Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 22:

Forespørgsel til justitsministeren om de nye regler for kørekort:

Hvad kan ministeren oplyse om de nye kørekortregler med ikrafttræden den 19. januar 2013 som følge af det tredje kørekortdirektiv fra EU, og kan ministeren oplyse, hvordan andre lande tolker direktivet, når f.eks. Tyskland og Sverige tillader, at man kan køre lille motorcykel som 16-årig?

Af Kim Christiansen (DF), Pia Adelsteen (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 18.01.2013. Fremme 22.01.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 7. maj 2013.

Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Når Dansk Folkeparti har stillet den her forespørgsel, er det ikke så meget på grund af det tredje kørekortdirektiv, for det har vi stemt nej til, men mere på grund af den måde, man har valgt at implementere det på. Her kan man se, at partier, som ellers ønsker en større harmonisering i EU og mere ensretning af reglerne, mærkværdigvis har implementeret det på en måde, som på det her område giver den stik modsatte effekt, altså at vi bliver så forskellige i forhold til resten af EU som overhovedet muligt. Det finder vi en smule mærkværdigt, og det er derfor, vi har rejst den her forespørgsel, altså for at få en debat om det. I min ordførertale vil jeg så også komme ind på de konsekvenser, det har haft for mange mennesker, bl.a. i forhold til den måde, man ser på epilepsi, i den nye tolkning af kørekortdirektivet.

Så med disse ord håber jeg at vi får en god og saglig debat, hvor det ikke så meget kommer til at handle om, om man sidder i den ene side af salen eller den anden side af salen, men mere om, at man forholder sig til de konsekvenser, som den måde, man har udmøntet det her kørekortdirektiv på, har for trafiksikkerheden, for mobiliteten, for erhvervet, og som jeg nævnte før, også for dem, der har forskellige sygdomme, som gør, at de har kørekort under visse forudsætninger.

Tak. Så er det justitsministeren for besvarelse, værsgo.

Tak for det, formand. Emnet for den forespørgsel, vi nu skal i gang med, og som jo er rejst, som vi så og hørte, af Dansk Folkeparti, er, hvad jeg som justitsminister kan oplyse om de nye kørekortregler, der implementerer det tredje kørekortdirektiv, som det hedder. I lyset af, at f.eks. Tyskland og Sverige tillader, at kørekort til lille motorcykel erhverves fra det fyldte 16. år, er det navnlig et emne for debatten, hvad jeg kan oplyse om andre landes fortolkning af direktivet. Det er jo et emne, som Dansk Folkeparti ønsker en debat om, idet det tredje kørekortdirektiv indeholder mange forskellige elementer. Det er et bredt emne, som Dansk Folkeparti ønsker debat om her i dag, men jeg vil koncentrere mig om de ting, som i særlig grad har fyldt debatten her i den senere tid.

Indledningsvis tror jeg det kan være nyttigt for debatten i dag, hvis jeg siger et par ord om den lovgivningsmæssige ramme på området. De gældende danske regler om kørekort findes dels i færdselsloven, dels i kørekortbekendtgørelsen, som det hedder. De regler, der var gældende indtil den 19. januar 2013, var i vidt omfang en implementering af det andet kørekortdirektiv. Den 20. december 2006 blev det tredje kørekortdirektiv vedtaget. Visse af direktivets bestemmelser har fundet anvendelse siden den 19. januar 2009, og den resterende del af direktivet har skullet anvendes fra den 19. januar 2013. De dele af direktivet, som skulle anvendes allerede fra den 19. januar 2009, er indført i dansk ret ved den kørekortbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. maj 2009.

De dele af direktivet, som skulle finde anvendelse fra den 19. januar i år, er gennemført i dansk ret ved en række ændringer af færdselsloven og ved udstedelse af en ny kørekortbekendtgørelse. Det drejer sig for det første om en ændring af færdselsloven tilbage i 2010, og for det andet drejer det sig om to ændringer af færdselsloven i 2011, der vedrører henholdsvis knallertkørekort og aldersgrænsen for fører af lille knallert. De resterende dele af direktivet er gennemført i dansk ret ved udstedelse af en ny kørekortbekendtgørelse, der ligesom ændringerne i færdselsloven trådte i kraft den 19. januar 2013. Det var mange datoer og mange årstal, men jeg synes, at det alligevel gav mening at få det på plads.

Den nye kørekortbekendtgørelse indfører bl.a. en række nye kørekortkategorier, herunder indførelse af tre motorcykelkategorier, nærmere bestemt lille, mellemstor og stor motorcykel, samt selvstændige kørekortkategorier for så vel stor som lille knallert. Der indføres desuden nye alderskriterier for erhvervelse af kørekort til en række af de eksisterende kategorier samt kortere gyldighed på kørekortet. De nye regler vedrørende kørekortkategorier og aldersgrænser skal kun finde anvendelse for kørekort, der er udstedt den 19. januar 2013 eller senere. Derfor er der udarbejdet en række overgangsbestemmelser, der skal sikre, at personer, der har erhvervet kørekort, inden den nye bekendtgørelse trådte i kraft, ikke mister allerede erhvervede rettigheder.

I overensstemmelse med det tredje kørekortdirektiv indeholder den nye kørekortbekendtgørelse endvidere nye mindstekrav til køreprøvesagkyndiges grund- og efteruddannelse, ligesom der også er indført en ny kørekortmodel.

Debatten har jo bl.a. drejet sig om de nye kørekortkategorier. EU's andet kørekortdirektiv indførte en række valgfrie underkategorier til de enkelte kørekortkategorier, som vi imidlertid i Danmark valgte ikke at indføre. Disse underkategorier er ved tredje kørekortdirektiv gjort obligatoriske. Den nye kørekortbekendtgørelse indfører på den baggrund en række nye kørekortkategorier. Disse nye kategorier er nærmere defineret i direktivet, der bl.a. fastlægger størrelsen og vægten af køretøjet i den enkelte kategori. Der kan ikke fastsættes nationale regler, der fraviger direktivets bestemmelser herom. De nye underkategorier styrker den trinvise adgang til erhvervelse af bl.a. motorcykelkørekort med det formål at sikre en bedre færdselssikkerhed både for motorcyklisterne selv og selvfølgelig også for deres medtrafikanter. Det var lidt om de nye kørekortkategorier.

Et andet emne, der har fyldt en del i debatten, er alderskravene for erhvervelse af kørekort til motorcykel. EU's tredje kørekortdirektiv indeholder således en række nye obligatoriske aldersbetingelser for erhvervelse af kørekort, der adskiller sig fra aldersbetingelserne i andet kørekortdirektiv. En række af aldersbetingelserne, som tredje kørekortdirektiv stiller, kan i et vist omfang fraviges af medlemsstaterne; det gælder bl.a. alderskravene for erhvervelse af kørekort til motorcykel.

Direktivet fastsætter som udgangspunkt aldersgrænsen for lille motorcykel til 16 år, aldersgrænsen for mellemstor motorcykel til 18 år og aldersgrænsen for stor motorcykel til 20 år. For stor motorcykel er det i givet fald påkrævet, at man har mindst 2 års erfaring med kørsel på mellemstor motorcykel. I modsat fald er alderskravet 24 år. Denne trinvise adgang til erhvervelse af motorcykelkørekort har til formål at sikre en bedre færdselssikkerhed både for motorcyklisterne selv og selvfølgelig også for deres medtrafikanter.

