Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) Forespørgsel nr. F 18:

Forespørgsel til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil sikre kvaliteten på de videregående uddannelser, når regeringen ønsker, at de studerende skal gennemføre uddannelsen hurtigere end i dag, samt hvordan ministeren vil opnå regeringens målsætning om, at de studerende skal gennemføre deres uddannelser i gennemsnit 6 måneder hurtigere i dag, uden at dette rammer kvaliteten eller øger frafaldet.

Af Rosa Lund (EL) og Pernille Skipper (EL).

(Anmeldelse 10.01.2013. Fremme 15.01.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 26. februar 2013.

For begrundelse er det ordfører for forespørgerne, fru Rosa Lund. Værsgo, kom endelig op på talerstolen, jo før det sker, jo før kan vi komme i gang.

Tak for det. Regeringen har jo som bekendt en målsætning om, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet i dag, dels ved at bruge mindre tid på at tage deres studentereksamen, dels ved at bruge mindre tid på deres videregående uddannelse, og dels ved at bruge mindre tid på at vælge, hvilken videregående uddannelse de skal have efter endt ungdomsuddannelse.

Det er sådan set en udvikling, som i dag allerede er godt på vej. Størstedelen af de unge starter deres videregående uddannelse 1,6 år efter endt studentereksamen, og samtidig gennemfører de studerende også deres videregående uddannelse hurtigere i dag, end de gjorde tidligere.

I Enhedslisten deler vi regeringens målsætning om, at flere skal have en uddannelse, som jo er en anden af regeringens målsætninger på uddannelsesområdet, og her er det for os især en målsætning, at flere unge bryder den negative sociale arv, at alle unge reelt får mulighed for både at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Og der kan vi altså for alvor tale om en målsætning, som vi ikke er kommet ret langt med, altså hvor det nærmest går i den modsatte retning. For det er sådan i dag, at 66 pct. af de universitetsstuderende har forældre, som har en videregående uddannelse, mens kun 5 pct. af dem har forældre, som har grundskole som den højeste uddannelse. Samtidig bliver akademikernes børn færdige med deres kandidatuddannelse på 6,1 år, mens det tager 6,5 år for børn med forældre, som kun har en grundskoleeksamen.

Når vi i Enhedslisten er bekymrede over regeringens SU-reform, som skærer i SU'en for at få de studerende hurtigere igennem, er det i bund og grund, fordi vi er bekymrede for, at ministerens fokus på hastighed vil forringe kvaliteten i uddannelserne og få negative konsekvenser for den lige mulighed for uddannelse.

Vi har indkaldt til den her forespørgselsdebat i dag, fordi vi er bekymrede over, hvordan regeringens tre målsætninger på uddannelsesområdet hænger sammen, nemlig målsætningen om, at de studerende skal hurtigere igennem, målsætningen om, at vi skal uddanne den dygtigste generation nogen sinde, og målsætningen om, at vi skal have flere igennem uddannelsessystemet. Vi undrer os meget over, hvordan de tre målsætninger hænger sammen, det vil vi meget gerne have svar på, og derfor har vi bedt ministeren om at redegøre for det.

Jeg er ikke tvivl om, at alle partier i Folketinget ønsker et godt uddannelsessystem, hvor elever og studerende bliver dygtigere alle sammen. Det er jeg ikke i tvivl om, og derfor håber jeg også, at vi kan få en god og en konstruktiv debat i dag, hvor vi har for øje, at det, vi gerne vil, er at skabe et godt uddannelsessystem, hvor alle har mulighed for at tage en uddannelse.

Tak. Så er det ministeren, der får mulighed for at redegøre for, hvad ordføreren spurgte om – måske.

Tak, formand. Jeg vil nøjes med at svare. Regeringens politik for de videregående uddannelser er klar. Vi skal have flere til at tage en videregående uddannelse. De videregående uddannelser skal have en høj kvalitet, og de studerende skal blive tidligere færdige med deres uddannelse. Vi har, som også spørgeren nævnte, den ambition, at vi vil have den bedst uddannede generation nogen sinde. 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og 25 pct. skal have en lang videregående uddannelse. Tilsammen udtrykker det regeringens ambitioner, og der er ikke nogen modsætning mellem flere, hurtigere og bedre; det vil jeg gerne slå fast til en start.

Jeg lancerede, som man ved, regeringens udspil til en SU-reform, »Bedre igennem uddannelserne«, i tirsdags, og derfor er jeg også glad for at kunne tale om den i dag. Reformen skal sammen med regeringens øvrige uddannelsespolitik være med til at skabe et solidt grundlag for vækst og velstand i Danmark fremover. Med reformen målretter vi SU'en og den øvrige uddannelsespolitik med at få studerende tidligere i gang og igennem med mindre forsinkelse. Men udgangspunktet er videregående uddannelser af høj kvalitet. Det ændrer reformen ikke på. For lang studietid indebærer jo ikke nødvendigvis, at studierne har en højere kvalitet.

I dag er det kun 10 pct. af de universitetsstuderende, som gennemfører både en bachelor- og en kandidatuddannelse på normeret tid. Universitetsstuderende er i gennemsnit over 6 år om at gennemføre deres studie og på visse fakulteter nærmere 7 år. Det anser jeg ikke som noget kvalitetsstempel. På professionshøjskolerne gennemfører 70 pct. på normeret tid, og størstedelen af de øvrige bliver kun op til et halvt år forsinket. På erhvervsakademierne er det endnu tydeligere. 82 pct. er færdige på normeret tid, og de øvrige bliver typisk færdige efter yderligere et par måneder.

Derfor sigter en stor del af regeringens forslag mod de 90 pct., som bruger mere end normeret tid på deres samlede universitetsuddannelse. De skal hurtigere igennem, og det stiller større krav til tilrettelæggelse, intensitet og kvalitet af uddannelserne.

SU-reformens fremdriftspakke fjerner uhensigtsmæssige barrierer og blindgyder i uddannelserne. Der skal sikres bedre merit for fag og praktikophold. Der skal være lettere overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser til gavn for både universitets- og professionsbachelorer, og universiteterne, hvor forsinkelsen jo er størst, forpligtes til at reducere gennemsnitstiden med 3,7 måneder frem mod 2020 fra altså 6,1 år til under 5,8 år. For institutionerne spiller en nøglerolle for at sikre, at de studerende ikke møder barrierer eller forsinkelser.

Derudover vil regeringen understøtte højere studieintensitet gennem vores forslag om, at alle studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår på 60 ECTS. Det skal få dem hurtigere og bedre igennem. For høj studieintensitet er efter min mening også et udtryk for kvalitet, og vi ved, at stærke faglige og sociale studiemiljøer kan mindske frafaldet og reducere forsinkelsen. Flere timer og tættere samarbejde med medstuderende og stigende sværhedsgrad kan både give de studerende et bedre udbytte af uddannelsen og betyde en hurtigere gennemførelse.

SU-reformen bygger således oven på de øvrige initiativer, regeringen har taget, for at styrke kvaliteten i de videregående uddannelser. Med finanslovsaftalen for 2013 er de økonomiske rammer for et historisk løft af uddannelsesniveauet i Danmark sikret. Samlet er der afsat næsten 3 mia. kr. mere til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser og SU-stipendierne i 2013 end i 2012.

Universiteterne har med finansloven også fået bedre forudsætninger for langsigtet planlægning. Der er afsat 250 mio. kr. årligt fra 2013 til 2015 til større taxametertilskud på humaniora og samfundsvidenskab. Det skal øge den forskningsbaserede undervisning og vejledning. Der er også afsat 320 mio. kr. årligt til udvikling af uddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Regeringen har derudover sikret, at forbedring af kvaliteten er et centralt indsatsområde i udviklingskontrakterne med alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er bl.a. grundlag for, at flere universiteter er ved at indføre minimumstimetal på deres uddannelser.

Lige inden jul kom vi til enighed med alle partier i Folketinget om et nyt akkrediteringssystem, og med det system strammer vi kravene til uddannelsesinstitutionernes daglige kvalitetsarbejde. Ledelserne skal i langt højere grad end i dag sikre og dokumentere, at alle modtager den undervisning, de har krav på, og alle uddannelser skal være tilrettelagt, så det er muligt at nå læringsmålene på normerede den tid.

Jeg vil også gerne komme ind på spørgsmålet om frafald på de videregående uddannelser. Det er hverken i tråd med regeringens mål om flere, bedre eller hurtigere igennem uddannelserne, at 12 pct. af de bachelorstuderende skifter studium inden for det første år, eller at mere end hver femte har gjort det efter 5 år. Målet er fortsat, at alle, der har evnerne, skal have mulighed for at tage uddannelse og bidrage til samfundet. Det ændrer regeringens fokus på at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne ikke ved.

Tidligere i gang og hurtigere igennem behøver ikke at betyde mere frafald. F.eks. er der gjort gode erfaringer med mere fastlagte og gennemskuelige studieforløb, som kan mindske frafald og sikre mindre forsinkelse. På erhvervsakademier og professionshøjskoler bliver de studerende som nævnt tidligere ikke forsinket i samme omfang som på universiteterne, formentlig fordi de følger relativt fastlagte forløb.

Flere universiteter er allerede godt på vej med at udarbejde vejledninger, som fortæller de studerende, hvad der forventes af dem på et fuldtidsstudie, og regeringen har stillet krav om, at universiteterne skal understøtte større gennemskuelighed i uddannelsesudbuddet. Sidste forår satte regeringen optagelseskvoterne på de videregående uddannelser fri, og nu ser vi på, om man i højere grad kan bruge optagelsessamtaler og prøver i stil med den model, som vi nu ser frem til at indføre på den nye læreruddannelse. Det skal hjælpe de unge til at danne sig et realistisk billede af den uddannelse, de har i kikkerten, så flere vælger rigtigt første gang.

Men der skal også stadig være tid til tvivl og mulighed for omvalg, og det vil regeringen ikke forhindre. Derfor foreslår regeringen fortsat 12 måneders ekstra SU til studerende, som starter inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen, eller som har brug for det ved et studieskift. Det giver samtidig uddannelsesinstitutionerne mere frihed til at optage de mest motiverede og bedst egnede, og det bidrager til at styrke uddannelsernes kvalitet.

Videregående uddannelser med høj kvalitet, mindsket frafald og god gennemførelse er udgangspunktet for, at vi kan få den bedst uddannede generation nogen sinde. Hele øvelsen går jo ud på at sikre vækst og velstand, ved at flere uddannede får mere tid på arbejdsmarkedet. Derfor går en reduktion af studieforsinkelserne, så flere gennemfører på normeret tid, hånd i hånd med arbejdet for at styrke kvaliteten på de videregående uddannelser. Det er derfor, regeringen har kaldt sin SU-reform »Bedre igennem uddannelserne«.

Tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Rosa Lund.

Det handler jo om at blive hurtigere – jeg var ikke så hurtig til at komme op på talerstolen, men min egen vej gennem uddannelsessystemet var nu heller ikke så hurtig.

I Enhedslisten er vi meget optaget af, at man i Danmark har et godt uddannelsessystem, som sikrer, at der er en veluddannet arbejdskraft – det er jo det, der er målet med vores uddannelsessystem, eller i hvert fald et af målene – ligesom vi er optaget af, er, at alle i Danmark har mulighed for at få en uddannelse.

Vi er også, som tidligere nævnt, meget enige med regeringen i, at flere skal have en uddannelse, og at vi skal skabe den dygtigste generation nogen sinde. Men hvis vi skal det, nytter det altså ikke noget kun at fokusere på, at det skal være den hurtigste generation nogen sinde, vi er nødt til også at lægge fokus et andet sted.

Selvfølgelig er det rigtig godt, at man gennemfører på normeret tid – det skal der ikke være nogen tvivl om – ligesom det er rigtig godt, at man starter på en videregående uddannelse, lige så snart man har fundet ud af, hvad man gerne vil, og lige så snart man er klar til det. Men hvis vi kun tager udgangspunkt i dem, der ved, hvad de vil, hvis vi presser eleverne til at træffe et valg, de ikke er klar til at træffe, og hvis vi presser de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, så tror jeg, det hurtigt kan gå galt. For det, at man er hurtig, er ikke nødvendigvis det samme, som at man er dygtig, ligesom det, at man er langsom, heller ikke er det samme, som at man ikke er dygtig. Pointen er, at hvor hurtig man er, ikke siger noget om, hvor dygtig man er, ligesom det, at hvor langsom man er, ikke siger noget om, hvor dygtig man er.

F.eks. vil en studerende på en videregående uddannelse ifølge regeringens udspil »Bedre igennem uddannelserne« jo være tvunget til at gå til en eksamen forholdsvis hurtigt, men det bliver resultatet ikke nødvendigvis godt af. Den studerende skal jo til eksamen, også selv om den studerende ikke er fagligt rustet til det. Den studerende kan ende med et dårligt resultat, dumpe, bruge tid på reeksamen og blive yderligere forsinket og så ikke have noget SU og så ende med at droppe helt ud af sin uddannelse. Det er i hvert fald det, som jeg frygter.

Som tidligere nævnt er jeg fuldstændig enig i, at flere skal have en videregående uddannelse, men jeg tror ikke, det motiverer nogen til at starte på en uddannelse, at man bliver tvunget til det. Og jeg tror heller ikke, det motiverer nogen at have udsigt til, at man bliver straffet økonomisk, hvis man ikke kommer i gang. Det er ikke særlig motiverende. I stedet for at slå folk oven i hovedet med økonomiske sanktioner, skal vi jo hellere vejlede og hjælpe de unge, som har svært ved at finde en vej igennem vores uddannelsessystem. Det tror jeg vi får mere ud af.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal indrette systemet efter, hvad vi godt ville have at de studerende gjorde. Det kan vi godt gøre, men det tror jeg ikke vi vinder noget ved. Vi er nødt til også at indrette systemet efter, hvad vi ved de studerende gør, og hvad vi ved der virker for dem. Og hvis vi forringer SU'en, vil de studerende ikke bliver hurtigere af det – det viser alle undersøgelser jo. Jeg tror altså, at man med regeringens udspil i virkeligheden bruger noget forkert medicin på noget, man gerne vil løse – man ender i virkeligheden med en dårligere kvalitet, at færre kommer igennem, og at de studerende bliver langsommere. Det frygter jeg og vi i Enhedslisten i hvert fald.

