Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 19:

Forespørgsel til transportministeren:

Hvad har regeringen tænkt sig at gøre for at opfylde sine løfter til vælgerne om at nedsætte priserne på kollektiv transport?

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Leif Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF).

(Anmeldelse 10.01.2013. Fremme 15.01.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 21. februar 2013.

Vi giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Nej? Så er det transportministeren.

Med forespørgslen her er jeg blevet bedt om at redegøre for, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at opfylde løfterne til vælgerne om at nedsætte priserne på den kollektive transport.

Som det sikkert er anmelderne af forespørgslen bekendt, har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgået aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik. Heri afsættes årligt mere end 600 mio. kr. til takstnedsættelser i den kollektive trafik. Aftalen sikrer takstnedsættelser i form af en takstnedsættelse på 20 pct. uden for myldretiden, et nyt ungdomskort, introrabat på rejsekort, øgede muligheder for prisdifferentiering hos togoperatørerne og rabat for særlige passagerer i fjernbusserne. Hver især bidrager dette til billigere billetter i den kollektive trafik og gør det mere attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive trafik. Det betyder, at flere rent faktisk vælger at bruge den, hvilket selvfølgelig også er i tråd med regeringens politik.

Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til takstnedsættelserne uden for myldretiden og det nye ungdomskort. Takstnedsættelser uden for myldretiden er målrettede takstnedsættelser, der sikrer, at vi med de til rådighed værende midler får den størst mulige effekt. Takstnedsættelser på 20 pct. i stedet for f.eks. på 4 pct., hvis de var delt ud over det hele, er med til at give en effekt, og vi har faktisk kunnet regne ud, at det vil betyde noget i retning af en passagervækst på 3-4 pct.

Jeg er også meget glad for det nye ungdomskort. Ungdomskortet er kort fortalt det tilbud, som de fem partier giver de unge, og det sikrer, at unge på ungdomsuddannelserne og studerende på de videregående uddannelser får en billigere og mere attraktiv kollektiv trafik. For den enkelte er det et godt tilbud, og jeg tror også på, at det vil have en positiv effekt for samfundet.

Derfor kan man meget kort fortalt sige, at regeringen er godt tilfreds med aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik, da den ligger helt i tråd med regeringens politik om at gøre den kollektive trafik attraktiv samt gerne være et alternativ til bilen.

Jeg er selvfølgelig også tilfreds med den interesse, som forespørgerne udtrykker ved at have rejst denne forespørgselsdebat. Jeg kan bare konstatere, at det ikke er et spørgsmål, der blev ofret så meget opmærksomhed på, da de selv havde regeringsansvaret, men som det er alle bekendt, er det sådan, at der er større glæde i himlen over 1 omvendt synder end over 99 retfærdige.

Tak til ministeren for det. Så åbner vi forhandlingerne. Den første ordfører er ordfører for forespørgerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak for det. Siden valget i efteråret 2011 er der blevet talt meget i befolkningen om regeringens problemer med løftebrud. Det er med god grund. Men et blandt de mange løftebrud skiller sig i særlig grad ud fra mængden. Det er det meget højt profilerede løfte fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om en dramatisk sænkning af billetpriserne i den kollektive trafik. Hvem husker ikke det fælles S-SF-oplæg, der hedder »Fair Forandring«? Det var på forsiden prydet af partilederne fru Helle Thorning-Schmidt og hr. Villy Søvndal.

Venstre noterer sig, at regeringen ikke tilnærmelsesvis har indfriet de klare valgløfter om lavere billetpriser, som fru Helle Thorning-Schmidt og hr. Villy Søvndal i deres egenskab af partiledere udstedte før valget. S og SF lovede en markant sænkning af prisen på billetter i den kollektive trafik i myldretiden og uden for myldretiden. Der var rigtig mange forventningsfulde vælgere, der kvitterede ved at stemme på de to røde partier. Det er der ingen tvivl om.

Fru Helle Thorning-Schmidts og hr. Villy Søvndals løfter fra »Fair Forandring« inkluderede bl.a. følgende: 20 pct. lavere pris på abonnementskort uden for det gamle HT-område, altså i resten af landet, 40 pct. lavere pris på abonnementskort i det gamle HT-område og 25 pct. lavere pris på klippekort i det gamle HT-område. Desuden blev der helt konkret lovet en pris på blot 10 kr. for korte rejser for brugere af klippekort i hovedstadsområdet.

Der var altså yderst markante og klokkeklare løfter om billigere rejser i den kollektive trafik, også i myldretiden, hvor det meget store antal pendlere skal til og fra arbejde eller til uddannelse.

Hvad er der så sket siden valget? Realiteten er, at billetpriserne siden valget i efteråret 2011 er steget to gange, senest i januar 2013. Endvidere har regeringen besluttet at indføre takstnedsættelser i lokaltrafikken uden for myldretiderne svarende til 20 pct., hvilket jo slet ikke kommer det store antal forventningsfulde pendlere til gavn.

Derfor kan det ikke undre nogen, at tusindvis af pendlere føler sig godt og grundigt snydt af den røde regering. Faktisk kan man med god grund tale om et kollektivt løftebrud af historiske dimensioner. Der er vel at mærke ikke tale om løfter udstedt af enkelte folketingskandidater eller ordførere, nej, der er tale om løfter, der var udstedt af selveste partilederne for S og SF.

Hvad har vi andre så lovet i valgkampen? Faldt vi også for fristelsen til at udstede velklingende løfter til pendlerne for at score nogle stemmer op til valget? Nej. Venstre gik til valg på at fastholde det takstloft, der trådte i kraft med virkning fra 2008 som et effektivt værn imod de tidligere kraftige årlige stigninger i billetpriserne. Det løfte agter vi at indfri til punkt og prikke og holde fast i. Men vi afholder os fuldstændig fra at foregøgle passagererne, at vi vil sænke priserne i myldretiden.

Desuden vil Venstre satse på en modernisering og effektivisering af den kollektive trafik, så vi får bedre service og frigør penge til målrettede investeringer i den kollektive trafik. Herunder vil vi sætte kunderne, altså passagererne, i centrum og sikre en langt bedre sammenhæng mellem busser og tog.

Lad os nu tilføre debatten om den kollektive trafik noget realisme, noget troværdighed og fokus på bedre service for de penge, der er til rådighed. Helt centralt er det, at befolkningen kan have tillid til, at de løfter og mål, der fremføres af os politikere før valgene, også gælder, når vi kommer til tiden efter valgene, og også gælder den kollektive trafik.

På denne baggrund vil jeg gerne på vegne af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at regeringen ikke tilnærmelsesvis har indfriet de klare valgløfter fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om en markant sænkning af prisen på kollektiv trafik i så vel myldretiden som uden for myldretiden.

Løfterne fra oplægget »Fair Forandring« inkluderer bl.a.:

- 20 pct. lavere pris på abonnementskort uden for det gamle HT-område,

- 40 pct. lavere pris på abonnementskort i det gamle HT-område og

- 25 pct. lavere pris på klippekort i det gamle HT-område.

Fakta er, at billetpriserne siden valget i efteråret 2011 er steget to gange, senest i januar 2013. Endvidere har regeringen besluttet at indføre takstnedsættelser i lokaltrafikken uden for myldretiderne svarende til 20 pct., hvilket ikke kommer det store antal pendlere til gavn.

Folketinget opfordrer regeringen til at fastholde det takstloft, der trådte i kraft med virkning fra 2008 som et effektivt værn mod de tidligere kraftige årlige stigninger i billetpriserne.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 30).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er foreløbig to, der har bedt om ordet, den første er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen fra partiet Venstre. Det her med at love noget er jo ikke noget, som ligger ordføreren selv fjernt. Kigger man lidt i de forskellige lokale aviser sådan landet over, kan man se, at der sådan set at tale om en sand udbryderkonge, når det handler om løfter. Venstres trafikordfører har jo i hele kongeriget lovet asfaltering, nye veje, motorvejsopkobling, dybere havne, ja, snart sagt hvad som helst er der lovet.

Men der er ikke ret meget af det der er udsigt til bliver til noget, så jeg tror, at det, vi skal bruge vores kræfter på i dag, er at tale om, hvad vi rent faktisk har gjort, hvad vi er lykkedes med. Og ja, den siddende regering er rent faktisk lykkedes med at sætte priserne ned i den kollektive trafik.

Kan Venstres ordfører komme med et kvalificeret gæt på, hvor mange procent den kollektive trafikpris steg, mens Venstre havde regeringsmagten fra 2001 til 2011?

Ordføreren.

Nu synes jeg, hr. Rasmus Prehn fjerner fokus lidt fra dagens emne. Det er da rigtigt, at jeg er meget aktiv med hensyn til at tage rundt omkring i landet for at se på projekter. Det har jeg også noteret mig hr. Rasmus Prehn er indimellem, og det hilser jeg meget velkommen. Men det at være ude at se på projekter er jo ikke det samme som at love, det bliver indfriet i morgen.

Når vi taler trafikplanlægning, er det altså vigtigt at have det lange perspektiv for øje. Og noget kan gennemføres hurtigt, noget andet tager 5, 6, ja, helt op til 10 år, men det er bare vigtigt, at vi politikere er orienteret. Jeg synes, det er at fjerne fokus fra den her vigtige debat.

Det er således, at priserne i den kollektive trafik faktisk steg allermest i de sidste år under Nyrupregeringen. De fortsatte så med at stige sådan rimelig markant i de første år under VK-regeringen, indtil vi i 2007 sagde, at nu skulle det have en ende med de ret kraftige årlige stigninger i billetpriserne. Derfor vedtog vi takstloftet, som jeg opfatter som en kæmpe succes. For det er jo netop værnet imod, at priserne stiger, men flader ud og kun stiger i takt med prisudviklingen på lønninger, dieselolie osv.

Så takstloftet er vi utrolig glade for, og det forstår vi at regeringen da også er. Problemet er bare, at hr. Rasmus Prehn og de andre Socialdemokrater har været ude at love markante fald i billetpriserne i myldretiden, og det har man ikke indfriet.

Hr. Rasmus Prehn.

Jamen jeg vil gerne på Socialdemokraternes vegne kvittere for, at Venstres ordfører her på talerstolen indrømmer, at han er rejsende i løfter, også urealistiske løfter, i et ret stort omfang.

Med hensyn til den prisudvikling, der var, mens regeringen havde regeringsmagten, kan Venstres ordfører så bekræfte, at der var tale om, at priserne i den kollektive trafik steg med hele 54 pct., mens den almindelige pris- og lønudvikling i samme periode kun var 23 pct.? Kan Venstres ordfører bekræfte de tal fra Transportministeriet?

Ordføreren.

Jeg må afvise, at Venstre har udstedt urealistiske løfter med hensyn til investeringer i den trafikale infrastruktur. Og igen prøver hr. Rasmus Prehn, fordi man har en yderst dårlig sag hos Socialdemokraterne, at aflede opmærksomheden fra dagens emne, nemlig priserne i den kollektive trafik, og hvem der har lovet hvad, og hvem der indfrier sine løfter.

Det er formentlig korrekt, at priserne steg med 54 pct. i den første del af VK-regeringens regeringsår, men hvis hr. Rasmus Prehn går 2-3 år tilbage, vil han se, at prisstigningerne i den sidste del af Nyrupregeringens tid var endnu større. Derfor tog vi bestik af situationen på et tidspunkt omkring 2006-07 og indførte et takstloft, som netop gjorde, at priserne ikke fortsatte deres himmelflugt år for år.

Det takstloft har faktisk været en succes, og det holder vi fast i, det var det, vi gik til valg på. Det er forskellen på Socialdemokraterne og os, for Socialdemokraterne gik til valg på at sænke priserne med 20 pct., ja, med helt op til 40 pct., og i stedet for er priserne steget i myldretiden. Det kalder vi kollektivt løftebrud.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Jamen jeg kan forstå, at Venstres ordfører jo er voldsomt begejstret for takststigningsloftet, og det er nærmest omdrejningspunktet, når vi snakker takster og prisniveau i den kollektive trafik, fair nok. Og Venstres ordfører anser det for at være et effektivt værn mod prisstigninger. Samtidig brokker – eller hvad vi skal kalde det – Venstres ordfører sig over eller henviser til, at priserne i den kollektive trafik er steget to gange.

Jamen det er de jo netop på grund af takststigningsloftet, så jeg synes ikke lige, der er en sammenhæng i argumentationen der, vil jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Ordføreren.

Der er en fantastisk god sammenhæng, for hvis hr. Henning Hyllested havde hørt efter, ville han have hørt, at det jo er sagt i sammenhæng med, at nogen er gået ud i valgkampen – og det var jo fru Helle Thorning-Schmidt, den nuværende statsminister, og hr. Villy Søvndal, den nuværende udenrigsminister, der prydede et oplæg, der hed »Fair Forandring« – og lovede, at taksterne ville falde med henholdsvis 20 og 40 pct., også i myldretiden. Og det, der er sket efter valget, er, at taksterne er steget to gange.

Det har vi ikke noget problem med i Venstre, for det er i overensstemmelse med takstloftet, som vi er garanter for. Men det, der adskiller de røde partier fra os, er, at de udstedte en masse gyldne løfter for at skrabe stemmer sammen blandt pendlerne. Der er tusindvis af forventningsfulde pendlere i København, Aarhus og alle mulige andre steder, som er dybt skuffede over, at det valgløfte ikke er blevet indfriet. De har så måttet opleve, at taksterne er steget to gange.

Det står vi på mål for, for det var det, vi gik til valg på. Vi vil ikke bruge massive skattekroner på at sænke taksterne kunstigt i den kollektive trafik. Vi vil hellere bruge de penge, vi kan skrabe sammen, til fremadrettede investeringer, også i den kollektive trafik.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo klar tale. Det betyder, kan jeg forstå på Venstres ordfører, at Venstre finder, at det nuværende prisniveau i den kollektive trafik er o.k., og at det er o.k., at brugerne af den kollektive trafik, herunder de pendlere, som jeg kan forstå at Venstres ordfører har en veneration for, kan se frem til kommende prisstigninger hvert evig eneste år i henhold til det takststigningsloft, som jo er omdrejningspunktet for Venstre.

Så vil Venstres ordfører bekræfte dette, nemlig at brugerne af den kollektive trafik i årene fremover, og især da hvis Venstre kommer tilbage til regeringsmagten, kan se frem til stigende priser i den kollektive trafik hvert evige eneste år i januar?

Ordføreren.

Nu er hr. Henning Hyllested inde på ønsketænkning, som jeg kan tilslutte mig, nemlig at Venstre kommer tilbage til magten.

Men jeg kan bekræfte, at vi holder fast i takstloftet som vores politik. Det var da ønskeligt, at man havde en kæmpestor pose penge til at sænke taksterne med, men det har vi bare ikke. Og vi skal bare tænke på, at hver gang vi sænker taksterne, er det andres penge, der skal bruges til det.

Der skylder Enhedslisten og andre jo at fortælle, hvem der skal betale gildet. Skal det være de bilister, som i forvejen plukkes for over 40 mia. kr. om året, og som er fuldstændig afhængige af deres bil for at kunne passe deres arbejde eller uddannelse? Eller er det skatteyderne, som i forvejen har et af verdens højeste skattetryk?

Så når man går ud og lover sådan noget, må man også pege på, hvem der skal betale regningen. Ellers er det det, jeg kalder en gratis omgang.

Derfor siger Venstre åbent og ærligt: Vi holder fast i takstloftet, som gør, at taksterne ikke stiger mere end det, som folks lønninger og det almindelige prisniveau i samfundet udvikler sig med.

Tak. Så er det hr. Jonas Dahl, SF.

Det var enormt interessant. Jeg ved ikke, om det, som hr. Kristian Pihl Lorentzen var ude at sige, var en fortalelse, for han siger, at skatteyderne ikke må betale.

Jeg vil bare være sikker på, at jeg hørte rigtigt, for skal det forstås sådan, at skatteyderne ikke på nogen måde må bidrage til den kollektive trafik i Danmark? Og betyder det så, at alle udgifter til den kollektive trafik alene skal væltes over på forbrugerne – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg synes, hr. Jonas Dahl her leverer et mislykket forsøg på at fjerne opmærksomheden fra, hvad det her drejer sig om. For selvfølgelig skal skatteyderne gå ind og understøtte den kollektive trafik. Vi har nogle steder i landet, hvor det er en bragende underskudsforretning at køre med busser og tog. Vi har bare bestemt, at vi vil have et sammenhængende land, så der kører vi med busser og tog, og så bliver regningen jo betalt af skatteyderne.

Eksempelvis støttes DSB jo med noget, der ligner 4 mia. kr. om året, og det er også en politik, vi har stået bag. Vi ønsker så bare en effektivisering af DSB, så vi forhåbentlig kan få det beløb nedbragt og bruge pengene på nogle fremadrettede investeringer.

Der bliver også støttet massivt i den kollektive busdrift landet over. Det er jo regioner og kommuner, som spytter i kassen dér med folks skattekroner, og det synes vi også er fint. Vi siger bare, at vi ikke vil være med til at putte endnu flere skattekroner i det, så hr. Jonas Dahl har fordrejet mine ord fuldstændig.

Selvfølgelig er vi nødt til understøtte den kollektive trafik, for det er en underskudsforretning mange steder. Men hvis vi gør en fælles indsats, tror jeg, vi kan få det til at blive en bedre forretning rundtomkring, f.eks. ved at vi spørger til prisen på togdriften rundtomkring i landet.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg forholdt mig sådan set bare til det, hr. Kristian Pihl Lorentzen selv sagde. Det er helt i orden, at det var en fortalelse, men så har vi fået det ryddet af vejen.

Jeg bed også mærke i det her med DSB, for sandheden er jo, at i løbet af 00'erne, da de borgerlige sad der, og hr. Kristian Pihl Lorentzen sad med ved bordet ovre i Trafikministeriet, sugede man jo penge ud af DSB. Det er jo sandheden. Og samtidig steg priserne i øvrigt i den kollektive trafik med næsten 50 pct., som vi også hørte det fra hr. Rasmus Prehn. Så jeg synes, Venstre også bliver nødt til at forklare, hvad deres eget svar er.

Jeg vil gerne stå på mål for, at vi rent faktisk har lykkedes med at sænke priserne i den kollektive trafik med 20 pct. i myldretiden, det er jeg faktisk stolt af. Men hvordan har hr. Kristian Pihl Lorentzen det med, at priserne steg næsten 50 pct. i de 10 år, de borgerlige sad ved magten?

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg har det rigtig fint med, at vi fik indført et takstloft, som indebar, at vi fik fladet kurven totalt ud, og at vi fik rettet den stigning, der startede under Nyrupregeringen, og som SF også var medskyldig i, ind, således at vi nu har et takstloft. Det er et rigtig stort gode for passagererne, at de ved, at taksterne ikke kan eksplodere hvert eneste år.

Med hensyn til at vi skulle have suget penge ud af DSB som en anden flok blodigler, vil jeg sige, at det jo er fuldstændig fordrejet. Faktum er, at DSB får næsten 4 mia. kr. fra staten om året. Det kalder jeg ikke at suge penge ud af DSB, det er virkelig en massiv understøttelse. Og når vi får effektiviseret DSB – det er deres nye ledelse jo i fuld gang med, og det hilser vi meget velkommen – så kan vi forhåbentlig få nedbragt det beløb, som DSB understøttes med, markant.

Nogle af de penge, som hr. Jonas Dahl siger blev suget ud af DSB, ja, det handlede jo faktisk om, at Europa-Kommissionen pålagde den danske stat at få noget tilbagebetaling fra DSB, for at der ikke skulle ske en konkurrenceforvridning, fordi DSB på mange måder har en monopolstatus – endnu.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om kommentarer, og så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Rasmus Prehn.

