Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 31:

Forespørgsel til justitsministeren. (Hasteforespørgsel):

Vil ministeren redegøre for, hvorfor denne ikke har sendt forslaget til ny offentlighedslov i høring, og hvorfor dette ikke er relevant, set i lyset af at der i lovforslaget efter ministerens eget udsagn er foretaget ændringer i forhold til, hvad der tidligere har været i høring?

Af Pernille Skipper (EL), Pia Adelsteen (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA).

(Anmeldelse 08.02.2013. Fremme 19.02.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om de eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til på torsdag, den 21. februar.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indkaldt til den her hasteforespørgsel, fordi justitsministeren har fremsat et forslag til en ny offentlighedslov og i den forbindelse har valgt ikke at sende lovforslaget i høring. Derfor har vi spurgt ministeren om, hvordan det kan være, populært sagt, specielt i betragtning af at ministeren flere gange har påpeget, at der faktisk er tale om en ændring i forhold til det lovforslag, som tidligere har været fremsat i Folketinget under den tidligere regering.

Det er jo efter vores mening underligt, at man på den ene side i et regeringsgrundlag skriver, at man gerne vil gøre en indsats for god regeringsførelse – man skriver i flotte vendinger, hvor vigtigt høringsprocesser er – og på den anden side så vælger helt at undlade at sende et lovforslag i høring, sådan at interesseorganisationer og eksperter og interessenter og foreninger ikke har mulighed for at give deres besyv med. Det bliver så endnu mere underligt, ja, nærmest paradoksalt, når der netop er tale om et lovforslag, som handler om åbenhed; som handler om at sikre kontrol med regeringens embedsførelse osv.

Derfor har vi indkaldt til den her hasteforespørgsel og håber på at få en forklaring fra ministeren på, hvorfor lovforslaget ikke er sendt i høring, og hvorfor det ikke er relevant, særlig set i lyset af at ministeren mener, at der indholdsmæssigt er tale om et andet lovforslag end det, der tidligere har været sendt i høring.

Tak til ordføreren for forespørgerne for begrundelsen. Så er det justitsministeren for at besvare hasteforespørgslen.

Tak for det, formand. Som fru Pernille Skipper jo rigtigt nok nævnte, spørges der i hasteforespørgslen til, hvorfor forslaget til en ny offentlighedslov ikke har været sendt i høring. Det vil jeg gerne svare på, for det er der en både god og selvfølgelig også saglig grund til.

Generelt vil jeg gerne slå fast, at det naturligvis er udgangspunktet, at lovforslag skal i høring, inden de fremsættes, men der gælder dog visse undtagelser hertil. Efter retningslinjerne på området foretages der således bl.a. ikke høring om et lovforslag, som bygger på en betænkning, der allerede har været i høring. Her kan jeg henvise til Justitsministeriets »Vejledning om lovkvalitet«, og hvis man har interesse i at finde ud af, hvor det står, kan man nærmere bestemt se det på side 56, altså i Justitsministeriets »Vejledning om lovkvalitet«.

Som eksempler på det kan jeg fra mit eget område – eksempelvis, som sagt – nævne følgende: Lovforslaget om dansk straffemyndighed, som bygger på Jurisdiktionsudvalgets betænkning fra 2007, blev ikke sendt i høring. Forslaget til en ny lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning fra 2011, blev heller ikke sendt i høring. Det samme gælder det lovforslag om seksualforbrydelser, som bygger på Straffelovrådets betænkning fra 2012; det lovforslag blev altså heller ikke sendt i høring. Tilsvarende vil forslaget til en ny PET-lov, som bygger på det såkaldte Wendler Pedersen-udvalgs betænkning og den politiske aftale mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, heller ikke blive sendt i høring. Og virkeligheden er, at mange andre eksempler også kunne nævnes.

Som bekendt har regeringen indgået en politisk aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en ny offentlighedslov, der skal afløse den nugældende offentlighedslov, som er fra tilbage i 1985. Jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med, at regeringen nu på baggrund af en meget bred politisk aftale jo så selvfølgelig har fremsat et forslag til en ny offentlighedslov.

Lovforslaget udbygger på en lang række punkter den gældende offentlighedslovs grundlæggende principper om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning. Ændringer af offentlighedsloven er bedst lavet med brede flertal i Folketinget, så de fælles spilleregler for offentlighed i forvaltningen og også kontrol med magthaverne er bredt anerkendt og accepteret på tværs af politiske skel. Derfor er det selvfølgelig også med stor tilfredshed, at jeg har noteret mig, at mere end to tredjedele – altså mere end to tredjedele – af Folketingets mandater står bag den politiske aftale om en ny offentlighedslov.

Som alle ved, har der været en stor debat om den nye offentlighedslov. Og i den forbindelse er det selvfølgelig værd at minde om, at der i dag i den gældende lov jo allerede findes regler, der begrænser adgangen til aktindsigt. Nogle gange, når man lytter til debatten, kan man få den modsatte opfattelse, men virkeligheden er faktisk den, at der i den gældende lov og de gældende regler i dag allerede findes regler, der begrænser adgangen til aktindsigt.

Som bekendt har den debat, der har været om offentlighedsloven i de senere år, navnlig drejet sig om den såkaldte ministerbetjeningsregel. Der blev bl.a. peget på, at reglen var for upræcis og kunne opfattes som en blankocheck til at meddele afslag på aktindsigt. Den kritik er en kritik, vi har lyttet til. Reglen om ministerbetjening er således blevet præciseret i regeringens lovforslag. Begrebet ministerbetjening er nu taget ud af lovteksten, og i stedet står der direkte i bestemmelsen, hvornår dokumenter kan undtages fra aktindsigt. Samtidig er det gjort meget klart, at reglen skal bruges restriktivt og ikke er et tag selv-bord for centraladministrationen til at forhindre åbenhed.

Formålet med reglen er, at ministeren og embedsmændene får et rum, hvor der kan være fortrolighed omkring de politiske processer. Det er der behov for. Det handler jo bl.a. om at sikre, at skiftende regeringer kan fungere og modtage en tilstrækkelig kvalificeret rådgivning. Det er en forudsætning for, at vi kan have et velfungerende regeringsapparat.

Der er grund til at fremhæve, at den nye offentlighedslov lægger op til væsentlige forbedringer af åbenheden i forvaltningen. Det kan f.eks. nævnes, at den nye offentlighedslov i modsætning til i dag også vil gælde for selskaber, hvor det offentlige har en betydelig ejerandel, ligesom Kommunernes Landsforening, Danske Regioner fremover vil være omfattet af loven.

I modsætning til i dag vil man efter den nye lov kunne få aktindsigt i såkaldte bødeforelæg, som selskaber har vedtaget i forhold til f.eks. Arbejdstilsynet, fødevare- og miljømyndighederne. Det betyder f.eks., at hvis en virksomhed vedtager et bødeforelæg for at overtræde arbejdsmiljøloven, fordi en byggeplads ikke er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ja, så er der som udgangspunkt adgang til aktindsigt i bødeforelægget.

Jeg kan også pege på, at man fremover i videre omfang også vil kunne få aktindsigt i myndighedernes såkaldte interne faglige vurderinger, ligesom det også er tydeliggjort, at der er adgang til eksterne faglige vurderinger. Det betyder, at offentligheden i videre omfang kan få indsigt i sagkyndiges udtalelser om f.eks. videnskabelige og tekniske forhold.

Det lovforslag, som jeg har fremsat for Folketinget her den 7. februar 2013, udmønter den brede politiske aftale, som blev indgået i efteråret. Og lovforslaget er i overensstemmelse med den politiske aftale baseret på det lovudkast, som er indeholdt i Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009. Offentlighedskommissionen havde den daværende Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, som formand. Kommissionen var bredt sammensat med repræsentanter fra både det offentlige, universiteterne, andre undervisningsinstitutioner og også pressen. Alle synspunkter for og imod aktindsigt er blevet vendt og drejet under kommissionens arbejde, og resultatet af de overvejelser, som fandt sted i kommissionen, er blevet til en betænkning i to bind på hele 1.216 sider for at være præcis.

Offentlighedskommissionens betænkning og det deri indeholdte lovudkast har på sædvanlig vis været sendt i høring. Der har været tale om en bred høring, der har omfattet alle interesserede parter. Lovudkastet har endvidere som nævnt været genstand for omfattende offentlig debat. Det gælder ikke mindst i forhold til den såkaldte ministerbetjeningsregel, som jeg har noteret mig at stillerne af hasteforespørgslen især har henvist til i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfor lovforslaget ikke har været sendt i høring.

Så for nu at sige det helt klart: Når regeringen ikke har sendt forslaget til en ny offentlighedslov i høring, hænger det sammen med, at lovforslaget som nævnt er baseret på Offentlighedskommissionens lovudkast, der allerede har været gjort til genstand for en bred høring og også for en omfattende offentlig debat. Regeringen har med andre ord fulgt det, som er sædvanlig praksis, altså at et lovforslag ikke sendes i fornyet høring, hvis det bygger på en betænkning, der har været i høring.

Jeg vil i den forbindelse gerne minde om, at den tidligere regerings forslag til en ny offentlighedslov ud fra samme synspunkt heller ikke – heller ikke! – blev sendt i høring forud for fremsættelsen for Folketinget, hvilket jo dengang ikke gav anledning til nogen kritiske røster.

Derudover vil jeg sige, at der ud over den omfattende debat, der allerede har været, også fortsat selvfølgelig vil være lejlighed til at få debatteret og belyst de forskellige synspunkter vedrørende indholdet af forslaget til en ny offentlighedslov; det siger sig selv.

Jeg vil her afslutningsvis pege på, at Justitsministeriet efter vedtagelsen af lovforslaget vil udstede en vejledning, der uddyber reglerne i den nye offentlighedslov. Denne vejledning vil blive sendt i høring, således at vi får sikret, at vejledningen er både tilgængelig og pædagogisk og samtidig efterkommer det behov, der måtte være for uddybende forklaringer af lovens regler.

Så vil jeg i øvrigt her i dag ikke gå nærmere ind i spørgsmålet om indholdet af lovforslaget, som vi jo alle sammen får tid til at bruge masser af tid på her, når det førstebehandles den 26. i denne måned. Når den tid kommer, altså når vi førstebehandler og i øvrigt igangsætter behandlingerne, siger det selvfølgelig sig selv, at jeg er indstillet på at svare på alle de spørgsmål, som lovforslaget måtte give anledning til. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren for besvarelsen af forespørgslen.

Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for forespørgerne, værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren for svaret. Jeg tror, at vi er rigtig mange, som var glade, da vi læste regeringsgrundlagets afsnit om god regeringsførelse første gang. Der kan man nemlig læse en masse flotte intentioner.

