Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 26:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om indsatsen mod ekstreme muslimske grupper i Danmark som f.eks. Hizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam, og agter regeringen at iværksætte nye initiativer med henblik på at bekæmpe ekstremismen i det danske samfund?

Af Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 05.02.2013. Fremme 07.02.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til på tirsdag, den 16. april 2013.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, for begrundelse af forespørgslen.

Tak for det. Baggrunden for, at vi har indkaldt til den her forespørgselsdebat, er jo, at der har været en række eksempler på, at forskellige grupperinger i det danske samfund opfordrer til terror, opfordrer til drab på danske soldater og lignende, og det synes vi altså er at gå lige lovlig langt over stregen. Jeg er helt med på, at der i vores terrorlovgivning i dag allerede er mulighed for, at man kan retsforfølge mennesker, hvis de f.eks. opfordrer til terror. Jeg kan også se, at det er sket tidligere, at man har gjort det, men vi kan også bare konstatere, at der er nogle eksempler, hvor man ikke gør det, og det håber vi at vi får lejlighed til at diskutere, sådan at vi kan slå hårdere ned på de her grupper, og det er baggrunden for debatten.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Justitsministeren til besvarelse.

Tak for det, formand. Med dagens forespørgsel ønskes, som det blev sagt, en debat om ekstremisme i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt emne, og at det er et vigtigt emne, som også står højt på regeringens dagsorden.

Ekstremisme kan, uanset om det er religiøst eller politisk motiveret, udgøre en trussel mod vores demokrati. Det gælder ikke mindst, når ekstremismen giver sig udslag i vold eller andre strafbare handlinger. Så lad mig derfor starte med at slå det helt fast: Regeringen tager på det kraftigste afstand fra personer eller grupper, der forsøger at fremme ekstreme holdninger, f.eks. med voldelige midler. Det er udtryk for en samfundsnedbrydende adfærd, som vi ikke kan og ikke skal acceptere.

Derfor har regeringen jo også med regeringsgrundlaget, »Et Danmark, der står sammen«, styrket indsatsen over for ekstremisme. Med forespørgslen har spørgeren for det første bedt mig oplyse specifikt om regeringens indsats mod ekstreme muslimske grupper i Danmark, og spørgeren henviser som eksempler til Hizb ut-Tahrir og en anden gruppe, der hedder Kaldet til Islam.

Lad mig derfor med det samme gøre det klart, at regeringen selvfølgelig på det kraftigste tager afstand fra det, som Hizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam står for. Foreningerne hylder nogle værdier, der ligger uendelig langt fra alt, hvad vi mener det danske samfund bør stå på. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Jeg er i øvrigt overbevist om, at det er den opfattelse, som langt de fleste vil kunne tilslutte sig. De to foreninger er et trist udtryk for, at der i Danmark er personer og grupper med ekstreme islamistiske holdninger.

Når det er sagt, vil jeg imidlertid også gerne pointere, at ekstremismen jo ikke kun udspringer af ekstreme islamiske miljøer. Det så vi jo bl.a. med massakren i Oslo og på Utøya, som sendte chokbølger gennem Norge og resten af verden. Af samme grund vil mine betragtninger i dag dreje sig om regeringens samlede indsats mod alle former for ekstremisme.

Vi skal tage truslen fra ekstremisme alvorligt. Det viser bl.a. PET's redegørelse fra 2011 om indsatsen mod politisk ekstremisme, som efterretningstjenesten blev bedt om at lave i kølvandet på Breiviks massakre i Norge. I redegørelsen peger PET på, at truslen navnlig kommer fra grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til militant islamisk ideologi og fra politiske ekstremistiske grupper, netværk og enkeltpersoner.

PET konkluderer, at truslen mod Danmark er kompleks, at den kommer fra vidt forskellige kanter, og at den derfor også kan være vanskelig at imødegå. Redegørelsen viser heldigvis også, at den danske indsats mod politisk ekstremisme generelt er velfungerende. Og redegørelsen indeholder nogle forslag til initiativer, som efter PET's opfattelse vil kunne forbedre indsatsen yderligere. Regeringen har tilsluttet sig PET's forslag, og der arbejdes nu videre med dem.

Truslen fra ekstremisme er imidlertid ikke et statisk fænomen, men ændrer sig jo løbende og ændrer løbende karakter. Vi lever jo i en verden, som hele tiden forandrer sig, og hvor der opstår nye problemstillinger og nye trusler, som vi må og skal forholde os til. Eksempelvis ser vi, at såkaldte foreign fighters, bl.a. unge danskere, rejser til udlandet og kæmper side om side med lokale oprørsgrupper eller terrorgrupper i en væbnet konflikt.

PET's Center for Terroranalyse, som det hedder, vurderer i en helt ny trusselsanalyse, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at deltage i kamphandlingerne – og det vel at mærke siden august 2012. Det er en bekymrende udvikling, som øger risikoen for, at de pågældende får kontakt med militante islamistiske netværk og derved bliver radikaliseret og motiveret til at begå terror, når de vender hjem.

Vi har også set truslen fra soloterrorister – den ensomme ulv, som det bliver kaldt – som pludselig blev til virkelighed helt tæt på, da Breivik udførte sin massakre i Oslo og på Utøya. Jeg kan også nævne brugen af sociale medier til at udbrede militant islamistisk propaganda i den vestlige verden, som kan være udgangspunkt for radikaliseringen af unge mennesker.

Trusler mod Danmarks sikkerhed ændrer således løbende karakter, og det er derfor vigtigt, at PET er en dynamisk organisation, der hele tiden har mulighed for at tilpasse sine arbejdsmetoder i lyset af det aktuelle trusselsbillede.

Efter regeringens opfattelse bekæmpes ekstremisme mest effektivt gennem en bredspektret og også tværministeriel indsats. Der er således både behov for en aktiv forebyggende indsats og en effektiv retshåndhævende indsats. Det er de fleste her i salen i dag bekendt, at det er Social- og Integrationsministeriet, der har ressortansvaret for den tidlige forebyggende indsats mod ekstremisme, mens jeg og Justitsministeriet bl.a. har ansvaret for, at der skrides ind med effektiv retshåndhævelse.

Jeg vil ikke gå i detaljer med de mange forskellige tiltag, som Social- og Integrationsministeriet har iværksat, men jeg kan dog overordnet nævne, at Social- og Integrationsministeriet bl.a. har iværksat en kortlægning af de antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. Der er tale om et landsdækkende projekt, som bl.a. skal sætte fokus på de ekstremistiske miljøers omfang, karakter og også rekrutteringsgrundlag.

Formålet med den kortlægning er jo bl.a. at konkretisere og tilpasse den forebyggende indsats over for ekstremistiske grupper og vurdere, om der er brug for nye indsatser på området. Resultatet af den her kortlægning vil blive offentliggjort løbende frem til 2014. De første rapporter forventes offentliggjort i løbet af sommeren her i 2013. Den endelige rapport og også et katalog med anbefalinger til forebyggende indsatser på lokalt niveau forventes at være færdig i midten af 2014.

Som andre eksempler på den tidlige forebyggende indsats kan nævnes undervisningen af SSP-medarbejdere, så de bedre kan opdage og håndtere ekstremisme blandt unge, og etableringen af et mentorprojekt, som skal hjælpe fængselsindsatte til at frigøre sig fra ekstremisme.

Men den tidlige og forebyggende indsats kan imidlertid ikke stå alene. I ekstreme miljøer kan der være enkeltpersoner eller grupper, som ønsker at fremme deres ekstreme holdninger med voldelige midler eller med andre former for strafbare handlinger. Regeringens holdning til den form for samfundsnedbrydende adfærd er fuldkommen klar: Hvis ekstreme holdninger manifesterer sig i lovovertrædelser, skal der sættes ind med straf, og i det omfang, der er tale om herboende udenlandske statsborgere, eventuelt også med udvisning.