Jeg må sige, at efter min opfattelse er princippet om trinvis erhvervelse af kørekort til motorcykel fornuftigt, og de nye regler om kørekort til motorcykel er selvfølgelig også udformet i overensstemmelse hermed. Direktivet åbner mulighed for, at medlemsstaterne kan hæve den aldersgrænse, der gælder for kørekort til lille motorcykel til 17 eller 18 år. Dette skal dog i givet fald ske under iagttagelse af den trinvise adgang, altså med intervaller af 2 år.

Når vi i den nye kørekortbekendtgørelse har fastholdt den hidtidige aldersgrænse på 18 år for erhvervelse af kørekort til lille motorcykel, skyldes det naturligvis først og fremmest, at det følger af færdselsloven, at kørekort til motorkøretøjer, herunder altså også lille motorcykel, kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. En fastsættelse af aldersgrænsen til under 18 år vil således også kræve en ændring af færdselsloven.

Som jeg efterhånden har sagt en hel del gange og også har haft lejlighed til at redegøre for en hel del gange, tilkendegav min forgænger, daværende justitsminister Lars Barfoed, i forbindelse med ændringen af færdselsloven i 2010 og i et svar til Folketinget, at den hidtidigt gældende aldersgrænse på 18 år for lille motorcykel ville blive fastholdt. Kørekortbekendtgørelsens bestemmelser om aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til motorcykel er således fastsat i overensstemmelse med reglerne i færdselsloven og den nævnte tilkendegivelse her i Folketinget i forbindelse med behandlingen af det pågældende lovforslag.

Når jeg endvidere finder, at en fastholdelse af aldersgrænsen på 18 år er det rigtige, så skal det også ses i sammenhæng med aldersgrænsen for kørekort til knallert, der for lille knallert er fastsat til 16 år og for stor knallert er fastsat til 18 år. Spørgsmålet om aldersgrænsen for kørekort til knallert har vi i øvrigt jo haft lange og indgående drøftelser om her i salen, og jeg synes ikke, der er nogen grund til at gentage hele debatten her i dag.

Debatten i kølvandet på tredje kørekortdirektiv har også drejet sig om alderskrav for erhvervelse af kørekort til lastbil og bus. Ud over de nævnte alderskrav for motorcykel, som kan fraviges af medlemsstaterne, indeholder tredje kørekortdirektiv som allerede nævnt en række nye obligatoriske aldersbetingelser for erhvervelse af kørekort. Det følger således af direktivet, at kørekort til stor lastbil og til stor lastbil med stort påhængskøretøj kan udstedes, fra ansøgeren er fyldt 21 år, og at kørekort til stor bus og til stor bus med stort påhængskøretøj kan udstedes, fra ansøgeren er fyldt 24 år.

Medlemsstaterne kan nedsætte aldersgrænsen for stor lastbil til 18 år og for stor bus og for køretøjer, der afprøves på vej i forbindelse med reparation og vedligeholdelse, til 21 år. Denne undtagelse fra den almindelige aldersgrænse er i de danske regler gennemført, så kørekort kan udstedes til stor lastbil fra det fyldte 18. år og til stor bus som sagt fra det fyldte 21. år til en person, der er mekaniker eller lignende, eller hvis kørekort er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 21 år henholdsvis 24 år, giver kørekortet kun ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligehold.

Spørgsmålet om mekanikere og lærlinges erhvervelse af kørekort til motorcykel har også skabt en del debat. Jeg har lagt stor vægt på at finde en løsning for de motorcykelmekanikere og ikke mindst mekanikerlærlinge, der så ud til at komme i klemme i forbindelse med de nye kørekortregler. Efter bl.a. at have hørt Europa-Kommissionen om rækkevidden af tredje kørekortdirektiv har vi derfor foretaget en ændring i kørekortbekendtgørelsen, og den ændring betyder, at de nævnte mekanikere og lærlinge kan erhverve kørekort til mellemstor motorcykel fra det fyldte 18. år og stor motorcykel fra det fyldte 20. år. Indtil indehaveren opfylder de almindelige alderskrav, giver kørekortet kun ret til at føre køretøjer, hvis køretøjet afprøves i forbindelse med reparation eller vedligehold.

Med den løsning synes jeg at vi har fundet en god balance mellem hensynet til færdselssikkerheden og hensynet til lærlinge og motorcykelmekanikere. Ændringen for mekanikere og lærlinge trådte som bekendt i kraft den 1. april her i år. Det var alderskravene.

Et andet tema er kørsel over grænserne. I forbindelse med gennemførelsen af tredje kørekortdirektiv har der således også været en del debat om danskernes erhvervelse af kørekort i udlandet og udlændinges kørsel i Danmark. Det følger af tredje kørekortdirektiv, at Danmark er forpligtet til at anerkende gyldigheden af kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land, så længe direktivets udgangspunkter for aldersgrænser er overholdt. Herved kan et kørekort, der er erhvervet i et EU- eller EØS-land af en person med en sædvanlig bopæl i dette andet land, anvendes ved kørsel i Danmark, også efter at indehaveren har etableret sædvanlig bopæl i Danmark.

Den gensidige anerkendelse er således som sagt en helt central del af kørekortdirektivet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at man efter tredje kørekortdirektiv kun kan få udstedt et kørekort i det EU/EØS-land, hvor man har sædvanlig bopæl , som det hedder i direktivet. Sædvanlig bopæl forstås i den sammenhæng som det sted, hvor man sædvanligvis opholder sig, hvilket ifølge direktivet som udgangspunkt vil sige i mindst 185 dage inden for et kalenderår.

I forbindelse med udstedelse af kørekort påhviler det den udstedende medlemsstat at sikre, at kravene til erhvervelse af kørekort er opfyldt, før et kørekort kan udstedes. Derfor skal udstedelseslandet altid undersøge, om ansøgeren har sædvanlig bopæl i det pågældende land. Det er således ikke muligt efter EU-reglerne at tage et kørekort i f.eks. Tyskland eller Sverige, mens man stadig bor og opholder sig i Danmark. Det har jeg også haft lejlighed til at redegøre for i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål nummer S 862 den 30. januar 2013 her i salen.

Dansk Folkeparti lægger med forespørgslen også op til debat om, hvordan andre lande fortolker tredje kørekortdirektiv henset til, at f.eks. Sverige og Tyskland har fastsat aldersgrænserne til 16 år for erhvervelse af kørekort til lille motorcykel. Jeg må i den forbindelse generelt sige, at jeg selvfølgelig i sagens natur har vanskeligt ved at redegøre nærmere for de andre landes fortolkning af det samlede direktiv.

Som jeg har været inde på, indeholder direktivet foruden nogle ufravigelige bestemmelser også nogle bestemmelser, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte forskellige nationale regler på visse punkter. Jeg kan i den forbindelse henvise til, at direktivet som tidligere nævnt som udgangspunkt fastsætter aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til lille motorcykel til 16 år som sagt, men direktivet giver samtidig mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte aldersgrænsen til 17 eller 18 år, som det i Danmark er gjort med den nye kørekortbekendtgørelse.

