Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 2:

Forespørgsel til ministeren for by, bolig og landdistrikter:

Vil ministeren redegøre for, hvilken ungdoms- og studieboligpolitik regeringen fører, og hvordan regeringen vil sikre, at der er tilstrækkeligt med boliger til unge, elever og studerende, og herunder redegøre for, hvordan arbejdet omkring ungdoms- og boligpolitik samtænkes med uddannelsesmålsætningerne og det øgede optag på de videregående uddannelser?

Af Rosa Lund (EL) og Lars Dohn (EL).

(Anmeldelse 04.10.2012. Fremme 09.10.2012. Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 22. november 2012).

Fru Rosa Lund.

Enhedslisten har indkaldt til den her forespørgselsdebat om boliger til unge, især elever og studerende, fordi vi jo i år har sat rekord, med hensyn til hvor mange der er kommet ind på en videregående uddannelse. Og her synes Enhedslisten altså, at det er interessant, om de her 61.300 unge mennesker, som kom ind på en videregående uddannelse i år, kun havde held med deres uddannelsesplan, da de kom ind på deres drømmeuddannelse, eller om de kan få heldet med sig, også når de skal finde et sted at bo.

Analyser viser, at der kommer op mod 100.000 flere unge frem mod 2020, og samtidig begynder flere og flere på en uddannelse. Det er noget, som vi i Enhedslisten synes er rigtig positivt, altså at flere starter på en uddannelse. Men samtidig viser fremskrivninger også, at vi i landets store kommuner vil opleve en massiv boligmangel blandt unge og studerende, fordi der simpelt hen kommer flere unge, samtidig med at vi, i hvert fald som det ser ud indtil videre, fastholder det antal ungdomsboliger og kollegier, som vi har i dag.

Enhedslisten ønsker en debat om, hvad vi herinde på Christiansborg kan gøre for at løse problemet og hjælpe de mange unge med at finde en bolig. Vi har et ønske om, at der fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tages ansvar for situationen, og at man i samarbejde med uddannelsesministrene kortlægger behovet for ungdoms- og studieboliger; udarbejder en handleplan for, hvordan vi får sikret de nødvendige ungdomsboliger ikke bare i dag, men også om 10 år.

Det er en debat, som vi som sagt gerne vil have herinde i Folketinget, fordi vi mener, at når regeringen har en målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal starte på en videregående uddannelse, 25 pct. på en højere uddannelse, så har man også et ansvar for at sikre, at rammerne omkring det at tage en uddannelse er i orden. Og en ret stor del af rammerne for elever og studerende er altså det sted, hvor de bor. Derfor ønsker vi at have den her debat, og jeg håber på en god og konstruktiv debat, hvor vi forhåbentlig kan blive enige om nogle initiativer, vi kan tage for at sikre, at flere elever og studerende både gennemfører en uddannelse og også har de bedste rammer, altså den bedste boligsituation, for det.

Så er det ministeren for by og bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte med at sige tak til Enhedslisten og fru Rosa Lund for at sætte fokus på det her. Det giver jo mulighed for at komme ud med de faktuelle oplysninger, som findes omkring unges boligvalg. Jeg synes, det er en vigtig diskussion, for det er en meget, meget vigtig ambition for den her regering, at der kommer flere boliger til de studerende, når vi tænker på, at der nu er 20.000 flere studerende end i 2008. Det trækker i den rigtige retning, og jeg er enig med Enhedslisten i, at det er meget, meget vigtigt.

De unges boligvalg er langt mere varieret, at man forestiller sig. Det er også anderledes end de mere etablerede befolkningsgruppers boligvalg. Selvfølgelig er det det, for når man er ung, flyver man jo fra reden og skal påbegynde et selvstændigt voksenliv med arbejde eller uddannelse eller begge dele, og man skal også have en egen bolig. Det foregår på mange måder.

Nogle lejer sig et værelse, mens andre bor på fremlejekontrakter. Andre er så heldige at have forældre, der har råd til at købe en ejerbolig eller en andelsbolig, som lejes ud til de unge. Andre igen flytter i kollektiv eller ind på et kollegium. Men der er også unge, der køber parcelhus med garage og græsplæne eller vælger helt almindelig lejebolig.

Kun 10 pct. af de 18-29-årige bor i en ungdomsbolig. De resterende 90 pct. finder en bolig på det øvrige boligmarked. Der er altså ikke nogen en til en-sammenhæng mellem antallet af unge og behovet for ungdomsboliger, og det synes jeg er vigtigt at fokusere på.

Det forhold, at kun 10 pct. af de unge bor i en ungdomsbolig kan selvfølgelig hænge sammen med, at der ikke er ungdomsboliger nok, og jeg er ikke blind for, at der faktisk er unge, der står på venteliste til en ungdomsbolig og også ville blive rigtig lykkelige over at få tilbudt en ungdomsbolig. I langt de fleste kommuner er der relativt kort ventetid til en ungdomsbolig, og i kommuner med få eller ingen uddannelsespladser er det faktisk svært at leje ungdomsboligerne ud. Man skal ikke være blind for, at der også er et mismatch her.

Mange steder i landet er det således let at få en ungdomsbolig, fordi de unge vælger ungdomsboligerne fra og hellere vil have en god bolig på det almindelige boligmarked. Når der de seneste år har været skrevet en del om mangel på boliger til studerende, er det jo faktisk et billede, som vi ser hvert år i forbindelse med semesterstart. Særligt i Københavnsområdet og i Aarhusområdet er efterspørgselen stor.

Traditionelt aftager efterspørgselen dog i løbet af efteråret, efterhånden som de unge får anvist en bolig, selv finder en bolig, eller finder ud af, at de slet ikke har brug for en ungdomsbolig.

Generelt skal man altså være opmærksom på, at de studerende altså vælger rigtig mange forskellige boligformer. Det samlede antal ungdomsboliger dækker faktisk kun knap 30 pct. af de studerende. De fleste studerende bor altså i helt andre boligformer end ungdomsboliger.

Efterspørgslen på ungdomsboliger i de store uddannelsesbyer vurderes at være stigende i de her år. Det skyldes ikke bare de demografiske, men også de strukturelle forhold og desuden et øget optag på de videregående uddannelser, herunder et øget antal udenlandske studerende, der også tæller med her.

Den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at ungdomsårgangene vokser i de her år, men den viser også, at kurven faktisk snart knækker. Tallene viser, at antallet af unge mellem 18 og 29 år vil stige frem til 2020, men hvis der alene ses på de 18-24-årige, som primært er dem, der flytter ind i ungdomsboligerne, så vil den her gruppe kun vokse frem til 2016, hvorefter den gruppe vil blive mindre.

Vi står altså foran en øget efterspørgsel de næste 4-5 år, hvorefter vi risikerer at stå med for mange ungdomsboliger. Samtidig er det en kendt sag, at de unge, når de vælger en bolig, prioriterer at have en meget kort afstand til uddannelsesstedet eller arbejdspladsen og ind til storbyens kultur- og forlystelsestilbud. Det øger efterspørgslen efter centralt beliggende ungdomsboliger i de store uddannelsesbyer.

En anden tendens er de seneste års økonomiske krise. Krisen har betydet, at folk simpelt hen flytter mindre, og det er klart, at lejeboligmarkedet bliver mindre mobilt, når det har været fastfrosset. Det tror jeg man skal have med i sin vurdering – især i Københavnsområdet. Det gælder også for de unge, der flytter fra ungdomsboligerne, men også for dem, der bor i studieegnede private boliger. Hvis man ikke får job, så flytter man ikke, for man tør ikke risikere at flytte over i en større bolig af den ene eller den anden slags.

Det giver selvfølgelig en større søgning på de ledige boliger. I år – og til dels sidste år – har efterspørgslen omkring studiestart været ekstra stor. Det skyldes altså dels de tendenser, som jeg har nævnt, dels at optaget på de videregående uddannelser har været stærkt stigende de senere år. Det er jo – som jeg sagde i min indledning – i udgangspunktet positivt.

Sammenfattende kan det siges, at efterspørgslen efter boliger til unge og studerende forventes at være stigende i de næste 4-5 år, hvorefter den forventes at være aftagende.

Unge og studerende er for mig at se en relativt svag gruppe på boligmarkedet. Det skyldes, at de skal etablere sig, og det sker typisk for begrænsede økonomiske midler. Derfor udgør almene ungdomsboliger grundstenen i regeringens ungdomsboligpolitik. De almene ungdomsboliger er det altovervejende hovedværktøj i forhold til kommunerne, der har mulighed for at imødekomme de unges efterspørgsel efter boliger.

Den offentlige støtte til ungdomsboliger sikrer en boligform, der matcher de unges økonomiske behov. Når man kigger på de almennyttige ungdomsboliger, ses det, at de er karakteriseret ved kerneprincipper såsom lige adgang for alle uddannelsessøgende – hvilket er et vigtigt princip – og for andre unge med behov. De er også karakteriseret ved medbestemmelse og beboerdemokrati, stabile lejeforhold via balanceleje og en rimelig og ordentlig finansieringsmodel.

Behovet for nye ungdomsboliger vurderes af kommunerne. Det er således kommunerne, der løbende vurderer det lokale behov for ungdomsboliger, og hvem skulle vide det bedre end dem. Det er kommunerne, der laver lokalplanerne, og på baggrund af deres vurdering giver de tilsagn om støtte til nye almene ungdomsboliger. Dette træk ved den almene model er blevet styrket med reformen af den almene boligsektor, hvor kommuner og boligorganisationer nu i højere grad samarbejder om vurderingen af behov, udbud og udfordringer i de eksisterende boliger.

