Det næste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 11:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om brug af knive i nattelivet efter den seneste tids mange knivoverfald, og hvilke initiativer vil regeringen tage for at komme problemet til livs?

Af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF) og Dennis Flydtkjær (DF).

(Anmeldelse 29.11.2012. Fremme 04.12.2012).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 26. februar 2013.

Til begrundelse for forespørgslen giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak til formanden, og tak til justitsministeren for, at vi kan få en debat her i dag i Folketinget om det stigende problem med knive i nattelivet og i det hele taget brug af ulovlige knive, som får meget store konsekvenser for dem, det går ud over. Da vi i Dansk Folkeparti i sin tid indleverede forespørgslen, skete det på baggrund af det meget modbydelige drab, der blev begået på en ung mand i Kødbyen i København. Den unge mand blev slået ihjel på et diskotek, tilsyneladende uden at have haft kontakt med gerningsmændene, og uden at han overhovedet havde nogen andel i det, der foregik på det pågældende tidspunkt.

Men vi skal faktisk ikke længere tilbage end til mandag i sidste uge, hvor en 22-årig mand blev stukket ned foran Københavns Tekniske Skole, og fredagen før blev to mænd hevet ud af en bil og overfaldet af omkring 10 personer i Københavns Nordvestkvarter. Det er alle begivenheder, hvor ulovlige knive og hvor bandekriminalitet er omdrejningspunktet.

Desværre kan vi konstatere, at antallet af brud på knivloven er steget i 2012. I 2010 var der 161 brud på knivloven, og i november 2012 var der indtil dato noteret 298 brud på knivloven. Det er jo en meget uhyggelig udvikling, og derfor synes jeg også, at det er vigtigt at få pointeret i forbindelse med debatten, at det var en forkert beslutning, regeringen traf, ved i marts 2012 sammen med bl.a. Enhedslisten at lempe straffemulighederne for at bære kniv i nattelivet.

Vi har også andre tal, der viser, at den er gal. I 2010 var der 55 sager, hvor der skete voldelige overfald med kniv. Året efter, i 2011, var det 78, og sidste år var antallet af anmeldelser om voldelige overfald med kniv oppe på 106.

Det er klart, at hvis vi skal stoppe de her modbydelige knivoverfald, så drejer det sig om at få knivene væk fra dem, der bruger dem i forbindelse med voldelige overfald, og her er der ingen tvivl om, at det forhold, at man alene står til at få en fængselsstraf, hvis man bærer en ulovlig kniv, er med til at afskrække folk fra at tage kniv med i byen. Problemet er, at når man har en kniv, er man i nogle tilfælde også tilbøjelig til at bruge den, og der er ingen tvivl om, at knivene i nogle tilfælde medbringes, fordi man er angst for, hvad der kan ske en i nattelivet, fordi man er angst for, hvad der kan komme til at ske nogle, man kender, i nattelivet.

Der er ingen tvivl om, at mange af de her knivoverfald betyder, at ofrene pådrager sig meget store og alvorlige skader, og i visse tilfælde får det så desværre den ultimative og forfærdelige konsekvens for ofrene, og derfor skal vi have knivene ud af nattelivet, og jeg mener, at det haster.

Nu har regeringen så følt et behov for at lempe knivlovgivningen, og det står mig ikke fuldstændig klart, hvad årsagen egentlig er til det. Jeg synes heller ikke, vi har hørt noget fra regeringen i det hele taget om, hvilke initiativer regeringen vil tage i forbindelse med de her meget kedelige tal, som jeg har været inde på i min tale. Og det er derfor, vi i Dansk Folkeparti glæder os til at høre, hvad justitsministeren på regeringens vegne vil komme med af initiativer, så vi kan få bugt med den knivkriminalitet, som går ud over sagesløse ofre.

Tak til ordføreren. Derefter giver jeg ordet til ministeren.

Tak for det, formand. Emnet for dagens forespørgselsdebat er meget vigtigt, og det er også vigtigt for regeringen, for knive hører nemlig på ingen måde hjemme i nattelivet, og målet er helt klart: Ingen skal af frygt for knivoverfald være bange for at opholde sig i det offentlige rum i aften- og nattetimerne.

Det tragiske drab på Jonas Thomsen Sekyere i Kødbyen den 17. november 2012 viser desværre i al sin gru, hvorfor det er så væsentligt at have fokus rettet mod bekæmpelse af knive i nattelivet. Jonas Thomsen Sekyere var en ung mand, som blot var i byen med sine venner for at more sig og endte med fuldstændig meningsløst at blive stukket ned.

Hertil kommer de bekymrende oplysninger fra Københavns Politi om, at antallet af anmeldelser af personfarlig kriminalitet med anvendelse af kniv i de senere år har været stigende i København. Det er en udvikling, som regeringen tager meget alvorligt. Lad mig indledningsvis slå det klippefast: Regeringen tager på det kraftigste afstand fra dem, der bevæbner sig med knive. Det er en adfærd, som der absolut ikke findes nogen undskyldning for. Hvis man skal bære kniv i Danmark, skal det være som et værktøj og ikke som et våben. Det siger sig selv, at det er fuldstændig uacceptabelt, når knivene bliver brugt til voldshandlinger.

Derfor ser regeringen selvfølgelig også med stor alvor på udviklingen, når antallet af anmeldelser af drabs- og voldsforbrydelser med anvendelse af kniv i København har været stigende siden 2009. Antallet har altså været stigende siden 2009. Tallet er nærmere bestemt steget fra 24 anmeldelser i 2009 til 106 anmeldelser i 2012. Jeg skal dog understrege, at tallene ikke kun omfatter forbrydelser på offentligt tilgængeligt sted, men også f.eks. knivvold, der begås i hjemmet. Der er også sket en stigning i antallet af anmeldelser af ulovlig knivbesiddelse på offentligt tilgængelige steder i København fra 590 i 2009 til 725 i 2012.

Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at det nu ser ud til, at problemet alene er stigende i København. På landsplan har der således været et lille fald, et lille fald i antallet af anmeldelser af ulovlig knivbesiddelse på offentligt tilgængelige steder fra 2.196 i 2009 til 2.045 i 2012. Størstedelen af landets politikredse har oplyst, at de ikke opfatter omfanget af besiddelse og anvendelse af knive i nattelivet som et stigende problem.

Det er vanskeligt at sige noget sikkert om baggrunden for udviklingen i København. Statistikken siger heller ikke noget om, hvad der kendetegner de pågældende lovovertrædere. Man kan frygte, at personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet tegner sig for en ikke ubetydelig del af statistikken. I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at regeringen tager skarpt afstand fra adfærden i bandemiljøet. Den skaber utryghed for almindelige borgere, man opfører sig på en måde, som på ingen måde er acceptabel.

Stigningen i antallet af anmeldelser af knivvold og ulovlig knivbesiddelse er en udvikling, som Københavns Politi også tager meget alvorligt. Politikredsen har også bl.a. på den baggrund iværksat en lang række tiltag. Den 30. november 2012 iværksatte Københavns Politi således en særlig plan for den tryghedsskabende og forebyggende indsats mod våben og personfarlig kriminalitet i by- og nattelivet, som løb frem til den 1. januar 2013. Politikredsen fortsætter her i 2013 den tryghedsskabende og forebyggende indsats med særlig fokus på den borgervendte kriminalitet. I indsatsen indgår bl.a. Københavns Politis samarbejde med Københavns Kommune i Tryg By-indsatsen, som skal sikre, at borgerne trygt kan færdes i byen, også i nattelivet.

Et af de redskaber, som Københavns Politi gør brug af, er oprettelse af de såkaldte visitationszoner, hvor politiet kan gennemføre stikprøvekontroller for at finde våben. Brugen af disse zoner tilpasses, som man ved, løbende til den aktuelle situation. Jeg har i øvrigt også noteret mig, at politidirektøren i København har tilkendegivet, at Københavns Politi nu vil analysere sagerne om voldsudøvelse med kniv med henblik på at få et mere præcist billede af udviklingen, så politiet kan sætte mere målrettet ind.

Bekæmpelse af personfarlig kriminalitet og besiddelse af knive i det offentlige rum indgår i øvrigt også i den særlig fokuserede indsats mod rocker- og bandemiljøet. Regeringen har fra dag et haft et stærkt fokus på at bekæmpe bandekriminalitet, og indsatsen er gennem en række tiltag løftet til et nyt niveau, så vi i dag har den stærkeste bandeindsats nogensinde.

Med flerårsaftalen for politiet er der prioriteret ressourcer til en øget indsats i udsatte boligområder, der bl.a. sætter målrettet ind mod bandernes rekrutteringsbaser i boligområderne. Jeg kan også nævne, at der er oprettet målrettede såkaldte bandetaskforces i Øst- og Vestdanmark, der bistår politikredsene med en koordineret indsats mod den organiserede kriminalitet. Desuden har man intensiveret den i forvejen forstærkede politiindsats, bl.a. ved at skærpe patruljeringen og den politimæssige tilstedeværelse i områder, hvor banderne færdes. Der efterforskes massivt mod banderne og deres kriminalitet, herunder ikke mindst i forbindelse med de drab og drabsforsøg, der har fundet sted. Der er i den forbindelse varetægtsfængslet flere kendte bandemedlemmer.

Regeringen lægger vægt på, at der sideløbende med politiets store arbejde også i øvrigt gøres en indsats for vores unge i almindelighed for at påvirke de holdninger og forestillinger, som kan føre til en beslutning om at tage en kniv med i lommen, når man bevæger sig ud i nattelivet. Regeringen indgik derfor i efteråret 2011 en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance om at afsætte en pulje på 4 mio. kr. årligt i 4 år til kriminalpræventive kampagner, herunder en forebyggelseskampagne mod knive i nattelivet. På den baggrund iværksatte Det Kriminalpræventive Råd i december 2012 kampagnen »Natten er 99 pct. fri for kniv«. Kampagnen tager udgangspunkt i, at mange unge tror, at der er meget vold og mange har kniv med sig i nattelivet, men det er i realiteten – og heldigvis for det – kun få, der bærer kniv i nattelivet. Opfattelsen af, at de fleste har kniv med i nattelivet, kan få nogle unge til at tro, at der er behov for at bevæbne sig med kniv, når man går i byen. Det er derfor vigtigt også at gøre op med de myter, og kampagnen skal være med til at give unge et realistisk billede af virkeligheden. Kampagnen løber i første omgang frem til april, og så vil det derefter blive evalueret, om der er grundlag for at fortsætte kampagnen i en længere periode.

Problemerne med knive i nattelivet og knive i øvrigt kan ikke løses med en automatreaktion i form af en strammere våbenlovgivning. Det er allerede forbudt at bære kniv på offentligt tilgængelige steder uden et anerkendelsesværdigt formål. Den, der bliver taget i at bære kniv i nattelivet eller i forbindelse med bandekonflikter, kan forvente en ubetinget fængselsstraf. Sådan var det før regeringsskiftet, og sådan er det efter regeringsskiftet. Ændringen af knivreglerne i 2012 betød, at lovgivningsforudsætningen om ubetinget fængselsstraf som altovervejende hovedregel i førstegangstilfælde blev erstattet af en mere afbalanceret sanktionsbestemmelse helt i tråd med Højesterets afgørelser på området. Udgangspunktet er derfor nu, at førstegangstilfælde af overtrædelse af knivforbuddet straffes med bøde, men ved skærpende omstændigheder kan man fortsat idømmes en ubetinget fængselsstraf.

Nu når hr. Peter Skaarup gjorde så meget ud af, at der var lempet i forhold til at bære kniv i nattelivet, vil jeg bare gerne sige fuldstændig klart og benytte lejligheden til at understrege, at lovændringen på ingen måde lempede sanktionen over for personer, der bærer kniv i nattelivet. Det fremgår tydeligt af lovens forarbejder, som fastslår, at der er tale om skærpende omstændigheder, der kan begrunde ubetinget frihedsstraf, hvis en person bærer kniv på steder og under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter. Det vil i praksis først og fremmest omfatte tilfælde, hvor en person bærer kniv i aften- og nattetimerne på diskoteker og værtshuse, men det gælder også i andre tilfælde, hvor der kan være en nærliggende risiko for de nævnte tilspidsede situationer, f.eks. som følge af en bandekonflikt.

Hvis man går tilbage til lovgivningen, som den var før ændringen i 2012, vil det betyde, at f.eks. en fisker, som ikke får taget kniven op af tasken eller ud af bilen, når fisketuren er slut, igen risikerer at komme i fængsel, uanset at der ikke er nogen reel risiko for, at pågældende kniv vil indgå i en farlig situation. Jeg er naturligvis opmærksom på, at det i den forbindelse ved behandlingen af lovændringen i 2012 blev anført, at domstolene jo ikke var tvunget til at idømme ubetinget frihedsstraf. Højesterets to afgørelser var jo netop et bevis herpå. Hertil må jeg sige, at med lovændringen helt i tråd med Højesterets afgørelser er det netop gjort klart og tydeligt, at fiskeren og andre i samme situation ikke skal i fængsel. Jeg må sige, at jeg ærlig talt har svært ved at forstå, hvorfor man kan være imod, at det nu fremgår klart af lovgivningen.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at det selvfølgelig er fuldstændig uacceptabelt, når folk bærer og bruger kniv som våben. Det er desværre ikke muligt her i Folketinget at vedtage en lovændring, som med et snuptag får knivene og knivvolden til at forsvinde. Men som jeg har været inde på, består indsatsen mod knive i nattelivet af en effektiv retshåndhævelse, en stærk politimæssig tilstedeværelse og indsats og et aktivt kriminalpræventivt arbejde, herunder ikke mindst den nuværende meget højt prioriterede og målrettede indsats mod de forhold, som vi ser udvikle sig i bandemiljøerne. Det er efter regeringens opfattelse også disse midler, der skal sættes ind med, når det handler om at bekæmpe knive og knivvold i nattelivet. Det er her, indsatsen skal ydes, og det er på den måde, det bedst bekæmpes.

Tak til ministeren. Vi går i gang med forhandlingen, og det er først ordfører for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak til justitsministeren for regeringens svar på de udfordringer, der ligger, som vi har været inde på. Jeg synes grundlæggende, det er godt, at justitsministeren mener, det er en vigtig sag, og at regeringen mener, det er en vigtig sag, at få dæmmet op for de mange knivoverfald. Hvad jeg så måske ikke er så tilfreds med er, at der, hvis man prøver at være lidt kritisk i forhold til, hvad der så ligger af initiativer nu fra regeringens side, faktisk ikke rigtig ligger nogen initiativer i det, som justitsministeren sagde. Det synes jeg er ærgerligt, for det er vigtigt, at vi fra Folketingets side markerer os og følger med tiden og sikrer os, at lovgivningen og de instrumenter, vi har, også sætter os i stand til at håndtere de udfordringer, der har været. Verden er ikke i stilstand, der sker hele tiden ting og sager, og det kan vi jo se på de tal, der er, som viser en eksplosion i antallet af voldelige knivoverfald.

Det, der er problemet her, er, at det også begynder at ramme mennesker, der ikke har noget som helst med bandeaktiviteter og med ballade at gøre. Det kan jo ikke være rigtigt, at en teknisk skole nu må leve i uvished og frygt, fordi man har oplevet voldelige knivoverfald, der virkelig har sat sig spor på den pågældende skole. Vi skal sørge for, at almindelige unge mennesker, der vil have en sjov aften i byen, eller som skal passe deres skole, kan være i fred, og at de ikke behøver være bange for at komme i klammeri med bevæbnede unge.

Vi må konstatere, at der blandt nogle unge – det er jo langtfra alle, det er heldigvis ganske få – er en bevægelse i retning af, at man skal gå helt ud til yderlighederne og bruge våben i forbindelse med de konflikter, små og store, man har. Det har vi jo i øvrigt f.eks. set i den forgangne uge i den tjekkiske hovedstad Prag, hvor det også kom til flere tilfælde af knivstikkerier mellem unge mennesker. Der er tilsyneladende tale om en glidning i forhold til, hvad der er normal adfærd, normal opførsel, og der er det altså vores opgave som politikere at adressere det problem i stedet for at ignorere det. Vi er nødt til at tage det alvorligt.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i Dansk Folkeparti betragter straf som noget, der hjælper. Vi tror på, at højere straffe og konsekvens har en præventiv virkning, også i forhold til mennesker, der kunne finde på at tage en kniv med i byen. Hvis de ved, at de risikerer at komme i fængsel, vil mange af dem afstå fra at gøre det, afstå fra at tage den ulovlige kniv med i byen.

I Dansk Folkeparti synes vi så lige præcis, at det er vigtigt, at vi bruger nultolerance i kriminalitetsbekæmpelsen. Vi så, hvordan man i New York i 1990'erne faktisk fik ryddet op i en by med meget omfattende voldskriminalitet. Og hvordan gjorde man så det? Jo, politiet slog hårdt ned på alle lovovertrædelser, store som små, det var lige fra graffiti til fumlegængeri til trusler om vold, og det har faktisk haft en utrolig gavnlig effekt på byen New York.

I et område som Times Square, der jo var berygtet i 1970'erne og op igennem 1980'erne for meget høj kriminalitet, stofmisbrug, prostitution osv., er Disneykoncernen flyttet ind, der er verdens største legetøjsbutik, og det er i det hele taget blev en legeplads for hele familien – helt centralt i New York. Hvem skulle have troet det? Det er altså opnået ved, at man har slået hårdt ned på også den mindre alvorlige kriminalitet, altså i virkeligheden inden den sker.

Tidligere på året havde New York den første dag i flere årtier, hvor der ikke blev anmeldt et eneste voldeligt overfald. Det viser altså netop, at nultolerance virker, og at massiv polititilstedeværelse virker der, hvor det har set galt ud. Det er vigtigt, at vi i Danmark også lærer af de gode initiativer, man har taget i andre lande, og indfører nultolerance over for knive i nattelivet. Og der er det altså ikke nultolerance med en løftet pegefinger og en lempelse – tvetydige signaler fra en regering, der gerne vil gøre det rigtige og lappe nogle huller, ja, men det bliver nogle signaler, der giver dårlige vibrationer til ugunst for dem, der er lovlydige. Og det er så de fleste.