Jeg har ikke nærmere oplysninger om overvejelserne over nationale forhold og de valg, der ligger bag fastsættelse af aldersgrænserne for kørekort til motorcykel i de andre medlemsstater inden for det spillerum, som direktivet giver medlemsstaterne, men jeg vil samtidig gerne sige, at Justitsministeriet selvsagt vil følge udviklingen i Danmark og i vores nabolande og herunder inddrage erfaringerne med implementeringen af det tredje kørekortdirektivs nye kørekortkategorier og aldersgrænser i de øvrige EU-lande.

Jeg vil gerne slutte med at slå fast, at det er helt centralt for regeringen, at de danske regler til stadighed understøtter det centrale ønske, nemlig ønsket om en høj færdselssikkerhed i Danmark på tilstrækkelig vis. Jeg mener, at vi med den måde, som vi i Danmark har valgt at gennemføre EU's tredje kørekortdirektiv på, er med til at understøtte det, altså sikre en fortsat høj færdselssikkerhed. Samtidig er det selvfølgelig kun helt naturligt, at vi løbende bl.a. med afsæt i erfaringerne fra, hvordan reglerne er implementeret i andre EU-lande, vurderer, om der er grund til at overveje justeringer af de danske regler på området. Justitsministeriet vil derfor følge udviklingen i Danmark og vores nabolande og herunder se på erfaringerne med de nye kørekortkategorier og også aldersgrænser, og det er som sagt et område, som Justitsministeriet fortsat vil følge i den kommende tid. Det var ordene. Tak.

Tak til ministeren. Vil ordføreren for forespørgerne have ordet? Hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for gennemgangen – jeg vil sige en større teknisk gennemgang – af lovforslaget. Det er nu ikke, fordi jeg ikke har læst det, så jeg var nogenlunde bekendt med, hvordan man har udmøntet det her i Danmark. Og det er jo netop også det, forespørgslen går på; bl.a. de problemer, det giver i forhold til trafiksikkerhed, de problemer, det giver for hele motorcykelbranchen. Jamen altså de næste 2 år skal man ikke sælge motorcykler over 125 kubik, medmindre det er til sådan nogle ældre mænd som mig.

Ministeren var inde på, at motorcyklister fra Sverige og Tyskland sagtens kan køre rundt i Danmark som 16-årige på en 125-kubikmotorcykel, og det kan danskere for så vidt også godt, hvis bare de har taget kørekortet i Sverige eller i Tyskland og har haft bopæl der i 185 dage. Og det kan man jo sagtens have; man kan tage på et skoleophold. Så lige der udgør det åbenbart ikke en trafiksikkerhedsmæssig risiko, hvis bare man har taget kørekortet i Sverige eller Tyskland.

Med den her overimplementering, som jeg har valgt at kalde det, skubber man også hele forløbet, i forhold til hvornår man kan køre på en stor motorcykel, mens man som 50-årig bare kan tage et motorcykelkørekort, hvis man har en drengedrøm om at ville køre motorcykel. Der kan man altså tage et motorcykelkørekort, og så kan man fra dag et tage ud og køre på en stor motorcykel. Det virker ikke særlig gennemtænkt.

Vi er i Dansk Folkeparti sådan set enige i den betragtning, at et glidende forløb er godt for trafiksikkerheden. Derfor var vi også med til at vedtage den lov, der gav 15-årige ret til at køre knallert. Det syntes justitsministeren så var et meget dårligt forslag, så det skyndte man sig at rulle tilbage, lige så snart man fik et spinkelt flertal. Der kunne man jo netop have fået et glidende forløb og fået sat aldersgrænsen for at køre knallert 45 ned til 16 år, men det ville man så ikke.

Det, der også er lidt paradoksalt i det her, når der er tale om trafiksikkerhed, er, at en 16-årig kan køre med landbrugsredskaber. Som oftest kan de nye traktorer i dag køre 50-60 km/t. Det ved jeg godt de ikke må, men det kan de, og man kan have en gyllevogn eller et læs grus bagefter traktoren og køre rundt på landevejen med måske 40 t. Det mener man ikke udgør en trafiksikkerhedsmæssigt risiko, men det gør en knallert, der kan køre 45 km/t.

Når der så tales om ulykkesstatistikker, hvem er det så egentlig, der kommer til skade i trafikken? Hvor er det, tyngden ligger for tohjulede køretøjer i forhold til dræbte? Det er jo ikke blandt de unge mennesker. Det er blandt gamle mænd, der kører Puch Maxi med en mælkekasse bagpå, fordi de kører i spirituspåvirket tilstand. Det er mænd, der i en moden alder, tager kørekort til motorcykel, og som ikke har rutinen. Det er der, tyngden ligger i ulykkesstatistikkerne. Det synes jeg er værd at skrive sig bag øret.

Med hensyn til trafiksikkerhed mener vi i Dansk Folkeparti, at den absolut ikke bliver bedre af det her. Lad os forestille os en motorcykel på 125 kubik. Jeg kan sige, at jeg har selv en motorcykel på 250 kubik, og den kan godt have problemer i noget af det bakkede terræn i Jylland med at komme over på den anden side. Og jeg kan godt forestille mig, at når alle de her 125-kubikmotorcykler, som ikke koster ret mange penge at erhverve – og derfor sikkert vil blive populære blandt de unge mennesker som transportmiddel – kommer ud på vores motorveje og skal slæbe sig op ad bakken ved Ejer Bavnehøj med 75 km/t., så vil de udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko.

Det er selvfølgelig heller ikke nogen fordel for hele kørelærerbranchen, for de skal ud at investere i nyt materiel til køreundervisning. Men så kan man sige, at motorcykelbranchen selvfølgelig får lidt salg i butikken i den periode.

Noget af det sidste, jeg vil nævne i min ordførertale, og som jeg har adviseret ministeren om i min motivation, er det med de ændrede regler for folk, der har epilepsi. Jeg tror, at vi alle sammen kan huske historien fra TV2/Nord om en lastbilchauffør, der har kørt lastbil i 30 år – i øvrigt uden nogen sinde at have haft nogen skader – og som kommer hjem fra arbejde den 20. oktober 2012, og så ligger der et brev i postkassen, hvori der står: Din førerret til lastbil er hermed inddraget. Der rykker man altså lige forsørgelsesgrundlag, erhverv og alt væk under et menneske, som egentlig bare trofast har betalt til det danske samfund i 30 år. Det er ikke i orden.

Den pågældende person havde kørt lastbil i 30 år, og havde siden sine unge dage ikke haft anfald af epilepsi, men været i medicinsk behandling. Det var han dog stoppet med 2 år før meddelelsen om inddragelse af kørekortet. Men det nye direktiv siger, at man skal have været uden brug af medicin i 10 år – ikke anfaldsfri, men uden brug af medicin – hvor det inden den her ændring sådan set var godt nok, hvis man havde været anfaldsfri, men medicineret.

Det udgør altså en væsentlig trussel for rigtig mange mennesker, som på den måde får revet deres indtægtsgrundlag væk, bare fordi man vælger i Danmark at implementere på en måde, der ifølge min mening ikke er i orden. Så har jeg ikke brugt ord, som ikke ville være velsete her på talerstolen.