Vi har, som fru Rosa Lund rigtigt sagde, en målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og jeg nævnte også, at optaget på de videregående uddannelser er steget markant i de senere år. Det er både kommet flere danske og udenlandske studerende til gode, og det er jo glædeligt.

Det er klart, at når man øger optaget, har det også konsekvenser for efterspørgslen på ungdomsboliger. I 2010 vedtog et helt enigt Folketing det, der hedder campusloven. Den gør det bl.a. muligt, at man på universiteterne tager initiativ til at etablere almene ungdomsboliger forbeholdt danske og udenlandske studerende. Loven har til hensigt at give universiteterne bedre mulighed for at råde over et tilstrækkeligt antal boliger til de studerende, de har.

Samtidig skal boligerne på campus udgøre et rigtig godt supplement til ungdomsboligerne, som kommunerne jo tager initiativ til. Men på trods af den store interesse fra universiteternes side er der endnu ikke blevet opført nogle af disse campusboliger, og jeg synes, vi skal se på, hvordan vi kan sikre flere af de her campusboliger.

Et andet aspekt af det her er, at den øgede efterspørgsel efter ungdomsboliger skal holdes op mod den samlede bestand af ungdomsboliger. Den samlede bestand af ungdomsboliger ligger på landsplan på 64.000. I de seneste 10 år er der givet tilsagn om op imod 11.000 nye ungdomsboliger. Derudover er der etableret knap 2.600 støttede private ungdomsboliger i uddannelsesbyerne. Cirka 1.600 af de sidstnævnte ligger i hovedstadsområdet og 600 i Københavns Kommune. Så de bliver altså allokeret derhen, hvor behovet er størst.

Kommunerne er ved at tilpasse udbuddet af ungdomsboliger. I øjeblikket er der cirka 4.000 ungdomsboliger under opførelse. Det synes jeg vi skal glæde os over, i en tid hvor der er begrænset arbejde til vores håndværkere. Det her er samfundsmæssigt nyttigt, og det er også godt for vores håndværkere, at der bliver opført boliger, så vi kan opfylde et behov. For 2013 vurderer vi, at kommunerne til næste år vil give tilsagn om ydeligere 1.200 ungdomsboliger.

Kommunerne er jo omdrejningspunktet for ungdomsboligpolitikken. Allerede i 2009 kunne man i AKF's rapport om unge på boligmarkedet læse, at cirka hver femte kommune havde en egentlig ungdomsboligpolitik, og flere er på vej i de her år.

Mange steder er man begyndt at adressere udfordringen særskilt, og i mange kommuner bliver unge studerende med rette set som en strategisk ressource. Specielt i kommuner med rigtig mange uddannelsesinstitutioner gør man en ekstraordinær indsats. Jeg var selv i går på besøg i Aarhus og så, hvad man har gang i af nye ungdomsboliger på havnen, hvor man jo har blandet velhaverboliger og almindelige udlejningsboliger med kollegieboliger og almene boliger. Jeg synes, det er meget, meget nyttigt, og det var flot at se, hvor mange ekstra ungdomsboliger, der bliver bygget der. Flere af dem er taget i brug, og der er tale om lavenergi- eller 0-energi-huse. Jeg synes faktisk, at der gøres en stor indsats fra vores kommuners side.

Det er med stor tilfredshed, at jeg konstaterer, at man også gør det i Roskilde, Odense, Aalborg og København, og at der er forskellige former for ungdomsboliggarantier i de byer. Dog ikke i København, men i de nævnte byer, altså Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg, har man forskellige garantier til de uddannelsessøgende.

I Aalborg har der længe været et nært og tæt samarbejde mellem kommunen og universitetet om studieboliger, og i 2010 gav Aalborg Kommune tilsagn til etablering af ikke mindre end 2.700 nye almene ungdomsboliger. I 2013 budgetterer kommunen med yderligere 630 ungdomsboliger.

Så der sker altså noget. Også i Aarhus og i Odense budgetterer man med nye ungdomsboliger. I 2013 planlægger Aarhus 170 nye ungdomsboliger, og Odense planlægger 100 nye ungdomsboliger.

I København har kommunen vedtaget en ungdomsboligstrategi, og et af målene i strategien er, at 1.500 nye ungdomsboliger skal stå klar i 2015. De første 145 er der allerede blevet afsat penge til i budgettet for 2013 efter mange år uden nye tilsagn om nye ungdomsboliger. Nu sadler man altså om, og det synes jeg er rigtig positivt.

Alt i alt peger det her på, at kommunerne med rigtig mange uddannelsesinstitutioner nu tager udfordringen med flere unge på de videregående uddannelser op og etablerer nye ungdomsboliger. I staten og i regeringen har vi aftalt med KL, at kommunernes andel af grundkapitalen til almene boliger frem til udgangen af 2016 nedsættes fra 14 pct. til 10 pct. i den finanslovaftale, som vi har lavet sammen med Enhedslisten. Herunder også til de almene ungdomsboliger.

Jeg tror på, at det er det, der er med til at give det et mægtigt boost nu. Vi får bygget flere nye almene ungdomsboliger, og jeg er rigtig glad for den aftale, vi har lavet. Ved lovændringen vil kommunerne faktisk få en bedre mulighed for at føre en aktiv boligpolitik og dermed sikre, at der er ordentlige boligtilbud til alle borgerne. Og i stedet for at have enten 14 pct. eller 7 pct. i forhold til grundkapital lægger man sig nu fast på en lavere procentsats end de 14 pct., og dermed sikres det også, at kommunerne kan regne med det frem til 2016.

Derudover vil den lavere grundkapital forhåbentlig også betyde, at der bliver sat mere skub i byggeriet, og at vi får skabt flere job.

Jeg forventer, at vi ender med en bred opbakning til det her forslag, når det skal tredjebehandles på torsdag. Jeg glæder mig til, at det bliver afsluttet, så kommunerne kan planlægge ud fra det.

Jeg skal afslutningsvis understrege, at vi også i de kommende år må forvente en høj efterspørgsel efter ungdomsboliger i de store uddannelsesbyer. Derfor er det godt, at Folketinget og vi som regering har fokus på det sammen med kommunerne.

Jeg skal også nævne, at jeg løbende har møder med de fire universitetsbyer, hvor vi drøfter de her problemstillinger, og jeg kan mærke, at de er meget opmærksomme på det og er opdateret på det. Det synes jeg også, at tallene her viser. Der arbejdes med det, og der er i øjeblikket ved at blive opført 4.000 nye ungdomsboliger, og kommunerne i specielt de store uddannelsesbyer planlægger at give tilsagn til yderligere nye ungdomsboliger.

Jeg har som sagt drøftet situationen med borgmestrene fra de 4 uddannelses- og universitetsbyer, og jeg ser med tilfredshed på, at kommunerne faktisk vedtager egentlige ungdomsboligpolitikker med forskellige garantier.

Så det er måske mere nuanceret, end man måske lige tror, når man kigger ud over landskabet i november måned, og det er faktisk sådan, at der er gang i rigtig meget på området. Ungdomsboligmarkedet er blevet mere varieret, men jeg anerkender, at der er en udfordring. Ikke mindst set i lyset af, at boligmarkedet har været totalt nedfrosset. Men tak for ordet.

Jeg siger tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Rosa Lund.

Regeringen har en målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse, og at 25 pct. skal tage en lang videregående uddannelse. Det er jo nogle meget fine og nogle meget gode målsætninger, som vi sådan set i Enhedslisten er enige i, fordi vi mener, at flere skal tage en uddannelse – i hvert fald skal flere have mulighed for at tage en uddannelse. Men det mest interessante ved de her to målsætninger er jo, hvordan vi kan opfylde dem, og her mener vi i Enhedslisten at det er helt afgørende, at vi sikrer, at der er gode rammer om det at være studerende, så netop flere kan gennemføre en videregående uddannelse. Og hvis man ikke har et sted at bo, er det altså meget svært at koncentrere sig om det vigtige, nemlig studierne.

Det er svært at finde sted at bo i de store studiebyer, og i starten af september i år så vi da også, hvordan de studerende blev mere og mere kreative i jagten på en bolig. Nogle overnattede på vandrerhjem, andre sov i telt – det tænker jeg må have været rimelig koldt i september måned – nogle lånte en vens sofa, og nogle forsøgte endda at overnatte på overborgmesteren i København, Frank Jensens, kontor, fordi de simpelt hen manglede et sted at sove. Studenterrådet på Københavns Universitet arrangerede også, at man kunne låne sin sofa ud til dem, der manglede et sted at bo.

Så som jeg ser det, er der altså ikke nogen tvivl om, at vi har et stort problem her. Som studerende er man altså i dag overladt til en god vens sofa, eller også skal man være så heldig, at ens mor og far kan stille en garanti nede i banken, så man kan få en lejlighed af dem. Det er desværre bare langtfra alle, der kan læne sig op ad et forældrekøb. Og så er der altså kun en jungle af små og alt for dyre værelser tilbage. Jeg tror desværre, der er rigtig mange bolighajer, som er mere eller mindre parate til at udnytte de studerende, som står i en meget skrøbelig situation.

Man står nemlig i en skrøbelig situation. Man er lige flyttet til en ny by, hvor man skal læse; man har fået at vide, 2 uger inden man starter på sit studium, at man er kommet ind, og det vil sige, at man altså står og mangler en bolig og lige er kommet ind på sit drømmestudie og gerne vil i gang med det. Og så er det meget nemt at udnytte den unge studerende.