Det er derfor også vigtigt, at der holdes skarpt øje med de ekstremistiske miljøer. Af samme grund udgør forebyggelse af voldelige ekstremisme en af de centrale opgaver for vores efterretningstjeneste, PET. Tjenesten arbejder målrettet med at identificere, forebygge, efterforske og også modvirke alle former for voldelig ekstremisme. Efterretningstjenestens indsats foregår i tæt dialog og samarbejde med de enkelte politikredse, og tjenesten har bl.a. en væsentlig opgave med at sikre, at de relevante politimyndigheder kender trusselsbilledet og på den baggrund er i stand til at tilpasse indsatsen i forhold til den aktuelle trussel.

Vi har med andre ord et robust og effektivt beredskab mod voldelig ekstremisme, og det skal vi være glade for. Det skyldes ikke mindst, at PET og det øvrige politi udfører et fremragende stykke arbejde. Samtidig skal vi hele tiden være opmærksomme på, at PET selvfølgelig har de nødvendige redskaber til rådighed. PET skal altid være på forkant med udviklingen. Det er i bogstaveligste forstand livsnødvendigt.

For kort at opsummere her til sidst: Regeringen prioriterer indsatsen mod ekstremisme højt. Desværre findes der ikke løsninger, som med et snuptag kan fjerne ekstremismen i Danmark. Som jeg har været inde på, består indsatsen mod ekstremisme af både et aktivt forebyggende arbejde og en effektiv retshåndhævelse. Det er efter regeringens opfattelse også med disse midler, at ekstremisme fremover bedst bekæmpes. Jeg kan i den forbindelse forsikre om, at situationen bliver fulgt meget nøje og meget tæt, og regeringen er løbende opmærksom på, om der er behov for nye tiltag på området. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg vil jo bede folk om at bemærke, at i den her debat vil der blive sagt rigtig mange ord, der vil blive sagt, at man skal slå hårdt ned på de grupper, som opfordrer til terror eller opfordrer til drab på danske soldater, men jeg vil også bede folk om at bemærke, at når det så kommer til rent faktisk at foreslå noget konkret eller tage nogle initiativer, som rækker lidt fremad, så halter det desværre for en lang række partiers vedkommende. Men det håber jeg selvfølgelig at vi kan ændre på og at den her debat kan være startskuddet til.

Der har været eksempler på, at en radikal prædikant underviser og påvirker islamisterne i Danmark. Det har TV 2 afsløret. Der er tale om Omar Bakri, som er udvist af England, og som bor i Libanon. Han bruger islamister i Danmark til at udbrede sit budskab om militant jihad. Det sker både gennem tale og undervisning på internettet, hvilket TV 2 har afsløret, og hvor den pågældende person, som tidligere i øvrigt er blevet sat i forbindelse med flere terrorsager i Danmark, nu har fundet et nyt talerør herhjemme.

Under en demonstration på Kongens Nytorv i september sidste år sagde Omar Bakri bl.a. til de yderligtgående islamister, at de skulle slå folk ihjel, som krænker profeten. Han sagde, og jeg citerer:

»Dem som laver film, billeder og karikaturer af profeten: Pas på! I islam er der dødsstraf til enhver, som krænker Profetens ære. Enhver som krænker profeten skal dræbes«.

Den pågældende demonstration var arrangeret af medlemmer af salafistgruppen, Kaldet til Islam, som i øvrigt også har argumenteret for og – må man antage – arbejder for at indføre såkaldte shariazoner i Danmark. Den pågældende radikale prædikant har i øvrigt også tidligere hyldet de selvmordsbombere, som stod bag angrebet på World Trade Center den 11. september 2001, og har i mange år været en del af kernen blandt de islamister, som befinder sig i Storbritannien.

Politiets Efterretningstjeneste har jo også i en rapport advaret mod, at yderligtgående islamister i Danmark bliver yderligere radikaliseret af den informationsudveksling, som foregår på internettet.

Efterfølgende har TV 2 så kunnet afsløre, at medlemmer af den pågældende gruppe, Kaldet til Islam, hyppigt optræder på flere hjemmesider, islamistiske hjemmesider, hvor man også her åbent hylder al-Qaedas terrorangreb i såkaldte propagandavideoer – kan man vist roligt kalde det for. Det mener vi i Dansk Folkeparti er stærkt uholdbart, og vi mener ærlig talt, at man bør vedtage initiativer, som ikke bare fastholder den nuværende lovgivning, men som også rækker fremad.

Som sagt har Kaldet til Islam, ud over at der er eksempler på, at de opfordrer til og hylder terrorangreb, også været ude at argumentere for at arbejde for, at man skal indføre såkaldte shariazoner i bestemte områder i Danmark, mere præcist i København. Der har også været eksempler på, at salafistgrupper har forsøgt at forhindre folk i at stemme til demokratiske valg.

Vi har tidligere set eksempler på, at Hizb ut-Tahrir har opfordret til drab på danske soldater. Jeg mener, at der er tale om personer, som misbruger vores demokrati, som misbruger de frihedsværdier, som vi har i Danmark, til at arbejde for at indføre noget, som i realiteten er det stik modsatte af frihedsværdier.

Som jeg også har nævnt indledningsvis, er jeg helt med på, at der i lovgivningen i dag er mulighed for, at man kan komme efter folk, som opfordrer til terrorangreb og lignende, men vi må også bare konstatere, at selv om der er nogle, man kommer efter, er der altså andre, som får lov til at slippe. Det mener vi simpelt hen i Dansk Folkeparti er uacceptabelt, fordi hver gang der er nogle, der opfordrer til terrorhandlinger eller til drab på danske soldater, skal vi komme efter dem. De skal straffes. Hvis der er mulighed for det, så skal man tage statsborgerskabet fra dem, og hvis der er mulighed for det, hvis de ikke er danske statsborgere, skal de udvises, og når der er tilfælde, hvor det ikke sker, tillader jeg mig at konkludere, at lovgivningen ikke er god nok. Alternativt må man så blive bedre til at bruge den eksisterende lovgivning.

Ud over de eksempler, jeg her har nævnt, har vi også set en række eksempler inden for det seneste stykke tid, hvor herboende personer er rejst til såkaldt hellig krig – der er ikke så meget helligt forbundet med det, men det mener de jo selv – i Syrien. Der har også været eksempler på, at folk rejser ud og deltager i terrorhandlinger, hvor man simpelt hen skal lære at begå terrorhandlinger. Der mener vi fra Dansk Folkepartis side, at nu skal vi altså gå fra bare at tale om det, gå fra at fordømme det til rent faktisk også at gøre noget mere effektivt ved det.

Derfor vil jeg på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende forslag til vedtagelse. Jeg er med på, at andre partier også har nogle forslag til vedtagelse, men jeg håber, at man i løbet af debatten vil gå fra bare at sige noget og skrive noget ned på papir, som kan lyde meget fornuftigt, til rent faktisk også at vedtage noget, der er lidt fremadrettet. Det, vi lægger op til her, er sådan set blot at undersøge, om man kan stramme terrorlovgivningen yderligere. Det er meget mildt, så derfor håber jeg, at man kan få opbakning til det. Forslaget til vedtagelse er som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at grundlæggende danske værdier og retsprincipper sættes under pres af ekstreme islamiske grupper, der ønsker en islamisk stat eller indførelse af sharia i bestemte områder i Danmark. Dette opfatter Folketinget som et direkte opgør med grundlæggende danske værdier og dansk retskultur.

Regeringen opfordres til at sætte konsekvent ind over for ekstreme antidemokratiske kræfter i Danmark, herunder pålægges regeringen at undersøge mulighederne for at stramme lovgivningen yderligere, således at det bliver nemmere at retsforfølge og udvise ved opfordringer til f.eks. terror, deltagelse i såkaldt »hellig« krig og opfordringer til drab på danske soldater.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 54).

Det af hr. Martin Henriksen oplæste forslag til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger. Jeg siger tak til ordføreren for forespørgerne.

Så er det fru Inger Støjberg som ordfører for Venstre.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her meget væsentlige debat. I Venstre tager vi afstand fra alle former for ekstremisme; det gælder islamistisk ekstremisme såvel som alle andre former.