Ministeren var inde på, at det netop er fastlagte forløb, som virker ude på uddannelsesinstitutionerne, og det er jo netop et bevis på, at det ikke er SU'en, der er afgørende for, hvor hurtigt man kommer igennem. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi husker på, hvorfor vi har SU-systemet. Vi har ikke SU-systemet, så vi herinde på Christiansborg kan trække de studerende i den ene eller den anden retning, hurtigere eller langsommere over på det ene eller det andet studie. Vi har SU'en, fordi den er med til at sikre lige adgang til uddannelse.

Det er meget grundlæggende, at vi har SU'en, så man kan tage en uddannelse, uanset om man er så heldig at finde et studiearbejde, uanset om man har overskud til at have et studiearbejde, og uanset om man kan få hjælp derhjemme af sine forældre. SU'en er fuldstændig afgørende for den lige adgang til uddannelse. Så er jeg med på, at vi også er nødt til at gøre nogle andre ting for at skabe lighed i uddannelsessystemet. Og det vil vi meget gerne være med til i Enhedslisten.

Jeg anerkender fuldt ud, at regeringen også forsøger at kigge på nogle ting, som gør, at man kan undgå de unødige forsinkelser, og den vej vil jeg opfordre regeringen til at gå videre ud ad. Hvorfor laver man ikke gymnasiereformen og adgangskravene til de videregående uddannelser sådan, at det passer sammen, så de studerende ikke skal tage så mange suppleringskurser? Det kunne også have været en del af regeringens udspil, og så kunne man måske have undgået at spare. I stedet vælger man at gøre det endnu sværere at tage suppleringskurser og gøre det endnu sværere at blive dygtigere, og det kan jeg ikke forstå.

Til sidst vil jeg fremsætte Enhedslistens:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at kvaliteten og rammerne om uddannelsen samt den lige adgang til uddannelse er afgørende for, at flere unge i Danmark gennemfører en uddannelse. Det danske SU-system er et centralt element i sikringen af, at alle kan få en uddannelse uanset social og økonomisk baggrund, og bruges SU-systemet til at tvinge de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, vil det have negative konsekvenser for den lige adgang til uddannelse. Samtidig konstaterer Folketinget, at hastigheden, hvormed de unge gennemfører deres uddannelse, ikke er afgørende for kvaliteten og deres efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Folketinget ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten i uddannelserne for at få de studerende hurtigere igennem, men mener, at bl.a. bedre vejledning og nye optagelsesformer kan bidrage til, at de undgår unødvendig forsinkelse, samtidig med at kvaliteten af uddannelserne bevares.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 37).

Tak for det. Forslaget indgår i de videre forhandlinger.

Så er det den næste ordfører, og det er hr. Esben Lunde Larsen, Venstre, værsgo.

Jeg skal indlede med at sige, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti.

Uddannelse er en kvalitet i sig selv, en kvalitet for den, der uddannes og dermed dannes og dueliggøres til at kunne agere som selvstændigt, reflekterende individ, dannes til at tage ansvar som demokratisk medborger efter det tyske Bildungsperspektiv , som har præget så meget af den europæiske uddannelses- og dannelsestradition. Det kan vi aldrig få for meget af i det danske uddannelsessystem.

Regeringen står over for en stor udfordring, når det gælder dens uddannelsespolitiske målsætninger, målsætninger, vi deler i Venstre, og som vi gerne vil bidrage til at indfri. Men vi deler naturligvis også de overvejelser, der angår kvaliteten af uddannelser, når flere unge skal have en videregående uddannelse, som også er perspektivet i forespørgselsdebatten. Det må ikke hæmme kvaliteten af det uddannelsestilbud, der stilles til rådighed af det universitære system, når flere skal igennem. Problemet er ikke nødvendigvis målsætningerne, men konsekvenserne af målsætningerne, hvis ikke vi handler fornuftigt.

At øge uddannelsesniveauet i samfundet er generelt en rigtig god investering. Højt uddannet arbejdskraft giver højere produktivitet og mere innovation, som igen betyder flere nye job og mere vækst. Det har vi brug for, men med masseuniversitetets fremvækst i Danmark, hvor bredden får mere uddannelse, må vi samtidig sikre eliten, så vi ikke efterlader dem, der kan mere og vil mere uden de nødvendige udfordringer i uddannelsesforløbet.

Der kan tages mange midler i anvendelse, når det gælder kvalitetssikring. Vi er optaget af, at udviklingskontrakterne bliver håndhævet, så universiteterne lever op til det, de har forpligtet sig til. Det gælder eksempelvis inddragelsen af aftagerpanelerne, men det gælder også for inddragelse af de studerende i uddannelsesplanlægning, meriterende ophold og praktik, alt sammen dele, som kvalificerer en uddannelse, og hvor praktikforhold ikke må stå i vejen for de studerende.

Det er nødvendigt, at universiteter og studerende taler sammen og også taler med det omkringliggende erhvervsliv, så praktikophold, der giver god mening for den studerendes uddannelse, bliver meriterende, så studiet ikke bliver forlænget, men også, at et udlandsophold, jævnfør Bolognaprocessen, giver ECTS-point for det, som udlandsopholdet skal give.

Her må der ikke spekuleres i at få studerende til at tage flere ECTS-point, blot fordi et dansk universitets selvforståelse er, at dets undervisning er bedre end på det universitet, som den studerende har opholdt sig på i udlandet.

Der skal naturligvis også være ansvarlighed som studerende, når vi taler om kvalitet, gennemførelse og merit. Det må vi appellere til som politikere, da det at gennemføre en uddannelse altid er den studerendes ansvar.

Endelig er det naturligt, at vi i højere grad kobler studieaktivitet, eksamener og SU sammen, som uddannelsesministeren lægger op til. Det vil vi i Venstre se fordomsfrit på, når de egentlige forhandlinger begynder inden så længe.

I forbindelse med SU-udspillet forstår jeg selvfølgelig godt, at Enhedslisten både virker sur og skinger, og at det er baggrunden for dagens forespørgselsdebat, for Enhedslisten er jo blevet snydt, snydt, så vandet driver. I december 2010 sagde fru Pernille Vigsø Bagge som SF's uddannelsesordfører: Vi nedlægger veto mod nedskæringer i SU'en i det hele taget. I maj 2011 sagde fru Marianne Jelved som radikal gruppeformand: Vi vil hverken forringe SU-systemet eller straffe de studerende, bare fordi der lykkeligvis er blevet flere af dem, vi er indstillet på at se, om SU'en skal ændres, men ikke forringes. Og i juni 2011 sagde fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokraterne: Vi vil ikke skære en milliard, vi vil faktisk ikke skære en eneste krone.

I Venstre har vi hele tiden sagt det samme om SU, nøjagtig det, vi mener. At regeringspartierne så har fået syn for virkeligheden og adopteret store dele af Venstres SU-politik er kun glædeligt, og det hilser jeg naturligvis velkommen, også selv om det betyder, at regeringspartierne har smidt sine egne gyldne løfter til de hjemmeboende på SU, til de studerende på SU og til Enhedslisten i skraldespanden.

Derfor bidrager vi også gerne til regeringens fortælling om, at ændringer i SU-systemet kan motivere studerende til at blive hurtigere færdige, og at provenuet fra reformer af SU'en kan bruges til at forbedre erhvervslivets rammevilkår.

Jeg forstår som sagt godt, at Enhedslisten både lyder sur og skinger, fordi man er blevet snydt, så vandet driver, men mest sur burde Enhedslisten nok være over sit eget selvbedrag, da man i valgkampen støttede op om de nuværende regeringspartiers kasinoøkonomi og urealiserbare løfter, vel vidende at det aldrig kunne lade sig gøre at realisere dem, hvilke vi jo også har set det ene efter det andet eksempel på siden regeringsskiftet i 2011.

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at i Venstre ønsker vi, som vi hele tiden har gjort, at bidrage til realismepolitik og til den kvalitetsudviklingsdebat, som altid må pågå. Dagens forespørgselsdebat giver et godt rum at få dette debatteret i, så tak til Enhedslisten for det.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at opklare for Venstres ordfører, at den her forespørgsel er rejst, lang tid før regeringens udspil til en SU-reform kom, men lad nu det ligge.

Jeg vil gerne spørge til uddannelsespolitik og indhold, for det er jo langt mere interessant end at diskutere, hvad der skete i valgkampen, synes jeg. Er Venstres ordfører ikke bange for, at man, hvis man kobler SU'en op på ECTS-pointene, ikke lægger Enhedslisten i skraldespanden, men lægger en masse studerende i skraldespanden, nemlig dem, som dumper ved deres eksamener, fordi de ikke har været fagligt rustet, eller fordi der er sket et eller andet i løbet af deres semester, som gør, at de ikke har kunnet følge med, eller fordi – noget, som Venstres ordfører ikke talte så meget om – at man ikke har så mange timer på f.eks. professionshøjskolerne? Frygter Venstre ikke, at det at koble SU'en op på ECTS-pointene i virkeligheden vil gøre det præcis modsatte af det, vi gerne vil?

Ordføreren, værsgo.

Nej, jeg er faktisk ikke så nervøs for, at det bliver et problem at koble SU og ECTS-point sammen, fordi de fleste af os er indrettet på den måde, at en incitamentsstruktur altid er nyttig. Selvfølgelig kan der være situationer, hvor studerende bliver ramt af psykiske problemer, man kan f.eks. blive ramt af dødsfald i den nærmeste familie; der kan være situationer, der gør, at man kan få vanskeligheder ved at gennemføre sit studium på normeret tid. Det er den slags overvejelser, man må gøre sig, dels når man forhandler på SU-området, og dels også, når man diskuterer de generelle bestemmelser i universitetsloven.

Når fru Rosa Lund taler om, at der ikke er så mange timer på professionshøjskolerne, er det jo lidt interessant, når man ser på, hvor stor gennemførelsesprocenten er på netop de professionsorienterede uddannelser. Det kunne jo godt indikere, at det måske faktisk ikke er så problematisk. Men jeg tror meget på – og det gør vi i Venstre – at en incitamentsstruktur er ganske glimrende i uddannelsessystemet.

Fru Rosa Lund.

Tak for svaret. Jeg vil nu gerne følge lidt op på det, hr. Esben Lunde Larsen siger om, at de fleste mennesker er indrettet sådan, at de retter sig efter incitamentsstrukturer. Nu er det sådan, at både Dansk Magisterforening og Djøf har lavet en undersøgelse blandt deres studerende, altså blandt medlemmer, som er studerende. Den undersøgelse viser, at det ikke er forringelser af SU'en, som vil få dem hurtigere igennem, det er tværtimod udsigten til et job. Så var det måske ikke bedre, at vi holdt op med at kigge på SU'en og i stedet for koncentrerede os om at skabe job til dimittender, altså gøre noget ved den tårnhøje ungdomsarbejdsløshed, vi har i Danmark?

Tak. Ordføreren.

Jo, og derfor har Venstre da også netop ikke villet bidrage til det afgiftscirkus, som Enhedslisten har lagt stemmer til gang på gang, siden den her regering er trådt til. Vi har jo netop haft fokus på at skabe arbejdspladser. Vi vil netop ikke belægge dansk erhvervsliv med højere afgifter, med højere skatter, på en lang række områder.

Vi er interesseret i at skabe arbejdspladser til dimittender så vel som til alle andre. Derfor er vi ikke interesseret i, at grænsehandelen eksploderer, og at man i dag eksempelvis har Aalborg som nordgrænse for grænsehandelen i det jyske. Vi er optaget af, at landbruget ikke bliver afgiftsbelagt på en lang række områder, så det skaber de mange tusind arbejdspladser, som der er potentiale til.

Så på en lang række områder synes jeg at Enhedslisten skulle ændre sin kurs, så dens politik netop kom til at skabe arbejdspladser. Så havde vi slet ikke den her debat om dimittendarbejdsløshed. Så det kan fru Rosa Lund jo tage med til det næste gruppemøde i Enhedslisten.

Tak. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu ved jeg jo, at hr. Esben Lunde Larsen er meget optaget af at befinde sig i virkeligheden, det havde vi sådan lidt debat om tidligere i dag, og det anerkender jeg er en god ting. Så vil jeg bare spørge hr. Esben Lunde Larsen, om virkeligheden ikke er, at dimittendarbejdsløsheden eksploderede under den tidligere regering. Var det så alle de afgifter, Venstreregeringen indførte, der var årsagen til, dimittendledigheden steg dramatisk, eller hvad skyldtes det?

Det andet spørgsmål har også lidt med virkeligheden at gøre. Hr. Esben Lunde Larsen kender givetvis mennesker, som kommer fra familier, hvor man ikke har tradition for at gå på universitetet. Og der er det jo sådan, at man somme tider godt kan gå lidt tid, inden man finder ud af, det er en god idé at komme på universitetet, måske endda 3 år – for mit vedkommende tog det 10, men lad os bare nøjes med at sige 3. Så bliver man jo straffet her ved at komme ud i et dårligere SU-system.

Synes hr. Esben Lunde Larsen, det er den rigtige måde at opmuntre mennesker, der kommer fra dele af samfundet, hvor man ikke har tradition for at få en uddannelse, til at få en uddannelse, altså ved at de får et dårligere SU-system end dem, der bare glider direkte igennem, for sådan er man nu engang opdraget nord for København?

Ordføreren.

Når forældre og unge på ungdomsuddannelser opdager de ændringer, der bliver, er jeg meget optaget af, at de unge også bliver langt mere orienterede mod at få taget de overvejelser på et tidligere tidspunkt, få benyttet sig af ungdommens uddannelsesvejledning, få benyttet sig af studievejledning osv. osv. Derfor er det sundt, at der er en incitamentsstruktur. Det er sundt, at man får drøftelsen hjemme om køkkenbordet om, hvad det egentlig er, ens poder skal.