Der står bl.a., at regeringen vil sikre en høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, at regeringen vil lade eksperter og interesseorganisationer fremlægge synspunkter, der står, at regeringen vil indlede dialog med Folketingets partier om, hvordan man kan fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen. Og man forstår endda også på regeringsgrundlaget, at det er regeringens intention, at man vil forbedre de generelle muligheder for at kontrollere regeringens embedsførelse.

Så er det jo underligt, at man vælger helt at lade være med at sende et lovforslag i høring, for ikke at tale om at lade være med at gøre det med et så omdiskuteret lovforslag, som justitsministeren selv peger på at det er. Det er sådan set underligt, selv om man fra justitsministerens side kan forklare, at det er helt almindeligt.

Det bliver paradoksalt, når det netop er offentlighedsloven, der ikke sendes i høring, en lov, som er helt grundlæggende for åbenheden omkring demokratiet, og som giver befolkningen og kritiske journalister adgang til at holde øje med lovgivningsprocessen, en lov, som netop giver en generel mulighed for at kontrollere regeringens embedsførelse.

Alle de flotte ord, der står i regeringsgrundlaget, sikres netop gennem høringsprocesser, men bestemt også gennem en offentlighedslov. Så bliver det jo paradoksalt, når det er offentlighedsloven, der ikke sendes i høring. Det har Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance svært at forstå. Det er derfor, vi har indkaldt til denne hasteforespørgsel.

Hvis det bare var sådan, at alle de høringssvar, som er afgivet i forbindelse med betænkningen, som justitsministeren omtaler, kunne genbruges, var det måske mindre relevant. Men nu er det jo faktisk tilfældet, at justitsministeren mener, at al den kritik, der er kommet af den betænknings lovudkast og det lovforslag, som den tidligere regering fremsatte, en kritik, som han selv personligt og samtlige af de nuværende regeringspartier har været ude med, er blevet irrelevant – det mener regeringen og justitsministeren nu – fordi man har løst problemet; man har lavet en præcisering af den meget omtalte § 24.

Når det er tilfældet, at man mener, at man har løst nogle problemer, er det mærkeligt, at der ikke er behov for en høring for at få afklaret, om interesseorganisationerne, forbundene, eksperterne, alle dem, der har kritiseret det tidligere lovforslag, også er enige i, at problemerne er løst.

For der findes vel kun to muligheder. Enten har man løst problemerne med det tidligere lovforslag, og så er der jo tale om et helt nyt lovforslag, som burde, i hvert fald kunne sendes i høring. Eller også er der ikke brug for en høring, fordi regeringens forslag er fuldstændig magen til det forslag, som justitsministeren selv mente savnede enhver begrundelse.

Derfor har vi stadig væk svært ved at forstå, at der ikke er behov for en høringsproces netop for at få klarlagt, om man er enig i, at problemerne nu er løst. Men det kan være, at justitsministeren vil forklare det med, at der faktisk er tale om fuldstændig det samme lovforslag, som både han selv og de nuværende regeringspartier har kritiseret heftigt.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Nå, der var et forslag til vedtagelse, ja, værsgo.

Ja, der var et forslag til vedtagelse fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at god regeringsførelse bl.a. hænger sammen med rimelige høringsfrister, som sikrer, at høringsparter har tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer. Høringsprocesser fremmer lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen og styrker det vidensgrundlag, hvorpå Folketinget lovgiver. Folketinget opfordrer til, at lovforslag om offentlighedslov sendes i høring.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 32).

Tak for det, og det forslag til vedtagelse, der er oplæst af fru Pernille Skipper på tre partiers vegne, indgår selvfølgelig i de fortsatte drøftelser.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

I Venstre støtter vi offentlighed, og derfor støtter vi naturligvis også offentlighed om offentlighedsloven, det ville da være mærkeligt andet. Vi har også det grundsynspunkt, at vi hellere vil have en høring for meget end en høring for lidt, og derfor har vi da bestemt sympati for, at der er rejst en forespørgselsdebat her i dag, hvor der bliver sat kritisk lys på, om det her lovforslag nu burde have været sendt i høring.

Det er jo ikke en beslutning, som Venstre har truffet, at lovforslaget ikke skulle sendes i høring. Det er justitsministeren, der har ment, at det ikke var nødvendigt, og det er justitsministeren, der har mulighed for at træffe den slags beslutninger. Det er ikke noget, som Venstre på nogen måde ville have modsat sig, hvis justitsministeren havde ment, at det burde have været sendt i høring. Det havde vi selvfølgelig støttet og bakket op.

På den anden side bliver vi også nødt til at sige, at vi er enige med justitsministeren i, at det lovforslag, der ligger nu, praktisk talt er identisk med det lovforslag, der blev sendt i høring af den forrige regering, men som dengang ikke kunne få flertal. Vi glæder os selvfølgelig over, at regeringspartierne nu har skiftet synspunkt, så man i dag støtter det lovforslag, man i sin tid bekæmpede. Det synes vi er godt. Det er rart, at man er blevet klogere i regeringspartierne. Det er vi selvfølgelig glade for i Venstre, men vi havde foretrukket, at vi havde vedtaget det allerede i forrige samling.

Men generelt er vi tilhængere af høringer, og hellere en høring for meget end en høring for lidt.

Den her debat kunne måske give anledning til, at vi fremover sådan mere generelt forholder os til spørgsmålet om lovforslag, der baserer sig på en betænkning, der kommer fra en kommission, for det er jo ikke altid sådan, at det, man som regering fremlægger, er fuldstændig identisk med det, som kommissionen har peget på. Der kan være ting, man tager med, og der kan være ting, man ikke tager med, og derfor kan vi sådan set godt forstå et synspunkt om, at det var rimeligt, at man også sendte selve lovforslaget i høring, selv om der har været høring over den betænkning, som lovforslaget baserer sig på. Så sådan en ændret praksis vil vi bestemt se positivt på fra Venstres side.

Men i den konkrete sag kan vi sige, at det ikke er Venstres beslutning, at forslaget om offentlighedslov ikke har været i høring. Vi havde ikke haft spor imod, at det kom det, men på den anden side er der tale om to praktisk taget identiske lovforslag. Den meget omstridte ministerbetjeningsregel hedder i dag noget andet, den er blevet tydeliggjort og præciseret, men indholdet er det samme som det, der var i det lovforslag, som den forrige regering desværre ikke havde held med at få vedtaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det så der ud til at være, men det var der ikke alligevel.

Så er det fru Julie Skovsby som socialdemokratisk ordfører.

Ved hasteforespørgslen i dag rejses spørgsmålet, hvorfor lovforslaget til en ny offentlighedslov ikke har været sendt i høring. Svaret herpå er meget enkelt: Lovforslaget til en ny offentlighedslov er i overensstemmelse med den politiske aftale, der sidder på det lovudkast, som er indeholdt i Offentlighedskommissionens betænkning, og dette lovudkast har været genstand for en høring. Sagt med andre ord: De modtagne høringssvar over Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven og det heri indeholdte udkast til lovforslag kan læses på Folketingets hjemmeside under lovforslaget til den nye offentlighedslov. Det er helt almindeligt, at der ikke foretages høringer over et lovforslag, som bygger på en betænkning, der allerede har været i høring.

Offentlighedskommissionen med den daværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i spidsen færdiggjorde sit arbejde med betænkning og lovudkast i 2009, og herefter blev betænkningen, lovudkastet på helt almindelig vis sendt i høring. Det var en bred høring, og efterfølgende har lovudkastet været diskuteret, debatteret bredt i offentligheden.

Jeg har ikke ført nogen statistik, men jeg mener, det er fair at konkludere, at især den såkaldte ministerbetjeningsregel har været genstand for debat. Som vi alle ved, følger det af den politiske aftale mellem regeringen og Venstre og Konservative, at den tidligere regel om ministerbetjening præciseres, sådan at det bliver tydeligt for alle, som skal agere ud fra loven, at reglen skal fortolkes og anvendes restriktivt. Denne præcisering, som er aftalt i et bredt politisk forlig, skal netop ses i lyset af den offentlige debat, der har været om denne regel.

For igen at svare på spørgsmålet, som i dag er rejst, vil jeg sige, at helt almindelig praksis følges i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, altså at et lovforslag ikke sendes i fornyet høring, hvis det bygger på en betænkning, der allerede har været i høring.

Vigtige aktører har haft mulighed for at bidrage og har også bidraget med deres relevante synspunkter, både i Offentlighedskommissionen, i den efterfølgende høringsfase over kommissionens betænkning og lovudkast og i den offentlige debat siden 2009. Nu skriver vi 2013, og i forbindelse med Folketingets behandling af det nye forslag til offentlighedslov vil der fortsat være rig lejlighed til at bringe relevante synspunkter på banen. Bidrag kan som bekendt sendes direkte til Retsudvalgets medlemmer, ligesom borgere og organisationer er velkomne til at bede om foretræde for Retsudvalget i forbindelse med lovbehandlingen.

Men også efter at vi har afsluttet arbejdet med den nye offentlighedslov her i Folketinget, vil relevante parter blive inddraget, idet at den vejledning, der uddyber reglerne i den nye offentlighedslov, vil blive sendt i høring.

Jeg skal blot afslutte med at læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF og De Konservative:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at forslaget til en ny offentlighedslov i overensstemmelse med den politiske aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative er baseret på Offentlighedskommissionens lovudkast, som har været i en bred høring. Folketinget noterer sig desuden, at Justitsministeriet vil udarbejde en vejledning om offentlighedsloven, som vil blive sendt i høring.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 33).

Det af fru Julie Skovsby oplæste forslag til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger.

Nu er der fire, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg er ikke sikker på, vi kan nå fire korte bemærkninger til hver ordfører, men vi tager nogle stykker og ser, hvad der sker. Fru Pernille Skipper som den første.

Tak, og tak for talen. Jeg vil gøre det relativt kort. Ordføreren siger, at det ikke er sædvanlig praksis, at man sender et lovforslag, som bygger på en betænkning, i høring. Vi kunne høre fra Venstres ordfører, at Venstre ikke ville have modsat sig en høring. Vil Socialdemokraterne modsætte sig, at man sender det her lovforslag i høring?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal fortsætte, som vi er i gang, nemlig ved at vi allerede på tirsdag skal have første behandling af det her lovforslag. Det vil sige, at jeg synes ikke, vi skal lave en fornyet høring.

Fru Pernille Skipper.

