Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 96:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af strafferabatter.

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA) m.fl.

(Fremsættelse 03.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af i år, 2013, at fremsætte de nødvendige lovforslag, for at strafrabatter, der kan opnås som følge af straffelovens § 88, afskaffes for al kumulation af straffe indtil 20 års fængsel. Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det er forslagsstillernes opfattelse, at den eksisterende lovgivning sender et utilsigtet signal om, at desto mere kriminalitet man begår, desto større strafrabat kan man opnå. Forslagsstillerne anfører også, at det er meget uheldigt, ikke mindst på et tidspunkt, hvor bandekonflikten igen tager til i styrke, og hvor forhærdede kriminelle gør gaderne usikre, som der står, med skyderier, overfald og narkokriminalitet.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Som jeg skal komme nærmere ind på, er regeringen enig med Straffelovrådet i, at de gældende regler i straffeloven om kumulation af straffe er hensigtsmæssige og sikrer den nødvendige proportionalitet i straffesystemet. Nu handler lovforslaget jo ikke specifikt om bandekriminaliteten, men da forslagsstillerne i henvisningerne til beslutningsforslaget bruger dette motiv, vil jeg gerne understrege, at der jo i politiet bliver gjort en meget omfattende indsats for at komme den organiserede rocker- og bandekriminalitet til livs. Hvis man helt aktuelt, lige nu slår op på sin iPhone eller iPad, og ser, hvad der sker lige nu i de sjællandske politikredse, vil man blive vidne til en ny og meget stor og omfattende politiaktion målrettet bandemiljøet. I regeringen er vi selvsagt meget opmærksomme på, at der bliver sat hårdt ind mod organiseret rocker- og bandekriminalitet, og derfor følger vi selvfølgelig også behovet for nye initiativer på området.

Inden jeg kommer mere ind på Straffelovrådets vurdering, vil jeg først knytte et par bemærkninger til de eksisterende regler om kumulation af straffe i straffelovens § 88, som ret beset er det, forslaget handler om. Kumulationsprincipperne i straffelovens § 88 har altid udgjort et grundelement i vores nuværende strafferetlige system. Det følger for det første af § 88, at hvis en person har begået flere lovovertrædelser, som pådømmes samtidig, skal der for disse lovbrud fastsættes en fællesstraf inden for den foreskrevne strafferamme, som det hedder.

Det følger også dernæst af bestemmelsen, at hvis der gælder forskellige strafferammer for de lovovertrædelser, der er til samtidig pådømmelse, skal der fastsættes en fællesstraf inden for den strengeste af disse strafferammer. Straffelovens § 88 giver endelig en mulighed for, at straffen kan forhøjes med indtil det halve i forhold til den højeste af de strafferammer, der gælder for lovovertrædelserne, hvis der i en sag foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Den samlede straf kan dog ikke overstige 20 års fængsel.

Det ligger altså i kumulationsreglerne, at domstolene foretager en samlet strafvurdering af de overtrædelser, der er til pådømmelse. Der foretages dermed i reglerne ikke nogen selvstændig vurdering af den straf, som er blevet pådraget ved de enkelte forhold. Denne form for samlet strafvurdering betegnes normalt modereret kumulation.

Princippet om modereret kumulation er i øvrigt som udgangspunkt det samme i de andre nordiske lande og i stort set alle andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med på dette område. Det er netop disse regler i straffelovens § 88, som Straffelovrådet har forholdt sig til i en udtalelse, som blev offentliggjort tilbage i november 2012. Baggrunden for udtalelsen var, at den tidligere regering i 2010 bad Straffelovrådet om at udtale sig om reglerne for strafudmålingen ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold. Af udtalelsen fremgår det, at det sammenfattende er Straffelovrådets opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre de gældende regler for strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold.