Det er et ansvar, der ligger hos forældrene og hos den unge selv. Det er jo virkeligheden for rigtig mange, og derfor er jeg meget optaget af, at ethvert valg også rummer et fravalg. Og hvis man vælger at gå længere tid i forhold til det udspil, regeringen nu er kommet med – nu ved vi jo ikke, hvordan det ender med at se ud, men i forhold til det udspil – vil det få nogle konsekvenser for nogle, der er knap så målrettede som andre. Men sådan er det jo i alle livets forhold.

Tak. Hr. Per Clausen.

Det er jo et spændende svar, for det betyder, at hr. Esben Lunde Larsen mener, at vi nu skal lave et SU-system, sådan at de unge, børn osv., som er så uheldige at have nogle forældre, der er lidt forkludrede, og måske derfor også selv er lidt forkludrede, efterfølgende, når de får taget sig sammen, skal kvalificere sig til at komme ind på et universitet eller et lærerseminarium, eller hvad det kan være, og så også skal straffes ved at have et dårligere SU-system. For systemet skal jo indrettes efter hr. Esben Lunde Larsens idealmodel for en familie, hvor man har styr på det hele. Og dem, der ikke har styr på det hele, må det så retfærdigvis gå skidt. Jeg synes, det måske er en lidt hård holdning, Venstre lægger for dagen her. Jeg er også lidt overrasket over, at hr. Esben Lunde Larsen har en så hård holdning. Jeg troede faktisk, at den virkelighed, han har mødt, havde bekræftet ham i, at man indimellem bliver nødt til at tage nogle sociale hensyn.

Ordføreren.

Jeg er i den grad optaget af at tage sociale hensyn, også i uddannelsessystemet. Men jeg synes faktisk, det er lidt flot at tale om, at man bliver straffet. Altså, i Danmark får man en gratis uddannelse, og man får tilmed SU oveni. At det i nogens verden kan blive en straf, forstår jeg simpelt hen ikke, og det tror jeg nok man skal have gået i den samme politiske skole som hr. Per Clausen har gået i for at forstå. Den har jeg ikke gået i, og derfor kan jeg simpelt hen ikke sætte mig ind i den forestilling.

Men jeg er meget optaget af, at vi, når vi forhandler på eksempelvis SU-området og generelt på uddannelsesområdet, er opmærksomme på de forhold, der er gældende, eksempelvis for studerende, der, som jeg sagde tidligere, rammes af dødsfald i den nærmeste familie, og som måske ikke har haft så gode opvækstkår osv. osv., som influerer på deres studietid. Det er jo noget af det, som man i diskussionen i bl.a. forhandlinger generelt i uddannelsessystemet, men også i SU-systemet, må tage højde for. Det er jeg sikker på at vi nok også skal komme rundt om.

Tak til hr. Esben Lunde Larsen. Så er det fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet, som ordfører, værsgo.

Tak for det. Socialdemokraterne vil også fuldstændig på linje med Enhedslisten have et godt studieforløb baseret på både kvalitet og humanitet og i øvrigt også på at sikre, at så mange som muligt kommer igennem. Men når man betragter Enhedslistens oplæg til debatten i dag, kan man næsten få den tanke, at kvalitet på de videregående uddannelser og det at afslutte et studie tættere på normeret tid er hinandens modsætninger, og at fordi regeringen anerkender, at de studerende på de videregående uddannelser er dygtige mennesker med masser af ressourcer, og derfor er helt overbevist om, at langt de fleste sagtens kan færdiggøre deres studier tættere på normeret tid, ja, så skulle vi ikke kere os om kvaliteten af de videregående uddannelser.

Men intet kunne være mere forkert, for det gør vi faktisk. Ungdomsuddannelserne, herunder kvaliteten af de videregående uddannelser, er et af denne regerings højest prioriterede mål. Vi investerer flere midler i uddannelse, end nogen anden regering har gjort. Hvorfor gør vi det? Ja, det er, fordi børn og unge skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien. Vi lever desværre stadig væk i en meget trist økonomisk virkelighed, hvor vi er underlagt stramme økonomiske rammer, men alligevel eller måske snarere præcis derfor er det mere end nogen sinde vigtigt at prioritere de midler, der er til rådighed.

Vi har truffet et klart valg: Vi prioriterer, at flere får en uddannelse. Vi prioriterer at bruge flere penge til uddannelse, og størsteparten af Danmarks befolkning er glade for SU-systemet. Det er regeringen også, og derfor ønsker vi at trimme det, så der også er SU til de unge, som skal have en uddannelse om 5, 10 og 20 år. Regeringen har fra 2012 til 2013 afsat knap 1,4 mia. kr. mere til de kompetencegivende ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, og vi forventer at bruge op mod 50 mia. kr. på uddannelse af unge, fordi det er fornuftigt, og fordi det er fremsynet. Vi vil, at kvaliteten af uddannelserne skal styrkes, og at uddannelses- og SU-systemet fortsat skal understøtte, at alle uanset social baggrund har mulighed for at tage og gennemføre en uddannelse.

Vi har gennemført og vil fortsat også tage initiativ til en lang række tiltag, der vil styrke og sikre kvaliteten af netop disse benævnte uddannelser. Lad mig nævne nogle stykker: Med finansloven for 2013 blev rigtig mange af de mærkesager indfriet, som vi Socialdemokrater har kæmpet for i årevis, nemlig 4-årige basisbevillinger til universiteterne, flere studiepladser og en fastholdelse af taxameterløftet. Det er tiltag, der bidrager til, at flere unge får en uddannelse, og at uddannelserne kan levere mere og bedre undervisning, og det vil bidrage til, at færre falder fra.

Samtidig har vi også sat gang i arbejdet med de nye udviklingskontrakter, større inddragelse af de studerende på uddannelsesinstitutioner, et nyt akkrediteringssystem, mere universitetsbyggeri med bl.a. en modernisering af universitetslaboratorierne, én samlet lov for de videregående uddannelser med fokus på gennemsigtighed og større fleksibilitet, bedre mulighed for meritoverførsel, en innovationsstrategi, der ser på, hvordan innovation og entreprenørskab integreres på alle videregående uddannelser, flere ressourcer til videnspiloter og erhvervs-ph.d.'er og forslag til iværksætterpilotordning efter endt uddannelse. Og ja, vi er klar til at foretage justeringer der, hvor det er nødvendigt. Vores højere prioritering af uddannelsesområdet i en svær økonomisk tid betyder, at vi hele tiden skal være parate til at målrette vores uddannelsessystem, så vi får mest muligt ud af det til endnu flere unge.

Det er også det, der er en af hensigterne med vores udspil til en SU-reform. Danmark har et af verdens mest gavmilde uddannelsessystemer. Det danske SU-system er fundamentet for, at unge har mulighed for at tage en uddannelse uanset deres opvækst og sociale baggrund og forældrenes økonomiske situation. Sådan er det, og sådan skal det være, også i fremtiden. Med vores reformudspil forpligter vi universiteterne til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder frem mod 2020, dvs. fra ca. 6,1 år til 5,8 år.

Der er ikke modsætning mellem kvalitet i uddannelsen og det at gennemføre et studium på normeret tid. Vi mindsker de barrierer, som i dag giver unødvendige forsinkelser for de studerende gennem deres studier, bl.a. ved bedre muligheder for overgange og skift mellem studier og lettere meritoverførsel for uddannelse og praktikophold. Vi stiller krav til, at de studerende skal være aktive på deres studier ved at blive tilmeldt fag og prøver, der svarer til et fuldt studieår. Vi ønsker at forkorte den lange pause, som rigtig mange unge holder imellem deres ungdomsuddannelse og deres videregående uddannelse. Og vi vil målrette brugen af det ekstra, det sjette SU-år.

Målretningen af SU-systemet ændrer ikke på, at den danske SU-ordning også fremover vil være et af verdens mest gavmilde systemer for studerende, og vores opkvalificering af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser de seneste 2 år overstiger langt det, som reformen af SU-systemet skal bidrage med, når den er fuldt indfaset.

Derfor mener vi Socialdemokrater, at vi med vores generelt ambitiøse prioritering af unges uddannelse og vores udspil til en SU-reform samlet set bringer høj kvalitet ind i de unges uddannelse og samtidig bringer de studerende bedre igennem de videregående uddannelser.

Jeg har et forslag til vedtagelse, som jeg fremsætter på vegne af partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance gerne vil have lov at læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at danske unge generelt er ældre, når de færdiggør deres videregående uddannelse, end andre europæiske landes unge, og at en nedbringelse af færddiggørelsesalderen vil kunne forbedre samfundsøkonomien, samtidig med at målsætningerne om flere uddannede og højere kvalitet af uddannelserne fastholdes.

Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at indkalde til forhandlinger om en reform, der gennemfører forbedringer i uddannelserne og nedbringer forsinkelse i studiestart og undervejs i studierne gennem ændringer i SU- og uddannelsessystemet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 38).

Tak. Forslaget til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger.

Man skal lige huske på, at et forslag til vedtagelse også skal indpasses i taletiden; det gælder både den nuværende og den tidligere ordfører.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger, ja, der er faktisk to, der har meldt sig for korte bemærkninger. Den første er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, at der manglede ordet forringelser i det forslag til vedtagelse, altså forringelser af SU-systemet. For det er jo det, man lægger op til. Eller skal jeg opfatte det sådan, at de partier, der skal forhandle nu, ikke behøver at forhandle ud fra en forudsætning om, at det skal indeholde forringelser, men bare ud fra et ønske om, at det skal blive anderledes? For så giver det jo gode muligheder for Enhedslisten til at deltage i forhandlingerne.

Jeg vil bare spørge fru Mette Reissmann, hvornår det var, det gik op for Socialdemokraterne, at vejen til at skabe et bedre uddannelsessystem og bedre uddannelser var at forringe SU-systemet. For det er jo rigtigt nok, som det blev antydet af en tidligere taler, at det ikke indgik i valgkampen. Så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår det gik op for Socialdemokraterne.

Det andet er, at jeg forstår, at SU-forringelserne skal gå til at finansiere mere uddannelse for. Betyder det, at al den snak, vi har hørt i offentligheden de sidste dage, om, at pengene skal bruges til skattelettelser til erhvervslivet, er forkert? For det ville da være spændende at få det gjort klart.

Ordføreren.

Med hensyn til at ordet forringelser er det, hr. Per Clausen savner i det forslag til vedtagelse, som jeg læste op, vil jeg sige, at regeringen jo ikke har lagt skjul på – ej heller i formuleringen af regeringsgrundlaget – at der ville ske omstruktureringer inden for rammerne af det eksisterende SU-system. Og det er faktisk det, der sker. At hr. Per Clausen fortolker den formulering som en forringelse, må jo så stå for hr. Per Clausens egen regning.

Jeg vil sige om SU'en, at der sker det, at vi jo faktisk lever i en økonomisk vanskelig virkelighed, som dels er mere vanskelig, end den var dengang, hvor man formulerede selve regeringsgrundlaget, dels sågar også mere vanskelig end helt tilbage i tiden før valget. Regeringen og Socialdemokraterne tager afsæt i den virkelighed, vi nu engang befinder os i, og derfor bliver vi nødt til at tilpasse SU-systemet med de meget nænsomme tilpasninger, som hele udspillet faktisk er bygget op om, på en sådan måde, at vi er fremadskuende og sikrer, at der også vil være SU til de mange unge mennesker, som vi ønsker skal tage en uddannelse i fremtiden.

Vi har meget ambitiøse mål om, at der faktisk er en stor procentdel af fremtidige generationer, som skal uddannes, og de skulle også gerne have SU, ligesom en del af os har været så heldige at nyde godt af det igennem vores uddannelsesforløb.

Med hensyn til ...

Tak! Så må det være det næste spørgsmål fra hr. Per Clausen.

Jamen jeg vil bare gerne have at vide, hvornår den erkendelse kom til Socialdemokraterne. For jeg er nødt til at sige, at jeg deltog i en valgkamp, hvor jeg altså ikke hørte nogen fra de nuværende regeringspartier på noget tidspunkt antyde, at man skulle forringe SU-systemet. Det er rigtigt, at man snakkede om, at man gerne ville have folk hurtigere igennem uddannelsessystemet, og det har vi jo sagt at vi gerne vil være med til at forhandle om uden at gennemføre forringelser.

Så vil jeg bare sige, at når man står i en vanskelig økonomisk situation, kan det jo også hænge sammen med, at man har besluttet sig til fra regeringens side at gennemføre nye skatte- og afgiftslettelser, som der skal skaffes penge til. Tidligere i dag, rettere sagt i går, meddelte regeringen, at nu skulle man skaffe 750 mio. kr., fordi der var en afgift, man fjernede, og som skulle have finansieret en skattelettelse. Nu skal den skattelettelse så finansieres af noget andet, og det er vel bl.a. SU'en, der skal finansiere den.

Så pointen er jo, at Socialdemokraterne er gået fra, at pengene skulle gå fra banker til børn, til, at nu skal de gå fra unge og om ikke til banker så i hvert fald til erhvervslivet.

Tak. Ordføreren.

Som det også er blevet nævnt tidligere i debatten i dag, hvilket hr. Per Clausen jo så også har lyttet til, står vi i en situation, hvor vi faktisk – jeg tror sågar, det var fru Rosa Lund, der selv nævnte det i sin tale – står og kigger på en tårnhøj dimittendarbejdsløshed. Når jeg har været ude på uddannelsesinstitutionerne og lyttet til de bekymringer, som de unge, der i dag er under uddannelse, har, så er den største bekymring faktisk: Får jeg et job, når jeg står med mit eksamensbevis i hånden?