Så Socialdemokraterne vil decideret modsætte sig, at man sender et lovforslag i høring ud til interesseorganisationer, eksperter, forbund – mennesker, som ved rigtig meget om det her område, og som har kritiseret det tidligere lovforslag. herunder alle de problemer, der var med det tidligere forslag, som Socialdemokraterne mener man har løst? Vil Socialdemokraterne decideret modsætte sig, at det sendes i høring, fordi man skal nå en første behandling i næste uge?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal følge helt almindelig praksis på det her område, og det vil sige, at jeg synes, vi skal følge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Det vil sige, at vi skal fortsætte det lovarbejde, som vi er i gang med nu. Når lovforslaget er baseret på betænkningen og betænkningens lovudkast og det allerede har været i høring, så skal vi fortsætte derfra.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Det er jo ikke svar på spørgsmålet. Der bliver spurgt, om man vil modsætte sig det. Altså, hvis Venstre ikke vil modsætte sig det, kunne vi jo stille forslag om, at det kommer i høring, og så kunne det rent faktisk blive vedtaget her i Folketingssalen med lidt held.

Vil Socialdemokraterne så sige: Nej, det skal ikke i høring?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal følge det forslag til vedtagelse, som jeg i dag har læst op, hvori der står, at Folketinget noterer sig, at forslaget til en ny offentlighedslov i overensstemmelse med den politiske aftale mellem regeringen og Venstre og Konservative er baseret på Offentlighedskommissionens lovudkast, som har været i en bred høring, som altså allerede har været i en bred høring. Vi kan derefter notere os, at Justitsministeriet vil udarbejde en vejledning om offentlighedsloven, som vil blive sendt i høring. Det er det, jeg synes vi skal gøre i dag.

Fru Pia Adelsteen.

Så prøver jeg for fjerde gang med samme spørgsmål: Vil man modsætte sig et forslag om, at det kommer i høring? Det her er jo ikke en hvilken som helst lov. Det her er en lov, som giver åbenhed i et demokratisk land som Danmark. Det er en lov, som faktisk skulle sørge for, at der er nogle, der kan kontrollere magthaverne. Det er sådan set også vores opgave som parlamentarikere at kontrollere magthaverne. Så det er jo ikke en hvilken som helst lov. Det er fint nok sige, at vi bare følger den sædvanlige procedure, men hvis der kommer et forslag om, at det her lovudkast skal i høring, vil Socialdemokraterne så modsætte sig det?

Ordføreren.

Det, som jeg synes at vi skal stemme for og have flertal for her i Folketinget – vi socialdemokrater sammen med Venstre, De Radikale, SF og De Konservative – er det forslag til vedtagelse, som jeg har læst op. Det vil sige, at det er det, som jeg håber bliver vedtaget i morgen, når vi skal trykke på knapperne. Hvis der så bliver fremsat nye forslag til vedtagelse, må vi tage stilling til dem.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Færre ord, tak: Vil Socialdemokraterne modsætte sig, at dette lovforslag bliver sendt i høring – ja eller nej?

Ordføreren.

Det bliver ikke sendt i høring, som det er nu. Det, som vi skal stemme om, er det forslag til vedtagelse, som partierne Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF og De Konservative står bag. Det er det, jeg håber vi stemmer om og vedtager i morgen. Og det er det, som er til diskussion lige nu. Bliver der efterfølgende fremsat andre forslag, må vi tage stilling til det; så må jeg vende tilbage til min gruppe og bede dem om at tage stilling, genoverveje det, altså hvis der kommer nye forslag.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Færre ord, tak: Vil Socialdemokraterne modsætte sig, at dette lovforslag bliver sendt i høring – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg mener personligt ikke, at vi skal foretage en fornyet høring.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning. Man har brugt tiden meget hurtigt her, så vi kan godt nå det. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare bede ordføreren forholde sig til spørgsmålet om den her meget omdiskuterede ministerbetjeningsregel. Her mener jeg, det var sådan, at der med det lovforslag, som den tidligere regering udsendte, hvor begrebet ministerbetjening var at finde, var nogle akter og dokumenter osv., man kunne få indsigt i, og at der så var nogle, man ikke kunne få indsigt i. Nu er der så kommet en præcisering af bestemmelsen, men det er de samme akter, man kan få indsigt i, og de samme akter, man ikke kan få indsigt i.

Vil Socialdemokraternes ordfører bekræfte, at det også er sådan, tingene ser ud fra Socialdemokraternes side?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi i regeringspartierne sammen med Venstre og Konservative har lavet en rigtig god politisk aftale. Det er jo den aftale, hvor vi tager udgangspunkt i betænkningen og lovudkastet, vi nu skal have førstebehandlet allerede på tirsdag, og hvor vi skal diskutere det her i detaljen. Jeg synes, det er en rigtig god præcisering, vi er kommet frem til i den her aftale, og jeg synes, det gør loven bedre. Jeg er overbevist om, at lovgivningen kommer til virke endnu bedre end den, som var i det tidligere forslag fra den daværende regering i 2010.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Ja, det bliver klarere og mere tydeligt, hvordan bestemmelsen skal forstås, sådan at misforståelser undgås. Men hensigten med paragraffen er den samme, som hensigten var med den paragraf, der blev foreslået af den tidligere regering, hvor ordet ministerbetjening indgik, sådan at de papirer, som man kunne få aktindsigt i dengang, kan man også få aktindsigt i nu, og sådan at de papirer, som man dengang ikke kunne få aktindsigt i, kan man heller ikke få aktindsigt i nu. Er vi enige om den udlægning, som jeg kommer med her?

Ordføreren.

Det er rigtig vigtigt for os Socialdemokrater, at loven kommer til at virke efter hensigten. Og hvad der er hensigten med loven, er vi jo fuldstændig enige om. Det, som vi så har gjort i den politiske aftale, er jo, at vi har lavet en præcisering, som vil sikre, at loven kommer til at virke, som den skal. Sagt med andre ord undgår vi misforståelser og fejlfortolkninger af loven, så man altså forhindrer aktindsigt, hvilket det jo bestemt ikke er meningen at man skal gøre i de sager, hvor offentligheden selvfølgelig skal have aktindsigt.

Jeg synes, det er en rigtig, rigtig god politisk aftale og et rigtig godt forlig, vi har lavet, som et flertal på mere end to tredjedele står bag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Pia Adelsteen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Som det tidligere er blevet nævnt af fru Pernille Skipper, ønsker vi jo sådan set, at den her sag kommer i offentlig høring. Det er også derfor, vi har hasteforespørgslen i dag.

Det er sådan, at offentlighedsloven faktisk er meget essentiel. Det er en lov, som giver den såkaldte fjerde statsmagt, nemlig journalister og private mennesker, mulighed for at få aktindsigt i, hvad der foregår i magtens korridorer, hvis vi nu skal svinge os helt op. Den eksisterende offentlighedslov giver mulighed for at se, hvad der foregår. Der har også fundet ting sted, som ikke burde finde sted, og det forslag til en ny offentlighedslov, som blev fremsat i 2010, lukker en hel del af det, specielt hvad angår § 24 vedrørende ministerbetjening.

Regeringspartierne var inden folketingsvalget imod det forslag til offentlighedslov, som Venstre og Konservative fremsatte under deres regeringsperiode, men er så altså vendt på en tallerken, kan man sige, i forhold til offentlighedsloven. Det, der så sker, er, at man laver en aftale med Venstre og Konservative. Det er jo besynderligt, og jeg kan ikke sige andet, end at min holdning må være, at det jo er kendetegnende, at det er de fem ministerpartier, hvis man kan kalde dem sådan, der har lavet den her aftale – altså de partier, som oftest har ministre siddende, som har lavet en aftale, hvor det da godt kan være, at man har fjernet ordet ministerbetjening, men som reelt munder ud i det samme, som blev fremsat tilbage i 2010. Det er der så lidt debat om, men jeg er slet ikke i tvivl om, at både Venstre og Konservative mener, at der reelt ikke er ændret noget i indholdet. Det er så mit indtryk, at regeringspartierne mener, at indholdet er blevet ændret, fordi man har præciseret det. Af samme årsag mener vi i Dansk Folkeparti, at det er meget principielt at få den her sag ud i høring, for ændrer det noget reelt, eller ændrer det ikke noget? Det er jo så væsentligt i forhold til § 24.

Jeg vil så også godt sige, at det jo er utroligt, at man sidder som regering og mener, man har fundet et columbusæg, hvad angår det at få præciseret netop ministerbetjeningsparagraffen, men ikke synes, det er relevant at invitere alle Folketingets partier, sådan at vi også ligesom kunne få indsigt i netop det her columbusæg. Af samme årsag tror jeg så heller ikke, der er noget columbusæg.

Jeg synes også, det er en underlig argumentation at sige: Jamen der er masser af andre sager, der ikke har været i høring. At man gør noget dårligt nogle andre gange, gør det jo ikke bedre i den her sag – netop også fordi den har så principiel karakter. Det bør jo være sådan, at når man sidder i Folketinget eller man er journalist eller borger i et demokratisk land som Danmark, så har man til enhver tid mulighed for at gå ind og se, hvad der foregår bag de tykke mure. Det er altså kendetegnende ved et demokrati, at man lige præcis kan se, hvad der foregår. Det er ikke altid, man kan gøre det, inden nogle ting sker, men om ikke andet kan man efterfølgende finde ud af, om der er foregået noget, der ikke skulle foregå. Det er så væsentligt, og det er også en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti er meget imod det fremsatte forslag til offentlighedslov, at vi er imod § 24, men også er imod, at det ikke kommer i høring igen. Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke sker.

Da aftalen med Venstre og Konservative blev lavet, skal jeg ærlig indrømme, at jeg synes, det virkede sådan lidt som en tyv om natten, der kom snigende og sagde: Hov, nu har vi lige opdaget, at der var noget, der var rigtig godt ved den her offentlighedslov, så derfor laver vi en aftale. Det synes jeg er under al kritik. Jeg synes, det er under al kritik, og jeg undrer mig stadig.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det kan da godt være, at offentlighedsloven kunne have tålt en høring mere. Men jeg synes bare, at det er rigtig svært at klandre justitsministeren eller Justitsministeriet for noget, som er almindelig og gældende praksis. Så kunne det godt være, at man skulle have taget en politisk beslutning om, at man skulle sende det i høring. Men retningslinjerne er fulgt, man har gjort nøjagtig, som man plejer. Det er altså gældende praksis.