For mig at se er der ikke nogen tvivl om, at vi som politikere må handle, og at vi må sikre, at man har ret til et sted at bo, mens man er studerende. Der er måske nogle, som vil mene, at det er forkælet, at man som studerende gerne vil have et sted at bo, hvor huslejen er til at betale, når man er på SU. Men det synes jeg sådan set ikke det er. Fordi vi som samfund har en målsætning om, at flere skal tage en uddannelse, skal vi også sikre, at rammerne er der til det. Og har man ikke tag over hovedet, kan jeg sådan set godt forstå, at det er rigtig svært at koncentrere sig om opgaverne. Jeg kan godt forstå, at studielivet bliver uoverskueligt. Derfor er der altså behov for, at vi sikrer, at der bliver flere kollegier og flere billige studieboliger. Og når det er regeringen, der fastsætter de flotte målsætninger om, hvor mange der skal gennemføre en uddannelse, mener vi i Enhedslisten også, at det er regeringens ansvar at sikre, at rammerne omkring det at være studerende er i orden.

Efter 10 år i det her land, hvor man næsten ikke har diskuteret boligpolitik, men jo nærmest bare har belønnet dem, som ejer deres egen bolig, og givet dem bedre og større friværdi, synes jeg, det er på tide, at vi tager fat om de problemer, der er opstået på vores boligmarked. Og det, at vi faktisk nu har fået en boligminister, ser jeg bestemt som en invitation til, at vi skal have lavet en strategi for, hvordan vi får bedre ungdoms- og studieboliger, da vi ved, at især de unge står i en udsat position, når de skal træde ind på boligmarkedet. Og vi har i Enhedslisten masser af gode forslag til, hvad der kan gøres. F.eks. kunne man sikre, at kommunerne fik mulighed for at sælge grunde under markedspris, når der er tale om, at man skal bygge ungdoms- og studieboliger. Det er et forslag, som regeringspartierne S og SF præsenterede i 2010 i deres »En Fair Løsning«. Man kunne også forpligte alle kommuner til at udarbejde en strategi for en ungdoms- og studiepolitik, f.eks. i en 20-årig handleplan i relation til de fremskrivninger, som er blevet lavet om unge elever og studerende.

Vi anerkender i Enhedslisten fuldt ud, at det er lokalt og kommunalt, man bedst kan vurdere, hvordan tingene skal laves, men vi mener altså også, at vi her på Christiansborg har et ansvar, og vi mener i den grad, at kommunerne har et ansvar for så også at gøre det. For det er kun 20 pct. af kommunerne, der i dag har en strategi for, hvor man skal bo, når man er ung og studerende og ikke har noget sted at bo.

Til sidst vil jeg bare tilføje, at når vi bygger kollegier og ungdomsboliger, skal vi selvfølgelig stille krav om, at der skal være lærlinge med på byggerierne. Det er da vældig væsentligt.

Der er ikke bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til fru Louise Schack Elholm.

Vigtigheden af boliger til unge og studerende er stor. Det er ikke nyt for Venstre. Vi fremsatte allerede for 2 år siden et forslag om ungdomsboliger med særlig fokus på studieboliger. Tilbage i 2010 var vi med til at vedtage en boligaftale, bl.a. på grund af at der hos Venstre var en øget opmærksomhed på de unges boligsituation.

Set ud fra Venstres synspunkt har vi hverken råd eller mulighed for at skaffe ungdomsboliger eller kollegier til alle unge, desværre. Heldigvis er det heller ikke nødvendigt, da langt de fleste unge agerer fint på det almindelige boligmarked. Dog skal det understreges, at vi er opmærksomme på, at der kommer flere unge til, særlig i de store byer, og derfor mener vi, at der er brug for flere ungdoms- og studieboliger.

Unge vælger bolig bredt fordelt over boligformer. Det er en styrke for bosætningen, da det øger fleksibiliteten på boligmarkedet. Det hjælper til at løse de udfordringer, som vi på sigt har med unges boligbehov. AKF lavede en rapport om unges boligsituation i 2009, og her er det tydeligt, at de private lejeboliger bidrager med en bolig til hvert tredje unge menneske. Det kan være forskellige typer private lejeboliger, men en ganske udbredt form for privat lejebolig er forældrekøbte lejligheder. Forældrekøbte lejligheder er således med til at løse udfordringen med at sikre, at alle unge har en studiebolig. Og var det ikke muligt med forældrekøbte lejligheder, ville udfordringerne med studieboliger være langt større. Dertil må jeg sige, at jeg synes, det er yderst positivt, at forældre viser ansvarlighed over for deres børn.

Kun lidt over 7 pct. af de unge mellem 18 og 29 år bor i en ungdomsbolig, mens knap 17 pct. bor i en anden form for almen bolig. Resten af de unge finder en bolig uden for den almene sektor. Det vil sige, at kun omkring hvert fjerde unge menneske bor i en almen bolig med offentlig finansiering. Vi skal derfor ikke forvente, at vi skal bygge offentligt finansierede boliger til alle unge mennesker, hvilket i øvrigt er heldigt, da det ville være svært at finansiere. Der er dog unge mennesker, som har behov for en ungdomsbolig eller en anden almen bolig, og derfor har vi fortsat brug for ungdomsboliger.

Mens Venstre var i regering, var vi med til at tage konkret handling for at sikre flere ungdoms- og studieboliger. Det gjorde vi bl.a. gennem finansieringsreformen for den almene sektor – som Enhedslisten i øvrigt stemte imod – sænkelse af den kommunale grundkapital ad flere omgange og muligheden for, at universiteter kunne opføre campusboliger. I boligaftalen fra 2010 blev det desuden besluttet, at der skulle igangsættes et udvalgsarbejde, der skulle harmonisere og modernisere reglerne på ungdomsboligområdet. Derudover aftalte vi, at ungdomsboligområdet skulle være et obligatorisk tema til kommuners og boligorganisationers årlige styringsdialog.

Hele den røde regering har efter regeringsdannelsen tiltrådt aftalen, og jeg forventer naturligvis, at regeringen følger op på aftalen.

Selvfølgelig skal vi være sikre på, at der bliver bygget ungdomsboliger, men det er lige så vigtigt, at vi sikrer, at vi fortsat har et varieret boligmarked, så de tre fjerdedele af de unge, der ikke bor i en almen bolig, fortsat kan finde et sted at bo.

Jeg skal på vegne af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer, at det generelt er kommunernes ansvar at sikre, at udbuddet af ungdomsboliger er tilstrækkeligt og løbende tilpasses efterspørgslen samt behovene hos de unge. I de kommende år vil der være en markant stigning i antallet af studerende, og derfor er der behov for at støtte bosætningen blandt de studerende. En stor del af de studerende vælger ikke at bo i ungdomsbolig, men at bo i en privat lejebolig – det kan være en forældrekøbt lejlighed. I boligaftalen fra 2010 var der et afsnit om ungdomsboligområdet, hvor der bl.a. skal igangsættes et udvalgsarbejde om ungdomsboliger.

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der fortsat er et varieret udbud af studieboliger. Folketinget pålægger ligeledes regeringen at følge op på boligaftalen fra 2012, punkt 13, om ungdomsboligområdet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 8).

Der er nu modtaget et forslag til vedtagelse, der vil indgå i de kommende forhandlinger.

Der er to korte bemærkninger. Fru Rosa Lund.

Tak, og tak for talen til fru Louise Schack Elholm. Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Jeg synes, ordføreren sagde noget, der var meget interessant. Det er jo fuldstændig rigtigt, at studerende bor på mange forskellige måder og i mange forskellige typer boliger. Derfor fik ordførerens tale mig til at tænke på, om det kunne være en idé, at vi sikrede studerende bedre lånemuligheder, så man som studerende havde nemmere ved at gå ned i banken og låne nogle penge til at købe en bolig for – også hvis man ikke har forældre, som kunne stille en eller anden form for garanti. Ser Venstre det som en mulighed?

Ordføreren.

Vi har jo heldigvis allerede en ordning med, at man kan få SU-lån, hvilket er et bidrag til ens husholdning og på den måde et indirekte bidrag, som man kan vælge at bruge til at betale sin husleje med. Så man kan sige, at vi allerede har en form for ekstra lån til studerende, og det kan man jo bruge, som man synes.

Fru Rosa Lund.

Nu er det jo sådan, at når man får SU-lån, kan man bruge det som et bidrag til sin husleje. Men hvis man skal ud at købe et eller andet, f.eks. i en ejer- eller en andelsforening, skal man jo som regel lægge lidt flere penge end de der 2.760 kr., man kan få om måneden i SU-lån. Så jeg tænker da i hvert fald, at der er behov for lidt mere, hvis vi skal hjælpe nogle studerende med f.eks. at betale indskud. Så har de brug for at tage nogle lidt anderledes lån. Og det her er slet ikke sagt med nogen fjendtlighed eller bagtanker; jeg prøver bare at tænke over, hvordan vi så kan imødekomme, at studerende bor forskelligt. Det kan vi måske imødekomme ved at sikre, at de får nemmere ved at optage lån i bankerne.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at Venstre mener, at vi har et fint SU-system, og vi mener ikke, at det skal suppleres yderligere på nuværende tidspunkt. Men jeg vil sige, at der jo heldigvis er en bred vifte af forskellige muligheder for boliger. Så hvis man ikke har mulighed for at købe en bolig, er der jo mulighed for at leje en bolig eller at bo i en ungdomsbolig. Det er jo derfor, at Venstre går ind for et varieret udbud af boliger, også for de studerende.