Det er nultolerance, hvis man kommer i fængsel for at bære en ulovlig kniv, medmindre man selvfølgelig har det, man kalder et anerkendelsesværdigt formål, det siger sig selv, som justitsministeren også er inde på, som f.eks. at bruge den i forbindelse med fiskeri eller som håndværker eller lignende. Det har der hele tiden været taget hensyn til i lovgivningen, det ved justitsministeren også godt. Her synes jeg også, at politiet skal bruge de muligheder i det hele taget for at stoppe ulovlige knive i de områder af byerne, hvor der er mange beværtninger, diskoteker og lignende. Der er det altså vigtigt, at politiet har de rigtige værktøjer.

Vi vil i Dansk Folkeparti – på vegne af også Venstre og Konservative – fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at antallet af voldelige forbrydelser begået med kniv alene i Københavns Politikreds er fordoblet fra 2010 til 2012. Folketinget ønsker, at justitsministeren kortlægger, om der er tale om en landsdækkende kriminalitetsudvikling, og årsagerne hertil. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at tage initiativer, herunder lovgivningsmæssige initiativer, der kan imødegå denne udvikling, bl.a. ved at målrette politiets indsats yderligere med fokus på ulovlige knive i nattelivet og besiddelse af ulovlige knive, hvis det sker som led i bandeaktiviteter. Folketinget pålægger samtidig regeringen i de relevante fora, f.eks. over for skoler og gymnasier, at arbejde for at sikre, at der etableres løbende informationskampagner, der fortæller om, hvilke faremomenter det indebærer, hvis man har kniv med i byen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 34)

Tak for det. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil naturligvis indgå i de videre drøftelser.

Var der lige en kort bemærkning? Lige på falderebet kom der en spørger til ordføreren, som bedes komme tilbage. Hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre, værsgo.

Tak. Jeg beklager, at hr. Peter Skaarup lige måtte ned fra talerstolen, før jeg fik mig trykket ind.

Jeg har en bekendelse: Jeg synes faktisk, at hr. Peter Skaarup er en ganske begavet mand, så jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Peter Skaarup, om det ikke er korrekt, at ganske vist har den nuværende regering ændret knivlovgivningen, som den populært kaldes, men vi har ikke ændret på noget vedrørende knive i nattelivet. Kan hr. Peter Skaarup ikke genkende det billede?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke genkende, for der sker jo det med den lov, som hr. Jeppe Mikkelsen og Det Radikale Venstre vel også til en vis grad har været faddere til, at udgangspunktet ikke længere er fængsel i 7 dage, hvis man tages med en ulovlig kniv. Udgangspunktet er bøde i førstegangstilfælde. Det er det, man slår fast i loven. Man kan altid diskutere, hvor stor en ændring det er. Det kan hr. Jeppe Mikkelsen have nogle vurderinger af, og vi kan have nogle vurderinger af det i Dansk Folkeparti. Men det signal, man har sendt, er i hvert fald, at man lemper nu. Det kan man ikke komme uden om – stort eller småt.

Det, der er problemet med hensyn til knivoverfald lige i øjeblikket, er jo, at antallet stiger ganske kraftigt. Og der har hr. Jeppe Mikkelsen og den regering, som Det Radikale Venstre er med i, ikke rigtig nogen initiativer til bekæmpelse af den udvikling, og det er i og for sig det, vi efterlyser i dag. Helt fair, hvis man gerne vil bevare den knivlov, man nu har et flertal for i Folketinget – fint nok. Men så må man bare komme med noget andet, der adresserer det meget alvorlige problem, som den store lovlydige del af befolkningen oplever lige i øjeblikket.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Men det er jo ikke korrekt. Altså, strafferammen for at have en kniv med i nattelivet var 7 dages fængsel med den tidligere lov, og det er den også med den nuværende lov. Der er altså ikke nogen ændringer, og jeg synes sådan set, at det er lidt at tegne et skræmmebillede.

Nu spørger hr. Peter Skaarup så, om vi ikke kunne komme på nogle øvrige initiativer. Så vil jeg igen gerne spørge hr. Peter Skaarup, om det ikke er korrekt, at hr. Peter Skaarup også står bag politiets initiativer disse 4 år inden for den nuværende aftaleperiode om politiets økonomi. Det står Dansk Folkeparti og hr. Peter Skaarup jo sådan set også bag, er det ikke korrekt?

Værsgo til ordføreren.

Jeg står fuldstændig bag det, der står i den aftale, nemlig at vi også skal sikre, at der gribes hårdt ind over for voldelig kriminalitet i vores byer, hvor meget af den her kriminalitet med knive jo foregår.

Men det ændrer ikke ved, at når vi laver aftaler, og når der laves lovgivning i Folketinget, så er vi hele tiden nødt til at holde øje med, hvad det er for en udvikling, der sker ude i samfundet. Tingene er jo ikke statiske, som jeg sagde tidligere i debatten. Hvis der f.eks. på miljøområdet sker en kæmpe miljøforurening, som man er nødt til at gøre noget ved, jamen så sker det da ofte, at Folketinget er nødt til at handle og gøre noget akut. Og her er vi altså i den situation, at vi ser en kæmpe kedelig udvikling i antallet af knivoverfald. Så kan vi da ikke bare sidde med armene over kors.

Det har så givet plads til, at endnu en spørger har meldt sig. Hr. Ole Hækkerup, værsgo.

Tak, fru formand. Jeg skal bare bede hr. Peter Skaarup bekræfte, at den straf, man får for at have en kniv med i nattelivet, vil være den samme i dag, som den var i 2010.

Værsgo til ordføreren.

Det er den jo ikke nødvendigvis, for det, som loven siger, er, at man i udgangspunktet giver bøde, første gang en person bliver taget med en ulovlig kniv. Det er udgangspunktet. Så er der forskellige ting i bemærkningerne, der fortæller os, hvad der skal ske i gentagelsestilfælde og under skærpende omstændigheder osv. osv. Men den lov, som Socialdemokraterne i øvrigt var med til at få vedtaget i sin tid i 2010, er blevet ændret. Det kommer vi ikke uden om. Der er det bare udenomssnak, hvis man forsøger på at give et andet billede.

Det ændrer ikke ved, at vi nu står i den situation, at der var en lov i 2010, og at der er sket en ændring i 2012. Vi kan bare se, at det ikke har været nok. Hr. Ole Hækkerup må som ordfører også kunne se på tallene, at der skal mere til, at der skal gøres noget mere. Der kunne jeg da godt tænke mig at få hr. Ole Hækkerups vurdering af, hvad der skal til, hvad regeringen har tænkt sig, for justitsministeren fortalte jo ikke rigtig noget om, hvad regeringen vil. Der kom ikke rigtig nogen klare initiativer. Hvad kunne den socialdemokratiske ordfører tænke sig der skulle ske?

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Når jeg spørger hr. Peter Skaarup om det med, hvordan man kan sammenligne retstilstanden, er det, fordi jeg sådan set tror, at hr. Peter Skaarup godt ved, at det, der er retstilstanden nu, i virkeligheden er det samme, som det var før. Efter dommen i Højesteret tilsvarer den måde at fortolke knivloven på nemlig nu det, som står i lovgivningen. Jeg tror sådan set i øvrigt, at hr. Peter Skaarup og jeg er enige om, at sådan skal det også være. Man skal rykke direkte i fængsel, hvis man har kniv med i nattelivet.

Men jeg synes, det skygger for diskussionen om, hvad man vil gøre fremadrettet, hvis vi skal blive ved med at diskutere, om vi synes, at den retstilstand, der er i Danmark, passer med retstilstanden i 2010, eller om vi ikke synes, at den passer med retstilstanden i 2010. Jeg har hr. Peter Skaarup mistænkt for bevidst at forsøge at blande de to diskussioner sammen. Det er derfor, jeg gerne vil have en afklaring. Er det ikke korrekt, at den straf, man får, hvis man bliver grebet med kniv i nattelivet, er den samme i dag, som den var i 2010?

Værsgo til ordføreren.

Det minder mig sådan lidt om diskussionen vedrørende udvisningslovene. Her siger regeringen også, at den kommer med et lovforslag, som ingenting ændrer – eller det er der i hvert fald nogle i regeringen der siger. Men hvorfor er der så brug for et lovforslag efter diktat fra EU på det område? Hvorfor er der brug for lovgivning i forbindelse med en lov, der var god nok? Socialdemokraterne stemte selv for den i 2010. Hvis man ingenting ændrer, er der vel ikke brug for at ændre noget.

Men det, jeg egentlig vil frem til, er noget andet. Det er fair nok, at man nu har lavet den ændring, og det har man haft et flertal for i Folketinget. Skulle vi i Folketingets partier så ikke sætte os sammen – og det er lidt der, jeg efterlyser at justitsministeren sådan mere med åben pande kæmpede den kamp – og spørge: Hvad kan vi egentlig gøre her? Hvad kan vi gøre? For vi har en udvikling, som hr. Ole Hækkerup vel heller ikke kan sige er tilfredsstillende. Der er i dag langt flere overfald, der er langt flere, der tages med ulovlige knive i byen. Skulle vi ikke sætte os sammen og finde nogle løsninger i stedet for at gå ind i de her juridiske specifikke diskussioner, som jo ikke løser problemet?

Tak til ordføreren. Nu er der ikke flere, der har trykket sig ind i talerkøen, så vi fortsætter i ordførerrækken, hvor den næste er hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Det er jo et alvorligt emne, vi diskuterer her i Folketingssalen i dag på baggrund af en forespørgsel stillet af Dansk Folkeparti om brugen af knive i nattelivet. Hvis man læser offerundersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd, vil man se, at andelen af befolkningen, der bliver udsat for vold, er faldende – og det er jo positivt – men tallene dækker imidlertid også over udsving, som er stærkt bekymrende. F.eks. er det sådan, at antallet af personer, der oplever vold flere gange, er stigende, og der er en række andre interessante ændringer i kriminalitetsmønsteret. Antallet af værtshusslagsmål er f.eks. faldet, men desværre tyder alt på, at slagsmål på skumle beværtninger nu er blevet erstattet af noget, der er langt mere alvorligt og rammer mere vilkårligt, nemlig knivoverfald i nattelivet.

De seneste tal fra Københavns Politikreds taler jo deres helt tydelige sprog: Der er desværre sket en massiv stigning i antallet af overfald med kniv og en massiv stigning i antallet af personer, der er blevet taget med kniv. I København blev 467 taget for at gå med ulovlig kniv – dvs. en kniv med et blad på over 7 cm – på et offentligt sted fra første til tredje kvartal i 2012. Det svarer til en stigning på 46 pct. i forhold til 2011 og 2010. Og det er som sagt tal fra Københavns Politi og Københavns Kommune.

I BT har man tidligere på måneden kunnet læse, at kilder i politiet vurderer, at stigningen skyldes, at der er nogle kriminelle, der synes, at det er billigt at blive taget med en ulovlig kniv i modsætning til at blive taget med et langt værre våben, f.eks. en pistol eller andet, og man tænker i den straf, man får. Det er jo en interessant iagttagelse, som man nok må sige er korrekt.

Den nuværende regering mener jeg sådan set ikke har lempet knivloven ved lovændringen for et års tid siden, men man har sagt, at man har lempet den. Jeg tror sågar, det blev sagt i nogle af ordførertalerne. Man har sendt et meget, meget uheldigt signal om, at det nu ikke er så galt at gå med kniv længere. Og det sender jo også et signal, som nogle kriminelle elementer desværre opfatter. Desværre er det sådan, at det ikke kun er forhærdede kriminelle, der går med kniv. Det er også udbredt blandt helt almindelige unge. De meget omtalte ture til Prag for gymnasieelever i vinterferien resulterede i to knivstikkerier – ikke i København, men i Prag. Det er et alvorligt skråplan, at den slags sker blandt ganske almindelige unge mennesker. Man betragter ikke en kniv som noget farligt, men som noget, man tager med sig, når man går i byen, om det så er i det københavnske natteliv eller i Prag.

Kan vi som politikere så ændre på problemet? Det er ikke sikkert. Det er i lige så høj grad en holdningsændring, der skal til: Det er ikke i orden at gå med kniv. Selvfølgelig skal man ikke tage en kniv med, når man skal have en glad aften i byen.

Desværre får tendensen en selvforstærkende virkning, fordi nogle føler, at de er nødsaget til at tage en kniv med, hvis de nu skulle blive overfaldet. At vi som politikere ikke nødvendigvis kan løse problemet alene, betyder ikke, at vi blot kan læne os tilbage og undskylde os med, at der skal en holdningsændring til. Vi har også et ansvar. Og det er måske i den forbindelse, vi lidt savner, at justitsministeren påtager sig det ansvar. Vi savner lidt, at justitsministeren foretager sig andet end blot at sige, at det må politiet håndtere, det er kun et københavnerproblem, det gør sig ikke gældende i resten af landet. Der bliver vi fra Venstres side nok nødt til at sige til justitsministeren, at det, man ser udvikle sig i Københavns Politikreds, ofte er begyndelsen på en landsdækkende tendens. Og hvis man ønsker at bekæmpe knive i nattelivet, tror jeg, man skal tage den her ganske drastiske stigning i Københavns Politikreds meget, meget alvorligt, for den vil brede sig til resten af landet, hvis den ikke allerede er på vej til at brede sig til resten af landet.

Derfor må vi selvfølgelig også politisk tage en diskussion om, hvorvidt den lovgivning, vi har, er god og fornuftig. Er den prioritering, politiet har, god og fornuftig? Kan vi som politikere gøre noget for at facilitere en holdningsændring blandt unge? Der har vi altså et ansvar, som ligger ud over at læne os tilbage og bare henvise til, at politiet må håndtere det.

Knive i nattelivet, på skoler og alle mulige andre steder i samfundet, hvor man ellers skulle være tryg – stigende brug af knive, fund af knive, konfiskation af knive de her steder – er en meget bekymrende udvikling. Vi har jo set, at det, at nogle tager kniv med i nattelivet, kan have fatale konsekvenser. Det skete for Jonas, der blev knivdræbt i Kødbyen i november – et helt tilfældigt offer, som blev overfaldet på dansegulvet eller på et toilet. Det kunne være sket for hvem som helst. Vi så for endnu kortere tid siden en 22-årig elev blive overfaldet på Københavns Tekniske Skole – et groft overfald, hvor offeret blev stukket flere gange. Derfor ønsker vi i Venstre at tage en politisk diskussion om, hvad vi fra lovgivers side kan gøre for at forhindre, at sådan nogle tilfælde gentager sig.

Værsgo til en spørger, som er hr. Ole Hækkerup.

Tak, fru formand. Jeg skal bare spørge: Ønsker Venstre at ændre knivloven?

Værsgo til ordføreren.

Vi har jo lavet et forslag til vedtagelse sammen med bl.a. Dansk Folkeparti og De Konservative, hvor vi skriver, at vi synes, at man skal se på, om den udvikling, der er i København, er landsdækkende, og at vi i lyset af den kriminalitetsudvikling da gerne vil diskutere, om man kan tage lovgivningsmæssige initiativer. Jeg vil da heller ikke udelukke, at man kunne se på, om man skulle lave om i den måde, som lovgivningen er skruet sammen på i forhold til det at bære kniv. Det er meget alvorligt. Jeg tror, at vi, hvis vi læser referatet fra de møder, som borgmestrene fra kommunerne holder med politiet, og vi læser i kredsreferatet fra Københavns Politikreds, så også kan se, at man i Københavns Kommune – her har man jo mig bekendt en socialdemokratisk overborgmester, som faktisk også er tidligere socialdemokratisk justitsminister – tager den her udvikling meget, meget alvorligt.

Det synes jeg sådan set også at vi skylder at gøre her fra Folketingssalen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er blot for at høre, om jeg har forstået det rigtigt: Det ønske, som Dansk Folkeparti har om at lave knivloven om nu, kan man ikke sige at Venstre deler – i hvert fald ikke lige her og nu?

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg kan jo godt læse op fra det forslag til vedtagelse, som vi står bag, og som sikkert bliver runddelt på stolene om lidt. Det siger:

»Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at tage initiativer, herunder lovgivningsmæssige initiativer, der kan imødegå denne udvikling, bl.a. ved at målrette politiets indsats yderligere med fokus på ulovlige knive i nattelivet og besiddelse af ulovlige knive, hvis det sker som led i bandeaktiviteter«.

Vi ser en meget, meget bekymrende udvikling på bandeområdet; det ser vi på Vestegnen. Vi ser den også der, hvor man tager kniv med i nattelivet, og hvor der desværre er en del unge, der ender i en situation, hvor de bruger den kniv med katastrofale følger. Det skal man tage meget alvorligt, og derfor vil jeg da bestemt ikke udelukke, at vi ønsker at lave lovgivningsmæssige ændringer, også i forhold til den lovgivning, der omgærder det, der handler om ulovlige knive.

Modsat hr. Ole Hækkerups og justitsministerens parti vil vi ikke bare læne os tilbage og sige, at det må politiet tage sig af, og at problemet nok forsvinder. Nej, vi frygter tværtimod, at det breder sig til resten af landet. Og der har vi som politikere og som lovgivere et ansvar, og det ønsker vi at tage på os i Venstre.

Der er en spørger mere, nemlig hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre, værsgo.

Det er lidt i samme spor: Der står jo ikke specifikt, hvad det er for nogle lovgivningsinitiativer, som regeringen skal tage, hvis det er, at det her forslag til vedtagelse, som hr. Karsten Lauritzen støtter op om, bliver vedtaget. Og det er sådan set også på vegne af justitsministeren, for jeg tror heller ikke, justitsministeren umiddelbart ved, hvad det er, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative ønsker. Men ønsker man at rulle den ændring af knivloven, som vi så sidste år, tilbage? Eller hvad er det, som man godt kunne tænke sig at regeringen gjorde, hvis det her forslag til vedtagelse blev vedtaget?