Der er vel efterhånden ingen grænser for, hvad vi står model til i Danmark. F.eks. stod gruppen, der kalder sig Kaldet til Islam, sidste år på Kongens Nytorv og råbte »Danmark i helvede«, ligesom de hånede de faldne danske soldater. Det er jo intet mindre end grotesk, at mennesker, som vi har åbnet vores grænser for, og som vi har rakt hånden frem til, sviner Danmark og det danske demokrati til, alt imens de udnytter selv samme frihedsrettigheder, som er blevet dem givet.

Grundlæggende kan det jo være svært at begribe, at disse mennesker overhovedet vil bo i Danmark; at de ikke rejser til et land, hvor deres holdninger bliver delt – lande, der desværre findes alt for mange af. Så til alle jer islamister, der konstant modarbejder, er utilfredse, vil have sharialov indført, opfordrer til at drage i hellig krig, nedgør vore værdier og flag og måde at leve på, vil jeg sige: Find dog et andet sted at bo og leve; der er ingen, der holder på jer, der er ingen, der tvinger jer til at blive her. I har ingenting at gøre her, I hører ganske enkelt ikke til i Danmark.

Bekæmpelse af ekstremisme handler jo bl.a. om at gøre op med, hvem der vil og hvem der ikke vil Danmark. Bekæmpelse af ekstreme islamiske miljøer kræver, at der bliver sat konsekvent ind over for disse grupper. Og hvis ekstremister kan udvises, skal de udvises. Men det handler i høj grad også om at forebygge, at unge mennesker i fremtiden falder i hænderne på de her ekstreme grupper – og her er integration nøgleordet.

Derfor skal integrationsindsatsen tilbage på skinnerne – en integrationsindsats, som den borgerlige regering brugte 10 år på at opbygge, og som den nuværende regering er i færd med at rive fra hinanden igen. Vi indførte starthjælp, kontanthjælpsloft og 225-timersregel, som skulle hjælpe med at få flere indvandrere i arbejde, og som fik flere indvandrere i arbejde. De initiativer har regeringen nu afskaffet.

Integrationsudfordringen er jo selvfølgelig ikke alene løst med en uddannelse og et arbejde. En undersøgelse fra 2009 viser, at muslimer i Danmark også har brug for en værdimæssig integration. Over halvdelen af de adspurgte muslimer svarede, at det bør være forbudt at kritisere religion, at ytringsfrihed i visse tilfælde skal indskrænkes, og en femtedel mente, at der bør indføres sharialov i Danmark. Sådanne holdninger udfordrer grundlæggende danske værdier og demokratiske frihedsrettigheder og bærer kimen til ekstremisme.

Derfor handler integrationsindsatsen i lige så høj grad om at bekæmpe parallelsamfund, hvor sådanne trives. Hertil er uddannelse og beskæftigelse selvfølgelig et oplagt middel, men det handler også om, at muslimer i større grad skal deltage i det lokale foreningsliv, hvor man får et godt og bredt kendskab til dansk samfund og kultur.

I Venstre byder vi udlændinge velkommen, men til gengæld forlanger vi også, at de udlændinge, som kommer til Danmark, også vil Danmark. Jeg skal på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der er store udfordringer med ekstreme muslimske grupperinger i Danmark.

Folketinget konstaterer, at grundlæggende værdier i det danske samfund sættes under pres af ekstreme islamiske grupper, der ønsker en islamistisk stat og et opgør med grundlæggende danske værdier og demokratiske frihedsrettigheder.

Folketinget finder det dybt problematisk med ekstreme antidemokratiske kræfter i Danmark. Som samfund skal vi vise, at vi ikke tolererer sådanne kræfter.

Regeringen opfordres til at sætte konsekvent ind over for ekstreme antidemokratiske kræfter i Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 55).

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Fru Inger Støjberg sagde jo mange fornuftige ting i sin ordførertale, men sagen er den, at hvis vi kan se, at der er de her grupperinger, der render rundt i Danmark, og vi kan være enige om, at de er nogle forfærdelige mennesker osv., og at vi samtidig også kan konstatere, at der er nogle af dem, som man kan udvise, og som ikke bliver udvist, og vi kan se, at der er nogle af dem, der ikke bliver retsforfulgt, selv om de render rundt og f.eks. opfordrer til terror osv., så undrer det mig bare, at Venstre ikke kan være med på Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse, hvor vi ikke engang beder regeringen om at stramme lovgivningen her og nu; vi beder sådan set bare regeringen om at undersøge mulighederne for at stramme lovgivningen, sådan at det bliver nemmere at retsforfølge og udvise i forbindelse med opfordring til f.eks. terror, deltagelse i såkaldt hellig krig og drab på danske soldater.

Så jeg vil godt høre, hvorfor Venstre ikke kan være med til den formulering, som jo alt andet lige er en meget mild formulering, i betragtning af hvad Dansk Folkeparti ellers kan finde på.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om Dansk Folkeparti kan finde på så meget i den retning. Men når vi nu har fremsat det her forslag til vedtagelse, er det selvfølgelig, fordi vi mener, at det her forslag måske samler lidt mere og rummer lidt mere, og det giver jo bestemt også mulighed for at skride ind, i det omfang det er nødvendigt. Så jeg mener bestemt ikke, at det forslag til vedtagelse, Venstre har lagt på bordet her med støtte fra både Konservative og Liberal Alliance – vi har i fællesskab fremsat det – på nogen måde hindrer, at man sætter ind.

Så glædede det mig faktisk at høre hr. Martin Henriksens tale, for jeg er også enig i meget af det, hr. Martin Henriksen sagde i sin ordførertale. Bl.a. sagde hr. Martin Henriksen jo på et tidspunkt, at man også skal være bedre til at bruge den lovgivning, der allerede eksisterer, og det er jeg fuldstændig enig med hr. Martin Henriksen i. Men kommer vi dertil, hvor det er nødvendigt med stramninger, og hvor vi kan se, at man kan sætte mere effektivt ind over for nogle af de her grupper, så er Venstre bestemt interesseret.

Martin Henriksen.

Fru Inger Støjberg er en dygtig politiker, og det lyder næsten, som om fru Inger Støjberg giver mig ret i, at det, som Dansk Folkeparti har lagt frem, sådan set er fornuftigt. Derfor undrer det mig bare stadig væk, at fru Inger Støjberg og Venstre ikke ønsker at støtte det. Det undrer mig også, at andre partier i Folketinget ikke ønsker at støtte det her, herunder regeringspartierne.

Så jeg vil gerne høre, om der er en åbning hos Venstre for, at vi vender tilbage til den her debat på et eller andet tidspunkt – og det er jeg sikker på – og at man så dér kigger på at pålægge regeringen at undersøge mulighederne for at stramme terrorlovgivningen yderligere. Det kan jo være, at det er forholdsvis små justeringer, der skal til, i bemærkningerne til nogle lovparagraffer, eller hvad det nu kan være. Det behøves ikke at være de store initiativer, bare det er noget, der trækker lidt i den rigtige retning, så vi er sikre på, at vi kan komme efter dem her, og at lovgivningen er god nok. Så er der en lille åbning hos Venstre?

Ordføreren.

I Venstre har vi den tilgang, at hvis stramninger er nødvendige, så skal de gennemføres. Er stramninger blot noget, man gennemfører for at gennemføre dem, så er jeg ikke sikker på, at det vil være det mest hensigtsmæssige. Jeg synes, at det forslag til vedtagelse, som vi i fællesskab med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har lagt på bordet, rummer nøjagtig det, hr. Martin Henriksen ønsker. Så man kan jo sådan set sende en opfordring videre den anden vej til, at Dansk Folkeparti støttede op om det forslag til vedtagelse, som ligger fra Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre.

For mig og for Venstre er det vigtigt, at vi får gjort op med de ekstreme grupper, som vi jo har i Danmark, og jeg kan lige så godt være helt ærlig og sige, at jeg synes, at vi ser en løsagtighed fra regeringens side på det her område. Man vender det blinde øje til. Når man hører justitsministeren i dag, fremgår det, at det ikke er justitsministerens problem, men at det pludselig er integrationsministerens problem, og når man spørger integrationsministeren, er det justitsministerens og i nogle tilfælde beskæftigelsesministerens problem. Det synes jeg i virkeligheden slår hovedet på sømmet.