Straffelovrådets opfattelse bygger på en række forhold. For det første vurderer Straffelovrådet, at det eksisterende princip om modereret kumulation bygger på et udgangspunkt om, at der af kriminalpræventive grunde ikke er behov for at lade antallet af lovovertrædelser til samtidig pådømmelse være en meget dominerende faktor ved domstolenes strafudmåling. Derimod angiver Straffelovrådet en lang række hensyn, som skal iagttages ved strafudmålingen, og samtidig lader de det være op til domstolene at foretage en samlet vurdering af strafværdigheden af lovovertrædelserne. Dette princip har efter Straffelovrådets opfattelse i praksis virket hensigtsmæssigt igennem mange år og bør fortsat være det almindelige udgangspunkt.

For det andet vurderer Straffelovrådet, at modereret kumulation er nødvendigt for i alle tilfælde at sikre proportionaliteten mellem de begåede lovovertrædelser og den udmålte straf. Det er samtidig også Straffelovrådets vurdering, at modereret kumulation giver de bedste muligheder for en fleksibel strafudmåling og en jævn stigning i straffen i takt med de begåede lovovertrædelsers grovhed. Med reglen om modereret kumulation tages der således bedst højde for, at der indgår mangeartede og til tider også modsatrettede hensyn i strafudmålingen. Det vil navnlig gælde antallet af overtrædelser, deres karakter og grovhed sammenholdt med gerningsmandens personlige forhold.

I forhold til de særlige områder, f.eks. færdselsloven, hvor de almindelige regler er fraveget ved straffastsættelse for flere bøder, er det Straffelovrådets vurdering, af dette ikke kan begrunde yderligere fravigelse af princippet om modereret kumulation. Det bør efter rådets opfattelse fortsat bero på de hensyn, der gør sig gældende på det konkrete retsområde, om udgangspunktet for modereret kumulation bør fraviges. En fravigelse bør kræve, at særlige grunde, eksempelvis præventive hensyn, taler for det.

Hvis der som foreslået i beslutningsforslaget i stedet indføres et princip om fuldstændig sammenlægning af straffen, altså absolut kumulation, er det efter Straffelovrådets vurdering sådan, at det vil føre til en klart overflødig strafanvendelse og således ikke kunne forventes at have nogen nævneværdig kriminalitetsforebyggende virkning. I nogle tilfælde vil absolut kumulation også kunne føre til uforholdsmæssig strenge straffe. F.eks. vil en person, som har begået et meget stort antal mindre alvorlige overtrædelser, kunne blive straffet uforholdsmæssig hårdt i forhold til en person, der har begået få, men alvorligere straffelovsovertrædelser af samme art.

Ved siden af de strafferetlige aspekter, som Straffelovrådet har foretaget en grundig vurdering af, giver beslutningsforslaget også anledning til overvejelser om de vidtrækkende økonomiske konsekvenser, som den foreslåede ændring af kumulationsreglerne vil have. Justitsministeriet har i forbindelse med Straffelovrådets udtalelse foretaget en vurdering af de kapacitetsmæssige og økonomiske konsekvenser af indførelse af et princip om absolut kumulation i straffelovgivningen. Vurderingen er, at der vil skulle findes mellem 9 og 10 mia. kr. til etableringen 3.000 nye fængselspladser og derudover ca. 1,7 mia. kr. om året til dækning af ekstra driftsomkostninger. Samtidig er det vurderet, at indførelse af princippet om absolut kumulation alene vil medføre en mindre forøgelse i antallet af idømte bøder. Det eventuelle bødeprovenu, hvis bøderne altså også betales, anslås derfor til at være minimalt i forhold til merudgifterne til afsoningspladser. Det er således utvivlsomt, at forslaget om absolut kumulation op til 20 års fængsel vil have en omfattende økonomisk konsekvens, og her altså i milliardstørrelsen.

