Fremsat 23-10-2012
1. behandlet/henvist til udvalg 04-12-2012
Beretning afgivet 21-02-2013
Ministerområde:
Finansministeriet
Forslaget gik ud på, at statens advokatarbejde skulle i udbud, så et bestemt privat advokatfirma ikke længere i realiteten havde monopol på at udføre statens advokatarbejde.
Der blev afgivet beretning over beslutningsforslaget, hvor et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) gav udtryk for, at det var afgørende, at staten fik den bedst mulige juridiske rådgivning og blev repræsenteret bedst muligt ved domstolene, og at det skete til den rigtige pris. Flertallet vurderede, at kammeradvokatordningen grundlæggende burde opretholdes. Flertallet fandt det imidlertid afgørende, at en ny aftale var økonomisk fordelagtig for staten, at der skulle ske visse moderniseringer, og at det burde tilstræbes, at en ny kammeradvokataftale blev indgået hurtigst muligt.