Men jeg håber, vi får en god debat om det her, og jeg håber også, at ministeren lytter til de mange input, der kommer, og på et eller andet tidspunkt lader fornuften sejre. Jeg kunne også forstå, at ministeren var villig til at kigge på nogle af de her regler. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Og ja, vi skulle lige have et forslag til vedtagelse, og det skulle faktisk også helst indgå i taletiden.

Jeg skal skynde mig at læse det op, formand. Jeg skal på vegne af DF, Venstre, LA og Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der kan være mange fordele ved at have fælles regler for vejtrafik og kørekort i hele Europa, ikke mindst af hensyn til færdselssikkerheden. Imidlertid må Folketinget også konstatere, at disse fordele forsvinder igen, når Danmark i flere tilfælde har overimplementeret EU's kørekortdirektiver og derved igen skabt uligheder, som oven i købet giver særskilte negative konsekvenser for danske trafikanter og virksomheder. Folketinget pålægger derfor regeringen at arbejde for, at alle direktiver, nuværende og fremtidige, herunder kørekortdirektiver, implementeres på en måde, så at danske regler bliver i bedre harmoni med de øvrige EU-lande og i særdeleshed med vore nabolande.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 62).

Tak for det. Så er det hr. Karsten Nonbo, Venstre. Værsgo.

Venstre mener, at Dansk Folkeparti her har en pointe og endda en god pointe. Ud over trafiksikkerheden gælder det jo mobiliteten, og det sidste eksempel, som hr. Kim Christiansen nævnte, handler jo egentlig også om konkurrencesikkerheden, at vi altså ikke får konkurrenceforvridning og må fyre og kassere vores egne danske lastbilchauffører, og så kommer der nogle fra andre EU-lande. Det er jo også rigtigt, som det blev nævnt i justitsministerens grundige gennemgang, at det jo især er aldersgrænsen for at få motorcykelkørekort, det drejer sig om, samt epilepsi.

Jeg skal da indrømme – og det skal man jo gerne, inden man skyder for meget på det, hvis man selv har gjort noget forkert – at opmærksomheden i Venstre og Konservative, da vi indførte det i 2010, måske ikke var så skærpet, som den skulle være. Jeg var inde og kigge på min ordførertale, og dengang sagde jeg, at det her skulle være en EU-implementering på lige fod med implementeringen i alle andre lande i hele EU, så vi ikke skulle gå foran. Senere sagde jeg, at vi skal gå hånd i hånd med de andre EU-lande. Det var i forbindelse med implementeringen i 2010. Der må jeg sige, at der jo helt objektivt er sket den smutter med motorcyklerne, og jeg kan ikke se andet, end at man må sige, at man har lavet en fejl. I stedet for at vælge at sove videre må man vågne op og rette fejlen. Det er vi i Venstre indstillet på at gøre.

Justitsministeren, og det skal vi jo så lige takke for, har jo selv rettet fejlen i forhold til de mekanikerlærlinge, som så ud til at skulle blive arbejdsløse og stå uden noget erhverv. Vi vil da gerne takke justitsministeren for, at han tog hånd om det, så der ikke er sket nogen skade der, eller at den skade, der måtte være sket, er genoprettet.

Så kan man så spørge sig selv rent færdselssikkerhedsmæssigt, om de unge motorcykelkørere udgør en særlig stor fare i trafikken. Jeg har kigget lidt på statistikken over dem, der desværre er gået til i de sidste 5 år, og som har været på motorcykel. Der er det sådan, at i 2008 var ud af 34 dræbte motorcyklister kun de to under 24 år, og i 2009 var der ud af 23 dræbte ingen under 24 år, der blev slået ihjel. I 2010 var det en ud af 21, og i 2011 var det en ud af 20. I 2012 var der desværre 2, men heldigvis kun ud af 10. Så ud over at vi noterer os, at antallet af dræbte på motorcykel i de sidste 5 år er faldet fra 34 til 23 til 21 til 20 og sidste år til 10 – det kan vi jo glæde os gevaldigt over – er antallet af unge meget lille. Derfor er det jo korrekt, som hr. Kim Christiansen siger, at det nok mere er folk i hans og min alder, der skulle lære at køre ordentligt på motorcykel. Vi er måske for stivnakkede til at kunne dreje hovedet og se os for. Med hensyn til de to, der blev slået ihjel sidste år, kan vi ikke engang sige, at det var deres egen skyld. Den ene omkom under en køreprøve, og den anden blev dræbt, fordi en bilist kørte ud foran ham, selv om der var ubetinget vigepligt.

Så her er noget, som vi bør se på og se på, hvad de andre EU-lande gør, og på, hvor de ligger i snit. Det er jo det, der er meningen med EU. Det, der i det hele taget er meningen med at have et kørekortdirektiv, er jo, at vi skal have fælles regler, således at man ikke behøver at være ung pige i huset i Spanien for at få et kørekort til motorcykel, 2 år før man kan få det i Danmark. Så der er en rigtig god pointe.

I forhold til epilepsien må jeg indrømme, at jeg endnu ikke har hørt om et alvorligt færdselsuheld med en lastbil, hvor vi ligesom kan sige, at det skyldtes, at chaufføren havde epilepsi. Dem, vi her er efter, er jo egentlig folk, der får medicin. De, der får et brev, er dem, som ikke engang har haft et epileptisk anfald i de sidste 5-10 år, og det er dem, der, som hr. Kim Christiansen nævnte, nu står uden kørekort. Det mener jeg ikke at vi kan være bekendt. Jeg mener, at det i den grad er konkurrenceforvridende. Vi må jo sige, at når folk kører ind i en lastbil, er det jo der, man slår sig hårdest, og det er i langt de færreste tilfælde lastbilchaufførens skyld.

Til slut vil jeg sige, at vi støtter det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti har fremsat, og det gør vi, fordi det, der er ånden i EU, er, at vi får fælles regler for kørekort, fælles regler for trafik og dermed størst mulig sikkerhed. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

For os Socialdemokrater er det altid vigtigt, at vi hele tiden gør alt, hvad vi kan, for at sikre enhver sikkerhed, når vi færdes rundt i trafikken. Så vi hilser også den her debat om motorcykelkørekort velkommen. Der har jo været en del debat om det, og forespørgerne vil gerne have noget at vide af ministeren om det tredje kørekortdirektiv fra EU. De vil gerne spørge ministeren om, hvorfor vi har andre regler end f.eks. i Tyskland og Sverige, og det synes jeg jo egentlig ministeren så fint har redegjort for. Så det vil jeg ikke komme så meget ind på, men derimod vil jeg gerne komme lidt ind på, hvorfor det er så vigtigt, at sikkerheden er god, også for de unge mennesker, når man kører på motorcykel, og at det er rigtig, rigtig farligt. At køre på et tohjulet køretøj er faktisk det, der er mest farligt, Det er langt det farligste at transportere sig på. Risikoen ved at køre på motorcykel er meget høj, hvilket der flere årsager til.