Tak til Venstres ordfører. Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og blive sat til afstemning på tirsdag den 16. april.

Så giver jeg ordet til socialdemokraternes ordfører, fru Trine Bramsen.

Med dagens forespørgsel ønskes en debat om ekstremisme i Danmark, og lad mig derfor starte med at slå fast, at vi Socialdemokrater på det kraftigste tager afstand fra personer eller grupper, der forsøger at fremme ekstreme holdninger f.eks. gennem voldelige eller andre ulovlige metoder. Vi Socialdemokrater mener, at alle former for ekstremisme skal bekæmpes. Det gælder, uanset om der er tale om ekstremisme af politisk eller religiøs karakter.

Danmark er i udpræget grad et retssamfund, hvor alle er lige for loven. Som enkeltperson eller gruppe er man sikret både ytrings- og forsamlingsfrihed og retten til at dele og organisere sig efter anskuelser, politiske som religiøse. Lovgivningsmæssigt er man som individ sikret mod diskrimination og forskelsbehandling, ligesom mulighederne for at søge indflydelse politisk eller i civilsamfundet står åbne for dem, der ønsker at engagere sig. Der er således ingen – og jeg gentager ingen – undskyldning for at søge at gennemtvinge egne holdninger på udemokratisk vis.

Socialdemokraternes holdning til ekstremisme er således helt klar. Vi vil ikke acceptere det lille mindretal, der udfordrer det danske demokrati, lov og orden, og som ikke ønsker at bidrage til det danske fællesskab, og derfor har vi styrket indsatsen over for parallelle retssamfund og antidemokratiske bevægelser, over for ekstremisme og over for tvangsægteskaber.

Skal vi ekstremisme til livs, er der brug for en flerstrenget indsats. Det handler om at tilvejebringe og dele den nødvendige viden, det handler om at forebygge, og det handler om at sætte ind politimæssigt. Regeringen har allerede taget en lang række initiativer for at styrke den danske indsats mod ekstremisme. Social- og integrationsministeren har sat fokus på at løfte vidensniveauet om ekstremisme gennem en samarbejdsaftale med SFI. Den går netop ud på at kortlægge antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. Kortlægningen skal sikre øget viden om bl.a. miljøernes organisering og rekrutteringsmetoder.

På forebyggelsessiden har social- og integrationsministeren i samarbejde med PET gennemført en række kurser for medarbejdere i det kriminalpræventive SSP-samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi for derved at ruste medarbejderne til at håndtere og forebygge problemer med ekstremisme lokalt. Social- og integrationsministeren har igangsat udvikling af et forebyggelseskoncept, der skal forebygge radikalisering i udvalgte sårbare områder i Danmark. Dette koncept involverer mentorer, det involverer forældrenetværk og rollemodeller.

Det er også værd at notere, at social- og integrationsministeren i juli 2012 præsenterede en ny strategi mod æresrelaterede konflikter. Strategien indeholder mere end 30 konkrete initiativer, der skal hjælpe unge mænd og kvinder, som oplever social kontrol, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser og andre æresrelaterede konflikter med familien. Udgangspunktet er, at vi ikke accepterer, at unge i Danmark ikke kan få lov at leve det liv, de selv ønsker, på grund af familiens opfattelse af religion og ære.

Det er også udgangspunktet for det lovforslag, som regeringen har fremsat om at hæve strafferammen til det dobbelte, nemlig fra 2 til 4 år, for ulovlig tvang i forbindelse med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed. Og i forhold til den aktuelle indsats mod bander har vi en indsats i dag, der er på det højeste nogen sinde. Gennem de seneste uger har politiet gennemført flere store koordinerede og målrettede indsatser mod bandemiljøet og slået til på flere hundrede lokaliteter i København og omegn. Alene siden januar har politiet gennemført mere end 1.400 visitationer og beslaglagt store mængder af skydevåben og ammunition.

I regeringen har vi fra starten haft fokus på at gøre livet så svært som muligt for bander og for rockere. Derfor har vi ikke blot videreført bandeenheden Task Force Øst, men også etableret en taskforce mere, nemlig Task Force Vest, som dækker området vest for Storebælt. Alt i alt er der altså tale om en massiv indsats, der helt grundlæggende bunder i, at vi ikke vil acceptere en ekstrem og kriminel adfærd.

Samlet set er det socialdemokraternes opfattelse, at regeringen fører en meget ambitiøs og meget aktiv indsats mod ekstremisme i alle dens afskygninger, og at der vil blive taget de fornødne skridt for at komme problemet til livs. Jeg vil derfor på vegne af Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten oplæse et forslag til vedtagelse. Det lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at alle former for ekstremisme, hvor enkeltpersoner eller grupper forsøger at fremme deres holdninger gennem eksempelvis vold og trusler over for andre, udgør en trussel mod vores demokrati.

Folketinget finder, at ekstremisme mest effektivt bekæmpes med en bredspektret indsats, som både omfatter præventive tiltag og effektiv håndhævelse af de gældende regler.

Folketinget noterer sig med tilfredshed, at regeringen prioriterer indsatsen mod ekstremisme højt, og at regeringen har iværksat en række præventive tiltag, ligesom et tæt myndighedssamarbejde sikrer, at der arbejdes med at identificere, forebygge, efterforske og modvirke alle former for voldelig ekstremisme.

Folketinget noterer sig endvidere, at regeringen har igangsat en kortlægning af grupperinger, som modarbejder det danske demokrati, med henblik på at konkretisere og tilpasse den forebyggende indsats over for ekstremistiske grupper og skabe grundlag for at vurdere, hvilke nye indsatser der måtte være brug for.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at have fokus på ekstremisme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 56).

Jeg skal hilse fra Enhedslisten og fra SF og sige, at de bakker op.

Tak. Der er en kort bemærkning, der lige blev anmeldt nu, fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Ligesom jeg synes, at Venstre også sagde en masse fornuftige ting, synes jeg sådan set også, der var fornuftige ting i den tale, som fru Trine Bramsen holdt. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokraterne er indstillet på at nedsætte et udvalg, det kunne f.eks. være et udvalg under Justitsministeriet, som skal undersøge mulighederne for at stramme terrorlovgivningen yderligere, så vi kan være sikre på, at vi kommer efter dem, når der er nogle, der f.eks. opfordrer til drab på danske soldater, som f.eks. Hizb ut-Tahrir har gjort for, jeg tror det var 1½ eller 2 år siden, eller opfordrer til terror.

Ordføreren.

Det er socialdemokraternes opfattelse, at der bliver arbejdet dybt seriøst med det her tema hos samtlige myndigheder, der er ansvarlige. Derfor vil det ikke give nogen mening at nedsætte et udvalg, i og med at den her indsats allerede foregår, og at der arbejdes med stor ansvarlighed hos de myndigheder, der er involveret i det. Der skal jo være et formål med at nedsætte et udvalg. Der skal være et konkret mål, som ikke er der i forvejen. Det er altså vores opfattelse, at det her arbejde allerede bliver taget dybt seriøst.

Martin Henriksen.

Skal jeg forstå det sådan, at fru Trine Bramsen siger, at regeringen allerede på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge mulighederne for at stramme terrorlovgivningen yderligere? Og hvis det er korrekt, hvornår kan vi så forvente at det arbejde er afsluttet?

Ordføreren.

Det er da klart, at vi passer vores arbejde, og derfor har vi konstant fokus på, om der er behov for lovstramninger. Det gælder på det her område såvel som på samtlige andre områder. Men det er ikke regeringens vurdering, at der på nuværende tidspunkt er behov for det her, og det er heller ikke vurderingen hos de pågældende myndigheder, der arbejder med det her område, at der er behov for lovstramninger.

Der er nu også en kort bemærkning fra fru Inger Støjberg.

Tak. Jeg er sådan set enig med hr. Martin Henriksen i, at der jo egentlig blev sagt nogle fornuftige ord af fru Trine Bramsen. Men det, der undrer mig lidt, er, at man aldrig rigtig kan få klarhed over, hvem det egentlig er, der har ansvaret på det her område i regeringen. Nu hørte vi justitsministeren for 20 minutter siden sige, at det jo egentlig ikke rigtig var hans ansvar; det var i høj grad integrationsministerens ansvar.