Værsgo til ordføreren.

Formålet med forslaget til vedtagelse er sådan set at finde ud af: Er der en bred enighed i Folketinget om det? Nu ved vi jo, al den stund at regeringspartiernes ordførere endnu ikke har været på talerstolen, ikke, hvad der står i det forslag til vedtagelse, som bl.a. Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF kommer med – jeg formoder, at man er enige om et forslag til vedtagelse. Men vi vil gerne, i lyset af den kriminalitetsudvikling, vi ser på bandeområdet, med knive i nattelivet, sætte os ned og diskutere, hvis der er et flertal i Folketinget: Kan man tage nogle lovgivningsmæssige initiativer?

Vi vil også gerne diskutere, hvad man kan lave af oplysningskampagner eller andet; det står der også i forslaget til vedtagelse. Og hvis hr. Jeppe Mikkelsen og Det Radikale Venstre ønsker at være med, synes jeg, vi skal sætte os ned og diskutere det, og så skal vi gerne blive konkrete. Men jeg frygter lidt, at hr. Jeppe Mikkelsen og regeringspartierne overhovedet ikke vil noget, og at de vil læne sig tilbage og sige: Ja, det må politiet tage sig af; der er ikke behov for at gøre noget som helst fra lovgivernes side. Og det er vi i Venstre bare uenige i.

Der er ikke flere spørgsmål til denne ordfører, så vi fortsætter ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Ole Hækkerup, Socialdemokraterne, værsgo.

Tak, fru formand. Også Socialdemokraterne er, som vel alle i virkeligheden med rette bør være, bekymrede over hvert eneste tilfælde af knive i nattelivet. Knive hører ikke hjemme i nattelivet. Når knive bruges til at bevæbne sig, er der jo tale om en helt gal udvikling. I dag får vi diskuteret, hvad vi kan gøre ved det, for der er tragiske og helt meningsløse tilfælde, hvor tilfældige bliver ofre for knive i nattelivet.

I den besvarelse, vi lige har fået, pegede justitsministeren på, at der er sket en stigning i antallet af anmeldelser af drabs- og voldsforbrydelser i København, hvor der har været brugt kniv. Ministeren pegede også på, at det ikke er tilfældet andre steder i landet. Det betyder selvfølgelig også, at det er særlig vigtigt at få gjort noget ved det her netop i København.

Derfor er det godt, at Københavns Politi i slutningen af 2012 har lavet en særlig plan for og en særlig indsats mod knive i by- og nattelivet, og at den indsats er blevet forlænget her ind i 2013. Det er også godt, at Københavns Politi har oprettet visitationszoner. Det gør noget ved utrygheden her og nu.

Men vi har jo også brug for at finde ud af, hvorfor der er kommet flere knive. Skyldes det rocker- og bandemiljøet? Er der ved at brede sig en holdning herfra om, at man skal bevæbne sig? Det er det, vi skal have Københavns Politi til at svare på. Hvad er deres oplevelse af grunden til, at antallet af anmeldelser, hvor der har været anvendt kniv, er steget? Det skal vi så bruge til at svare på, hvor vi kan sætte hårdt og præcist ind. Og vi vil fra Socialdemokraternes side lytte meget nøje til, hvad politiet melder tilbage.

I debatten har vi allerede været lidt omkring det her med, om man kan sige, at knivloven er blevet lempet. Det kan jeg med det samme afvise fuldstændig at den er. Man bliver i dag idømt præcis det samme, som man tidligere blev idømt. Og bærer man kniv i nattelivet, er straffen i dag fortsat ubetinget fængselsstraf. Sådan mener vi også at det skal være.

Som jeg har hørt Dansk Folkeparti, mener de i virkeligheden, at også lystfiskeren, der en formiddag ved en fejl har taget kniven med til bageren, skal have ubetinget fængselsstraf. Han skal efter min mening nøjes med en bøde. Hvis det er det, man ønsker, må jeg sige, at vi er uenige, og jeg tror sådan set heller ikke, at lige præcis det har noget som helst med knive i nattelivet at gøre, eller at det i øvrigt ville hjælpe på det.

Bundlinjen er, at vi har brug for politiets indsats. Vi har brug for at få set på politiets evaluering af årsagen til, at der er kommet flere anmeldelser i forbindelse med knive. Vi skal fastholde presset på rocker- og bandemiljøet. Det er jo det, der også allerede har været fremme, for vi kan have en fornemmelse af, at det i virkeligheden er der, en stor del af problemet starter. Derudover skal vi kæmpe for, at holdningen er, at knive er uacceptable i nattelivet. Her er jeg så særlig glad for visitationszonerne, men også for den kampagne mod knive i nattelivet, som regeringen indgik en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance om i 2011, og som stadig løber. Vi skal bekæmpe både holdningen og handlingen, der ligger bag knive i nattelivet.

På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten oplæse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget er bekymret for den stigning i antallet af knivoverfald, der er konstateret i København siden 2009.

Folketinget tager på det kraftigste afstand fra knive i nattelivet og understreger, at straffen for at bære kniv i nattelivet ikke er lempet.

Folketinget finder, at knive i nattelivet skal bekæmpes med effektiv håndhævelse af de gældende regler og med præventive tiltag.

Folketinget noterer sig med tilfredshed, at politiet prioriterer indsatsen mod knive i nattelivet højt, og at Det Kriminalpræventive Råd har iværksat en kampagne på området.

Folketinget konstaterer, at ordningen med ubetinget frihedsstraf er videreført for personer, der bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter, f.eks. som følge af en bandekonflikt.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at have fokus på problemet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 35).

Det, der er vores grundlæggende hensigt med det her, er jo i virkeligheden at sige, at vi er nødt til at gøre noget her og nu. Vi er nødt til at have en politiindsats her og nu. Så er vi nødt til at spørge Københavns Politi: Hvad tror I er årsagen til, at der er sket en stigning i antallet af knivoverfald? Når Københavns Politi kommer tilbage og siger, at de tror, at det er det og det, der ligger bag, så får vi det adresseret, og hvis det kommer fra rocker- og bandemiljøet og er en holdning, der er ved at brede sig, skal vi sætte hårdt og præcist ind over for lige præcis det, som politiet påpeger.

Derfor tror jeg også, at vi kommer til at diskutere det her i Folketinget igen, og det er selvfølgelig, fordi vi i virkeligheden skal sørge for at holde sammen om, at alle i Folketinget er enige om, at den stigning, som vi siden 2009 har set i antallet af anmeldelser, hvor der er anvendt kniv, er uacceptabel.

Tak til ordføreren. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i den videre drøftelse.

Der er foreløbig tre til korte bemærkninger, og den første er hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Ole Hækkerup, om Socialdemokratiet og regeringen er klar med andre initiativer, ud over at man vil afvente, at der kommer en melding fra politiet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fra Dansk Folkepartis side synes, at man kunne gå ind og kigge på at stramme knivloven. Vi ønsker så, at man går tilbage til det, som var gældende, da den her regering lempede knivloven, men man kunne jo også godt kigge på andre stramninger.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet og regeringen er på vej med nogle lovgivningsmæssige initiativer i forhold til knivloven, så man sender det klare signal og selvfølgelig også i virkelighedens verden sørger for, at folk, der render rundt med knive, selvfølgelig bliver pågrebet og også kommer bag lås og slå.

Ordføreren.

Der er to ting, jeg gerne vil nå at sige på det minut, der nu er til rådighed. Det ene er, at når Københavns Politi vender tilbage og siger, hvad deres evaluering er af, hvorfor vi har set flere tilfælde med anmeldelser vedrørende situationer, hvor der er blevet brugt kniv, så synes vi, at man skal lytte meget nøje til det. Jeg ved jo ikke på forhånd, hvad det er. Hvis de kommer tilbage og siger, at det problem særlig kommer fra anvendelse af kniv i hjemmet, eller at det særlig kommer fra rocker/bandemiljøet, så synes jeg, at Folketinget skal kigge på det og finde ud af, hvad vi kan gøre ved det. Jeg vil ikke udelukke noget som helst på forhånd, før Københavns Politi vender tilbage og siger, hvad årsagen er. Det er det ene, jeg gerne vil nå at sige.

Det andet, jeg gerne vil sige, er, at når hr. Martin Henriksen siger, at regeringen har lempet knivloven, så bliver jeg bare nødt til at understrege igen, som jeg også har gjort det i ordførertalen, og som jeg allerede har gjort det i forbindelse med flere spørgsmål her, at den straf, man vil få ved at bære en kniv i nattelivet i dag, er præcis den samme, som den var i 2010. Man kan altså ikke ædrueligt argumentere for, at der er sket en lempelse af knivloven.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Der er vi så uenige. Men der er en ting, jeg ikke forstår, og det er, at hr. Ole Hækkerup siger, at vi skal afvente, hvad Københavns Politi kommer og siger. Altså, der er jo tale om en stigning, vi har set igennem flere år, og derfor må Københavns Politi jo allerede nu have et billede af, hvordan virkeligheden ser ud. Så jeg forstår egentlig ikke, at man ikke i forbindelse med denne debat allerede har indhentet den vurdering fra Københavns Politi, for det burde jo sådan set være muligt.

Så jeg vil bare slutte af med at spørge, om ikke Socialdemokratiet vil foranledige, at regeringen og justitsministeren beder Københavns Politi om allerede nu at komme med deres vurdering, så vi kan få sat lidt skub tingene. Den vurdering må jo allerede ligge der, i og med at der er tale om en stigning, der, som ordføreren også påpeger, har fundet sted igennem flere år, så der er ingen grund til at vente.

Værsgo til ordføreren.

Altså, som jeg har forstået det fra Københavns Politi, så har man set en stigning i antallet af anmeldelser, hvor der har været anvendt kniv. Herefter beslutter Københavns Politi at sige: Vi kan se, at der i vores område er en voldsom stigning, og det ønsker vi at gøre noget ved, og derfor laver vi en skærpet indsats. Den skærpede indsats betyder – vil jeg formode – også, at Københavns Politi får en meget bedre idé om, hvad det er, der ligger bag den her stigning.

Når den skærpede indsats er slut, eller når man har udført den skærpede indsats i et stykke tid, kan man vende tilbage til Folketinget og sige: Det her er, hvad vi er nået frem til med hensyn til årsagerne til, at der er sket en så markant stigning i anmeldelser, der vedrører brug af kniv, til Københavns Politi. Så skal vi da sætte os ned som Folketing og spørge, hvilke konklusioner vi så vil drage af det. Det er da det eneste rigtige at gøre.

Næste spørger er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Heldigvis har vi jo et godt politi, som yder en fantastisk indsats, og som hele tiden regulerer indsatser efter, hvor der er behov for det. Men har vi en regering, der justerer efter, hvor der er behov for en indsats? Har vi et regeringsparti, der prøver på at regulere efter, hvor der er behov for en indsats? Det er jo det, der er spørgsmålet. Det er derfor, vi har en forespørgselsdebat. Jeg synes, det er fint nok, at man vil spørge politiet, hvad deres vurdering er af det stigende antal, ja, ikke bare stigende, men der er tale om en fordobling af antallet af knivoverfald. Det er jo helt alarmerende. Men det, som politiet aldrig nogen sinde vil fortælle, er jo de ting, som er sket i Folketinget.

Her er spørgsmålet til ordføreren jo: Er det ikke rigtigt, at Socialdemokratiet sammen med Liberal Alliance og andre tordnede imod den såkaldte knivlov og bebudede, at lige så snart man kunne komme til det, ville man rulle stramningerne tilbage? Og det er det signal, der er røget ud over hele landet. Det er den opfattelse, man har fået. Da Liberal Alliance sammen med regeringen lempede våbenloven, fik man det indtryk, at nu havde de rullet det hele tilbage, og det er det, der er miseren. Og det kan politiet jo ikke svare os på, for det tør de ikke.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke, at det er korrekt, når hr. Tom Behnke siger, at Socialdemokraterne tordnede mod knivloven. Næh, jeg skal da gerne gentage det, men jeg tror altså, at hr. Tom Behnke fuldt ud er opmærksom på det: Vi stemte for knivloven, også i den oprindelige version, som Højesteret så siden ændrede fortolkningen af. Vi er tilfredse med den måde, det er endt på efter Højesterets fortolkning. Det er sådan set også det, vi har sørget for nu er gældende lovgivning i kongeriget. Det er nemlig: Ryk direkte i fængsel og ryk direkte til ubetinget fængselsstraf, hvis du har kniv med i nattelivet. Men har vi tilfældet med at være nede hos bageren og med lystfiskeren og alt det der, så behøver man ikke rykke direkte i fængsel. Det er den retstilstand, vi ønsker. Men vi har sådan set stået ved det her hele vejen. De andre partier må svare for sig om, hvad de har sendt af signaler. Men i den her debat kan jeg jo ikke lade være med at undre mig, for er der blandt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti så egentlig enighed om, hvad man ønsker at lave om i den nuværende retstilstand? Hvem af de tre partier ønsker egentlig at ændre knivloven? For det fremgår jo ikke af forslaget til vedtagelse, og jeg kan jo godt forestille mig, at man prøver at gemme sig under nogle formuleringer, der hedder, at ja, vi vil se på nye initiativer. Ja, ja, men det kan også sagtens være, at den formulering skal skjule, at man i virkeligheden ikke er enige. Derfor gør jeg en dyd ud af at sige, hvor vi er henne. Vi synes, at den nuværende retstilstand, hvor man skal rykke direkte i fængsel, er fremragende.

På et tidspunkt er politiets indsats slut, og de kommer og siger, at de har gjort sig disse erfaringer. Hvis det så betyder, at de siger, at vi har et meget specifikt lovgivningsproblem, de synes Folketinget er nødt til at kigge på, så skal vi da så sandelig kigge på det.

Hr. Tom Behnke for det andet spørgsmål.

Det er fuldstændig rigtigt. Socialdemokratiet stemte jo for lovforslaget. Det ved jeg ikke hvor mange der har opdaget. Men det, som rigtig mange opdager, er det, der skete efterfølgende, da man så skulle til at implementere den lovgivning, og da man skulle til at håndtere den derude. Der var nogle, der blev sigtet. Allerede da nogle var blevet sigtet, kom der nogle kæmpe avisoverskrifter om, at det var helt forfærdeligt. Mange af dem blev så i øvrigt frikendt. Det skrev man ikke så meget om. Men resultatet var jo politisk. Der ligger en forskel. For der var flere ordførere, der var ude at tale med meget store bogstaver om, at det, der var sket, var helt forfærdeligt, og at man, når man fik mulighed for det, ville rulle stramningerne af knivloven tilbage. Det signal blev bredt ud over hele landet. For jeg er jo enig i, at der juridisk set ikke er de store forskelle. Men hvem af de kriminelle sidder og læser paragraffer i de love, vi vedtager herinde i Folketinget? Det er der jo ingen, der gør. Men de hører om overskrifterne i tv og radio, de læser overskrifterne i avisen, og det er den forskel, der har været. Det er den forskel, der har været, mens vi har set en galoperende stigning i antallet af knivoverfald. Det er signalet om, at nu er det ikke længere så slemt at gå rundt med en kniv, det gør ikke så meget, og når vi får magten, så skal vi nok rulle det tilbage.

Det er jo det, der er forskellen, og det er man nødt til at forholde sig til.

Værsgo til ordføreren.

Så bliver jeg jo nødt til at sige til hr. Tom Behnke, og her kommer vi rundt om det igen: Jeg har ikke sendt det signal, og Socialdemokraterne har ikke sendt det signal. Hvis hr. Tom Behnke synes, at han kender nogen, der har svunget sig op på den høje hest og sagt, at nu skal vi bruge det her, og at der er alt muligt, så synes jeg da, at det er helt relevant, at hr. Tom Behnke spørger om det. Det er det ene.

Det andet er, hvis man så siger, at lovgivning også opfattes som en måde at sende signaler på. Ud over at det ændrer retstilstanden, så opfattes det også som en måde at sende signaler på. Så bliver mit spørgsmål jo: Hvad for en lovændring har Det Konservative Folkeparti tænkt sig at gennemføre, hvis man havde magt, som man har agt? For hvis man tror på det, hr. Tom Behnke siger, nemlig at lovgivning ikke alene ændrer retstilstanden, men også sender signaler, så må Det Konservative Folkeparti jo have et ønske om at ændre lovgivningen om ikke andet for at sende signaler. Det er jo noget af det, vi i virkeligheden godt kunne tænke os at få boret ud undervejs i den her debat, altså hvem ønsker egentlig at ændre knivloven? Det er jo noget af det eneste, der indtil videre har vist sig at være uhyre vanskeligt at få svar på.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg var ikke glad for, at der ikke rigtig var nogen initiativer i hr. Ole Hækkerups ordførertale, og det var jeg heller ikke glad for at justitsministeren manglede. Men en ting, jeg syntes var godt at hr. Ole Hækkerup fremhævede, var de såkaldte visitationszoner, altså hvor politiet i et nærmere bestemt område kan sige: Her visiterer vi for ulovlige knive, skydevåben og lignende.

Her i januar måned, den 15. januar, meddelte politiet, at nu havde man oprettet visitationszoner i Herlev, Gladsaxe og Ballerup som konsekvens af meget kriminalitet, bl.a. brug af skydevåben. I forbindelse med den diskussion var det jo sådan, at regeringspartneren til Socialdemokraterne, nemlig Det Radikale Venstre, sagde, at politiloven burde ændres, fordi det var for meget, og at man ikke ville acceptere, at der blev indført visitationszoner i de her tre kommuner.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Ole Hækkerup: Hvad sker der egentlig i den sag? Kan vi regne med, at visitationszonerne fortsat kan eksistere, også i de områder, hvor politiet finder det nødvendigt, eller bliver der også lempet på det her område efter radikal kritik af loven?

