreb på de bander, som gør gaderne utrygge i øjeblikket, i stedet for et angreb på vel først og fremmest Venstre og Dansk Folkeparti. Altså, det kan vi jo ikke bruge til så meget.

Skulle vi ikke se at angribe og udfordre de bander, som i øjeblikket skaber utryghed i den danske befolkning? Det synes jeg justitsministeren skulle koncentrere sig om og så lade være med at komme med efterrationaliseringer om gamle aftaler, hvor regeringen ville spare 720 mio. kr. på danskernes tandrensning og ikke ville sende kriminelle udlændinge hjem. Det var jo argumenterne for, hvorfor Venstre og Dansk Folkeparti ikke var med i den aftale. Det glemmer justitsministeren alt om.

Men hvis vi nu ser fremad, kunne vi så ikke få justitsministeren til i hvert fald at give det tilsagn under den her debat, at justitsministeren indkalder samtlige partier i Folketinget til en fuldstændig fordomsfri debat og forhåbentlig en aftale med henblik på at tage initiativer, der kan bekæmpe de her bander, altså i virkeligheden få alle de gode ideer samlet ind, som justitsministeren åbenbart har et behov for.

For vi ser jo skyderier næsten hver dag i gaderne. Så til trods for de gode tiltag er der brug for nye initiativer. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre justitsministeren, om vi vil se et initiativ, at vi får lejlighed til at drøfte det her direkte med ministeren.

Ministeren.

Alle er velkomne til at komme med gode, konstruktive forslag til, hvordan vi kan få forbedret og forstærket indsatsen. Regeringen har allerede fremlagt en hel række initiativer, og dem synes jeg da Dansk Folkeparti skal vælge at bakke op om.

Jeg er ked af, at Dansk Folkeparti ikke ville være med til at sikre fængselspladser til de mange rocker-bande-medlemmer, som, fordi indsatsen er den stærkeste nogen sinde, jo bliver varetægtsfængslede og kommer i fængsel; der skal være pladser til dem. Men den regning løb Dansk Folkeparti jo fra.

Jeg håber også – og det mener jeg oprigtig talt – at Dansk Folkeparti vil vælge at slutte op om behovet for at bruge internetoplysninger, altså loggede internetoplysninger til at forstærke indsatsen over for den organiserede og alvorlige form for kriminalitet. Det håber jeg virkelig.

Altså, hvis man der stækker politiets muligheder for at bruge ny teknologi, stækker man virkelig politiets muligheder over for den udvikling, som vi ser den organiserede kriminalitet tager nu og tager i fremtiden.

Men vi kommer også til at diskutere det her til efteråret. Det arbejde, der nu er sat i værk, kommer vi til at diskutere resultatet af i efteråret, og så er alle gode ideer selvfølgelig velkomne. Det er klart, at vi skal undgå at begå de fejl og undgå den mangel i indsatsen, som er lavet under den tidligere regering. Nu skal vi sikre, at vi er for alvor får fat om roden på de problemer, som vi ser nu.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen det var da et glimrende tilsagn at få, at alle gode ideer er velkomne.

Det, som så er problemet, er jo, hvis justitsministeren sådan pr. automatik afviser alle de gode ideer, som vi har oplevet det i forbindelse med gentagne debatter her i Folketinget. Så kan vi jo ikke bruge det til så meget. Vi kan ikke bruge det til så meget, for hvis legekammeraterne er Enhedslisten som parlamentarisk grundlag og Det Radikale Venstre, som måske har en noget slap holdning til retspolitik, får vi ikke de gode initiativer. Det er jo situationen lige nu, uanset om ministeren kan lide det eller ej. Sådan er det jo. Det er det parlamentariske grundlag. Enhedslisten er det parlamentariske grundlag.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge om bare én ting, for vi får åbenbart ikke noget tilsagn om, at der bliver en fordomsfri forhandling og aftale mellem partierne. Nu er der jo et ændret kriminalitetsmønster, fordi vi ser alle de her skyderier, til trods for alle de gode initiativer sker det næsten hver dag, at der er skyderier.

Det, jeg gerne vil spørge om, er: Giver det ikke det udgangspunkt meget god vind i sejlene, at den aftale om politiets økonomi bør tages op til revision? Var det ikke en rigtig god idé fuldstændig fordomsfrit at se på, om ressourcerne skal fordeles på en anden måde? Det kunne være et godt initiativ for ministeren at komme med her i dag.

Ministeren.

Regeringen mener ikke, at vi skal tage flerårsaftalen for dansk politi op til revision. Vi mener, at vi har lavet en rigtig god aftale.