Til det er der bare at sige: Vi gør alt for og arbejder benhårdt og målrettet på at skulle skaffe beskæftigelse, også til de unge mennesker, som nu har slidt sig igennem deres uddannelse for at få det her eftertragtede eksamensbevis. Og de penge, som frigøres qua den her omstrukturering af SU-systemet, som vi har lagt op til, skal indgå i en kommende konkurrenceevnepakke; det er helt korrekt. For på den måde kan man faktisk medvirke til at skabe private job, således at vi nedbringer den dimittendarbejdsløshed, som stort set alle de, som er i uddannelsessystemet, i øjeblikket er mest bekymrede for.

Tak. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne fortsætte den debat lidt, som hr. Per Clausen startede. Jeg tror, at vi kan diskutere meget, hvad der er en forringelse, og hvad der ikke er en forringelse, men vil fru Mette Reissmann ikke give mig ret i, at når man tager 2 mia. kr. ud af uddannelsessystemet og bruger dem på en konkurrenceevnepakke, som jeg så nu kan forstå skal bruges til at skabe job til dimittender – jeg vil glæde mig til at se, om det så også bliver indholdet i den konkurrenceevnepakke – kan man ikke undgå at kalde det en forringelse eller om ikke andet en besparelse?

Tak. Ordføreren.

Hvis fru Rosa Lund ser udspillet igennem, vil hun bl.a. kunne se på side 24, tabel 2, at det fremgår, på hvilken måde de 2 mia. kr. er fundet. Der er f.eks. flere ting, som ikke set med mine øjne er forringelser. Tværtimod er det helt tydelige incitamenter til, at også universiteterne begynder at sikre stærke faglige og sociale miljøer, sådan at de studerende, der befinder sig på uddannelserne, faktisk kan betrygges i, at det at læse også er noget, der kan medføre, at de dels ikke falder ud, dels får færdiggjort deres studier på så tæt på normeret tid som overhovedet muligt.

Når jeg læser de otte forslag igennem, som regeringen her har lagt op til, er det ikke et spørgsmål om besparelser eller golde nedskæringer, som jo også tidligere i medierne har været udtrykt der lå og ventede i regeringens udspil. Det her er faktisk en rigtig god og velbalanceret blanding af forskellige initiativer, som gør, at man både får det bedste studiemiljø og samtidig bevarer kvaliteten i det danske videregående uddannelsessystem.

Tak. Fru Rosa Lund.

Når man kommer med et forslag om, at de studerende bl.a. ikke længere skal kunne få SU, når de tager suppleringskurser, hvis de varer over 6 uger – hvis det altså ikke er et turbokursus – tager man pengene ud af hænderne på de studerende. Når man foreslår, at SU'en nedreguleres, tager man også pengene ud af hænderne på de studerende. Det er da en forringelse, og kommende generationer vil opleve at have færre penge mellem hænderne, mens de studerer.

Jeg er fuldt indforstået med, at vi står i en meget trist økonomisk virkelighed, for at bruge fru Mette Reissmanns egen formulering, men så vil jeg gerne spørge fru Mette Reissmann: Hvordan kan det være, at det er dem, som har allermindst med den her økonomiske krise at gøre – altså dem, der har haft allermindst at gøre med at skabe den – der skal bidrage til, at vi kommer ud af den? Mit spørgsmål er altså: Hvorfor er det den generation, som intet har haft med at gøre, at vi nu står i en økonomisk krise, som skal betale for den, i stedet for at det er dem, der har skabt krisen, som også skal betale for krisen?

Ordføreren.

Med hensyn til hvor meget man nu har mellem hænderne som studerende, kan jeg ikke andet end forsøge at betrygge fru Rosa Lund om, at de studerende, som tiden skrider frem og i takt med, at det her udspil, når det forhåbentlig engang bliver vedtaget, skal indfases, vil bevare deres købekraft. Vi taler om, at frem til år 2023 vil det være sådan, at de studerende, der måtte befinde sig i uddannelsessystemet på det tidspunkt, vil få et mindre reguleret beløb, end hvis man havde bevaret SU'en som i dag, men deres købekraft vil være nøjagtig den samme. De vil ikke komme til at opdage, at den overhovedet ikke reguleres i samme takt, som man hidtil har gjort.

Med hensyn til hvorvidt man nu straffer en generation, er jeg fuldstændig uenig med fru Rosa Lund, for det handler om, at der faktisk er en enorm mængde udefra kommende faktorer, som gør, at hvis det er sådan, at vi også skal sikre, at vi får skabt lige præcis de job, hvilket også Enhedslisten naturligvis bakker op om, bliver vi nødt til at foretage nogle omrokeringer, hvor alle skal bidrage.

Jeg fastholder, som jeg sagde i min ordførertale, at de studerende er ressourcestærke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Nå, javel, der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for det. Nu taler fru Mette Reissmann om omstruktureringen i forhold til SU'en, og der er jo reelt tale om en nedskæring af det, der bruges på SU'en. Det samlede beløb, der er i reformen, er på 2 mia. kr. Hvor meget af det, der kommer direkte fra SU'en, og hvor meget af det, der er effekter af, at man kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, fremgår ikke klart. Men et eller sted mellem 0,5 mia. kr. og 1 mia. kr. vil jeg sådan sjusse mig til at det må dreje sig om.

Det, jeg gerne vil høre om, er, om fru Mette Reissmann ikke er bekymret for, at det giver frafald. Vil der ikke være studerende, der som en effekt af det her ikke får deres uddannelse gjort færdig, eller som forlænger deres uddannelse, eller som slet ikke kommer i gang med en uddannelse? Og i givet fald svaret er bekræftende, hvor mange skal vi så regne med at vi accepterer der ikke får den uddannelse, vi gerne have at de får?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan sige til ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl: Nej, jeg er ikke bekymret for, at disse nærmest minimale justeringer, som jeg vil mene det kommer til at være, også når man ser på særlig købekraften, vil komme til at betyde, at vi får færre, der går i gang med en uddannelse. Jeg tror på, at i det øjeblik vi har fået skabt disse rammer, som udspillet faktisk lægger op til, så vil vi kunne etablere et langt sundere studieforløb med de klare rammer, der udstikkes. Der er faktisk en del unge mennesker, som kommer ind i studieforløbet, og som nyder godt af, og som ønsker, at der er disse fastere rammer.

Med hensyn til det rent økonomiske: Der er jo ikke noget forskningsmæssigt belæg for at sige, at det udspil, som ligger fra regeringens side i øjeblikket, overhovedet vil gøre det sværere for unge mennesker at skulle påbegynde en uddannelse. Justeringerne er som sagt så små, at de ikke vil forhindre nogen i at påbegynde en uddannelse. Vi har stadig væk et af verdens mest lukrative og gavmilde uddannelsessystemer.

Der er et spørgsmål til fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Småbeløb og småbeløb; altså, en lille milliard er da trods alt noget, i hvert fald i min økonomi. Det er nok rigtigt, når ordføreren siger, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige, at der måske er flere, der falder ud. Men der er heller ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at den her reform vil have nogen effekt.

Vi er jo fuldstændig enige i, at de tiltag, der gøres for at give bedre studieforløb og for at give bedre rammer, kan have en rigtig god effekt, en rigtig god virkning. Men det, jeg spørger om, er, om det, at man skærer i SU'en, ikke samtidig vil have den effekt, at der vil være nogle, der falder ud af systemet og dermed får nogle problemer, der gør, at de enten forlænger deres studium med adskillige år, hvilket jo i sidste ende samlet vil have en negativ økonomisk effekt, eller slet ikke starter. Vil det ikke være tilfældet? Og hvis det ikke er tilfældet, altså, hvis effekten af det her er så lille, hvorfor gør vi det så? Hvorfor gør det vi det så ikke på en anden måde?

Tak. Ordføreren.

Nu indledte hr. Jens Henrik Thulesen Dahl jo med at spørge, om jeg var bekymret, og til dette svarede jeg afkræftende: Nej, jeg er ikke bekymret. Altså, hvis man ser på det og regner på det ud fra de faktorer, der er tilgængelige i dag, og man laver en fremskrivning af, hvad de studerende i givet fald ville blive reguleret mindre med, når vi kommer ind i den fuldt indfasede periode i 2023, så taler vi om 291 kr. Det er jo langt fra 1 mia. kr. Så i den sammenhæng vil jeg jo sige at købekraften bevares fuldstændig, som den er i dag. Derfor er jeg ikke bekymret for, hvorvidt man overhovedet skulle komme i den situation, at færre studerende faktisk ønsker at søge at opnå at få en videregående uddannelse. Tværtimod er jeg slet ikke i tvivl om, at de rammer, som bl.a. følger af forslaget om en justering af SU'en, vil sikre, at der kommer langt flere ind, så regeringen kan nå sit ambitiøse mål.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, som ordfører. Værsgo.

Tak. Det er jo en spændende debat, vi har gang i. Den er meget aktuel, fordi regeringens SU-udspil lige kom i forgårs. Den overordnede målsætning, at de studerende skal gennemføre hurtigere, er vi helt med på i Dansk Folkeparti. Når vi ser de mange muligheder, som findes, for at blive mere effektive, når vi f.eks. hører ministeren omtale de kulturmæssige og bureaukratiske tiltag, som skal gøres på universiteterne for at undgå forhindringer for de studerende – det kan være lettere godkendelse af merit for fag og praktikophold, som det også blev nævnt lidt tidligere i dag, og tiltagene med hensyn til at stille krav til de studerende om, at de skal tilmelde sig eksamen og i det hele taget arbejde med fuldt pensum – er det et eller andet sted næsten som at høre mig selv. Jeg er rigtig glad for, at ministeren har hørt efter på de her punkter.

Der, hvor det for Dansk Folkeparti er mere problematisk, er, hvor man har den forestilling, at det har en effekt at skære i SU'en. Når ministeren selv siger, at der er mange problemer med bureaukratiet, er det jo ikke noget, som en studerende kan gøre så meget ved, og dermed heller ikke noget, som bliver forbedret, uanset hvor meget der bliver skåret i SU'en.

Der var f.eks. den beregning, som Danmarks Radio lavede, af besparelsen på SU til hjemmeboende. Der var en professor, der var inde at kigge på det, og hvis en fjerdedel af de hjemmeboende flytter hjemmefra, når de nu får beskåret SU'en – og det kunne måske tænkes, for der kan være op til små 5.000 kr. om måneden at hente, og så kan det godt være, man ikke synes, man har lyst til at bo hjemme mere, så kunne det måske være mere tiltalende at bo ude – jamen så vil det faktisk give en ekstraudgift på 500 mio. kr., som forsvinder fra det her regnestykke. Og så kan man jo sige, at det er ret lige meget med den besparelse.

De, der så måske alligevel bliver boende hjemme, har måske så få penge, at de bliver nødt til at tage ekstra erhvervsarbejde – de får alligevel ikke så meget SU, at det kan svare sig at tænke på det – og de forlænger måske deres studier med 2, 3 eller 4 år, og så er vi jo lige vidt; så har vi tabt pengene på den led.

Så for mig at se er den afgørende diskussion todelt. Der er en kvalitetsdagsorden – hvordan opretholder vi kvaliteten, når der er så mange studerende på uddannelsesstederne? – og så er der dagens tema, som Enhedslisten rejser, nemlig om kvaliteten kan opretholdes, når man kommer hurtigere igennem studiet.

Jeg ved ikke, om der er nogen her, der vil påstå, at kvaliteten er dårligere i Aalborg end i København. Det tror jeg ikke, og det er ikke bare – jo, det er det måske lidt – fordi jeg selv er uddannet i Aalborg og faktisk tillod mig at komme igennem på normeret tid, ligesom alle mine studiekammerater faktisk gjorde det dengang. Nej, det handler ikke om kvalitet, det handler om kultur. Det handler ikke om, hvorvidt det pr. definition giver bedre kvalitet at bruge mere tid. Jeg kan blive træt at høre studerende, der udtaler, at det ikke er et rimeligt krav, at man skal have fuldt pensum, som jeg så det beskrevet i en avis den anden dag.

Så i Dansk Folkepartis øjne er normeret tid faktisk tænkt som normeret tid. Og det er naturligvis muligt at skabe god kvalitet på normeret tid. Så udfordringen i de kommende reformforhandlinger bliver i høj grad at undgå et større frafald. Det er det, der vil være Dansk Folkepartis fokus i de forhandlinger. Tak.

Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Uffe Elbæk, Det Radikale Venstre, værsgo.

Jeg vil også sige tak til Enhedslisten for, at vi får den her debat, og jeg er egentlig glad for, at jeg kommer op, lige efter at Dansk Folkeparti har været oppe og give deres indlæg, for jeg er fuldstændig enig i, at det, der er afgørende for, at vi stadig væk har et godt uddannelsessystem, og at vores studerende er glade for at gå på deres uddannelser, er, hvad det er for en uddannelseskultur, der er på den enkelte institution.

Som radikal ordfører er der sådan tre ting, som er vigtige for mig og Det Radikale Venstre.

Den ene er, at både eleverne og de studerende træffer bevidste og kloge beslutninger, når de vælger deres uddannelser. Det er det første led, kan man sige.

Den anden er, at vi har nogle gode uddannelsesinstitutioner med højt fagligt niveau, hvor der er et socialt miljø, der fremmer relationerne de studerende imellem, og at uddannelserne har den kontakt til omverdenen, som er nødvendig for at få en god balance mellem teori og praksis, og at man dermed også giver de studerende de relationer og erfaringer, der gør, at de efterfølgende kan få job.

Endelig, som det tredje, som også flere ordførere har været inde på, er det vigtigt, at der er job, når man forlader studiet – enten at der er job, eller at der er en iværksætterkultur, der bakker op om de studerende, så de kan gå ud og skabe nye arbejdspladser.