Nu kommer Straffelovrådets betænkning her inden længe – eller den er kommet, og lovforslaget skal behandles, jeg tror på fredag. Der er der også lavet nogle ændringer, og man har fulgt den samme praksis, hvor man har sendt betænkningen i høring. Der er også lovforslaget om PET, hvor der er lavet en politisk aftale, som ligeledes skal udmøntes i lovforslag, men hvor betænkningen også har været i høring. Begge de lovforslag kommer ikke i høring. Vil Dansk Folkeparti så fremover have en praksis om, at de her lovforslag skal i høring? Jeg skal bare høre, hvor udstrakt den her nye tankegang om betænkninger og lovforslag og høringsprocesser er.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig ikke, det er en ny tankegang. Det, der er specielt lige præcis ved den her sag, er rent faktisk, at det er om en kontrol af magten. Det er jo det, offentlighedsloven går ud på. Det er en kontrol af ministerier, det er en kontrol af dem, der sidder bag de tykke mure. Min personlige bekymring går på, at vi efterhånden får et embedsmandsvælde. For hvad er det, der foregår bag dørene? Hvad er det, der sker? Skal vi ikke have lov til at se det?

Det synes jeg simpelt hen er en bekymring, og det er lige præcis derfor, offentlighedsloven er så væsentlig. Der er masser af andre love, som vi ikke sender ud i høring anden gang, selv om der er lavet ændringer. Der er nogle steder, hvor det ville give god mening at gøre det, og der andre steder, hvor det måske er mindre vigtigt. Men jeg mener, det er noget principielt, lige præcis når det gælder offentlighedsloven.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men vi må bare have på det rene, at sidste gang lovforslaget om offentlighedsloven blev sendt ud, havde man også kun sendt betænkningen i høring. Man lavede ikke høring om lovforslaget. Hvorfor krævede man det ikke dengang? Altså, jeg mener: Man kan have holdninger til, om ting skal i høring anden gang, men så kan man jo lave en fast praksis om det og blive enige om det. Men Justitsministeriet og justitsministeren har ikke gjort noget galt i den her sammenhæng. Man kan selvfølgelig sige, at det er uheldigt, fordi det er offentlighedsloven, men nu kommer PET-lovforslaget også. Det handler i høj grad også om kontrol med magthaverne. Så mener Dansk Folkeparti, at den også skal i høring? Eller kan jeg få en nærmere forklaring på, hvad det nye er i den her praksis, som Dansk Folkeparti gerne vil have?

Ordføreren.

Jamen jeg mener ikke, der er noget nyt i det. Jeg mener bare, at offentlighedsloven er meget principiel, fordi den kontrollerer. Der kan fru Karina Lorentzen Dehnhardt have ret i, at PET-loven også kan være principiel, men der ligger altså også nogle andre hensyn. Det synes jeg ikke der gør i offentlighedsloven. Med PET er det sådan, at det er en hemmelig organisation – eller så hemmelig er den ikke, men den udfører nogle ting, som ikke alle bør kende til, for så kan de ikke udføre deres arbejde. Sådan er det at have et efterretningsvæsen. Offentlighedsloven er noget helt andet. Offentlighedsloven giver mulighed for at gå ind og kontrollere de mennesker, der har magten: Hvad sker der i Justitsministeriet? Hvad sker der i Beskæftigelsesministeriet? Udøver ministrene magtmisbrug? Ikke at jeg vil beskylde nogen for det, slet ikke, men det er set tidligere, at på grund af offentlighedsloven har man altså fundet frem til, at der er nogle ting, der er foregået, som ikke burde være foregået, og derfor er den så vigtig.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for ordet, formand. Jeg tror ikke, jeg vil sige så vanvittig meget, for det meste er blevet sagt af de forrige ordførere. Vi følger helt normal praksis på dette punkt. Det står sort på hvidt i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet – og jeg vil godt citere fra vejledningen, hvis nogle ikke skulle have læst den:

»Bl.a. på denne baggrund bør der foretages høring over lovudkast – medmindre f.eks. lovforslaget bygger på en betænkning, der har været i høring.«

Offentlighedsloven bygger på Offentlighedskommissionens betænkning. Det står som noget af det første i indledningen til det fremsatte lovforslag. Derfor mener vi, at dette forslag følger normal kutyme. Men jeg glæder mig da til, at der fra de samme forslagsstiller i fremtiden kommer hasteforespørgsler på alle andre lignende lovforslag. Det gælder f.eks. lovforslagene om seksualforbrydelser og om PET, som vi snart skal behandle her i Folketingssalen.

Fra radikal side er vi glade for, at selve vejledningen bliver sendt i høring, altså den vejledning, som den enkelte embedsmand sidder med, når vedkommende behandler aktindsigtsbegæringerne. Jeg skal derfor meddele, at vi fra radikal side kan støtte forslaget til vedtagelse.

Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Hvis man ikke bruger hele tiden, er det muligt at afvikle dem. Fru Pernille Skipper først.

Nu er der jo fremsat mere end et forslag til vedtagelse, men jeg gætter på, at Radikale støtter det forslag, de selv har været medforslagstillere på.

Jeg kan godt høre, at det ligesom er argumentet, at det her er sædvanlig praksis. Jeg vil så høre ordføreren, om man vil være med til at fravige sædvanlig praksis i det her tilfælde. Vil Radikale Venstre modsætte sig, eventuelt stemme imod, at man sender netop det her lovforslag i høring?

Ordføreren.

Det er korrekt, at det er det forslag til vedtagelse, vi selv har fremsat. Jeg beklager, at jeg ikke fik det præciseret.

Nej, vi har ikke planer om at være med til at fravige praksis. Vi mener, at praksis er fulgt på det her punkt, og synes sådan set i øvrigt, at hvis der er nogen lov, der er blevet debatteret godt og grundigt i denne sal og i offentligheden i øvrigt, så er det offentlighedsloven.

Fru Pernille Skipper.

Vil det sige, at når Venstre siger, at de ikke vil modsætte sig, at man fraviger praksis og sender netop det her lovforslag i høring, så vil Radikale være et af de partier, der blokerer for, at man sender forslaget til en ny offentlighedslov i høring?

Ordføreren.

Jeg har ikke drøftet spørgsmålet med min gruppe, så fru Pernille Skipper tager mig lidt med bukserne nede, men skulle der komme et forslag derom, vil vi selvfølgelig drøfte det igen. Hvad Venstre i øvrigt går og siger, vil jeg opfordre til, at man stiller spørgsmål til deres ordfører om.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

I forlængelse af det sidste kan man jo så glæde sig over, at talerstolen i hvert fald er så høj, som den er. Jeg er jo bare nødt til at sige, at det er klassisk radikalt, at man er mere hellig end paven selv, når man sidder i opposition, og lige så snart man så kommer på regeringsbænkene, er man mere Berlusconi end Berlusconi, for nu at bruge det udtryk, som økonomi- og indenrigsministeren brugte om den tidligere regering lige præcis i forhold til høringer. Ja, hykleriet er jo enormt.

Vil hr. Jeppe Mikkelsen indstille til sin gruppe, at [Lydudfald] ... i praksis og tillade et mindretal i Folketinget at få gennemført en høring?

Ordføreren.

Jeg vil faktisk langt hen ad vejen give hr. Simon Emil Ammitzbøll ret i, at der er nogle problemer med høringsfristerne og høringsfaserne både ved de lovforslag, som den nuværende regering har fremsat, og dem, den tidligere regering, fremsatte. Det vil jeg godt medgive hr. Simon Emil Ammitzbøll. Men det er jo ikke det, vi diskuterer i dag her i salen. Vi diskuterer specifikt, om det her lovforslag skulle have været i høring endnu en gang. Det mener jeg ikke at der er grundlag for at det skulle, og jeg vil helst ikke tage De Radikales gruppemødediskussioner her i Folketingssalen. Men nej, jeg har ikke nogen planer om at indstille til min gruppe, at vi skal fravige proceduren.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg ved ikke, om jeg hørte det sidste helt korrekt, nemlig at hr. Jeppe Mikkelsen ikke har planer om at indstille det til sin gruppe. Det vil sige, at vi har Venstre, der ikke vil modsætte sig, vi har Socialdemokraterne, der ikke aner, hvad de mener, og så har vi De Radikale, som er dem, der står fast på, at der ikke skal være en høring. Det var det gamle retssikkerhedspartis principper, der ligesom faldt til jorden her. Man vil simpelt hen ikke hjælpe mindretallet. Man vil stå vagt om, at det er magten, der har ret, og at det ikke er mindretallet og rettighederne, der er det vigtige. Tak, fordi man er så tydelig fra Det Radikale Venstres side.

Ordføreren.

Men hør engang, forslaget har været i høring. Det har været i høring, i forbindelse med at betænkningen blev sendt i høring. Det er ganske almindelig fast praksis. Hvis man ønsker at ændre den praksis, kan man da tage en debat om det. Det vil jeg meget gerne være med til at drøfte osv., men jeg synes ikke, at man kan klandre Justitsministeriet for, at de følger, hvad der nu engang er fast kutyme. Det synes jeg ganske enkelt ikke at man kan.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Tak for det. Må jeg ikke bare starte med at sige, at da jeg gik ind i politik, var det ikke for at gøre, som man plejer. Så kunne jeg nemlig ligesom bare havde ladet være. Så er det sagt.

Jeg kunne så godt tænke mig at spørge ordføreren: Mener ordføreren, at aftalen mellem regeringen og Venstre og Konservative om offentlighedsloven ændrer noget i indholdet af § 24 og muligheden for aktindsigt i forhold til forslaget fremsat i 2010?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg skal kommentere den første kommentar, stikpille, som fru Pia Adelsteen havde til mig. Det vil jeg lade være med og gå til spørgsmålet i stedet for. Er der nogen ændringer? Ja, der er nogle ændringer i lovteksten. Det tror jeg er et faktum at der er. Så kan man diskutere, hvor store de er osv. Men der er i høj grad tale om en præcisering af lovteksten frem for sådan større substantielle ændringer.

Fru Pia Adelsteen.

Så ordføreren siger, at der er tale om en præcisering. Altså, jeg kan jo huske den tekniske gennemgang tilbage fra 2010, da det blev fremsat, og hvor man også mente, at det var præcist nok, men det er jo altid rart at få det endnu mere præcist, kan jeg forstå. Men at det er en præcisering, betyder, at indholdet reelt er det samme. Gør præciseringen, at der vil være mere åbenhed, eller vil det være det samme som med forslaget i 2010? Altså, det, vi kører på i den her hasteforespørgsel, er jo netop, om der reelt er sket ændringer eller ej.

Jeg husker L 90, L 91 og L 92 tilbage fra 2010. Det er en kæmpe stak, det er juridiske dokumenter. Jeg er lægmand, jeg er politiker, jeg har en holdning, og det er derfor, jeg er her. Jeg er ikke jurist, og derfor er det så vigtigt at få ting i høring. Så er der nemlig nogle, der kan fortælle mig, om jeg blot tror, at jeg ved noget, eller om jeg ved noget. Altså, det er jo det, der er vigtigt ved en høring. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om der er ændringer, og om de ændringer så skal i høring, specielt i forbindelse med en offentlighedslov.

Ordføreren.