Så er det hr. Lars Dohn.

Jeg vil gerne spørge til det, der blev nævnt om forældrekøb, altså netop det spørgsmål om forældrekøb, om det er løsningen, eller om det er problemet, fordi dels er der jo den gruppe af studerende, som er så uheldige, at de har valgt de forkerte forældre, som ikke kan begå sig på det marked, dels oplever vi også især i København, at mængden af betalelige boliger bliver mindre. Derfor vil jeg spørge ordføreren, om forældrekøb faktisk ikke var med til at skabe boligboblen og dermed problemer med mængden af betalelige boliger i Danmark.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil sige, at det er meget vigtigt, at vi har de forældrekøbte lejligheder, fordi antallet af vores studerende er en meget forskelligartet størrelse. Det ændrer sig over tid, og derfor har vi brug for, at der er et varieret udbud af studieboliger, og der synes jeg, at det er rigtig fint, at nogle forældre vælger at gå ind og tage et ansvar og sige, at de gerne vil hjælpe deres barn med at finde en løsning, når de har mulighed for det. Det giver jo mere rum til, at andre så kan bruge de ungdomsboliger, der er, og på den måde hjælper det sådan set med at løse problemer for andre på boligmarkedet. Så jeg synes, at det er rigtig positivt, at man tager ansvar for sin familie, for sig og sine.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Det får mig så til at tænke på, at vi jo netop som politikere for hele landet skal tage det fælles ansvar, det, at de, der har mulighed for det, tager ansvar for deres eget barn. Nu fik vi tidligere at vide, at der var en plan for bygning af 1.500 boliger, men bare i København kommer der 6.000 nye beboere til. Så det siger også lidt om proportionerne i, at antallet af mulige betalelige boliger ikke er til stede, og hvordan løser vi det? Det kan jo ikke løses individuelt. Det skal løses, ved at man, netop som fru Rosa Lund har foreslået, skal lave en plan for, hvordan man sikrer nok boliger fremover.

Ordføreren.

Det er kommunernes ansvar at sikre, at der er en tilpas mængde boliger, og derfor er det vigtigt, at man fokuserer på alle typer boliger og ikke bare den type, som kun 7,4 pct. ifølge AKF bor i, nemlig en ungdomsbolig. Derfor er der rigtig vigtigt, at vi stadig væk har forældrekøbte lejligheder, og de er en del af løsningen på at få fundet boliger til de her unge mennesker. Vi skal da ikke gå og tro, at vi kan få 6.000 unge mennesker til at bo inden for voldene i København. Det skal vi nok ikke forvente. Det er nok svært at proppe 6.000 ekstra boliger ind der. Men at de skal finde et sted at bo, er jo åbenlyst, og derfor synes jeg, at det er positivt, at vi har forældrekøbte lejligheder, der kan bidrage til at løse de her problemer.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Jan Johansen, der er ordfører for Socialdemokraterne.

For Socialdemokraterne er boligpolitik helt afgørende, fordi det handler om noget, der er utrolig vigtigt for de fleste, nemlig at have et godt hjem, en sikker base. Det er vores vision og mål, når vi taler om boligpolitik, at sikre, at alle danskere har mulighed for at få en tidssvarende og sund bolig, hvor man kan bo trygt, og samtidig en bolig, der også er miljø- og klimamæssigt bæredygtig. Det gælder selvfølgelig også vores unge. Derfor hilser vi velkommen, at Enhedslisten i dag sætter fokus på ungdomsboliger, også set i lyset af ønsket om, at vores børn skal blive den dygtigste generation nogen sinde, at 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse.

Det er klart, at det stiller store krav, både til vores uddannelse og til vores boligtilbud til unge, men jeg tror på, at vi kan indfri kravene. Ungdomsboliger er en naturlig del af de boliger, som unge bor i, når de flytter hjemmefra, mens de uddanner sig. Men det er vigtigt at have for øje, at det kun er en del af paletten med boligtilbud. Mange unge bor til leje privat eller alment, køber en ejerlejlighed eller flytter måske på kollegie. De fleste unge bor altså ikke i ungdomsboliger, men vi er glade for, at tilbuddet er der. I de fleste kommuner er der ikke en lang venteliste på ungdomsboliger, som ministeren allerede har været inde på, men Socialdemokraterne har også fulgt debatten om de unge, som flytter til de større byer, hvor det er svært at finde en bolig. Derfor er vi glade for regeringens forslag, som gør det billigere for kommunerne at bygge alment og lettere for kommunerne at have en aktiv boligpolitik. Vi ved, at byggebranchen er blevet hårdt ramt af krisen, og mange steder i landet har været præget af, at kommunerne ikke har haft råd til at igangsætte nye byggerier af almene boliger.

Forslaget om at nedsætte den kommunale grundkapital betyder, at kommunerne nu kan sætte gang i nye projekter, også i de store byer, hvor behovet for boliger til unge har været størst. Det er ude i kommunerne, man kan se de lokale behov for tiltag og tage de beslutninger om antallet af ungdomsboliger. I nogle kommuner kan man nu allerede give de unge en garanti for studieboliger, og andre steder bygger man nyt for netop at have boliger til de unge. Det synes jeg er positivt, og jeg kan kun opfordre til, at alle kommuner får en ungdomsboligpolitik, hvis de ikke allerede har det. Socialdemokraterne tror på et samfund, hvor alle har lige muligheder, og vi vil altid være der, når det handler om lige adgang til en bolig for alle uanset pengepungens størrelse. Det er et klart socialdemokratisk projekt.

Jeg har et forslag til vedtagelse.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at behovet for ungdomsboliger bedst vurderes lokalt i kommunerne, og at det er kommunerne, der på baggrund af denne vurdering giver tilsagn til nye boliger.

Regeringen sikrer rammerne for en tilstrækkelig forsyning af ungdomsboliger.

Folketinget konstaterer med tilfredshed, at omkring 4.000 ungdomsboliger er under opførelse, og at specielt de fire store universitetskommuner budgetterer med at give tilsagn om godt 1.000 ungdomsboliger i 2013.

Samtidig hilser Folketinget det velkommen, at regeringen i overensstemmelse med regeringsgrundlaget har taget initiativ til at nedsætte den kommunale grundkapital til ungdomsboliger fra 14 til 10 pct. over perioden fra den 1. juli 2012 til udgangen af 2016 for at sikre opførelse af flere ungdomsboliger, så det fremtidige behov imødekommes.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 7)

Tak. Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i debatten.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Og tak for talen. Jeg synes, at vi allerede har nærmet os hinanden lidt her.

Men jeg vil gerne stille et spørgsmål til hr. Jan Johansen, som selv nævner, at det er kommunalt, man bedst kender behovet, og så siger hr. Jan Johansen også, at han opfordrer alle kommuner til at lave en ungdomsboligpolitik. Men hvad, hvis de ikke gør det? Altså, tænker man i Socialdemokratiet, at vi kan gøre et eller andet for at sikre, at alle kommuner udarbejder en ungdomsboligpolitik, sådan at uanset hvor man læser henne i landet, har man mulighed for at få et sted at bo?

Ordføreren.

Tak. Jeg er sikker på, at regeringen vil brede det ud i kommunerne, at det er en rigtig god idé for dem, der i dag ikke har en ungdomsboligpolitik, at få en ungdomsboligpolitik. Jeg tror også, at de fleste kommuner i Danmark er interesseret i at stå forberedt, hvis de har unge, som gerne vil bo i deres by. Vi ved jo, at de store byer har en ungdomsboligpolitik, og vi ved, at de mindre byer jo gerne vil have de unge til at blive boende. Så derfor er jeg stensikker på, at hvis de ikke har det, så får de det fremadrettet, for de vil jo gerne beholde deres unge mennesker i byen.

Endnu en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Så vil jeg da sige, at det er godt, at hr. Jan Johansen er stensikker på, at de får det, for det er jeg ikke. Så derfor vil jeg gerne gå videre og spørge til det her med, at mange studerende bor i forskellige boligformer. Tænker man i Socialdemokratiet, at det kunne have noget at gøre med, at der faktisk ikke er så mange muligheder for at bo på kollegium, og at mange af de kollegier, som bliver bygget i dag, i hvert fald i Københavnsområdet, er for dyre at betale, når man er på SU? Jeg tænker især på det nye Tietgenkollegiet, som ligger ude ved siden af KUA.

Ordføreren.

Tak. Først vil jeg sige om f.eks. specielt København, at jeg godt er klar over, at der er rigtig mange unge mennesker, der gerne vil bo inde i bymidten, inde i kernen, og det kan jo ikke lade sig gøre, når man f.eks. studerer i Roskilde. Så der er nogle, der må bo uden for byerne, ude i oplandet. Det er der jo rigtig mange mennesker der må, der er også mange mennesker, der må pendle, og det må de studerende også.

Hvad angår forskellige boligtyper, synes jeg, det er godt, at man har forskellige boligtyper, forskellige behov, og jeg synes også, hvad angår de familier, som vælger det ene eller det andet – altså de unge mennesker sammen med familien, sammen med forældrene, der er med til at beslutte det – at det er en rigtig god ting, at man har en valgfrihed på det her område.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, som er ordfører for Dansk Folkeparti.