»Løsninger frem for historieskrivning«. Det er overskriften på et debatindlæg i Folkebladet Lemvig den 16. februar skrevet af ingen ringere end Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Venstres ordfører synes altså i Folkebladet Lemvig, at det er vigtigt at understrege, at Venstre ikke vil bruge kræfterne på at pege fingre historisk, men hellere vil tale om løsningerne. Derfor er det usædvanlig overraskende at se, at der nu er indkaldt til en forespørgselsdebat og at høre Venstres ordfører stå her og bruge hele sin taletid på at pege fingre og tale historieskrivning.

Venstres ordfører gør altså det stik modsatte af, hvad han i offentligheden giver udtryk for han er optaget af. Venstres ordfører er ikke optaget af løsninger, han er optaget af historieskrivning, så han kan pege fingre.

Vi står også med et forslag til vedtagelse, der er fremsat af de højreorienterede partier. Handler det om, hvad man selv har på hjerte, hvad man selv gerne vil foreslå inden for kollektiv trafik? Næh, det er ene og alene historieskrivning, det er ene og alene pegen fingre af, hvad andre har gjort. Men vi kommer ikke uden om det, når det er, vi skal diskutere det her spørgsmål, for det er en forespørgselsdebat, hvor Venstres ordfører i høj grad har lagt op til en dyst på historiske facts, og så må vi jo dykke lidt ned i historien og prøve at gå det igennem.

Det er sådan set sådan med den nuværende politik inden for kollektiv trafik, at der for første gang i mange år sker det, at vi rent faktisk sætter priserne ned i den kollektive trafik, mens kvaliteten og kapaciteten får et betydeligt løft. Med Venstre og Konservatives regering fra 2001 til 2011 havde vi 10 lange og mørke år med dyrere og dårligere kollektiv trafik. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fjernede som noget af det første et tilskud på 200 mio. kr. årligt til billigere kollektiv trafik, som Nyrupregeringen havde gennemført. Fra 2001 til 2011 steg priserne eksplosivt. Således var den gennemsnitlige prisstigning i hovedstadsområdet på hele 54 pct., mens den almindelige prisudvikling i samme periode var på kun 23 pct.

I samme periode led den kollektive trafik under et vældigt kvalitetstab. Der var færre afgange, der var problemer med at få siddeplads, og der var flere områder, der helt mistede deres egen bus- og rutebilsbetjening. Det var blandt de problemer, som voksede frem, mens Venstre og Konservative havde det politiske ansvar i regeringen. Fogh og Løkke stod altså for dyrere og dårligere kollektiv trafik. Socialdemokratiet og regeringen står i al beskedenhed for det modsatte, nemlig bedre og billigere kollektiv trafik.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti sikrer igennem den aftale, vi har indgået her i sommer, bedre og billigere kollektiv trafik, og at der afsættes en hel mia. kr. årligt til den kollektive trafik. Det er penge, der bl.a. anvendes til at nedsætte taksterne med 20 pct. om aftenen og i weekenden i lokaltrafikken og til indførelse af et nyt ungdomskort, så alle unge 16-19-årige kan få rabat, og så alle på en ungdomsuddannelse kan få rabat, og så alle studerende ved videregående uddannelser kan få rabat. Vi afsætter også en pulje på hele 57 mio. kr. til målrettede initiativer i yderområderne, og vi sikrer, at de sociale rabatter i landets fjernbusser fastholdes. De her takstreduktioner forventes i sig selv at øge passagerantallet i den kollektive trafik med 3-4 pct.

Fra socialdemokratisk side er vi stærkt optaget af at fortsætte arbejdet med at gøre den kollektive trafik langt mere attraktiv. For os Socialdemokrater er målet, at flere vælger den kollektive trafik frem for bilen til gavn for mindre trængsel, bedre miljø og klima.

Derfor er vi glade for og stolte over, at regeringen er i fuld gang med at løfte det her område. Der sker elektrificering af jernbanenettet, hvilket var gået helt i stå i de 10 år, den tidligere regering havde magten; der sker indkøb af elektriske tog og andet nyt materiel; hurtigere og mere rettidige tog; bedre og mere sammenhængende organisering af de forskellige trafikselskaber og aktører, det er noget, der er i fuld gang; flere afgange i den københavnske metro er der sat penge af til; satsning på letbaner i landets største byer; busbaner, så landets bybusser kan komme hurtigere og uforstyrret frem; ja, der er også sat penge af til supercykelstier, der skal hænge sammen med den kollektive trafik.

Det er altså sådan, at der aldrig er blevet gjort så meget i Danmark for at sikre bedre og billigere kollektiv trafik.

På vegne af Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokraterne skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti gennem aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik fra juni 2012 har afsat 1 mia. kr. årligt til bedre og billigere kollektiv trafik – penge, der bl.a. anvendes til at nedsætte taksterne med 20 pct. om aftenen og i weekenden i lokaltrafikken og til indførelse af et nyt ungdomskort, så alle unge fra 16 til 19 år, alle på en ungdomsuddannelse og alle studerende på de videregående uddannelser kan rejse billigt med kollektiv trafik, samt en pulje på 57 mio. kr. om året til målrettede initiativer i landets yderområder. Takstreduktionerne forventes i sig selv at øge passagertallet i den kollektive trafik med 3-4 pct. Folketinget ønsker at fortsætte arbejdet med at gøre den kollektive trafik langt mere attraktiv. Folketinget har som mål, at flere vælger den kollektive trafik frem for bilen til gavn for mindre trængsel, bedre miljø og klima.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 31).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Der er foreløbig fire, der har bedt om ordet. Den første er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak. Det virkede et kort sekund, som om min gode kollega hr. Rasmus Prehn var lidt irriteret over, at vi i det hele taget har rejst den her debat. Jeg er helt enig i, at herinde i Folketinget skal vi tænke fremadrettet, vi skal tænke i fremtiden, vi skal tænke i løsninger.

Jeg forstår også godt, at Socialdemokraterne ikke er interesseret i, at vi prøver at tale om taksterne i den kollektive trafik, men når vi tager den her debat op, er det jo netop, fordi vi er nødt til at genskabe troværdigheden til det politiske løfte om den kollektive trafik. Og det er jo virkelig et bragende løftebrud, når man går fra at ville sænke priserne til 40 pct. i myldretiden til, at de faktisk nu er steget to gange. Det forstår jeg godt at man er irriteret over at vi taler om, men den debat er vi nødt til at tage.

Jeg synes også, at det er meget utroligt, at vi skal høre på, at man nærmest praler af, at denne regering har ofret så meget på kollektiv trafik som ingen sinde før. Jeg vil gerne stilfærdigt henvise til den store trafikaftale fra 2009, hvor vi faktisk brugte over halvdelen af 90 mia. kr. på at fremme den kollektive trafik. Det var da et løft, der ville noget – et historisk løft. Derfor vil jeg spørge hr. Rasmus Prehn: Føler hr. Rasmus Prehn, at Socialdemokraterne har indfriet det løfte til vælgerne og pendlerne, der blev givet i det her oplæg »Fair Forandring«, hvor den nuværende statsminister pryder forsiden?

Ordføreren.

Det er altså overhovedet ikke, fordi vi fra socialdemokratisk side er sure over, at vi skal diskutere det her. Vi vil hellere end gerne diskutere kollektiv trafik, det er en hjertesag for os Socialdemokrater.

Jeg synes altså, det er interessant og lidt tankevækkende, at hr. Kristian Pihl Lorentzen sidder ved computeren og skriver det ene indlæg efter det andet om, at nu skal vi bruge tiden på løsninger, ikke på historieskrivning. Men lige så snart hr. Kristian Pihl Lorentzen så kan se sit snit til det her i Folketingssalen, vil han kun tale om historien; så borer han sig ned i fortiden og vogter nidkært over, om nogen er kommet til at sige et eller andet uden at kunne holde det hundrede procent. Altså, skulle vi ikke hellere tale om løsningerne?

Jeg er faktisk stolt af – og det kan godt være, at Venstre ryster lidt på hovedet og spørger: Hvad er det for noget? – at vi kan nedsætte taksterne med 20 pct. uden for myldretiden. Det er et skridt i den rigtige retning. Det gælder også i weekenderne. Vi har lavet et endnu bedre ungdomskort, og vi laver en helt særlig løsning for yderområderne. Det er gode tiltag. Dem kan vi godt være stolte af. Det var måske ikke så meget, som vi havde håbet på, men det er et skridt i den rigtige retning.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jamen vi vil også gerne være med til at tale om fremadrettede løsninger, og dem tror jeg også man kan nå frem til.

Jeg vil også godt anerkende, at man har bevilget penge til ungdomskortet. Det er faktisk en idé, som er groet i Venstres have, og som vi var med til at søsætte i vores regeringstid. Det glæder mig, at det fortsætter, for det er et gode for rigtig mange unge, ikke mindst i vores landdistrikter, så det vil jeg godt tage hatten af for at man er opmærksom på.

Men føler hr. Rasmus Prehn ikke, at der er nogle, der må føle sig snydt, når det store antal pendlere, f.eks. de titusindvis af pendlere i hovedstadsregionen, i Aarhus og i Aalborg og andre steder, kunne se frem til, at nu skulle de have markant billigere billetter, og det så ender med, at de kan få nogle billigere billetter, hvis de kører om aftenen og på tidspunkter af dagen, hvor man ikke skal til og fra arbejde?

Tænker hr. Rasmus Prehn ikke, at nogle kunne føle sig snydt?

Ordføreren.

Jeg tror altid, at det vil være sådan, at når man får en løsning, som trækker lidt i den rigtige retning, så kan det godt være, at man vil tænke: Det havde været endnu bedre, hvis vi havde kunnet få endnu flere af de ambitioner, vi havde på det område, opfyldt. Sådan har jeg det da også selv. Jeg kunne da også godt have ønsket mig, at vi var kommet endnu mere i mål med nogle af de ambitioner, vi havde på det her område. Men i politik er man nødt til at tage ét skridt ad gangen. Og de skridt, vi har taget på det her område, er faktisk gode.

Jeg er rigtig glad for, at Venstre roser vores initiativ for at forbedre ungdomskortet. Det er nemlig rigtig god politik. Det er rigtig godt, at vi kan være enige om at mødes om det.

Med hensyn til det med, at det skulle være et problem, at man sænker taksterne uden for myldretiden, vil jeg sige, at det da havde været dejligt, hvis det var sådan, at vi kunne sænke taksterne hele døgnet. Men sagen er den, at med de ressourcer, vi har til rådighed, vil vi få mest ud af at sænke taksterne uden for myldretiden, for det betyder, at vi udnytter den samlede kapacitet bedre.

I stedet for at der kører tomme S-tog og tomme busser rundt midt på dagen, er det en god idé at lave en prisincitamentsstruktur, der gør, at nogle af dem, der har muligheden for det – studerende, måske pensionister og andre – vælger at køre uden for myldretiden. Det giver altså plads til flere pendlere i myldretiden.

Tak. Så er det hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det. På et møde før valget, og det husker jeg tydeligt, gik debatten bl.a. på, om det var vigtigt, at man var realistisk. Det var Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, der sagde, at man er nødt til at være realistisk, at man er nødt til at forstå, at vi har de penge, vi har. Det må man så indstille sig på.

Vi kom så til at diskutere de løfter, som S og SF havde udstedt i deres »Fair Forandring«, og det var jo sådan, at vi selvfølgelig også kom til at diskutere, om det ikke var lidt vidtløftigt at love alt det, når man nu engang ville kunne være meget opmærksomme på, at de penge måske ikke var der, for vi måtte være realistiske. Svaret var dengang fra S og SF:

Overhovedet ikke! Det, vi lover før valget, gennemfører vi efter valget.

Jeg vil bare gerne spørge: Er det sådan, at ordføreren vil oplyse for os, hvad det så i grunden helt præcis i kroner og øre koster at sænke prisen på klippekort i HT-området med 25 pct., som S og SF jo lovede, og hvad det præcis koster i kroner og øre at sænke prisen på abonnementskort i HT-området med 40 pct., som S og SF lovede?

Ordføreren.

Vi var inden valget optaget af at sikre bedre og billigere kollektiv trafik. Nu her efter valget har vi faktisk lavet en bred aftale i Folketinget med Dansk Folkeparti og Enhedslisten – ja, Venstre vil ikke være med til noget, de vil hellere hænge i hængekøjen. Der har vi faktisk gennemført en politik, hvormed vi leverer bedre og billigere kollektiv trafik.

Med hensyn til de konkrete forslag, der var før valget, hang det jo sammen med, at vi havde en ambition på det tidspunkt om at lave en betalingsring eller en trængselsring, som så skulle sikre, at man fik nogle penge ind, der kunne være med til at finansiere nogle af de her ting. Men der husker jeg da at hr. Hans Christian Schmidt og Venstre brugte usædvanlig mange kræfter på at modarbejde den idé. De lavede nærmest en kampagne med klistermærker alle mulige steder osv. Den idé er ikke blevet til noget, og det er der mange der er glade for. Der er måske også nogle, der er lidt skuffede over det. Men sagen er i hvert fald den, at den finansiering af de her billigere klippekort, der skulle have været, ikke helt var, som vi havde regnet med. Derfor har vi fundet nogle andre penge, og så er vi kommet et godt skridt i den rigtige retning.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Hvis jeg nu havde spurgt ordføreren om, hvordan det gik med betalingsringen, så var det et rigtig flot svar, jeg fik. Havde jeg nu også spurgt noget om, hvordan det så var med aftalen, man har lavet med Dansk Folkeparti, havde jeg også fået et rigtig flot svar. Det var bare slet ikke det, jeg spurgte om.

Det er ret typisk, for hr. Rasmus Prehn bruger den taktik at svare på det modsatte af, hvad man spørger om. Så nu prøver jeg bare en gang til, og det er ganske, ganske roligt, det drejer sig om helt almindelige tal; det er hverken pegen bagud eller forud eller henad. Det er bare rent faktuelle tal for noget, man selv har foreslået: Hvad koster det helt præcis i kroner og øre at sænke prisen på klippekort i HT-området med 25 pct., som S og SF lovede? Jeg går da ud fra, at man må have vidst det, når man gik til valg på det. Og hvad koster det helt præcis i kroner og øre at sænke prisen på abonnementskort i HT-området med 40 pct., som S og SF lovede?

Jeg vil sådan set bare gerne have at vide, hvad man i grunden lovede, og hvad det skulle koste. Jeg diskuterer slet ikke, om det er blevet gennemført eller noget – eller betalingsringen. Det kan vi tage ved en anden lejlighed. Jeg vil bare gerne vide, hvad de løfter, man gav, skulle koste?

Ordføreren.

Når jeg yder den helt særlige service at inddrage det med trængselsringen, er det, fordi det var der, vi ville finde finansieringen til det her forslag. Og jeg ved godt, at Venstre har siddet og regnet på noget – de er jo i gang med at lave alle mulige forskellige regneeksempler – og der har man fundet ud af, at det ville koste op mod 10 mia. kr. eller noget i den stil at få gennemført de forslag, som vi lancerede på det tidspunkt. Det var ikke det, vores beregninger viste. De viste, at inden for det provenu, man skulle kunne sikre med trængselsringen – 2 mia. kr. – skulle man være i stand til at finansiere det her.

Nu er vi så endt i en situation, hvor vi har lukket leasinghullet – det gav 1 mia. kr. Der har vi så valgt at sige, at vi bruger ½ mia. kr. på billigere kollektiv trafik, og vi bruger ½ mia. kr. på bedre kollektiv trafik. Og så er der altså ikke penge nok til alt det, vi gerne ville. Det er ærgerligt, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning, og det er en sænkning af priserne i modsætning til i de 10 år i mørke, hvor den tidligere regering bare lod priserne stige med 54 pct.

Så er det hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Nu deltager Liberal Alliance faktisk ikke i den her forespørgselsdebat for at beklage sig over Socialdemokraternes mange løftebrud, for vi mener faktisk, at det er rigtig godt for Danmark, at man ikke havde modet til at gennemføre den stribe af løfter. Det var faktisk rigtig godt for Danmark.

Det er bare rigtig skidt for tilliden til politikere. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Rasmus Prehn, om ikke hr. Rasmus Prehn som repræsentant for Socialdemokratiet synes, at det er et problem, at man for at gafle vælgerne over til sig og vinde et valg lover en hel masse ting, som er så urealistiske, at listen over de ting, der ikke er blevet gennemført, faktisk er rigtig lang.

Jeg vil gerne sige, at jeg hver dag glæder mig over de ting, som ikke er gennemført. Jeg glæder mig over det for Danmarks skyld. Men er det ikke et bedrag over for vælgerne? Tænker man ikke i Socialdemokratiet over, om ikke det er årsagen til, at man i øjeblikket har nogle meningsmålinger, der viser, at den her regering overhovedet ikke vil komme i nærheden af at blive genvalgt, fordi man har snydt på vægten og snydt vælgerne? Så skal vi andre gang på gang gå og forklare, at alle politikere faktisk ikke er sådan.

Er det ikke et politisk problem?

Ordføreren.

Jeg tror generelt – og det tror jeg vi alle sammen kan blive enige om – at det, der styrker troværdigheden hos en politiker, er, at man holder sine løfter. Det tror jeg da også at hr. Leif Mikkelsen kender til. Det er jo ikke mange år siden, at hr. Leif Mikkelsen var medlem af partiet Venstre. Så valgte han at skifte over til et parti, der hed Ny Alliance, og bedst som folk havde stemt på ham, så hed det – trylle, trylle – Liberal Alliance.

Så jeg tror egentlig, at når det kommer til det med at løbe fra det, man er gået til valg på, så er der tale om, at der sidder en sand vaneforbryder hernede. Det er ikke noget, der pynter, og det kender vi også til hos Socialdemokraterne. Der er nogle gange, hvor man ærgrer sig over det, der er sket. Så må vi stramme op.

Men det, vi kan konstatere i forhold til kollektiv trafik, er, at vi før valget talte om bedre og billigere kollektiv trafik. Det er det, vi indfører nu.

Hr. Leif Mikkelsen.

Hr. Rasmus Prehn har åbenbart lært en ting, nemlig at et modangreb er det bedste forsvar, og det har jeg det fint med. Jeg har nemlig præcis de samme holdninger, som jeg har haft hele vejen igennem. Jeg var nemlig i et parti, som jeg syntes blev for socialdemokratisk, og derfor er jeg der, hvor der nu er liberale tanker. Der har jeg sådan set været hele tiden, og sådan er det.

Er hr. Rasmus Prehn enig med mig i, at det er et problem for os politikere, hvis vi fortsætter den linje, hvor vi bilder vælgerne noget ind inden et valg og bagefter gør noget helt andet? Er hr. Prehn enig i det? For så burde man jo virkelig leve op til de løfter, som man har givet.

Jeg synes, det er et alvorligt demokratisk problem, og der nytter det ikke noget at stå og sparke lidt tilbage her. Jeg synes, at hr. Rasmus Prehn i lyset af »Fair Løsning« og hele striben – jeg skal nok læse den op ved lejlighed – skylder at forklare, om det var en bestemt taktik, og om det kan forventes, at man gør det en gang til for at gafle vælgerne til sig og dermed snyde sig til en valgsejr med et vælgerbedrag.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at det, der i det danske demokrati afgør, om man kan gennemføre sine løfter hundrede procent, er, hvordan resultatet af et valg bliver.

Vi havde den ambition inden valget, at der skulle være bedre og billigere kollektiv trafik. Vi havde så nogle ret store ambitioner, men sammensætningen af Folketinget og det forløb, der var efterfølgende, gjorde, at vi ikke kunne komme igennem med hele pakken, men kun noget af den.