Jeg glæder mig til, at Dansk Folkeparti fremadrettet følger alle høringssvar til punkt og prikke. Jeg vil sige det sådan, at vi jo har skrevet begrebet om ministerbetjening ud af lovgivningen. Det var nemlig for vagt, og der er mange, der har kaldt det et gummibegreb osv. Her har vi jo bl.a. lyttet til kritikken fra f.eks. Dansk Journalistforbund, som i den bog, som journalisterne har udgivet om det her, på side 4 skriver:

»Under den efterfølgende debat om lovudkastet i Journalistforbundet valgte forbundsledelsen og et flertal i hovedbestyrelsen at bakke op om tilslutningen til ministerbetjeningen, dog med et ønske om en mere præcis ordlyd.«

Det har vi jo sådan set valgt at følge. Så jeg synes, at vi på nogle punkter er kommet de høringssvar i møde, der også var, dengang lovforslaget var i høring, og jeg mener ikke, at der er behov for, at man sender det i høring endnu en gang. Vi kan godt tage en diskussion om, om man bør ændre praksis helt grundlæggende, men det bliver ikke i dag.

Tak til den radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Jeg synes jo ikke, at offentlighedsloven er en lille og ubetydelig lov. Det er faktisk en lov, som betyder rigtig meget for adgangen til at kontrollere magthaverne og dermed også for demokratiet. Det er derfor, at der også har været et meget grundigt udvalgsarbejde, kommissionsarbejde, som den tidligere ombudsmand Gammeltoft-Hansen har stået i spidsen for.

Lovforslaget om offentlighedsloven bygger jo på anbefalingerne fra kommissionen. Der er rigtig mange gode ting i, som øger offentligheden – mere end 20 styk, tror jeg. – men vi må også være ærlige og sige, at der også lukkes ned et par steder. Når der lukkes ned, sker det i en anerkendelse af, at det politiske system kan have brug for et fortrolig rum, hvor ideer og løsninger kan komme på banen. Det er faktisk en tilfældighed, der gør, at der i dag er åbenhed nogle steder, fordi man organiserer sig på en anden måde end tidligere, hvor man har lagt ting ud i styrelser og direktorater.

I SF er vi meget optagede af god regeringsførelse, og vi er også glade for, at vi har det med i regeringsgrundlaget. Det indebærer bl.a., at man laver høringer. Det indebærer også, at man laver høringer med ordentlige frister. Her må jeg bare sige at der er plads til forbedringer for regeringen. Det skal jeg være ærlig at sige.

Når det så kommer til offentlighedsloven, følger det en helt almindelig proces og helt almindelige retningslinjer. Betænkningen med alle anbefalingerne har været i høring. Det var under daværende justitsminister Lars Barfoed og den tidligere regering. Praksis er så, at selve lovforslaget ikke kommer i høring. Der er måske ikke meget hokuspokus i den proces, men jeg tror alligevel, at det af nogle er blevet opfattet, som om regeringen vil afskære nogle fra kritik af et lovforslag, som der er meget debat om. Det synes jeg er uheldigt, fordi det ikke er intentionen. Jeg kan selvfølgelig ikke som retsudvalgsformand sidde den kritik overhørig, og jeg synes, det er beklageligt, hvis nogen føler, at de er afskåret fra at komme med nogle indsigelser og nogle vigtige synspunkter. Derfor vil jeg stærkt anbefale, at dem, som sidder med vigtige bidrag til debatten, straks sender dem til Retsudvalget eller til mig personligt, så skal jeg nok sørge for, at de bliver omdelt til alle folketingsmedlemmer og ordførere.

En ny offentlighedslov skal selvfølgelig behandles med den allerstørste respekt, og alt skal frem. Vi må være store nok til også at lytte til den kritik, der er, også selv om alle interne retningslinjer om en høring eller ikke høring er overholdt.

Så skal jeg bare til sidst nævne, at der er en ting, som jeg vil fremhæve som et godt træk af justitsministeren. Han har nemlig lovet at sende vejledningen i høring, og det synes jeg er rigtig fint. Jeg kan kun opfordre til, at man så benytter sig af den mulighed for at komme til orde.

Det betyder så, at SF støtter den vedtagelse, der ligger i dag, men jeg vil også godt opfordre til, at alle, der sidder med noget, skriver til Retsudvalget hurtigst muligt, så skal jeg sørge for, at de eventuelle bidrag kommer rundt.

Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Hvis vi kan afvikle dem i det gode tempo, som vi har haft hidtil, tager vi dem alle tre. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Selv om jeg jo egentlig betragter det lidt som en frækhed, at ordføreren siger, at SF er særlig optaget af god regeringsførelse, når man ser på, hvor lidt SF har gjort i forhold til regeringsprogrammet, vil jeg faktisk gerne takke for, at ordføreren redegør for sine egne moralske overvejelser. Jeg synes faktisk, at det var nogle flotte ting, der blev sagt af formanden for Folketingets Retsudvalg. Jeg vil så bare ønske, at de synspunkter gjorde mere indtryk i regeringskontorerne.

Jeg har næsten dårlig samvittighed over at skulle spørge ordføreren, om SF's vil modsætte sig en høring, for jeg kan jo godt høre, at det vil ordføreren sådan set personligt ikke. Det kan jo godt være, at det ikke er så nemt at sige det, når man er ordfører for et regeringsparti, men jeg stiller spørgsmålet alligevel.

Ordføreren.

Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg ikke har været opmærksom på høringsprocessen i den her forbindelse, men har tænkt, at det fulgte sin naturlige gang. Det gjorde det så også, men det betyder, at det er betænkningen, der har været i høring. Jeg tror bare, at vi må sige, at tiden er så fremskreden – lovforslaget skal behandles på tirsdag – at vi ikke kan nå en høringsproces.

Vi bakker op om det forslag til vedtagelse, der ligger her, men jeg anerkender, at der kan være nogen, der sidder med nogle synspunkter, og jeg synes ikke, at der er nogen, der skal afskæres fra at komme med deres synspunkt. Derfor vil jeg opfordre til, at de ting kommer til Retsudvalget. Det synes jeg sådan set er lige så fint, og at det er godt, at vi kan gøre det i den proces, der så kommer, nemlig sikre, at synspunkterne kommer frem. Jeg synes også, at man skal være stor nok til at lytte til den eventuelle kritik, der må være. Så til alle jer, der har nogle synspunkter i den her sag: Kom ud af busken!

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Ordføreren bekræftede sådan set bare min fornemmelse af, at ordføreren er et fint menneske. Jeg er sådan set glad for det svar, der kom, men jeg forstår stadig væk ikke al det der hastværk. Jeg kan godt finde på spørgsmål, der kan sørge for, at det her først bliver vedtaget i begyndelsen af juni, så det er sådan set ikke så afgørende, om vi har en første behandling i næste uge, eller om vi har den om 3 uger. Det tror jeg ikke kommer til at gøre nogen som helst forskel i forhold til, hvornår lovforslaget bliver vedtaget.

Derfor ønsker jeg bare helt præcist at få svar på mit lillebitte præcise ja- nejspørgsmål: Vil SF modsætte sig, at der bliver gennemført en høring?

Ordføreren.

Jeg bliver altid en smule betænkelig, når jeg får ros af Liberal Alliance, men jeg vil vælge at tage det med godt humør.

Der kommer ikke til at være en høring af det her lovforslag. Det må jeg åbent og ærligt erkende. Men jeg vil opfordre til, at man sender Retsudvalget de bemærkninger, der må være, og så vil vi naturligvis se på det. Det er et lovforslag, der er vigtigt. Det er jeg enig med fru Pia Adelsteen i. Det mener jeg nu også at lovforslaget om PET er. Det kan vi så måske være mindre enige om. Derfor skal vi selvfølgelig også lytte til den kritik, der er. Vi skal selvfølgelig gå ind i det med åbne øjne, vide, hvad det er, vi gør, og høre på de synspunkter, der er. Jeg synes, det er udmærket, at jeg nu giver mulighed for, at man kan sende de her ting til Retsudvalget. Det er sådan set den næstbedste, vi kan gøre i den her situation. Det håber jeg at man vil kvittere for.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Jeg tror, at jeg lader være med at rose, for jeg ved ikke, hvordan ordføreren vil tage ros fra Dansk Folkeparti. Jeg vil meget gerne vide, hvad det er, der har gjort, at Socialistisk Folkeparti har ændret holdning til offentlighedsloven. Altså, inden valget var man lige så meget modstander af § 24, som Dansk Folkeparti er. Hvad er det, der har gjort, at man synes, at § 24 med den aftale, man har lavet med Venstre og Konservative, nu er perfekt?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne diskutere § 24 med Dansk Folkeparti, men jeg synes, vi skal gøre det, når vi skal have diskussionen om lovforslaget. Det, der jo rent faktisk er indkaldt til debat om i dag, er om høringsfristerne, og der synes jeg faktisk at jeg har været ret imødekommende.

Fru Pia Adelsteen.

Man skal jo altid holde sig til emnerne, det skal man mange steder, selv om jeg jo synes det var interessant og specielt. Så kan jeg stille spørgsmålet på en anden måde: Mener ordføreren, at der ved den aftale, der er lavet med Venstre og Konservative, er ændringer i § 24, som gør, at det er en nyskabelse, som man måske kunne overveje at sende i høring?

Ordføreren.

Jamen nu kommer lovforslaget jo ikke i høring. Det er jo ikke vanlig praksis, og man må bare sige, at justitsministeren og Justitsministeriet her har levet op til det, de skal. Man kan så have nogle holdninger til, at man politisk skulle have besluttet noget andet, men det er ikke vanlig praksis, og nu får vi det så i høring ad anden vej.

Der har jo været bekymring for, om § 24 åbnede op for et misbrug, altså at den ikke var præcis nok, og der har vi selvfølgelig ændret i selve lovteksten med henblik på at sikre, at der bliver færre tvivlssager, og at den ikke åbner op for det misbrug, som nogle i hvert fald har udtrykt bekymring for. Der synes jeg faktisk at vi har lyttet til noget af kritikken.

Om det har været en høringsproces værd eller ej, skal jeg ikke stå her og udlægge, men jeg vil bare sige, at den kommer ikke i høring. Men send ind, hvis man har bemærkninger til Retsudvalget.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Det kunne jeg godt tænke mig at følge en lille smule op på, for vi hørte jo af Venstre to ting, som jeg i hvert fald bed mærke i: Den ene var, at det her forslag er identisk i indholdet – jeg tror, at det var ordet identisk, hr. Jan E. Jørgensen brugte – med det forslag, som den tidligere regering fremsatte. Det andet var, at Venstre ikke vil modsætte sig en høring.