Da Dansk Folkepartis boligordfører, fru Karina Adsbøl, ikke kunne være her i dag, har jeg fået lov til at fremføre, hvad hun ville have sagt.

Boliger til unge mennesker er et vigtigt emne. Det er utrolig vigtigt, i forbindelse med at unge mennesker ofte flytter til større byer for at uddanne sig, at de byer, de flytter til, også har tilstrækkeligt med boliger at stille til rådighed, og derfor sætter vi pris på, at den her forespørgselsdebat er kommet frem i dag, så vi kan høre om regeringens planer på det her område.

Det er væsentligt, at offentligt støttede ungdomsboliger har høj kvalitet og i videst muligt omfang er tilpasset de unges behov. Og det er samtidig kommunernes ansvar at sikre, at udbuddet af ungdomsboliger er tilstrækkeligt og tilpasses behovene. Det må imidlertid ikke betyde, at vi fra Folketingets side så kan læne os tilbage og bare sige, at det er kommunerne, der har ansvaret. Vi skal følge med udviklingen og sørge for, at rammerne er i orden.

Debatten er vigtig, og vi kan se af debatten hver sommer i medierne, at unge mennesker har svært ved at finde en bolig. Man kan altid diskutere, hvorvidt kommunerne kan leve op til det her. Nogle er meget kreative og får gode ideer – al respekt for det – og de udnytter f.eks. gamle plejehjem til at lave multihuse, hvor der kan være ungdomsboliger, sociale mødesteder m.m. Det har man bl.a. gjort i Vanløse med Hyltebjerggård.

Tilgængelighed er som altid vigtigt, da nogle af de unge mennesker, der skal have en ungdomsbolig, har et handicap. Ministeren har oplyst i et svar til Folketinget, at inden for de seneste 20 år har omkring halvdelen af det samlede almene boligbyggeri været ældre- og handicapboliger, dvs. boliger med særlige indretningskriterier.

I forbindelse med satspuljen blev der afsat midler til startboliger, som er en særlig type ungdomsboliger, hvor udsatte unge kan få en god start i egen bolig, og hvor der er tilknyttet særlig voksenkontakt i form af en social vicevært. Boligerne skal således sikre, at de unge kommer i gang med et arbejde eller en uddannelse.

For perioden 2012-2015 er der afsat 132 mio. kr. til etablering af startboliger, hvoraf 42,9 mio. kr. fordeles til udvalgte projekter allerede her i 2012. Det er således muligt nu at søge støtte til at etablere nye startboliger.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at samarbejde samt harmonisere og modernisere reglerne på ungdomsboligområdet og sikre, at vi har et så bredt boligmarked som overhovedet muligt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Linda Kristiansen, som er ordfører for Radikale Venstre.

Tak for ordet. Vi er opmærksomme på, at kombinationen af, at ungdomsårgangene vokser i disse år, og målsætningen om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, medfører øget efterspørgsel efter ungdomsboliger, særlig de næste 4-5 år. Vi er klar over, at en del af problematikken opstår, fordi færdiguddannede har lov at blive boende i op til 3 måneder, efter at de har færdiggjort deres uddannelse. Det betyder overlap i forhold til nye studerende. Det er også velkendt, at mange unge vil bo i centrum af centrum, og det er bare ikke muligt. Men som vi kunne høre ministeren sige, er der faktisk gang i rigtig meget, bl.a. er 4.000 nye boliger på vej.

Behovet for ungdomsboliger vurderes bedst lokalt i kommunerne, og vi forventer, at kommunerne giver tilsagn om yderligere godt 1.000 boliger næste år. Nedsættelsen af den kommunale grundkapital kan forhåbentlig også være medvirkende til at afhjælpe noget af problemet.

Men selvfølgelig mener vi ikke, at det er optimalt, at nye studerende skal starte deres uddannelse med at være boligløse, og derfor er vi som sagt opmærksomme på den problematik, som Enhedslisten her påpeger.

Så kan jeg sige, at vi i Det Radikale Venstre bakker op om det forslag til vedtagelse, som hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet fremsatte. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Eigil Andersen, der er ordfører for SF.

Det er klart, at det er og bliver en ganske umulig situation, at man skal begynde på en uddannelse uden at have noget sted at bo. Det er uholdbart, at man så igennem lang tid skal bo på vandrerhjem eller på campingplads. Og når vinteren melder sig, bliver det i hvert fald meget koldt, som det også blev nævnt fra talerstolen, hvis man bor i telt. Og fru Rosa Lund fra Enhedslisten har jo også fuldstændig ret i, at man, når man så står der og ikke har et sted at bo og skal finde ud af noget, så er i en meget sårbar situation, hvor udlejere, som har grimme tanker om udnyttelse, i høj grad har nogle rigtig gode muligheder. For man er simpelt hen på den, som vi vist godt kan tillade os at sige.

Så der er ingen tvivl om, at det her med at skaffe boliger til unge er et utrolig vigtigt emne. Derfor er jeg glad for, at der i det forslag til vedtagelse, som den socialdemokratiske ordfører, hr. Jan Johansen læste op, og som SF også støtter, bl.a. står, at regeringen sikrer rammerne for en tilstrækkelig forsyning af ungdomsboliger. Det er faktisk et meget vigtigt punkt.

Jeg mener, at det lovforslag, som vi forventer bliver vedtaget snarest om nedsættelsen af den kommunale grundkapital, har en meget stor betydning for, at man kan bygge bl.a. ungdomsboliger, altså at kravet, som det er nævnt, bliver sat ned fra 14 pct. til 10 pct. Det tror jeg virkelig vil medføre, at der vil blive bygget mange flere boliger, også ungdomsboliger. Jeg synes også, det er godt, at det bliver lavet på en sådan måde, at kommunerne har noget at planlægge efter, så det ikke pludselig svinger op og ned med hensyn til, hvor meget det nu er, kommunen selv skal stille med af økonomi. Når jeg tror, at det vil have en rigtig god virkning med hensynet til antallet af ungdomsboliger, er det jo så simpelt, som at kommunen ikke skal skaffe så mange penge som hidtil, for at man kan gå i gang med sådan et byggeri.

Det er helt rigtigt, at det ideelt set burde være sådan, at alle kommuner havde en ungdomsboligpolitik. Hver femte kommune havde det i 2009, og man mener, at der nok er flere kommuner, som er ved at få det for øjeblikket. I den forbindelse vil jeg da opfordre meget til, at det bliver et emne i den kommunale valgkamp. Vi skal jo have kommunalvalg om et år, og det ville være særdeles naturligt, hvis man som lokalpolitisk engageret borger ville sige til sig selv: Det må være en lejlighed til at presse på, så alle kommuner får sådan en ungdomsboligpolitik, forstået på den måde, at det altså er en politik, som kan medvirke til at sikre, at der er boliger nok til alle unge. Jeg håber, at det vil komme til at indgå i den kommunale valgkamp.

Så vil jeg runde det af med at sige, at når der i det her forslag til vedtagelse står, at regeringen sikrer rammerne for en tilstrækkelig forsyning af ungdomsboliger, så ligger der jo også i det, at det er en opgave for regeringen hele tiden at holde øje med, om de rammer så er gode nok.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten

Tak. Jeg er helt enig i SF's ordførers tolkning af, hvad det betyder, at regeringen sikrer rammerne, altså i det forslag til vedtagelse, som vi har lavet sammen. Jeg vil gerne spørge hr. Eigil Andersen om en ting, som SF gik meget op i inden folketingsvalget, nemlig at kommunerne skulle have mulighed for at sælge grunde til under markedsprisen, når der var tale om, at der skulle bygges ungdoms- og studieboliger, og der vil jeg gerne høre SF's ordfører, om det er noget, SF stadig mener, og hvordan det går med det.

Ordføreren.

Det synes vi stadig væk er en god idé, fordi problemet jo netop er, apropos det, der blev talt om lidt tidligere med hensyn til København, at hvis grundpriserne er meget høje, og der så skal bygges boliger, ender det med, at huslejen bliver ubetalelig for et ungt menneske med SU-indtægt, eller hvad det nu kan være. På den måde er det klart, at hvis man så kan sælge jorden til det almene selskab til under markedsprisen, kan det medvirke til at nedbringe huslejen. Det er stadig væk efter vores opfattelse en god idé, som man må kigge på, men jeg vil også være ærlig og sige, at det ikke er noget, som der er aftalt noget om mellem de tre regeringspartier. I regeringen gælder der jo en musketered – en for alle og alle for en – og derfor kan jeg ikke sige, at det så bliver regeringens politik, men SF's synes, at det er en god idé.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Jeg er klar over, at hr. Eigil Andersen ikke kan stå og sige eller stå og opfinde regeringens politik, skal jeg måske hellere sige i stedet for. Så derfor er det, jeg spørger om, om det er noget, SF arbejder for i regeringen, altså at kommunerne kan få lov til at sælge grunde til under markedsprisen, når der er tale om studie- og ungdomsboliger, fordi vi tror i Enhedslisten, ligesom hr. Eigil Andersen, at det vil være med til at holde huslejen nede og også være med til at sikre, at der faktisk bliver bygget flere ungdoms- og studieboliger.

Ordføreren.