Derfor må jeg også bare sige, at det virker helt utrolig simpelt, når forslagsstillerne blot angiver, at forslaget jo så selvfølgelig kan finansieres med besparelser i det offentlige forbrug uden i øvrigt nærmere at angive, hvilke områder der skal rammes af de her besparelser. Så lad mig for en god ordens skyld slå fast, at regeringen ikke finder grundlag for at gennemføre besparelser i det offentlige forbrug for at finansiere et eventuelt forslag om absolut kumulation.

Som sagt kan regeringen ikke støtte det her beslutningsforslag. Straffelovrådets regler om strafudmåling med samtidig pådømmelse af flere lovovertrædelser har vist deres værd og skal ses i tæt sammenhæng med lovens øvrige regler om fastsættelse af straffen. De eksisterende kumulationsregler giver domstolene mulighed for i den enkelte sag at fastsætte en passende straf. Samtidig giver de eksisterende regler efter regeringens opfattelse det bedste grundlag for en strafudmåling, der er balanceret med hensyn til proportionalitet, kriminalpræventive hensyn og en retfærdig retshåndhævelse.

Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er fast fokuseret på at bekæmpe den alvorlige kriminalitet, som jo bl.a. begås af kriminelle bander, men en grundlæggende ændring af de almindelige kumulationsregler er hverken et særlig godt eller hensigtsmæssigt redskab i den forbindelse. Netop for de mest alvorlige lovovertrædelser vil der, selv om dette beslutningsforslag skulle blive gennemført, være tilfælde, hvor der opnås en vis form for strafrabat. Derfor kan regeringen som sagt ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo nærmest svært at finde ud af, hvor man skal begynde, og hvor man skal slutte, fordi regeringen åbenbart er mere bekymret for, hvordan det vil gå de kriminelle, end hvordan man vil sikre, at der begås mindre alvorlig kriminalitet her i landet.

Det er jo fint, at bandemedlemmerne i stort omfang bliver fanget af politiet. Problemet er bare, at bandemedlemmerne i gennemsnit kommer i fængsel mindre end 3 år. Det, vi ønsker, er, at bandemedlemmerne ikke alene skal fanges, men de skal dømmes – det bliver de også – og så skal de i fængsel i lang tid, så de ikke kommer ud igen og begår ny kriminalitet til skade for almindelige mennesker.

Hvad er regeringens svar på, at man bare lukker bandemedlemmer ud i en lind strøm efter kortere fængselsophold, så de kan fortsætte deres alvorlige kriminalitet, bl.a. i Københavns gader? Har man et svar, eller skal politiet bare blive ved med at fange dem, så får de en kort straf, så kommer de ud af fængslet, og så begår de noget kriminelt osv. osv.? Put dem dog i fængsel, vil jeg sige til justitsministeren.

Ministeren.

Altså, mig bekendt har der aldrig nogen sinde siddet så mange rocker-bande-medlemmer i fængsel, som der gør nu, så det, at de skal puttes i fængsel, sker allerede.

Nu skal man jo passe på med gennemsnitsbetragtninger. Jeg tror, at man vil kunne se, at der er nogle, der får korte straffe. Det er så, fordi den kriminalitet, de har begået, efter straffeloven er mindre alvorlig, end den kriminalitet, der er begået af dem, der får lange fængselsstraffe. Sådan er det, og sådan har det mig bekendt altid været, al den stund at vi i ganske mange år har haft en straffelov.

Betyder det så, at regeringen ikke ser med alvor på den bandekriminalitet, som vi har set udfolde sig? Nej, det tror jeg er alle bekendt. Der har aldrig nogen sinde siddet så mange i fængslerne. Indsatsen er løftet til det højeste niveau nogen sinde. Lige nu i de her minutter kan man slå op på sin iPad eller computer, eller hvad man sidder med, og så kan man se en gentagelse af det, man har set tidligere, nemlig et massivt pres på miljøet, store operationer målrettet det her miljø, og der kommer lange fængselsstraffe ud af det, fordi det fortjener de. Derfor er beskeden den, at de her typer får, som jeg har sagt tidligere, med grovfilen, og det fortjener de også.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Sådan har det altid været – ja, det er jo et fantastisk argument, hvis man kan kalde det det. Man får den straf, som straffeloven lægger op til, siger justitsministeren. Det ville vel også være meget overraskende andet.