Når Det Radikale Venstre tager imod regeringens udspil med åbne arme, er det, fordi udspillet på de otte initiativer, som man kommer med, faktisk møder de her tre niveauer. Der har været flere sådan, kan man sige, kritiske spørgsmål fra Enhedslisten om, hvorvidt det her er en spareøvelse, og om man kan stå inde for, at de her 2 mia. kr. bl.a. kommer til at blive brugt på at styrke erhvervslivet i Danmark. Ja, det kan vi godt fra radikal side, fordi noget af det, der er allermest trist som studerende, kan man sige, er, når man efter endt uddannelse skal ud og man glæder sig til at komme ud og få et job eller skabe et job, og den mulighed så ikke er til stede.

Det er sådan, at ca. en tredjedel af alle de kandidater, som bliver uddannet, stadig væk er arbejdsløse efter et år. Og hvis man bare kender nogle studerende, der er i den situation, ved man, at det er tab af ressourcer og talent. Derfor er det lige så vigtigt at få en god uddannelseskultur, som det som sagt er, at der er job efter endt uddannelse. Det er derfor, at Det Radikale Venstre af gode grunde bakker op om det udspil, der er kommet fra regeringen, og som vi er stolte af.

Jeg vil så afslutningsvis sige, at noget af det, som der har været meget fokus på det sidste par dage, har været de studerendes ansvar i den her situation. Noget af det, som til gengæld ikke er blevet nævnt særlig ofte, er, at i de udspil, der er kommet fra regeringens side og fra ministerens side, er der jo et klart forventningspres på uddannelsesinstitutionerne. Det vil sige, at man forventer, at uddannelsesinstitutionerne påtager sig det fuldstændig legitime ansvar for at skabe en bedre uddannelseskultur og dermed også arbejder med de barrierer, der gør, at det er bøvlet at være studerende og få meritoverførsel.

Så vi er som sagt rigtig, rigtig glade for udspillet her, og vi vil kigge meget fokuseret på, om man også går ind og arbejder med den uddannelseskultur, som der er på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Som Dansk Folkeparti også nævnte, er der jo store kulturforskelle mellem de gamle universiteter og de nyere. Og igen og igen bliver Aalborg Universitet nævnt som et godt eksempel på en rollemodel. Jeg var selv ude på DTU i går, og de får jo også deres studerende igennem på normeret tid.

Hvis man endelig skulle spørge om noget – hvis man kan spørge Enhedslisten, i og med at de har rejst debatten – er noget af det, som jeg ikke forstår, det billede, som man skaber om, at de studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Nej, de skal ikke hurtigere igennem, de skal igennem på normeret tid. Og det forstår jeg simpelt hen ikke er et problem for Enhedslisten.

Tak for det. Der er nogle spørgsmål, og det første er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Jeg synes, det er vældig interessant, at hr. Uffe Elbæk siger, at De Radikale lægger vægt på, at unge mennesker tager bevidste og kloge beslutninger. Hvordan bidrager regeringens udspil til, at de unge i Danmark kommer til at gøre det? Mener hr. Uffe Elbæk virkelig, at de unge kommer til at træffe kloge valg af at blive slået oven i hovedet med truslen om, at de bliver straffet økonomisk, hvis de venter mere end 2 år med at vælge deres videregående uddannelse?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg jo personligt godt kan lide, at de studerende efter endt ungdomsuddannelse bruger et år eller to på at gøre sig klogere på det liv, de er en del af, og på at få nogle andre typer af erfaringer, end de har fået på deres uddannelsesinstitutioner.

Når jeg siger det her med, at det er vigtigt, at de unge træffer bevidste valg, retter jeg fokus på studievejledningen, både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på universiteterne. Noget af det, som jo er vigtigt, tror jeg, også når man snakker om den nye folkeskolereform – for det her er jo kun et ud af mange elementer i hele uddannelsesambitionen fra regeringens side – er, at vores elever allerede i folkeskolen får mulighed for at få erfaringer med forskellige typer af arbejdspladser og dermed også forskellige typer af fagligheder, der gør, at de kan blive tændt på et fag: Det her kunne jeg godt tænke mig, jeg kunne godt tænke mig at blive murer; eller jeg kunne godt tænke mig at blive nanofysiker, eller hvad det nu kan være. Så når jeg snakker om bedre og bevidste valg, er det studievejledningen, jeg refererer til.

Tak. Fru Rosa Lund.

Jamen jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at studievejledningen er afgørende, og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor der ikke står noget om studievejledning i regeringens udspil. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke vælger at sætte penge af til en bedre studievejledning. 61 pct. af alle gymnasieelever har aldrig talt med en vejleder. Hvorfor er det ikke indeholdt i regeringens udspil, når det er så vigtigt for Det Radikale Venstre?

Tak. Ordføreren.

Som jeg også sagde tidligere, er det her jo kun ét element ud af flere initiativer fra regeringens side. I morgen skal vi diskutere akkreditering, og vi skal diskutere, hvordan vi kan styrke den faglige kvalitet. Der er kommet en ny styrelseslov for universiteterne, hvor man jo bl.a. siger til bestyrelserne og ledelserne, hvor vigtigt det er at involvere de studerende i de beslutningsprocesser, der er på universitetet. Så jeg tror faktisk, at Enhedslisten her løber en åben dør ind. Eller vi kan gå ind ad døren sammen, for vi har en fælles ambition, i hvert fald når det handler om det her område.

Tak. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg kan sige til hr. Uffe Elbæk, at det er vores erfaring, at døre, vi troede stod åbne, undertiden skal sparkes ind. Det er sådan, det desværre er. Derfor kan man godt stille spørgsmål til noget, som man troede ville komme af sig selv. Jeg synes også, at Aalborg Universitet er et fremragende universitet, hvor man bliver hurtigt færdig. Det er jeg glad for. Jeg kan konstatere, at jeg blev hurtigere færdig end mange af ministrene, selv om jeg altid selv har troet, at jeg var et smølehoved.

Det, jeg gerne vil spørge hr. Uffe Elbæk om, er: Hvis man nu er uafklaret, umotiveret eller skoletræt eller det hele på en gang og man sådan set ikke de første 3-4 år, efter at man har forladt gymnasiet, har nogen som helst lyst til at starte på et universitet og så alligevel finder ud af, at det vil man måske gerne, er der så en særlig grund til, at SU-systemet skal være dårligere, end det er for dem, der går den direkte vej?

Ordføreren.

I en ideel verden ville det være herligt, hvis man havde uanede mængder af penge. Det har vi ikke. Derfor har man skullet gå ind og lave nogle klare prioriteringer. Jeg tror faktisk, at der givetvis er mange, der faktisk er blevet lettede over at se det udspil fra regeringen, fordi de havde frygtet noget, der var meget værre.

Jeg synes, det er flot, at vi har et SU-system, der gør, at man kan have det, der så bliver kaldt sabbatår, i 2 år efter endt ungdomsuddannelse og stadig væk have det, der bliver kaldt det sjette studieår. Jeg synes faktisk, det er meget fint.

Jeg synes også, at man skal holde proportionerne og erkende og anerkende, at vi har et SU-system i Danmark, som kan måle sig med de bedste alle mulige andre steder i verden. Vi har stadig væk en uddannelsespolitik, der bredt er opbakning til blandt partierne på tværs af skel, der handler om, at man skal kunne få en uddannelse, uagtet hvilken social og økonomisk baggrund man kommer med.

Hr. Per Clausen.

Det er nok, fordi jeg er naiv, men jeg er sådan set skuffet over det her udspil, for jeg troede til det sidste på, at når ministeren havde sagt noget i valgkampen, var der en vis sandsynlighed for, at han ville holde det, særlig fordi det også står i regeringsgrundlaget. Men man kan tage fejl.

Det, jeg gerne vil spørge hr. Uffe Elbæk om, er, hvorfor han taler om sabbatår. Jeg tænker på, at jeg har haft ti sabbatår, fra jeg forlod ungdomsuddannelsessystemet, til jeg startede på min uddannelse. Dem tilbragte jeg godt nok på industriarbejdspladser i Jylland. Jeg tror, de ville blive lidt desorienterede, hvis jeg kom og fortalte dem, at jeg sådan havde holdt sabbatår derude.

Det her handler om, at hvis man er skoletræt, umotiveret osv. og giver sig til noget andet – hvis man ellers kan få sig et arbejde selvfølgelig – og så finder ud af, at man godt vil tilbage, får man som belønning et dårligere SU-system. Da jeg var ung, og jeg ved godt, det er så mange år siden, at det kunne være løgn, blev jeg faktisk belønnet med et bedre SU-system, fordi man syntes, at der var rigtig vigtigt, at de, der ikke kom ind i første omgang, kom ind i anden omgang. Jeg vil bare vide: Hvad er rimeligheden og fornuften i at give et dårligere SU-system til de mennesker, der faktisk starter med at være umotiverede, men bliver motiverede?

Så er det ordføreren.

Jeg vil så meget kort sige, at det selvfølgelig er rigtigt, at formuleringen sabbatår giver et forkert billede af de unge, der forlader ungdomsuddannelserne og har lyst til at komme ud at arbejde, tage et højskoleophold etc. Et sabbatår er ikke det rigtige ord at putte på det, fordi de i den grad er aktive og får erfaringer.

Men husk nu også på, vil jeg sige til hr. Per Clausen, at hvis man har valgt at bruge sit liv på andre ting end at gå direkte ind på en videregående uddannelse, er det jo stadig væk sådan, at man får SU i hele den normerede tid, en uddannelse tager. Vi kan så være uenige om, om det er forsvarligt eller ej. Jeg synes, det er forsvarligt.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

For SF er der i hvert fald tre vigtige ting inden for uddannelse: at der ikke kun formelt er fri og lige adgang, men at vi også i langt højere grad sikrer den såkaldte sociale mobilitet – det kan man kalde lighed gennem uddannelse; at der er dannelse i uddannelse, at uddannelsessystemet bidrager til, at børn og unge bliver til demokratiske, kritiske og oplyste borgere – det kan man kalde demokrati gennem uddannelse; at der er kvalitet i uddannelse, og at vi konstant holder øje med, om vi kan gøre det bedre hele vejen igennem systemet. Kvalitet, demokrati og lighed er kerneværdier i vores uddannelsessystem, og at det kræver tid at opfylde de værdier, er klart, men du bliver ikke nødvendigvis en bedre kandidat, fordi du bruger 8 år på det, i modsætning til hvis du havde brugt 5-6 år på det.

I det udspil, vi har lagt frem, er det sjette SU-år bibeholdt, hvis du starter inden for 2 år med din uddannelse. Men selv om du skulle starte senere, er der stadig plads og rum til et studieskift. Der er ingen klar sammenhæng mellem forsinkelse og social baggrund, og som vi også har hørt tidligere, er Aalborg Universitet et universitet, hvor de færdiggør deres studium på normeret tid. Aalborg Universitet er samtidig det sted i landet, hvor flest studerende kommer fra ikkeakademiske hjem. Man kan sige, at de har opfyldt en af de to ting.

Men generelt kan man sige, at vi er elendige til social mobilitet i Danmark, specielt på de videregående uddannelser. Vi er dårligere end Norge og Sverige, hvor SU'en er langt lavere. Det er vores helt store udfordring. De største klasseskel i det danske uddannelsessystem i dag kommer i mindre grad fra økonomiske forskelle og i højere grad fra kulturelle – eller sagt på en anden måde: Dine forældres uddannelsesbaggrund er den altafgørende faktor, når det kommer til, hvor du selv ender uddannelsesmæssigt. Og det er uacceptabelt.

Det er klart, at SU'en er et fantastisk værktøj til at sikre flere unge uddannelse, og vi skal selvfølgelig bevare SU'en, men vi kan se, at det ikke er nok. Det er derfor, at vi har foreslået en folkeskolereform, hvor der er meget mere fokus på lektiecafeer og det praktiske, så Pythagoras ikke forbliver et abstrakt mysterium, fordi dine forældre heller aldrig forstod læresætningen. Og det er derfor, vi sammen med Enhedslisten har afsat 0,5 mia. kr. til erhvervsuddannelserne; vi mener, at vi får uddannet flere unge bedre, hvis vi får nogle bedre erhvervsuddannelser. Og i samme ombæring styrkede vi uddannelsesgarantien, oprettede praktikpladscentre og fik sociale klausuler med i sidste års finanslov samt brobygning, fagpilotordning og videreførelse af VEU-centrene.

De sidste 2 år har den her regering brugt 5,5 mia. kr. mere på uddannelse, end højrefløjen gjorde, da de sad i regering. Vi bruger samlet set 50 mia. kr. på uddannelse, og vi kommer til at bruge mange flere penge i fremtiden – heldigvis, for vi skal have løftet uddannelsesniveauet i det her land hele vejen igennem.

Jeg synes, at alle de partier i Folketinget, der har bidraget til at prioritere uddannelse så højt, kan holde hovedet højt og uden problemer sige til de studerende: Vi prioriterer jer.

Studerende er ikke en svag gruppe, studerende er oftest ressourcestærke mennesker, der i en kortere periode har en lav indtægt, men som får en høj livsindtægt.

Ja, vi skulle finde 2 mia. kr. – færre penge, end vi hvert år bruger mere på uddannelse – og ja, det betyder, at de hjemmeboende får lidt færre penge. Men de bliver dog sidestillet med deres udeboende medstuderende, når man ser på forskellen i udgifter. Og ja, SU'en bliver reguleret på en anden måde, så den bliver reguleret som andre overførselsindkomster. Det betyder f.eks., at min 10-årige kusine får 291 kr. mindre i SU, hvis hun vælger at læse videre som 20-årig. Men det er lidt kunstige penge, fordi hun jo ikke ville starte allerede nu og så have haft det mindre, hvis hun havde haft det uden reformen. Men hendes købekraft bliver bevaret.

Vi har lyttet til de studerende og deres organisationer og fundet 800 mio. kr. til at løse konkrete problemer, de møder i deres hverdag – merit, fleksibilitet i eksamener, bachelorhegn og meget andet. Alt i alt er udspillet rimeligt, og alle vil også fremover kunne få en gratis uddannelse med økonomisk støtte. Men lad os huske at holde blikket på hele uddannelsessystemet – der er meget andet end universiteterne.