Det, vi har set de seneste måneder, er en massiv indsats, som er sat ind over for miljøet nu med mere end 2.000 visitationer – der er sat ressourcer af til og prioriteret mere end 2.000 visitationer – siden januar måned. Bare i første kvartal i år, altså i første kvartal i år, er 112 personer blevet varetægtsfængslet, og der er altså rejst næsten 650 sigtelser.

Det viser jo, at den aftale, vi har lavet, rummer mulighederne for at lave en effektiv prioritering. Og det er jeg jo helt tryg ved politiet er i stand til. Det er den måde, dansk politi skal ledes på.

Der er nogle meget klare politiske signaler i den aftale, vi har lavet, eksempelvis at vi ønsker en forstærket indsats mod rocker-bande-miljøet. Og det er jo det, politiet efterlever i den meget fine indsats, som de har leveret. Så jeg synes, at der er en meget klar sammenhæng mellem den aftale, vi har lavet, og den indsats, som politiet har leveret.

Så vil jeg bare sige, at jeg lige troede, at hr. Peter Skaarup var på vej ind i et konstruktivt mode, men nu er han på vej ud ad tangenten igen. Altså, det vi har set her, er udtryk for den retspolitik, som der skal være, nemlig at den skal være konsekvent, og at den skal sætte ind over for de problemer, der er. Og man må sige, at hvis man ser resultaterne, kan man se, at der virkelig bliver sat ind i øjeblikket.

Tak. Det kan også være, at vi skal have lidt mere konsekvens i forbindelse med taletiden. Det er selvfølgelig formandens pligt at sørge for det.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Jeg er da sådan set glad for, at ministeren er glad for, at vi har indgået en fælles aftale om kriminalforsorgen. Det er vi sådan set også glade for. Men når det er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, at man glider lidt uden om, ministeren glider lidt uden om.

Det, der er problemet i dansk retspolitik, er, at man ikke sørger for, at de bandemedlemmer bliver længe nok i fængslerne. Og det er jo nærmest en historisk dag i dag, fordi der ikke er lavet en særlig politiindsats, når vi har en debat i Folketinget. Det ved jeg godt plejer at falde meget godt sammen, men det gør det altså ikke i dag.

Men politiet gør en fremragende indsats. Hvorfor er det, at de skal bruge så meget af deres tid på at fange de samme forbrydere flere gange, fordi regeringen ikke ønsker, at rocker-bande-kriminelle skal være særlig lang tid i fængslet? Hvorfor gør man ikke noget ved den del? Det vil jeg spørge justitsministeren om.

Justitsministeren.

Jeg har stor respekt for hr. Simon Emil Ammitzbøll, og det ved han udmærket godt. Der, hvor jeg synes man skal passe lidt på, er der, hvor man begynder på gennemsnitsberegninger, der, hvor man tager x antal hundrede, som sidder i Kriminalforsorgens fængsler og institutioner, og så at sige dividerer antallet op i det samlede antal års fængsel, som de har fået, og så kommer man ud med et gennemsnit på 3½ år i fængsel, tror jeg nok; jeg tror, det var det tal, som hr. Simon Emil Ammitzbøll nævnte fra Folketingets talerstol.

Han ved jo udmærket godt, at hvis han ser på de enkelte sager, bliver der også givet temmelig lange straffe for bandekriminalitet. Man kan få skærpede straffe, hvis det bliver gjort af flere i forening, man kan endda, hvis det er et led i en bandekonflikt, få en fordobling af straffen.

Så er jeg godt klar over, at hr. Simon Emil Ammitzbøll vil have, at man så at sige skal kunne få helt op til 20 års fængsel. Det forslag behandlede vi jo her i sidste uge i Folketinget. Det, hr. Simon Emil Ammitzbøll mangler at overveje, er, hvor pengene til det skal komme fra. Det mangler vi jo stadig et svar på.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er dog den første, der mener, at Liberal Alliance ikke er særlig effektiv i forbindelse med at finde besparelsesforslag i den offentlige sektor. Det er da en nyhed. Så er der da sket noget i dag.

Nej, lad os forholde os til emnet. Sandheden er den, at tre fjerdedele af de her rocker-bande-folk vader ude i gaderne og skaber utryghed for almindelige mennesker. Så mange er det.

Det kan da godt være, at der er nogle, der får en straf, der er højere end gennemsnittet. Men vi kan nok hurtigt blive enige om, at der også er en del, der får en, der ligger under gennemsnittet.

Når man ser de her retssager beskrevet i medierne, må man nogle gange undre sig over, hvilket cv med forbrydelser de mennesker, der nu kommer ind til en ny retssag, har. Hvordan er de mennesker overhovedet kommet så hurtigt ud?

Det er der, jeg synes justitsministeren helt negligerer det ansvar, der er for, at almindelige mennesker kan gå trygt rundt i gaderne og ikke være bange for at komme ind midt imellem nogle i en eller anden bandekonflikt eller bandekrig, eller hvad vi skal kalde det.