Men vi har leveret, når det gælder både bedre og billigere kollektiv trafik. Personligt ville jeg gerne have haft, at det var blevet mere ambitiøst, men vi har knoklet, så godt vi kunne, med at få nogle af de her ting igennem. Og ja, den proces har været lærerig – det har den i hvert fald været for mig.

Tak. Så er det hr. Flemming Damgaard Larsen fra Venstre.

Tak for det. Jeg kan konstatere, at der her er tale om et eklatant vælgerbedrag fra Socialdemokraternes side. I »Fair Forandring« lovede man, at det skulle være 40 pct. billigere for pendlerne. Det står der direkte, og man skrev:

»Med forslaget lægges der særlig vægt på at billiggøre rejserne for pendlere i hovedstadsområdet.«

Så der er altså tale om et eklatant vælgerbedrag, for der er sket det stik modsatte. Priserne er steget for pendlerne.

Nu står jeg hver dag på på Danmarks største pendlerstation, Roskilde Station. Det er i Roskilde, jeg er valgt, og jeg tager ind til hovedstaden derfra for at være her i Folketinget. Jeg vil unde hr. Rasmus Prehn at høre, hvad disse pendlere fortæller mig og mener om det her vælgerbedrag. Nogle af dem, nemlig dem, der stemte på Socialdemokraterne og SF, havde jo regnet med, at de ville få 40 pct. billigere billetter. Der skete det stik modsatte. Hvad skal jeg svare disse pendlere fra Roskilde, der i den grad føler sig snydt af Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Flemming Damgaard Larsen skal svare sine pendlerkollegaer fra Roskilde, at regeringen faktisk arbejder på at indfri det her løfte. Vi kan ikke indfri det hundrede procent, men vi leverer bedre og billigere kollektiv transport, og det vil være sådan, at på udvalgte tidspunkter kan man komme billigere fra Roskilde til København. Og vælger man at bruge rejsekort og andet, kan man også opnå fordele. Så vi har arbejdet i retning af den ambition, vi havde. Vi ville gerne have indfriet mere af vores ambition, men vi er kommet igennem med noget, der er et skridt i den rigtige retning.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Nu er det således, at pendlerne jo ikke kan rejse på arbejde mellem kl. 11.00 og kl. 13.00. Det er i hvert fald et meget lille antal af pendlerne, som det er gjort billigere for. Men på det tidspunkt, hvor de rejser, og det er især mellem kl. 7.00 og kl. 8.30, er det blevet dyrere. Det er det, man ikke kan forstå.

Men så vil jeg godt spørge om noget andet. Man vil nedsætte billetpriserne på den kollektive trafik og også forbedre den, påstår man. Men ude i landområderne, i store dele af den sjællandske storkreds, hvor jeg nu kommer fra, og som er den, jeg kender bedst, er der nedlagt rigtig mange busruter, mange buslinjer. Der er mange små bysamfund, der i denne regeringstid får frataget deres busrute. Det er også et stort problem. Man har heller ikke nedsat billetpriserne på færgetrafikken til vores små øer. De kunne ellers godt bruge det for at få flere turister dertil, således at deres købmand kan overleve og deres erhvervsliv kan overleve osv. osv. Dem har man også svigtet fra regeringens side. Hvilket svar er der til dem i de små bysamfund, der får frataget deres busrute, og de små øer, der heller ikke har fået billigere billetpriser?

Ordføreren.

I forhold til regional bustrafik, også i mindre tætbefolkede områder, har vi jo altså afsat en pulje, man kan søge fra, hvis man vil gøre nye tiltag. I Nordjyllands Trafikselskab, hvor man har en lignende situation, og hvor man måske også betjener endnu mindre tætbefolkede områder end på Sjællandsegnen, har man valgt at indrette sig med fleksture. Det har vist sig at være en rimelig stor succes. Man har nye tiltag under opsejling, hvortil man søger penge fra den her pulje. Det har man også mulighed for at gøre i Region Sjælland.

Hvis det handler om, hvornår der er blevet nedlagt flest busruter, så tror jeg, at Venstre har en rigtig dårlig sag, for fra 2001 til 2011 var der faktisk tale om et sandt grindedrab på regionale busruter. Der blev virkelig nedlagt mange ruter, også mange flere, end der bliver gjort nu. Så jeg tror ikke, at vi skal tage den konkurrence op, selv om Venstre jo ellers har travlt med at sige, at det ikke handler om historieskrivning, men at det handler om løsninger.

Tak. Så er det hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Nu har vi været inde på det et par gange her ved de forrige spørgere, altså det med troværdighed og løftebrud. Nu står hr. Rasmus Prehn jo op, men hvis hr. Rasmus Prehn sad ned, ville det være en ret varm stol at svede i. For jeg har jo lyttet mig til, og hvis man sidder og følger udsendelsen, kan man jo også godt konstatere, at der er tale om løftebrud. Spørgsmålet er, om de nogen sinde er overgået i antal. Troværdigheden er i hvert fald godt flosset, og i Socialdemokratiet må man jo spekulere over, hvad man skal sige til vælgerne, næste gang man skal møde dem på en station. Der er da ingen af dem, der vil tage imod en pjece.

Men jeg vil bare spørge, for der blev ikke svaret før: Hvad koster en nedsættelse af priserne med 40 pct. på abonnementskort i det gamle HT-område? For det er sådan set interessant nok, om man ud over det, at man lovede noget, så oven i købet ikke engang havde beregnet og finansieret det. Så hvad koster en 40 pct.s nedsættelse på abonnementskort i hovedstadsområdet?

Ordføreren.

Nu kan jeg forstå, at hr. Hans Andersen har brugt meget af sin tænketid på at gøre sig overvejelser om temperaturen her på talerstolen. Der er faktisk ret bekvemt heroppe. Og det kan måske være, at det var den der fokus på temperaturen, der gjorde, at hr. Hans Andersen ikke hørte efter, da jeg svarede på det spørgsmål, som hr. Hans Christian Schmidt stillede, nemlig om, hvad det koster.

Altså, vi havde jo påregnet, at vi kunne få en indtægt på trængselsringen på 2 mia. kr.; inden for den ramme skulle vi være i stand til at indfri vores løfter. Så det var den beregning, der lå til grund for det, hvilket også fremgår af »En Fair Løsning«.

Hr. Hans Andersen.

Det var jo så ikke svaret på det helt konkrete spørgsmål, jeg stillede, men jeg tror aldrig, at vi får svaret. Vi må bare konstatere, at næste gang der står sådan meget konkrete løfter fra Socialdemokratiet i valgpjecer, så vil vælgerne være meget, meget forsigtige med at bide på; det tror jeg i hvert fald.

Kan hr. Rasmus Prehn forklare mig, hvorfor det, når vi i Danmark taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så ikke er dem, der tager på arbejde hver dag, der er imødekommet i den sidste aftale om billigere billetter?

Ordføreren.

Da vi havde den her store diskussion om både billigere billetter og trængselsringen – den havde vi før valget, og vi havde den også efter valget – havde vi jo lejlighed til at være i dialog med rigtig mange pendlere. Og noget af det, der rent faktisk kom frem i den debat, var, at mange pendlere sagde: Prøv at høre, det er egentlig vigtigere for os, at vi kan få et tog, der kører til tiden, og at der er en siddeplads, end det er, at billetten bliver billigere. Jeg ved ikke, hvordan det er med partiet Venstre, men vi har det sådan i Socialdemokratiet, at vi grundlæggende synes, det er en rigtig god idé at lytte til borgerne. Borgerne kommer med et indspark og siger: Prøv at høre, det er egentlig vigtigere for os, at toget kører til tiden, og at der er en siddeplads. Og når de siger det, så prøver vi at tage bestik af det.

Da vi så kun havde den her halve milliard kroner til at sænke billetpriserne med, valgte vi at målrette dem til nogle grupper, som vi syntes havde behov for det, bl.a. unge mennesker, og så valgte vi at fokusere på billigere billetter uden for myldretiden, sådan at nogle af dem, der har mulighed for at køre uden for myldretiden, vælger det, altså sådan at der bliver flere siddepladser i toget i myldretiden til fordel for de mange pendlere, der gerne vil fra Helsingør, hvor hr. Hans Andersen kommer fra, eller fra Roskilde, hvor hr. Flemming Damgaard Larsen kommer fra.

Tak. Så er det hr. Mike Legarth fra Konservative.

Nu er ordføreren, hr. Rasmus Prehn, jo kendt for i mange sammenhænge at sige det, han mener, altså sige sandheden. Og så vil jeg godt høre: Hvad var formålet for Socialdemokratiet og SF med i deres valgoplæg »Fair Forandring« at skrive, at man ville sænke priserne med henholdsvis 20 pct. og 40 pct. inden for og uden for HT-området for abonnementskort og med 20 pct. for klippekort? Hvad var formålet med at love så dramatiske prissænkninger op til valget?

Ordføreren.

Vi havde jo set, at der havde været et rædselsårti; 10 år, hvor priserne i den kollektive trafik bare var steget og steget. Det var, mens hr. Mike Legarths parti havde regeringsmagten. De Konservative sad i regering, og Venstre sad i regering. Det var steget med 54 pct. i hovedstadsområdet, mens den almindelige prisudvikling i den samme periode kun havde været på 23 pct. Så vi var meget ambitiøse i forhold til at tage fat om det her problem, også, fordi vi kan se, at der rent faktisk er trængselsproblemer i hovedstadsområdet. Så havde vi det her berømte forslag om trængselsringen, og der var tanken så, at ved at betale i trængselsringen kunne man få sat priserne ned. Det var sådan, regnestykket hang sammen. Så kender vi historien. Der var ikke opbakning til den trængselsring. Nu har vi fundet en trafikmilliard, sådan at vi får bedre og billigere kollektiv trafik.

Hr. Mike Legarth.

Det var noget af en søforklaring. Næh, sandheden er, at man lokkede vælgerne med politiske gaver: Stem på os, og så sænker vi dine daglige omkostninger inden for den offentlige transport inden for det her område. Men det var jo et bedrag. Og var det, Socialdemokratiet og SF egentlig gjorde, ikke et stort bedrag? Og er det ikke helt rimeligt, at dem, der bruger et offentligt transportmiddel til hverdag, føler sig bedraget? Det vil jeg spørge hr. Rasmus Prehn om.

Ordføreren.

Sagt til hr. Mike Legarth: Lidt ligesom jeg var inde på i mit svar til hr. Hans Andersen fra Venstre, var der jo rent faktisk det, at da vi var kommet med vores forslag, havde vi lejlighed til at være i dialog med ikke bare hundredvis, men i tusindvis af pendlere. Og det, de sagde til os, var: Jamen prøv at høre, det er faktisk for os vigtigere at kunne få en siddeplads i vores tog, og at der er tog til tiden. Det er blevet meget ringere i de 10 år, vi har haft Venstre og Konservative ved magten. De har ikke prioriteret den kollektive trafik, så det er ikke til at få en siddeplads længere. Så løs det problem før det med priserne.

Da vi havde 1 mia. kr. at gøre godt med, valgte vi at sige, at så slår vi halv skade. Så er der 0,5 mia. kr. til billigere billetter og 0,5 mia. kr. til at løfte kvaliteten. På den måde mener jeg faktisk, at vi har været i en rigtig god dialog med pendlerne og ud fra de forudsætninger, vi har haft, prøvet at imødekomme dem bedst muligt.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Kim Christiansen.

Det er jo en spændende debat, vi har her i dag, og det er også en nødvendig debat.

Der ligger to forslag til vedtagelse, og Dansk Folkeparti kunne for så vidt støtte begge forslag. Vi kunne sagtens støtte forslaget fra Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, for det er et faktum, at Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet op til valget i september 2011 lancerede valgflæsk, i form af at priserne skulle falde med 40 pct. i København og med 20 pct. i provinsen. Det er et faktum. Da regeringen så kom til, blev der sat nye rekorder i rygsvømning og bortforklaringer. I regeringsgrundlaget blev det slået fast, at der skal være en billigere kollektiv trafik, men der er ikke sat tal på. Der er tale om et gigantisk løftebrud fra regeringens side, sådan som forslaget til vedtagelse fastslår. Det vil jeg gerne understrege at Dansk Folkeparti er hundrede procent enige i.

Når Dansk Folkeparti så alligevel vælger at lave et forslag til vedtagelse sammen med regeringen, er det jo, fordi vi i juni sidste år indgik en aftale med regeringen og Enhedslisten om bedre og billigere kollektiv trafik. Det er i øvrigt en rigtig, rigtig god aftale, som giver 1 mia. kr. årligt til den kollektive trafik, hvoraf over 600 mio. kr. går til at lave takstnedsættelser. Vi gik i Dansk Folkeparti ind og tog det medansvar. Vi kunne selvfølgelig også godt have blevet ved med at hænge os i historikken. Det vil vi nok også gøre alligevel. Men vi gik trods alt ind og tog et medansvar, fordi det til syvende og sidst er passagererne, det handler om.

Det, jeg lige vil fremhæve fra aftalen, er, at der er et fald på 20 pct. i billetprisen uden for myldretiden, og det er der flere der har været inde på. Men jeg vil især fremhæve ungdomskortet – det såkaldte HyperCard – som giver de unge rabatter for 300 mio. kr. årligt. Det kan der så nok også blive brug for, kan man sige, med udsigten til nedskæringer i deres SU. Det er så også blevet gratis at få et rejsekort, og vi har sikret, at pensionister, studerende og børn fortsat kan få rabat i fjernbusserne.

Vi er i Dansk Folkeparti tilfredse med det her resultat. Det er jo ikke os, der har givet løfter om billigere priser i den kollektive trafik i myldretiden. Vi er til gengæld optagede af, at omkostningerne bliver holdt i ro, så prisen ikke stiger mere end nødvendigt, og derfor støtter vi naturligvis en fortsættelse af takstloftet.

Rejsekortet er et kapitel for sig, og det er for mange blevet en fordyrelse. Det har været fremme af bl.a. Movia, at det er væsentlig dyrere, nemlig tre gange dyrere, at administrere end klippekortene. Jeg vil ikke komme ind på rejsekortets økonomi. Den taler næsten for sig selv. Men det er i hvert fald vigtigt, at der kommer styr på omkostningerne, så vi ikke får en ny IC4-skandale, der så bare hedder rejsekortskandalen.

Når vi så er ved omkostningerne, forstår vi i Dansk Folkeparti heller ikke, hvorfor regeringen her fra nytår lader lønsumsafgiften på den kollektive trafik stige fra 3,08 pct. til 4,12 pct. Det er lovforslag nr. L 81, som Dansk Folkeparti ikke stemte for. Det kommer altså til at koste trafikselskaberne knap 65 mio. kr. at kompensere busoperatører og deres egne lokalbaner, og for de statslige togkontrakter er der tale om en omkostning på 40 mio. kr. Trafikselskaberne kan næppe få kommunerne til at dække deres omkostninger. De skærer i forvejen ned på deres bidrag til trafikselskaberne. Og så skal det enten finansieres gennem stigende billetpriser eller ved at have færre busruter. Det er sådan en beslutning, der i min optik går stik imod det gode samarbejde, vi ellers har omkring bedre og billigere kollektiv trafik.

Det, vi mener i Dansk Folkeparti at der skal til, er i stigende grad at gøre som på busområdet, nemlig at have incitamentkontrakter, således at operatørerne bliver belønnet for at trække flere passagerer til. Det er noget, som jeg håber at man tænker ind i de nye aftaler, der skal laves med bl.a. DSB.

Som det fremgår af min ordførertale, er der efter Dansk Folkepartis opfattelse ting, vi er kommet i mål med, men der er absolut også store udfordringer. Dem tager Dansk Folkeparti naturligvis gerne et medansvar for at løse.

Tak. Der er foreløbig tre, der har bedt om ordet. Den første er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det. Nu hørte vi jo for et øjeblik siden Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Prehn, erkende, at det var et vælgerbedrag, og også til et spørgsmål fra hr. Leif Mikkelsen sige, at man havde lært af det. Men hvad vi ikke hørte noget om, var jo, hvad det helt præcis kostede i kroner og øre at sænke prisen på klippekort i HT-området med 25 pct., som S og SF lovede før valget, og hvad det helt præcis kostede i kroner og øre at sænke prisen på abonnementskort i HT-området med 40 pct., som S og SF lovede. Det kunne vi ikke få svar på, man havde end ikke undersøgt det. Nu glæder vi os selvfølgelig til, at ministeren senere i debatten, altså når ministeren svarer på de ting, der har været oppe her, giver os svarene.

Men jeg kunne da godt føle mig fristet til at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om man i de forhandlinger, man har haft, om, hvordan man skulle bruge pengene, har fået oplyst noget om, hvad det her ville koste. Måske var det et argument for, at man ikke kunne leve op til det, man havde lovet. Jeg vil bare godt spørge Dansk Folkeparti: Kender Dansk Folkeparti noget til, hvad det ville koste?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi i Dansk Folkeparti har nøjagtig den samme viden om det her område, som hr. Hans Christian Schmidt har. Vi var vel i Dansk Folkeparti nogle af dem, der var mest aktive i forhold til at skyde betalingsmuren omkring København ned. Så jeg føler ikke, at jeg skal stå heroppe og stå på mål for, hvad regeringens provenuberegninger har gået ud på.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Det kan jeg forsikre om at jeg heller ikke forventer af Dansk Folkepartis ordfører. Det ville også være helt unormalt, og det skal Dansk Folkepartis ordfører heller ikke. Jeg var bare interesseret i at høre, om der kunne have sneget sig en oplysning ind, som vi i Folketinget endnu ikke havde fået, nemlig om, hvad det ville koste at gennemføre de her ting. Jeg forstår så på Dansk Folkepartis ordfører, at de oplysninger heller ikke er blevet viderebragt til Dansk Folkeparti, og så er det jo korrekt, at vi alle sammen er i samme båd, hvad det angår. Så må vi jo vente på, at ministeren kommer op og svarer på det.

Ordføreren.

Som det er hr. Hans Christian Schmidt bekendt, var trængselsmuren eller betalingsmuren, eller hvad man nu ønsker at kalde den, jo skudt ned, lang, lang tid inden vi gik ind i de her forhandlinger om en bedre og billigere kollektiv trafik. Det var jo netop et af punkterne for Dansk Folkeparti, da vi gik ind i den dialog, at trængselsringen var død og borte, og derfor var det selvfølgelig slet ikke et samtaleemne, hvad den kunne have indbragt.

Tak, så er det hr. Flemming Damgaard Larsen fra Venstre.

Jeg havde sådan set også ligesom hr. Hans Christian Schmidt forventet, at ministeren ville gå op og svare på de ting, der er blevet rejst i dag. Men jeg kunne se, at ministeren rystede på hovedet. Og jeg er meget skuffet over, at ministeren er gået i flyverskjul og ikke tør gå på talerstolen.

Men nu er det ordføreren her, jeg skal have fat i. Noget, som jeg ved Dansk Folkeparti lægger meget vægt på, er jo de mindre lokalsamfund. Og jeg har haft kontakt med mange små lokalsamfund på Sjælland i min storkreds, hvor jeg er valgt, og de siger, at deres bus er taget fra dem. Man skulle bruge pengene til at forbedre den kollektive trafik, men hvorfor har Dansk Folkeparti så ikke sat hælene i for at sikre, at disse buslinjer blev opretholdt rundtomkring i lokalsamfundene?

Noget andet er færgerne til øsamfundene. Der er billetpriserne også eksploderet, således at man har haft svært ved at fastholde turisttallet på øerne. Var det ikke en idé, at man også der havde sat ind? Det er jo småpenge, det her handler om som provenu, men for den enkelte ø betyder det rigtig meget, hvis man får nedsat billetpriserne på øfærgerne.

Ordføreren.