For det første, når man kører motorcykel, er man overhovedet ikke beskyttet. Man sidder totalt ubeskyttet. For det andet, er det svært for andre trafikanter at få øje på en motorcykel, der kommer kørende derudad. Og så må vi sige, at tendensen, når man kører motorcykel, også er, at så kan man godt lige dreje lidt på gashåndtaget. Det er sådan, at man kommer til at køre for stærkt en gang imellem. Jeg synes, at det er så vigtigt, at vi beholder de grænser, der er, fordi man ved at køre på to hjul løber en kæmpe risiko.

Jeg skal prøve at komme ind på en undersøgelse. Det er en måde, man gør det på. F.eks. gør man det ved at opgøre det med en risiko for at køre på motorcykel. Man måler simpelt hen risikoen ved det transportmiddel, man har kørt, ved 10 millioner kørte kilometer, og hvis man sådan tager statistikken, er tallet for en lille knallert 20; hvis man tager en stor knallert er det 6,5; hvis man tager en motorcykel er det 6; hvis man tager fodgængere er det 1,8; hvis man tager en cyklist er det 1,7; for en varebilfører er det 0,4; for en personbilpassager er det 0,16; for en personbilfører er det 0,14; for en lastbilfører er det 0,12. Her kan man jo se, hvor farligt det egentlig er at sætte sig op på et tohjulet køretøj.

Hvis det så skulle sammenlignes med andre transportformer, kan man sige, at det at køre på motorcykel er 44 gange farligere end at være fører af en personbil. Det er 15 gange farligere end at være fører i en varebil og 4 gange så farligt som at cykle.

Så vi kan jo sige, at ved lukke unge mennesker på 16 år ud på en motorcykel med de hestekræfter, der ligger der, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi ville få meget større personskade og flere enkeltulykker. Derfor er det jo også for mig meget vigtigt, at vi fastholder de aldersgrænser, der ligger i dag.

Jeg sidder jo netop som næstformand i Færdselssikkerhedskommissionen, hvor vi har arbejdet i et lille års tid for at komme med en ny handlingsplan, som kommer på mandag, og de organisationer, som har været med til at udarbejde det her, har den samme opfattelse af, at der vil ske mange flere ulykker, hvis 16-årige fik lov til at køre motorcykler.

Så alt i alt vil vi sige, at vi gerne vil blive ved med at følge den kurve, hvor ulykkerne på motorcykel og på tohjulede køretøjer stadig væk falder, så derfor fastholder vi også de aldersgrænser, som ligger nu.

Vi har et:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager justitsministerens redegørelse til efterretning.

Folketinget noterer sig, at det med lov nr. 1551 af 21. december 2010, hvorved dele af tredje kørekortdirektiv blev implementeret, er forudsat, at den hidtidige aldersgrænse på 18 år blev fastholdt.

Et bredt flertal i Folketinget stod bag loven.

Justitsministeren har i overensstemmelse hermed i den nye kørekortbekendtgørelse fastsat aldersgrænsen for let motorcykel til 18 år.

Folketinget finder, at en aldersgrænse for let motorcykel på 18 år harmonerer godt med aldersgrænsen for knallert, som i dag er fastsat til 16 år.

Folketinget noterer sig desuden, at Justitsministeriet vil følge udviklingen i Danmark og vores nabolande, herunder inddrage erfaringerne med implementeringen af tredje kørekortdirektivs nye kørekortkategorier og aldersgrænser, med henblik på løbende at overveje, om de danske regler understøtter ønsket om en høj færdselssikkerhed i Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 63).

Tak. Ligesom det gælder for en anden ordfører, så skal man lige lægge sig på sinde, at forslag til vedtagelse indgår i taletiden. Og så skal vi lige høre, hvem forslaget er fremsat på vegne af.

Det er fremsat på vegne af Radikale, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Vi skal også lige have navnene med. Nej, det behøver man ikke, hører jeg nu, så det er godt. Tak for det.

Forslaget til vedtagelse indgår i den videre forhandling.

Der er nogle korte bemærkninger, så ordføreren skal lige blive stående. Og den første korte bemærkning er fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil sige, at det da var en værre gang vrøvl. Jeg tror ikke, at ordføreren har siddet på en motorcykel, for ellers har man i hvert fald glemt, hvordan det var. Jeg kører en af de største og hurtigste motorcykler, der findes, og jeg kører mellem 10.000 og 20.000 km om året, så jeg ved, hvad det drejer sig om. Jeg kender utrolig mange mennesker, der kører motorcykel, og det, ordføreren siger med, at man kører uden sikkerhed, og at man kører for stærkt, når man kører på motorcykel, er en værre gang vrøvl.

Det, man gør i Danmark nu, er, at man siger til 18-årige: Nu kan du køre på en motorcykel på 125 kubikcentimeter eller en, der ikke har mere end 34 hestekræfter. Den kan ikke overhale en lastbil på en motorvej, så den er til større fare ude i trafikken. Vil ordføreren virkelig tage det på sig, at der skal et trafikdrab på en 18-årig til, før man vil kigge på reglerne igen?

Tak. Ordføreren.

Nej, jeg vil sige, at statistikkerne jo viser det klart: En tohjulet er det farligste køretøj, man kan transportere sig på. Og jeg er helt sikker på, at det materiale, jeg står med her, de statistikker, jeg har liggende her, viser det rigtigt: at det er farligst at køre på en tohjulet.

Jo flere hestekræfter man putter på, når man er 16 år og har benzin i blodet, jo flere eneulykker kommer der ud af det, er jeg bange for. Jeg har jo selv været en ung mand engang, og jeg ved godt, hvor let det var; dengang skulle man helst køre lidt stærkere end de 30-40 km/t. Jeg er sikker på, at vi vil få mange flere eneulykker på det her.

Fru Liselott Blixt.

Nu taler jeg ikke om de 16-årige. Jeg taler om de 18-årige, vi i dag har sat ned i kubikcentimeter i forhold til sidste år. Sidste år kunne de køre en på 250 kubikcentimeter, altså 48 hestekræfter, der godt kunne overhale en lastbil. De kommer i klemme i trafikken nu.

Vi har ikke ret mange trafikdræbte unge mennesker, og det er også, fordi man er en speciel type, når man kører motorcykel. Man ved, det er farligt, man tager hensyn, og man er hundrede procent opmærksom. Det er derfor, at der ikke er så mange trafikdræbte, og det er også derfor, at der ikke er så mange, der kører motorcykel.

Det, man gør nu, er, at man gør det farligere for en 18-årig at sidde på en mindre motorcykel. En 18-årig kan gå ud og låne sin fars Porsche og køre 200 km/t. på motorvejen – det må man godt – men en 18-årig kan kun køre en motorcykel på 34 hestekræfter, der er til fare for trafikken. Hvad er det logiske i den sag?

Tak. Ordføreren.

Til den sammenligning, du laver med, at man kan låne fars Porsche, vil jeg sige, at jeg jo lige netop har stået og sagt, at det er meget mindre farligt at køre i en bil. Og derfor mener jeg stadig væk, at jo færre hestekræfter man putter på, jo færre trafikdræbte bliver der ud af det; det har vist sig. Den kurve, der har været der siden 2008, og som er faldet konstant, mener jeg har noget med de tiltag, vi har taget igennem tiden, at gøre, og dem skal vi blive ved med at tage. Vi skal sørge for, at de unge mennesker kommer til at transportere sig på de bedst egnede køretøjer, hvor de sidder mest beskyttet.

Tak til ordføreren.