Har man helt afskrevet at tage initiativer for, at de mennesker kan komme til at sidde noget længere i fængslerne?

Ministeren.

Jeg vil sige, at vi nok aldrig når til enighed om de mere sådan yderliggående – misforstå mig ikke – forslag, som Liberal Alliance har præsenteret om, at vi mere eller mindre skulle bruge den her absolutte kumulation, som handler om, at man bare skal lægge straffene sammen. Og det ville Liberal Alliance så gøre op til en grænse på 20 år. Det tror jeg aldrig vi når til enighed om.

Det er fair nok, at man siger, at man bare vil finde pengene ved at skære ned i det offentlige forbrug, som var den måde, Liberal Alliance ville finansiere det på. Det er fint nok. Men jeg tror, at man dog alligevel skal passe på med at lave en sammenstilling mellem det faktum, at der er 1.600-1.700 registrerede bandemedlemmer, og så, at der lige i øjeblikket sidder mere end 360 i fængsel eller varetægt, og at man så siger, at det betyder, at mere end to tredjedele af dem går løs ude på gaderne.

Det er vel også stadig væk sådan, at Liberal Alliance er af den opfattelse, at for at man kan komme ind og få en straf, skal man have begået noget kriminelt. Altså, årsagen til, at de her er overvågede og registrerede, er deres tilknytning til rocker-bande-miljøet som sådan. Jeg håber dog alligevel, at det stadig væk er Liberal Alliances opfattelse, at selv om man er registreret, skal man dog alligevel have begået noget strafbart, som kan betinge, at man kommer ind at sidde i fængslet.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Tak. Jeg anerkender ministerens bemærkninger om, at politiet gør en massiv indsats for øjeblikket. Det er fuldkommen rigtigt, og det er godt at se. Men det skal der også til, for vi har da aldrig nogen sinde haft en aktivitet på det her område som den, der foregår nu. Derfor er vi nok nødt til at skulle have fat i nogle konkrete tiltag, og i ministerens indlæg havde jeg lidt svært ved at finde de konkrete tiltag. Det var noget med boligforeningernes registre, og det var noget med, at nu skulle man også køre et intensivt samarbejde på tværs af myndighederne, en exitstrategi osv., og endelig blev Venstre klandret for ikke at gå ind for hemmelige ransagninger.

Jeg er nødt til at sige, at hemmelige ransagninger i den her type sager jo har fundet sted i mange år. Det står i retsplejelovens § 799, og der afsiges jævnligt kendelser om det. Såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår bl.a. narkokriminalitet, beslutte, at der foretages en sådan hemmelig ransagning. Så hjemmelen er der, så det er heller ikke Venstres modstand mod det forslag, der dybest set hører hjemme i en anden lovgivning, der kan være årsag til, at der ikke sker mere på området. Nu skal vi ikke hakke på hinanden om paragraffer her, men jeg vil sætte pris på, om ministeren vil forsøge at gentage, hvad det er af konkrete tiltag, som ministeren vil skride ind med mod bandekriminaliteten.

Ministeren.

Det kunne jeg sagtens gøre. Der er den mest massive indsats, der nogen sinde har været, over for det her miljø. Der er et kæmpe antal af dem, som sidder bag tremmer. Der er etableret en ny taskforceenhed i Vestdanmark, Østdanmarktaskforcen er fortsat. Der er målrettede politiaktioner, og der er indsats mod bandevagter. Der er visitationszoner med mere end 2.000 visitationer siden januar måned. Der er en styrket indsats i de udsatte boligområder, hvorfra vi ved at de her modbydelige typer rekrutterer nye medlemmer. Der er en stærkere indsats i samarbejde med kommunerne, eksempelvis er der forstærket indsats i forhold til exit fra miljøet. Der er også inden for rammerne sat flere penge af til efterforskningsindsats i de områder, hvor der har været problemer. Og så er det så, det, jeg ikke rigtig forstår, kommer: Hr. Preben Bang Henriksen siger, at nu skal vi ikke stå og hakke hinanden med paragraffer. Men det er faktisk sådan, at det forslag, som regeringen har fremsat, om øget og udvidet brug af hemmelige ransagninger er nyt i forhold til det, hr. Preben Bang Henriksen står og læser op. Og der kunne hr. Preben Bang Henriksen jo så åbenbare for forsamlingen, om Venstre vil støtte det forslag, man har fremlagt. For Venstres ordfører har tidligere sagt noget andet heroppe fra Folketingets talerstol. Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på. Jeg ved godt, man ikke må stille spørgsmål, men man undrer sig over svaret.

Hr. Preben Bang Henriksen.