Hvis jeg skal starte med det sidste, så Dansk Folkeparti da gerne, at der blev afsat midler til at subsidiere øfærgerne, således at priserne kunne falde der. Men det var ikke noget, der kunne blive plads til i den her omgang. Vi har jo selv tidligere været med til at afsætte sådan en pulje på finansloven sammen med den daværende VK-regering, og den så vi da meget gerne blive etableret igen.

Med hensyn til busdøden i udkantsområderne har Venstre jo selv lige stemt for L 81, som netop gør, at lønsumsafgiften stiger, hvad jeg påpegede i min ordførertale, og det vil føre til lukning af buslinjer. Jeg har ikke fantasi til at tro, at de hårdt trængte kommuner vil kompensere trafikselskaberne for det tab, der kommer. Og med hensyn til yderområderne er der jo netop i den her aftale om bedre og billigere kollektiv trafik afsat 57 mio. kr. årligt som en ansøgningspulje til initiativer i Udkantsdanmark.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jamen sådan en ansøgningspulje kan man jo ikke bruge til ret meget, hvis først buslinjen er blevet nedlagt. Så er fundamentet jo allerede der blevet ødelagt. Man kan heller ikke bruge det til ret meget, at man som uddannelsessøgende fra disse små lokalsamfund får det billige HyberCard, som den tidligere transportminister, hr. Hans Christian Schmidt, jo indførte, hvis busruten er nedlagt. Hvad kan man bruge en billigere billetpris til, hvis først buslinjen er nedlagt? Hvad vil ordføreren gøre ved det?

Ordføreren.

Som sagt har vi afsat 57 mio. kr. årligt til, at man fra kommuners og trafikselskabers side kan komme med nogle rigtig gode ideer til, hvordan man får genetableret nogle af de her små busruter, som måske i dag er nedlagt. Det er jo ikke på foranledning af Dansk Folkeparti i hvert fald. Vi har kæmpet meget for, at det ikke skulle være sådan, men på foranledning af de kommuner og trafikselskaber, som sidder med økonomien derude. Så jeg mener faktisk, at vi med 57 mio. kr. årligt i hvert fald kan være med til at støtte op omkring nogle projekter i Udkantsdanmark, hvis man ønsker at etablere en busrute. Det behøver jo ikke at være store blå busser med plads til 52 personer. Det kunne jo været andre løsninger i form af små busser, mindre busser, pendlerbusser, også i udkantsområderne. Så det er jo sådan nogle initiativer, vi støtter med det her.

Tak. Så er det hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi var jo nogle, der syntes, at Dansk Folkeparti kom ud i noget snavs, da man kom over i den der milliardpulje sammen med den anden side af salen. Nu er det ved at være noget tid siden, så derfor er det jo interessant i dag at spørge ordføreren, om man stadig væk føler sig godt tilpas i det selskab. For den her milliard highlightes jo i forslaget til vedtagelse i dag som den helt store åbenbaring, og som om den bærer hele politikken.

Så det er jo interessant at spørge, om Dansk Folkeparti føler, at man har fået indfriet forventningerne, og om man føler sig godt tilpas i det selskab, man fik sig plumpet ud i på det tidspunkt. Er det stadig væk godt, nu hvor man har haft tid til at tænke over det?

Ordføreren.

Jeg vil sige det på den måde, at Dansk Folkeparti føler sig godt tilpas i alles selskab, hvis vi har indflydelse og vi kan gøre noget, der gavner borgerne i Danmark. Derfor kan vi også føle os godt tilpas i hr. Leif Mikkelsens selskab, hvis det gavner borgerne i Danmark. Så jo, vi har det godt med, at vi kan være med til at bruge 1 mia. kr. årligt på at forbedre den kollektive trafik til glæde og gavn for pendlerne. Det har vi det godt med.

Hr. Leif Mikkelsen.

Nu er det jo en velkendt sag, at bilisme i Danmark bidrager med mange flere penge via afgifter osv. til samfundet, end det koster at udbygge og vedligeholde vejnettet osv. Det var sådan set en betalingsringsindtægt, der blev brugt her, og som kom til at mangle, og så tager man 1 mia. kr. og drysser ud over den kollektive trafik. Er det ikke en speciel øvelse at være med til?

Det er i forvejen et område, som bidrager voldsomt til alt andet end de udgifter, der er relateret til bilismen. Havde det ikke været mere passende, at man havde brugt den milliard til at lette registreringsafgiften eller andre afgifter for den trængte bilisme i stedet for at bruge den til at hælde ud over den kollektive trafik, som man så er kommet til i det selskab, som ordføreren er kommet med i?

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke sige, at det var penge, man decideret tog fra bilisterne. Det var jo et leasinghul, vil jeg sige, som var forbeholdt nogle få mennesker at udnytte, og vi syntes egentlig i Dansk Folkeparti, det var passende, at vi lukkede det hul. Så kan man altid diskutere, hvordan provenuet så skal bruges, og der ville vi gerne være med til at bruge det på den her måde.

Hvis hr. Leif Mikkelsen har læst aftalen, ved han, at der står i den, at bl.a. fremtidige reguleringer af registreringsafgiften skal være udgiftsneutrale. Så det er jo sådan nogle ting, som Dansk Folkeparti har fået sat et fingeraftryk på, fordi vi ikke bare har sat os ude på bænken eller endnu værre helt oppe på tilskuerpladserne og så i øvrigt siddet og underholdt med, hvordan man skulle spille inde på banen. Vi går ind på banen, og så griber vi de muligheder, der er, når man er derinde.

Tak. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Jeg vil da gerne kvittere for hr. Kim Christiansens ordførertale. Der var flere kloge ting i den. Bl.a. forstår jeg, at Dansk Folkeparti ikke står bag de her meget kontante løfter om dramatiske fald i priserne på kollektiv trafik. Og der kan man sådan set slet ikke identificere sig med regeringen, så vidt jeg forstår det.

Jeg forstod også på hr. Kim Christiansen, at man sådan set kunne støtte begge forslag til vedtagelse, og det var jo også en interessant udmelding. Derfor kan jeg da appellere til, det kan nås endnu, at hr. Kim Christiansen vælger og ender op med at støtte det blå forslag til vedtagelse i den her forbindelse.

Men jeg vil også godt lige dvæle ved det, hr. Kim Christiansen sagde om et leasinghul, for jeg tror da, vi er mange, der er enige i, at det var en god idé at få lukket det hul. Men det, der bare er forskellen, er jo, om man skulle bruge de penge, som stammer fra bilisterne og bilismen, til at kanalisere over i den kollektive trafik, eller om man skulle bruge dem til gavn for de mange danskere, som ikke kan bruge kollektiv trafik, og som er hundrede procent afhængige af deres bil, i forbindelse med en kommende omlægning af bilafgifterne. For nu mangler den jo på forhånd, altså den milliard, som man nu bruger i regi af milliardærklubben.

Ordføreren.

Nu mangler der jo ikke nødvendigvis 1 mia. kr. Det kommer an på, hvordan man vælger at prioritere statskassens beskedne midler, så det kan man såmænd nok finde 1 mia. kr. til.

Jeg er meget enig i det, hr. Kristian Pihl Lorentzen siger med hensyn til trængslerne for de danske bilejere; det kerer vi os også om i Dansk Folkeparti. Men det er jo nemt at sidde og bebrejde os, at vi har udmøntet 1 mia. kr. og skal gøre det i årene fremover til et formål, som man måske ikke selv havde villet støtte, men så kunne man jo have meldt sig på banen, vil jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen, for så havde man jo fået medindflydelse på, hvordan pengene skulle fordeles.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Nej, vi er såmænd ikke fornærmede over, at vi ikke er med i milliardærklubben. Vi under Dansk Folkeparti, at man har valgt at gå ind og tage noget indflydelse. Vi er bare overordnet uenige i, at man egentlig har snuppet nogle penge, der hørte hjemme blandt bilisterne, og kanaliseret dem over i den kollektive trafik, og sådan er det. Det er fair nok.

Jeg vil bare høre, om hr. Kim Christiansen er opmærksom på, at priserne for pensionistkort stiger. Og hvis pensionister gerne vil erhverve et rejsekort, skal de bestille det på internettet. Der er det jo således, at mange pensionister faktisk ikke er på internettet, og hvis ikke de er det, skal de betale ekstra og have ekstra bøvl for at skaffe sig et rejsekort. Hvad synes Dansk Folkeparti? Synes man, det er en rimelig ordning, man her har fået indført, i forhold til pensionisterne?

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Kristian Pihl Lorentzen meget vel er klar over, at jeg er citeret ganske mange steder for at være utrolig kritisk over for rejsekortet og især de konsekvenser, som det har for mange pensionister, som jo ikke har den samme mulighed og flair for at gå på internettet, som den yngre generation har. Det har jeg kritiseret i meget barske vendinger, også i forhold til at vi har set stigninger for nogle pensionistpendleres vedkommende på op til flere hundrede procent, så der er jeg helt på linje med spørgeren. Det er selvfølgelig en problematik, man skal tage meget alvorligt.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Den er til ordførerens bemærkninger om, at det her forlig, som vi snakker meget om i dag, og som også ligesom skulle udmønte nogle af de takstnedsættelser, som vi snakker om, ligger længe, længe efter hele – hvad skal vi kalde det? – sammenbruddet af betalingsringen.

Det gør det ikke. Jeg vil erindre om, at det her forlig bygger direkte på, at betalingsringen jo altså ikke blev til noget. Og at det provenu mangler, der skulle have ligget fra betalingsringen på 1,5-2 mia. kr., og som bl.a. skulle have været anvendt til billigere kollektiv trafik i hovedstadsområdet, betyder jo altså, at vi kun fik 1 mia. kr. – kun fik 1 mia. kr. at tumle med. Og af den ene milliard er det jo kun den halve milliard, som går til billigere kollektiv trafik.

Det er så en af forklaringerne på, at man ikke kan nå videre med det, end man rent faktisk gør. Jeg synes bare lige, at jeg sådan ville erindre om de historiske kendsgerninger i det her.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg har ret i, at betalingsringen var død – jeg tror endda også, at den var begravet – inden den her aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev indgået.

Det er så i hr. Henning Hyllesteds optik en udløber af, at man ikke kunne finde et provenu det ene sted, og så forsøgte man at gøre det et andet sted.

Jamen det kan meget vel være, at det har været intentionerne. Men der vil jeg så bare erindre om, at til forskel fra en direkte beskatning af folk, der hver dag har behov for deres bil for at passe deres arbejde, er det her altså et hul, man har lukket i leasinglovgivningen, som jeg jo kan høre der er bred enighed om var en god idé.

Så der er stor forskel på, hvordan provenuet bliver tilvejebragt, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested.

Hr. Henning Hyllested.

Det sidste er vi så absolut ikke enige om, på trods af at vi er med i det samme forlig.

Jeg præciserer bare over for ordføreren, at det forlig, vi er sammen om, er en direkte udløber af og bygger direkte på ruinerne af den betalingsring, som var den bedste løsning.

Det forlig, vi har indgået, og som vi diskuterer i dag, var en lappeløsning sammenlignet med betalingsringen.

Ordføreren.

Jeg vil altså lige minde om, at i aftaleteksten til forliget om en bedre og billigere kollektiv trafik, står der, at vi jo også har aftalt, at der skulle nedsættes en trængselskommission.

I kommissoriet for trængselskommissionen var det en betingelse for Dansk Folkeparti, at ordet betalingsring i København overhovedet ikke kom på tale. Så det kan godt være, at vi er lidt uenige om, hvad intentionerne har været, jeg forholder mig bare til det, der står i aftalen.

Så siger jeg tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Venstre, Konservative og Liberal Alliance har rejst den her forespørgselsdebat for at høre, hvad regeringen vil gøre for at sætte priserne i den kollektive trafik ned. Ligesom både ministeren og en lang række andre ordførere vil jeg også fortælle om det her forlig, vi indgik for godt et års tid siden. Her fandt regeringen sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti 500 mio. kr. årligt til udbygning af grønne transportmidler og derudover 600 mio. kr. årligt til at sætte priserne ned i den kollektive trafik.

Fra radikal side er vi især glade for, at det her såkaldte HyperCard blev gjort permanent. Det er en ordning, hvor unge på ungdomsuddannelserne kan købe et billigt månedskort, så de kan komme frem og tilbage til deres uddannelse og i øvrigt få rabat på ture, hvis de tager mellem landsdele. Den tidligere regering har indført den her ordning som en forsøgsordning i 2 år, så vidt jeg husker, og den har vi altså sørget for at finde penge til at gøre permanent. Vi er overbevist om, at det er med til at få flere til at tage en uddannelse, og det er også en hjælpende hånd til de unge, som har meget langt til en uddannelse. For at sikre, at der også kommer bare lidt flere busser og lidt mere kollektiv trafik ud i landdistrikterne, har vi sat godt 60 mio. kr. af om året til at lave nye tiltag i landdistrikterne, så der også er en bus eller noget andet, så man kan komme hen til en uddannelse.

Ud over det blev der afsat penge til, at priserne i den kollektive trafik falder med 20 pct. uden for myldretid. Analyser viser, at det er her, vi får flest nye passagerer over i den kollektive trafik. Vi forventer, at der kommer 3-4 pct. flere passagerer med den nedsættelse, vi har lavet. Hvis vi havde brugt alle de penge i myldretiden, havde vi kun fået 1 pct. flere passagerer. Så det er også ud fra tanken om at få mest muligt for pengene, at vi har valgt at sætte pengene af uden for myldretid.

Vi kan selvfølgelig støtte det forslag til vedtagelse, vi selv er med til at fremsætte.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Hans Christian Schmidt.

Tak for det. Jeg er jo nødt til at gentage mit spørgsmål. Det er jo sådan, at under en forespørgselsdebat kan vi ikke spørge ministeren, når ministeren giver sin besvarelse heroppe, men må vente på, at ministeren kommer op igen. Men vi kan lede lidt efter de svar nogle andre steder, hvis der er nogen, der er stødt på de svar. Og lige før kunne vi jo høre på hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiets ordfører, at hr. Rasmus Prehn ikke kendte til de tal, som S og SF lovede før valget, nemlig hvad det helt præcis koster i kroner og øre at sænke prisen på klippekort i HT-området med 25 pct., og hvad det helt præcis koster i kroner og øre at sænke prisen på et abonnementskort i HT-området med 40 pct. Men da jeg så hørte nu, at den radikale ordfører sagde: Havde vi nu brugt det her i myldretiden, så havde vi kun fået 1 procent mere – så tænkte jeg alligevel, at man da skal prøve at forfølge de små spor, der kan være. Og det kunne jo være, at den radikale ordfører var stødt på de oplysninger, vi nu ikke har kunnet få, nemlig hvad det i grunden helt præcis koster at lave det her. Er den radikale ordfører bekendt med, hvad de ting, jeg lige har nævnt, koster?

Ordføreren.

Nej, de tal har jeg ikke lige på mig. Men det fungerer jo også sådan herinde, at hr. Hans Christian Schmidt kan stille spørgsmålet i udvalget, hvor hr. Hans Christian Schmidt også er medlem, og så kan han få svar på det.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Nu behøver jeg jo ikke at stille det i udvalget. Jeg kan jo også gøre det, når vi har en forespørgselsdebat om lige nøjagtig de emner. Det ville jo heller ikke være unormalt.

Jeg kan forstå, at den radikale ordfører siger, at den radikale ordfører ikke lige har tallene med sig. Så er det jo tegn på, at de trods alt er regnet ud, og det er da altid et håb. Så kan vi jo bede om og håbe på, at ministeren vil komme op og forklare det. Men er det heller ikke sådan, at den radikale ordfører bare har en svag erindring om, i hvilket leje det ligger? For det er jo lidt interessant i forhold til den anden debat, der kører.

Ordføreren.

Nej, jeg har heller ikke nogen tal i svag erindring, og jeg skal også være ærlig og sige, at jeg heller ikke kan huske, om jeg har set de tal nogen sinde. Men hvis hr. Hans Christian Schmidt stiller et spørgsmål til ministeren, kommer der også et svar. Sådan fungerer det jo.

Hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu kan jeg se på ministerens kropssprog, at ministeren nægter at gå på talerstolen, altså stadig væk er gået i flyverskjul, og det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan stille spørgsmål til ministeren. Men så må jeg jo prøve at stille dem til den radikale ordfører.

Dansk Folkepartis ordfører bekræftede jo før, at der er tale om et eklatant løftebrud fra S og SF, ved at de lovede 40 pct. billigere billetpriser og man så alligevel ikke får det som pendler. For det er jo virkelig pendlerne, der bruger den kollektive trafik og har glæde af den kollektive trafik. Synes den radikale ordfører også, at det er et løftebrud fra Socialdemokratiet og SF, at man i valgkampen lovede 40 pct. billigere priser i myldretiden, altså for pendlerne, og så efter valget ikke ville gennemføre det alligevel? Er det et løftebrud?

Ordføreren.

Først til det her med spørgsmål: Altså, det er jo sådan, at man kan stille alle de spørgsmål, man vil, og så får man svar. Det synes jeg bare Venstres forskellige folketingsmedlemmer skal give sig i kast med.

Så bliver jeg spurgt om, hvorvidt noget er et løftebrud. Jeg vil forholde mig til det, vi har gennemført, og der har vi altså lavet takstnedsættelser for unge og så uden for myldretid. Så må man jo spørge de partier, som der bliver henvist til, om, hvad de synes om det, og hvad der skal gøres mere af det. Lige nu er der jo i hvert fald ikke flere penge til det, og det kommer der heller ikke, hvis Venstre får magten, for så skal vi jo have nulvækst og alt muligt andet.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det er jo ikke noget rigtigt svar, og det er noget, der skuffer ikke alene mig, men også mine vælgere fra Roskilde, som jo har den største pendlerstation, vi overhovedet har i Danmark, altså Roskilde Station. Jeg møder jo disse folk hver dag, når jeg tager på arbejde her i Folketinget, og de er dybt skuffede over den her situation, som regeringen har bragt dem i, ved at de ikke har fået de lavere priser, som er blevet lovet dem som pendlere. Men det kan vi ikke komme videre med.

Så vil jeg godt spørge om noget, som jeg ved interesserer De Radikale meget, og det er vedrørende de små bysamfund, lokalsamfund, og de små øer, vi har i Danmark. Der er jo også kollektiv trafik – der har i hvert fald været det i de små lokalsamfund; der er mange steder, hvor busserne er fjernet. Hvad angår øfærgerne, er billetpriserne ikke blevet sat ned, men er i stedet for steget. Hvorfor har Det Radikale Venstre ikke sikret disse buslinjers opretholdelse, og at man fik lavere billetpriser til øfærgerne?

Ordføreren.

Først og fremmest synes jeg, at hr. Flemming Damgaard Larsen skal forklare sine vælgere i Roskilde og måske også dem, der ikke har stemt på hr. Flemming Damgaard Larsen, hvad Venstre har tænkt sig at lave om, hvis Venstre får flertal igen eller Venstre er med i et flertal igen. Det synes jeg må være interessant for vælgerne i Roskilde at vide, altså hvordan hr. Flemming Damgaard Larsen vil give dem billigere billetter, når nu der skal være nulvækst. Hvad angår øer og busser til mindre byer, er det jo altså kommunernes ansvar, og der er lavet en udligningsreform, der flytter 400 mio. kr. fra de rigeste kommuner til de fattigste – en udligningsreform, som Venstre ikke har stemt for, men som altså i høj grad flytter penge til bl.a. landdistriktskommuner, så de har nogle ekstra penge. Det er så op til de kommunalpolitikere, man har stemt ind i de kommuner, hvad de vil bruge pengene til, det er jo den prioritering, der skal foregå lokalt, og som ikke foregår herindefra.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu kunne vi før høre, at der var uenighed blandt Dansk Folkeparti og Enhedslisten om, hvilket grundlag milliardærklubben hvilede på. Der var et bud på, at det var leasingaftaler, og et andet på, at det var betalingsringen. Nu er der jo en partner mere på talerstolen, som er forligspartner, og derfor kunne det være interessant at høre, hvad den radikale opfattelse er af, hvilket grundlag den der milliard hviler på.