På professionsuddannelserne er de i meget mindre grad forsinket. Hvordan kan det være? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at kvalitet i uddannelse er mere, end om du får et ekstra års uddannelsesstøtte eller ej. Vi har virkelig brug for at knække uligheden i uddannelse. Det er vores alle sammens vigtigste opgave.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Tak for talen. Fru Lisbeth Bech Poulsen nævner, at studerende er nogle, som i en periode har en lav indtægt, og så får de en høj indtægt. Er det, fordi regeringen har på beddingen, at pædagoger skal have mere i løn? Pædagogstuderende bliver sådan set også ramt af den her reform, og så vidt jeg ved, har pædagoger ikke en særlig høj livsindtægt, så jeg vil egentlig gerne høre, om fru Lisbeth Bech Poulsen kun bygger sine udtalelser på universitetsstuderende, eller om det også gælder resten af uddannelsessystemet.

Tak. Ordføreren.

Nej, man kan selvfølgelig tage hver faggruppe og sige: Er det ikke urimeligt, at de får det eller det? Men jeg vil også sige, at pædagogstuderende ikke bruger lige så lang tid på deres studier, som en jurastuderende i København f.eks. gør.

Fru Rosa Lund.

Det er fuldstændig rigtigt, men anerkender fru Lisbeth Bech Poulsen ikke, at også studerende på de mellemlange videregående uddannelser i den grad vil blive påvirket af regeringens udspil til en SU-reform? Vil den ikke også betyde for studerende på mellemlange videregående uddannelser, at hvis de venter mere end 2 år med at starte, har de mindre i SU og mindre mulighed for at blive forsinket? Det er sådan, at der er mange – lad os holde fast i de pædagogstuderende – som bliver forsinket, fordi de er nødt til at droppe ud af deres praktik, fordi kvaliteten i den institution, de er kommet ud i, er for dårlig, eller fordi de bliver forældre. Altså, bliver MVU-studerende ikke også ramt af regeringens reform?

Tak. Ordføreren.

Jo, det er klart, at den regulering, som begynder at blive indfaset om et par år, på sigt, når den er blevet rullet ud, jo påvirker alle. Man kan sige, at købekraften er den samme, men den bliver reguleret på en anden måde, så fru Rosa Lund har selvfølgelig ret i, at det gælder for alle. Men der er ikke så mange pædagogstuderende, som bruger 5-6 år på deres studier. Og hvis de pædagogstuderende f.eks. bliver forældre, har vi heldigvis stadig væk et rimelig godt system, så man kan få børn, mens man er studerende. Jeg håber også, at fru Rosa Lund er enig med mig i, at det er der stadig væk plads til.

Men jeg mener helt bestemt, at der er en række ting, som fru Rosa Lund og jeg og de andre ordførere skal diskutere, med hensyn til hvordan systemet er skruet sammen. Der er en masse andre ting, også med studieordninger og praktik osv. Jeg håber også, jeg hvert fald fik nævnt nogle af de ting, som vi sammen med Enhedslisten har gjort for at forbedre både professionsuddannelserne og specielt erhvervsuddannelserne, som vi jo har haft blikket stift rettet imod for at få hævet kvaliteten.

Hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil sige til det med overførselsindkomsterne, at jeg er så gammel, at jeg kan huske, dengang SF syntes, at den måde, man regulerede overførselsindkomsterne på, var for dårlig. Nu indfører man det så for de studerende også, og det bliver det jo ikke mindre for dårligt af. Og jeg vil bare sige, at det ikke skyldes, jeg har levet i en evighed, at jeg kan huske det. Det er sket, mens jeg har siddet i Folketinget, så det er en overskuelig tid.

Men det, jeg i grunden vil spørge fru Lisbeth Bech Poulsen om, er: Når man nu faktisk er i stand til at gennemføre uddannelserne relativt hurtigt på Aalborg Universitet – og lad os bare blive ved med at snakke om Aalborg Universitet, alle kommer åbenbart derfra, somme tider kan de komme fra alle de der dårlige københavnske universiteter – så har vi jo fået det samme i SU, da vi gik på Aalborg Universitet. Hvorfor tror man så, at det er SU'en, der er problemet, når man efter det samme SU-system på forskellige uddannelsesinstitutioner kan have et helt forskelligt tidsforbrug i forhold til, hvornår man bliver færdig? Det er det, jeg undrer mig over. Hvorfor er det SU'en, der skal løse det her problem? Noget tyder da på, at det er noget helt andet.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Vi har jo prøvet at kigge på de forskellige uddannelsesinstitutioner for at se på, hvorfor der er så store forskelle. Hvorfor ligger RUC i den ene ende og Aalborg Universitet i den anden ende, når de på mange måder ligner hinanden? Det er svært at få fuldstændig pinpointet ud, hvad det handler om. Det kan være kultur, det kan være adgang til studiejob osv. Jeg tror, at det, der er vigtigt for at holde fast i de studerende, er en håndholdt indsats, at der er en kontakt, at der er vejledning, at der er alle de her ting, som vi har lagt op til at universiteterne og de andre uddannelsesinstitutioner skal blive bedre til. Forhåbentlig er det også det, der har gjort, at de på 1 år har skrællet 4 måneder af i gennemførelsestid. Det er jo helt vildt.

Men det er det krav, vi stiller til universiteterne. De er ikke altid lige gode. Studieordninger er blevet ændret, som vinden blæste. Det er vores krav til dem, og så er vores krav til de studerende nogle andre, nemlig at reguleringen om et par år begynder på en anden måde. Og nej, jeg tror ikke, det har noget med SU'ens størrelse at gøre, ligesom jeg ikke tror – og nu kan jeg kun tale ud fra egen erfaring – at det nødvendigvis bliver bedre, om man bruger et halvt år ekstra på sit speciale eller ej.

Hr. Per Clausen.

Ja, jeg kan sige, at mit sidste halve år blev det bedste, men det kunne godt være, at det sidste halve år kunne have ligget først, hvis jeg havde været lidt klogere.

Det, jeg godt vil spørge fru Lisbeth Bech Poulsen om, er, om realiteten i det her ikke er, at regeringspartiernes uddannelsesordførere oprindelig havde tænkt sig, at man skulle klare det her med alle de gode, bløde ting. Så regnede Finansministeriet ud, at det kunne man kun få 800 mio. kr. ud af, men man skulle skaffe 2 mia. kr., og så blev det endnu vigtigere at skaffe 2 mia. kr., fordi man skulle skaffe nogle penge til skattelettelser til erhvervslivet.

Så alle de her forringelser af SU'en har ikke noget at gøre med det at få folk hurtigere igennem, det er bare, fordi man skulle bruge 1,2 mia. kr. mere end det, man kunne skaffe ved alle de gode ting. Så det her er bare en økonomisk øvelse, der handler om at flytte penge fra de studerende til dem i erhvervslivet, man nu måtte ende med at give skattelettelser.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror aldrig, at der er nogen, der har lagt skjul på, at der skulle findes 2 mia. kr. Det står i 2020-planen. Og det er rigtigt, at vi gerne vil finde så mange penge som muligt ved at løse nogle helt konkrete problemer for de studerende.

Når vi havde bilaterale møder med de studerende og deres organisationer, sagde vi: Kom med alle jeres forslag til, hvordan vi kan hjælpe jer, hvordan hverdagen kan blive bedre, hvad vi kan gøre, når I bliver ufrivilligt forsinket. Langt de fleste af de forslag, alle, der gav mening, tog vi med, og der fandt vi de 800 mio. kr. Og vi skulle finde 2 mia. kr., fordi vi arvede et kæmpe hul i statskassen, der skulle fyldes.

Så kan vi have en diskussion om, hvem der skal bidrage. Alle skal bidrage, det er regeringens holdning, også studerende. Og så vil jeg gerne lige .., nej, det siger jeg, når jeg har mere end 6 sekunder tilbage.

Tak for det. Så må man bruge de 6 sekunder en anden dag, for der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren.

Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg bifalder ministerens bemærkninger om nyt akkrediteringssystem, og de takter, der er i SU-systemet, synes vi også ser rigtig fornuftige ud. Men når det er sagt, tror jeg nu heller ikke, man kan sige, at mere eller mindre SU har så meget med kvalitet at gøre, eller med, hvor hurtigt man kommer igennem osv. Jeg hører ikke til dem, der mener, at det er det allervigtigste, når man snakker kvalitet. Jeg har arbejdet meget med det i mit civile liv, og jeg tror, jeg vil starte med at sige, at kvalitet ikke er noget, man beslutter sig for at ville have så og så meget af eller så og så lidt af.

Vi er i mange år gået den forkerte vej, når vi ønskede kvalitet, for vi har efter min opfattelse etableret det ene bureaukratiske system efter det andet, sådan set også uden for undervisningsverdenen, sundhedssektoren, ældreplejen. Det er sådan en særlig sygdom, vi har herinde. Alle snakker jo om kvalitet, for det er jo ikke noget, man kan være imod, men ofte kommer der det direkte modsatte ud af det, end vi egentlig har intention om, og det er, fordi man lader, som om bureaukratiske systemer kan kontrollere faglighed, men det er efter min opfattelse logisk umuligt. Man kan kun kontrollere procedurer og processer, man sætter flueben. Selv det gamle evalueringscenter har i en rapport erkendt, at kvalitetens faglige beskaffenhed ligger uden for evalueringscenterets rammer, og derfor bør vi nedtone disse kvalitetssystemer, for de virker simpelt hen ikke, de tager motivationen fra folk, og det handler meget mere om kultur, som flere også har været inde på, ellers kan vi jo ikke forklare det her med Aalborg og RUC.

Kan vi så styre de her fagfolk eller fagbureaukratier, hvis ikke vi slår dem oven i hovedet? Svaret er i virkeligheden nok: Nej, det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke. De kan sagtens styre sig selv, og husk nu, at de nok er hinandens værste dommere, når det kommer til stykket. Køres der på frihjul for enkelte forskere og underviseres side, ved man jo, at alle fagmiljøer har deres metoder til at ekskludere folk fra det gode selskab. Det er måske i virkeligheden de værste sanktioner, man kan opnå. Det betyder jo ikke, at der ikke skal være ledelsesmæssige rammer, men de skal være mindre, for hovedet er blevet for stort på universiteterne, hvis vi tager den side af det. Det er de sådan set også på professionshøjskolerne. Op med halvdelen af al personale blev til det, man kalder teknisk-administrativt personale. Graver man så lidt ned i årsplanerne og ser på, hvad de videnskabelige personer, det videnskabelige personale bruger tid på, kan man jo se, at der står studieadministration, kvalitetsarbejde, internationalt arbejde osv., og de her opgaver gnaver sig ubønhørligt ind på kerneydelsen, som er forskning og uddannelse. Der er næsten ingenting tilbage.

Efter at have arbejdet i universitetsverdenen i mange år er jeg overbevist om, at tæller vi tid og timer og al personale på universitetet, vil vi se, at under 20 pct. af den tid, der er afsat, bliver brugt til forskning. Og det er jo ikke fornuftigt, hvis vi skal snakke om kvalitet, altså hvad vi gør for kvaliteten. Vi er nødt til at tage fat i ondets rod, og det handler altså om, at vi har bygget de her bureaukratier op, som forhindrer kvalitet. Det er her nøglen ligger til bedre kvalitet. Lad forskerne få lov at forske, lad underviserne få lov at undervise, og lad os få luget ud i de kæmpe djøficerede styringssystemer, som sidder i toppen i fællesadministrationerne og sådan set også ude på mange af institutterne. Sker dette, vil de studerende også få mere ud af undervisningen, og så kommer de hurtigere igennem undervisningssystemet.

Tak for det. Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Der er lige en kort bemærkning. (Villum Christensen (LA): O.k. Så tager vi den). Ja.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Jeg er sådan set enig med Liberal Alliances ordfører i, at vi kan komme rigtig langt ved at afskaffe meget af det bureaukrati, der er i vores uddannelsessystem. Jeg skal bare spørge Liberal Alliances ordfører, om det skal forstås sådan, at Liberal Alliance anerkender, at man ikke kan bruge SU'en til at få de studerende hurtigere igennem, men at det er nogle andre ting, vi skal have fat i, hvis vi skal holde fast i den måske, vil jeg sige, lidt fjollede målsætning om, at de studerende skal hurtigere igennem?

Tak. Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, ligger der jo nogle gode takter i regeringens forslag til de SU-ændringer, der ligger for, netop på grund af incitamentsordningerne. Vi tror faktisk på, at det er nyttigt for folk at vide, at det betyder noget, om man møder op eller ikke møder op – lad mig sige det på den måde. Så man kan kalde det alt muligt grimt som pisk, og hvad ved jeg, men vi tror sådan set, at det er meget godt med sådan lidt ført hånd fra systemets side, og at det altså får en konsekvens, om man er flittig eller ikke er flittig.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Værsgo.

Tak for debatten og for, synes jeg, nogle gode betragtninger – ikke mindst fra regeringspartierne.

Jeg synes, at det var befriende at høre den socialdemokratiske ordfører understrege, hvad jeg er helt enig i, at det ikke kan nytte noget, at vi betragter alle landets studerende som stakler eller ofre. Det er bestemt en gruppe i det danske samfund, som heldigvis – og fordi vi prioriterer, at det skal være sådan – har nogle rigtig gode vilkår og faktisk bedre vilkår end studerende nogen andre steder i verden.

Jeg synes også, at den radikale ordfører fik understreget, at det er underligt at gøre det til et problem, at studerende færdiggør deres studie på normeret tid, og at det ligesom skulle være en slags onde at prøve at arbejde med den målsætning, og også, som Socialistisk Folkepartis ordfører påpegede, at spørgsmålet om social mobilitet, der optager os alle sammen, altså ikke så entydigt, som det stilles op – også i debatten i dag – henføres til SU-systemet, al den stund at lande, som har mindre generøse SU-systemer, til gengæld har bedre resultater, når det kommer til den sociale mobilitet, f.eks. Sverige.