For lige at tage det sidste først: Der er fuldt ud hjemmel til også narkoefterforskning i § 799 i dag. Den praktiseres over hele landet, så det kan jeg klart svare på.

Jeg kunne godt høre på hele opremsningen her, at det jo var en gentagelse af, hvad der allerede er sagt, så det eneste, jeg mangler at høre fra ministeren, er ministerens kommentarer til, om det efter ministerens bedste overbevisning er nok. Nu er det jo svært at spå om fremtiden, men er det nok? Jeg tager såmænd hatten af for ministeren, hvis han siger, at man allerede nu kan se, at der nok bliver behov for yderligere tiltag eller flere penge eller flere betjente eller flere taskforces osv. Mener ministeren, at det her er nok til at dæmme op for bandekriminaliteten?

Ministeren.

Vi er der nu, hvor vi har fremsat et forslag i Folketinget, og det har vi gjort, fordi indsatsen skal skærpes. Det har vi gjort med de her udvidede muligheder for hemmelige ransagninger, og det synes jeg Venstre skal tage at støtte. Det er et konkret forslag, som ligger til behandling i Folketingssalen, og som Venstre har sagt nej til heroppe fra talerstolen. Hvis jeg skal forstå hr. Preben Bang Henriksen sådan, at man nu vil støtte det, synes jeg, det er fint.

Så har vi jo skærpet indsatsen også i vores fængsler: Øget brug af opdeling, flere nye fængselspladser og særlige fængselspladser til de her negativt stærke fanger, altså rockerne. Så har vi også et forslag til behandling vedrørende brug af loggede oplysninger eller internet- og teleoplysninger. Det håber jeg så sandelig også Venstre vil bakke op om og ikke stække politiets muligheder for at bruge det her. Jeg tror, at hr. Preben Bang Henriksen med sin erfaring som advokat ved, hvilken betydning det her instrument har for politiets indsats i efterforskningsøjemed. Jeg kan se, at hr. Preben Bang Henriksen nikker. Derfor vil jeg bare kraftigt opfordre til, at Venstre ikke medvirker til at stikke en kæp i hjulet for politiet på det her område. Det er et helt afgørende instrument.

Så der er allerede nye initiativer, og så har jeg som sagt bedt embedsmændene i Justitsministeriet og tilknyttede så at sige om at kigge på mulighederne for yderligere at skærpe indsatsen.

Tak for tak til justitsministeren. Så er det hr. Peter Skaarup i anden runde som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Folketingets partier for en fornuftig debat om bekæmpelsen af bander.

I Dansk Folkepartis synes vi, det er godt, hvis Folketinget stille og roligt hele tiden kan sætte fokus på bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet, fordi for den borger eller de borgere, det går ud over, er det så utryghedsskabende, som det næsten kan være, hvis andre i forening, altså i en bande, virker truende, udøver kriminalitet mod enkeltpersoner eller grupper. For det er noget, der på en helt anden måde end den enkelte kriminelle handling – f.eks. knytnæveslag eller vold eller lignende – psykisk går hårdt ud over dem, der er ofre for de her kriminelle handlinger. Og derfor er det ikke noget, vi skal tage let på. Det er ikke noget, hvor vi skal sidde på hænderne fra Folketingets side uden at gøre noget ved det, når vi taler om initiativer i forhold til bekæmpelsen af bandekriminalitet.

Derfor synes jeg jo også, det så er ærgerligt, at man – hvor vi set med Dansk Folkepartis øjne ser meget fornuftige takter fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance under en debat som den her – kan se, at dem, der sidder på magten, altså regeringspartierne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, kraftigt bakket op af Enhedslisten, kommer med en så fattig vedtagelse, som det reelt er – altså fuldstændig uden indhold. Der er ikke noget konkret i det forslag til vedtagelse, der ligger, og man skulle næsten tro, at det var ovre i fru Pernille Skippers skrivestue, at regeringen havde siddet og forfattet det her. For Enhedslisten – det kunne vi høre på ordførertalen – vil jo ikke ret meget i forhold til bekæmpelse af bandekriminalitet, og de vil slet ikke straffe de bandemedlemmer, der begår kriminalitet. Der håbede jeg og Dansk Folkeparti på, at her så regeringen – eller i hvert fald Socialdemokraterne – lidt anderledes på det. Det kommer bare ikke rigtig til udtryk i den vedtagelse, der ligger på bordet i dag, og der har heller ikke være noget tilsagn om, at man i det mindste vil indbyde til en kop kaffe i Justitsministeriet og høre på, hvad partierne mener og lave en aftale, der virkelig kan sætte ind over for bandekriminalitet. Det, der kommer fra justitsministeren, er sådan noget med: Nåh, jamen der var en aftale omkring noget med fængsler, hvor specielt Venstre og Dansk Folkeparti får på hattepulden, fordi de ikke var med i den aftale. Man glemmer jo så fra justitsministerens side at nævne, at det skyldtes, at pengene til den aftale lige pludselig ovre i Justitsministeriet skulle tages fra danskernes tilskud til tandrensning, og at man heller ikke i den aftale gør nok for at udsende og udvise personer, der har begået kriminalitet i Danmark, til afsoning i deres hjemland. Her er Danmark i eklatant grad bagefter eksempelvis de andre nordiske lande, og vi lever altså med, at der er ca. 1.100 ikkedanske statsborgere i vores fængsler, som vi betaler til, så de kan sidde i fængsel der. Det var dog bedre, at de pågældende kom hjem og afsone i deres hjemland og vænnede sig til, at det altså er der, deres tilværelse skal være.