Ordføreren.

Jeg tror ikke helt, jeg forstår den modsætning, der bliver sat op. Pengene her kommer altså fra et hul, der bliver lukket i registreringsafgiftsloven. Man har kunnet omgå registreringsafgiften med leasing- og demobiler, og det er nu lavet om, og det giver så den her milliard mere, end man havde forudsat, fordi afgiften ikke længere kan omgås.

I den politiske kontekst er det jo rigtigt, at der var en diskussion om betalingsringen, og at det skulle give nogle penge til den kollektive trafik, og der valgte man så den her løsning i stedet for. Så det er jo de to grundlag, der er for det.

Hr. Leif Mikkelsen.

Jeg kan forstå, at man kan enes om at fordele pengene. Det er jo så udmærket, det er normalt det, der forbrødrer de fleste.

Men nu nævnte hr. Rasmus Prehn jo, at hvad angår løftebrud, afhænger det, man kan gennemføre, helt af Folketingets sammensætning. Af det afhænger så, måtte jeg forstå, om »En Fair Løsning« kan gennemføres. Vi hørte, at i hvert fald »En Fair Løsning« er S og SF. Enhedslisten har altid plæderet kraftigt for at støtte den kollektive trafik.

Når så ikke det alligevel kunne lade sig gøre at indfri valgløfterne, hvem er skurken så i det selskab? Der må jo være et svar på det spørgsmål. Er det Det Radikale Venstre, der er skurken og skyld i, at man ikke kunne gennemføre »En Fair Løsning«? Det kunne da være interessant at høre. Så er det jo der, Socialdemokraterne skal beklage deres nød over, at de var nødt til at lave vælgerbedrag. De har altså lavet vælgerbedrag på grund af Det Radikale Venstre, er det rigtigt opfattet?

Ordføreren.

Det var en fælles beslutning fra regeringens side ikke at vælge at gå videre med betalingsringen. Det var alle partier enige om. Så har vi jo en økonomisk situation ud over det, som gør, at der ikke er særlig meget rum i økonomien. Jeg er meget glad for, at vi trods alt har fundet nogle penge til den kollektive trafik. Det bliver jo nok svært, skal jeg indrømme, at finde endnu flere penge, fordi dansk økonomi jo er blevet væsentlig forværret for næsten hver dag, der er gået siden folketingsvalget. Så der kommer nok heller ikke umiddelbart flere penge til at nedsætte taksterne. Men som sagt var det en fælles beslutning at droppe betalingsringen.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg bemærkede, at hr. Andreas Steenberg var inde på, at Venstre går ind for nulvækst – sådan faldt bemærkningen. Jeg kan også fortælle, at vi går ind for et byrdestop. Men jeg har noteret mig, at hr. Andreas Steenbergs formand, økonomi- og indenrigsministeren, jo også støtter disse ting, så der er noget spændende, vi kan komme til at tale om. Jeg kan også ud fra ordførerens bemærkning til hr. Flemming Damgaard Larsen sige, at Venstre nok skal vide at komme med klare mål, når engang valgkampen går i gang, og det bliver vel at mærke nogle mål, der kan indfries, når valget er gennemført.

Jeg vil gerne spørge helt kontant: Mener den radikale ordfører, at de klare løfter, der er givet i oplægget »Fair Forandring«, er blevet indfriet her efter valget? Det er det ene spørgsmål – ja eller nej.

Det andet spørgsmål er: Støtter Det Radikale Venstre det takstloft, der blev indført i 2007? De Radikale var i øvrigt med til at indføre det dengang, og derfor vil jeg gerne høre, om De Radikale stadig væk støtter det takstloft, der er gældende i dag.

Ordføreren.

Jeg giver ikke meget for det der med, at Venstre kommer med konkrete mål og løfter inden et valg. Nu hører vi jo i dag, at der bliver givet indtryk af, at småøerne skal have lidt billigere færgebilletter, og at vi skal have lidt flere busser ude i de små bysamfund, og samtidig skal der være nulvækst i de offentlige budgetter. Venstre har også været ude at sige, at sundhedsvæsenet skal have flere penge, forskningen skal have flere penge, så jeg glæder mig efterhånden til at se det der regnestykke. Det er jo meget, meget spændende, om vi kan få det at se inden et valg. Jeg glæder mig til at se, hvordan alle de løfter, der bliver givet af Venstre om øget offentlig vækst, skal komme til at hænge sammen med, at der ikke skal være øget offentlig vækst.

40 pct. billigere busbilletter – nej, det er ikke blevet til noget.

Det andet spørgsmål var om takstloftet. Ja, det stemte vi jo for og var med i en aftale om, som hr. Kristian Pihl Lorentzen også var inde på.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Ja, det var jo en gang sniksnak om Venstres måde at udstede valgløfter på, men de adskiller sig altså markant fra regeringens, for som ordføreren også sagde, er de valgløfter ikke blevet indfriet. Det var det første. Tak for det klare svar. Det andet er, at man stadig væk støtter takstloftet. Tak for det svar.

Derfor er naturligt, at mit næste spørgsmål er: Kan Det Radikale Venstre så ikke støtte det blå forslag til vedtagelse, der foreligger nu, for det er lige præcis de to elementer, der er i det, nemlig punkt 1, at vi konstaterer, at der er foregået et løftebrud, og punkt 2, at vi opfordrer regeringen til at videreføre takstloftet. Det må Det Radikale Venstre jo så kunne støtte.

Ordføreren.

Nej, for den tekst indeholder jo ikke noget om den glimrende aftale, vi har lavet om at afsætte lidt over 1 mia. kr. til den kollektive trafik. Det er det, den anden tekst handler om. Så nej, det kan vi selvfølgelig ikke.

Må jeg ikke bare til det her med nulvækst sige, at det jo ikke er noget sniksnak at anføre, at Venstre lover ekstra penge til offentligt forbrug på en række områder nu i dag – f.eks. billigere færgebilletter til de små øer. Men der er ikke noget regnestykke, der viser, hvor man vil få de penge fra, når man samtidig vil holde en nulvækst i den offentlige sektor, så det bliver altså meget spændende at se det regnestykke på et tidspunkt.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Tak for det. Tak for muligheden for at diskutere, hvad regeringen vil gøre for at opfylde sine løfter om billigere kollektiv trafik. Jeg synes egentlig også, at vi så bliver nødt til at starte et vist sted, netop hvad det sådan set var, de borgerlige partier gjorde. Så lad os bare holde fast i den diskussion, som også startede op tidligere; jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører havde svært ved at svare på spørgsmålene. Men sandheden er jo, at i de 10 år, hvor der sad en borgerlig regering, steg taksterne med 50 pct., også i HT-området. Det er jo sandheden. Derfor synes jeg også, det klinger noget hult, når man så nu siger, at det er et problem, at den nye regering har sænket priserne i den kollektive trafik uden for myldretiden med 20 pct.

Jeg vedstår gerne, at vi havde et valgløfte op til valget i 2011; det var, fordi vi havde en ambition, bl.a. om en trængselsring, og det stod S og SF sammen om. Det viste sig, at der var problemer med det. Derfor frafaldt vi det sidste år, og vi indgik i øvrigt en bred aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det lykkedes os at sænke priserne i forhold til den kollektive trafik med små 600 mio. kr., og der blev afsat yderligere en lille halv milliard kroner til generelt at styrke den kollektive trafik.

Jeg syntes faktisk, det var et godt resultat. Jeg er ikke skuffet over det. Jeg havde gerne set, at vi var nået helt i mål, og at vi havde sænket priserne yderligere, ja, men sådan er det jo nogle gange. Hvis ikke man kan levere finansieringen – og det kunne vi ikke med hensyn til trængselsringen, det må vi være så ærlige at erkende – jamen så kan man jo heller ikke bruge pengene. Det er jo også derfor, at det – for nu at vende tilbage til det, hr. Andreas Steenberg også sagde – godt nok klinger noget hult, når man så skal høre på Venstres nulvækst og ambitioner om det ene eller det andet. Man skal vel bare huske tilbage til valgkampen i 2007 – det husker jeg meget tydeligt – hvor en tidligere Venstrestatsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, lovede 90 mia. kr. til sygehusene; efter valget var det tal i hvert fald halveret. Så jeg synes ærlig talt, man skal feje en lille smule for egen dør.

Men lad os nu holde fast i, hvad det rent faktisk er, vi står med i dag: Regeringen har afsat de her 600 mio. kr. til den kollektive trafik. Det betyder, at vi rent faktisk kommer til at bidrage med billigere billetter og med at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Det drejer sig bl.a. om, at vi får mere ud af at bruge pengene uden for myldretiden. Det handler også om, at vi måske skal se lidt fremad i forhold til at få folk til at flytte sig væk fra myldretiden. For det er interessant – det kan man også se, når man rejser rundt i verden omkring os – at vi i Danmark har en tendens til, at vi altid møder lidt over kl. 8.00, det gælder i øvrigt også i de offentlige instanser. I stedet kunne vi måske brede mødetiden lidt mere ud, således at nogle mødte lidt tidligere og andre mødte lidt senere. Det ville måske faktisk give nogle kapacitetslettelser i forhold til den kollektive trafik og i forhold til den trængsel, vi har på vores veje.

Der synes jeg i øvrigt også, at der, hvis man ser på Trængselskommissionens idékatalog, som kom her for et par uger siden, er mange meget spændende forslag, som jo igen er et resultat af de forhandlinger, der var i forbindelse med trængselsringen, som strandede sidste år, men som faktisk betød, at vi fik en Trængselskommission, som nu ser på den trængselsudfordring. Og der må vi bare igen konstatere, at det havde Venstre ingen svar på, da man sad ved magten.

I SF ønsker vi at styrke den kollektive trafik og også andre miljørigtige transportformer. Vi kæmper sådan set ikke kun for at styrke den kollektive trafik med busser og tog, men også for at gøre det lettere for cyklisterne, som der heldigvis også er mange af her i HT-området. Måske ville det være nemmere, hvis vi fladede noget af Jylland ud, så der ikke var så mange bakker ligesom i København – så kunne det også være, at vi kunne styrke den kollektive trafik. Men det kan vi gætte på, og så kan vi tage en diskussion om, hvad finansieringen ville være til det. Jeg tror dog, det er relativt urealistisk.

Men lad os derfor også fokusere på, hvad der rent faktisk flytter noget. Vi kan gøre den kollektive trafik mere attraktiv; det gør vi bl.a. med priserne. Det gør vi også i forhold til at sikre en bedre indpasning af afgange. Det drejer sig om S-togene, det drejer sig også om de A-busser, der er, og som nu er startet op igen i Aarhus. Det synes jeg er et eksempel på, hvordan vi hele tiden udvikler den kollektive trafik i Danmark, så vi bevæger os i den rigtige retning.

Det er ikke så mange uger siden, jeg sammen med transportministeren var med til indvielsen af Grenaa-Odder-banen i Aarhus, som igen er et eksempel på, hvordan man kan fragte folk fra den nordlige del af en provinsby til den sydlige del, nu med hurtig trafik. Letbanen er på skinner, også i Aarhus, og vi har VVM-redegørelser på vej i Odense og i Aalborg.

Så jeg synes faktisk, vi gør rigtig meget i forhold til den kollektive trafik. Derfor skuffer det mig ærlig talt også, at Venstre ikke har leveret et eneste svar med hensyn til løsninger, hverken i forhold til trængslen eller i forhold til de udfordringer, man har i den kollektive trafik – ikke et eneste svar har vi fået her i dag. I stedet for har man haft meget travlt med at fortælle, hvad regeringen gør forkert. Og fred være med det. Men man kunne dog i det mindste have gjort sig umage og bare være kommet med ét forslag. Men det har man ikke kunnet finde ud af. Det er alligevel imponerende her efter halvanden times debat, at det ikke er kommet på banen.

Så jeg synes faktisk, det ender med at være en ren tilståelsessag for Venstre. Når vi kan se, at priserne i den kollektive trafik er steget med over 50 pct., og at det nu faktisk lykkes den nye regering at sænke priserne i den kollektive trafik med 20 pct. uden for myldretiden, så vil jeg faktisk sige, at jeg synes, det er en halv sejr, og at jeg synes, vi bevæger os i den rigtige retning.

Så jeg må indrømme, at jeg ærlig talt undrer mig lidt over forespørgselsdebatten i dag, for jeg synes, det er en tabersag, Venstre står med, men lad os nu få gang i debatten. Jeg glæder mig sådan set også til at diskutere baggrunden for det.

Men jeg vil bare afslutningsvis konstatere, at vi selvfølgelig støtter det forslag til vedtagelse, som hr. Rasmus Prehn læste op tidligere.

Der er fire medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Mike Legarth.

Nu er det jo en kendt sag, at det var den daværende formand for Socialistisk Folkeparti, Villy Søvndal, der var først ude med hensyn til at love meget lavere priser på offentlig transport op til valgkampen. Og det var også Socialdemokratiet og SF, der i deres valgprogram »Fair Forandring – Tryghed om skat og velfærd« lovede de her dramatiske prisændringer på mellem 20 og 40 pct.

Jeg spurgte hr. Jonas Dahls kollega tidligere, og nu vil jeg også gerne spørge hr. Jonas Dahl: Hvad var formålet med at give et løfte til vælgerne i valgkampen om at sænke priserne for offentlig transport med mellem 20 og 40 pct.?

Ordføreren.

Jeg synes, at med den trængsel, vi har, særlig i hovedstadsområdet, har vi en udfordring med at få flere over i den kollektive trafik. Det gør man bl.a. med priser, det gør man bl.a. ved at få en bedre kollektiv trafik generelt, det synes jeg egentlig er ret logisk. Og vi må bare erkende, at der altså er trængsel, hvis man tager sin bil ind til København, det tror jeg også er gået op for de borgerlige. Jeg konstaterer så, at man ikke har nogen svar; en del af vores svar er at sikre bedre muligheder for at komme med den kollektive trafik og lavere priser.

Hr. Mike Legarth.

Men er sandheden ikke den, at selv om ét finansieringselement forsvinder – det, som hr. Jonas Dahl kalder trængselsringen – så kunne man have fundet pengene et andet sted? Man har jo afgivet et løfte til befolkningen om, at hvis vi vinder valget, sænker vi priserne med mellem 20 og 40 pct. Det gjorde man ikke, og hvad var årsagen til, at man ikke gjorde det? Det vil jeg egentlig gerne høre. Og er det ikke rigtigt, at dem, der står tilbage, som stemte på SF, nu må føle sig bedraget? For der kommer jo ikke nogen god forklaring på, hvorfor man ikke levede op til det valgløfte, man udstedte.

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, det er ærlig snak at gå til valg på en trængselsring; det gjorde vi i SF, det vedstår jeg hundrede procent. Jeg synes sådan set også, det var den rigtige løsning. Der viste sig at være nogle udfordringer ved den, derfor frafaldt vi den fra regeringens side. Og når man ikke har en finansiering eller en indtægt, er det også svært at begynde at bruge pengene, det er sådan en del af den økonomiske grundforståelse. Når man ikke har pengene, er man nødt til at se på, om man så kan hente nogle penge andre steder, og det gjorde vi bl.a. ved at hente en lille milliard kroner, hvilket der i øvrigt også blev henvist til tidligere, i form af leasingbilerne og i form af de her såkaldte prøvebiler. Der hentede vi en milliard kroner, som vi så har brugt til at gøre den kollektive trafik billigere og bedre. Jeg synes sådan set, det er et løft i den rigtige retning. Jeg havde gerne set, at vi havde kunnet gøre endnu mere, men vi må bare konstatere, at da vi ikke havde finansieringen, var det ikke muligt.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg forstår egentlig godt, at hr. Jonas Dahl virker sådan lidt træt og tvær her, for SF har jo en uhyre dårlig sag. Fakta er jo, at SF brugte rigtig, rigtig mange penge på at profilere løftet om lavere priser i kollektiv trafik. De fleste husker den reklame, som prydede samtlige busser her i hovedstadsområdet. Så det er da klart, at SF ikke bryder sig om at tale om det her.

Jeg synes også, det er utroligt at skulle høre på, at Venstre og andre blå partier ikke har gjort noget for at bekæmpe trængslen i København. Der blev faktisk i 2009 lavet en bred politisk aftale, hvor også SF var med, hvor vi afsatte 25 mio. kr. – det er mange penge – til en gennemgribende analyse af, hvordan vi kan bekæmpe trængslen og fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. Den analyse blev sat i gang i 2009, arbejdet skal være færdigt i 2013. På et tidspunkt kom en operation, vi kunne kalde »Befri Villy« eller »Red Villy«, ind fra sidelinjen i kølvandet på betalingsringens fald, og der kom så en Trængselskommission, som stort set har den samme opgave. Så det er da pudsigt at høre, at man ikke har gjort noget fra den tidligere regerings side. Så jeg vil gerne stille hr. Jonas Dahl et spørgsmål: Fortryder SF, at man brugte så mange penge på den her storstilede kampagne med lavere priser i den kollektive trafik?

Ordføreren.

Nej, vi havde en ambition om at sænke priserne i den kollektive trafik. Jeg er sådan set glad for, at det lykkedes at sænke priserne uden for myldretiden med 20 pct., for det synes jeg faktisk er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Jeg vedkender mig blankt, at vi ikke er kommet i mål, og det skyldes bl.a., at vi ikke havde finansieringen, så vi ikke fik nogen trængselsring. Det synes jeg sådan set er ærlig snak. Men jeg synes ærlig talt, at hr. Kristian Pihl Lorentzen afslører sig selv, for hvis det, Venstre og den borgerlige regering gjorde i 10 år for at bekæmpe trængslen i København, var at nedsætte et udvalgsarbejde, som endnu ikke er færdigt, til 25 mio. kr., så er det da – undskyld mig – en tilståelsessag, vil jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Så vil jeg bede hr. Jonas Dahl om at læse den store aftale fra 2009 en gang til, for han vil jo så se, at der er iværksat en lang, lang række investeringer i hovedstadsområdet, og jeg bryder mig ikke om at remse dem op her, men der er oplistet en lang række ting, som er færdige i løbet af de kommende år, og som, når de er færdige, vil afhjælpe trængslen. Så det skal hr. Jonas Dahl ikke være så nervøs for.

Det, der er det centrale her, er jo, at SF i den grad har gennemført et løftebrud, og derfor er jeg igen nødt til at dvæle ved det, der stod i »Fair Forandring«, om, at man ville afsætte 1,5 mia. kr. til billigere kollektiv trafik. Mener hr. Jonas Dahl, at man for de 1,5 mia. kr., der er afsat, kunne få denne massive sænkning af billetpriserne i myldretiden på henholdsvis 40 og 20 pct.? Mener hr. Jonas Dahl, at det regnestykke passer, og at man der har haft styr på kuglerammen?

Hvis ikke hr. Jonas Dahl kan svare på det, ser jeg meget frem til ministerens opsummering her til sidst, hvor ministeren forhåbentlig kan svare på det.

Ordføreren.

Lad os nu holde fast i, hvad der står i »Fair Løsning«, for hr. Kristian Pihl Lorentzen siger, at der står 1,5 mia. kr., men så vidt jeg husker, står der faktisk 3 mia. kr. Så lad os nu i det mindste bare holde os til fakta i den diskussion, vi har i dag, i stedet for at begynde at hælde vand ud af ørerne og komme med forkerte tal.