Ordføreren skal også lige huske, at der ikke er direkte tale.

Ordføreren skal stadig væk blive, for der er indtil videre yderligere en med en kort bemærkning, og det er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det, formand. Nu ved jeg ikke, om den undersøgelse eller den statistik, som hr. Jan Johansen står med, er særlig akademisk, men hr. Karsten Nonbo redegjorde jo netop for, at der er blevet dræbt færre og færre i de senere år, og heldigvis for det. Men også i motorcykelulykker er der blevet dræbt færre. Den sidste statistik sagde 2 ud af 12, som var under 24 år. Det, jeg godt vil spørge hr. Jan Johansen om, er: Hvordan hænger det sammen med hr. Jan Johansens argument om, at de unge mennesker ikke kan administrere at køre på en større motorcykel? Nu må de kun køre på en forvokset knallert til stor fare for dem selv og andre trafikanter. Hvordan hænger de to ting sammen?

Ordføreren.

Jeg mener jo, at når vi udvider det med, at man kan sætte sig op på en større motorcykel med flere hestekræfter, betyder det faktisk, at der bliver større fare for, at man kommer ud for en ulykke. Som jeg også sagde i min indledning, har man en tendens til måske at køre for stærkt, når man kører på et tohjulet køretøj. Det er i hvert fald det, jeg har observeret. Nu har jeg aldrig haft en motorcykel selv, jeg har haft en knallert, men jeg tror, at det, at vi har de aldersgrænser for at køre på motorcykel, er med til at få statistikken til at gå ned. Altså, det vil sige, at vi sparer nogle alvorlige ulykker og nogle trafikdrab, og det skal vi blive ved med, for det, vi har sat os for i Folketinget, er at skærpe sikkerheden ude i trafikken, så man hverken gør skade på sig selv eller andre.

Tak. Hr. Kim Christiansen.

Nu fik vi sådan set også tidligere hr. Jan Johansens svar på det med Porschen, altså at det var mere sikkert at køre 200 km/t. i en Porsche, end det var at køre på en knallert 125. Så det er en underlig logik, man også på det her område arbejder med i Socialdemokratiet. Men hvorfor foreslår hr. Jan Johansen så ikke med det samme, at man simpelt hen forbyder motorcykelkørsel i Danmark, for det ville da være langt det sikreste? Så ville der slet ikke komme nogen til skade.

Alle eksperter siger, at i Sverige har man en højere trafiksikkerhed end i Danmark. Hvordan kan man have det, når man derovre tillader 16-årige at køre motorcykel og 15-årige at køre knallert? Hvordan kan det hænge sammen med, at man har en bedre trafiksikkerhed og man i øvrigt har færre trafikdræbte i forhold til antal kilometer? Det er jo en logik, og det vil jeg gerne have at hr. Jan Johansen forholder sig til i stedet for at komme med egen tro og egne hypoteser om, hvordan det her kunne være, at nogle vil køre for stærkt osv. Vi er nødt til, vil jeg sige til hr. Jan Johansen, at forholde os til, hvordan den virkelige verden er, og hvad tallene siger.

Tak. Ordføreren.

Altså, for det første vil jeg gerne sige om det med at køre i Porsche med 200 km/t., at det ikke var mig, der nævnte 200 km/t. Det, jeg nævnte, var faktisk, at det var sikrere at sætte sig ind i en bil, også i en Porsche. Og en Porsche kan vel forhåbentlig køre under 200 km/t. Den kan også nok køre og overholde hastighedsgrænserne.

Så er der det der med, om man skal forbyde, at de unge kan køre motorcykel. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, vi skal lave nogle restriktioner, som gør, at vi også færdes sikkert ude i trafikken. Og jeg synes, at de nye aldersgrænser og de nye kubikgrænser er rigtig, rigtig gode, for det gør så, at man kan øve sig og få mere og mere rutine, efterhånden som man lærer at køre og får nogle år på bagen.

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan og hvorledes det foregår i Sverige og Tyskland, men det er jo deres ret at bestemme, hvordan færdselssikkerheden skal være i deres land.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen, Det Radikale Venstre, værsgo.

Tak, formand. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at give os mulighed for at diskutere de nye regler for kørekort, særlig reglerne for motorcykler. Vi kan fra radikal side bakke op om den måde, det nye EU-direktiv er blevet implementeret på, som de tidligere ordførere har redegjort for. Jeg tror ikke, det kan komme som nogen overraskelse for nogen, at man har valgt at fastholde aldersgrænsen for kørekort til lille motorcykel på de 18 år, som man også tidligere har haft. Hr. Lars Barfoed tilkendegav allerede i 2010, at man ville fastholde den tidligere aldersgrænse på 18 år, så det er måske ikke den største overraskelse.

Fra radikal side kan vi faktisk bakke op om, at man har sådan en trinvis overgang, hvor man først kan få kørekort til lille knallert som 16-årig og derefter et par år senere erhverve sig kørekort til stor knallert og til lille motorcykel, altså når personen er fyldt 18 år. Vi ved, det er farligt at transportere sig både på knallert og motorcykel, og derfor er det fornuftigt med en glidende overgang. Det har været et bærende princip tidligere, og det vil det også være fremadrettet. Derfor kan vi fra radikal side bakke op om det forslag til vedtagelse, som hr. Jan Johansen læste op tidligere her fra talerstolen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Boye, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg taler på vegne af SF's transportordfører, hr. Jonas Dahl, som desværre ikke kunne være her i dag.

Jeg vil godt indlede med at bemærke, at det er godt, at vi med implementeringen af det trejde kørekortdirektiv får yderligere ensrettet reglerne på tværs af de forskellige EU-medlemslande. Det er nemlig til gavn for både borgerne, myndighederne og erhvervslivet, at reglerne bliver mere gennemskuelige på tværs af landene.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan Danmark har valgt at fortolke det nye direktiv, har jeg fuld tillid til den løsning, som vores justitsminister har valgt for vores land. Det er jo vigtigt, at de enkelte lande ser på den gældende lovgivning og tilpasser direktivets bestemmelser på den bedst mulige måde i forhold til de nationale regler.

Det er korrekt, at direktivet åbner op for muligheden for, at man kan få kørekort til en lille motorcykel, når man er 16 år. Men i forhold til aldersgrænsen for kørekort til lille motorcykel mener jeg, at vi må lytte til de saglige argumenter i sagen. Der har sagkundskaben på området bl.a. peget på, at en nedsættelse af aldersgrænsen vil føre til flere dræbte og tilskadekomne i trafikken. Derfor giver det heller ikke mening at give mulighed for kørekort til motorcykel, fra man er 16 år.

Samtidig skal man i dag være 16 år for at få kørekort til en lille knallert. Hvis aldersgrænsen for knallert samtidig sættes ned til 15 år, som den tidligere regering ønskede, vil det set fra SF's synspunkt føre til en række trafiksikkerhedsmæssige problemer. Her har vi i Danmark fundet en rimelig aldersgrænse på 18 år, som jeg ikke kan se nogen rigtig gode argumenter for, hvorfor vi skal afskaffe. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi meget godt tilfredse med tingenes tilstand, ja, vi udtrykker ligefrem en vis form for konservatisme i det her spil. Det gør vi nu generelt, når der er tale om færdselssikkerhed. Vi synes egentlig, at de resultater, man har opnået nu igennem efterhånden mange års solidt arbejde ved at have de rigtige regler kombineret med gode kampagner, og hvad der ellers er gjort igennem mange år for at højne færdselssikkerheden, er gode. Det er jo i sig selv, kan man sige, et bevis på, at vi egentlig gør det meget godt, da vi samtidig kan konstatere, at antallet af ulykkesramte, antallet af døde i trafikken jo daler år for år, så at sige.