Det vil jeg, som jeg mener jeg også prøvede at sige i mit første svar, prøve at arbejde for, det vil vi arbejde for, men det er jo sådan, at regeringen består af tre partier, og de tre partier skal blive enige om en fælles politik, og det vil også ske på det her område med ungdomsboligpolitik, og derfor bliver jeg nødt til at gentage, at selv om vores holdning er, som den er, fordi det var det, vi sagde før folketingsvalget, kan jeg ikke sige, hvad det ender med. Det vil vise sig.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører hr. Joachim B. Olsen, der er ordfører for Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg tænkte sådan, inden jeg skulle op på talerstolen, på, hvor mange gange i årenes løb der har stået boligordførere og folketingspolitikere og haft den samme diskussion om, at der er mangel på boliger til studerende. Det er ligesom sådan en debat, der kommer op hvert eneste år, og alligevel har tingene det med at løse sig.

Jeg erkender fuldstændig, at når man får sent besked på, hvor man skal studere henne, og man skal flytte til en anden del af landet, kan det da være en stressende situation, det her med at finde ud af, hvor man skal bo henne. Men det plejer at gå sådan, at efter nogle måneder har alle ligesom fundet en bolig. Folk finder sammen med nye venner. Jeg boede selv, da jeg boede i Aarhus, i en opgang, hvor der var seks lejligheder, og i de tre af dem boede der to eller tre studerende sammen. De havde ligesom fundet sammen på studiet, og så havde de fundet ud af at betale en forholdsvis høj husleje på 10.000-11.000 kr. sammen ved at splitte den op. Det var bare sådan et eksempel på, at man finder løsninger. Det er jo sådan set det, der sker stort set hvert eneste år. Og det er jo rigtig godt, at folk finder ud af at klare problemerne selv.

Så er det selvfølgelig muligt, og det er da sikkert også meget sandsynligt, at der senere hen opstår en større efterspørgsel på boliger, men der er vi sådan set ret trygge ved, at det er en efterspørgsel, som markedet langt hen ad vejen godt kan levere – og så er der alle de øvrige initiativer, der er sat i værk herinde i Folketinget, hvor flere af dem er blev nævnt af flere af de andre ordførere. Så vi er sådan set ret fortrøstningsfulde med hensyn til, at det her problem nok skal løse sig, ligesom det gør år efter år efter år.

Jeg synes dog, det er interessant, at der var nogle konkrete ting, man kunne se på, som kunne løse det her problem, for en af problemstillingerne er jo, at man først får sen besked på, hvor man er blevet optaget på studiet. Så flytter man til byen, og så løber man jo ind i det her problem med, at der er et overlap med hensyn til, hvor lang tid dem, der er blevet færdige med deres studier, må blive boende. Det kunne man se på. Det ville være helt omkostningsfrit og en nem løsning at sørge for, at dem, som er færdige på studierne, kommer ud af deres boliger med det samme, sådan at de nye studerende kan flytte ind. Det vil være helt omkostningsfrit og sikkert løse det her problem, fjerne en meget stor del af puklen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen, SF.

Hr. Joachim B. Olsen får det jo næsten til at lyde, som om det her boligproblem løser sig af sig selv, og at der bare lige skal gå et par måneder efter studiestart, så er der boliger til alle. Men er Liberal Alliances ordfører enig i, at når det så løser sig i løbet af en periode, skyldes det, at man har bygget et stadig stigende antal ungdomsboliger? Er hr. Joachim B. Olsen enig i det?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig en del af forklaringen. Jeg siger bare, at jeg er ret fortrøstningsfuld, med hensyn til at mange af de her problemer faktisk er problemer, som markedet godt selv kan løse, fordi der er en efterspørgsel – der er en efterspørgsel på boliger – ligesom markedet sørger for sådan noget fundamentalt noget som at opfylde vores behov for at få mad. Tænk, det løser markedet, helt uden at vi politikere blander os i det. Der er private mennesker, der sørger for, at den efterspørgsel bliver mødt. Det kan man også gøre med boliger. Det afhænger selvfølgelig af, hvor omkostningstungt det er at bygge i Danmark. Det kunne man gøre noget ved herindefra, altså få omkostningerne for erhvervslivet ned, så det blev mere rentabelt at bygge boliger.

Man kunne også gøre det, som Liberal Alliance har foreslået, nemlig fjerne loftet over, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU, så flere har mulighed for at betale en lidt dyrere bolig. Jeg tror dog ikke på, at man kan komme i en situation, hvor studerende vil kunne få boliger lige inde i midtbyen. Det er jo det, mange efterspørger, men det er selvfølgelig ikke rimeligt, at man som studerende skal bo inde i midtbyen. Der må man bo lidt udenfor og pendle, ligesom så mange andre gør.

En kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jeg er glad for, at hr. Joachim B. Olsen mener, at det, at man har bygget ungdomsboliger, og at antallet har været voksende i årenes løb, medvirker til at løse boligproblemet, og at det ville være endnu større, hvis man ikke havde gjort det.

Jeg vil sige, at troen på, at markedet løser alle problemer, har jeg så til gengæld ikke – selv hvis man gjorde det, som hr. Joachim B. Olsen foreslår om studerendes mulighed for at have indtægter ved siden af SU. Det forudsætter jo, at der er et arbejde at få, og desuden er der jo så nogle problematikker om, at det kan forlænge studierne.

Men jeg vil runde det her af med et spørgsmål to, som går ud på, at vi jo ved, som det også blev nævnt her i debatten, at antallet af unge, der får en uddannelse, er voksende i de her år, og det er godt: Er hr. Joachim B. Olsen enig i, at når vi har et stigende antal studerende og andre under uddannelse, er der brug for, at vi forstærker indsatsen for at få bygget flere ungdomsboliger?

Ordføreren.

Altså, jeg er helt enig i, at efterspørgslen på boliger vil stige i fremtiden, og der er igangsat nogle initiativer. Men det der med at sige, at det er, fordi man har gjort noget, og at der ikke ville være sket noget, hvis man ikke have gjort noget, køber jeg så til gengæld sådan set ikke. Jeg kan bare konstatere, at man har igangsat nogle initiativer, og det vil så medføre, at der bliver bygget nogle boliger. Men jeg har en meget stærk tro på – og den kan jeg underbygge ved at kigge ud i verden – at markedet er ret dygtigt til at møde de efterspørgsler, der måtte være. Og når det ikke sker, er det tit, fordi vi herinde står i vejen for det ved at gøre det for dyrt eller for lidt attraktivt for markedet at møde en efterspørgsel.

Det er jo meget dyrt at producere ting i Danmark, herunder også at bygge boliger – omkostningerne er meget høje ved det – og det kunne vi gøre noget ved. Vi kunne gøre det mere attraktivt for virksomhederne at møde den efterspørgsel, der er for boliger. Det ville være en anden og mindre omkostningstung og mere rentabel måde for samfundet som helhed at løse den problemstilling på, at møde den efterspørgsel på.

Tak. Der er en ny ordfører, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Det var, fordi hr. Joachim B. Olsen sagde noget, som jeg for en gangs skyld synes var ret interessant. Hr. Joachim B. Olsen snakker om, at det er for dyrt at bygge, altså at det er for omkostningstungt for virksomhederne. Kunne man så forestille sig, at Liberal Alliance kunne være med til at give kommunerne mulighed for at sælge grundene til under markedsprisen, hvis der skal bygges studie- eller ungdomsboliger?

Ordføreren.

Jeg synes, det ville være en rigtig dårlig idé, hvis kommunerne gjorde det. Det er jo ikke det samme som at sige, at markedet ikke vil kunne løse de her problemer, men konsekvensen er, at hvis kommunerne sælger byggegrunde til under markedsprisen, så mangler der nogle penge andre steder. Så mangler der penge, som kunne bruges på bedre skoler og andre ting. Så det er jo bare en måde at bruge penge på på et område, så der mangler penge på et andet område, hvis man sælger til under markedsprisen. Der er så nogle andre borgere, der skal betale for det. Så det er ikke en fornuftig løsning, vil i hvert fald jeg vurdere, generelt at sælge ting til under markedsprisen.

En kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Men nu er det jo ikke alle mulige andre ting, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen, på de kommunale budgetter, vi diskuterer, selv om jeg bestemt synes, det kunne være interessant at diskutere, hvor mange flere penge Liberal Alliance gerne vil bruge på f.eks. at sikre en bedre folkeskole eller f.eks. at sikre bedre daginstitutioner. Det, jeg spørger om, er: Når ordføreren siger, at det er for omkostningstungt for virksomhederne at bygge ungdoms- og kollegieboliger, tror ordføreren så ikke tror, det bliver nemmere at få virksomhederne til at bygge ungdoms- og studieboliger, hvis de kan købe grundene til under markedspris?

Ordføreren.

Der er mange ting, der bliver billigere, hvis politikere sælger tingene til mindre end det, de er værd. Det betyder bare, at der mangler nogle penge. Som ansvarlig politiker ude i en kommune synes jeg det ville være et spild af skatteborgernes penge hvis man solgte kommunens værdier til mindre, end markedsprisen var. Det er generelt set en dårlig strategi, synes jeg.

Men man kunne jo se på, hvorfor det er så dyrt at bygge i Danmark. Og så kunne man jo se på bl.a., om det ikke ville være en god idé i stedet for hele tiden at tale om social dumping og holde billig arbejdskraft ude så at sørge for at få nogle mennesker herop, som faktisk ville gøre, at vi ville kunne bygge boliger billigere i Danmark. Dem vil man gerne holde ude. Det gør, at boligpriserne stiger, og at det er dyrt at bygge, også for kommunerne.