Jeg kvitterer også Liberal Alliances ordfører for at brede diskussionen ud og understrege, hvad jeg er helt enig i, at mere frihed giver mere kvalitet, og det bidrager bestemt også til mindre forsinkelse, for det er ikke sådan, at kvalitet og det at ønske at nedbringe forsinkelse er hinandens modsætninger. Tværtimod er der meget, der tyder på, at høj kvalitet faktisk også giver en lavere forsinkelse.

Jeg forstod på Dansk Folkepartis ordfører, at man var enig i – og det fremgår jo også af det forslag til vedtagelse, som vi alle sammen på nær Enhedslisten i dag har lagt navn til – at det her med at få den gennemsnitlige dimittendalder bragt ned, så vi nærmer os de andre europæiske lande, er en god, rimelig og fornuftig ambition, og det er også det, der driver værket i regeringens udspil. Derfor glæder jeg mig til forhandlingerne.

Der blev spurgt lidt til det her med, at hvis nu en fjerdedel flytter hjemmefra, og der vil jeg bare understrege, at det, der har været tanken bag justeringen af de hjemmeboendes SU, sådan set var at sidestille hjemmeboende og udeboende, for vurderingen er, at hjemmeboende i mange tilfælde har et større rådighedsbeløb end udeboende, fordi de jo ikke har de samme faste udgifter. Derfor er det svært at forestille sig, at en hel masse – i det omfang der tales om her – pludselig skulle vælge at flytte hjemmefra, uden at det jo så vil give dem et større rådighedsbeløb, og det er derfor svært at se, hvad det økonomiske incitament skulle være. Under alle omstændigheder er det jo sådan, at vi har regnet på de tal, der ligger i reformen her, på den måde, som vores forgængere har, nemlig efter de efterhånden så berømte gængse regneregler.

Også tak til Venstres ordfører, som jo for efterhånden noget tid siden roste regeringens udspil. Men så var det, at der gik sådan lidt lillefredag i den, eller hvad man skal sige, med casinoøkonomi, og jeg ved snart ikke hvad. Der vil jeg bare understrege, at vi gør det her, fordi vi jo tager ansvar for at føre en ansvarlig økonomisk politik, og fordi vi skaber grundlag for, at vi kan blive ved med at finansiere hver eneste krone til de nyoptagne, som der vil blive mange flere af i de kommende år – i modsætning til vores forgængere i VK-regeringen, der jo finansierede nyoptag med besparelser andre steder i uddannelsessystemet – og det er bestemt ikke casinoøkonomi, det er sund, økonomisk ansvarlighed. Derfor giver det jo god mening, når man vil uddanne mange flere, at sørge for, at man ikke uddanner på en måde, hvor det er dyrere, end det nødvendigvis behøver at være.

Jeg forstod så, at vi havde overtaget Venstre og Konservatives politik, og det kan jeg helt afvise. Venstre, Konservative og for så vidt også Dansk Folkeparti gik jo til valg på at fjerne hjemmeboendes SU og det sjette SU-år. Jeg må bare sige, at det har vi jo valgt ikke at gøre. Alle dem, der får SU i dag, kan også få SU i fremtiden. Der sker nogle justeringer rundtomkring, javel, men alle dem, der får SU i dag, kan også få det i fremtiden, og det er jo en markant forskel i forhold til det, som i hvert fald regeringen gik til valg på.

Der er så Enhedslisten og dermed jo også dagens forespørger og tak for det, for det har givet os anledning til, synes jeg, en vigtig debat og i hvert fald til, at et meget stort flertal i Folketinget slår fast, at vi ikke finder, at der er en modsætning mellem det at få mindsket forsinkelsen og samtidig øge kvaliteten – måske endda tværtimod. Jeg glæder mig over, at vi er enige om, at flere skal have en uddannelse, og at det her med den bedstuddannede generation også falder i Enhedslistens smag.

Som jeg forstod det tidligere på ugen, havde Enhedslisten et forslag, der handlede om at få de unge hurtigere igennem, og nu kan jeg ikke helt finde ud af, om det er Enhedslistens politik, at det er godt, at der bliver mindre forsinkelse, eller det ikke er godt og vist nærmest et overgreb. Derfor må jeg sige, at jeg var rigtig glad, da jeg først på ugen konstaterede, at Enhedslisten havde et udspil, der handlede om at få unge hurtigere igennem. Det, der så undrer mig, er, at hvis man skulle gøre sig den ulejlighed at tage udspillet alvorligt og tro, at de unge rent faktisk kom mindre forsinkede igennem, og så opgjorde, hvad det egentlig ville betyde i mindre SU-udgifter, er det, man kommer ud på ondets overdrev.

Det forstår jeg bare ikke, for det er jo sådan set ikke vigtigt, om det er de uddannelsesmæssige tiltag, der virker, eller de SU-mæssige tiltag – som vi i regeringen også tror på – for hvis det, som Enhedslisten foreslog, og som i meget vidt omfang indgår i regeringens udspil, virker, sparer vi også SU-kroner, og hvis vi så får nedbragt forsinkelserne, har man jo ikke brug for alle de ekstra klip.

Vi tager jo Enhedslisten så alvorligt, at vi også tror, at deres forslag virker, og det bidrager så alt sammen til, at vi nedbringer de gennemsnitlige SU-udgifter, men det er, som om at hvis man går ind for forslagene, er det o.k., men hvis man regner på dem, mister forslagene pludselig deres værdi og bliver til noget, som man bestemt ikke burde gøre. Det synes jeg bare er en mærkelig tilgang.

Hvorfor må vi ikke tillade os at glæde os over, at hvis også Enhedslistens forslag virker – og der er så på en række punkter stort sammenfald med regeringens forslag – sparer vi altså nogle SU-udgifter? Det skal vi da ikke være kede af. Det skal vi da ikke bøje hovedet over. Det skal vi da glæde os over, for så kan vi jo bruge de penge på nogle andre gode ting.

Der blev sagt nogle ting, som jeg bare er nødt til at adressere: At vi vil slå folk i hovedet med økonomiske sanktioner. Det synes jeg da er en lidt løjerlig retorik. Jeg kan i hvert fald ikke rigtig genfinde i regeringens udspil, at vi slår folk i hovedet med økonomiske sanktioner, tværtimod. Det gør vi da ikke. Vi siger, at man stadig væk kan have det sjette SU-år, hvis man starter inden for 2 år efter endt ungdomsuddannelse. For mange af de kommende generationer af studenter vil det i øvrigt opleves som et positivt incitament, at de får bedre vilkår, hvis de starter før, og tilsvarende videre i systemet. Hvis man skulle lave et SU-system forfra, tror jeg, at man ville synes, det var fuldt rimeligt, at man kunne være helt op til et halvt år forsinket på henholdsvis en 3-årig og en 2-årig uddannelse og stadig væk få SU. Det synes jeg ikke man kan kalde en økonomisk sanktion og da slet ikke, når vi gør det for kommende studerende og dermed ikke ændrer vilkårene for dem, der er i gang.

Det med at sige, at alle undersøgelser viser, er sådan et retorisk kneb, man kan bruge, for så er man fri for ligesom at konkretisere det. Fakta, i hvert fald i den statistik, som vi arbejder med, er jo, at der ikke er den direkte sammenhæng. Jeg anerkender, at fru Rosa Lund – sådan frit fra hukommelsen i hvert fald – citerede korrekt, men det er jo også sådan, at folk, hvis forældre har en kort videregående uddannelse eller er faglærte, ikke er lige så forsinkede gennemsnitligt betragtet som dem, der har akademiske forældre, og det er sådan, som vi har hørt adskillige gange i debatten, at de universiter, der har den laveste gennemførelsestid, også er dem, der optager flest fra ikkeakademiske hjem. Derfor må man bare sige, at den entydige sammenhæng mellem den negative sociale arv og forsinkelsen på studiet kan i hvert fald ikke genfindes i statistikken, selv om vi selvfølgelig alle sammen er optaget af at forbedre den sociale mobilitet.

Der er så logikken om, at vi vil spare frem for at løse problemerne med unødige forsinkelser, og det var jeg sådan set inde på før også. Hvis vi løser den unødige forsinkelse, sparer vi nogle penge, og det er vi altså ikke kede af i regeringen eller i regeringspartierne, det er vi tværtimod glade for.

Fru Rosa Lund fik så også i et spørgsmål sagt, at SU'en nedreguleres. Nej, SU'en opreguleres og kommer til at vokse, som det også blev sagt af flere, sådan at købekraften bliver den samme. Det, vi diskuterer, er, om stigningstakten på SU'en fremover skal være større end andre overførsler, som den faktisk har været hidtil. Der synes jeg da, at man i Enhedslisten skal spørge sig selv, om man synes, at det er rimeligt, at SU-studerendes indkomst skal vokse mere i de kommende år end andre overførsler. Jeg anerkender helt, at Enhedslisten har nogle synspunkter om, at de burde vokse meget mere. Det har de altid haft og har derfor aldrig været en del af SU-forligskredsen eller satspuljeforligskredsen. Men jeg kan bare ikke forstå, at man har et synspunkt om, at de skal vokse forskelligt, og derfor synes jeg, at det er mærkeligt at angribe det forslag.

Der blev så sagt noget – som jeg kan nå at kommentere på de sidste 9 sekunder – om gsk , og der vil jeg bare understrege for også at slutte med en konstruktiv note, at både børne- og undervisningsministeren og jeg bestemt arbejder med at få en bedre brobygning, så færre har brug for gsk. Det er der masser af god grund til, og vi arbejder i øvrigt også glad og gerne med vejledning. Alle, der har brug for det, kan henvende sig i et studievalgscenter, og når ikke alle gør det, kan det jo være, fordi nogle har bestemt sig for, hvad de vil læse. Tak for debatten.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg skal jo ikke klage over, at ministeren måske forfalder lidt til polemik – det kan ske for os alle – men jeg vil bare spørge ministeren om to ting.

Er et af problemerne ikke, at ministeren sådan set ikke har været i stand til at sandsynliggøre, og det har heller ingen af de andre ordførere, at de ændringer, man laver af SU-systemet, gør, at folk kommer hurtigere igennem, og at ændringerne i SU-systemet derfor udelukkende er et besparelsesprojekt for at nå op på de 2 mia. kr., man skal op på, fordi de gode ting ikke gav nok? For det er rigtigt, at der er gode ting i det, og de gode ting giver også penge, og det er jo dejligt.

Det andet er: Tror ministeren, at det hjælper på den sociale mobilitet, at unge mennesker, som er sådan lidt desorienterede efter gymnasiet og derfor i 3, 4, 5 år ikke kommer videre med en uddannelse, får et dårligere SU-system end de andre, når de så endelig kommer gang?

Tak. Ministeren.

Jeg tror, at hr. Per Clausen og jeg ved flere lejligheder har konstateret, at vi ikke tænker helt ens, og det synes jeg også at spørgsmålene her afspejler. Altså, det, som den gruppe af forslag, der handler om fremdrift på særlig universitetsstudierne, handler om, er, at vi tror på, at vi samlet set kan nedbringe den forsinkelse, som i dag er på over 1 år, med de her knap 4 måneder i gennemsnit. Vi tror så ligesom Enhedslisten, at en del af det ligger i uddannelsessystemet, og som hr. Per Clausen var inde på i et tidligere spørgsmål, at institutionerne har et væsentligt ansvar.

Uanset om det er rigtigt eller vi har ret i, at det måske også betyder lidt, at man siger til de studerende, at de altså ikke kan få verdens mest generøse SU til mere end ½ års forsinkelse pr. uddannelse, så bidrager det også. Hvis hr. Per Clausen har ret i, at det kun er de andre ting, der er vigtige, jamen så betyder det jo, at forsinkelsen bliver nedbragt og besparelsen kommer hjem i form af mindre forbrug af SU – ikke fordi vi har taget noget fra nogen, men fordi de færdiggør deres uddannelse på fuld SU tidligere.

Det er bare det, jeg bliver ved med at holde fast i: at hvis man tror på de ting, Enhedslisten har sagt i dag, så sparer vi også penge, og det er vi ikke kede af; det er vi glade for.

Tak. Hr. Per Clausen.

Nu tror jeg aldrig, at jeg har haft noget imod at spare penge, for vi kan jo hurtigt finde noget fornuftigt at bruge dem til. Men jeg vil bare spørge ministeren, om det ikke er rigtigt, at man gennemfører forringelser af SU-systemet, fordi det er den måde, hvorpå man kan få Finansministeriet til at anerkende, at man kommer op på 2 mia. kr. i besparelse – helt uafhængigt af, om det i øvrigt også giver noget med hensyn til en afkortning af studietiden.

Det andet spørgsmål er igen: Tror ministeren på, at det skaber bedre mobilitet, at unge mennesker, som er lidt vildfarne efter gymnasiet – det kan ske – og derfor ikke kommer i gang med en uddannelse, men måske oven i købet har noget arbejde i nogle år og så starter på universitetet 4-5 år senere, så skal tilbydes et dårligere SU-system end de andre, som kommer fra hjem, hvor man, som Venstres ordfører sagde, havde siddet omkring middagsbordet og planlagt det hele, og hvor der var styr på alting? Er det godt og rimeligt og retfærdigt og fornuftigt?

Tak. Ministeren.

Alle dem, der får SU i dag, vil også kunne få det fremover, også dem, hr. Per Clausen kerer sig om, som har holdt mange sabbatår. Hvis de klarer deres uddannelse til tiden, er vilkårene jo helt som i dag, og hvis ikke de gør, er der udvidede muligheder for at få slutlån. Alle i Danmark kan tage en uddannelse uanset deres sociale baggrund.