Derfor vil jeg bare høre fru Trine Bramsen, hvordan man egentlig har det som ordfører for et regeringsparti, der ikke rigtig vil tage ansvar, men kommer med en masse flotte ord. Det var egentlig nøjagtig det samme, vi hørte fra fru Trine Bramsen: en masse flotte ord, men ikke rigtig det der med lige at tage ansvaret på sig og være ved, at man sidder ved rorpinden.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Venstres ordfører mener, at jeg bruger pæne ord. Jeg kommer også fra Fyn, og der lærer vi at bruge pæne ord. Men jeg er fuldstændig uenig i, at der ikke er et klart defineret ansvar på det her område.

Jeg gjorde rede for, hvilke områder der varetages af social- og integrationsministeren. Det er en helt palet af aktiviteter, undersøgelser og initiativer, som er blevet igangsat, siden vi kom til regeringsmagten. Der må jeg bare sige, at det jo er fuldstændig entydigt, hvad det er, social- og integrationsministeren har igangsat. Det er fuldstændig entydigt, hvilket ansvar justitsministeren har. Det stod han her på talerstolen og gjorde rede for for kort tid siden. Så jeg forstår ikke, at Venstres ordfører, fru Inger Støjberg, ikke kan se, hvor ansvaret ligger placeret.

Inger Støjberg.

Jamen det er tilsyneladende ikke kun mig, der har svært ved at se, hvor ansvaret er placeret, for man kan stille spørgsmål til ministre, der bliver sendt rundt mellem ministrene. Man kan indkalde til samråd om konkrete sager, og det er aldrig – mærkeligt nok – den minister, der er i samråd, der har ansvaret for tingene.

Så er det jo fint nok, at man taler med pæne ord, men der skulle også helst være noget indhold, vil jeg sige til fru Trine Bramsen, og det er der, det halter. Det halter, og vi er tilbage til en løsagtighed, som vi kender fra Nyrups tid, hvor man fralægger sig ansvaret. Det er sådan set det, der er problemet, og jeg ved, at det er en bekymring, der deles af rigtig mange. Og når den her bekymring deles, er det sådan set ikke på grund af politik, men fordi det er så afgørende for Danmark, at vi har en ordentlig integrationsindsats, og at vi har en velfungerende indvandrerpolitik i Danmark.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører, fru Inger Støjberg, i, at det er afgørende, at vi har en helt klar udlændinge- og integrationspolitik her i Danmark. Og det er også det, regeringen arbejder for.

Der er et gammelt ordsprog, der hedder, at man hører det, man vil høre, og jeg må jo bare konstatere, at Venstres ordfører, fru Inger Støjberg, ikke hører, når regeringen gang på gang gør rede for, hvem det er, der har ansvaret for de her områder. Jeg gjorde det samme på talerstolen, gjorde klart og entydigt rede for, hvilke områder integrationsministeren har ansvaret for, hvilke initiativer hun har igangsat.

Jeg tror, sandheden er, at fru Inger Støjberg synes, at regeringen foretager sig så mange gode ting lige nu, at hun prøver at begrave det i en diskussion om ansvar og prøver at lade, som om hun ikke kan forstå, hvor ansvaret ligger, af bare målløshed over, hvor mange gode initiativer der bliver igangsat fra regeringens side. Det er jo fair nok, det tager vi som et kompliment.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til fru Liv Holm Andersen fra Det Radikale Venstre.

I Radikale Venstre finder vi kampen mod ekstremisme meget vigtig. Det vil jeg sikkert om lidt få at vide er pæne ord. Det synes jeg egentlig også det er, og jeg er glad for, at de er blevet sagt her på talerstolen af samtlige partier, der har været heroppe.

Uanset hvilken form for ekstremisme, der er tale om, det være sig religiøs eller politisk ekstremisme, skal vi slå effektivt ned på den. Det regner jeg egentlig med at alle Folketingets partier er enige i, og det er også det, jeg hører de er.

Det glæder mig, og det glæder mine partifæller i Radikale Venstre, ligesom det glæder os, at regeringen sætter kampen mod ekstremisme højt. For enhver form for ekstremisme er indlysende nedbrydende for vores demokratiske fundament og værdigrundlag.

For Radikale Venstre er kampen for demokratiet og kampen for det rummelige, det mangfoldige og det progressive samfund den vigtigste kamp. Jeg vil sige, at ekstremistiske grupper – igen uagtet, om disse er venstre/højreekstreme eller islamistiske, som forespørgselsstillerne nævner konkret – jo indlysende kæmper for det modsatte og altså imod grundlæggende radikale værdier.

Således tager Radikale Venstre naturligvis afstand fra demokrati- og samfundssynet i grupper som Hizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam, som der spørges ind til. Disse foreninger er som sagt islamiske.

Men det er jo sådan, at ekstremisme ikke kun udspringer fra islamisme. Det så vi f.eks. med Anders Breivik, ligesom der både på dansk plan og europæisk plan kan nævnes alvorlige eksempler på højreekstreme og venstreekstreme episoder med vold, med trusler, med chikane.

Derfor handler det altså for Radikale Venstre om at bekæmpe ekstremisme generelt. På den måde lægger vi os sådan set også på linje med konklusionen i PET's rapport om politisk ekstremisme, hvor de netop understreger, at truslen er mangeartet.

Radikale Venstre mener, at vi mindst skal gå på to ben, hvis vi skal komme ekstremismen til livs. Dels skal vi gå aktivt ind i det forebyggende arbejde, dels skal vi have en effektiv retshåndhævelse.

Indsatsen i Danmark fungerer, også ifølge PET, generelt set. Men det er klart, at vi altid kan gøre det bedre, ligesom det er indlysende, at nye tiltag kan blive nødvendige.

Angående det forebyggende arbejde har jeg bl.a. selv med stor interesse holdt møde med politiet i Aarhus, som arbejder med ekstremisme, bl.a. via mentoruddannelse og via et stort netværk, som kaldes RAN.

Aarhus Kommune har nu mere end ti mentorer til rådighed, som har til opgave at gå ud og samarbejde tæt med radikaliseringstruede unge og forsøge at få kendskab til de problematikker, der kendetegner de unges hverdag og dermed de unges valg. Kommunen kan på den måde målrette sit arbejde for at få de unge ud af radikale miljøer, det være sig på venstrefløjen, på højrefløjen eller i religiøse kredse. Det er et godt og effektivt initiativ, som har inspireret mange andre steder i Danmark og mange andre steder i udlandet.

Regeringen lægger op til at opprioritere de indsatser, der allerede findes, og som virker på opkvalificeringen af indsatsen mod parallelle retsopfattelser, bl.a. også på ting som SSP-samarbejdet, samarbejdet mellem sociale myndigheder og politi, som jo er endegyldigt vigtigt for, at vi kan få den forebyggende del med, det vil sige stoppe rekrutteringen blandt de unge og hive dem, der er på vej ind, ud, såvel som sætte ind med kvalificeret efterforskning og sætte ind over for kriminelle aktiviteter, det vil sige vold, trusler, chikane osv., forbundet med ekstremisme.

Ligeledes er jeg sådan set også enig med fru Inger Støjberg i, at beskæftigelsesindsats, uddannelsesindsats og social integration i foreningsliv m.v. er enormt vigtige indsatser. Vi er så nok bare ikke helt enige om, hvordan de indsatser skal prioriteres, og hvad der er bedst.

Herudover har Social- og Integrationsministeriet igangsat en kortlægning af ekstremismen i Danmark. Jeg mener sådan set ikke, at justitsministeren kan tages til indtægt for det, når den her indsats rent faktisk ligger i Socialministeriet, da viden på området jo er endegyldigt vigtig for, at man kan sætte ind på den rigtige måde og optrævle miljøerne og deres rekrutteringsgrundlag.

I Radikale Venstre sætter vi som sagt kampen mod ekstremisme højt, og vi finder det nødvendigt at skride ind med netop en bredspektret indsats, som der er redegjort for af den socialdemokratiske kollega og af justitsministeren.