Sandheden er jo, at grunden til, at de sidder så kort tid i fængsel, nemlig under 3 år i gennemsnit for rocker- og bandemedlemmer, er, at man har de her strafferabatter. Hvis de fik den straf, som de skulle have for den enkelte forbrydelse, som de begår, ville de sidde meget længere tid i fængsel, være meget mindre ude i gaderne i Nordvest, på Nørrebro og i Nordsjælland, hvor de gør gaderne utrygge for almindelige mennesker. Det ville de gøre i mindre grad. De ville nemlig sidde i fængslerne.

Lad os da lade rocker- og bandemedlemmerne blive i fængslerne i stedet for at lukke dem ud og genere almindelige mennesker. Det er det, forslaget går ud på, vil jeg fortælle justitsministeren, men jeg ved godt, at man bedre kan lide at tale om politipatruljer, der kører rundt, end at tale om, at man bare lukker dem ud igen efter kort tid.

Ministeren.

Det er faktisk ikke rigtigt. Der bliver sat hårdt ind, og det skal der også, og det går jeg ud fra at vi er enige om er nødvendigt, når vi ser det, der finder sted nu, og her får folk lange fængselsstraffe. Men man skal selvfølgelig som sagt altid passe på med gennemsnitsberegninger. Betyder det så bare, at de her personer bliver lukket ud igen? Ja, før eller siden kommer de ud. Det vil de jo trods alt også med Liberal Alliances forslag.

Det, der derudover er sket fra regeringens side, er, og det ved jeg ikke om hr. Simon Emil Ammitzbøll har været opmærksom på, at regeringen, når vi eksempelvis taler om prøveløsladelse, har sikret, at indsatsen er blevet skærpet, således at politiet, hvis vi har med de her typer at gøre, og hvis der er en risiko til stede for, at der bliver begået ny kriminalitet, nu skal høres i hver enkelt sag, således at det i hvert fald kan dæmme op for nogle af de bekymringer, som hr. Simon Emil Ammitzbøll her fremfører.

Jeg tror ikke, at vi er uenige om, at der skal sættes hårdt ind over for det, og det bliver der også. Men før eller siden kommer de personer ud – selv efter Liberal Alliances beslutningsforslag. Men regeringen fortsætter den hårde linje over for det her miljø, og det kan man se udfolde sig lige nu i de her minutter.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Det er en opfølgning på hr. Simon Emil Ammitzbølls spørgsmål, for justitsministeren svarer, at man sørger for, at bandemedlemmerne kommer i fængsel, og at de afsoner lange straffe, men ministeren glemmer jo at nævne noget. Det er rigtigt nok, at politiet på den ene side lægger hårdt pres på banderne, og at politiet gør det ganske udmærket inden for deres ramme, men regeringen gør det jo på den anden side lettere at blive prøveløsladt.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, er en følge af den aftale om kriminalforsorgen, som Venstre ikke er en del af, og hvor man generelt gør det lettere at blive tidligt prøveløsladt. Jeg er godt klar over, at det er nogle kriterier, som ikke nødvendigvis gælder for bandemedlemmer, men de kan komme i betragtning. Så jeg vil godt høre justitsministeren, hvordan han vil forklare, at politiet på den ene side fanger bandemedlemmerne og putter dem i fængsel og regeringen på den anden side fremsætter et lovforslag, der rent faktisk i princippet kan gøre det lettere for nogle at blive tidligt prøveløsladt.

Ministeren.

Jeg er glad for, at regeringen sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten har lavet en bred aftale om kriminalforsorgen, som bl.a. betyder, at der nu findes penge til 200 ekstra fængselspladser og 48 særlige pladser til bl.a. typer som dem, vi taler om her. Det konstaterer jeg at Venstre ikke vil være med i. Det må Venstre selv tage et ansvar for.