Så alt det der med at sænke aldersgrænser, hvad enten det er til knallert eller til lille motorcykel, eller det der med at røre ved fartbegrænsningerne, som vi også var inde omkring med hensyn til Tempo 100-busserne osv., er ikke noget, vi begiver os ind i eller støtter på nogen måde. Vi glæder os som sagt over den positive udvikling, der er, og vi synes ikke altid, at man skal henvise til udlandet og følge udlandets eksempler, især da ikke, når det går rigtig godt her i landet. Som jeg sagde, tyder det jo virkelig på, at vi har de regler, der skal til. De kan altid forbedres, selvfølgelig kan de det, men vi har jo nok i det store og hele de regler, der skal til. Vi har den opmærksomhed, det fokus, de kampagner, og hvad der ellers omgiver færdselssikkerheden, som der skal til. Vi skal fortsat arbejde på at forbedre det. Det skal vi altid have fokus på. Men vi synes egentlig ikke, at der er nogen grund til at begynde at ændre reglerne.

Hvis det endelig er sådan, at man synes, at man har et problem med nogle EU-regler eller med nogle fælles regler, så kunne man jo gå den anden vej rundt og sige, at så er det jo dem, vi skal ændre på, frem for at ændre på vores egne regler, fordi vi jo altså har fat i noget af det rigtige.

Når justitsministeren og regeringen nu siger, at de godt løbende kan overveje reglerne, så siger jeg såmænd bare: Ja, ja, kom nu ikke for godt i gang. Men jeg bemærker også, at man trods alt har færdselssikkerheden i højsædet i det spil.

Hr. Kim Christiansen og også andre var inde på hele spørgsmålet om epilepsi i forhold til lastbilchauffører og sådan noget. Det er jo rigtig nok, at der selvfølgelig er et problem, men jeg synes, at der er en eller anden form for selvmodsigelse i forhold til det beslutningsforslag, der så er fremsat af hr. Kim Christiansen på vegne af de borgerlige oppositionspartier. For man kan jo sige, at lige nøjagtig spørgsmålet om epilepsi altså også udgår af nogle EU-regler. Og i beslutningsforslaget fra hr. Kim Christiansen på vegne af partierne står der jo altså noget om, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at alle direktiver, nuværende og fremtidige, herunder kørekortsdirektiver, skal implementeres på en måde, så danske regler bliver i harmoni med osv. osv.

Så der er efter min mening en selvmodsigelse der. Hvis man vil gøre noget ved det problem, skal man da i høj grad sætte sig ud over EU's regler på det her område.

Der er lige en kort bemærkning til ordføreren. Fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jamen selvmodsigelser kan vi da starte med, for ordføreren siger: Hvorfor skal vi ændre nogle regler, der fungerer? Hallo, det er nogle regler, der trådte i kraft i januar i år, for det er de tidligere regler, der har fungeret. Motorcyklisterne er først lige begyndt at køre ud her inden for den sidste måned. Jeg tror ikke engang, vi har den første endnu, der har fået det nye kørekort til en 125 kubik. Så det er jo nye regler. Det er nemlig de gamle regler, der fungerede, hvor man også startede på en lidt mindre motorcykel end en 250 kubik – altså en 48-hestekræftersmotorcykel.

Det, man gør nu, er, at man siger til de 18-årige: Nu skal I have en mindre at køre på, og det vil sige, at når I er ude i trafikken og der er ved at ske et uheld eller der er en lastbil, der bremser, eller noget andet er ved at ske, så kan I ikke give gas og komme udenom – I bliver trykket.

Nu ved jeg jo, at mange fra Enhedslisten kører på christianiacykel i stedet for i bil eller på motorcykel, så det kan godt være, at man ikke har prøvet det, men hvis ikke man ved, hvordan det er at skulle komme forbi og komme uden om en ulykke, så vil jeg bare sige, at man nok skal tænke over det, første gang man læser i en avis, at der er en 18-årig, der er blevet trykket i trafikken. Og mit spørgsmål er: Er det det, man mener med trafiksikkerhed fra Enhedslistens side?

Tak. Ordføreren.

Nej, det er det selvfølgelig ikke. Vi tror selvfølgelig på, at de regler, der kommer nu, trods alt er en forbedring. Det var også det, jeg sagde, altså at vi egentlig synes, at de regler, der har været og er, er gode nok. Men man skal selvfølgelig immer væk hele tiden have fokus på at forbedre, og vi tror på, at det her er en forbedring. Og derfor synes vi, det er meget fornuftigt, at man får den der, om jeg så må sige, trinvise overgang til et større og større køretøj. Det tror vi faktisk på er fornuftigt. Men det er jo rigtigt, at det er nye regler. Vi ved ikke endnu, om det er en forbedring, og det er da en af de ting, der så skal være fokus på – helt enig.

Ønsker fru Liselott Blixt en ny kort bemærkning? Nej. Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, som er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti og hr. Kim Christiansen for at rejse forespørgslen om de nye kørekortregler. Det er jo endnu et eksempel på, at Danmark vælger at overimplementere de direktiver og regler, der kommer fra EU. Det er noget, vi fra Liberal Alliances side har prøvet at gøre opmærksom på at man skal lade være med. Der er ingen grund til, at man stiller danske borgere og danske virksomheder dårligere end andre borgere og virksomheder i EU. Det gælder sådan set ikke kun på kørekortområdet; det gælder på en lang række områder. Især på fødevareområdet er vi stærkt generet af, at man er så overambitiøs i implementeringsprocessen, sådan at vi mister arbejdspladser og konkurrencefordele.

Her handler det primært om aldersgrænser for kørekort til motorcykler, om knallerter og også om lastbilchauffører, som lider af epilepsi og dermed ikke kan få lov til at køre lastbil, ligesom folk fra andre EU-lande ville kunne gøre. For det første synes jeg, at man har valgt mere fornuftige løsninger både syd for grænsen og på den anden side af Øresund. Det er der sådan set ikke nogen tvivl om. For det andet forstår jeg ikke den der iver for at skulle være den flittigste elev i klassen til at gøre de mest tossede ting. Det er jo det, der i virkeligheden er tale om.

Så diskuterer man færdselssikkerhed i forhold til det. Men man må jo sige, at det er det modsatte, der er på spil. Det ville nemlig være godt for færdselssikkerheden, at der var nogle regler på de her områder, som mindede om hinanden i Danmark, Norge og Sverige, sådan at det var de samme regler, der gjaldt, når man passerede grænsen, og at det var ligegyldigt, som det også har været nævnt, hvor man havde taget sit kørekort – altså om man havde gjort det i det ene, det andet eller det 27. eller snart 28. EU-land.