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, hvem i Det Radikale Venstre hr. Peter Skaarup sigter til. Jeg holder ikke øje med, hvad alle medlemmer af alle andre partier mener. Jeg har ikke hørt den radikale retsordfører sige, at han ønskede at ændre lovgivningen vedrørende visitationszoner, og jeg kan sige med det samme: Det ønsker vi heller ikke.

Det kan jo godt være, at noget af det, der viser sig, når Københavns Politi sætter sig ned og evaluerer, hvorfor der er sket den her stigning over flere år i antallet af anmeldelser, altså anmeldelser i forbindelse med knive, er, at de når frem til den konklusion, at nogle gange skal man i virkeligheden oprette visitationszoner tidligere – i øvrigt for at sende et meget klart signal. Det signal tror jeg i modsætning til hr. Tom Behnke virker meget mere effektivt i forhold til en kultur, der måske er ved at udvikle sig forkert, end nok så mange vedtagelser, man laver i Folketinget.

Så jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad forskellige medlemmer af andre partier har udtalt, men vil bare sige: Der er ingen ændringer i forhold til visitationszoner, det påtænker regeringen på ingen måde. Tværtimod er det noget, jeg påpegede som noget af det, der virkelig er effektivt i forhold til at løse det her problem.

Ønsker hr. Peter Skaarup ordet for en anden bemærkning? Værsgo.

Jo tak. Jeg kan så røbe for hr. Ole Hækkerup, at det faktisk var den radikale retsordfører, hr. Jeppe Mikkelsen, der sagde, at det var galt, hvad man havde lavet fra politiets side i forbindelse med de her tre kommuner. Det, der blev sagt, var:

»Det ser ud til at være på kant med politiloven, og jeg tror, man har lavet en fejl, da man oprettede den her visitationszone. Det er meget vigtigt, at visitationszoner har et begrænset areal i form af enkelte gader, pladser eller lignende. Tre kommuner er et meget, meget stort areal.«

Det siger hr. Jeppe Mikkelsen, og det, der også bliver sagt, og det er måske det værste, er, at det er en unødvendig mistænkeliggørelse af borgerne i de pågældende områder. Det bliver der sagt fra Det Radikale Venstres side.

Det er jo et eksempel på den værdipolitik, som sikkert må give anledning til meget store problemer i regeringen, for Socialdemokraterne har, synes jeg, en udmærket holdning til det her, men De Radikale har jo en helt anden holdning. Og det kan meget vel være derfor, at vi har fået den her lempede knivlov. Enhedslisten har jo også en helt anden holdning; de vil sikkert slet ikke have nogen visitationszoner.

Så hvor står regeringen egentlig henne på det her punkt? Det bringer den her sag jo uvished om.

Værsgo til ordføreren.

Der er flere ting. For det første sagde hr. Peter Skaarup igen: lempelse af knivloven. Jeg bliver nødt til at gentage, at den straf, man vil få i dag, er præcis den samme straf, som man ville få i 2010. Det siger jeg bare for at få ryddet den del af det af vejen.

Så går jeg over til selve spørgsmålet: Jeg har det selv sådan med visitationszoner, at hvis jeg var i byen og der var en visitationszone og jeg blev visiteret, så ville jeg ikke føle det som krænkende eller som et overgreb. Så ville jeg være glad for det, fordi jeg ville vide, at alle de andre også var blevet visiteret. Jeg tror i virkeligheden, at det lige præcis er sådan, kulturen fungerer.

Det vil sige, at hvis der er ved at brede sig en holdning fra f.eks. bande- og rockermiljøet – som har været fremme som et af de steder, hvor en anden holdning til knive kunne være startet, hvad man levende kan forestille sig – så er det, at der kommer visitationszoner, en meget effektiv måde at få fat i dem på, men så sandelig også en effektiv måde at sende et signal til resten af dem, der er i byen, på om, at det her ikke er en udvikling, vi ønsker.

Jeg kan sige med det samme, at Socialdemokraterne og regeringen som sådan overhovedet ikke på nogen måde påtænker at ændre lovgivningen vedrørende visitationszoner.

Jeg har endnu en til en kort bemærkning, hr. Karsten Lauritzen, Venstre, værsgo.

Nu siger den socialdemokratiske ordfører, at man ikke har nogen intentioner om at ændre reglerne om visitationszoner, og så vil jeg godt spørge hr. Ole Hækkerup, om man heller ikke set i lyset af kriminalitetsudviklingen har nogen overvejelser om at ændre noget eller tage lovgivningsmæssige initiativer til at imødegå den. Nu sagde hr. Ole Hækkerup godt nok i sin ordførertale, at vi jo ikke ved noget, og justitsministeren sagde også i sin ministertale, at det kun er i København og ikke i de andre politikredse, men hvis det nu skulle vise sig, at det er udtryk for en generel tendens, vil Socialdemokraterne så være med til at se på lovgivningsmæssige initiativer?

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg vil ikke afskrive noget som helst på forhånd, før Københavns Politi vender tilbage og fortæller, hvorfor man har set en stigning i antallet af anmeldelser, hvor der er anvendt kniv. Som vi har været lidt inde på, kan det jo skyldes noget, der har meget med bande- og rockermiljøet at gøre. Hvis jeg, inden vi har hørt noget fra Københavns Politi, selv skulle give en vurdering af det, ville jeg tro, at det var det, man så. Og så skal vi da i høj grad kigge på, hvad vi kan gøre for at skærpe der.

Jeg tror så i øvrigt, at den skærpede indsats fra politiets side er noget af det, vi skal kigge på, i øvrigt i den politiforligskreds, som både hr. Karsten Lauritzens parti og mit parti er med i. Men skyldes det noget helt andet, som vi ikke er opmærksomme på i dag, så vil jeg ikke på forhånd afskrive nogen som helst mulighed for at kigge på det.

Derfor, når nu vi ikke har fået at vide af Københavns Politi – dem, der har fingrene nede i suppen – hvad de mener er baggrunden for, at der er sket det her, så er det også, jeg synes, det er så problematisk, hvis man allerede nu beslutter sig for, at man vil ændre knivloven. Og det er jo her, jeg har prøvet at spørge alle de tre VKO-partier om, hvem af dem der egentlig ønsker at ændre knivloven, for jeg synes i virkeligheden, det er lidt bagvendt, at man, hvis vi ikke ved, hvad Københavns Politi angiver som forklaring på, at der er sket en stigning i antallet af anmeldelser med kniv, på forhånd har lagt sig fast på konklusionen. Det synes jeg da ikke er nogen særlig hensigtsmæssig måde at føre politik på.

Hr. Karsten Lauritzen for den anden korte bemærkning.

Det er jo nu, den her ganske alvorlige sag bliver sådan lidt morsom, for justitsministeren vil ingenting, men overlader det hele til politiet, og den socialdemokratiske ordfører vil ikke udelukke noget som helst. Det er jo fint, at der er så stor bredde, men det kunne måske være, vi kunne komme det lidt nærmere.

Altså, vi er jo nogle, der har fremsat et forslag til vedtagelse, fordi vi er bekymrede for, hvad der sker, og gerne vil sætte os ned og tage en diskussion om, hvad vi fra lovgivers side kan gøre for at løse det. Og der har jeg bare sådan fået indtryk af, at det gider – undskyld, ønsker – regeringen ikke at være en del af. Men jeg kan så forstå på hr. Ole Hækkerup, at det vil hr. Ole Hækkerup gerne sætte sig ned og diskutere i Folketingets Retsudvalg, når det nu viser sig, at de her problemer, som vi ser i Københavns politikreds, ikke er midlertidige og heller ikke enestående – for det tror jeg godt jeg vil spå at vi vil se i løbet af det kommende halve eller hele års tid.

Værsgo til ordføreren.

Det tror jeg i givet fald hr. Karsten Lauritzen må have misforstået, for det var lige præcis justitsministeren, der i sin besvarelse af forespørgslen sagde, at Københavns Politi ville vende tilbage med deres evaluering af årsagen til, at der var sket en stigning i antallet af anmeldelser, hvor der var brugt kniv. Det, jeg så lægger til som min politiske pointe, er, at for det første skal vi ikke som Folketing på forhånd, inden vi overhovedet har fået den evaluering, begynde at afskrive en masse ting, vi vil gøre. Der kunne vi hver især godt stille en masse holdninger op. Jeg synes, at vi fordomsfrit skal se på, hvad Københavns Politi kommer og siger. Det er det ene.

For det andet: Er det ikke noget utidigt at lægge sig fast på en konklusion og sige, at man vil have ændringer i knivloven, inden man har fået den evaluering fra Københavns Politi, som jeg fornemmer at der er et eller flere af VKO-partierne der i virkeligheden ønsker? Det er mine to banale politiske pointer at lægge i forlængelse af det.

Men selve kernen, nemlig at Københavns Politi laver en evaluering, er sådan set en, jeg har taget direkte fra justitsministeren, for det sagde han, da han havde ordet til besvarelse af forespørgslen.

Tak til ordføreren. Jeg har ikke flere på til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste er hr. Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I Radikale Venstre tager vi som alle andre partier i dette Ting fuldkommen afstand fra afstumpet knivvold og i det hele taget at tage kniv med sig, når man ikke har et fornuftigt formål med det. Derfor ser vi også med stor alvor på kriminalitet, som involverer knive. Vi glæder os derfor over, at kommunerne og politikredsene også tager dette problem meget alvorligt. Samtidig glæder vi os over, at vi har satset massivt på indsatsen mod rocker- og banderelateret kriminalitet, for som på så mange andre områder kan man nok godt formode, at disse grupperinger også fylder en god del i statistikken her.

I hovedstadsområdet har der som langt hen ad vejen det eneste sted i landet været en stigning i antallet af episoder med knive involveret. Københavns Kommune og Københavns Politi har allerede iværksat mange initiativer, og jeg håber naturligvis, at man fortsætter denne indsats for at modarbejde den negative tendens.

Der har været meget snak om de ændringer i knivloven, som vi lavede. Må jeg ikke bare i den forbindelse sige, at der ikke er nogen ændringer i forhold til det, vi diskuterer i dag, nemlig knive i nattelivet. Det er det, stillerne af forespørgslen ønsker at diskutere, og den ændring, som regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance gennemførte, gælder ikke for knive i nattelivet. Hvis man ønsker at diskutere knive uden for nattelivet, f.eks. om uskyldige pensionister, der kom til at glemme deres kniv efter en fisketur, skal straffes med 7 dages fængsel, så må man jo indkalde til en forespørgsel om det. Men det er ikke det, som forespørgerne har indkaldt til en forespørgsel om.

Så vil jeg faktisk godt komme med en opfordring til mine kære kollegaer. Vi har brugt 4 mio. kr. på en kampagne til at bekæmpe knive i nattelivet. Vi har sat nogle af Danmarks førende eksperter på området, nemlig Det Kriminalpræventive Råd, til at udfolde den her kampagne. De vælger at lave en kampagne, hvis hovedbudskab er, at nattelivet er sikkert. Den hedder sågar »Natten er 99 % fri for kniv«. Hvis hr. Peter Skaarup, som er blandt forespørgerne, ikke har set kampagnen, kan jeg sige, at jeg har taget en lille tatovering med til hr. Peter Skaarup. Der står: Jeg vil hellere kysse end slås. Det kunne måske også bruges en gang imellem herinde i Folketinget. Men min pointe er, at vi skal passe på, at vi ikke taler problemet op. For grunden til, at Det Kriminalpræventive Råd fokuserer så meget på det knivfri miljø, er, at der ikke må brede sig en frygt blandt de unge for et uhyre stort antal knive. For så frygter de, at endnu flere unge køber en kniv og tager den med for at forsvare sig, og så stiger risikoen jo selvsagt for endnu flere episoder, hvor knive er involveret.

Så min opfordring skal være: Pas nu på med retorikken. Vi skal selvfølgelig ikke negligere problemet. Vi skal følge det, og politiet og kommunerne skal tage det seriøst. Problemet findes, men vi må for alt i verden heller ikke tale det op. For det kan direkte gå ind og modarbejde det store arbejde, som organisationer gør for faktisk at holde knivvolden nede, og det kan skræmme flere unge til at snuppe en kniv med i byen med øget knivvold til følge.

Derfor skal jeg her til slut meddele, at vi kan støtte det forslag til vedtagelse, som hr. Ole Hækkerup præsenterede.

Der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger. Først hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg er simpelt hen lidt nervøs for, at hr. Jeppe Mikkelsen ved sin megen snak her om, at vi ikke skal tale problemet op, i virkeligheden kommer til at overse, at problemet er deroppe, hvor der skal gøres noget. Jeg er bekymret for, at Det Radikale Venstre og Enhedslistens indflydelse i regeringen, måske også SF, som på det her værdipolitiske område efterhånden holder en meget, meget lav profil, betyder, at der kommer til at ske for lidt. For vi kan se allerede i 2013, at bare sådan en manuel optælling viser, at vi formentlig allerede nu er oppe på mere end halvdelen af det antal sager, der var i 2012, om voldelige knivoverfald.

Så der skal ske noget her og nu, og der er det altså ikke løsningen, som hr. Jeppe Mikkelsen er fremkommet med, nemlig at ændre politiloven, så man handicapper politiet i forhold til at lave visitationszoner. Så er der tværtimod brug for, at visitationszonerne bliver forbedret, så vi er sikre på, at man gør, hvad man kan, for at stoppe de ulovlige knive.

Værsgo til ordføreren.

Men det er jo en løgn, vil jeg sige til hr. Peter Skaarup. Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt, at jeg ville ændre politiloven. Det har hr. Peter Skaarup ganske enkelt ikke på citat fra mig. Det, der var tale om, var en sag, hvor en politikreds oprettede en visitationszone, som dækkede over tre kommuner. Det står i politiloven, at en visitationszone ikke kan være en hel kommune, og jeg påpegede i ganske almindelig stilfærdighed, at det nok var en fejl fra politiets side, og derefter blev den her visitationszone reduceret i størrelse. Og så har jeg sådan set ikke brokket mig yderligere over det.

Men det er jo decideret løgn, at jeg skulle have sagt, at jeg ville ændre politiloven. Jeg har konstateret stilfærdigt, at der måske var et enkelt tilfælde, hvor den ikke helt blev fulgt, og jeg har sådan set ikke gjort yderligere ved det, fordi politiet også tog det til efterretning.

Hr. Peter Skaarup for anden korte bemærkning.

Løgn og løgn, altså. Jeg har sådan set bare læst, hvad hr. Jeppe Mikkelsen har sagt til Berlingske Nyhedsbureau, og der fortæller hr. Jeppe Mikkelsen om politilovens principper, og at principperne bag jo er, at politiet ikke bare skal komme og visitere folk overalt uden yderligere mistanke. Det er sådan noget, der kendetegner stater, vi normalt ikke sammenligner os med; det er en unødvendig mistænkeliggørelse af borgerne i de tre kommuner, siger hr. Jeppe Mikkelsen, der nu vil bede justitsministeren om at se på sagen.

Altså, det kan jeg jo ikke tolke på en anderledes måde, end at Det Radikale Venstre er modstander af den måde, politiet i dag håndterer politiloven på, og om nødvendigt må det jo så betyde, at politiloven skal ændres – eller også skal politiet ændre adfærd. Og der harmonerer det jo slet ikke med det, som hr. Ole Hækkerup sagde i sin ordførertale, hvor hr. Ole Hækkerup netop roste visitationszonerne og sagde, at man skulle bruge dem endnu mere – han var glad for dem.

Altså, det harmonerer jo simpelt hen ikke, vil jeg sige til hr. Jeppe Mikkelsen.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil afholde mig fra at kommentere alt for meget, hvad hr. Peter Skaarup siger, for jeg står egentlig og bliver lidt gal over det. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at politiloven skal ændres – det har jeg ikke sagt på noget tidspunkt. Og det er ikke den radikale holdning, det er ikke regeringens holdning. Jeg synes, at politiet skal følge politiloven; det er noget andet. Og så tror jeg, at jeg vil stoppe her.

Den næste for korte bemærkninger er hr. Tom Behnke fra De Konservative.

Tak for det. Det, jeg gerne vil prøve at dvæle lidt ved, er, at også den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen, siger, at hvis man kigger på ændringen i paragraffen, ses det, at der faktisk ikke rigtig er tale om nogen ændring, men mere om en præcisering.

Men så er der jo et spørgsmål angående dem, som efterfølgende har valgt at bevæbne sig med kniv, og nogle af dem har oven i købet også brugt den til at stikke i andre mennesker.

Bare som sådan et slag på tasken og relativt set: Hvor mange af de mennesker har læst våbenloven? Hvor mange af de mennesker har læst den ændring – som regeringen har gennemført sammen med Liberal Alliance – sammenlignet med, hvor mange af disse kriminelle elementer, der har hørt overskrifterne i fjernsynet, i radioen eller læst dem i aviser, når den ene røde ordfører efter den anden har tordnet mod knivloven og kaldt den den mest vanvittige lov og sagt, at man ville rulle den tilbage, når man fik muligheden? Bare som sådan et slag på tasken og sådan cirka: Hvad tror hr. Jeppe Mikkelsen, der er flest, der har hørt eller læst?

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 11:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om brug af knive i nattelivet efter den seneste tids mange knivoverfald, og hvilke initiativer vil regeringen tage for at komme problemet til livs?

Af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF) og Dennis Flydtkjær (DF).

(Anmeldelse 29.11.2012. Fremme 04.12.2012).

Så fortsætter vi debatten. Nu skal jeg lige huske, hvad hr. Tom Behnke spurgte om. Jo, det var om præciseringen, og om kriminelle har juridiske kompetencer eller ej.

Jeg er da sikker på, at der er flere kriminelle, der læser overskrifterne på spisesedlerne rundtomkring i gadebilledet, end der er kriminelle, der læser www.retsinformation.dk.