Så er der politiets situation, hvor jeg heller ikke synes regeringen tager det her alvorligt. Politiet oplever en ekstrem belastning på grund af bandekriminaliteten lige nu. Man har meget få ressourcer at gøre godt med. Man har en situation, hvor politistyrken gradvis bliver ældre, og der er ikke nogen plan for, hvordan man kan få fornyet den politistyrke. Det vil regeringen heller ikke være med til. Her er der brug for, at man sadler om og ser lidt frem i tiden og ser på det, at der faktisk bliver behov for, at vi ansætter flere politibetjente – langt flere politibetjente – i fremtiden, for ellers kan vi ikke modgå den her udvikling.

Så har vi også i Dansk Folkeparti noteret os, at justitsministeren ikke gør noget for at udvise kriminelle indvandrere, som bruger de danske gader som legeplads, tumleplads for deres kriminelle aktiviteter. Og det er meget fint, at hr. Ole Hækkerup som ordfører siger: Jamen der blev ikke sagt noget i min ordførertale, der talte imod at gøre det. Nej, men der bliver altså heller ikke gjort nok for, at de 235 ikkedanske statsborgere, der er bandetilknyttet, rent faktisk bliver udvist. Prøv lige at tænke på, hvor stort et problem det er for indvandrere i Danmark, at vi har den her kriminalitet blandt en lille gruppe fuldstændig utilpassede unge, der ikke har dansk statsborgerskab. Vi kunne jo gøre en kæmpe integrationsindsats for mange lovlydige indvandrere i Danmark, hvis vi tog fat i den her situation i stedet for at sidde på hænderne.

Så alt i alt: Det taler for, at vi skal i omdrejninger, og at regeringen bør gøre noget. Jeg synes desværre, der sker for lidt, vil jeg sige til justitsministeren.

Der er en kort bemærkning. Hr. Ole Hækkerup.

Tak, hr. formand. Nu har vi været igennem en hel debat om initiativer og efterforskningsmuligheder for politiet osv. Tidligere har Dansk Folkeparti jo tilsluttet sig en beretning i Folketingets Retsudvalg, der vedrører politiets brug af logning, myndighedernes brug af logning. Så jeg skal bare lige sikre mig her undervejs i den her debat, for så er vi jo dog nået et stykke vej: Kan man forestille sig, at Dansk Folkeparti vil støtte, at man indskrænker mulighederne for logning? Set fra mit perspektiv vil det jo forringe myndighedernes og politiets mulighed for at løse deres opgave. Jeg kan selvfølgelig sagtens forstå fristelsen fra hr. Peter Skaarup og Dansk Folkepartis side til at sige: Jamen det kan vi lave et flertal sammen med Enhedslisten om, og så kan vi bringe regeringen i mindretal. Det er måske meget sådan politisk morsomt, men omvendt er det også på bekostning af politiets mulighed for at efterforske.

Derfor er mit helt banale spørgsmål til hr. Skaarup: Kan man forestille sig, at Dansk Folkeparti vil støtte noget, der reelt indskrænker mulighederne for at lave logning?

Ordføreren.

Altså, ud fra det, vi kan se indtil nu, er logning jo ikke det, der er de vises sten. Det er ikke det, der afhjælper bandeproblematikken, og nu er det jo bander, vi diskuterer i dag. Hvis man er heldig, er det en lillelillebitte flig af et eller andet, der måske kan have med bander at gøre. Og der vil jeg gerne give det tilsagn, at hvis politiet kan bruge logningen fornuftigt i forhold til at bekæmpe bander, så skal politiet selvfølgelig have de muligheder, altså set med Dansk Folkepartis øjne.