Lad os starte med det første spørgsmål: Er der tale om et indholdsmæssigt nyt lovforslag i forhold til det, den tidligere regering fremsatte, eller har man rettet op på de problemer, som SF selv mente der var i det tidligere lovforslag?

Ordføreren.

Som jeg faktisk sagde i min tale, er der rigtig mange gode ting i offentlighedsloven. Der er en række forbedringer, men der er også nogle områder, der lukker ned – det synes jeg man skal være ærlig at sige. Når man så kigger på § 24 – det er det den, som er blevet kaldt reglen om ministerbetjening – så skal man jo bare kigge på den oprindelige § 24 og den nuværende § 24. Så kan man jo se, at der er forskel.

Intentionen har været at lukke ned for de tvivlstilfælde, som mange mente ville kunne opstå. Der var nogle, der mente, at den simpelt hen ville kunne bruges til hvad som helst, og derfor har vi lyttet til den kritik, og vi har præciseret den paragraf. Men meningen er jo stadig væk, at der skal skabes en form for fortroligt rum, og det er nødvendigt af hensyn til de politiske arbejdsprocesser. Det har tidligere været sådan, at der faktisk har været fortrolighed omkring de her ting, men fordi man organiserer sig på en ny måde ved at lægge mere ud i styrelser og direktorater, er der faktisk kommet indsigt i det her, og det har ikke været meningen.

Så vi følger de anbefalinger, der ligger fra offentlighedslovens kommission.

Tak til SF's ordfører. Nej, undskyld, fru Pernille Skipper har en kort bemærkning til.

Tak. Jeg synes, at det er en lille smule mærkeligt. Vi har et aftaleparti, som siger, at det er fuldstændig det samme, at man har rettet ordene en lille smule, men at det indholdsmæssigt er fuldstændig det samme. Der vil ikke være ting, som man med den nuværende regerings lovudkast kan få aktindsigt i, som det ikke var muligt efter den tidligere regerings udkast.

Er det aftalepartierne, der er internt uenige om, hvad man har aftalt, eller har man i forhold til ministerbetjeningsreglen, § 24, løst de problemer, som SF også mente der var, eller er det indholdsmæssigt identisk, altså fuldstændig det samme?

Jeg mener, det er afgørende, for hvis det er noget nyt, kunne det jo være rigtig fint med en høring, men hvis det er fuldstændig det samme, som hr. Jan E. Jørgensen siger det er, kan det da godt være, at det er fuldstændig irrelevant.

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal fortsætte debatten om § 24, når vi behandler lovforslaget.

I forhold til høring har det jo ikke noget at gøre med ændringer eller ikkeændringer; det har noget at gøre med, at man følger de retningslinjer, man altid har haft, hvor man sender betænkningen i høring, men ikke lovforslaget. Og det er sådan set fuldstændig efter bogen. Man kunne politisk, hvis man havde været opmærksom på det, selvfølgelig have besluttet noget andet, men det er bare ikke sædvanlig praksis. Jeg har ikke været opmærksom på det, og jeg har ikke tænkt nærmere over, at der ikke var den her høringsproces.

Men jeg vil ikke afskære nogen fra at kunne deltage i debatten om offentlighedsloven. Jeg synes faktisk, at det er vigtigt, at kritik kommer frem. Så må man i det mindste vide med sig selv, at det, man gør, er med åbne øjne, og derfor opfordrer jeg til, at dem, som måtte have noget på hjerte, sender det til Retsudvalget. Så skal jeg sørge for, at det i hvert fald kommer videre, og så får vi en art høringsproces. Jeg ved, at der er rigtig mange af dem, som er optaget af offentlighedsloven, og som også har kritik, som rent faktisk lytter til debatten i dag.

Så jeg vil bare sige til alle: Sørg nu for at få sendt det ind, så kigger vi på det i Retsudvalget.

Så siger jeg tak til SF's ordfører. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Der er jo lidt forvirring om, hvad det er for en aftale, regeringen egentlig har indgået med Venstre og De Konservative. Jeg synes sådan set ikke, at man kan bebrejde de tidligere regeringspartier for at lave en aftale om, at man gennemfører de lovforslag, de havde fremsat. Men man kan måske bebrejde de nuværende regeringspartier, at de simpelt hen ikke kan finde ud af, om de har lavet en substantiel ændring, eller om de ikke har lavet en substantiel ændring. For med argumentet om, at der i virkeligheden ikke er tale om en ændring, kan man jo godt sige, at der så ikke er nogen grund til en fornyet høring. Men på den anden side har man jo solgt det, som om der er en grund til, at især Det Radikale Venstre og SF har skiftet holdning; det var jo netop, fordi der var en substantiel ændring. Og hvis det passer, burde man jo have sendt det i høring, især med fokus på denne efterhånden så berømte § 24.

Men måske er sandheden den, at justitsministeren er mere enig med sine modstandere end med sine regeringskolleger. Så når Olaf Jørgensen, der også har siddet i denne lidt specielle kommission, har sagt, at der ikke er sket noget nyt med de ændringer, der er, så er det jo i virkeligheden det, justitsministeren er enig i. Der er intet nyt, mener justitsministeren, og derfor kan man ikke forstå, hvorfor der skal være en høring, når man nu ikke har lavet noget. Problemet er bare, at samme minister har bildt sine regeringskolleger fra SF og De Radikale ind, at det forholder sig sådan, at der er ændringer, og rigtig meget også har prøvet at bilde befolkningen ind, at der er sket ændringer, så der er en forklaring på, hvorfor den her regering går imod det, som de påstår de selv mener.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt påstod, at SF var særligt optaget af spørgsmål om god regeringsførelse. Jeg vil anbefale hende, hvis hun kan løsrive sig fra sin samtale med justitsministeren, måske at gå ind på Politikens hjemmeside og se en kronik, jeg har skrevet, hvor jeg har gennemgået alt om det punkt i regeringsgrundlaget. Jeg viser, at regeringen har gjort det modsatte på fem punkter og intet har gjort på tre punkter ud af de otte mulige, der var.

Det kan også være, at det er noget helt andet, der er på spil, nemlig at det faktisk er den sædvanlige konstellation i denne trepartiregering, for vi hører den socialdemokratiske ordfører sige, at hun, nå ja, ikke rigtig ved, hvorfor det er, at man ikke har en høring, og hun ved heller ikke rigtig, hvad hun mener om det. Man hører SF's ordfører, der siger meget klart: Sådan er det jo. Det er som bugtalet af indenrigs- og økonomiministeren. Og man hører den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen, der meget klart står fast, at Det Radikale Venstre ikke ønsker en høring. Så det er, som det plejer at være: Det Radikale Venstre har sagt, hvor skabet skal stå. De Radikale modsætter sig en høring; S ved vi ikke, hvad de skal sige; og SF erkender, at sådan er det jo.

Det er så, må man desværre sige, jo den måde at føre politik på, der fører til, at vi har en stigende politikerlede i det her samfund. Det er da klart, at der er politikerlede i det her land. Når man laver en lov, som man kalder en offentlighedslov, hvis egentlige formål er at lukke ned for offentligheden, og man så påstår, at der er en ændring, som man ikke kan blive enige om, altså om den er der eller ikke er der, og den vil man så i øvrigt ikke sende i høring, fordi det åbenbart ikke kommer offentligheden ved. Altså, hvad pokker er det for noget?

Jeg synes i virkeligheden, at man skulle følge den socialdemokratiske ordfører: gå tilbage til grupperne og høre, om man nu ikke lige vil tage sig sammen, være lige så storsindede som Venstre, ikke modsætte sig, at der bliver en høring, men faktisk tage det alvorligt, at der er et bekymret mindretal, og at der er en række af de medlemmer, der var i selve kommissionen, som i dag ikke kan forstå, hvad det dog var, de gik med til. Jeg nævner Olaf Jørgensen, jeg nævner Christian Kierkegaard, jeg nævner Ebbe Dal.

Det kan godt være, at de bare er blevet snydt – det skal jeg ikke kunne sige – resultatet er i hvert fald, at de har rigtig meget på hjerte. Det ville dog være interessant at høre dem, der faktisk har siddet med fingrene nede i substansen, om, hvad de mener om den ændring, der er blev lavet, sådan at vi kan træffe en beslutning på det mest oplyste grundlag. Det burde jo sådan set være princippet for folkestyret, men det er åbenbart svært at komme igennem med.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Tak for det. Det er jo almindelig god skik, at regeringen sender sine forslag i høring, og det er også regeringens og dermed ministerens ansvar, at det sker. Det er også normalt, at man sender forslag i høring, dvs. enten forslagene eller de betænkninger, der ligger forud, selv om der måske kun er tale om små ændringer. Grunden til, at det er normalt, er jo, at hvis man ikke sender et forslag i høring, kan man nemt komme i den situation, at regeringen bliver lidt sårbar, for så skal man til at forklare, hvorfor man afviger fra det, man plejer at gøre. Men det er jo altså regeringens ansvar at sørge for at sende forslag i høring.

Personligt mener jeg, at de ændringer, der er sket i forhold til det forslag, der tidligere blev udsendt, og som jo også byggede på betænkningen, er så små, at der er tale om tekniske præciseringer, som i øvrigt er ganske kendte i den offentlige debat. Der har allerede nu været en livlig debat om § 24, så jeg tror ikke, at jeg for mit eget vedkommende som ordfører ville blive klogere af, at forslaget igen blev sendt i høring; det tror jeg sådan set ikke.

For jeg tror, at argumenterne for og imod i diskussionen om § 24 er kendte. Jeg tror også, at positionerne i Folketinget er kendte – ja, det vil sige, at der så er nogle partier, der har ændret holdning undervejs; det har vi ikke fra konservativ side. Vi har stadig væk den holdning, at vi synes, at det er et ganske udmærket forslag, vi kommer til at behandle lidt senere i den her folketingssamling.

Jeg har også bemærket mig, at interesseorganisationer og interessepersoner, der særlig er gået op i det her lovforslag, jo heller ikke har holdt sig tilbage med at kommentere forslaget allerede på nuværende tidspunkt, selv om det ikke har været sendt i høring. Så de har jo tilkendegivet, hvad de mener. Jeg har haft lange og meget, meget indholdsrige drøftelser med nogle af de interesseorganisationer, som er særlig optaget af det her spørgsmål, og det har været givtigt, det har været interesssant, det har været spændende.

Så det er jo ikke sådan, at det, der foregår, er hemmeligt. Det er heller ikke sådan, at den behandling, der bliver af lovforslaget senere i denne folketingssamling, sker for lukkede døre og med gardinerne trukket for, den vil ske i al offentlighed. Derefter er der jo en udvalgsbehandling, hvor man så kan dykke ned i detaljen, hvis man har lyst til det.