Det helt afgørende her er, at vi havde en ambition om at sænke priserne i den kollektive trafik, det viste sig, at vi ikke kunne få en trængselsring, men jeg er faktisk glad for, at vi er lykkedes med at lave takstnedsættelser på 20 pct. uden for myldretiden. Det betyder bl.a., at prisen med rabat på en kontantbillet i København, som koster 24 kr., nu er nede på 12 kr. uden for myldretiden. Man kan så blive ved med at snakke om, om det ikke er nok.

Jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvad Venstre vil gøre for at styrke den kollektive trafik. Jeg synes sådan set, vi bevæger os i den rigtige retning, og jeg glæder mig sådan set rigtig, rigtig meget til at høre, hvad Venstre vil gøre for den kollektive trafik.

Jeg vedstår blankt, at vi har udfordringer i forhold til den trængsel, der er i København. Det er jo netop derfor, vi har nedsat Trængselskommissionen, det er jo netop derfor, vi sænker priserne i den kollektive trafik, og jeg synes faktisk, vi i den grad bevæger os i den rigtige retning. Og i stedet for at blive ved med at hive det her frem, når vi nu har sænket priserne med 20 pct., synes jeg egentlig, Venstre skulle komme med bare en enkelt løsning.

Hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Tak for det. I Socialdemokratiets og SF's fælles valgoplæg »Fair Forandring« står der helt konkret følgende:

»Konkret foreslås det bl.a., at abonnementskort i det gamle HT-område sættes 40 pct. ned i pris.«

Det foreslås endvidere:

»Med forslaget lægges der særlig vægt på at billiggøre rejserne for pendlerne i hovedstadsområdet.«

I valgkampen blev det så fulgt op af den her store kampagne fra SF's side, hvor SF's daværende formand lovede 40 pct. billigere tog- og buskort i København.

Det er ikke sket for pendlerne. Der er sket det stik modsatte: Prisen er steget på disse togkort.

Vil hr. Jonas Dahl ikke som SF's ordfører indrømme, at det er et eklatant løftebrud?

Jonas Dahl.

Nej. Det er sådan, at man går til valg på valgløfter. Det har Venstre – hvis jeg da ikke erindrer helt forkert – også gjort i de par valgkampe, jeg har været involveret i.

Men det er også sådan, at man forsøger at lancere så meget af det som muligt. Vi er faktisk lykkedes med at sænke priserne i den kollektive trafik med 20 pct. uden for myldretiden. Jeg synes faktisk, det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Særlig når man tager i betragtning, at priserne i den kollektive trafik steg med 50 pct. – 50 pct. – i de 10 år, hvor de borgerlige sad ved magten.

Jeg kan godt forstå, at Venstre åbenbart er kede af, at priserne i den kollektive trafik nu bliver sænket. Jeg skal ikke kunne sige, om det er, fordi man gerne vil holde hånden over bilejerne, eller hvad baggrunden er. Det kan blive sådan en filosofisk diskussion.

Men jeg synes, at Venstre skylder nogle svar på: Hvad vil Venstre selv gøre for at mindske trængslen i bl.a. Københavnsområdet? Kan vi ikke få et bud?

Flemming Damgaard Larsen.

Jeg kan godt forstå, at SF's ordfører gerne vil tale om noget andet og taler udenom. Men det, som hr. Jonas Dahl ikke vil konstatere, vil jeg så konstatere: Det er et eklatant løftebrud, der er tale om.

Her under debatten har der også været mange indlæg på Facebook; bl.a. på min facebookprofil. Der er der en dame, der siger, at mimrekortet, altså 65-kortet, stiger og stiger. Og så spørger hun, hvornår det stopper.

Nu kan jeg ikke spørge ministeren, for ministeren vil jo ikke gå på talerstolen og deltage i debatten. Derfor er jeg nødt til at spørge hr. Jonas Dahl: Hvornår holder mimrekortet op med at stige?

Ordføreren.

Det synes jeg faktisk er et rigtig, rigtig godt spørgsmål, og jeg glæder mig faktisk til at læse, hvad hr. Flemming Damgaard Larsen selv skriver på sin facebookprofil. For når vi konkluderer, at priserne rent faktisk steg uafbrudt i 10 år under den borgerlige regering, så er det da lidt interessant, at den nye regering, som har siddet i halvandet år og har sænket priserne uden for myldretiden med 20 pct., nu skal kritiseres og nu skal levere svarene på, hvad vi vil gøre for at sænke priserne i den kollektive trafik yderligere.

Jeg vil gerne sige, at jeg da håber, at vi i løbet af de næste 10 år kan komme til at se på, hvordan vi sænker priserne i den kollektive trafik yderligere. Jeg tror sådan set, vi er mange i den røde blok, der gerne vil se på det.

Men jeg synes ærlig talt, at vi mangler at høre et svar, så jeg glæder mig til om lidt at gå ind på Facebook og læse, hvad hr. Flemming Damgaard Larsen svarer. Vil Venstre være med til at sænke priserne i den kollektive trafik? Det er ikke så svært.

Hr. Hans Christian Schmidt for en kort bemærkning.

Nu kan min kollega hr. Kristian Pihl Lorentzen jo ikke få ordet igen, så jeg vil hjælpe ved med at sige, at man i bilag 1 i »Fair Forandring« kan se, at der ganske rigtigt er afsat 1,5 mia. kr. Så de 3 mia. kr. findes ikke der – der er 1,5 mia. kr.

Men det er noget helt andet, jeg vil spørge hr. Jonas Dahl om. Jeg synes, det er underligt, og at det virker useriøst, at man gik til valg på indførelsen af en betalingsring, men at man åbenbart slet ikke havde fundet ud af, om den kunne blive til noget eller ej. Man fik advarsler om, at det ikke kunne lade sig gøre – det kunne ikke lade sig gøre økonomisk, man kunne ikke indrette det sådan; alle advarsler blev givet – men man afviste det og sagde: Vi har gennemgået det, og vi ved til punkt og prikke, at det kan gennemføres. Så kunne man da i det mindste godt forestille sig, at hr. Jonas Dahl kunne fortælle os, hvad det, hr. Jonas Dahl gik til valg på, så koster, for andre fra rød blok, som hr. Jonas Dahl selv kalder det, har ikke kunnet fortælle det.

Hvad koster det helt præcis i kroner og øre at sænke prisen på klippekort i HT-området med 25 pct., og hvad koster det helt præcis i kroner og øre at sænke prisen på abonnementskort i HT-området med 40 pct.? Hvis ikke vi kan få det at vide, begynder det jo at blive en tilståelsessag om, at man ikke engang har regnet på det, fordi det bare var et nummer i valgkampen.

Ordføreren.

Nu er hr. Hans Christian Schmidt jo tidligere transportminister, så jeg er helt sikker på, at han også har adgang til tallene, og jeg tager gerne en diskussion om tallene lidt senere. Men sandheden er jo, at det med operatørudgifterne koster lidt over 3 mia. kr. for Movia i hovedstadsområdet, og der er indtægter for ca. 1,4 mia. kr. Så kan man jo selv lave regnestykket, når man ser på, hvor mange passagerer, der er.

Men jeg vil gerne tage en økonomiundervisningstime med hr. Hans Christian Schmidt. Jeg undrer mig lidt over, at han ikke husker det fra sin ministertid, og hvis hr. Hans Christian Schmidt er så god til økonomi, kan vi måske få svaret her. Jeg vil da gerne høre, hvad hr. Hans Christian Schmidt har regnet sig frem til.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Jeg kan sige bestemt, at jeg heller ikke kender tallet. Jeg troede bare, at dem, der kom med forslaget, kendte det. Altså, hvis man gerne vil overbevise nogle vælgere om, at de skal stemme på en, fordi man vil gennemføre noget, og man så, når man bliver spurgt om, hvor mange penge man vil bruge på det, siger, at det har man ikke siddet og regnet på, men at det er sådan noget, man kunne tænke sig, så begynder folk da at sige til sig selv, at det vist ikke er noget, man har ment fra starten af. Altså, man har ikke engang gjort sig den ulejlighed at regne det ud.

Nu er det jo altså hr. Jonas Dahls forslag, og jeg kan forstå, at hr. Jonas Dahl gerne vil have, at jeg skal hjælpe ham med at svare på noget, som han ikke selv ved. Det vil jeg jo altid gerne gøre, men det kan jeg ikke her, og det er heller ikke mit forslag, så jeg synes faktisk, at det er at adressere det forkert.

Som sagt kan jeg åbenbart ikke få ministeren til at gå på talerstolen, og vi kan ikke spørge ministeren, når han kommer med sit svar i første runde, så vi er altså under den her debat afskåret fra at have en debat med ministeren. Det er jo lidt trist, men så må hr. Jonas Dahl altså finde sig i, at han så skal svare på det – hvis han altså vil.

Ordføreren.

Jeg husker heldigvis også rigtig mange forespørgsler i den her sal, da der sad en anden regering, og hvor der sad en anden transportminister, som heller ikke altid deltog i de sidste debatter. Så jeg synes ærlig talt, at vi lige skal stoppe med de der julelege, som jeg synes vi er begyndt at bevæge os en smule ud i.

Hvis man slår op i »Fair Løsning« – jeg husker ikke helt sidetallet, men jeg tror, det er på side 57 – kan man se, at der står, at S og SF, som var dem, der fremlagde »Fair Løsning«, afsætter 3 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv trafik, som formuleringen er, så vidt jeg husker. Jeg vil gerne diskutere sidetallet efterfølgende, og jeg vil også gerne printe et eksemplar, hvis hr. Hans Christian Schmidt har behov for lidt godnatlæsning.

Men lad os nu bare holde fast i det. Hvis hr. Hans Christian Schmidt er så optaget af det, synes jeg bare også, at hr. Hans Christian Schmidt skal komme herop som privatist om lidt og redegøre for, hvilke forslag om at sænke priserne på den kollektive trafik der i hans tid som transportminister blev lagt på bordet. Hvilke forslag er Venstre kommet med efterfølgende, efter valget, for at sænke priserne på den kollektive trafik og gøre den kollektive trafik mere tilgængelig? Vi har nu spurgt i et par timer, og der er stadig væk ikke kommet nogen svar. Det er da forunderligt.

Jeg er sådan set stolt af, at det faktisk er lykkedes os at sænke priserne med 20 pct. uden for myldretiden. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Tak til SF's ordfører. Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Jeg synes, det er en rigtig god forespørgelsesdebat, og jeg synes, den er meget berettiget, men jeg synes også, den er lidt underlig. Lad mig med det samme sige, at i Enhedslisten tager vi ikke noget som helst ansvar for, hvad der er udstukket af løfter i valgkampen, det være sig 20 pct. på det ene produkt eller 40 pct. på det andet produkt. På trods af at vi i Enhedslisten faktisk har et ideal om, at al kollektiv trafik i det her land i virkeligheden skulle være gratis, kunne vi nu ikke drømme om at gå ud og låse os fast på nogle meget bestemte procentsatser, al den stund vi jo godt ved, at det er meget dyrt med det ideal, vi har, og at vi er parat til at tage tingene, som de måtte komme, og i det tempo, det kan lade sig gøre, og i hvert fald ikke på nogen måde låse os fast i forhold til et valgresultat, som vi jo ikke kender, når man står midt i en valgkamp. Så lad mig med det samme sige, at det vil vi ikke stå på mål for.

Men når jeg siger, at vi alligevel synes, det er lidt underligt med den her debat, så er det, fordi vi jo rent faktisk – som også flere ordførere har gjort opmærksom på – har lavet et forlig på ruinerne af betalingsringen, vil jeg gerne understrege, men vi har trods alt lavet et forlig, regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det er et forlig, som jo også, når vi snakker om takstnedsættelser, trods alt går den rigtige vej – der er faktisk tale om takstnedsættelser. Det kan man selvfølgelig gøre sig lystig over eller mene, at det ikke er nok. Nej, det synes vi jo altså heller ikke, jævnfør hvad jeg før sagde om Enhedslistens idealer på det her område. Men der er altså tale om takstnedsættelser, der er tale om takstnedsættelser om aftenen, 20 pct. om aftenen, om natten, i weekenderne og også midt på dagen. Jamen det er da noget. Der er tale om at indføre et ungdomskort, man kan også kalde det en forbedring af det eksisterende HyperCard, og der må vi jo konstatere, at der i den gamle forligskreds, hvor forespørgerne alle sammen var med, jo ikke blev fundet finansiering til at fortsætte med HyperCardet. Fra Enhedslistens side deltager vi jo gerne i den nye forligskreds, når vi bliver tilkaldt, og så rydder vi op efter den gamle forligskreds, som ikke var i stand til at finde penge til at fortsætte med HyperCardet. Men jeg kan selvfølgelig også forstå, og det er der ikke lagt skjul på her, at debatten er et forsøg på at fortsætte den her løftebrudsdiskussion, det her løftebrudsprojekt, som Venstre lancerede kort efter valget, og jeg vil fra Enhedslistens side sige, at vi ikke har noget problem med det, for vi har ikke lovet noget, vi ikke kan holde, og sådan må det være. Vi står ikke på mål for, hvad andre partier går og lover i valgkampen.

Så kan jeg forstå på nogle af de bemærkninger, der er faldet i dag, på nogle af ordførertalerne, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance sådan set ikke er ude på at skaffe nogen som helst form for finansiering, der kan sænke priserne på den kollektive trafik i fremtiden. Det er jo fair nok, så ved vi det. Pendlerne, alle brugerne af den kollektive trafik kan forvente, at hvis disse partier kommer til magten igen, fortsætter prisstigningerne år efter år. Enhedslisten er helt klart inde at prøve at se, om ikke vi kan finde finansiering til at fortsætte ad den vej, der hedder takstnedsættelser og forbedring af den kollektive trafik i det hele taget, men i høj grad takstnedsættelser, og vi har jo peget på de der kørselsafgifter, som ganske vist ikke er vores opfindelse, men som bl.a. er Venstres opfindelse og Det Konservatives opfindelse og Dansk Folkepartis opfindelse. Hvis man endelig vil diskutere løftebrud, har vi da her – i hvert fald fra Venstres side – at gøre med et eklatant løftebrud, en løben fra sin egen politik, i og med at Venstre nu har erklæret, at de overhovedet ikke vil vide af de der kørselsafgifter på lastbiler, på trods af at de faktisk er disponeret, de er nemlig disponeret til skattelettelser, og det var også meningen, at der skulle rulle nogle penge ind fra de der kørselsafgifter til Infrastrukturfonden. Men det løber man fra nu, fordi det er populært, og det er, som jeg siger, da vistnok et klart løftebrud, hvis man skal snakke om det i forhold til det, man har stået for tidligere.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om – og vi har en aftale med regeringen fra finanslovaftalerne fra 2012 – at vi indfører kørselsafgifter for lastbiler på et mere ambitiøst niveau, og at de ekstra penge, vi skaffer ud over dem, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti skaffede, skal bruges til bedre og billigere kollektiv trafik. Jeg kan så også love regeringen, at Enhedslisten i høj grad vil holde regeringen fast på, at det er en aftale, vi har, for man kan godt frygte, at der kommer noget lidt andet ud af det, nu hvor vi skal til at høre om konkurrenceevnepakken, hvor man har blikket stift rettet mod nogle af erhvervslivets afgifter.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Jeg kan da som en kvittering for hr. Henning Hyllesteds bemærkning garantere, at Venstre står på mål for takstloftet. Vi står på mål for, at taksterne holder sig i ro og kun stiger med pris- og lønfremskrivningen fra år til år. Vi lover ikke at sænke taksterne og har heller ingen planer om at gøre det fremover. Til gengæld lover Enhedslisten jo nu her igen at sænke taksterne – markant forstås – og derfor må man umiddelbart komme til at tænke på Margaret Thatchers kloge ord om, at en socialist er en person, der på et eller andet tidspunkt løber tør for andre menneskers penge. I hvert fald er jeg nødt til at stille spørgsmålet: Hvem skal betale for disse massive takstnedsættelser? Hvem skal det ramme?

Ordføreren.

Nu har jeg jo lige i slutningen af min ordførertale løftet sløret for, hvordan vi bl.a. vil skaffe penge til bedre og billigere kollektiv trafik, så vi kan fortsætte ad det spor, vi har lagt sammen med regeringen og også Dansk Folkeparti i det forlig, vi har indgået. Så dér er der i hvert fald nogle af pengene, og så ser vi, hvor langt vi kan komme ad den vej. Vi lover hverken nedsættelser på 40 pct. eller 20 pct. eller gratis kollektiv trafik sådan lige om hjørnet. Det har vi aldrig lovet, og det lover vi ikke.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen er inde på takststigningsloftet. Jeg havde heller ikke noget imod at fortsætte med takststigningsloftet, hvis ellers Trafikstyrelsen så ville melde ud, at procenten var nul komma nul dut. Så var der ingen problemer for os i det, men det gør man jo ikke. I år har man meldt ud, at det var 3,5 pct. Jeg vil bare sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen, at hvis man holder fast i takststigningsloftet, ender man jo også med at sikre, at der hvert eneste år pr. 20. januar sker prisstigninger i den kollektive trafik. Hr. Kristian Pihl Lorentzen og Venstre må jo åbenbart finde, at niveauet i den kollektive trafik er passende eller måske endda upassende således at forstå, at man skal forhøje priserne.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg fik ikke noget klart svar på, hvem der skulle betale, men jeg kan jo selv sjusse mig frem til, at pengene bl.a. skal hentes på lastbilafgifterne. I hvert fald kan vi se i forligsteksten fra den røde trafikforligskreds, også kaldet milliardærklubben paradoksalt nok, at man lægger op til store stigninger i lastbilafgifterne, og der har jeg en fornemmelse af at Enhedslisten har en finger med i spillet. Så der vil jeg spørge Enhedslisten: Er det fornuftigt at pålægge vognmændene meget store kilometerbaserede lastbilafgifter, som de jo kun kan fakturere videre til deres kunder, hvad enten det er kunderne ude i supermarkederne eller de producerende virksomheder i Danmark? Mener Enhedslisten, at det giver flere danske arbejdspladser, eller at det vil svække den danske konkurrenceevne og dermed koste danske job?

Ordføreren.

Vi tror faktisk, at det er nødvendigt også af hensyn til klima og miljø, og vi tror sådan set ikke på, at det kommer til at koste nogen danske arbejdspladser. Hvis man skal snakke om, at det danske vognmandserhverv er truet i dag – og det er det – må man jo sige, at det er af helt andre årsager. Så er det bl.a. på grund af EU og deres elendige liberale holdning til cabotagekørsel og overtrædelse af køre-hvile-tids-bestemmelserne, fremmede chauffører, der skubber danske chauffører ud, og den slags ting. Det er en meget, meget større trussel for vognmandserhvervet og for chaufførerhvervet i dag. Så det tror vi ikke rigtig på.

Jeg vil gerne gøre hr. Kristian Pihl Lorentzen opmærksom på, at det ikke er os, der har fået ideen til de her kørselsafgifter. Vi har såmænd bare truffet en aftale med regeringen om at indføre dem på et lidt mere ambitiøst niveau. Ideen er Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis, og det er en rigtig god idé, man kom på. Vi bygger videre på den.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Det, jeg sådan set gerne vil høre Enhedslistens ordfører om, er, om han ikke vil bekræfte, at den, der allerførst foreslog lastbilafgiften, i øvrigt var den konservative transportminister, i dag partiformand hr. Lars Barfoed, og at det i øvrigt var under VK-regeringen. Jeg synes bare, at det er værd at understrege, efter at vi nu igen hører Venstre harcelere mod noget, som de sådan set selv har foreslået. Det viser sådan set bare, hvor stor en farce den her debat er ved at udvikle sig til.