Men jeg kunne godt tænke mig, at hr. Ole Hækkerup og Socialdemokraterne forholdt sig til nogle lidt mere jordnære virkningsfulde ting lige præcis i forhold til den her indsats. Jeg har nogle eksempler: Hvad med det her med, at bandemedlemmer render rundt med skudsikre veste på offentlige gader og stræder? Politiet må tage dem ind til afhøring og må så konstatere: Nå, jamen der er jo ikke noget strafbart, så vi må sætte jer fri igen. Hvad med det her med, at straffene er meget milde for alvorlig organiseret kriminalitet? Man får rabatter i ét væk. Hvad med det her med, at vi har et stort antal ikkedanske statsborgere, som ikke bliver udvist? Var det ikke en idé at tage fat på sådan nogle ting? vil jeg spørge hr. Ole Hækkerup om.

Hr. Ole Hækkerup.

Jo tak. Så havde hr. Peter Skaarup en besvarelse, der handlede om alt muligt andet. Alle de spørgsmål prøvede jeg jo at svare på, allerede da jeg havde min ordførertale. Så nu vil jeg prøve at få hr. Peter Skaarup til at svare på mit spørgsmål, som jeg ikke var så ufin at begynde at hive frem, da det var mig, der stod på talerstolen. Lad mig derfor vende tilbage til det.

Folketingets Retsudvalg har jo fået et helt notat om alle de sager af forskellig karakter, hvor man lige præcis bruger logningen. Jeg nævnte i min ordførertale, hvad der sikkert også er hr. Peter Skaarup bekendt, det forhold, at vi ser, at der er nogle af dem, som er involveret i bandekonflikten, der også deltager i Syrien. Det er sikkert heller ikke undgået hr. Peter Skaarups opmærksomhed.

Der må jeg bare spørge: Tror Dansk Folkeparti ikke, at det er ret afgørende for politiet i deres opklaringsarbejde, at man fastholder de nuværende regler om logning? Og betyder det så ikke, at den beretning fra Folketingets Retsudvalg, som også Dansk Folkeparti tilsluttede sig – formentlig ud fra et ønske om at bringe regeringen i mindretal – er rigtig, rigtig uhensigtsmæssig? For kunne vi nå dertil i dag, under den her forespørgselsdebat, at Dansk Folkeparti sagde nej til, at de kunne forestille sig, at de i Dansk Folkeparti ville reducere politiets muligheder for at lave effektiv opklaring, og sagde, at de derfor ikke kunne støtte indskrænkninger i logningen, så synes jeg, at vi ville være nået et langt stykke på vejen i den her debat.

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er interessant, at Socialdemokraternes ordfører kan få så meget ud af en ting som logning lige i forbindelse med en debat om bandekriminalitet. Jeg vil sige til hr. Ole Hækkerup: Der blev ikke svaret fra Socialdemokraternes side på, hvad der fremadrettet vil ske for at udvise ikkedanske statsborgere. Det, at man har en lille gruppe, der ikke vil opføre sig ordentligt, har det resultat, at der er integrationsproblemer, og at indvandrere føler sig mistænkeliggjort og udsat for mistænkeliggørelse. Det blev der ikke svaret på; den slags ting var ikke indeholdt i hr. Ole Hækkerups svar.

Med hensyn til logning vil jeg sige: Hvis det er noget, der kan hjælpe politiet, så støtter vi gerne alle de beretninger, det skal være, for at gå tæt på bandemedlemmerne. Det gør vi meget gerne, men jeg synes bare ikke, at vi her i Folketinget skal foregøgle nogen, at vi så dermed har afhjulpet alle problemerne. Vi har måske set på en lille del af problemet, hvor man ikke forringer politiets muligheder.

Så det, jeg godt kunne tænke mig Socialdemokraterne gør, er at se på alle de andre gode ideer, som ligger der nu, men som man åbenbart ikke gider at høre på. Man vil kun være sammen med Det Radikale Venstre, som er en del af regeringen, og så Enhedslisten, der er udenfor. Det er åbenbart legekammeraterne.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Karsten Lauritzen, Venstre, i anden omgang.

Tak. Jeg synes jo, det er meget interessant, at det, Socialdemokraterne her er optaget af, er logning. Jeg tror, at den almindelige danskere, som sidder og følger med, vil have svært ved at se, hvad pokker det har med bandekonflikten at gøre. Det vil jeg give dem fuldstændig ret i. Det har absolut ingenting med bandekonflikten at gøre.

Den rapport, hr. Ole Hækkerup henviser til, kan alle finde på Folketingets hjemmeside, og der står ikke et ord om det. Det, man diskuterer inden for logning er det, der hedder sessionslogning, og det har intet – intet – med bandebekæmpelse af gøre. Og jeg synes egentlig, det er ynkeligt, at Socialdemokratiet er derude, at de skal hive sådan en sag frem for at forsøge at svare igen på den udmærkede debat, som hr. Peter Skaarup rejser, nemlig hvad man vil gøre ved bandekonflikten. Jeg synes også, det er lidt pinligt, men fred være med det.