Det er bare for ligesom at pointere, at tingene hænger sammen. Man kan godt gøre noget for at holde billig arbejdskraft ude. Det har så nogle konsekvenser nogle andre steder, bl.a. også at det generelt bliver dyrere at bygge boliger. Så tingene hænger sammen, og jo mere man prøver at forvride det, jo dyrere bliver det.

Så er der en ny for en kort bemærkning. Hr. Lars Dohn for Enhedslisten.

Det er til ordførerens bemærkning om, at markedet løser boligproblemet. Ordføreren har også skuet ud i verden og konstateret, at sådan er den mekanik. Jeg har også interesseret mig for problemstillingen og tænker tilbage på en amerikansk præsident, som hed Hoover. Han gennemførte en hård markedspolitik i slutningen af 1920'erne, og den medførte, at tusindvis af familier skulle bo under bliktage i bydele, der kom til at hedde Hoovervilles. Vi havde samtidig en statsminister her, der hed Madsen-Mygdal, der førte en lignende politik. Giver det anledning til at finde en sammenhæng mellem markedets løsning af boligspørgsmålet og de såkaldte Hoovervilles?

Ordføreren.

Jeg ved simpelt hen ikke nok om den specifikke politik, der bliver henvist til. Jeg ved til gengæld noget om de statsstøttede boligprojekter, der har været i USA. De har bestemt været en katastrofe. Man har i øvrigt revet mange af dem ned. Da man gik over til at statsstøtte sociale boligbyggerier i USA osv., var det ikke nogen god idé. Det medførte, at folk ikke passede på boligerne, de var i en ufattelig dårlig stand, og det medførte massive sociale problemer osv. Så jeg kan i hvert fald nævne eksempler på det modsatte, men jeg kender ikke lige det konkrete eksempel, men jeg vil selvfølgelig gerne undersøge det.

En kort bemærkning fra hr. Lars Dohn, nej, han frafalder den. Så siger jeg tak til ordføreren. Og så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Først vil jeg godt sige tak for en meget god og spændende debat. Jeg har indtryk af, at samtlige partier tager den her situation alvorligt, og vi har fået en god og nuanceret debat, så derfor også tak til fru Rosa Lund for at stille forespørgslen.

Der er blevet nævnt forskellige ting, og jeg ved ikke, om jeg kan nå sådan at svare på alle tingene, men jeg skal forsøge at adressere nogle af de krav og retninger, der har været oppe i diskussionen.

Jeg skal sige, at man har nævnt spørgsmålet om campusboliger – det har været oppe at vende – og jeg tror, at vi har behov for at få set det igennem. Det nævnte jeg også i min allerførste tale. Jeg synes faktisk, det er et rigtig godt instrument. Jeg kan høre, at når vi diskuterer campusspørgsmålet med de forskellige universiteter, har de planer, og de kigger på det. Jeg tror, at der er noget at komme efter i den diskussion, og jeg tror også, at kommunerne her har et stort ansvar for at sikre, at vi får bygget de her campusser. Vi var jo alle enige om det, det var hele Folketinget, der vedtog lovgivning om campusboligområdet i sin tid. Vi har brug for at få bygget nogle campusboliger, og det vil jeg også tage en dialog med borgmestrene om i de fire universitetsbyer. Vi skal kigge på en evaluering af campusboliglovgivningen, så der er også noget at komme efter her.

Så var der en diskussion om, om vi har brug for flere ungdomsboliger. Som det blev nævnt, er det jo sådan, at 90 pct. af de unge faktisk bor i andre boligformer end de almene ungdomsboliger. Fru Rosa Lund pegede på, at det også kunne være, fordi der var en udfordring i, at der ikke var nok af dem osv., og kigger man på København, viser det sig, at der faktisk er langt flere studerende end boliger i København, altså når vi tager de boliger med, som er studieegnede – de er opgjort efter, om de nu er på 50 m² eller ej, osv. – men i forhold til, hvor mange der studerer i København, er der faktisk langt flere studerende, der bor i København. Det betyder jo, at der må være mange af dem, der studerer enten i Odense, Roskilde eller andre steder, som optager en studiebolig.

Så har vi selvfølgelig haft den udfordring, at boligmarkedet har været frosset til, så en række af de studerende, der er færdige, ikke er flyttet fra de her lidt mindre boliger, som er studieegnede. Så der har selvfølgelig i forhold til boligmarkedet været en stor udfordring, især i de sidste 2 år, men det ændrer ikke ved, at der også er kommet flere studerende til. Så det har vi brug for at få diskuteret sammen med kommunerne. Det gør jeg så også løbende.

Men det er også sådan, at når vi kigger frem mod 2016, begynder antallet af 18-24-årige der at falde. Det er rigtigt, at det vil stige de næste par år, men så vil antallet falde. Så jeg tænker, når vi skal diskutere de her ting, at det også er vigtigt, at de her boliger bliver indrettet, så de kan bruges til andet end ungdomsboliger. Det skulle nødig ende, som det har gjort i en række af vores landdistrikter, hvor man står tilbage med boliger, der ikke er mennesker til; så står de tomme og bliver til ruiner. Jeg tænker ikke, at det vil ske lige i første øjeblik i København, men det er ærgerligt at få bygget nogle boliger, som ikke er fleksible. Og derfor tror jeg, når man diskuterer ungdomsboliger, at man skal sikre sig, at de her boliger kan bruges til andet.

Jeg kan sige, at vi også i regeringen kigger på, hvordan man generelt kan bygge billigere almene boliger. Det står også i regeringsgrundlaget. Og der er billigere ungdomsboliger og billigere ældreboliger jo en del af den strategi, som vi skal tænke ind i det videre forløb. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke får forbygget os – undskyld udtrykket – for vi ved jo, hvor mange der bliver født, og så ved vi også, hvor mange der har brug for en studiebolig, altså i forhold til de målsætninger, vi har stillet op.

Jeg er i øvrigt glad for det, fru Rosa Lund nævnte, nemlig at vi nu har fået en boligminister. Det har vi ikke haft i 10 år, så der er et stort behov for at få sat fokus på området. Jeg kan her nævne, at jeg har store tanker om at revitalisere Ungdomsboligrådet. Jeg tror, at der er behov for også at inddrage de studerende i det arbejde. Så her har vi en vigtig pointe, synes jeg, i forhold til det fremadrettede. Og vi smiler sådan lidt til hinanden herfra, for det er nemlig rigtig vigtigt. En bolig er jo noget helt fundamentalt i ethvert menneskes liv, uanset om man er studerende eller er blevet ældre.

Så har der været en problemstilling, med hensyn til om vi nu vil sælge grunde billigere. Og man kan sådan kigge lidt tilbage. Nu har jeg den store fordel med min høje alder, at jeg kan huske langt tilbage, og jeg kan også huske, at fru Ritt Bjerregaard, da hun var overborgmester i Københavns Kommune, havde det der slogan om 5.000 billigere boliger. Og da buldrede det finansielle opsving jo derudaf, altså inden krisen kom. Men jeg var som sagt – jeg har nævnt det en enkelt gang før – på besøg i Aarhus, og derude i Aarhus havn, hvor det er allermest attraktivt, og hvor man bygger de allermest fremragende boliger, har man altså også både ungdomsboliger og almene boliger til almindelige mennesker, og man kan bygge inden for rammebeløbet. Så prisen på at bygge er gået ned, men også grundpriserne er gået ned.

Jeg synes, der er en udfordring i at sikre, at kommunerne kan reservere områder til almene boliger. Det kan være i bred forstand, så det kan være ældreboliger, ungdomsboliger og andet. Det er noget, som jeg synes vi skal kigge på. Men at sætte prisen ned giver i øvrigt nogle store udfordringer med hensyn til EU-ret, konkurrencevilkår og alt muligt andet. Men jeg synes faktisk, der er nogle udfordringer, vi i hvert fald skal have set på her. Men i øjeblikket er der faktisk ikke problemer med hensyn til rammebeløbet. Der er også det der med, hvad ejerne af grundene kan sælge dem for i det øjeblik, man måske skal sælge dem billigere, og der er det med, hvad de kan bruges til osv. Men jeg vil godt sige, at i øjeblikket er der ingen problemer, hvad angår den del af det.

Det, der er vigtigt, er, at kommunerne arbejder på at sikre, at der bliver blandede boligformer. Jeg vil godt sige, at vi har set noget, som nogle kalder ghettoer, jeg kalder det udsatte boligområder. Efter den sidste opgørelse fra AE findes der også det, som nogle kalder guldghettoer eller rigmandsghettoer. Jeg synes, det er vigtigt at sikre sammenhængskraften i vores samfund. Vi bor sammen med mennesker, der ikke ligner os selv, og vi skal have forståelse for andres situation. Jeg synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt med byudvikling og byplanlægning her.

Jeg har noteret mig, at de større byer faktisk er begyndt at tænke på at lave de her nye boligområder, så vi undgår segregering. Det er i virkeligheden en meget vigtig del af vores boligpolitik at sikre, at der både er unge og gamle og daginstitutioner, men også forskellige ejerboligformer og lejerboligformer i vores nye boligområder. Det er nytænkning, man har foretaget. Det betyder også, at det skal være en aktiv og levende by, hvor man laver huludfyldning med ungdomsboliger og ældreboliger osv., så byerne ikke dør fuldstændig ud, når der ikke er aktivitet om dagen. Så der sker faktisk meget, meget spændende ting på området, som jeg synes vi skal vende tilbage til.

