Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om udvi-

delse af rockerloven (B 73):

”Vil ministeren redegøre nærmere for, hvordan Justitsministe-riet mener, at beslutningsforslagets forslag til nye bestemmel-ser i rockerloven rejser spørgsmål i forhold til grundloven ogmenneskerettighederne?”

Svar:

1.

Efter rockerloven, jf. lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud modophold i bestemte ejendomme, som ændret ved lov nr. 406 af 26. juni1998, skal følgende betingelser være opfyldt for, at politiet kan forbyde enperson at opholde sig i en bestemt ejendom, f.eks. en rockerborg:Ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældendeperson tilhører eller har tilknytning til, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.Den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne iøvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for per-soner, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen, jf. § 1, stk. 1,nr. 2.Det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgørmellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldeligemidler, herunder skydevåben og sprængstoffer, jf. § 1, stk. 3.

2.

Efter grundlovens § 79, 1. pkt., har borgerne ret til uden forudgående til-ladelse at samle sig ubevæbnede. Højesteret har i en dom fra 1999, deromhandlede rockerloven, (UfR 1999, side 1798 H) udtalt følgende omgrundlovens § 79:”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom be-stemmelserne om ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati. Afhensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befordremeningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at forsamlingerkan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myn-dighed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrerimidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler, som - uden atvære rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser - be-grænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse afandre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd.Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der er2

nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.”Ved dommen fandt Højesteret, at rockerloven ikke var i strid med grundlo-vens § 79.I præmisserne til dommen anførte Højesteret – efter at have henvist til, atder efter loven gælder strenge betingelser for at nedlægge forbud – bl.a.følgende:”Lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelseaf omkringboende og forbipasserende. Den er ikke rettet modgruppens forsamling som sådan eller dens adgang til menings-tilkendegivelse. En afskæring af vedkommende gruppe fra op-hold på den pågældende ejendom medfører, at den bliver ueg-net som angrebsmål. Lovens forbudsordning må derfor ansesfor egnet til at opnå det formål, den forfølger. Ordningens be-tydning for grupper, som gennem deltagelse i gensidigt væbnetopgør selv har gjort sig til angrebsmål, er beskeden i forhold tilden tilstræbte beskyttelse af omkringboende og forbipasseren-de, der uforskyldt udsættes for fare. Ved gruppernes fortsattetilstedeværelse på deres kendte tilholdssteder ville denne farefor udenforstående kun kunne afværges effektivt ved en så om-fattende politiindsats, at følgerne heraf ville være langt mereindgribende.”

3.

Ifølge lovforslaget, som beslutningsforslaget pålægger regeringen atfremsætte, skal der indsættes en ny bestemmelse i rockerloven, hvorefterpolitiet ville kunne forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendomeller på en bestemt lokalitet, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:For det første skal ejendommen eller lokaliteten tjene som tilholdssted foren gruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til.For det andet skal ejendommen eller lokaliteten være beliggende i ellernær boligområder eller nær skoler eller andre institutioner eller lokaliteter,der er beregnede til benyttelse af børn og unge eller dele af almenheden iøvrigt.For det tredje skal den pågældende persons tilstedeværelse i ejendommeneller på lokaliteten være åbenbart egnet til at indebære utryghed eller an-den væsentlig ulempe for beboere eller andre, der ønsker at færdes i detpågældende område.

Ifølge lovforslaget skal betingelsen i rockerlovens § 1, stk. 3, ikke findeanvendelse. Det skal således ikke være en betingelse for at udstede et for-bud, at der er risiko for et angreb, som må antages at være led i et gensidigtopgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes vol-delige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer.

4.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det giver anledning til betydeligtvivl, om lovforslaget vil være foreneligt med grundlovens § 79 om for-samlingsfrihed. I den forbindelse kan der peges på, at indskrænkningen afforsamlingsfriheden efter lovforslaget skal ske af hensyn til at begrænseutryghed eller anden væsentlig ulempe for beboere eller andre, der ønskerat færdes i det pågældende område, og at der er tale om beskyttelse af eninteresse, der ikke er ligeså tungtvejende som de interesser (nemlig hensy-net til de omkringboende og forbipasserendes liv og velfærd), som den nu-værende rockerlov beskytter.Det pågældende lovforslag rejser efter Justitsministeriets opfattelse ogsåalvorlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 73 om ejendomsrettens be-skyttelse og bl.a. bestemmelsen om forsamlings- og foreningsfrihed i arti-kel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5.

Som en konsekvens af ovenstående bemærkninger vedrørende lovfors-laget, og uanset at der kan være fuld forståelse for, at naboer mv. kan føleutryghed og ubehag ved at bo eller færdes i nærheden af en rockerborg, erdet således i forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention nødvendigt at fastholde, at en regulering af den karakter,der findes i rockerloven, kræver, at der foreligger tilstrækkeligt konkreteog tungtvejende forhold, der kan gøre denne regulering påkrævet. Dette erbaggrunden for, at der i rockerloven er opstillet nogle nærmere betingelserfor anvendelse af lovens forbudsordning – betingelser, der som anførtovenfor indgår i Højesterets argumentation for, at rockerloven ikke ergrundlovsstridig (herunder betingelsen om, at gruppen gennem deltagelse igensidigt væbnet opgør selv har gjort sig til angrebsmål).