Jeg vil godt svare på nogle af de spørgsmål, som justitsministeren stillede. Justitsministeren har jo den stil, at han i stedet for at svare på de spørgsmål, Folketinget stiller ministeren, selv stiller spørgsmål. Det er jo fint nok, når man er i opposition, men det er ikke meningen, når man sidder i regering og er justitsminister. Vi kan jo håbe, at ministeren på et tidspunkt lærer det. Man kan jo håbe på det, men det er ikke tilfældet. Jeg vil i hvert fald godt svare på nogle af spørgsmålene, for der bliver rejst nogle spørgsmål, som man godt kan synes måske ser lidt mærkelige ud.

Det ene er om logning. Det har vi været omkring. Vi vil gerne være med til logning, hvis det nytter noget i forhold til banderne, men det gør det ikke – i hvert fald ikke det, som man diskuterer i forhold til logning.

Så er der forholdet til kriminalforsorgens økonomi. Vi ville gerne have været med i et forlig, hvis det havde været sådan, at der var en finansiering på plads, og hvis man havde gjorde noget ved det store problem, som også er banderelateret, og som kan løses ved afsoning i hjemlandet. Vi har rigtig mange, der sidder i danske fængsler på de danske skatteborgeres regning, som ikke bliver sendt hjem til deres hjemlande, fordi justitsministeren ikke ønskede at gå så langt i aftalen. Derfor er Venstre ikke med. Vi har finansieret masser af aftaler om kriminalforsorgen i de 10 år, vi sad i regering, og jeg kan forsikre justitsministeren om, at vi vil gøre det samme, hvis vi igen skulle få regeringsmagten.

Den tredje og sidste ting er spørgsmålet om hemmelige ransagninger. Og igen griber man fat i noget helt andet end det, det handler om. Jeg tror ikke, at bandemedlemmerne er bange for hemmelige ransagninger. Jeg tror, de er bange for synlige ransagninger. Jeg tror, at de bange for at blive taget af politiet. Vi i Venstre har været bekymret for det forslag, der ligger om hemmelige ransagninger. Og vi har spurgt til, om der er nogen effekt, og hvis justitsministeren kommer med et svar fra politiet om, at det har en effekt over for banderne, vil vi gerne være med til det.

Vi vil gerne være med til alle de ting, der har en effekt. Det er Venstres linje, og det vil jeg gerne sige til justitsministeren. Men vi vil ikke være med til ting, der ingen effekt har, såsom logningsbekendtgørelsen og ransagninger for økonomisk kriminalitet, som ikke har noget med banderelaterede ting at gøre. Det er vores linje. Og jeg synes helt ærligt, at justitsministeren og regeringen skulle vælge den konstruktive linje i stedet for at være polemisk hernede i Folketingssalen. Men forudsætningen for det er, at justitsministeren anerkender virkeligheden, og den er, at der ikke er udsigt til, at den her bandekonflikt bliver løst i øjeblikket, og at politiet ikke kan klare det alene. Der er brug for nogle yderligere tiltag.

Hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Jeg har to pointer. Den første vedrører hemmelige ransagninger. Der vedgår jeg gerne, at Dansk Folkeparti er med, men der er Venstre – i hvert fald indtil videre – ikke med. Så spørger hr. Karsten Lauritzen, hvad det dog har med bandekonflikten at gøre. Altså, i det lovforslag, der bl.a. omfatter de hemmelige ransagninger, er der jo direkte henvist til bandekonflikten, så det må stå lysende klart. Det var den ene pointe.

Den anden pointe vedrører spørgsmålet om logning. Jeg tror, at det må stå klart for os alle sammen. Politiets Efterretningstjeneste har i hvert fald været ude at meddele det soleklart, og der er også navngivne folk i bandemiljøet, som eksplicit i medierne er blevet nævnt som nogle af dem, der deltager eksempelvis i konflikten i Syrien. Jeg tror, at det står klart for os alle sammen, at hvis vi ser på lige præcis den gruppe, så er det at kunne logge deres adfærd på nettet alfa og omega, herunder for politiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Vil man derfor, hvis man følger Dansk Folkeparti og Venstres holdning om at indskrænke logning, forringe mulighederne for at efterforske dem, der deltager i krigen i Syrien, og som er med i bandekonflikten osv.? Ja, det vil man. Derfor er mit banale spørgsmål: Vil Venstre og Dansk Folkeparti støtte en logningspolitik, der reelt reducerer myndighederne og politiets mulighed for at drive en effektiv efterforskning? Det er i virkeligheden det, der ligger i den beretning, som Venstre og Dansk Folkeparti bl.a. står bag i Folketingets Retsudvalg, når det gælder logning. Det er jeg bare bekymret for, for den holdning vil føre til ringere efterforskningsmuligheder.