Men det, jeg i hvert fald i dag gerne vil understrege, er en stor tilfredshed med det, som ministeren har bebudet, nemlig at den vejledning, der nu skal laves på baggrund af lovforslaget, når det er blevet vedtaget, og som meget præcist tilkendegiver, hvordan det så er, de her spilleregler skal forstås, hvordan de skal håndteres, og hvordan de skal bruges i fremtiden, bliver sendt i høring. Det synes jeg faktisk er ganske relevant, for det er jo der, man kommer ned i detaljerne, og det er der, det vil vise sig, om det bærer den ene eller den anden vej.

Så det synes jeg er en rigtig god idé. Jeg kan også konstatere, at det er skrevet ind som et væsentligt punkt i det forslag til vedtagelse, som vi også fra Konservatives side står bag.

Men konkluderende vil jeg sige, at vi fra Konservatives side altså ikke har haft indflydelse på, om forslaget skulle sendes i høring eller ej. Det er regeringens ansvar, det er ministerens ansvar, og det har vi sådan set ikke nogen problemer med. Så kan spørgsmålet jo komme, om vi så vil modsætte os, at forslaget bliver sendt i høring. Nej, det vil vi da ikke. Altså, hvorfor skulle vi modsætte os det? Men vi fastholder, at det nu engang er regeringens lovforslag og det dermed er regeringens ansvar, om et forslag bliver sendt i høring eller ej.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen.

Det er jo rart at få svar på spørgsmål, inden de er stillet, men jeg tror nu også, at den konservative ordfører er lidt forudseende her.

Jeg vil så gerne spørge, om hr. Tom Behnke mener, at der reelt er ændret noget i indholdet i offentlighedsloven med den aftale, Venstre og Konservative har indgået med regeringspartierne, for det er helt klart mit indtryk, at det i store træk er det samme som foreslået i 2010, men at det blot er regeringspartierne, der har ændret holdning.

Ordføreren.

For mig at se er der tale om en teknisk præcisering, altså at man formulerer paragraffen mere præcist, for at der ikke skal være tvivl om, hvad der er meningen med paragraffen. Dermed mener jeg heller ikke, at der er nogen substantiel ændring. Jeg tror, håndteringen i praksis ville være den samme, om det var det første lovforslag eller det andet lovforslag, der blev vedtaget i Folketinget.

Fru Pia Adelsteen.

Tak for et meget klart svar, for det forstår jeg således, at det, man i forbindelse med den aftale, der ligger nu med regeringen, ønsker aktindsigt i, ikke bliver udvidet i forhold til forslaget fremsat i 2010.

Ordføreren.

Sådan har jeg forstået det, og det er på det grundlag, vi har indgået en aftale. Vi har haft den samme holdning til det lovforslag både før, under og efter valget.

Tak til den konservative ordfører. Justitsministeren.

Tak for det, formand, og tak for debatten. Debatten har jo i særlig grad – hvad der er nok så vigtigt – handlet om spørgsmålet om, hvorfor lovforslaget ikke bliver sendt i høring, og lidt af den har også handlet om indholdet. Der får vi jo her i næste uge førstebehandlingen, og så kan vi for alvor diskutere indholdet. Men jeg er selvfølgelig klar til at svare på spørgsmål, både her og i næste uge, når vi får debatten.

Først og fremmest har debatten jo handlet om, hvorfor lovforslaget ikke har været sendt i høring. Ja, det har det ikke, for som jeg startede med at sige, er det jo efter retningslinjerne på området sådan, at der ikke er høring over et lovforslag, som bygger på en betænkning. Som sagt bygger det her forslag til en ny offentlighedslov, som vi har diskuteret her i dag, på betænkningen fra Offentlighedskommissionen. Det kan man se helt klart beskrevet i Justitsministeriets »Vejledning om lovkvalitet«. Der er masser af eksempler på, at det forholder sig sådan.

Der er eksempler fra 2007, der er eksempler fra 2011, der er et eksempel fra 2012. Inden så længe skal vi også førstebehandle forslaget til en ny PET-lov, hvor situationen er fuldkommen den samme. Og der kan nævnes mange flere eksempler. Det lovforslag, som regeringen har fremsat, ligger som sagt helt i forlængelse heraf. Det følger den politiske aftale, der er lavet, som bygger på, er baseret på, det lovudkast, som er indeholdt i Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009.

Jeg skal ikke gentage mig selv for meget, men man kan roligt sige, at offentlighedskommissionens betænkning har været genstand for omfattende debat. Det var en kommission, som havde den tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i spidsen og var bredt sammensat med repræsentanter fra både det offentlige, universiteterne, undervisningsinstitutionerne og medierne.

Alle synspunkter for og imod bl.a. det, vi har diskuteret her dag, altså adgangen til aktindsigt, blev vendt og drejet under kommissionens arbejde. Resultatet var en kæmpestor betænkning i to bind på mere end 1.200 sider. Og den her betænkning var ligesom alle andre i høring. Der var tale om en bred høring, der selvfølgelig omfattede alle interesserede parter. Betænkningens lovudkast har som nævnt været genstand for en omfattende politisk debat.

Ja, regeringen har jo valgt ikke at sende forslaget til en ny offentlighedslov i høring. Og hvorfor har vi valgt ikke at gøre det? Ja, det hænger jo som sagt sammen med, at lovforslaget er baseret på Offentlighedskommissionens lovudkast, som allerede har været i bred høring. Det ligger helt i forlængelse af sædvanlig praksis: Altså, et lovforslag sendes ikke i fornyet høring, hvis det bygger på en betænkning, der har været i høring.

Så vil jeg bare endnu en gang stilfærdigt sige, at den tidligere regerings forslag til en ny offentlighedslov jo ud fra fuldkommen samme synspunkt ej heller blev sendt i høring forud for fremsættelsen her i Folketinget. Dengang var der, det må jeg sige – jeg var, som nogle allerede har påpeget, selv temmelig involveret i det – ikke tale om, at der var den her form for debat. Det undrer mig lidt, når jeg lytter til noget af det, der er blevet sagt, eksempelvis fra ét parti her i salen i dag, som jo dengang var parlamentarisk grundlag, at man dengang ikke hævede stemmen til det niveau, som man gør i dag, og krævede, at tingene skulle sendes i høring. Men det skete mig bekendt ikke. Men sådan skifter det jo en gang imellem, og det må man selv forsvare. Jeg synes bare, det virker lettere underligt, når nu den nuværende regering følger sædvanlig praksis.

Her er der tale om en offentlighedslov, som udbygger adgangen for offentligheden til indsigt i den offentlige forvaltning. Det er en offentlighedslov, som fra nu af selvfølgelig vil være genstand for stor debat. Det ser jeg som sagt frem til, og jeg står bestemt til rådighed for den videre debat; det giver sig selv.

I næste uge har vi førstebehandlingen, og inden så længe kommer vi til at stemme om det forslag til vedtagelse, som regeringen i dag har fremsat sammen med Venstre og Konservative. Det betyder, at lovudkastet fra Offentlighedskommissionens betænkning har været i høring, vejledningen bliver sendt i høring, og det er det. Det følges så op af en – forhåbentlig – meget god og grundig debat om regeringens lovudkast, som starter her i næste uge.

Der er tre korte bemærkninger, først er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jamen man kan jo frygte, at det næste snart bliver, at der bliver fremsat forslag om, at der ikke skal afholdes folketingsvalg, fordi man sådan set bare fortsætter i det spor, den tidligere regering har lagt ud, og følger sædvanlig praksis. Det vil sige, at de dårligdomme, en tidligere regering måtte have skabt, kan man bare fortsætte med, lige meget hvad man i øvrigt måtte have sagt til vælgerne inden et valg. Det undergraver jo på sin vis demokratiet.

Jeg synes, at det er befriende, at justitsministeren siger det tydeligt: Regeringen har valgt ikke at sende det i høring. Det er altså alene regeringen og justitsministerens ansvar, at dette lovforslag ikke har været sendt i høring.

Vi har jo hørt fra de tidligere regeringspartier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, at de ikke vil modsætte sig, at man laver en fornyet høring. Socialdemokratiets ordfører var, for nu at sige det pænt, ulden i sin besvarelse af spørgsmålet.

Derfor spørger jeg partifællen, justitsministeren. Vil justitsministeren modsætte sig, at man laver en fornyet høring, som tre partier ønsker og to yderligere partier ønsker ikke at modsætte sig?

Ministeren.

Regeringen står bag det forslag til vedtagelse, som er aftalt af partierne bag den politiske aftale, der er fremlagt i dag.

Det betyder, at lovforslaget ikke kommer i høring. Det betyder, at regeringen ikke mener, at lovforslaget skal i høring. Og det betyder, at den vejledning, som nu vil være under udarbejdelse, kommer i høring.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu vil jeg jo søge aktindsigt i, hvor meget Justitsministeriet måske har været indblandet i et forslag til vedtagelse – det ved jeg ikke om man kan, men det kunne i hvert fald være interessant at vide. Men det lyder ikke, som om justitsministeren har læst det, for der er intet ved vedtagelsen af det forslag til vedtagelse, der gør, at man ikke kan have en høring. Det står der intet om i det forslag til vedtagelse.

Derfor spørger jeg endnu en gang: Er sagen den, at regeringen på trods af velvillighed fra Venstre og Det Konservative Folkeparti vil modsætte sig mindretallets ønske om at få lovforslaget i høring? Ja eller nej?

Ministeren.

Regeringen mener ikke, at lovforslaget skal i høring. Vi mener, at vi følger den helt normale praksis, og den er, at nu starter vi første behandling af lovforslaget her i næste uge, og jeg er helt tryg ved, at der vil komme en omfattende debat om det.

Der er debat i medierne. Der vil være en debat i medierne, så regeringen mener ikke, at lovforslaget skal i høring. Det følger helt den sædvanlige praksis.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Jeg tror så, at jeg vil spørge om noget helt andet. Inden valget var regeringspartierne imod offentlighedsloven, og man har ændret holdning med den aftale, man har lavet med Venstre og Konservative. Må jeg så ikke spørge, hvorfor regeringen ikke inviterede de øvrige partier til forhandlinger, når der åbenbart er så væsentlig en forskel på forslaget fra 2010 og det nuværende forslag – dog ikke så væsentlig, at det skal i høring.

Ministeren.

Det er ikke op til mig at redegøre for, hvilke forhandlinger, hvilke drøftelser og hvilke kontakter der har været med Dansk Folkeparti. Det må Dansk Folkeparti jo selv redegøre for. Jeg vil vælge at læne mig op ad det faktum, at to tredjedele af Folketingets medlemmer står bag en ny offentlighedslov, som udbygger åbenheden i den offentlige forvaltning, og som er en ændring af vores offentlighedslov, som sidst blev ændret i 1985. Det er en tiltrængt modernisering og en ændring, der som sagt betyder, at der bliver øget adgang til den offentlige forvaltning.