Det er heldigvis også det, der ligger på tegnebrættet, selv om vi naturligvis, som alle andre partier, løbende skal overveje, om nye og andre tiltag er nødvendige.

Til sidst vil jeg gerne sige, at det er uoverstigeligt vigtigt for os i Radikale Venstre, at man i hele det her arbejde lytter til politiet og andre fagfolk frem for at ty til snuptagsløsninger og tro og ensidigt bilde bekymrede borgere ind, at man kan løse det her over night. For man kan jo også sige, at i VKO's strammerkursperiode blev der jo heller ikke taget et opgør med ekstremismen som sådan.

Det er nemlig en kompleks kamp, men det er en kamp, som vi skal tage af indlysende grunde, som jeg har beskrevet tidligere i min tale.

Til slut vil jeg blot sige, at Radikale Venstre naturligvis støtter det forslag til vedtagelse, der blev læst op af min socialdemokratiske kollega, samt sige tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så går jeg til ordføreren for Liberal Alliance, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Man kan sige, at det går fremad for regeringen. Denne gang var der to ordførere. Så mistede vi støttepartiet. Men sådan er det åbenbart på en fredag. Det er åbenbart socialistisk fridag.

Jeg vil sige, at min tale vil være spejlvendt af ministerens forstået på den måde, at ministeren sagde meget lidt om det, som forespørgerne er interesserede i, og rigtig meget om noget andet. Jeg vil sige meget lidt om det generelle, altså om noget andet, og så vil jeg ellers koncentrere min tale om det, som forespørgslen handler om.

Om det generelle vil jeg bare sige kort, at vi har det sådan i Liberal Alliance, at vi vil bekæmpe ekstremisme, hvor vi ser den, og det er ligegyldigt, hvilken form for ekstremisme der er tale om. Det burde være logisk.

Så kommer vi til forespørgslen, som handler om indsatsen mod ekstreme muslimske grupper i Danmark som f.eks. Hizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam.

Der vil jeg sige det på den måde, at jeg tror, at der er to ting, man i hvert fald kan gøre – man kan sikkert gøre flere, og jeg skal ikke påstå, at jeg har alle de udtømmende svar på de 5 minutter, der er stillet til rådighed.

Den ene er, at samfundet klart og tydeligt markerer, hvad de grundlæggende værdier er i det danske samfund. Det vil sige, at vi kan sørge for at tage kampen for ytringsfrihed alvorlig.

I sidste uge havde vi en forespørgsel indkaldt af Liberal Alliance – dengang manglede der vist også et par af regeringspartiernes ordførere, det var nemlig også på en fredag. Vi prøvede at se på, om man kunne gøre noget ved at mildne racismeparagraffen og afskaffe blasfemiparagraffen osv.

Den anden ting er, at jeg også tror, at man er nødt til at finde nogle hårdere midler frem, som man skal være villig til at bruge.

I Liberal Alliance synes vi, at Danmark skal være et åbent samfund, hvor vi gerne vil have, at folk, der kan forsørge sig selv og ikke begår kriminalitet, skal være velkomne. Men vi mener ikke, at man skal tildele statsborgerskab til mennesker, som bekæmper det danske demokrati. Altså, det er simpelt hen direkte tåbeligt at tildele statsborgerskab til mennesker, som vi i forvejen ved ønsker at nedbryde vores samfund, ønsker at afskaffe vores folkestyre.

Den ændring kunne vi godt tænke os ligesom at få med i lovgivningen fremadrettet. Det tror jeg ville være noget vigtigt at gøre. Sagen er jo den, at folk, der har statsborgerskab, selvfølgelig har ytringsfrihed til de største tåbeligheder, de måtte mene. Så kan de jo være fra Hizb ut-Tahrir, eller de kan være nazister, eller de kan være hvad som helst. Det er klart, at ytringsfriheden er der.

Folk må sådan set også sige, hvad de vil, selv om de ikke har statsborgerskab, men der er jo ingen grund til at belønne folk, der vil afskaffe vores samfundsform, med et statsborgerskab. Det handler om at være konkret, at komme med konkrete forslag, og det er så vores sådan mere konkrete bud til forespørgerne.

Til sidst vil jeg selvfølgelig også godt sige, at der også er nogle af de blødere ting, der ikke bare handler om det principielle og ikke handler om det hårde, men handler om, at man selvfølgelig skal sætte ind med en ordentlig forebyggelse allerede i skolerne, allerede i det frivillige arbejde. Men det er min fornemmelse, at det ikke er der, uenigheden er i Folketinget. Det er nok mere om de andre ting, vi kan få en egentlig debat, og derfor lagde jeg hovedvægten på dem.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Tak for det, og tak for, at debatten her bliver rejst. Det er vigtigt, at vi til stadighed forholder os til ekstremisme.

Ekstremisme fylder desværre mere og mere, og vi ser flere og flere eksempler, ikke kun i Danmark, men også i den øvrige vestlige verden, på ekstremistiske personer og grupperinger, og det er sådan set ligegyldigt, hvilken religiøs eller politisk baggrund man har. Ekstremisme er jo i sig selv ganske, ganske alvorlig, og ikke mindst ser vi, at mange af de militante ekstremister rent faktisk også sætter handling bag ordene og laver forskellige terrorhandlinger, som går ud over helt uskyldige mennesker.

Så ekstremisme er vigtig at forholde sig til. Ekstremisme findes desværre. Derfor er det også vigtigt, at vi som Folketing forholder os til det, og at vi hele tiden er opmærksomme på, hvad situationen er. Hvad gør vi? Hvad kan vi gøre mere? Hvad kan vi gøre bedre? Har vores politi, vores efterretningstjenester, de nødvendige ressourcer til at kunne stå op imod det her?

Indtil nu er det jo gået rigtig godt, vores politi og efterretningstjenester har sørget for at forhindre egentlige terrorhandlinger på dansk grund. Det er godt, men hvordan går det med det? Har man de ressourcer, der skal til for at kunne blive ved?

Jeg er helt sikker på, at både politi, kommuner og andre også gør en meget stor forebyggende indsats. Men det kunne også være interessant i sådan en forespørgselsdebat i dag at høre lidt mere fra regeringen, måske fra flere ministre end bare justitsministeren – hvis regeringen følte, at det var nødvendigt at sende flere ministre i salen, kunne den jo have gjort det.

For spørgsmålet er, om den forebyggende indsats, man foretager derude, er god nok. Er den antiradikaliseringsindsats, som vi startede op, mens vi havde regeringsmagten, nok i dag, er den god nok stadig væk, eller skal der noget mere til?

Der skal man hele tiden være villig til at vurdere på det, vi rent faktisk har gjort. Hvordan virker det så, når der er gået en rum tid, fordi situationen til stadighed udvikler sig? Derfor er det vigtigt, at man hele tiden lige tager en temperaturmåling på, hvordan situationen er. Hvordan er mulighederne for at forebygge? Hvordan er mulighederne for at bekæmpe. Og hvordan er mulighederne for at rette op igen, når skaden eventuelt er sket?

Jeg er ikke helt sikker på, at det går så godt, som vi har indtryk af. Jeg er ikke helt sikker på, at vores myndigheder har de ressourcer, der skal til. Jeg er heller ikke helt sikker på, at man ude lokalt samarbejder godt nok i den forebyggende indsats.

Derfor er det relevant, at vi har en forespørgselsdebat som den her. Derfor er det også relevant, at vi fremsætter nogle forslag til vedtagelse, som er fremadrettet og pålægger regeringen at prøve på at få et bedre billede og en tilbagemelding til Folketinget, sådan at vi som Folketing har en mulighed for at reagere.

For det er for sent at regere den dag, skaden er sket. Det er for sent at reagere den dag, hvor man kommer og siger: Jo, det skete, men det var, fordi man manglede nogle muligheder, man manglede nogle ressourcer, man manglende noget mandskab. Så er det for sent, og så nytter det ikke noget, at man kommer rendende i Folketinget på det tidspunkt.

Vi skal hele tiden være mindst et skridt foran de her ekstremister. Og det er jeg ikke sikker på at vi nødvendigvis er på alle punkter og alle steder i vores samfund.