Men jeg vil sige, at man jo heller ikke har kunnet se en større præventiv effekt af knivloven. Altså, stigningen, som hr. Tom Behnke f.eks. snakker om, er sket mellem 2009 og 2012, men mig bekendt kom knivloven inden for den periode. Så jeg tror altså ikke, man kan sige, at knivloven var en åbenbaring, der løste alting.

Jeg tror, det har en effekt, at der stadig er en straframme på 7 dage for at tage en kniv med i nattelivet, men jeg synes også, det er fornuftigt, at der ikke gives 7 dages fængsel til en pensionist, som efter sin fisketur har glemt sin kniv i lommen og derfor kommer til at tage den med et uheldigt sted hen. Det synes jeg faktisk der er ret god ræson i.

Men det er jo ikke rigtig til at få svar på, om Venstre eller Konservative ønsker at rulle ændringerne tilbage, altså de ændringer, vi lavede. Jeg tror, at det vil komme bag på de fleste politikere uanset observans, at knivloven – da den i sin tid blev vedtaget af den tidligere regering – havde så store konsekvenser for ganske almindelige mennesker.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er for nogle ændringer, man kunne tænke sig i knivloven.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Der bliver vi nødt til at fastholde, at det ikke betød nogen ændring i praksis, for Højesteret havde jo præciseret, hvad retspraksis skulle være. Og det betød, at helt almindelige mennesker, der tilfældigvis var kommet til at glemme noget, ikke ville blive straffet med 7 dages fængsel. Det havde Højesteret jo fastslået. Der var sådan set ikke nogen problemer i det.

Problemet var, at den ene ordfører efter den anden her fra Folketinget stillede sig op på en ølkasse og råbte ud i verdenssamfundet, at denne knivlov var det mest vanvittige, man nogen sinde havde lavet, og at den skulle rulles tilbage. Det er jo det signal, der er blevet sendt.

Så spørger jeg bare, om ikke det nemmeste – hvis vi skal finde nogle konkrete, konstruktive løsninger på, hvordan vi kommer problemet til livs – ville være, at vi blev enige om, hvad udfordringen er. Og udfordringen er, at efter at regeringen har lempet på knivloven – en lille ændring juridisk set, men verbalt i alle medier en kæmpe ændring; en tilbagerulning – så er indtrykket derude, at det der med at gå med en ulovlig kniv ikke er så ulovligt længere.

Hvis det er det, der er befolkningens opfattelse, så er det jo ligegyldigt, at ministeren står og siger, at det ikke er rigtigt, og at der er blevet skrevet noget andet i en paragraf – en paragraf, som ingen af de kriminelle læser.

Vi bliver da nødt til at forholde os til den virkelighed, der findes, og tage udgangspunkt i den, hvis vi skal finde nogle løsninger. Er der ikke bare en lille smule fornuft i det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes ikke, det var en dårlig ændring, at en tømrer, som havde brugt en kniv på sit arbejde og glemt at lægge den fra sig til fyraften, skulle reddes af Højesteret, så den tømrer ikke skulle i fængsel i 7 dage. Det synes jeg altså ikke er en ubetydelig ændring, og jeg tror faktisk, at det er en ændring, som rigtig mange lovlydige danskere – som af og til bruger en kniv til et godt formål i forbindelse med arbejdet eller en hobbyaktivitet – har været rigtig, rigtig glade for.

Det var derfor, at der også fra De Radikales side var megen kritik af den daværende knivlov, for den havde nogle meget utilsigtede konsekvenser.

Den sidste med en kort bemærkning ser ud til at være hr. Karsten Lauritzen, Venstre.

Tak. Jeg skal, jævnfør hr. Jeppe Mikkelsens ordførertale, starte med at sige, at jeg godt vil frabede mig både vold og kys fra den radikale retsordførers side, men et politisk slagsmål synes jeg nu sådan set ikke der er noget i vejen med. Det er godt for demokratiet.

I den forbindelse og sådan lidt i forlængelse af hr. Tom Behnkes spørgsmål vil jeg sige, at der er nogle, der har indtryk af, at man har lavet en kæmpe ændring, da man lempede knivloven for godt et års tid siden. Og hvis man læser hr. Jeppe Mikkelsens ordførertale fra dengang, kan man se, at han sagde:

»Ændringen af våbenlovgivningen i 2008 var forkert. Den var et resultat af lovsjusk, og den ramte forkerte folk. Derfor laver vi loven om nu. Vi vil en ny kurs for dansk retspolitik [...]«

Det lyder jo som en kæmpe ændring. Men jeg fornemmer sådan lidt på den besvarelse, hr. Jeppe Mikkelsen er kommet med nu, at det trods alt heller ikke var så stor en ændring. Vil hr. Jeppe Mikkelsen lige uddybe, hvad præcis det var, der skete der for et års tid siden, da man ændrede knivloven?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tager gerne et politisk slagsmål med hr. Karsten Lauritzen. Jeg havde heller ikke regnet med, at Venstre ville lade sig spise af med en enkelt tatovering eller noget i den stil.

Jeg synes da, det var en stor ændring, vi lavede. Det synes jeg da absolut, og det vil jeg da gerne holde fast ved. Men det var ikke i forhold til knive i nattelivet. Der har vi fastholdt fokus på, at der skal være 7 dages straf, hvis man tager en kniv med – og det er jo så ikke kun i nattelivet, men generelt set steder, hvor der er en tilspidset situation, f.eks. i nattelivet eller til en fodboldkamp, eller hvad det nu kunne være. Men jeg synes, det var en kæmpestor ændring for de mange, mange danskere, som var begyndt at frygte, at de kunne komme 7 dage i spjældet for deres fritidsaktivitet.

Jeg synes sådan set, at det er ganske fornuftigt og også temmelig liberalt, faktisk, at folk har ret til at bruge deres kniv uden frygt for det, så længe de bruger den til et fornuftigt formål, f.eks. hvis de skal ud i skoven og samle svampe eller på fisketur, eller hvis de er jægere, eller hvad det nu kunne være.

Hr. Karsten Lauritzen for anden korte bemærkning.

Tak. Jeg tror, jeg på Venstres vegne stillede et udvalgsspørgsmål i forbindelse med lovbehandlingen af ændringen af knivloven for godt et års tid siden, og retstilstanden er jo ikke ændret. Jeg tror også, det var det, hr. Ole Hækkerup sagde i en tidligere bemærkning, nemlig at man har taget Højesterets retspraksis – de to sager – og så har man skrevet den ind i loven, hverken mere eller mindre.

Så jeg synes, det ville klæde den radikale retsordfører her at sige, at det ikke var rigtigt, det, han sagde fra Folketingets talerstol, altså at lovgivningen fra 2008 var et forkert resultat og lovsjusk, at den ramte de forkerte folk, og at man nu ville have en ny kurs for dansk retspolitik. Det var ren symbolpolitik, og det er desværre symbolpolitik, der sender et signal til nogle unge kriminelle derude om, at det er mere i orden at gå med kniv, end det rent faktisk er. Det synes jeg Det Radikale Venstre skulle erkende og påtage sig ansvaret for.

Værsgo til ordføreren.

Den lov, som VK-regeringen stod bag, var lovsjusk. Vi vil en ny kurs med dansk retspolitik. Det stod fast i min ordførertale, som hr. Karsten Lauritzen lige citerede, og det står stadig fast den dag i dag.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til denne ordfører. Vi fortsætter ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt for SF, værsgo.

Tak for ordet. Temaet for dagens debat er knivstikkerier, og jeg synes faktisk, at det er et meget relevant emne at tage op. Det er uheldigt og forfærdeligt, at vi ser flere knivstikkerier, og jeg synes, det er vanvittig tragisk, når et ungt menneske, som den 21-årige Jonas, mister livet på en natklub i Kødbyen på en aften, som egentlig skulle have været sjov. Nu sidder der et sæt forældre og formentlig en kæreste og nogle søskende, som er dybt nedbøjede af sorg over at have mistet et familiemedlem.

Det er desværre ikke første gang, vi ser det ske. Jeg kan huske, at vi i 2008 havde en debat ligeledes om knivlove. Dengang var det en 19-årig, der var blevet stukket ned på Strøget. Det var en ung mand ved navn Anton, og det hele handlede om, at nogle ville stjæle hans hue, og så kom der et klammeri ud af det. Det er dybt forfærdelige hændelser, og jeg synes også, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå den slags.

Som bekendt førte debatten i 2008 til den knivlov, som har været enormt omdiskuteret, og som førte til, at fiskere, håndværkere og andre pludselig stod til en fængselsstraf for noget, der måske var undskyldeligt eller var sket på grund af glemsomhed. Det viser bare, hvor svært det kan være at lave lovgivning og undgå, at noget måske får nogle utilsigtede virkninger.

Det, jeg hæftede mig ved, var, at politiet i deres høringssvar dengang sagde, at det sådan set var fornuftigt med en strafskærpelse, men at de sådan set også mente, at der ville være en gruppe, som det ville være rigtig svært at nå ved at straffe. Der ville være en gruppe, hvor der skulle nogle andre initiativer til. Det kan jeg ikke lade være med at tænke på den dag i dag, hvor vi nu igen står og diskuterer knive, for man må jo bare sige, at fra 2009 og frem har vi oplevet en stigning i antallet af knivstikkerier. Så vi kan jo ikke sige, at knivloven på den måde har haft den kriminalpræventive effekt, som man kunne have håbet på.

Jeg synes, det er fornuftigt, at vi idømmer en fængselsstraf for den onde vilje, og hvis man tager en kniv med i byen. Knive har ikke noget at gøre i nattelivet. Hvis man har den onde vilje, er det sådan set fornuftigt, at man også kan imødese en fængselsstraf. Men om det alene er det, der skal til, for at vi får færre knivstikkerier, kan man jo godt blive en anelse i tvivl om, specielt når man statistisk ser udviklingen på området. Der skal ganske enkelt mere til.

Det er jo også tankevækkende, at det er i Københavnsområdet, at der er en stigning i antallet af knivstikkerier, og at det ikke på samme måde forekommer i provinsen. Man kunne jo godt få den tanke, at nogle af knivstikkerier kunne være relateret til den bandekonflikt, der ser ud til at tage lidt til i de her dage. Så jeg synes, det er godt, at Københavns Politi nu vil undersøge udviklingen og vil analysere, hvad der ligger bag den her stigning. Det er nok det første skridt, hvis man vil målrette indsatsen yderligere. Så det er sådan set fornuftigt.

Der skal andet og mere til. Og jeg noterer mig jo også, at der er sat gang i nogle kampagner på området, men jeg synes alligevel, at jeg vil nævne en af de ting, som synes at have gjort en forskel, og som rent faktisk har en forebyggende effekt. Det er det, der hedder Ringstedmodellen, og den er sådan set beskrevet i det store katalog, som Ungdomskommissionen kom med i 2009, over initiativer, som virker. Det handler om at imødegå flertalsmisforståelser, altså det, at man tror, at det er helt almindeligt at tage en kniv med i byen, og at det er noget, alle unge gør: Derfor skal jeg også tage en kniv med byen, når jeg går i byen, for det har alle de andre, og jeg skal jo kunne beskytte mig selv. Det er et mindretal, der har en kniv med i byen. Det er ikke normalt at have en kniv med i byen, og når de unge faktisk får et realistisk billede af, hvordan virkeligheden er skruet sammen, så betyder det, at de også selv undlader at tage en kniv med i byen. Det er jo i virkeligheden det, der skal til, for hvis man først har taget den med, er risikoen også nærliggende for, at man i sammenblanding med narkotika og druk kommer til at bruge den.

Jeg tror dog, at der stadig væk vil være en lille rå gruppe, som det kan være rigtig svært at nå ind til. Og det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvad vi stiller op med den gruppe. Der tror jeg, at vi er nødt til at være konsekvente, at der selvfølgelig er nødt til at være fængselsstraf, hvilket vi også har, at der er nødt til at være visitationszoner, at der er nødt til at være politi til stede i nattelivet, og at der er nødt til at være Natteravne. Ikke mindst må man håbe på, at der også er nogle ansvarlige unge omkring dem, som kan påvirke de andre til at lade være med at tage en kniv med.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er mest farligt at være en ung mand og være til stede i nattelivet, mens det er mest farligt at være kvinde og være til stede inden for hjemmets fire vægge, når det handler om knivstikkerier. Begge dele synes jeg er samfundsproblemer, som skal adresseres, men som vi nok også må anerkende kræver forskellige løsninger.

Når jeg kigger på forslaget til vedtagelse fra oppositionen og på regeringspartiernes forslag til vedtagelse og på de ting, der er blevet lagt frem her i dag af justitsministeren, så synes jeg jo, at der er mange lighedspunkter. Begge parter ønsker, at det skal undersøges nærmere, og begge parter synes, at der skal være en konsekvent indsats fra politiets side. Begge parter synes sådan set også, at der skal være forebyggende tiltag. Så jeg synes jo egentlig, at vi er enige om mange ting, og derfor bør oppositionen sådan set også kunne stemme for det forslag til vedtagelse, som vi har fremsat i dag. Dybest set har jeg svært ved at se de store forskelle.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger nogle fornuftige ting om, at det handler om, at Folketinget arbejder videre med nogle af de eksisterende initiativer. Det, som vi efterlyser i Dansk Folkeparti, er i og for sig oven i det, at vi så også kommer med noget nyt, for effekten af de eksisterende initiativer har jo ikke været god nok. Det må vi bare erkende, når vi kigger på tallene.

Vi tog lige her i dag et tjek på, hvad der egentlig er sket inden for de seneste 2 måneder, perioden fra den 15. december til den 15. februar, for lige at se, hvor vi egentlig står henne i forhold til de tal, vi har for 2012. Og desværre ser det ud til, at tendensen fortsætter, og at det ikke bare er Storkøbenhavn. Der har i den periode på 2 måneder været 26 sager i Storkøbenhavn med knivstikkerier. Der har på landsplan i den periode været 62 sager. Det vil sige, at det faktisk er én sag om dagen, og det er altså én for meget, vil jeg sige til SF som en del af regeringen.

Kan SF ikke komme med nogle initiativer sammen med regeringen, indkalde Folketingets partier til en forhandling om det her, hvor vi kan drøfte, hvad vi skal have på banen, i stedet for bare at kigge bagud?

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, det er positivt, at vi jo er enige om, at det her er et problem, og at der skal gøres noget. Og der bliver også gjort en hel del. Jeg synes sådan set, at mange af de ting, som Dansk Folkeparti og de andre oppositionspartier peger på, er noget af det, som regeringen har sat i gang. Jeg synes faktisk, at der bliver gjort en hel del. Jeg vil i virkeligheden gerne høre, hvad Dansk Folkepartis bud på det nye måtte være, for jeg håber ikke, det nye er, at der skal være mere straf, for det har ikke haft en præventiv effekt. Jeg håber, at det nye er noget virkelig nyt, som også nytter noget, og som kan virke.

Jeg hører meget gerne, hvad det er for nogle forslag, Dansk Folkeparti har, men jeg synes, at vi har straffen på plads, og at vi gør en forebyggende indsats. Politiet er super opmærksomme på det her, de laver visitationszoner, og de går konsekvent til værks. Så hvad er det mere, Dansk Folkeparti gerne vil? Det vil jeg gerne vide.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen vi vil f.eks. gerne sætte ind over for de bandekriminelle, der i høj grad i øjeblikket bruger knive og skydevåben i deres indbyrdes krige. Vi kan jo så desværre se, at det ikke bare går ud over dem indbyrdes, men det går også ud over andre, fuldstændig uskyldige borgere, der gang på gang kommer i krydsild og bliver ramt både af kugler og ulovlige knive. Hvis ikke vi indfører en nultolerance over for dem, er signalet til de her grupper, også banderne, at det egentlig er o.k., at man har en kniv med i byen. Og der har regeringen desværre bidraget negativt med den lempede knivlov – man kan læse i bemærkningerne, der taler om de forskellige lempelser, man indfører. Der har regeringen gjort en dårlig figur. Måske var det ikke det signal, man gerne ville sende, men det er det signal, man har fået sendt.

Så en stramning over for banderne, der besidder kniv, ville da være en start. Og der kunne jeg godt tænke mig, hvis vi skal have noget nyt frem under debatten i dag, at SF's ordfører kunne give tilsagn om det, altså en klar stramning over for dem, der bruger kniv i forbindelse med bandevirksomhed.

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg ville gerne have, at hr. Peter Skaarup kunne uddybe nærmere, hvor det er, at regeringen ikke har nultolerancepolitik over for bander. Det mener jeg bestemt vi har. Vi har en lang række skærpede straffe, vi har en konsekvent indsats, og vi får sådan set også rigtig mange af dem i fængsel for de uhyrligheder, de render rundt og laver på gaderne. Så nultolerancepolitik, som ikke eksisterer under den her regering, synes jeg er at skyde regeringen nogle motiver i skoene, som den ikke har.

I forhold til en lempet knivlov vil jeg sige, at jeg synes, vi har haft debatten flere gange i dag. Der er ikke nogen lempet knivlov. Der er taget højde for, at fiskere, håndværkere og andre ikke kommer i klemme i lovgivningen, men det er lige præcis en skærpende omstændighed, hvis man f.eks. er bandemedlem og bruger kniv. Det er lige præcis en skærpende omstændighed, at man tager en kniv med i nattelivet. Så på det plan er der ikke nogen lempelser, og derfor synes jeg, at hr. Peter Skaarup skal lade være med at blive ved med at manipulere på det her område. Jeg synes, det er fuldstændig unødvendigt, for vi er jo enige om, at der skal være en indsats her. Og vi er sådan set, sådan som jeg hører debatten i dag, også enige om de initiativer, der skal sættes i søen.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti.

Jeg er meget enig med ordføreren i, at de her såkaldte sociale misforståelser er noget af det vigtige at arbejde med, for det er ofte det, der gør, at folk har en bestemt adfærd, altså fordi de tror, at andre gør det samme.