Ordføreren.

Det er jeg for så vidt enig i, og det er også derfor, at jeg gjorde en del ud af at sige i min ordførertale, at hvis vi endelig skulle bruge det, der hedder løftebrud, som indgangsvinkel til den her diskussion, har vi da her at gøre med et meget kraftigt et af slagsen. Når man som regering kan sidde og sige, at det er en god idé at lave nogle kørselsafgifter, og endda disponere over pengene i forårspakke 2.0, inden de begynder at rulle ind, og når man, når man så er kommet i opposition, siger, at det for resten var en dårlig idé, og løber fra det, hænger det ikke sammen. Det er hykleri, må jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Det er egentlig ikke for at stille spørgsmål til hr. Henning Hyllested, men for at markere og klargøre den konservative profil, og jeg ved, at Venstre deler det synspunkt: Kørselsafgifter for lastbiler vil være et fuldstændig forkert træk at tage i dagens Danmark. Regeringen har lagt ekstra byrder på erhvervet, og den konkurrencesituation, som transporterhvervet er udsat for i dag, er set i forhold til for nogle år siden, da det her blev planlagt, en helt anden. Det var dengang på tegnebrættet, men det er tilrettet, og det tager vi ansvaret for. Vi står i en ny situation, og vi har brug for afgiftslettelser i stedet for afgiftspålæggelser.

Ordføreren.

Jeg kan ikke se, hvad det er, der har gjort, at konkurrencesituationen for vognmandserhvervet er helt anderledes i dag, end den var tidligere. Jo, der er selvfølgelig sket det, at truslen fra billige østchauffører, der kører både lovlig og ulovlig cabotage, er blevet større siden da, og at EU truer med yderligere liberalisering af vognmandserhvervet. Så på den måde er det rigtigt.

Men jeg har da ikke på fornemmelsen, at de partier, som i sin tid opfandt den her kørselsafgift, nemlig Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, har nogen som helst intentioner om at bekæmpe EU's pressen på for liberaliseringer af det her erhverv – med undtagelse af Dansk Folkeparti, vil jeg så sige. På den måde er konkurrencesituationen forværret, men det skyldes jo så andre forhold, som De Konservative og Venstre altså ikke vil gøre noget ved.

Hr. Mike Legarth.

For det første er der jo nedgangstider overalt i hele Europa. Derfor er der mindre gods at køre med, og derfor er det vanskeligere at skaffe overskud i transportbranchen, som lastbiltransporten hører under. Det er udenadslære for alle, og det ved hr. Henning Hyllested også udmærket godt. Så det er blevet vanskeligere, end det var for bare få år siden. Det er jo den samme retorik, regeringen bruger hele tiden, og den er jo sand.

Det næste er om cabotagekørsel. Her er De Konservatives synspunkt, og det tror jeg deles af Venstre – det kan Venstre selv redegøre for, men nu er meget af taletiden jo brugt, så lad mig her tilkendegive, hvad der var den tidligere regerings holdning – at der skal være ens regler i EU, der gælder for alle lande. Det skal være en gennemskuelig lovgivning, det skal kunne kontrolleres, og de regler, der er, skal overholdes. Det er det synspunkt, vi har, og vi afventer den rapport, og der skal sættes ind over for det, hvis der mangler nogle tiltag.

Ordføreren.

Det er lige nøjagtig det, der er galt, for der er for så vidt ens regler i Europa i dag. Reglerne er bare sådan, at det danske vognmandserhverv og det danske chaufførerhverv er truet, fordi man har åbnet op for noget cabotagekørsel, som betyder, at de fremmede vognmandsfirmaer, der kommer med billige bulgarske og rumænske chauffører, kan ligge og køre til en tredjedel af den løn, som danske chauffører skal have. Det er jo det, der er truslen mod det danske vognmandserhverv i dag. Det er ikke de her kørselsafgifter.

Som sagt: De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti fandt selv på ideen. Vi synes, det er en rigtig god idé, og vi bygger videre på den for at skaffe finansiering til den kollektive trafik, som også skal flytte mennesker og gods på en miljørigtig måde, og som skal sikre mobiliteten også i yderområderne og også for dem, der ikke har bil og ikke har råd til at anskaffe sig bil.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører.

Egentlig er det jo en lidt atypisk debat, vi har her i dag, for transportområdet er pr. tradition kendetegnet ved sådan brede forlig og forbrødring om opgaveløsningen, fordi der normalt ligger noget fælles i det, både den kollektive trafik og det at skaffe gode veje osv. Det er lidt en fælles sag. Så når vi overhovedet bevæger os ud i den her diskussion, er det jo, fordi der set fra min stol sådan set er noget mere alvorligt på spil. Det er også derfor, det her ender i en diskussion om politikertroværdighed.

Jeg ønsker ikke at skose regeringen. Jeg vil faktisk hellere rose regeringen for, at den ikke har gennemført alt det, den lovede før valget: betalingsring, efterløn, forlængelse af dagpengeperioden, vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct., trepartsforhandlinger, millionærskat og bankskat. Der er sådan set nok at rose regeringen for at den ikke har gennemført. Problemet er jo bare, at det var vælgerbedrag, fordi man før valget pegede på, at det ville man, og man fik regeringsmagten på den baggrund. Derfor er det medvirkende til, at der vokser politikerlede frem, der handler om mangel på troværdighed: Hvad kan jeg så tro på, næste gang der siges noget?

Det er jo derfor, at alle kredse stort set er enige om den problemstilling, at det sådan set er skidt for folkestyret. Og så kan man slå lidt på, om der kan findes nogle andre, der også har foretaget løftebrud osv. Altså, hovedsignalet er jo dårligt, nemlig at det overhovedet er nødvendigt med en sådan diskussion. Det er skidt for folkestyret, at vi opfører os sådan.

Derfor synes jeg måske, der er én opløftende ting ved den udvikling, der er i meningsmålingerne i øjeblikket, og som i alvorlig grad går ud over især de to partier, som stod bag »En Fair Løsning«, og som førte sig meget frem i valgkampen, nemlig at de i den grad bliver vendt ryggen til af vælgerne i øjeblikket. Det kan vi så sige er den positive udvikling af, at der måske dog alligevel er en sund vurdering hos vælgerne af, hvad de vil finde sig i at skulle tro på. Jeg synes faktisk, det er vigtigt med politisk troværdighed over for vælgerne, og at man derfor både siger det, man vil gøre, og gør det, man siger. Så når vi er nået hertil i en trafikdiskussion, ja, så er det sådan set udtryk for, at det åbenbart bekymrer mange, at vi kan bruge det her som eksempel på, hvor mange svigt der sådan set er sket i forhold til troværdighed.

Så vi står bag det forslag til vedtagelse, som blå blok er kommet med, og som peger på de her ting, men vi ønsker sådan set ikke at bebrejde regeringen, at de ikke har gennemført de ting, de truede med før valget. Det er faktisk godt for Danmark, at de ikke er gennemført, og det er så tæt på, at jeg hermed kommer med en ros til regeringen.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg synes jo også, at man skal holde, hvad man lover. Det er det, vi lærer vores børn, og det synes jeg er et rigtig godt princip at holde sig til.

Jeg kan forstå, at ordførerens bekymring lige nu i den her debat er, at det betyder manglende tillid til politikerne, hvis man ikke holder, hvad man lover, og at det er skidt for folkestyret. Det er jeg faktisk meget, meget enig i, og jeg synes også, det er værd at slå et slag for.

Men så vil jeg bare gerne spørge ordføreren om noget. Man kan bebrejde regeringen, man kan bebrejde SF og Socialdemokratiet for ikke at holde det, de inden valget sådan meget håndfast lovede omkring takstnedsættelser. Men hvad mener ordføreren så om det løftebrud – som jeg selv var inde på i min ordførertale – som Venstre og Konservative begik, i og med at man som regering trods alt gennemførte og disponerede over nogle kørselsafgifter, som man nu undsiger. Er det ikke i samme kategori?

Ordføreren.

Jo, det vil jeg sådan set give ordføreren fuldstændig ret i, bortset fra at det, som måske med hr. Henning Hyllesteds hjælp er blevet en forøgelse af den afgift, der påtænkes, ikke lå i de daværende regeringspartiers udspil om, at det var den belastning, man skulle have på det område. Og derfor er der jo, når en senere regering med sit støttepartis hjælp så øger det provenu – efter en vurdering af, hvad det kan bære eller ikke bære – mulighed for at sige, at man ikke længere vil acceptere det.

Hvis man tager det råt for usødet, er det klart, at det er løftebrud at løbe fra en aftale, men her er der altså tale om en regering, der forsøger at malke koen noget mere. Og jeg hørte endda, at hr. Henning Hyllested med glæde i stemmen heroppefra sige, at pengene skal bruges i den kollektive trafik. Det er tegn på, at man i hvert fald ved, hvor man har Enhedslisten: De tager altid penge fra bilister og bruger dem på kollektiv trafik.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen det er jo netop – som det også er blevet efterlyst i debatten – fordi spørgsmålet er, hvor pengene skal komme fra, altså hvor vil man finde finansiering til det henne?

Vi har altså sammen med regeringen prøvet at pege på, hvor der så kan findes finansiering til at fortsætte ad den vej, vi er slået ind på sammen med regeringen og Dansk Folkeparti for at billiggøre og forbedre den kollektive trafik.

Det er så blevet de der kørselsafgifter, og det er rigtigt, at vi forhøjer dem. Men det står vel tilbage, at hovedparten af de kørselsafgifter og ideen om dem altså er skabt hos Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti. Og jeg vil stadig væk vove den påstand – og jeg forstår også på ordføreren, at han holder med mig i det – at der er tale om, at man i den grad løber fra sin egen politik, når man undsiger den totalt. Der er trods alt tale om penge, man har disponeret.

Ordføreren.

Nu kunne Enhedslisten jo afprøve tyngden af det løftebrud ved at foreslå, at man faktisk rent størrelsesmæssigt gik tilbage til V og K's forslag. Jeg er godt klar over, at hr. Henning Hyllested sikkert kom til at mangle penge fra bilister til kollektiv trafik. Men hvis man løb fra det bud, kunne man virkelig tale om det.

Men når hr. Henning Hyllested øger tallet, er det klart, at det så er et andet forslag end det, der oprindelig forelå. Så efter min bedste overbevisning er det ikke et løftebrud af samme karakter som det, vi taler om her.

Der er par korte bemærkninger. Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg vil gerne spørge hr. Leif Mikkelsen, om han kan bekræfte, at adskillige LO-forbund på det seneste stærkt har anbefalet, at man tager alt omkring kørselsafgifter for lastbiler af bordet, fordi de ved, at det netop er deres medlemmers arbejdspladser, der står på spil.

Ordføreren.

Jo, og det er jo rigtigt, som spørgeren vel antyder, at man skal vurdere det i situationen, og at enhver har lov til at blive klogere. Nu er det bare ikke det, jeg har hørt, altså at regeringen er blevet klogere på alle de ting, den ikke har gennemført. Men at man kan blive klogere på et bestemt erhverv og på konkurrenceevnen, som vi jo jævnligt taler om på det her område, og at det er et problem specielt for vognmandserhvervet at være under så stort et pres, at man kan få behov for at nyvurdere tingene, er rigtigt.

Men vi savner jo stadig væk at få afprøvet, om man vil genfremsætte det forslag, som V og K kom med, så man kan tage stilling til det. Nu har man øget trækket på malkekoen, og derfor er det selvfølgelig et uacceptabelt forslag.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Lige en runde til om de såkaldte kørselsafgifter, som i virkeligheden ikke er temaet for debatten i dag, men som hr. Henning Hyllested nu er meget offensiv i forhold til. Kan hr. Leif Mikkelsen ikke bekræfte, at det godt nok var den tidligere regering, der var med til at føde disse kørselsafgifter, men at det skete i en helt anden tid end i dag, nemlig for 4-5 år siden? Så er der siden sket rigtig meget: den internationale krise, svækkelse af Danmarks konkurrencekraft, danske job, der er i fare for at blive udflaget osv. Er man ikke i den situation nødt til at skifte politik, tage bestik af situationen?

Så hvad foretrækker hr. Leif Mikkelsen: at man har et parti, som står støbt fast i det, man sagde for 5 år siden – at det skal gennemføres for enhver pris – eller at man har nogle partier, der tager bestik af situationen og ændrer politik, når befolkningens tarv kræver det i en svær krisetid?

Ordføreren.

Jo, det er en balance imellem at stå fast på det, man har foreslået, og så tage bestik af situationen – det er klart. Her er der god grund til at tage bestik af situationen i forhold til et meget trængt erhverv. Og man kan spørge sig selv, om vi skal have det udflaget mere. Skal vi have færre danske vognmænd? Skal vi i det hele taget have færre lastbiler under danske nummerplader? Eller hvad er fremtiden på det område? Det er man nødt til at vurdere, og vi har hørt inden for alle dele af vognmandsbranchen, at erhvervet er utrolig klemt. Så det er en markant anderledes situation, end før krisen indtrådte.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg ved ikke, hvor meget erfaring Liberal Alliances ordfører har med at støbe i beton, men jeg kunne godt tænke mig sådan at få en graduering, for nu fik vi at vide, at der var flere grader af løftebrud, men at det ikke var så slemt, når det var Venstre; det var værre, når det så var regeringspartierne – sådan forstod jeg det. Men når to af regeringspartierne gik til valg på en trængselsring – det har vi jo sådan set åbent sagt alle sammen og i øvrigt også i dag – og ikke har kunnet gennemføre den, men i stedet for sænker priserne og gør den kollektive trafik bedre med 1 mia. kr., eller når man nu som Venstre siger, at man ikke længere mener, at det er støbt i beton, at man går ind for lastbilafgifterne, hvordan graduerer Liberal Alliances ordfører så her graden af løftebrud, for det fik ordføreren rodet sig selv ud i? Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre udlægningen. Hvorfor er regeringens løftebrud værre end Venstres?

Ordføreren.

Hvis hr. Jonas Dahl nu havde lyttet godt efter, understregede jeg meget klart, at her er denne regering med hjælp fra Enhedslisten kommet med et forslag, der øger provenuet fra disse kørselsafgifter på lastbiler, og som øger provenuet anderledes i forhold til det forslag, der oprindelig kom. Det er klart. Dermed er man jo ikke bundet af, at en regering ændrer et forslag og dermed belaster erhvervet mere, end man så i dag vurderer det kan holde til. Det er derfor, jeg nuancerer det.

Men ellers vil jeg gerne understrege, at jeg bestemt mener, at ethvert parti bør læse i egne notater og se efter – inden man ændrer politik – om det er tvingende nødvendigt, og om der er saglige grunde for det eller ej. Det er den del af listen, jeg har læst op, og der er ingen saglige grunde for at løbe fra alt det.

Især hr. Jonas Dahls parti gik jo før valget forrest på de områder, som vi nu kan se overhovedet ikke er blevet gennemført efter valget.

Hr. Jonas Dahl.

Sandheden er jo, at vi sænker priserne i den kollektive trafik med 20 pct. uden for myldretiden.

Men nu tog vi så en diskussion om de her lastbilafgifter, og så vil jeg bare høre, om ordføreren kan fortælle, præcis hvad de her lastbilafgifter kommer til at udgøre for den enkelte lastvogn. Kan ordføreren redegøre for, hvor det endelige udspil har været bragt, og kan ordføreren fortælle, præcis hvad detaljerne er i det her udspil i forhold til lastvognsafgifterne? For mig bekendt er vi egentlig ikke kommet med noget udspil, men det kan være, at Liberal Alliance har set noget bag skodderne, som jeg ikke har.

I hvert fald må man bare konstatere, at Venstre annoncerede en lastbilafgift og nu har så travlt med at løbe fra den. Regeringen har også annonceret det, men den har i øvrigt ikke lagt noget frem. Kan ordføreren ikke bare bekræfte det?

Ordføreren.

Det lyder da interessant, hvis vi i løbet af ugen, hvor vi skal diskutere det her, får et forslag at se, der ikke øger det provenu, der oprindelig var lagt op til. Det bliver interessant at se, det glæder vi os meget til.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg bliver lidt nysgerrig, for nu har jeg siddet og lyttet til hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, og hr. Leif Mikkelsen taler om lastbilafgifter, om andre partiers løftebrud og om alle mulige forskellige ting. Det eneste, hr. Leif Mikkelsen og Liberal Alliance ikke taler om, er aftenens emne, nemlig kollektiv trafik.

Nu er det jo en kendt sag, at Liberal Alliance vil bringe alle offentlige udgifter helt ned i kælderen: Der skal ikke bruges noget som helst, og vi skal have skattelettelser alle sammen. Hvilke ambitioner har Liberal Alliance i forhold til den kollektive trafik? Hvor skal pengene til den kollektive trafik komme fra, hvis Liberal Alliance får magt, som de har agt? Hvad skal der ske med priserne?

Ordføreren.

Nu er aftenens emne klart defineret i den forespørgselsdebat, der er rejst, om, hvad der er af forskel på, hvad hr. Rasmus Prehns parti kom med før valget, og hvad man så har lanceret efter valget. Og hr. Rasmus Prehn har stået her og sagt, at det var, fordi man nu ikke lige havde den rigtige mandatsammensætning til at gennemføre det, at der var store forskelle på det, man lovede før valget, og det, man gennemførte. Det er faktisk aftenens tema, det er forespørgselsdebatten. Det er ikke et spørgsmål om, hvad vi vil byde på i forhold til den kollektive trafik. Jeg har endda peget på i spørgsmål, at bilisterne i Danmark bidrager helt overvældende til samfundet – meget mere, end de belaster – og så ser vi alligevel det ene forslag efter det andet, hvor man flytter penge derfra til den kollektive trafik.

Så der er masser af muligheder for den kollektive trafik. Der er konkurrenceudsættelse, og der er ingen, der siger, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, at man skal have et stort DSB, der har dundrende underskud. Man kan spørge til prisen for andre aktører på banen. Der er masser af muligheder, hvis vi kan komme til at gennemføre Liberal Alliances politik. Og det vil være klogt, hvis hr. Rasmus Prehn hjælper til med det.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu fremgår det jo faktisk af teksten her, at det handler om priserne i den kollektive trafik. Så det er ikke for meget forlangt, at Liberal Alliance så også kommer med sine forslag på det her område. Er sagen ikke den, at hvis det er, at Liberal Alliance får magt, som de har agt, så vil priserne i den kollektive trafik stige?

Ordføreren.

Hvis Liberal Alliance får magt, som vi har agt, vil omkostningerne for danskerne falde. Vi bidrager nemlig ikke til noget, der får de offentlige omkostninger til at stige. En gennemførelse af vores politik, som betyder et helt andet skatteniveau, betyder jo rent faktisk, at de, der skal bruge den kollektive trafik, har flere af deres egne penge at bruge i stedet for at skulle betale til et regeringsparti, der åbenbart hæmningsløst skal bruge de penge, man kan få op af borgernes lommer.

Derfor skal man sætte det ind i den rigtige kontekst. Man kan jo ikke pege på, at vi skal byde på, hvordan den kollektive trafik skal være, hvis det er Socialdemokraterne, der fastlægger skatteniveauet osv. Det hænger ikke sammen. For os hænger politikken sammen med det udgiftsniveau, danskerne er udsat for, sammenholdt med hvad man skal betale i brugerbetaling. Så det er som at blande æbler og pærer, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det har været en interessant debat, som jo har taget sit udgangspunkt i »Fair Forandring«, altså Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis valgprogram, hvor man lovede dramatiske sænkninger af prisen på offentlig transport på mellem 20 og 40 pct. Det blev ikke opfyldt, og så har vi stillet nogle spørgsmål om, hvad årsagen var til, at man fremsatte de her løfter om lavere priser, og hvad konsekvensen af, at man ikke har fulgt op på de løfter, er.