Vi skal nemlig til stadighed kæmpe for vores frihed. Den frihed, vi har i Danmark, har vi haft i så mange år, så for mange er den helt naturlig, og det er ligesom blevet sådan en sovepude: Jamen den har vi jo, og det er godt nok.

Sagen er bare, at de frihedsrettigheder, vi har her i landet, vores grundlov, vores ytringsfrihed, vores demokrati i det hele taget, er under pres, både fra personer, der bor her i landet, der opholder sig her i landet, og fra folk udefra. Derfor er det vigtigt, at vi til stadighed er opmærksomme på det, at vi til stadighed kæmper for vores frihed.

Når vi ser spirende tendenser til angreb på vores frihedsrettigheder, skal vi være der med det samme, få folk talt fra det, og hvis ikke man kan det, give de sanktioner, der skal til, for at de kan forstå, at det er et forkert spor, de er på vej ud af.

Derfor er vi også helt enige i det forslag til vedtagelse, som er fremsat af Venstre, Liberal Alliance og naturligvis os selv – det er derfor, vi står skrevet på det – hvor vi opfordrer regeringen til at prøve at kigge lidt længere frem. Prøv nu at foretage en temperaturføler, så vi ved, hvor vi er henne, og hvor meget mere der skal til, ikke mindst fordi vi ser og oplever bl.a. ekstremistiske muslimer, som kaster den ene forbandelse efter den anden ned over Danmark, danskerne og ikke mindst vores udsendte soldater.

Det er helt uhørt at skulle stå i Danmark og høre på det. Man må stille sig selv spørgsmålet: Hvad laver de pågældende mennesker overhovedet i Danmark? Hvis det er så forfærdeligt et land at være i, hvis frihed er så forfærdelig, hvis ligestilling mellem kønnene er så forfærdelig, hvis ytringsfrihed er så forfærdelig, hvad laver de pågældende mennesker så i Danmark?

Det kan man spørge sig selv om. Der er intet, der forhindrer dem i at forlade Danmark. Men der er formentlig en anden dagsorden, og det var den dagsorden, jeg synes vi her i Folketinget skulle grave længere ned i og prøve at få et bedre billede af, for så bliver vi også bedre til at håndtere det og forebygge, at det sker i fremtiden.

Så vi står helt bag vores eget, Venstre og Liberal Alliances forslag til vedtagelse.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak for det, formand. Hvis jeg skal komme med et par bemærkninger her i anden runde, vil jeg først sige, at jeg synes, det er værd lige at understrege i forlængelse af det, hr. Tom Behnke sagde her – altså at det kunne have været nyttigt, hvis regeringen havde valgt at sende flere ministre i salen, så man eksempelvis kunne have fået vendt de mange forebyggelsestiltag og de indsatser, som regeringen også har sat i værk, når det handler om antiradikalisering – at det havde regeringen faktisk tilbudt forespørgerne. Men jeg må sige, at det ikke ligefrem var fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dagens forespørgsel, der kom til udtryk, da vi forsøgte at få det planlagt, således at både jeg selv og social- og integrationsministeren kunne være til stede. Men forespørgerne valgte altså, på trods af – kan man rolig sige – en meget udpræget grad af fleksibilitet, at fastholde debatten i dag.

Men det betyder jo ikke, at vi ikke godt kan have en diskussion af emnet, for det er et vigtigt emne. Der er klare udfordringer, og derfor har regeringen også tilrettelagt indsatsen med meget klare prioriteringer og meget klare opgavefordelinger og – hvilket helt klart også skal være til stede – et meget klart samarbejde mellem de forskellige myndigheder, som selvfølgelig skal samarbejde på det her område. For truslen mod Danmark er alvorlig; den ekstremisme, vi ser, skal vi på alle ledder og kanter tage afstand fra, hvad enten den er funderet i ekstreme islamistiske holdninger, eller den er funderet i venstrefløjsekstremisme eller højrefløjsekstremisme.

Vi har set den vise sit grimme ansigt, og det skal der selvfølgelig sættes hårdt ind over for. Derfor har social- og integrationsministeren, som jo som sagt gerne ville have været her i dag, iværksat en hel række initiativer: kortlægning af ekstremistiske grupper, opkvalificering af det frontpersonale, som arbejder med det her, mentorordninger, forældreinddragelse, metodeudvikling, forebyggelse af ekstremisme – altså en hel række ting, som er nødvendige for at forebygge, at unge havner i kløerne på de her vanvittige mennesker.

For mit eget vedkommende som justitsminister håber jeg, at jeg har givet udtryk for, at det her område er en helt afgørende og helt central del af Politiets Efterretningstjenestes indsats. Jeg synes, man må sige, at Politiets Efterretningstjeneste fortjener endog meget stor ros for det arbejde, de foretager. Uden dem tør man næsten ikke tænke på hvad der ville være sket. De sidste år har vi set en indsats, som har været fremragende, som har været målrettet, som har sikret, at der er grebet ind, og som jo er beviset på det, vi skal have, vi skal nemlig have en efterretningstjeneste, som har et øje på hver finger i forhold til de her miljøer. Det er nødvendigt, fordi den trussel, vi står over for, er kompleks; den kommer fra flere forskellige kanter; den finder nye former. Det er afgørende, at vi har en efterretningstjeneste, som selvfølgelig er på forkant med udviklingen i de ekstremistiske miljøer, hvad enten det er religiøst funderet ekstremisme, eller det er højrefløjsekstremisme eller venstrefløjsekstremisme, som vi også har set.

Så derfor er det vigtigt, at vi har en efterretningstjeneste, der er på forkant med udviklingen, som har ressourcerne, og som har redskaberne til at sætte ind. Men det er jo også vigtigt, at der er en viden om, hvad det er, der foregår, og hvordan vi stopper det i opløbet, inden det kommer dertil, at det udvikler sig til langt mere alvorlige forhold. Og derfor er indsatsen under social- og integrationsministeren blevet forstærket med regeringens tiltrædelse. Det står soleklart i regeringsgrundlaget, og det er en afgørende prioritet for regeringen at sætte ind over for den her form for samfundsnedbrydende adfærd, som regeringen grundlæggende betragter det som.

Så som opsamling vil jeg sige, at regeringen har stærk fokus på det. Det er en vigtig prioritet i arbejdet for regeringen at sætte ind med forebyggende indsatser, således at vi sikrer, at det ikke kommer dertil, hvor vanvittige mennesker bliver, populært sagt, endnu mere vanvittige, at vi har en efterretningstjeneste, som er fremme i forreste geled, når det handler om et forsvar for vores demokrati og ikke mindst et forsvar mod dem, som kan få vanvittige tanker om, hvad de kan finde på, og også en efterretningstjeneste, som jo de senere år har udviklet sig mere og mere i retning af at være aktiv deltager sammen med politikredsene i de områder, hvor vi ved at der er problemer. Jeg kan eksempelvis nævne åbne dialogmøder med de miljøer, hvor vi ved at der kommer ekstreme synspunkter fra, og fremskudte aktiviteter i områder, hvor vi ved at unge kan være tiltrukket af folk med vanvittige tanker. Det er alt sammen for at sikre, at vi har den bredest mulige palet i indsatsen over for det, som vi forhåbentlig alle sammen kan være enige om er et alvorligt problem.

Så det er på ingen måde sådan, at ingen vil tage ansvar. Det er på ingen måde sådan, at der ikke er klare prioriteringer, og at der ikke er klare opgavefordelinger. Og det er på ingen måde sådan, at der ikke er rammer for et endog meget tæt og også meget veludbygget samarbejde, som hele tiden giver sig udslag i nye initiativer, og som hele tiden giver sig udslag i, at vi finder ud af, hvordan vi kan få det bedst mulige grundlag for ikke alene at imødegå ekstremismen, men også sætte ind over for den med de midler, som eksempelvis vores efterretningstjeneste har til rådighed.