Jeg er glad for forslaget til vedtagelse og det med, at vi sammen sikrer rammerne, men det er kommunerne, der fylder dem ud. Jeg tror, det er helt, helt afgørende, at vi ikke begynder at påtage os den rolle. Kommunerne kender deres behov, og de fleste kommuner har en ungdomsboligpolitik. Det gælder især de store kommuner, som har universiteter og mange andre uddannelsesinstitutioner. Så er spørgsmålet, om vi skal tvinge en ungdomsboligpolitik igennem, og er der en sammenhæng mellem antallet af ungdomsboliger og en ungdomsboligpolitik i alle kommuner? Alle kommuner skal have en politik for børn og unge. Det skal de have en politik for. Rigtig mange kommuner gør et godt stykke arbejde, men man kan spørge sig selv om, hvorvidt en landdistriktskommune uden studerende skal have en ungdomsboligpolitik. Jeg vil sige, at det svar svæver lidt i vinden. Jeg synes ikke, vi skal tvinge det igennem, men jeg synes, vi skal bruge det gode eksempel der, hvor man har de her uddannelsesinstitutioner, og sørge for at diskutere det med kommunerne, især med universitetskommunerne.

Fru Louise Schack Elholm var inde på 2010-aftalen. Jeg er blevet gjort opmærksom på det, der står i den, og jeg skal nok følge op i forhold til det. Jeg mener faktisk, vi også har skrevet noget om billigere ungdomsboliger og ældreboliger i regeringsgrundlaget. Vi har nedsat et embedsmandsudvalg. Jeg skal nok vende tilbage. Ellers må fru Louise Schack Elholm bede om et skriftligt svar, men jeg skal nok vende tilbage til den del af det. Jeg har ikke selv været opmærksom på det, der stod, jævnfør punkt 10 i den aftale, man har indgået med De Radikale, og som vi har tilsluttet os. Det skal jeg nok få fulgt op på så hurtigt som muligt. Jeg har allerede haft kontakt til mit embedsværk i dag og sagt, vi skal have fulgt op på det, der er sket, og jeg nok vende tilbage med et svar til fru Louise Schack Elholm på den del af det.

Jeg vil godt kvittere for Dansk Folkepartis holdning. Gennem hr. Mikkel Dencker har partiet gjorde rigtig meget ud af startboliger, som er blevet vedtaget i fællesskab her. Fru Rosa Lund nævnte det også: Der er altså behov for at tænke på andet end folk, der går på en professionsbacheloruddannelse eller på et universitet. Der er rigtig mange unge mennesker, der har brug for at flytte hjemmefra, og som er i en helt anderledes situation. De er måske fysisk eller psykisk handicappede og har derfor brug for en støttebolig i en særlig vanskelig periode af deres liv, hvor de går fra ungdomsuddannelse over i voksenlivet. Der er startboliger et rigtig godt eksempel på det. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti husker os på den del af det.

Jeg har selv boet på teknisk kollegium i sin tid. Vi skal også tænke på lærlinge her. Mange lærlinge er i dag lidt oppe i alderen, når de får sig en uddannelse i dag. Måske har man valgt forkert og er kommet ind på en videregående uddannelse, men har fundet ud af, at man gerne vil være smed ligesom boligministeren. Så er det ikke så ringe, at der også er et sted, man kan bo. Det er fint. Derfor er det godt at tage det med.

Jeg tror, jeg nogenlunde har været rundt om problematikken: det fælles ansvar, det med, at der faktisk er rigtig godt gang i boligbyggeriet, det med, at vi i samarbejde med kommunerne skal kigge på, hvad vi kan gøre, og hvilke rammer der er, jordsalg og nogle af de andre problemstillinger, der har været nævnt. Men må jeg ikke sige, at vi faktisk er rigtig godt stillet. Jeg tror, det vil betyde rigtig meget, at vi får gang i Danmark igen med den kickstart, vi har lavet i fællesskab, med renovering af de almene boliger. Og så nævnte fru Rosa Lund, at nogle af ungdomsboligerne er vel dyre, når man skal leve af SU. Hvordan kan vi sikre, at der er boliger til alle? Som hr. Jan Johansen nævnte, er det en kernesag, også for Socialdemokratiet.

Tak til ministeren, og der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Og tak til ministeren for at, hvad skal man sige, imødekomme ikke bare debatten, men så sandelig også forslaget til vedtagelse. Jeg har egentlig mange spørgsmål, men jeg skal nok begrænse mig.

Der står jo netop i regeringsgrundlaget på side 67, at man vil sikre ungdomsboliger – og ældreboliger for den sags skyld – og jeg har fuld forståelse for, at det skal være fleksibelt, sådan at de her boliger, når vi kommer ind i en periode, hvor der er færre unge, selvfølgelig ikke står tomme. Men det, jeg egentlig gerne ville spørge til, kom ministeren mig lidt i forkøbet med, så jeg vil sådan set bare bede om en forsikring om, at når man bygger kollegier og ungdoms- og studieboliger, inddrager man de studerende og eleverne. For jeg tror, at nogle af grundene til, at mange studerende vælger kollegierne fra, selvfølgelig dels er, at der ikke er så mange og huslejen tit er høj, dels at de måske kan være indrettet meget uhensigtsmæssigt som f.eks. Grønjordskollegiet på Amager. Så jeg vil bare gerne bede ministeren om at bekræfte, at man i størst muligt omfang vil inddrage de studerendes organisationer.

Ministeren.

Dengang jeg var ung, meget ung, var det sådan, at der altid var nogen, der vidste bedre, hvordan man gjorde. I dag er det mit indtryk, at man faktisk inddrager de studerende. Men jeg har også, efter at jeg har været ude at se en del af byggeriet af kollegieboliger og studieboliger, set, at der bygger man faktisk i dag, således at de både kan være med et eller to værelser. Studerende har nogle helt andre behov i dag, og de er jo også voksne mennesker – det bliver man i hvert fald undervejs, når man studerer. Så der er nogle andre vilkår.

Mit indtryk er faktisk, at man ved nye boliger og renoveringer inddrager brugerne og i forbindelse med de nye kollegier laver nogle spændende løsninger. Jeg tænkte lidt på det, da jeg i går var oppe at se Grundfos Kollegiet i Aarhus, hvor der er over 1.200 forskellige målepunkter. Man kan faktisk se, om man har glemt at slukke sin pc, inden man går, og jeg tænkte, at det er lige før, det bliver et big brother-samfund. Men de studerende synes, det er rigtig spændende at være med i sådan en slags forsøg. Så der sker rigtig meget på fronten, tror jeg, og fremadrettet behøver vi ikke være så bekymrede.

Jeg har tænkt mig, som jeg også nævnte – og har haft overvejelser om det allerede inden den her forespørgselsdebat – at revitalisere vores ungdomsboligråd og vil gerne bruge de input den vej rundt. Det er det, vi kan gøre til de overordnede rammer. Men selvfølgelig tror jeg, og det er jeg sikker på, at man både i Odense, Aalborg, Aarhus og København inddrager de studerende i de overvejelser, som nu er omkring den del af det.

Der findes jo rigtig mange boliger, toværelses lejligheder, som ikke er for gode, men som de studerende tager undervejs, og de lægger vægt på, kan jeg jo se, en billigere husleje frem for en høj komfort. Det er klart, at når man skal ud med en SU og sikre sig, at man nu også kan studere, er det måske det, der er det bedste, og det, man går efter. Men det forhindrer ikke, at når vi bygger nyt, skal vi se på det.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Nu er det jo ikke så lang tid siden, at jeg selv har været studerende, og jeg kan da garantere ministeren, at grunden til, at man går efter en lav husleje, er, at man ikke har så mange penge, fordi man er på SU.

Men jeg har bare et enkelt spørgsmål mere, som handler om noget lidt andet. Jeg vil gerne vende tilbage til »En Fair Løsning«, som ministerens eget parti, Socialdemokraterne, jo var med til at præsentere i 2010. Her foreslår Socialdemokraterne sammen med SF, at kommunerne skal have mulighed for at yde 50-årige lån i stedet for kun 30-årige lån til den almene boligsektor, bl.a. til at bygge ungdoms- og studieboliger for. Jeg er klar over, at der er tre partier i regeringen, så derfor vil jeg blot høre, om det er noget, ministeren stadig væk overvejer kan være en mulighed til at komme boligmangelen til livs.

Ministeren.

Vi har nu, en række ministre, nedsat et udvalg, der kigger på, hvordan vi kan etablere billigere boliger. Jeg skal ikke foregribe udvalgets tilbagemeldinger til mig, men jeg tror ikke, man skal udelukke forskellige muligheder.

Jeg har i øvrigt ligesom fru Rosa Lund været boligordfører for mit parti engang, og jeg var meget glad for den post, fordi jeg synes, det er et rigtig, rigtig vigtigt område, men jeg vil bare sige, at man ikke skal tro, at 50-årige lån sikrer meget billigere boliger. Der er andre ting, der skal inddrages. Der er en lang række parametre, vi skal have kigget på. Jeg vil ikke udelukke, at den diskussion kommer, men skal vi nu ikke få tilbagemeldingerne fra udvalget, vi har nedsat til at kigge på at få opfyldt regeringsgrundlaget, og så se, hvad der kommer af spændende løsninger, vi i fællesskab kan drøfte.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Tak til ministeren. Jeg skal for en ordens skyld spørge ordføreren for forespørgerne, om ordføreren ønsker at runde debatten af. Det er ikke tilfældet.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på torsdag, den 22. november 2012.

Mødet er hævet. (Kl. 18:16).