Skal vi også prøve at indføre det herinde i Folketingssalen? For nu siger ordføreren, at stramningen medførte, at helt almindelige mennesker stod med en fængselsstraf for undskyldelig forglemmelse. Hvor mange er det? Hvor mange har fået en fængselsstraf – helt almindelige mennesker for en undskyldelig forglemmelse? Hvor mange taler vi om – bare sådan et slag på tasken?

Ordføreren.

Jeg tror godt, at hr. Tom Behnke ved, at det var der faktisk nogle mennesker der havde udsigt til. Jeg tror, at vi alle sammen husker den her håndværker fra Middelfart, som havde en hobbykniv i lommen, og hvor udgangspunktet var, at han skulle have en fængselsstraf på 7 dage. Og hvis ikke der var sket noget mere drastisk og de her ting var kommet igennem Højesteret, ja, så var det faktisk gået hen og blevet virkelighed.

Nu laver vi så en tillempning i loven, som retter ind efter Højesterets afgørelse, og det er jo sådan set fornuftigt. Det går jeg sådan set også ud fra at de borgerlige med en konservativ justitsminister selv ville have gjort. Når Højesteret kommer med en kendelse, så retter man ind.

Hr. Tom Behnke for anden korte bemærkning.

Det var jo rigtig godt lige at få det slået fast: at vi nu går fra at sige, at man stod med, til at sige, at man havde udsigt til. Det er jo to vidt forskellige ting. Tallet var nemlig nul. For Højesteret gik jo ind og fastlagde retspraksis, fuldstændig som det er Højesterets opgave at gøre, når der kommer ny lovgivning. Byretten og landsretten kan tumle med nogle sager, men for at finde ud af, helt præcis hvor langt den her lovgivning rækker, så kører man nogle principielle sager til Højesteret.

Højesteret fastlagde retspraksis og sagde: Hvis der er tale om helt almindelige mennesker, der under undskyldelige omstændigheder har fjumret og fået en kniv med, så skal de selvfølgelig ikke i fængsel. Altså, alt det, der var argumentationen for at ændre lovgivningen og sende et signal ud til hele Danmark om, at nu ville man rulle stramningerne tilbage, var fuldstændig overflødigt, men har været ganske skæbnesvangert i forhold til udviklingen.

Værsgo til ordføreren.

Altså, det argument køber jeg overhovedet ikke. Den dårlige udvikling inden for knivstikkerier startede i 2009, og det vil sige, at det var et års tid efter, at man lavede de stramninger i lovgivningen fra de borgerliges side. Så jeg køber slet, slet ikke det argument.

Det her ændrer jo ikke ved, at De Konservative med en justitsminister i spidsen havde ansvaret for at skrue en lovgivning sammen, som var så uklar og så problematisk, at det faktisk var udsigten for nogle mennesker, at de skulle stå med en straf på 7 dages fængsel for at passe deres arbejde, men glemme en kniv i deres biler.

De Konservative havde bl.a. ansvaret for, at vi havde en uklar lovgivning. Det endte godt, men det kunne også være endt skidt, og derfor synes jeg altid, at man skal gøre sig umage fra starten, når man laver lovgivning, så vi undgår den her slags utilsigtede begivenheder.

Jeg synes, det er helt fint, at vi nu får rettet ind i forhold til Højesterets kendelse. Der er stadig væk en konsekvent lovgivning på området, men vi sikrer i hvert fald, at der ikke er nogen mennesker, der kommer i klemme i den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Jeg ser faktisk ikke, at den næste ordfører er til stede i salen, så vi går videre til hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er selvfølgelig altid forfærdeligt, når der er former for kriminalitet, der stiger, og især når det er personfarlig kriminalitet som knivvold. Der er jo i hvert fald sket en stigning i antallet af sager i Københavns politikreds, og det er så det, der er baggrunden for den her debat. Jeg synes, vi generelt skal glæde os over, at vi kan se, at antallet af voldstilfælde faktisk er faldet, og at også antallet af drab faktisk har været faldende ret markant i de seneste 5 år. Det synes jeg at der overordnet set er grund til at glæde sig over.

Så synes jeg sådan set, at det er godt, at man vil gøre noget i forhold til det med knive i nattelivet. Jeg kan forstå, at man bl.a. er optaget af det her med kampagner, og der vil jeg bare igen sige, at Liberal Alliance jo har stået bag, at man har lavet den her »Natten er 99 % fri for kniv«-kampagne i forhold til unge mennesker. Vi synes, at det er rigtig fornuftigt, at man har en kampagne. Det, jeg sådan set fornemmer, er, at forespørgerne ikke havde opdaget, at den her kampagne var sat i gang, så nu synes man, at der skal sættes sådan en kampagne i gang, men den eksisterer sådan set allerede, så jeg synes, at man skal glæde sig over, at det initiativ er taget.

Så er der spørgsmålet om, hvad der ligger bag de her stigninger. Det er i hvert fald på nuværende tidspunkt jo nok lidt svært at vide, om det er en stigning i familievold, der er skyld i de her stigninger, eller om det er en stigning i bandevold, der er skyld i de her stigninger, eller om det, som det lidt bliver antydet, er en stigning i fuldstændig tilfældige voldstilfælde. Mit gæt kan jo være lige så godt som hr. Peter Skaarups, men det kunne være spændende at få det undersøgt nærmere.

Vi ved i hvert fald fra den undersøgelse, der er blevet lavet af Det Kriminalpræventive Råd, at 41 pct. af knivoverfaldene foregår i eget hjem, så der er desværre en ret stor sandsynlighed for, at det er der, det foregår, og at 64 pct. af ofrene og gerningsmændene kender hinanden i forvejen, når der foregår knivoverfald. Man kunne godt forestille sig, at nogle af bandemedlemmerne ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen, så nogle af de tilfælde, som også er der, kan man nok lægge oven i de 64 pct. Men det kunne være interessant at se, hvor stigningen er, for det betyder selvfølgelig noget.

Jeg tror, at rigtig meget af stigningen ligger i bandekriminaliteten. Det kan jeg lige så godt sige, og jeg tror, at det er interne opgør mellem forskellige former for bander. Jeg tror, at det bedste, man kunne gøre, for at gøre noget ved både knivvold og andre former for vold, var, at man tog bandekriminaliteten mere alvorligt, end man har gjort de seneste mange år. Det er sådan, at der sidste år blev foretaget 4.976 sigtelser over for bande- og rockermedlemmer, og at der var 3.170 fældende afgørelser. På trods af det har de faktisk i gennemsnit kun fået 2,4 års fængsel, og det er jo den reelle skandale. Det er, at bandemedlemmer ikke får straffe, der er hårde nok, der er langvarige nok, og som sørger for, at de her bandemedlemmer sidder i fængsel i stedet for at gå på gaderne. Det er det initiativ, vi burde tage.

Vi har også nogle tal her fra Justitsministeriet, tror jeg det er, der viser, når man ser på de forskellige bande- og rockergrupper, at det jo er helt grotesk, hvor få af dem der ikke har sigtelser mod sig. Det er f.eks. kun 24 pct. af HA's støttemedlemmer, der ikke har sigtelser imod sig, og det er faktisk dem, det ser bedst ud for. For Hells Angels vedkommende er det kun 6 pct. af medlemmerne, der ikke har sigtelser mod sig, og det er det samme for Bandidos. For Bandidos' støttegruppe er det 4 pct., for den internationale gruppe er det 5 pct. og for Blågårds Plads-gruppen er det 0 pct. Og for alle de her bande- og rockergrupper, man har gjort tallene op for, er det i gennemsnit kun en andel på 7 pct. af medlemmerne, der er uden sigtelser mod sig. I gennemsnit fik de dømte 2,4 års fængsel.

Så jeg vil bare sige: Lad os tage bandekriminaliteten alvorligt. Lad os hæve straffene markant. Lad os sørge for, at dem, der begår forbrydelser igen og igen, får en langt hårdere straf, end de har fået tidligere.

Så jeg tror sådan set, at hvis man tager de her ting alvorligt, kan man gøre noget ved de her ting. Når det så kommer til knivloven, burde man i virkeligheden også se på, om man burde liberalisere den yderligere set i lyset af den måde, man har kriminaliseret almindelige mennesker på, der bare går med lommekniv, hobbyknive og andre former for arbejdsredskaber. Det vil sige, at vi skal over til en retspolitik, hvor vi fanger de kriminelle og propper dem i fængsel, og hvor vi lader være med at genere almindelige mennesker. Det ville være et stort fremskridt.

Der er et par stykker med korte bemærkninger. Den første er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, det er glædeligt med i hvert fald konklusionen fra hr. Simon Emil Ammitzbølls side, altså at også Liberal Alliance kan se, at der er brug for nogle konkrete initiativer. Her er det så bandekriminalitet først og fremmest, og jeg tror, at hr. Simon Emil Ammitzbøll også ud fra den optælling, vi har lavet i Dansk Folkeparti af 62 sager her over de seneste 2 måneder, har ret i, at en pænt stor del af dem handler om bandekriminalitet, og at det er i det regi, det foregår. Der er faktisk ikke så mange, der handler om opgør inden for hjemmets fire vægge – næsten ingen. Så hvis man skulle basere noget på det, ser det ud, som om det går i retning af, at banderne bruger mere kniv, og at det signal, der er kommet fra Folketingets side, måske ikke har været godt nok omkring knivlovgivningen. Det behøver vi ikke diskutere nu, for sagen er, at vi er nødt til at kigge fremad, og vi er nødt til at se på, hvad der kan laves af initiativer, der kan oplyse om, at det altså er noget skidt, at man bruger kniv. Og jeg kunne da godt tænke mig at spørge Liberal Alliance, om ikke det var noget, Liberal Alliance kunne støtte, altså at sige til justitsministeren: Indkald da partierne til en drøftelse af det her, lad os da få noget konkret på bordet i stedet for bare at kigge tilbage, for det har jo ikke hjulpet.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, man skal se på den måde, som man akkumulerer straffene eller ikke akkumulerer straffene på, altså det her med, at folk, der begår utrolig mange forskellige former for overtrædelser, simpelt hen får alt for meget rabat. Det synes jeg kunne være en relevant ting at se på, og hvis hr. Peter Skaarup og jeg kan overtale justitsministeren til, at folk, der begår forbrydelser, også bliver straffet for dem, synes jeg, det ville være en glædelig dag i dansk politik. Så sådan et initiativ kunne være spændende, hvis man skulle gøre noget for at forhindre den her form for kriminalitet.

Jeg synes jo, det er tankevækkende, at hr. Peter Skaarup kan bekræfte min antagelse også om, at det faktisk er i bandemiljøerne, det her foregår. Man kan jo sige, at så længe de stikker hinanden, er det i hvert fald bedre, end hvis de stikker os andre, men jeg synes, det er fint, at vi kan bruge det som en anledning til at fange dem og proppe dem ind bag lås og slå i stedet for at lade dem gå frit rundt i samfundet og genere almindelige mennesker.

Hr. Peter Skaarup for den anden korte bemærkning.

Jeg vil bare sige tak for tilsagnet om, at vi kan være sammen om initiativer, og vi er jo fuldstændig enige om, at det er meningsløst, at man giver så meget rabat, som man gør, for flere forskellige forhold, som f.eks. et bandemedlem har gjort sig skyldig i. Det er jo så også derfor, vi ser, at nogle af dem, der har fået deres straf, egentlig bare, mens de sidder i fængsel, får penge af banden, får en slags løn fra kassen i banden og så er parat til, når man er ude igen efter et par års fængsel, at begå ny kriminalitet. Hvis vi skal have sat en kæp i det hjul, skal der altså ske noget nyt, og hvis vi kunne være fælles om det signal, som hr. Simon Emil Ammitzbøll sender, over for justitsministeren, kan vi jo håbe på, at justitsministeren kommer op på talerstolen og kommer med et tilsagn om, at der nu kommer til at ske noget.

Ordføreren.

Jeg har jo levet op til hr. Peter Skaarups ønske om at komme med konkrete initiativer om, hvordan man fremadrettet kan sørge for at gøre noget ved voldskriminaliteten i Danmark, og jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti støtter op om det, og dermed er vi jo alle, i hvert fald Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, glade for de initiativer, der kommer. Om det så vil påvirke regeringens politik, skal jeg lade være usagt.

Jeg har enkelt til en kort bemærkning. Hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Jo, jo, men nu diskuterer vi knive i dag, lad os prøve at holde fokus på det først og fremmest. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll meget konkret: Når Jønke nu går i byen og tager en kniv med – politiet har ikke andet på ham som sådan – er det så bare helt uden straf, at en person som ham f.eks. kan tage en kniv med i byen, altså under den forudsætning, at politiet ikke har andet på ham, de ligesom kan arrestere ham for?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes sagtens, man kan gå ind at se på, om en del af den straf, som forskellige former for voldsforbrydere får, bl.a. også kan være, at der kan være særligt stramme regler for dem.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det forstår jeg ikke helt. Skal jeg forstå det, som om loven ikke er lige for alle? Hr. Simon Emil Ammitzbøll vil gerne straffe Jønke, men ikke andre personer – er det sådan, jeg skal forstå det?

Ordføreren.

Nu vil jeg godt starte med at rette en misforståelse. Det, at man laver forskellige former for sanktioner fra statens side over for folk, der begår forbrydelser, handler ikke om, at loven ikke er lige for alle – og det er jo sådan set svaret på spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er flere korte bemærkninger til denne ordfører. Den sidste i selve ordførerrækken er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er ingen tvivl om, at knivoverfald er et problem. Knivoverfald er et problem, fordi det skaber utryghed, det skaber usikkerhed. Man ved ikke, hvis man går en tur i byen, om man kunne blive udsat for et knivoverfald. Man ved ikke, når man sender sine børn i byen, om de kommer helskindede hjem igen, for man bliver utryg, når der er overfald og knive er involveret. Man bliver også utryg, når man hører, at flere og flere har ulovlige knive med sig, når de går i byen, for så er det kun et spørgsmål om tid, før kniven også bliver brugt til et ulovligt formål. Det skaber en enorm utryghed.

Derudover er det selvfølgelig også et kæmpe problem for ofrene og for de pårørende til ofrene, når man bliver overfaldet med kniv, ikke mindst når det sker i nattelivet. Men jeg tror sådan set, at dem, der er blevet overfaldet, er ligeglade med, om det er sket i nattelivet eller alle mulige andre steder – det er lige slemt.

Derfor havde vi en udfordring, mens vi havde en borgerlig regering, for der så vi jo en stigning. Og hvad gjorde man så? Ja, den borgerlige regering greb ind og sørgede for at lave nogle lovstramninger. Vi skærpede straffene; vi gav politiet mulighed for at oprette visitationszoner, så man hurtigt kunne få pillet knivene fra de kriminelle elementer; vi gik ind og lavede en bandepakke, hvor vi målrettet kørte mod dem, der i særdeleshed var et problem. Og hvad var resultatet af de lovinitiativer? Ja, det var jo, at antallet raslede ned.

Jeg har godt hørt både ministeren og ordførerne fra regeringspartierne komme med statistikker, der starter fra 2009. Lad os prøve at se på de sidste 10 år, for de tiltag, der blev taget, som i øvrigt blev støttet af Socialdemokratiet, bevirkede jo rent faktisk, at antallet raslede ned.

Så kommer vendingen i 2009. Det var vel egentlig der, vi havde det laveste tal. Hvad er det, der sker i 2009? I 2009 hører vi bl.a. den daværende socialdemokratiske retsordfører, fru Karen Hækkerup, være ude at tordne imod knivloven. Vi hører Liberal Alliance, vi hører andre – Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – der tordner imod den her knivlov. Det var helt forfærdelig. Medierne skrev rigtig meget om det. Det blev pustet op, og jeg har endda hørt historier om folk, der ikke turde købe en kniv nede hos isenkræmmeren, fordi de var bange for at tage den med hjem. For hvad nu, hvis de blev pågrebet af politiet på vejen hjem? Så skulle de 7 dage i fængsel. Sikke noget sludder og sniksnak.

Men det var den stemning, der blev skabt, nemlig at det var en fuldstændig vanvittig knivlov og altså stramning af våbenloven, man havde foretaget. Man bebudede samtidig, at der nu ville ske ændringer. Fru Karen Hækkerup havde endda den holdning, at hun ikke ønskede at afvente Højesterets afgørelse i to konkrete, principielle sager – det var der ingen grund til. Vi kunne lige så godt bare rulle lovstramningerne tilbage med det samme. Der var ingen grund til at vente på at finde ud af, hvad retspraksis var her i landet.

Det signal sig selv betød jo, at antallet begyndte at stige igen. Ikke meget – statistisk set var det faktisk ikke ret meget fra 2009 til 2010 – men der, hvor der virkelig kom en stigning, var i det øjeblik, den nuværende regering lavede en lovændring. Det skyldtes ikke så meget selve lovændringen, for jeg tror ikke, at nogle af de her kriminelle elementer sidder og læser paragrafferne i våbenloven – det tror jeg ikke på – men hvad var det, de reagerede på? De reagerede på de overskrifter, vi som politikere skabte i medierne. Det var det, der blev reageret på.

Signalet var entydigt. For nu havde man jo, mens man sad i opposition – Socialdemokratiet og andre – givet det indtryk, at når man fik magten, så ville man rulle denne her onde, onde knivlov tilbage. Det gjorde man så ikke helt, men man blev ved med at holde gang i retorikken om, at nu skulle der rettes op på de her ting. Det er jo det signal, som er blevet opfattet bredt ud i befolkningen. Og hvad ser vi så? Så ser vi pludselig en fordobling i antallet af knivoverfald.

Det er det sagsforløb, der har været. Og der synes jeg bare, at man da godt lige kunne stoppe op et øjeblik, dvæle et sekund ved tanken om, hvor stor betydning det har, hvad vi politikere går og siger. Hvor stor betydning har de signaler, vi sender herfra, og de overskrifter, vi skaber i medierne? Er det i virkeligheden ikke mere det end konkrete paragraffer i konkret lovgivning, der retter ind på adfærden? Det mener jeg det er.