Jeg er som sagt meget tilfreds med – og sådan bør det være – at store lovforslag af den her karakter baserer sig på brede politiske aftaler, og det er også det, der er tilfældet her. Jeg synes bestemt, at dem, der står bag aftalen, kan være stolte af aftalen. Det er en god aftale, som bygger på et grundigt forarbejde, på 7 års arbejde i en kommission med Folketingets tidligere Ombudsmand som formand, og pressen og andre organisationer, universiteter og andre undervisningsinstitutioner har været med i arbejdet. Der er fremsat et forslag, som nu kommer til behandling i Folketinget i næste uge, og som øger åbenheden i den offentlige forvaltning.

Fru Pia Adelsteen.

Det sidste mener jeg jo så er noget af en påstand. Jeg kan bare godt undre mig over, at forslaget ikke skal i høring, hvis man mener, at der er en konkret ændring i det her forslag til en lov, som jeg finder aldeles vigtig, fordi den netop har at gøre med at kontrollere ministerier, kontrollere de mennesker, der rent faktisk sidder med magten i Danmark. Men det er jo regeringens valg, og jeg kan forstå, at man vil modsætte sig det, hvis der ellers er et flertal i Folketinget, der ønsker det.

Ministeren.

Det er så her, hvor kæden for mig at se hopper af for Dansk Folkeparti, for jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man, hvis man vil forfægte det synspunkt, så ikke var opmærksom på det, dengang man selv sad og holdt hånden under den tidligere VK-regering. Altså, det er det, jeg simpelt hen ikke forstår. Der kan temmelig sikkert findes flere eksempler på betænkninger, som var sendt i høring, og hvori der skete ændringer, hvorefter lovudkastet ikke blev sendt i høring på trods af ændringer. Der har man ikke fastholdt det her synspunkt, så derfor undrer det mig, at man lige pludselig indtager det standpunkt. Men det er som sagt helt fair, det må Dansk Folkeparti jo selv redegøre for.

Jeg kan sige det sådan, at meningen med § 24, som også er blevet diskuteret, er den samme. Betyder det så, at vi udvider adgangen til aktindsigt i forhold til det lovforslag, som den tidligere regering fremsatte? Nej, det gør vi ikke. Hvad er formålet med den ændring, altså den nye § 24, som er kommet ind? Det er at præcisere; det er at undgå misforståelser; det er at præcisere, at den skal fortolkes restriktivt, at det ikke skal være en blankocheck, og at det dermed ikke skal være noget, som unødig rejser spørgsmålet om, hvor grænserne for mulighederne for at give aktindsigt går. Det er det, der har været arbejdet, og det tror jeg at fru Pia Adelsteen ganske udmærket ved, for virkeligheden er jo den, at meget af det arbejde, som udmøntes i den her politiske aftale, blev igangsat allerede under den tidligere regering, hvor der var brede politiske drøftelser om, hvordan man kunne få det her landet.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre sagde, at det forslag, som er fremsat af justitsministeren, indholdsmæssigt er identisk med det forslag, som blev fremsat af den tidligere regering. Tager hr. Jan E. Jørgensen fejl?

Ministeren.

Hr. Jan E. Jørgensen vil ligesom alle andre kunne se, at der er sket ændringer i og tilføjelser til lovforslaget, at der er sket præciseringer af lovforslaget, og eksempelvis er der kommet en helt ny § 24. Betyder det så – og jeg tror, det er det, fru Pernille Skipper spørger om – at så bliver mulighederne for at få aktindsigt ændret i forhold til det, som den tidligere regering fremsatte? Det gør det ikke. Det ændrer vi ikke ved.

Vi præciserer, at meningen er den samme, for hvad var det, debatten handlede om? Den handlede nemlig om, at det her kunne risikere at blive et gummistempel, som kunne bruges til at afvise muligheden for aktindsigt. Så mulighederne for aktindsigt, kunne man spørge, bliver de udvidet? Nej, det gør de ikke. Meningen er den samme.

Det nye i det, der er sket med ændringen af § 24, er, at risikoen for misforståelser bliver minimeret. Det bliver klart præciseret nu, at der er tale om en paragraf, som skal anvendes restriktivt, som ikke er en blankocheck, ej heller et gummistempel, som er en paragraf, som er ændret, og hvori det nu er præciseret i bemærkningerne, hvad det er, ændringen går ud på.

Det er stadig en lov, som betyder, at vi udvider offentlighedens adgang til at få indsigt i driften af den offentlige forvaltning, det være sig Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og offentlige selskaber med et vist ejerskab fra statens side.

Fru Pernille Skipper.

Så det, justitsministeren lige har sagt, er, at der ikke vil være mere adgang til aktindsigt med det lovforslag, regeringen har fremsat, end der ville have været med det lovforslag, som den tidligere regering fremsatte. Det synes jeg jo er befriende, at vi endelig kan få den indrømmelse. Så kan vi begynde at diskutere indhold.

Justitsministeren har lige indrømmet, at man har ændret nogle sproglige formuleringer i § 24, men at man ikke har ændret indholdet, og at der ikke vil være mere adgang til aktindsigt, end der ville have været, hvis den tidligere regerings lovforslag var blevet vedtaget.

Jeg må simpelt hen spørge, om justitsministeren så også må indrømme, at regeringen har skiftet holdning. Det er i orden, at man lukker mere ned, § 24 savnede ikke enhver begrundelse, den savnede bare en undskyldning og en ny justitsminister.

Ministeren.

Det gjorde den ikke, fordi den er blevet ændret. Der er en ny § 24, og formålet med en ny § 24 er ikke at udvide mulighederne for aktindsigt, men at præcisere, således at vi sikrer, at den ikke bliver misbrugt. Det er det, der er kernen i det.

Altså, man taler om det i den her debat, som om der slet ikke er nogen begrænsninger med hensyn til at få aktindsigt. Det er der jo – det er der. Og det, der er pointen, er, at man med den nye § 24 og den ny offentlighedslov jo bl.a. har til hensigt at indstille sig på den udvikling, kan man sige, der har været i centralforvaltningen: at vi har en decentral centralforvaltning, om man vil, på mange områder. Det er bl.a. det, man tager op. Der er begrænsninger i mulighederne for aktindsigt i dag.

Når man lytter til Enhedslisten, kan man godt få den opfattelse, at der slet ikke skal være nogen begrænsninger. Det kan man også få, hvis man lytter til nogen af dem, der er en del af debatten. Det må man så selv tage ansvaret for. Men der er begrænsninger i dag, og de bliver udvidet, i takt med at bl.a. centraladministrationen jo er blevet moderniseret, er blevet forandret.

Så der kommer ikke med den aftale, der er lavet nu, en udvidelse af adgangen til aktindsigt. Det er det, der har været meningen med hele øvelsen, og det forstår jeg simpelt hen ikke at fru Pernille Skipper ikke har bidt mærke i, for så har hun ikke læst aviser det sidste stykke tid. Det er jo helt klart, at meningen er den samme.

Det nye er, at vi med den præcisering, der sker for det første i en ændret § 24 og for det andet i bemærkningerne til det lovforslag, som vi altså skal førstebehandle i næste uge, minimerer risikoen for misforståelser, så folk bliver behandlet ordentligt.

Tak til justitsministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Pernille Skipper, til afrunding af debatten. Værsgo.

Tak. Nu skete der jo lige noget meget, meget interessant. Det var, at justitsministeren klart fik sagt, at regeringen intet indholdsmæssigt anderledes har gjort, end den tidligere regering gjorde. Det kan godt være, at justitsministeren siger, at det, der var hele humlen dengang, bare var, at der var nogle lidt løse formuleringer. Men i det citat, som jeg tror at vi alle sammen har læst rigtig mange gange, siger socialdemokratisk retsordfører, hr. Morten Bødskov dengang, at offentlighed ikke skader lovgivningsprocessen, og at § 24 savner enhver begrundelse. Så har vi jo så at gøre med en regering, som er vendt på en tallerken, lige så snart de kom ind på ministerposterne – den indrømmelse har vi så fået. Det her var irriterende, det var et dårligt forslag, da man sad i opposition, fordi det blev sværere at holde øje med magthaverne. Nu er det ikke længere et dårligt forslag, for nu sidder man selv på magten. Og så kan jeg måske medgive, at når det er præcis det samme forslag, og det er præmissen for den fremtidige debat, ja, så er der måske ikke brug for den høringsproces, fordi vi har at gøre med præcis det samme forslag.

Der har været ordførere heroppe, som har sagt, at det er almindelig praksis, at man ikke har sendt noget i en høring. Man kan sige, at det der med at efterabe den tidligere regering efterhånden begynder at være noget, som er lidt for almindelig praksis for regeringen. Vi har hørt, at Venstre og Konservative ikke vil modsætte sig, at vi sender det her i høring, men at Radikale åbenbart er dem, som står som den store bannerfører for, at vi ikke får noget kritisk input udefra. Og så har vi jo også hørt fra justitsministeren til sidst, at den er god nok: Indholdsmæssigt laver man intet om, man lukker ned for adgangen til aktindsigt i forhold til i dag. Der er rigeligt med begrænsninger i aktindsigten i forvejen, som justitsministeren også har påpeget, men det skal vel ikke være en undskyldning for at indføre endnu en.

Jeg vil til allersidst på vegne af indkalderne af forespørgslen i dag minde om, at vi har fremsat et forslag til vedtagelse. Det citerer direkte fra regeringsgrundlagets flotte ord om god regeringsførelse, om åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen, alle de fine, fine intentioner, som regeringen har skrevet ned i deres regeringsgrundlag. Og så står der til allersidst, efter de ord, at derfor opfordrer Folketinget regeringen til at sende det her meget principielle lovforslag i høring. Jeg ville ønske, at afstemningsreglerne var indrettet sådan, at vi fik en afstemning om det, for det er da mærkeligt, at regeringen så ville trykke på den røde knap til ord fra deres eget regeringsgrundlag og et ønske fra et mindretal i Folketinget om at få et lovforslag i høring, så de kritiske røster kan komme frem.

Det tror jeg var det, jeg ville sige til allersidst. Der er ikke nogen tvivl om, at vi vil gøre, hvad vi kan i udvalgsarbejdet og efter førstebehandlingen osv., for at forsøge at fremme debatten yderligere og få alle de kritiske bemærkninger så vel som de rosende ord, der skulle være, frem.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingerne er så sluttet.

Afstemningen foregår i morgen kl. 10.00.

Vi holder en pause til kl. 15.00, hvor vi starter på spørgetiden.

Mødet er udsat. (Kl. 14:36).