Så det er vejen frem efter regeringens opfattelse, og som sagt er det for mit eget vedkommende som justitsminister vigtigt, at vi har en efterretningstjeneste, som hele tiden har muligheden for at tilpasse sine arbejdsmetoder, sit virke i lyset af det aktuelle trusselsbillede, som vi nu engang måtte stå over for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Det er blot for at gøre det klart. Der er flere ordførere, der har undret sig over, hvorfor social- og integrationsministeren ikke er til stede, og justitsministeren gav det indtryk, at Dansk Folkeparti skulle have forhindret ministeren i at være til stede. Det er ikke tilfældet. Jeg havde faktisk forventet, at social- og integrationsministeren havde været her i dag. Jeg er blevet spurgt om, hvorvidt Dansk Folkepartis synes, at det er i orden, at social- og integrationsministeren også kommer og deltager i debatten, og jeg har sagt, at det selvfølgelig er helt i orden. Det er et spørgsmål om, hvordan man prioriterer kalenderne i ministerierne, og man har så ikke prioriteret Folketinget tilstrækkelig højt i den her sag. Det er sådan, det hænger sammen, vil jeg blot for en god ordens skyld slå fast.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, hvorfor regeringen afviser at stramme eller blot undersøge behovet for at stramme terrorlovgivningen.

Justitsministeren.

Vi synes, der er en ganske udmærket terrorlovgivning. Terrorlovgivningen har været under gennemsyn to gange inden for de sidste år. Først var den det i forbindelse med den første terrorpakke efter 11. septemberangrebet i New York og Washington, og derudover var den det igen i forbindelse med terrorbomberne i London, da den tidligere regering jo iværksatte et stykke meget grundigt arbejde for at se, om der på grundlag af det var behov for at ændre vores terrorlovgivning.

Så har vi jo i regeringen det sigte, som jeg har sagt, at vi skal have en efterretningstjeneste, som hele tiden er i stand til at indstille sig på den udvikling, som vi ser i terrortruslen. Jeg må indrømme, at jeg tror, at når det kommer til det, der er helt afgørende, og det, der er kernespørgsmålet her, nemlig vores efterretningstjenestes evne til at forebygge, identificere og imødegå truslen fra terror, må jeg sige, at jeg har tillid til, at det har vi en efterretningstjeneste der kan, og jeg synes, at den beviser det.

Martin Henriksen.

Tak. Jo, men det kunne jo godt være, at det ville være meget klogt, at man, næste gang man undersøger og evaluerer terrorlovgivningen, gjorde det, inden der kommer et nyt terrorangreb et eller andet sted ude i verden. Når nu vi kan se, at der har været en række eksempler på, at folk, der bor i Danmark, opfordrer til terror, opfordrer til drab på danske soldater, og vi så ikke er kommet efter dem, så synes jeg da, det taler for, at man sætter sig ned i Justitsministeriet og meget gerne også i andre ministerier for at se, om ikke der er nogle muligheder, som ligger der, og som ikke er blevet udnyttet, eller om der skal proppes nogle nye muligheder ind i lovgivningen, så vi er stensikre på, at hver gang der er nogle, der render rundt og opfordrer til terror eller opfordrer til drab på danske soldater, drager i hellig krig, eller hvad de folk nu kan finde på, kan vi komme efter dem. Og vi ikke bare kan komme efter dem, vi kommer rent faktisk også efter dem i virkelighedens verden.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen afviser at undersøge behovet for at stramme terrorlovgivningen yderligere. Det er da underligt, for man har netop fået det indtryk, at der faktisk hele tiden kigges på lovgivningen, kigges på, om der er behov for at gøre mere. Men så kommer det både fra den socialdemokratiske ordfører og fra justitsministeren, at man lige præcis på det her område afviser at kigge på, om der er behov for at stramme terrorlovgivningen yderligere. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Justitsministeren.

Jeg forstod hr. Martin Henriksens ordførertale sådan, at han rent faktisk havde anerkendt, at der i udlændingeloven jo er regler, som sikrer, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen er til fare for statens sikkerhed. Så det anerkendte hr. Martin Henriksen.

Dernæst synes jeg, jeg vil sige, inden man begynder at kaste sig ud i, hvad man tror der er behov for, fordi man tror et eller andet, at det, der er det helt centrale her, det, der er utrolig vigtigt, er at holde sig for øje, at truslen mod Danmark er alvorlig. Særlig genoptrykningen af Muhammedtegningerne har jo for vores efterretningstjenesters vedkommende betydet, at truslen er blevet alvorlig. Den ændrer karakter hele tiden, og den stiller vores efterretningstjenester og vores samfund over for nye udfordringer. Den er med andre ord både aktuel, og den er alvorlig.

Der har jeg som justitsminister og regeringen selvfølgelig tillid til, at vores efterretningstjeneste håndterer det, både i forhold til det med at forebygge terroren og terrortruslen, i forhold til det med at identificere terroren og terrortruslen og i forhold til det med at have evnerne og virkemidlerne til at imødegå den.

Jeg synes ret beset, at når man ser på, hvad vores efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste, har været i stand til her inden for de seneste år, så bør de her fra Folketingets talerstol i dag have et endog meget stort klap på skulderen.

Tak til justitsministeren. Hr. Martin Henriksen ønsker ordet i anden runde. Værsgo.

Tak for det, og tak for den diskussion og de indlæg, som der har været i dag. Jeg forstod det sådan på Venstre, at man ikke afviser stramninger, og jeg synes jo, det er ærgerligt, at man ikke i dag vil tilkendegive, at der er behov for at undersøge mulighederne for at stramme terrorlovgivningen yderligere, på baggrund af de eksempler, som jeg er kommet med i min ordførertale, og som andre også har bragt frem i debatten, og som jo også har været oppe i medierne gentagne gange.

Jeg lyttede mig også til – og så må nogen jo rette mig, hvis det er, jeg har lyttet forkert, men jeg lyttede mig dog til det – at hverken Venstre, Liberal Alliance eller De Konservative var helt afvisende over for nye tiltag i et forsøg på ikke kun at forhindre terrorangreb i Danmark, men også i højere grad at blive bedre til at komme efter dem, som opfordrer andre til at begå terror.

Jeg lyttede mig til, at Radikale og Socialdemokratiet ikke ønsker at vurdere behovet for stramninger, ja, faktisk afviste man meget bastant, i hvert fald fra den socialdemokratiske ordførers side, at der overhovedet var nogen grund til at kigge på det med at stramme lovgivningen, og det beklager jeg. For det synes jeg er en underlig indgangsvinkel til det; jeg synes altid, man skal være åben over for at kigge på, om man kan tage nye tiltag, som kan bekæmpe ekstremisme, islamisk ekstremisme, som vi taler om i det her tilfælde.

Flere ordførere har i forhold til de mennesker, der render rundt og ønsker at lave det danske samfund grundlæggende om, sagt her fra talerstolen, og de har også sagt det i medierne – det er stillet som et spørgsmål til de mennesker – at hvad laver de pågældende mennesker i Danmark? Og der kommer med jævne mellemrum en opfordring til, at de pågældende mennesker skal rejse ud af Danmark. Jeg synes sådan set, det er et udmærket spørgsmål at stille: Hvad laver de pågældende mennesker i Danmark?

Det er et udmærket spørgsmål. Men vi kan jo så bare konstatere, at de er her, og vi kan også konstatere, at de jo ikke rejser frivilligt, fordi der er nogle politikere, der opfordrer dem til at rejse. Så derfor kunne det jo godt være, at vi skulle se på, om vi ikke kunne hjælpe dem lidt på vej.

Jeg kan garantere, at vi på et eller andet tidspunkt – på et senere tidspunkt – vil vende tilbage til den her debat igen. Hvis ikke andre rejser debatten, vil vi rejse den fra Dansk Folkepartis side, for der er ikke nogen tvivl om, at der er behov for, at man har et stort politisk fokus på det. Jeg ved godt, at PET, politiet og andre også har fokus på det, men der er i den grad behov for, at der er et politisk fokus på det. Når de her grupper render rundt og direkte modarbejder det, som Danmark står for, og det, som Danmark er, så er der altså også behov for, at man kigger på det med at stramme lovgivningen.

Det var det.

Så takker jeg ordføreren for forespørgerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt finde sted på tirsdag, den 16. april 2013.