Hvis vi kunne blive enige om den udfordring – det tror jeg ikke – så kunne vi også blive enige om, hvordan vi finder løsningerne på det problem, vi ser i øjeblikket, nemlig at antallet af knivoverfald stiger og stiger og stiger. Vi burde herinde stå skulder ved skulder og fordømme enhver form for overfald med kniv, enhver form for besiddelse af ulovlig kniv – det burde vi stå skulder ved skulder og gøre. Vi kunne sagtens understrege det ved at lave nogle stramninger af våbenloven, ingen problemer i det. Men det er vigtigt, at vi står sammen og siger, at vi ikke vil finde os i det, men det kniber det med i øjeblikket.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Hr. Tom Behnkes tale forklarer, hvordan konservative justitsministre håndterede bandekrigen i 10 år. De tror, de kan gøre det med snak, at det er det, der påvirker, hvad der sker. Men med alt det, man har snakket om bandekriminalitet, skulle man tro, at det var overstået. Altså, hold nu op! De der bander kommer for lidt i fængsel.

Så vil jeg bare sige, at jeg anerkender simpelt hen ikke, at Det Konservative Folkepartis chikane af jægere, spejdere, pensionister og fiskere skulle være medskyldige i, at der er flere overfald i nattelivet. Er det virkelig den logik, der ligger bag hr. Tom Behnkes syn på retspolitik: at man er nødt til at chikanere almindelige mennesker for at få de kriminelle til at reagere? Jeg tror simpelt hen ikke på det.

Værsgo til ordføreren.

Det er også noget sludder! Den stramning, der blev lavet af våbenloven, mens vi havde regeringsmagten, var alene i forhold til strafudmålingen: at vi gik fra, at man kunne nøjes med en bøde, til at man fremover skulle ind at ruske tremmer. Det var fortsat sådan, at hvis man havde en kniv til et anerkendelsesværdigt formål, var det fuldstændig lovligt. Man kunne købe en kniv i en butik, transportere den hjem. Som spejder, som jæger, som fisker, som håndværker med alle mulige anerkendelsesværdige formål måtte man selvfølgelig gerne gå med sin kniv. Det er klart. Men uanset hvilken erhvervsmæssig baggrund man har, skal man da ikke rende rundt inde på diskotek kl. 3 om natten med en eller anden form for kniv. Det skal man da ikke gøre. Det siger sig selv. Jeg tror da også, at de fleste murere tager noget andet tøj på, inden de tager på diskotek.

Prøv nu at være lidt realistisk. Det, der var sagen, var, at vi ikke ændrede på, hvad der er lovligt eller ulovligt, men alene strafudmålingen, og Højesteret fastlagde, hvad niveauet skulle være, og så var problemet løst.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Højesteret var heldigvis mere fornuftige end regeringen; det er sådan set fint at det var tilfældet. Men jeg er bare nødt til at spørge i forhold til den her voldsomme retorik, som hr. Tom Behnke fyrer af: Må Liberal Alliance godt have det synspunkt og støtte Jægerforbundet i, at de gerne må have knive på over 7 cm, uden at vi skal blive beskyldt for at være medskyldige i overfald i nattelivet? Må man godt have det synspunkt? Eller sender vi et forkert signal med vores snak om, at der er nogle mennesker, som i dag ikke må bære en kniv, som vi faktisk synes godt må bære en kniv?

Jeg synes bare, man skal passe på med at blande tingene sammen på den måde, som hr. Tom Behnke gør. Vi står jo skulder ved skulder, for at bruge hr. Tom Behnkes udtryk, om at være imod de voldelige overfald. Jeg tror så mere, det handler om, at der ikke er et ordentligt strafniveau, især i forbindelse med dem, der begår flere forbrydelser. Og jeg kunne da spørge hr. Tom Behnke: Vil Det Konservative Folkeparti hjælpe Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i vores kamp for, at banderne skal straffes hårdere, end de bliver i dag, og at folk, der begår en række overtrædelser, ikke skal have så meget rabat, som de får i dag?

Værsgo til ordføreren.

Jeg forsøger bare at påpege det problematiske i, hvis man går ud med alt for store armbevægelser, og hvis man sender nogle signaler om, at nu er det ikke længere nær så strafbart at gå rundt med en ulovlig kniv. Og det er jo det klare signal, regeringen og Liberal Alliance sendte, da man lavede en lovændring. Det var det, der tog overskrifterne, for man rullede jo ikke retorikken tilbage og sagde: Nu skal I høre, vi ved godt, at vi i valgkampen før var lidt højt oppe i træerne, men nu laver vi en lovændring, så vi bare lige retter ind efter Højesteret, sådan at det ikke kun er Højesteret, der har sagt det, men at vi også har lavet nogle justeringer i den pågældende lov. Det var ikke det, man gjorde. Nej, man blev ved med de store overskrifter. Og de signaler bliver opfanget ude i det kriminelle miljø – helt uden tvivl.

Det næste, der så blev sagt af hr. Simon Emil Ammitzbøll, var, at Højesteret heldigvis var mere fornuftige end regeringen. Hvad for noget? Det er jo præcis det Højesteret nåede frem til der var det politiske ønske. Der var ikke noget politisk ønske i at straffe helt almindelige mennesker med, at de skulle i fængsel for almindelige forglemmelser. Der var et ønske om at komme efter dem, der render rundt med ulovlige knive, ikke mindst i nattelivet. Og vi skærpede straffen, vi skærpede også straffen, hvis det var i bandemiljøet, så vi har rent faktisk gjort en hel del af det, som hr. Simon Emil Ammitzbøll efterlyser. Men vi er klar til at gå længere, selvfølgelig er vi det.

Jeg har to mere på til korte bemærkninger, men klokken er faktisk 12, så jeg appellerer meget kraftigt til, at man gør det til korte bemærkninger og til korte svar. Og så går vi på igen kl. 13.00 med ministerens afslutning.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Ole Hækkerup.

Jeg er helt sikker på, at hr. Tom Behnke vil være i stand til at svare kort og fyldestgørende på mit spørgsmål og dermed spare tid for os alle.

Hvis man tager hr. Tom Behnkes logik og siger, at et er, hvad Folketinget vedtager, noget andet er, hvilke signaler det, som Folketinget vedtager, sender ud i verden, så må det jo følge i lige linje af hr. Tom Behnkes logik, at skulle der komme en ny regering, hvad gud forbyde og alt det der, med Venstre og Konservative Dansk Folkeparti, altså VKO tilbage, så skulle man med det samme gennemføre nogle ændringer af knivloven for dermed at opnå den effekt, hr. Tom Behnke taler om.

Derfor er mit spørgsmål: Hvis Det Konservative Folkeparti fik magt, som de har agt, hvilke ændringer af knivloven er det så, man vil gennemføre?

Værsgo til ordføreren.

Det er rigtigt, at signaler jo kun gælder, så længe man rent faktisk også gør noget ved det efterfølgende. Men signaler kan godt overdøve det, man rent faktisk gør. Men det er klart, at man jo ikke til evig tid bare kan sige, at man vil gøre noget, uden så rent faktisk at gøre noget ved det. Så langt, så godt.

I forhold til den såkaldte knivlov, som jo i virkeligheden er våbenloven, er der ingen tvivl om, at set med mine øjne så kalder det på, at vi får nogle stramninger. Vi har lavet nogle stramninger, der hedder 7 dages ubetinget fængsel, hvis man render rundt med en ulovlig kniv i nattelivet. Og det er tilsyneladende ikke nok. Det havde en effekt lige til at starte med. Så har der været alle de krusninger, som vi har været igennem. Fred være med det. Nu bliver vi nødt til at se fremad. Jeg tror, vi skal sende det klare, entydige signal, at vi ikke vil finde os i, at man render rundt med kniv i nattelivet, og derfor mener jeg, at vi burde skærpe våbenloven, og at det, når man bliver taget i de situationer, hvor man ikke har nogen som helst grund til at rende rundt med en kniv, så skal koste. Og det skal også koste mere end 7 dages fængsel.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Jeg tror, at det er første gang i løbet af debatten, at vi er kommet lidt nærmere, hvad det er, VKO-partierne egentlig forestiller sig. Er det rigtigt, for sådan hører jeg det, at Det Konservative Folkeparti sådan set ikke er enig i noget af det, Dansk Folkeparti i hvert fald har leget lidt med, nemlig at man skulle sige, at det skulle være de 7 dages ubetinget fængsel for alle, altså også for lystfiskeren, der er inde omkring bageren og er kommet til at tage kniven med og alt det der? Eller er det Det Konservative Folkepartis politik, at der skal man også, som det er nu, opretholde en bøde i stedet for i udgangspunktet 7 dages ubetinget fængsel?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det giver alt for meget forvirring. Der er ingen grund til det her. Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket at straffe folk, der bærer en kniv, fordi de har et anerkendelsesværdigt formål og grund til at gøre det, aldrig. Det var også det, Højesteret slog fast, nemlig at selvfølgelig skal det ikke gælde for dem. Selvfølgelig skal det ikke det. Det, vi ønsker, er at straffe dem, der render rundt med en ulovlig kniv uden at have nogen grund til det. For det er de mennesker, der i en tilspidset situation trækker kniven og stikker den ind i andre mennesker. Og hvis vi skal forhindre, at de stikker den i andre mennesker, skal vi starte med at forhindre, at de overhovedet har kniven med sig fra starten. Vi så, at lovstramningen havde en klar effekt. Vi er klar til at lave en ny stramning, når vi får magten, for igen at få bragt antallet ned – plus selvfølgelig alle de andre tiltag.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Tom Behnke, om ikke Folketinget kunne få nok at gøre, hvis vi, hver gang Højesteret kommer med en angivelse af praksis på et område, skal til at lave lovgivning. Det er jo i virkeligheden det, man hører som argument fra bl.a. hr. Ole Hækkerup og andre, altså at det, man egentlig bare har gjort med den lempelse af knivloven, man har lavet, er at gennemføre det, som Højesteret havde indført af praksis. Det er det bedste argument, man kan komme op med. Og så har det så i øvrigt alle de negative signalvirkninger, som hr. Tom Behnke har været inde på flere gange, og det er jo bestemt værd at bemærke. Det svarer lidt til, at regeringen på flere forskellige områder siger: Jamen vi har ikke ændret noget, vi har ikke gjort noget. Nej, men problemet er bare, at antallet af knivoverfald stiger og stiger, og signalet har været svagt. Og jeg forstår ikke, at man ikke er med på det.

Men spørgsmålet går altså på det med højesteretsdommene: Skal vi virkelig gennemføre lovgivning, hver gang Højesteret kommer med en ny dom?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det mener jeg bestemt ikke. Hvis det er sådan, at man juridisk i domstolssystemet er i tvivl om, om noget går den ene eller anden vej, hvordan noget skal fortolkes, kan man kigge i forarbejder, kan man se, hvad der har været drøftet i Folketinget osv., alt det bliver lagt på bordet, og så har vi jo netop Højesteret som den øverste instans her i landet til at se på, hvordan retspraksis skal være. Det er jo også altid det, man refererer til både i byret og i landsret, nemlig gamle principielle sager, f.eks. at Højesteret sagde i år et eller andet sådan og sådan i en lignende sag, og så er det det, man tager udgangspunkt i. Og det kan domstolssystemet sagtens finde ud af, det har de kunnet finde ud af de sidste 150 år, så det kan de nok også fremover, uden at vi herindefra hver eneste gang behøver at ændre på lovgivningen.

Hr. Peter Skaarup for den anden korte bemærkning.

Tak for den klargørelse. Er hr. Tom Behnke så ikke også tilsvarende enig i, at den eneste situation, hvor Folketinget behøver at gøre noget, hvis Højesteret kommer med en dom og dermed efterfølgende praksis, er, hvis et flertal i Folketinget er uenig i det, som Højesteret har formuleret? Det kan vi jo f.eks. diskutere omkring hjemmerøverier, hvor Højesteret netop har afsagt en dom, som vi da er nogle i Folketinget, der er uenige i, fordi straffen ikke gennemføres, som Folketinget har ønsket netop i forbindelse med hjemmerøverier. Det er en sag for sig, men situationen er bare, at her er Folketingets partier jo enige, det er det, som regeringspartierne siger, nemlig at de er enige i det, Højesteret sagde, og hvorfor så lave lovgivning?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er helt enig, for selvfølgelig er det ikke sådan, at vi i Folketinget, når vi er færdige i dag, går hjem for evigt, og så laver vi aldrig mere lovgivning, for der vil altid være behov for, at vi justerer og retter til. Tingene udvikler sig med tiden, og der sker også nogle gange det, at vi politisk har en holdning til, hvad vi gerne vil opnå. Vi pålægger en regering at fremsætte forslag, regeringen fremsætter forslag, juristerne arbejder med det, og så viser det sig bagefter, at den politiske holdning, der var til, hvad vi gerne ville opnå, ikke lige blev opfattet på samme måde af juristerne, og derfor får vi lavet en lovgivning, som ikke er helt, som vi gerne ville have den.

I forhold til hjemmerøverier er der noget, der tyder på, at det er tilfældet, for vi sagde jo, at udgangspunktet skal være 5 års ubetinget fængsel, men så har Højesteret sagt: næh, ikke lige i det her tilfælde. Jeg synes ikke, der er noget at være i tvivl om, men hvis domstolene er i tvivl, er det sådan set ligegyldigt, hvad jeg synes, for så bliver jeg nødt til at rette ind efter det, og hvis jeg vil have domstolene til at dømme anderledes i fremtiden, bliver jeg nødt til at ændre lovgivningen, altså hvis jeg er uenig i det, Højesteret når frem til.

I forhold til våbenloven var jeg overhovedet ikke uenig med Højesteret, og derfor var der overhovedet ikke nogen grund til at ændre noget som helst.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger.

Klokken har overskredet den almindelige frokostpausetid, så jeg vil afbryde forhandlingerne nu. Vi genoptager mødet kl. 13.00. Der er frokostpause.

Mødet er udsat. (Kl. 12:08).

Mødet er genoptaget.

Vi var nået til, at det var justitsministeren, der skulle have ordet, efter at alle ordførerne har haft den første runde. Værsgo til ministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at sige, at jeg faktisk synes, det har været en rigtig god debat, vi har haft, om, hvad vi kan gøre for at gå op imod den tendens, der har været de senere år – og jo særlig siden 2009 – til, at vi har haft både flere drab og mere voldsudøvelse med knive også i nattelivet. Den debat, der har været, er vi meget tilfredse med.

Debatten startede jo med, at hr. Peter Skaarup gik op på talerstolen og vel var så tæt på, som man overhovedet kan være, at sige, at det mere eller mindre er regeringens skyld med den ændring, der blev lavet, at vi har set den udvikling, vi har set. Det faktum, at stigningen er kommet fra 2009 og frem, og at regeringens ændring lå i 2012, var hr. Peter Skaarup ikke lige opmærksom på, men sådan er det jo. Og så sluttede vi af med, at både Venstre og De Konservative – og der er jeg helt enig – jo meget klart sagde, at de ændringer, der er lavet, og jeg tror, hr. Tom Behnke formulerede det sådan, var i kategorien juridiske spidsfindigheder. Det er nemlig helt rigtigt, og derfor er debatten faktisk rigtig god, fordi den jo er med til at fjerne myter. Og er der noget, som gode politiske debatter jo kan bidrage til, så er det at fjerne myter ikke mindst om politiske modstandere. Så tak for en rigtig god debat.

Jeg synes, at det står meget klart for Folketinget her i dag – og det er vi jo enige om – at der skal sendes et endog meget kraftigt signal om, at går man med kniv, har man kniv med i nattelivet, skal der tages klart afstand fra det. Det synes jeg er det klare signal, der er blevet sendt her i dag.

Når det nu er blevet understreget, hvad konsekvenserne af den lovændring, som regeringen har lavet, har været, vil jeg endnu en gang gerne understrege – og jeg er glad for, at både Venstre og De Konservative er opmærksomme på det – bare så alle er klar over det, at den lovændring, som regeringen lavede, på ingen måde lempede sanktionen over for personer, der bærer kniv i nattelivet. Det er bare, så det står fuldstændig klart. Og det synes jeg er vigtigt, at alle er opmærksomme på.

Det fremgår nemlig, som jeg sagde i min indledning, af lovens forarbejder, at der er tale om en skærpende omstændighed i de her situationer. Det er det, som fremgår meget klart af lovens forarbejder. Hvad enten, der er tale om tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter, der er tale om, at man er på et diskotek i aften- og nattetimerne eller på et værtshus, eller der er tale om en tilspidset situation som følge af en bandekonflikt, så er der ingen ændringer med lovændringen, hvad angår sanktioner mod personer, der bærer kniv i nattelivet.

Jeg er helt enig i det, der er blevet sagt, om, at det, der er behov for, er at tage problemet alvorligt. Det gør regeringen. Det gør vi meget klart endda, for vi skal den her tendens til livs. Derfor skal vi fokusere på de områder, hvor problemet i særlig grad er. Det er svært umiddelbart at finde en statistik for, hvem det er, så at sige, men meget kunne tyde på, at det har sit afsæt, som jeg også sagde i min indledning i besvarelsen af forespørgslen, i og har relation til bandemiljøet og den konflikt, der er – noget af det, i hvert fald.

Der tror jeg at der er et svar til de hårdeste af dem, og det er med grovfilen, og den bruger vi. Det handler om at gå målrettet efter der, hvor bagmændene er; en stærk indsats i udsatte boligområder; et tæt samarbejde mellem politikredsene i nye taskforceenheder for at styrke indsatsen mod den organiserede kriminalitet og dermed også bagmændene, som står bag banderne; øget tryghed gennem massiv polititilstedeværelse – det er det, vi ser i København, det er det, vi ser på den københavnske vestegn; og selvfølgelig efterforskning af drab og drabsforsøg. Og til alt held har de efterforskninger, der køres nu, jo medført varetægtsfængsling af flere kendte bandemedlemmer. Og så er der selvfølgelig derudover en forlængelse af ordningen med visitationszoner med mulighed for at visitere folk, således at vi kan hive våbnene ud af miljøerne. Og det sker i et stort omfang.