Det er klart, at det i vores øjne er et løftebrud, når man går ud med landsdækkende eller i hvert fald københavnske busreklamer og en landsdækkende politisk kampagne om, at hvis den her regering kommer til, er der politiske gaver at hente i form af en væsentlig sænkelse af den udgift, en helt almindelig borger i det her land har hver måned.

Blev de løfter så opfyldt? Det ved alle i dag at de ikke blev. Vi har så hørt en argumentation fra nogle af ordførerne om, at det var, fordi den finansieringskilde, man havde, nemlig betalingsringen, ikke kunne gennemføres. Så mente man heller ikke, at man kunne leve op til de løfter, man havde givet med den anden hånd. Og der bør jo ikke være nogen sammenhæng i det. Altså, man må jo stå på mål for de løfter, man giver i en valgkamp. Hvis man lover vælgerne, at hvis man får et flertal med deres kryds, så vil man leve op til det og det, synes jeg ikke, argumentationen er i orden. Så er det ikke i orden at sige, at man ikke kunne gennemføre et eller andet bestemt politisk synspunkt, når nu man havde det politiske flertal. Så det er et løftebrud.

Det har det endda været to gange, for rent faktisk er priserne jo steget to gange. Så det er på alle måder stærkt kritisabelt, og det er utroværdigt.

Det er vigtigt, at vi tager en debat om det her, ikke så meget, fordi det er vigtigt at få cementeret, at det var et løftebrud – for det tror jeg de fleste er klar over – men fordi det for fremtiden ikke duer, at vi udsætter os selv for at blive betegnet som nogle, man ikke kan stole på, at vi her i Folketinget løber fra de ord, vi giver. Jeg er nu spændt på at høre vores udmærkede transportminister gå på talerstolen, hvis han gør det, for at redegøre for forholdet og for, hvad man i fremtiden bør gøre, når nu vi stiller kritiske spørgsmål til det. For det er ikke rimeligt, at man på den måde udsteder løfter. Det har jo kun ét formål, og det er at få vælgerne til at stemme på sig. Så får man krydset, men man leverer ikke varen, og så er det klart, at man skaber den såkaldte politikerlede, og det synes jeg at vi her i Folketinget må gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre.

Så det her er ikke sagt i et politisk drilleri; det er sagt fra hjertet. Jeg synes, det er en uanstændig måde at drive politik på. Jeg husker, da vi sad i forsamlingshusene, på institutionerne og på skolerne, og eleverne spurgte: Hvad har du med til mig? – for det er den krævementalitet, vi bliver mødt med nu om dage – og så var det, jeg kunne tilbyde, mindre SU og ingen forbedringer af den offentlige transport. Så blev man jo nærmest hylet eller piftet ud, mens den røde bloks ordførere meddelte: bedre SU, gratis transport – den ene gave efter den anden regnede ned over forsamlingen, og de stod op og jublede alle mand. Vi fik ikke et ben til jorden, og vi tabte valgkampen. Og dagen efter valget var det et helt andet program, man foldede ud. Derfor kan jeg godt forstå, at vælgerne har vendt den nuværende regering ryggen. Så tak for debatten.

Der er to for korte bemærkninger. Hr. Henning Hyllested først.

Jeg blev voldsomt inspireret af hr. Leif Mikkelsen, som jo opfordrede mig til at afprøve, om der er tale om et løftebrud i forbindelse med Venstre og De Konservatives gode idé om kørselsafgifterne. Så jeg føler mig inspireret til at spørge ordføreren, om De Konservative ville stå ved kørselsafgifterne, hvis de blev indført på det niveau, som Venstre og De Konservative støttet af Dansk Folkeparti dengang indførte dem på. Jeg minder om, at pengene som bekendt er disponeret. Så jeg vil da lytte med stor interesse til svaret på spørgsmålet, om man står ved kørselsafgifterne, hvis de bliver indført på det niveau, som man selv i sin tid besluttede.

Ordføreren.

Nu er sagen jo den, at erhvervet har fået pålagt ekstra omkostninger svarende til de kørselsafgifter, vi på det tidspunkt annoncerede, og at situationen er en anden. Så der er sket meget siden. Formålet dengang var at skaffe et provenu fra en kilde, som altså i mellemtiden fra anden side har fået pålagt de samme omkostninger på et tidspunkt, hvor konkurrencesituationen er forværret. Derfor siger vi med åben pande og fuldstændig fair og square, at det ville være at dræbe et erhverv, som allerede er ved at uddø. Det ville være fuldstændig aflivende, fordi transporterhvervet er et af de mest konkurrenceudsatte fag, vi overhovedet har.

Men jeg kan da godt forstå, at hr. Henning Hyllested spørger, for det er udtryk for sådan en støbt i beton-holdning, man kender fra den fløj. Men det må være sådan, og det har ingen sammenhæng med, at vi har spurgt om, hvad den nuværende regering gør for at leve op til de løfter, de har givet til deres vælgere om sænke priserne på offentlig transport. Det har jo intet med hinanden at gøre.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, det har det jo, fordi indfaldsvinklen trods alt har været, at man påstår, at Socialdemokraterne og SF'erne har begået løftebrud. Som sagt står jeg ikke på mål for det. Det må være en sag, som de klarer. Men hvis der så er andre partier, f.eks. ordførerens eget parti, som begår det samme, så kaster man jo med sten, selv om man selv bor i et glashus.

Jeg anholder den præmis, der hedder, at vognmandserhvervet er blevet specielt konkurrenceudsat. Jo, i kraft af EU's meget, meget liberale regler på det her felt, hvor det pludselig bliver tilladt at køre cabotagekørsel, dvs. kørsel med chauffører, der får en tredjedel af en dansk chaufførs løn. Det er selvfølgelig ekstraordinært at konkurrenceudsatte et erhverv – helt urimeligt efter min bedste overbevisning – men jeg har da ikke hørt noget fra De Konservative eller fra Venstre om, at de er imod EU's liberalisering af transporterhvervet.

Ordføreren.

Jeg kan forsikre hr. Henning Hyllested om, at Det Konservative Folkeparti er meget optaget af at hjælpe vognmandserhvervet. Vi vil egentlig gerne skabe den samme situation for transporterhvervet, som vi har gjort for Det Blå Danmark. Vi har skaffet nogle gode rammevilkår for søfarten, og det har gjort, at de er en af de bedst indtjenende brancher i Danmark. Næsten 20 mia. kr. sejler de ind hvert år, så vidt jeg husker. Hæng mig ikke op på tallet, men det er en succes, fordi man har gjort nogle positive ting for at forbedre konkurrenceevnen for Det Blå Danmark. Det kunne man også godt gøre for transporterhvervet.

Hvad er der sket i de seneste 10-15 år? Vognmandsvirksomhed efter vognmandsvirksomhed er flaget ud og ligger nu og kører med billig arbejdskraft i andre lande. Det er selvfølgelig et problem og et problem i sig selv. Dernæst er der lavvækst, krise, mindre at køre med, så faget er simpelt hen så konkurrenceudsat, som det kan blive. Derfor vil det være det glade vanvid at pålægge dem 2,8 mia. kr. i ekstra kørselsafgifter.

Hr. Jonas Dahl, kort bemærkning.

Jamen jeg går ud fra, at den konservative ordfører er enig i, at udgifter og indtægter skal hænge sammen. Det var faktisk lidt uklart i talen, at indtægter og udgifter skal hænge sammen. Jeg går ud fra, det var en fortalelse, ordføreren kom ud i.

Men så vil jeg bare gerne spørge: Når man nu ikke vil være med til lastbilsafgiften, hvad er det så for en del af skattelettelserne, som jo blev finansieret med de her lastbilsafgifter, der skal rulles tilbage?

Ordføreren.

Altså, sagen er jo den, at faget er blevet pålagt afgifter svarende til det, vi ville have pålagt, og derfor er den balanceret, sådan som jeg ser det. I øvrigt er skattereformen jo samlet set overfinansieret, så der er plads til det mindre beløb, vi dengang havde afsat dengang til det. Det er betalt.

Men er det, det handler om – skal jeg forstå hr. Jonas Dahl på den måde – at hr. Jonas Dahl er klar til at give en branche, der i forvejen er i knæ, nådeskuddet, aflive den ved højlys dag, som man siger populært, fjerne den konkurrencemulighed, det fag har, og sige til vognmandsvirksomheder: Hvis I vil eksistere, må I flage ud for at kunne bevare den aktivitet og de job, I skaber i Danmark? Er det det, vi hører fra hr. Jonas Dahl? Så er det da nogle meget mærkelige tanker og ord.

Hr. Jonas Dahl.

Nej, jeg vedstår fuldstændig, at der er nogle udfordringer på det område. Men jeg holder bare fast i, at det var den konservative partiformand, som i øvrigt selv lancerede den her idé, og det er De Konservative, der selv har været med til at bruge pengene, som den her lastbilsafgift skulle indbringe. Nu siger man så: Det mener vi ikke længere. Og Venstre har helt forladt det, det er ikke længere støbt i beton, for det mener man ikke længere. Men så må det også være rimeligt at sige, at når man ikke kræver en indtægt, så kan man vel heller ikke have en udgift og i det her tilfælde en skattelettelse. Så må De Konservative vel også kunne levere svaret på, hvad det så er, vi ikke skal. Når man fjerner 1 mia. kr. fra regnestykket, må der jo også mangle 1 mia. kr. det andet sted. Hvor skal pengene komme fra?

Ordføreren.

Nu er hr. Jonas Dahl jo selv finansordfører, så jeg må tillade mig at gå ud fra, at han har rimeligt styr på tingene. Derfor vil jeg også være en lille smule direkte: Den her regering startede med at ændre præmisserne, ændrede regnestykket, fordi man startede med at indføre nye skatter og afgifter for 5 mia. kr. Så indgik man en skatteaftale med Venstre og Konservative, og så indførte man nye skatter og afgifter. Så det er en slingrekurs den ene vej og den anden vej, og samlet set er regnestykket til statskassen jo på bundlinjen forandret. Derfor kan man ikke blive ved med at holde fast i det samme regime. Det er jo fuldstændig umuligt at forholde sig til. I øvrigt er der jo også grundlæggende forskel på, om man tilbyder nogen en afgiftslempelse, altså gør noget billigere, og fjerner den billiggørelse, eller om man fjerner en pålagt ekstraafgift. Det er to forskellige ting, vi taler om. Men her handler det om at redde et erhverv konkurrencemæssigt.

Sluttelig vil jeg bare sige, at hvis det grundlæggende skal forstås på den måde, at hvis man har et politisk synspunkt for 5 år siden, som man så skal forholde sig til 5 år efter, og fordi man har sagt A for 5 år siden, så er man også nødt til at sige A i dag, så vil det da være en dødssejler. Det ville da være en fuldstændig vanvittig måde at skulle drive politik på. Jeg håber ikke, det er det, hr. Jonas Dahl er fortaler for.

Tak til den konservative ordfører. Er der flere, der ønsker ordet? Transportministeren.

Jeg gør mig egentlig ikke nogen illusioner om, at jeg skal opsummere debatten eller noget, der ligner det, for det synes jeg måske den har været lidt for diffus til.

Men jeg forstår et eller andet sted, at jeg ikke helt havde forstået Folketingets forretningsorden. Jeg troede faktisk, at man kunne stille spørgsmål til mig i første omgang. Det forstår jeg at man ikke kan, og der stiller jeg mig selvfølgelig gerne til rådighed for Folketinget for at svare på spørgsmål. Så jeg vil konkludere på den måde, at en opsummering af debatten tror jeg ikke tjener noget formål, men er der spørgsmål, som jeg kan svare på, så vil jeg meget gerne medvirke til det.

Hr. Hans Christian Schmidt for en kort bemærkning.

Jamen jeg synes, det er rart, at ministeren kommer på talerstolen. Det synes jeg selvfølgelig kun at ministeren skal have ros for. Og jeg vil bare sige, at jeg ikke lige pludselig ændrer spørgsmålenes karakter, fordi ministeren nu går op. Jeg vil stadig væk bare gerne stille de samme spørgsmål, som jeg har gjort under debatten.

Jeg er sådan set ikke interesseret i at diskutere så meget, om det er løftebrud eller ej. Den debat kan man for min skyld tage en anden gang. Det, jeg bare er meget, meget interesseret i, er at vide, om ministeren ved, hvad det helt præcis koster i kroner og øre at sænke prisen på klippekort i HT-området med 25 pct., fordi det var det, som S og SF lovede før valget, og jeg vil godt vide, om der er nogen, der ved noget om det. Det har selvfølgelig også noget at gøre med det næste spørgsmål: Hvad koster det helt præcis i kroner og øre at sænke prisen på abonnementskort i HT-området med 40 pct.?

Det synes jeg jo er lidt vigtigt at vide, for hvis vi bagefter skal tro på, at det er noget, som gik i vasken på grund af betalingsring eller sådan noget, så forudsætter det dog, at man på et eller andet tidspunkt har regnet på, hvad sådan noget koster, og det er bare det, mit faktuelle spørgsmål går på.

Ministeren.

Det var et meget klart spørgsmål, og jeg tror faktisk, at jeg vil møde en eller anden form for forståelse hos hr. Hans Christian Schmidt, når jeg nu kommer med det svar, at er der noget, man skal passe på med som minister, specielt når man taler økonomi og tal, så er det at komme med forkerte oplysninger. Derfor vil jeg sige, at jeg ikke er klædt på til at svare præcist på det spørgsmål, men hvis jeg får et skriftligt spørgsmål, vil jeg selvfølgelig også kunne give et svar på det, for der må være en simpel måde at regne nogle ting ud på. Og får jeg fra Folketinget et sådant spørgsmål, vil jeg selvfølgelig også levere svar på det.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Det er klart, at det ville jeg så have brugt i den debat, vi skulle have under det sidste spørgsmål, men det respekterer jeg fuldt ud. Og ja, det kender de fleste, som har beskæftiget sig med det, og derfor skal jeg sørge for, at der bliver sendt et skriftligt spørgsmål over til ministeren.

Så er det hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det er jo helt rigtigt, at vi ikke har kunnet stille spørgsmål til ministeren før nu i den her procedure. Vi har haft en lang debat om løftebrud og tilliden til politikere osv., og ministeren var jo sendt i byen med betalingsringen og skulle forfægte den, lige indtil den gik ned, og det er en ubehagelig situation at være i, er jeg helt sikker på, når man loyalt forfægter et signal og holdningen pludselig er en anden.

Men er det ikke et problem for folkestyret, vil jeg spørge ministeren, at vi her kan ridse en hel liste op med ting, der overhovedet ikke blev til noget, men blev sagt før et valg? Altså, er det ikke et reelt problem, eller er det bare, fordi vi driller hinanden med det herinde og slår politisk plat på det?

Jeg føler faktisk, at det er et alvorligt problem, og at det er derfor, det er blevet rejst og har gennemsyret debatten i dag. Er ministeren ikke enig i, at det sådan set er et problem, når det går, som det så er gået, for folkestyret og troværdigheden?

Ministeren.

Jeg vil gerne bekræfte over for hr. Leif Mikkelsen, at perioden i de måneder, hvor der var en diskussion om betalingsringen, var det, jeg vil betegne som en intens periode. Det tror jeg ikke jeg afslører som nogen hemmelighed.

Så tror jeg, at alle de ordførere, der har været på talerstolen for regeringspartierne, jo sådan set har været meget ærlige med erkendelsen af, at nogle af forudsætningerne for at kunne opfylde løftet om nedbringelse af taksterne i den kollektive trafik ikke var til stede. Det kan man jo se med det blotte øje. Det er der nogle forklaringer på, som jeg i øvrigt synes ordførerne har været gode til at give. Og så er det jo lidt en vurderingssag, om man er gået for langt, eller om man ikke er gået for langt.

Jeg synes, regeringen har forsøgt inden for de muligheder og de midler, der var, at leve op til målsætningen om bedre og billigere kollektiv trafik. Jeg har ingen problemer med den aftale, vi har indgået med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Jeg synes, den er perspektivrig, fordi den har begge dele i sig: Den har ikke alene en sænkning af taksten, den har også det, som har stor betydning for at få flere over i den kollektive trafik, nemlig bedre kollektiv trafik.

Hr. Leif Mikkelsen. Ikke mere? Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge ministeren på samme måde, som jeg har spurgt regeringsordførerne. Vi så i kampagnematerialet fra Socialdemokratiet og SF, at man udstak løfter om at sænke priserne dramatisk på mellem 20 pct. og 40 pct. i »Fair Forandring«. Det var det, man vandt valget på, eller i hvert fald en af de ting, man vandt valget på. Straks efter valget skete der noget helt andet. Jeg vil spørge ministeren, som er en del af S-SF-holdet, hvad formålet var med at gå ud og give den slags løfter om dramatiske nedsættelser af priserne på offentlig transport.

Ministeren.

Hvis det giver hr. Mike Legarth en særskilt glæde, skal jeg gerne endnu en gang sige, at det er rigtigt, at vi ikke nåede det mål, som vi argumenterede for i valgkampen. Det er åbenlyst for alle.

Men jeg vil gerne sige, at det, der drev os, var ønsket om at gøre noget for den kollektive trafik, fordi vi har en grundlæggende tro på, at hvis man kan gøre den kollektive trafik både bedre og billigere, så er der flere, der bruger den.

Det, man så også efterfølgende må sige – og måske også stille som et indirekte spørgsmål, selv om det ikke tilkommer mig at gøre det – er, at jeg tror, at alle er enige om, at det er helt afgørende at gøre noget ved trængslen i og omkring København. Vi forsøgte så med en trængselsring, og hvordan det gik med den, skal jeg ikke fortabe mig i her i dag, men bare sige, at det, vi gjorde efterfølgende, altså var to ting. Dels gjorde vi noget for bedre og billigere kollektiv trafik, dels har vi nu nedsat en kommission, som her til august måned forhåbentlig kommer med en række konkrete løsningsforslag til, hvad der kan gøres for at løse trængselsproblemerne.

Så jeg vil sige til hr. Mike Legarth, at det, der var bevæggrunden, var at give et bedre og mere fornuftigt tilbud til de mange mennesker, som i dag sidder i kø eksempelvis nede på Køge Bugt Motorvejen.

Hr. Mike Legarth.

Det forstår jeg godt. Men ville det så ikke også være ordentligt, inden man udstak så betydningsfulde lokketilbud i en valgkamp, at man havde sikret sig finansiering til at kunne gøre det, hvis man fik muligheden? For er det ikke rimeligt at sige, at de vælgere, der valgte at lytte til det som noget af det vigtigste for dem, fordi at transportere sig med bus og tog er en stor udgift for dem i hovedstadsområdet, har følt sig bedraget af det her, og er det ikke en meget uheldig udvikling for folkestyret og demokratiet?

Ministeren.

Nu fulgte jeg meget intenst den debat, der var med både hr. Leif Mikkelsen og hr. Mike Legarth om lastbilafgifter. Jeg vil sådan set bare gøre opmærksom på, at jeg tror, vi alle sammen er interesserede i, at der er så mange midler som overhovedet muligt til infrastruktur. Der er jo også fra den tidligere regering foruddiskonteret 1 mia. kr., hvilket man nu ikke vil vedstå. Så forstod jeg på hr. Mike Legarth, at det er noget, der ligger 5 år tilbage i tiden, og når det er 5 år, gør det ikke noget, og når det er 1½ år, gør det åbenbart rigtig meget. Jeg har sådan set ikke mere at tilføje til den erkendelse, der har været, og den argumentation, der har været fra ordførerne. Det var i øvrigt den samme argumentation, jeg brugte indledningsvis.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på torsdag, den 21. februar 2013.