Liberal Alliance har valgt at være med på et fælles forslag til vedtagelse sammen med de øvrige borgerlige partier. Det bakker vi selvfølgelig op om, og vi havde egentlig håbet på, at der havde været større lydhørhed, for jeg synes faktisk ikke, at det her er sådan et typisk ideologisk forslag fra partiernes side. Det er vel sådan set bare et forsøg fra Dansk Folkepartis side på at hejse flaget for lidt sund fornuft, og når det sker, at et parti gør det, så synes jeg da, at vi andre skal bakke op, og det har vi så valgt at gøre.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Og tak for at forespørgselsdebatten er rejst. Det giver sådan set anledning til indledningsvis sådan helt generelt og overordnet at sige, at færdselssikkerhed jo ligger os alle stærkt på sinde, og det er jo ikke bare i Danmark, men i hele Europa, man diskuterer færdselssikkerhed meget. Og fra en situation for bare ganske få år siden, hvor der var uhyggeligt mange, der blev slået ihjel i trafikken, og så til i dag, hvor vi er nede på rekord få, der bliver slået ihjel i trafikken, kan vi jo se, at det kan lade sig gøre; det kan betale sig at yde en indsats.

Det er også hensigtsmæssigt, at man på tværs af landegrænserne når frem til nogle fælles spilleregler, altså at vi sammen laver nogle fælles standarder, nogle fælles løsninger på det her, der gør, at vi får en bedre trafikkultur, en bedre trafiksikkerhed, så vi får færre uheld og dermed også færre dræbte og hårdt kvæstede. Så det er en rigtig, rigtig god udvikling, vi har været igennem, ikke bare i Danmark, men i hele Europa på det her område, og det synes jeg der er god grund til at hejse og kippe med flaget for, for det er så vigtigt. Det er jo et af de områder, faktisk en af de aktiviteter her i samfundet, hvor der er flest, der bliver slået ihjel. Så det er vigtigt, at vi hele tiden fokuserer på det.

Det er også vigtigt, når vi har debatten her, at vi tager udgangspunkt i, at formålet med, at vi har et EU, et fællesskab i EU, jo er, at vi har nogle fælles regler, for det gør det nemmere for alle. Det gør det nemmere, når vi krydser landegrænserne, at vi, havde jeg nær sagt, kører i den samme side af vejen, at vi har fælles spilleregler for, hvordan det skal komme til at fungere. På samme måde som det er smart, at vi har de samme regler både i Fåborg og i Frederikshavn, er det også smart, at vi har det i resten af EU. Det gør livet nemmere for alle. Så det synes vi også er godt.

Men når det så er sagt, kan der jo godt være grund til, at vi sådan helt generelt kigger på, hvordan andre lande så implementerer de direktiver, der kommer. Det ville jo være relevant, at man fra tid til anden lige stoppede op og sagde: Er den måde, vi har gjort det på, den mest hensigtsmæssige og den mest nødvendige måde at gøre det på, eller kunne vi have gjort det på en smartere måde, så vi havde mere ens regler med ikke mindst de lande, som ligger omkring os?

Vi har jo en lang række direktiver på det her område, vi har tiltrådt dem alle sammen. Det har så betydet, at der er kommet en lang, lang række af kategorier af kørekort, og det har altså også gjort det noget uoverskueligt i øjeblikket med alle de forskellige kategorier. Det har også givet nogle overgangsproblemer. Der er hvert fald nogle, der har fået temmelig ondt i maven over overgangsreglerne for motorcykelkørekort. Jeg tror, det er faldet på plads efterhånden, men det har da givet problemer – det er der slet ingen tvivl om. Og det kunne vi godt være med til at se på, altså om vi kunne gøre det på en smartere måde, og at vi fremadrettet lærer af de fejl, vi begår.

Det sidste, jeg vil sige om det her, er, at et af de steder, hvor jeg har bemærket, at der kan være en, jeg ved ikke, om det er en overimplementering, for så skal man jo langt, langt ned i materien for at finde ud af, om det er det, der gør sig gældende, eller om det bare er en uhensigtsmæssighed på grund af den måde, vi har valgt at gøre det på i Danmark, men jeg synes, det er uhensigtsmæssigt, at f.eks. lærlinge og unge mekanikere ikke kan få lov til at prøvekøre de køretøjer, de selv har repareret. Jeg hørte, hvad ministeren sagde, nemlig at når vi taler om motorcykler, er der kommet en lille lempelse der; man har blødt en lille smule op på det område. Men hvad med lastbiler? Der har jeg i hvert fald ikke hørt at der skulle være blødt op på det. Så det var noget af det, man også kunne tage med ind at se på, for det er jo ikke hensigtsmæssigt, at man skal have været mekaniker i nærmest en menneskealder, før man kan få lov til at komme ud at prøvekøre den lastbil, man selv har stået og repareret.

Men som sagt: Vi synes, at det er udmærket, vi har fået rejst denne forespørgselsdebat. Vi havde også gerne set, at der havde været flertal for det forslag til vedtagelse, som vi også står bag, så vi fik kigget os lidt omkring og kigget på den måde, som vi gør tingene på i Danmark. Kunne det have været gjort smartere? Det vil regeringen, det vil flertallet ikke være med til. Fred være med det. Jeg synes, at det har været en ganske glimrende debat, og den har i hvert fald givet anledning til lige at få sat fokus på det her område. Så må vi se, om der kommer mere konkrete forslag fremover.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for forespørgerne for en afsluttende bemærkning.

Når jeg afslutningsvis lige tager ordet, er det selvfølgelig for først at takke for en god og konstruktiv debat, synes jeg, og så også for at runde et par af de punkter, vi har været inde omkring.

Jeg synes, det var flot af hr. Karsten Nonbo fra Venstre at indrømme, at man faktisk på nogle områder er blevet lidt klogere end for 2 år siden. Det tror jeg at rigtig mange partier en gang imellem kunne lære noget af; at man i stedet for at fare ud ad det gale spor lige vender bilen og ser, om man ikke kan finde en lidt bedre vej. Det skal også være en opfordring til justitsministeren om at få kigget på de her regler fremadrettet for at se, om vi har gjort det her klogt nok.

Der er ingen grund til, at vi i Danmark, når vi skal implementere EU's direktiver, nødvendigvis altid skal være dukse i Europa – det kan måske i hr. Henning Hyllesteds ører lyde lidt mærkeligt, at en fra Dansk Folkeparti står og siger, at man nu skal harmonisere og gøre tingene ens i EU, men det har vi sådan set altid ment man skulle der, hvor det er fornuftigt, og der, hvor det ikke fratager Danmark selvbestemmelse. Men hver gang vi skal implementere noget, gør vi det lidt bøvlet for os selv. Vi har set det på cabotageområdet, og vi har også set det nu her med hensyn til kørekortdirektiverne.

Jeg har aldrig set eksempler på det stik modsatte, nemlig at vi trækker os lidt tilbage i forhold til EU og måske undlader at implementere så hårdt for at beskytte danske erhvervsinteresser. Det kunne jo måske være rart, hvis man tog det på den måde en gang imellem – så skal vi nok lade være med at stå og råbe om lighed.

Tak for debatten, og god weekend til jer alle sammen. Jeg håber, vi får kigget på det her, og at vi også fremadrettet får fokus på det.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.