Derfor må vi bare sige: Det kan være, at hr. Per Clausen ikke synes, det er rimeligt, at vi adresserer det her spørgsmål om uddannelsespausen, men det synes vi i regeringen. Jeg havde et møde med formanden for SU-rådet tidligere på ugen, og han mente faktisk, at 1 års sabbat er det mest hensigtsmæssige i forhold til at have et succesfuldt videre studieforløb. Vi siger så i regeringen, at 2 år er et godt udgangspunkt – i øvrigt et udgangspunkt, der allerede dækker syv ud af ti studerende. Vi øger så i øvrigt den lige adgang, idet vi afskaffer 1,08-reglen, hvor nogle kom foran i køen alene ved at starte hurtigt. Det kunne man måske også glæde sig over i Enhedslisten.

Så er det rigtigt, at vi altså vælger at regulere på samme måde som ved andre overførselsindkomster, hvilket bidrager til reformen, og at vi sidestiller hjemmeboende og udeboende i forhold til rådighedsbeløbet, og det bidrager også. Og de to ting har ikke noget med fremdrift at gøre; det erkender jeg gerne.

Tak. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ministeren nævnte i sin tale, at Dansk Folkeparti skulle være gået til valg på at skære ned på det sjette SU-år og fjerne SU'en for hjemmeboende. Det kan jeg på ingen måde genkende, så det bliver jeg nødt til lige at markere. Jeg tror faktisk, at hvis man kigger tilbage, vil man se, at SU for hjemmeboende har været en sag, som Dansk Folkeparti faktisk har holdt fast i under tidligere regeringer.

Men når ministeren taler om det med hjemmeboende og den beregning, som jeg nævnte tidligere, på 500 mio. kr., hvis nogle flyttede hjemmefra, så vil jeg sige, at jeg kan se, at det jo er beskrevet, at der er en gevinst på 4.800 kr. om måneden ved at flytte hjemmefra. Er det sådan et ekstra rådighedsbeløb, som gør, at det er det samme rådighedsbeløb, man får? Jeg ville da forvente, at man de fleste steder godt kunne få en nogenlunde bolig for det beløb og måske også have lidt i overskud derudover.

Tak. Ministeren.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl skal være velkommen til at tage mig lidt rundt i debatten. Jeg tror, at der er mange, der mener, at de knap nok kan få tingene til at hænge sammen med deres faste udgifter inden for den SU, der er til udeboende i dag, men det kan være, at hr. Jens Henrik Thulesen Dahl har andre erfaringer. Vores vurdering er jo baseret på en generel betragtning over rådighedsbeløb, og selvfølgelig er nogle heldigere med at finde billige lejligheder end andre, og derfor må det jo nødvendigvis være gennemsnitsbetragtninger.

Ud fra en gennemsnitsbetragtning er vurderingen, at rådighedsbeløbet i dag efter faste udgifter, som i sagens natur er mindre for hjemmeboende, er højere for hjemmeboende, og derfor har vi syntes, at det var rimeligt at lave den her sidestilling, som jo betyder, at man som grundstipendie altså får det samme, som ens forældre fik i børnecheck, inden man fyldte 18 år. Det er, fordi vi ikke tror, at man med et slag på sin 18-årsfødselsdag pludselig har højere leveomkostninger, og det er sådan set, synes jeg, en fornuftig og rimelig argumentation.

Så skal jeg beklage, hvis jeg fik taget Dansk Folkeparti til indtægt for et synspunkt, man ikke havde. Men jeg vil dog sige, at man trods alt indgik en aftale med den daværende regering, som indebar afskaffelse af det sjette SU-år.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Der bliver jeg jo nødt til at sige, at det ikke er korrekt. Vi indgik ikke nogen aftale. Der var en hensigtserklæring i forbindelse med den gamle regerings 2020-plan, hvor en diskussion af SU-området forestod, men man nåede aldrig til at tage den diskussion, så det er lidt letkøbt at sige.

Det kan godt være, at man ikke har behov for flere midler, når man bliver 18 år og begynder at studere, hvis man går på en ungdomsuddannelse og får alting betalt, men hvis man går på en videregående uddannelse og selv skal betale bøger og transport, har man jo nogle ekstraomkostninger, som man ikke havde tidligere. Så vil ministeren ikke give mig ret i, at der faktisk kan være en fordel ved at flytte hjemmefra, og at der dermed formentlig vil være nogle, der vil gøre det, hvilket vil forringe det regnestykke, som ministeren har lavet i oplægget til reformen?

Tak. Ministeren.

Ja til det første, og nej til de sidste. Ja til, at man på videregående uddannelser selvfølgelig får nogle udgifter, man ellers ikke havde. Men det er jo også derfor, vi har fastholdt, at alle uddannelsessøgende i Danmark skal blive ved at have adgang til SU. Det, vi taler om, er, at vi laver en aftrapning, der slutter ved 670.000 kr., så dem, der skal klare sig alene på grundstipendiet, er dem, hvis forældre tilsammen har en indtægt på over 670.000 kr. Jeg synes, der er mange ting, man bekymrer sig om. Jeg tror, at lige præcis den gruppe måske nok skal klare sig alligevel.

Så er der spørgsmålet om, om de så vil flytte hjemmefra af den grund. Det er bare dér, jeg tillader mig at advare om, at ud fra en almindelig betragtning af, hvordan omkostningerne vokser, når man flytter hjemmefra og man selv skal til at fylde køleskabet osv., så er der ikke økonomisk vundet noget ved det. Man får forhøjet SU, men man får også flere faste udgifter.

Tak. Det er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Nu er der rigtig mange ting, som jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om, men jeg satser på, at ministeren og jeg kommer til at tage den her debat flere gange i løbet af de næste uger. Så jeg vil blot nøjes med spørge ministeren om følgende:

Hvis ministeren tror, at Enhedslistens udspil virker – det tror vi nemlig selv på i Enhedslisten – hvorfor har ministeren så inddraget alle mulige andre ting i sit udspil, der betyder forringelser af SU'en? Det er nemlig ikke rigtigt, at dem, som får SU i dag, også vil kunne få det, hvis regeringens reformudspil går igennem. Dem, der tager GSK i dag, får SU. Det vil de ikke kunne få, hvis regeringens reformudspil bliver gennemført, som det ligger nu. Det vil også ramme dem, som er børn af enlige forsørgere, og som måske ikke kender deres anden forælder, men fordi SU nu skal reguleres efter begge forældres indkomst, vil det også ramme dem. Så hvis ministeren tror, at Enhedslistens udspil virker, hvorfor ligner regeringens udspil så ikke Enhedslistens?

Ministeren.

Jamen regeringens udspil ligner jo Enhedslistens, for så vidt angår, at der er et stort overlap med de forslag, Enhedslisten kom med. Vi har så flere forslag. Men min pointe er bare, at det jo ikke er afgørende, om det er af den ene eller anden grund, at de studerende bliver tidligere færdig og mindre forsinket – altså, om man tror, at det alene kan løses med Enhedslistens forslag, eller det også kan løses med de andre forslag, der indgår i regeringens reform. For hvis de bliver tidligere færdig, bruger de mindre SU.

Det, der undrer mig, er, at hver eneste gang vi kommer til at diskutere, at det rent faktisk medfører noget positivt for de offentlige finanser, så bliver det for fru Rosa Lund til besparelser. Altså, ved magi bliver det så til besparelser, på trods af at det jo egentlig bare er en effekt af Enhedslistens egne forslag. Det er det, der sådan set undrer mig, og som jeg synes er værd at forfølge, og derfor gør jeg det igen og igen.

I forhold til det med de enlige forsørgere vil jeg sige, at hvis de studerende ikke kender begge forældre og der ikke er etableret et forældreskab på en eller anden måde, så er de jo heller ikke i stand til at regne ud, hvad indtægten er. Men hvis de – og det er det, der gør sig gældende for stadig flere i det danske samfund, hvad man jo kan mene om, hvad man vil – lever med forældre, som ikke bor sammen længere, så synes jeg, det er både rimeligt og fair, at det også afspejles i et system, nemlig at man siger, at man godt kan blive skilt fra sin ægtefælle, men sine børn har man stadig ansvar for.

Tak. Fru Rosa Lund.

For min skyld kan vi sådan set godt diskutere, hvornår noget er en besparelse. Vi har i Enhedslisten forsøgt at møde regeringen på den dagsorden, der hedder, at de studerende skal gennemføre deres uddannelse hurtigere, uden at det forringer kvaliteten. Det har vi forsøgt at komme med et udspil til. Regeringen kommer så med et udspil til en SU-reform, som vi i Enhedslisten mener vil ramme meget, meget socialt skævt, fordi den ikke kun handler om at finde nogle penge på at få de studerende hurtigere igennem, men rent faktisk vil forringe hverdagen for elever og studerende.

Derfor skal mit sidste spørgsmål bare lyde: Tror ministeren selv på, at den her reform vil forbedre den sociale mobilitet i det danske uddannelsessystem?

Tak. Ministeren.

Jeg tror bestemt, at konsekvensen af regeringens samlede uddannelsespolitik, der, som jeg sagde tidligere, handler om både flere, der bliver uddannet, bedre uddannelser, færre forsinkelser og tidligere studiestart, bidrager til det. Vi kan jo i hvert fald se, at i de to optag, jeg har haft ansvaret for som minister, har vi sat danmarksrekorder. Jeg tilbød forleden en velkendt tv-vært at indgå et væddemål om det. Jeg tager det gerne med fru Rosa Lund også. Jeg tror også, at vi i de kommende år vil se rekordoptag på de videregående uddannelser i Danmark, og det er da positivt. Det må betyde, at flere og flere får en uddannelse, og der er vi forhåbentlig trods alt i gang med også at arbejde med den sociale mobilitet, men det er selvfølgelig ikke gjort med det.

Jeg vil gerne her til sidst takke for debatten, men særlig takke fru Rosa Lund for bemærkningen om, at man godt kan reducere forsinkelsen, uden at det går ud over kvaliteten. Det er også regeringens opfattelse, og jeg håber, man på den baggrund kan stemme for vores forslag til vedtagelse.

Tak for det. Det er så som den sidste ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund.

Tak. Jeg synes, at vi har rundet rigtig mange spændende ting i den her debat, og der er ikke nogen tvivl om, at der er grundlag for, at vi skal have en debat i den her sal igen både om vejledning, om, hvordan vi skaffer job til dimittender, og om, hvordan vi yderligere kan sikre kvaliteten i vores uddannelsessystem. Men jeg vil bare gerne lige slå en ting fast. I Enhedslisten mener vi ikke, at det er en kvalitet i sig selv at være længere tid om at tage sin uddannelse.

Som jeg sagde i min ordførertale – som man åbenbart ikke har hørt eller i hvert fald ikke har opfattet – synes vi, at det er rigtig godt, når de studerende gennemfører på normeret tid. Vi er bare rigtig bekymret for, at man kommer til at lave nogle regler, som straffer dem, som ikke har mulighed for at gennemføre på normeret tid af den ene eller den anden årsag. Der kan være mange grunde til, at de bliver forsinket. Så det vil jeg bare lige slå helt fast.

Så vil jeg også slå helt fast, at i hvert fald fra Enhedslistens side er vi fuldstændig enige i, at kvalitet i uddannelsessystemet netop giver en hurtigere gennemførelse. Derfor er det da langt vigtigere, at vi fokuserer på kvaliteten og ikke på, at de studerende skal ih og åh så hurtigt igennem, og at man vil bruge SU'en som redskab til at få dem hurtigere igennem, når vi nu alle sammen er enige om, at det er kvaliteten, som giver den gode gennemførelse, og det, at man kan gennemføre på normeret tid. Så lad os fokusere på kvaliteten i stedet for.

Det leder mig tilbage til Aalborg Universitet, som vi alle sammen har fremhævet her i aften som det gode eksempel. De studerende gennemfører, de bryder den negative sociale arv, hold kæft, hvor er det fedt.

Jeg må lige sige, at det siger man ikke fra Folketingets talerstol.

Nej, og det vil jeg gerne undskylde for.

Men det er i hvert fald dejligt, at Aalborg Universitet bryder den negative sociale arv og får de studerende hurtigere igennem og i hvert fald får dem igennem på normeret tid. Men det vidner jo om, at det ikke handler om SU'en, fordi SU'en er jo ens, uanset om man studerer i Aalborg, eller om man studerer i København, eller om man studerer i Esbjerg. Det handler jo netop om at kigge på uddannelsesstrukturen, ikke på SU'en, og derfor undrer det mig stadig væk, at regeringen vil holde fast i, at det er SU'en, der skal ændres for at få en bedre gennemførelse, for at få en hurtigere gennemførelse i uddannelsessystemet. Det undrer mig stadig væk rigtig, rigtig meget.

Til sidst vil jeg bare understrege det her med ansvar og bidrag og den økonomiske situation, vi står i. Jeg mener sådan set, at elever og studerende bidrager både til konkurrenceevnen, til samfundet, og til, at vi faktisk får et bedre velfærdssamfund, ved at de tager en uddannelse. Det, vi skal konkurrere på i Danmark, er vel at have den bedst uddannede arbejdskraft, og det sikrer vi gennem et godt uddannelsessystem. Så jeg synes sådan set, at de studerende allerede bidrager, og jeg vil gerne holde fast i, at jeg synes, at det er meget uretfærdigt, at man beder den generation, som har allermindst med den økonomiske krise at gøre, om at bidrage til at løse den.

Jeg synes i stedet for, at regeringen skulle kigge nogle andre steder hen. Man kan jo spørge sig selv, hvis alle skulle bidrage, hvornår det så er finanssektorens tur til at bidrage, hvornår det er bankdirektørernes tur til at bidrage, hvornår det er de rigeste i samfundets tur til at bidrage. Det er en fuldstændig anden diskussion, og den tror jeg også at vi kan tage mange gange hernede i Folketingssalen, men jeg vil bare holde fast i, at elever og studerende bidrager rigtig meget til både dansk konkurrenceevne og også til det danske velfærdssamfund, og jeg synes sådan set, at vi kræver rigeligt af dem, som det er i dag.

Jeg vil gerne sige tak for en god debat, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det ikke er sidste gang, vi har den, men lad os slutte nu.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 26. februar 2013.