Tak! Ordføreren.

Nu blander hr. Ole Hækkerup jo endnu flere ting ind i det. Nu blandes der pludselig en krig i Syrien ind. Jeg kan forsikre hr. Ole Hækkerup om, at vi ikke logger oplysninger fra Syrien. Så sker det i hvert fald i efterretningsmæssigt regi, og så skulle det være Forsvarets Efterretningstjeneste, der gjorde det. Det har ikke noget som helst med det her at gøre.

Hr. Ole Hækkerup skulle tage at læse den rapport, der ligger. Man kan nævne et enkelt eksempel, der handler om sessionslogning, som er det, vi diskuterer her, og det har ikke noget med bandekriminalitet at gøre ifølge den pågældende rapport. Jeg vil gerne være med til at give politiet redskaber, der er effektive, og som virker, men sandheden er, at det, vi diskuterer inden for logning, ingen effekt har på bandekonflikten. Telefonaflytning og sådan nogle ting synes vi er godt, det er o.k., det er fint, men diskussionen om logning har overhovedet ikke noget med bandekonflikten at gøre, og det synes jeg hr. Ole Hækkerup skulle anerkende.

Hr. Ole Hækkerup.

O.k. Politiets Efterretningstjeneste har været ude at sige, at der er et sammenfald mellem nogle af dem, der deltager i kampene i Syrien, og nogle af dem, der deltager i bandekonflikten. Det er sådan nogle typer, der søger ekstremer. Navnene på nogle af disse, som er kendte figurer i offentligheden, og som er kendte i bandemiljøet, har allerede været fremme.

Hvordan mon myndighederne, Politiets Efterretningstjeneste og politiet holder øje med dem? Og hvordan mon disse personer etablerer deres kontakt med de grupper, de skal ned at slås sammen med i Syrien? Tja, det tror jeg såmænd at de bl.a. gør via nettet. Er det nødvendigt, at vi holder øje med dem, alt, hvad vi overhovedet kan? Ja. Kan man forestille sig, at politiet som en del af den indsats, som de har gjort i forbindelse med bl.a. bandekonflikten, uden at det har været fremme i offentligheden, har haft nogle med fra Politiets Efterretningstjeneste, der lige præcis har forfulgt det her spor? Tja, det kan man vel nok.

Kan man forestille sig, at hvis Venstre og Dansk Folkeparti får magt, som de har agt og reducerer mulighederne for sessionslogning, så vil det reducere myndighedernes mulighed for at drive en effektiv efterforskning af lige præcis det her problem? Ja, det kan man vel nok. Vil det så betyde, at der er færre forhold, man kan anklage og dømme nogle af dem, der er i bandemiljøet, og som også deltager i disse fundamentalistiske aktiviteter, for? Ja, det vil det nok. Det er bare den banale pointe, jeg prøver at få Venstres ordfører til at forholde sig til.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg vil på det varmeste anbefale hr. Ole Hækkerup at læse noget om tingene i stedet for at forestille sig alle mulige ting. Altså, det er jo helt tydeligt at høre, at hr. Ole Hækkerup ikke har læst den rapport, der ligger fra Justitsministeriets side. Han har lært at referere fra den, men han har ikke læst den. Hvis hr. Ole Hækkerup havde læst den rapport, ville hr. Ole Hækkerup vide, at det, vi diskuterer, nemlig sessionslogning, siger Politiets Efterretningstjeneste man bruger i meget begrænset omfang. Det er et præcist citat fra rapporten, at det er i meget begrænset omfang. Og enhver, der har beskæftiget sig med Politiets Efterretningstjeneste, ville vide, at det betyder, at det bruger man i realiteten ikke. Hvorfor gør man ikke det? Det gør man ikke, fordi de ting, man gemmer inden for sessionslogning, ikke kan bruges til noget. Det er jo også derfor, at man ikke kan komme med nogen gode eksempler på, at det har været brugt i bandekonflikten.

Vi kan da godt have en lang diskussion om det, men jeg synes helt ærligt, at det ville være mere relevant at diskutere noget af det, der virker. Vil Socialdemokratiet være med til hårdere straffe og længere straffe? Nej, det vil de ikke. Udvisning virker. Vil Socialdemokratiet være med til det? Nej, det vil de ikke. Vil Socialdemokratiet være med til omprioritering inden for politiet, mindre fokus på fartkontrol og mere fokus på bandekontrol? Nej, det vil de ikke. Tag dog og kom ud i virkeligheden, vil jeg sige til hr. Ole Hækkerup, i stedet for at rende rundt og nørkle med sådan en logningsbekendtgørelse, der absolut intet har at gøre med det, vi diskuterer.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted den 14. maj.