Så skal vi selvfølgelig også påvirke kulturen – sikre, at unge ikke synes, det er sejt at gå med kniv, og at de holder sig fra det, således at vi også på den måde undgår de tilspidsede situationer.

Vi skal være opmærksomme på problemets omfang, for det har udviklet sig uheldigt siden 2009, og vi er opmærksomme på det. Politidirektøren i København har jo tilkendegivet, at politiet lige nu analyserer og vil analysere, hvad baggrunden er for sagerne om voldsudøvelse med kniv, således at vi kan få et mere præcist billede af det og dermed også sætte mere målrettet ind over for det problem, som der er. Vi har også til forespørgslen i dag kigget på, hvordan det ser ud i andre politikredse, og de har, som jeg også sagde i min indledning, oplyst, at de ikke opfatter omfanget af besiddelse og anvendelse af kniv i nattelivet som et stigende problem. Så ud over den generelle indsats, vi gør, tyder noget altså på, at der, hvor vi i særlig grad skal tage fat, er i Københavnsområdet, og det bliver gjort, og det er der iværksat rigtig mange initiativer for. Er der behov for nye, så lytter vi til det, for ingen kan være uenig i, at det, vi ser udvikle sig, selvfølgelig skal stoppes.

Summa summarum, jeg synes, det har været en rigtig god debat. Den har fjernet myter om, hvad det er, regeringen har lavet, den har understreget vigtigheden af, at vi står sammen om det her, og at regeringen går forrest med en hel række initiativer, og på den baggrund synes jeg jo, at oppositionen skulle overveje, om man ikke vil stemme for regeringens forslag til vedtagelse, som helt klart signalerer, at vi ikke vil finde os i det, at den adfærd, som finder sted, er totalt uacceptabel, at vi skal fastholde pres på miljøet, og at vi skal sikre, at vi også påvirker unge til at lade være med at gå med kniv, og så straffe konsekvent, når det er tilfældet, således at vi hiver dem, der går med kniv, ud af miljøet, således at vi ikke oplever flere af de uhyggelige episoder, som vi desværre har set en stigende tendens til siden 2009.

Tak til ministeren. Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Karsten Lauritzen, Venstre.

Tak til ministeren. Jeg er sådan set enig i, at vi har haft en god debat her i Folketingssalen, og jeg tror også, at en forudsætning for at være med til at løse det her problem er, at man giver det politisk opmærksomhed. Vi er nogle, der frygter, at der er en udvikling i hovedstadsområdet, som vil brede sig. Vi vil da gerne opfordre justitsministeren, når vi nu i den kommende tid ser endnu flere eksempler, til også i offentligheden at vise, at regeringen tager det her alvorligt, for det tror jeg desværre der er nogle derude der er lidt i tvivl om.

Det, jeg egentlig godt vil sige til ministeren, er: Ministeren siger, at man har aflivet myter om, at det blot var juridiske spidsfindigheder, man ændrede med knivloven. Det er jeg sådan set enig med ministeren i, men det er jo myter, som regeringen selv har skabt. Ved at skrive i regeringsgrundlaget, at man skulle lave en stor revision af knivloven, har regeringen skabt et indtryk af, at nu ændrede man en masse. De Radikales ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen, var i sin ordførertale oprindelig også inde på, at det her var et nybrud. Så derfor vil jeg bare sige til ministeren, at det er myter, som regeringen selv har været med til at skabe, som nu bliver aflivet.

Værsgo til ministeren.

Altså, jeg synes som sagt, at en god politisk debat også er en god politisk debat, hvor man ikke bidrager til mytedannelse om ens politiske modstandere. Det synes jeg er meget fint.

Derfor synes jeg som sagt, at hr. Karsten Lauritzen skulle overveje, om Venstre ikke skulle tage at stemme for det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne og Enhedslisten har fremsat her i dag. For det er jo med til at ramme debatten ind – punkt 1: Vi vil ikke finde os i det, punkt 2: Der skal sættes målrettet ind der, hvor problemerne er, punkt 3: For almindelige mennesker, lystfiskeren har været nævnt her, er der jo altså grundlag for at lave en forskel i forlængelse af højesteretsdommen. Det synes jeg man skulle tage at stemme for.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Så vil jeg da sige til ministeren, at hvis man ønsker at få Venstre med på et forslag til vedtagelse, er det en god idé at diskutere forslaget til vedtagelse, inden det kommer ned i Folketingssalen. Det er jo ministeren selv, der har valgt ikke at forelægge forslaget til vedtagelse for andre partier end regeringspartierne og Enhedslisten, inden det blev fremsat. Det siger vel mere noget om, hvem regeringen ønsker at samarbejde med, end alt mulig andet. Men fint – hvis ministeren vil gøre det anderledes, vil vi gerne være med til det i Venstre.

Jeg bliver bare nødt til at forfægte det faktum, at det er regeringen selv, der har skabt indtryk af, at nu ændrede man seriøst på knivloven. Det står i regeringsgrundlaget. Det har endda fået sin egen overskrift, »Revision af knivloven«, hvor man skriver, at man vil revidere lovgivningen om knive, således at den bringes bedre i balance og fokuserer på knive i nattelivet, hvor problemerne er evidente og lovgivningen relevant. Sandheden er, at man ikke har ændret på noget som helst. Man har lavet nogle juridiske spidsfindigheder. Jeg synes da, at justitsministeren først og fremmest skulle erkende, at det er regeringen, der har oversolgt den her ændring af knivloven, og ikke klandre oppositionen, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti for noget, man i virkeligheden selv er skyld i.

Værsgo til ministeren.

Jamen jeg synes som sagt ikke, der er nogen grund til at klandre hinanden for noget. Hvis man er så tilfreds med det, regeringen skriver i sit forslag til vedtagelse, er jeg da ked af, at vi ikke har leveret det til Venstre inden forespørgslen. Nu forstår jeg, at vi først skal stemme om det på tirsdag – så har man en 3-4 dage til at tænke sig om og overveje, om man ikke skulle bakke op om det. Det kunne man da gøre. Jeg synes, det er fint. For hvis det er sådan, at man synes så godt om det, vi har fremlagt, men er lidt ked af, at man ikke har fået det forelagt i god tid, så kan man jo bruge de næste 3-4 dage til at tænke over det.

Jeg synes, det er et fremragende forslag til vedtagelse, det kan ikke overraske. Det rammer det ind, som det skal, nemlig punkt 1: Der er et problem – punkt 2: Vi skal gå målrettet efter det – punkt 3: Der er ikke tale om nogen som helst lempelse i forhold til det, der har været fremme i debatten vedrørende knive i nattelivet. Vi går målrettet efter bandemiljøet, og det skal vi fortsætte med. Det er den vej, vi skal fremover.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt en justitsminister gøre så lidt reklame for sine egne forslag, som justitsministeren gør her i dag. Det, man har vedtaget, har jo ingen betydning stort set, siden justitsministeren formulerer sig på den måde, som han gør her.

Men det kan vi jo diskutere en anden gang. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge justitsministeren om, er: Hvad kommer der til at ske fra regeringens side? For vi kan være uenige om mange ting politisk, men vi kan svært være uenige om fakta, og faktum er, at der er sket en fordobling i antallet af knivoverfald i Københavns politikreds siden 2010. Der er sket en voldsom stigning i antallet af ulovlige knive, som bliver taget bl.a. i forbindelse med visitation af kriminelle. Der er sket en voldsom forråelse i forhold til de her ting, hvor bander angriber hospitaler eller vil lave forskellige ting omkring hospitaler, der indbefatter vold. Mener justitsministeren ikke, der er brug for konkret handling i stedet for sådan set at sige, at det, man selv går og gør i regeringen, ingen betydning har?

Værsgo til ministeren.

Det kan godt være, det er mig, men jeg synes, hr. Peter Skaarup blander tingene lidt sammen. De ændringer af knivloven, som vi lavede, har ikke nogen konsekvenser for det, som hr. Peter Skaarup startede med at sige, nemlig spørgsmålet om folk, der har kniv med i nattelivet. Det synes jeg er konstatering nummer et, der er værd at bide mærke i. Konstatering nummer to er, at regeringen har bragt indsatsen mod banderne til et helt nyt niveau. Aldrig nogen sinde tidligere har politiet haft et niveau i indsatsen mod banderne, som de har nu. Hvorfor laver vi visitationszoner? Det gør vi da lige nøjagtig af den årsag, punkt 1, at der er en umiddelbar trussel, punkt 2, at der er behov for at gennemføre visiteringer, som kan betyde, at vi kan få knive og få våben ud af miljøet. Det er jo det, der sker lige i øjeblikket, og det er bare ét element i den indsats, som er sat i værk. Der er indsats i boligområderne målrettet mod bagmændene for bandemiljøet. Der er hjælp til unge, der skal ud af miljøet også – det skal vi huske, således at de ikke kommer ud på et endnu større skråplan. Og der er et generelt fokus på det her område, som betyder, at politiets indsats over for rocker-bande-miljøet ikke har været større, end den er nu.

Hr. Peter Skaarup for anden korte bemærkning.

Jamen undskyld: Er det kun justitsministeren selv, der mener, at der i det, ministeren siger, tages en masse initiativer, eller er der andre, der mener det?

Jeg stiller spørgsmålet, fordi virkeligheden er, at de faktuelle forhold er fuldstændig klare. Der sker en eksplosion i antallet af knivoverfald, og det kan vi ikke være uenige om. Der sker en eksplosion i antallet af knive, der bliver beslaglagt.

Vi ser en regeringspartner, Det Radikale Venstre, der sætter spørgsmålstegn ved helt grundlæggende ting i bare det, vi har nu, altså vedrørende visitationszonerne, som vi har været inde på tidligere i debatten, og som ministeren bryster sig af.

Altså, kan ministeren ikke godt selv se, at regeringen har et problem, når den sidder med armene over kors uden at gøre noget? Kan ministeren ikke selv se, at der er et problem?

I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge justitsministeren om noget. Nu har vi været nogle stykker – Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – der under debatten har spurgt, om man ikke skulle prøve at sætte sig ned og finde nogle løsninger, indkalde partierne og drøfte f.eks. fjernelse af rabat på straffe til kriminelle i bander. Var det ikke en idé at kigge på det?

Værsgo til ministeren.

Folketingets partier er jo velkomne til at stille forslag, som de vil. Jeg må sige, at jeg mener, at den indsats, som dansk politi i øjeblikket gør over for det problem, som der ikke kan være to meninger om er alvorligt – nemlig problemet med rockernes og bandemedlemmernes hærgen – er på et historisk højt niveau.

Det er en indsats, som går målrettet efter problemerne, og det er en indsats, som jo – ud over at politiets indsats er på et historisk højt niveau med massiv politimæssig tilstedeværelse der, hvor problemerne er – har resulteret i, at der i øjeblikket konstant sidder omkring 300 rockere og bandemedlemmer i vores fængsler.

Hvad er det bevis på? Det er som punkt 1 bevis på, at der er et problem, som vi tager os af. Punkt 2 er det et bevis på, at vi skal fortsætte presset på miljøet.

Det, man i den sammenhæng kan beklage, er, at Dansk Folkeparti – i en situation, hvor politiets indsats er så stærk, som den er, og giver så store resultater, at der hele tiden sidder op mod 300 bandemedlemmer i vores fængsler – på den ene side gerne vil være med til at forstærke indsatsen. Men når det så på den anden side kommer til at betale regningen i en kriminalforsorg, som skal tage sig af de problemer, der bliver skabt, så flygter DF ud ad døren og vil ikke være med til at tage ansvar for det. Det synes jeg er et problem.

Jeg synes, at Dansk Folkeparti mangler sammenhæng i sin indsats på retspolitikken, ikke bare, når det gælder en hård og konsekvent indsats over for bandemedlemmerne, men jo rent faktisk også over for de mange ansatte i vores kriminalforsorg, som hver eneste dag forsøger at hjælpe med, at der kan komme bedre styr på de problemer, som vi også har diskuteret her i dag, nemlig at vi har en udfordring med rocker-bande-miljøet.

Desværre må man konstatere, at Dansk Folkeparti – da regningen skulle betales for at fuldende indsatsen og sikre, at de kriminelle kommer i fængsel – ikke ville være med til at betale for 200 nye pladser, ikke ville være med til at betale for, at vi kunne lave en ny, sikret afdeling i Statsfængslet Østjylland til rockere og bandemedlemmer.

Det synes jeg er ærgerligt, men det må Dansk Folkeparti jo selv forsvare.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, men ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, har bedt om ordet til anden runde.

Tak for det. Og tak for en god debat om ulovlig brug af kniv, bl.a. i nattelivet. Det har været godt at høre Folketingets partier om, hvor de står henne med hensyn til de her ting. Fra Dansk Folkepartis synsvinkel er det ikke sådan, at man kan være fuldstændig tilfreds med alt, hvad der er sagt. Vi synes, at regeringen skøjter hen over det og ikke rigtig har nogen plan for, hvad der skal ske, må vi nok sige, men grundlæggende er der en optagethed af problemerne herinde, som også bør være der. Det er vigtigt, at vi ikke sidder med armene over kors, men rent faktisk tager konkrete initiativer, for det gør de kriminelle, det kan vi jo se i gadebilledet i øjeblikket, desværre.

Hvis man bare kigger nogle få dage tilbage i avisernes omtaler af, hvad der foregår af knivstikkerier i øjeblikket, er det ganske modbydeligt at følge. Berlingske Nyhedsbureau fortæller den 13. februar følgende:

»To mænd er anholdt efter et knivstikkeri ved 18.30-tiden på hjørnet af Istedgade og Reventlowsgade i København. Ofret er en 21-årig mand, der blev stukket i den ene balle. Han blev efterfølgende bragt til Hvidovre Hospital ...«

Der fortælles i BT den 11. februar:

»En 22-årig ung mand er kørt til Rigshospitalets Traumecenter efter at være blevet stukket ned på Københavns Tekniske Skole omkring kl. 8 mandag morgen. Det oplyser Københavns Politi.

- Der er tale om en ung mand, der er blevet stukket seks gange. Han er kørt på hospitalet ...«

Danmarks Radio kan den 9. februar fortælle følgende:

»Fire personer bliver lørdag formiddag sigtet for drabsforsøg efter et opgør mellem personer fra to indvandrerbander sent fredag aften i København. To personer er indlagt på Bispebjerg Hospital med knivstik i arme og ben samt i issen.«

Desuden kan vi jo ud over københavnske tilfælde på den her font bruge hele debatten i dag på at gennemgå sager også fra resten af landet, hvor der virkelig er en udfordring.

Der er problemer, og der er desværre mange problemer og knivstikkerier, vi skal tage hånd om, når vi kigger rundtomkring på det billede. Vi har lavet en lille optælling i Dansk Folkeparti, og ud over de her meget forfærdelige tal, vi kan se, som viser en eksplosion i antallet af knivoverfald, kan vi altså se, at man også her i 2013 har en stor andel af voldelige overfald med brug af kniv. Det gælder både København, hvor der over 2 måneder har været 26 sager, men det gælder også resten af landet, hvor der har været 36 sager. Bare ved at følge aviserne kan vi altså se 62 sager på 2 måneder. Det er en om dagen, hvor der bliver brugt kniv, og det er det, vi skal gribe ind over for. Og det er derfor, at Folketinget ikke bare skal sidde med armene over kors.

Vi synes, det er vigtigt, at vi bruger de muligheder, der er. Der er visitationszoner, som den ene regeringspartner har sat spørgsmålstegn ved. Vi skal bruge straffe. Jeg synes desværre ikke, at ministeren er klar til f.eks. at samle partierne i Folketinget. Det ville være en opgave om et nationalt kompromis, vil jeg nærmest betegne det som – det er et udtryk, som visse politikere af og til bruger. De problemer, vi taler om, er altså i den dur, for det er noget, lovlydige mennesker møder hver eneste dag og har problemer med. Og derfor er det vigtigt, at justitsministeren og regeringen indser alvoren i det.

Københavns Vestegns Politi holder i øjeblikket foredrag i forbindelse med et lille undervisningsforløb til folkeskolerne. De forsøger at fortælle de unge, at mange af de opfattelser, de har, af, hvad deres kammerater gør, faktisk er forkerte. Det ville jo være fint, hvis der kunne laves noget lignende for at oplyse om, hvad der kan ske, hvis man ulovligt bærer kniv. Det er jo fint, at der sættes midler af til det her, men det er altså også vigtigt at sætte midler af til det forebyggende arbejde, fordi man skal spille på alle tangenter i bekæmpelsen af knivoverfald.

Jeg må desværre sige, at det har været en tynd kop te, der er kommet fra regeringspartierne. Man er indbyrdes uenige, og det er måske i virkeligheden det, der er årsagen til, at man ikke handler, når man ser de her klare faktuelle tal, der fortæller os, at der virkelig er brug for at handle. Til gengæld synes jeg, at det har været godt at høre – ud over at Venstre og Konservative selvfølgelig en klar holdning på det her område – at Liberal Alliance også er begyndt at se, at der er en udfordring her. Jeg kunne i virkeligheden håbe, at debatten kunne munde ud i, at justitsministeren indbød Folketingets partier til en åben drøftelse af, hvad vi kan gøre på det her område og meget gerne med henblik på, at man stopper bandernes brug af ulovlige våben – knive, pistoler og lignende. Der kunne et stop for rabatordninger, eksempelvis rabatordninger ved megen kriminalitet, være et godt emne at tage op. Det har vi ikke hørt fra regeringen i dag, det håber jeg kommer før eller siden.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 26. februar 2013.