Kriterierne for tidligere prøveløsladelse ved hr. Karsten Lauritzen ganske udmærket er de samme. Det er rigtigt, at hvis man opfører sig lidt bedre i nogle sammenhænge, får man mulighed for en anden form for prøveløsladelse. Det er rigtigt, at vi udvider brugen af eksempelvis fodlænke, og det synes jeg er ganske fornuftigt, for jeg går ud fra, at vi trods alt alle sammen har en interesse i, at folk ikke vender tilbage til kriminalitet. For hvis de vender tilbage, er der flere ofre for kriminalitet. Men hvorfor Venstre ikke valgte at ville være med til at betale regningen for 200 ekstra fængselspladser og 48 særlige pladser til eksempelvis rockere, når nu indsatsen er så stærk, som den er, mangler jeg sådan set stadig væk svar på fra Venstres side. Det er en del af regeringens sammenhængende politik, og jeg er som sagt meget tilfreds med, at både Liberal Alliance og Konservative valgte at tilslutte sig aftalen.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det er svært at sige tak for svaret til ministeren, for ministeren svarer ikke på det, der bliver spurgt om. Jeg må igen rose ministerens evne til at svare på noget helt andet end det, der bliver spurgt om. Men jeg synes sådan set, at justitsministeren fra Folketingets talerstol skulle have så meget respekt for folkestyret, at han svarer på de spørgsmål, der bliver stillet, i stedet for at svare på nogle helt andre spørgsmål. Jeg diskuterer gerne kriminalforsorgen, og hvorfor Venstre ikke er med i forliget. Det gør jeg gerne, hvis ministeren har lyst til det. Det er bare at ringe til Deadline eller et andet medie, og så skal jeg gerne stille op til en debat om det, hvis ministeren også vil det. Det kniber så lidt en gang imellem, når det kommer til stykket.

Det, jeg spurgte ministeren om og gerne vil have svar på, er: Hvordan hænger det sammen, at justitsministeren får politiet til at bure bandemedlemmer inde, samtidig med at justitsministeren fremsætter et lovforslag i Folketingssalen, der generelt gør det muligt at få tidlig prøveløsladelse? Jeg er godt klar over, at der er nogle varsomhedsregler, som man kan bruge, men der er også tilfælde, hvor de ikke er blevet brugt over for bandemedlemmer. Hvordan hænger det sammen? Kan vi få et klart svar på det?

Ministeren.

For det første ved hr. Karsten Lauritzen ganske udmærket, og det kom han jo også til at indrømme, at der ikke er den sammenhæng, som hr. Karsten Lauritzen her forsøger at skitsere. For det andet diskuterer vi jo ikke her det lovforslag. Jeg tager gerne diskussionen om det, men jeg synes også, at det er fair, at hvis der er spørgsmål, der relaterer sig til et lovforslag, som slet, slet ikke er på dagsordenen, så skal vi tage debatten, når vi har lovforslaget på dagsordenen. Det kommer det jo snart.

Hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at følge op, fordi det her jo drejer sig om afskaffelse af strafferabatter, hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er en aldeles glimrende idé ud fra devisen om, at når domstolene giver en en straf, er det den straf, der udstås. Det er sådan set basisprincippet. Det, vi er betænkelige ved og har været betænkelige ved hele tiden, er, at man i stedet for at fokusere på offerets tarv jo i alt for høj grad og i hvert fald i masser af år har fokuseret på den kriminelles tarv og sagt, at det var meget, meget afgørende, at man tog hensyn til det.

Jeg vil godt spørge om det helt principielle, nemlig om en straf er en straf, eller om man sådan kan udstå to tredjedele og så bare komme ud derefter, og om det egentlig ud fra en almindelig betragtning om, hvad en straf er, og hvorfor vi straffer, er rimeligt, at det er sådan.

Ministeren.

Altså, regeringen har ingen intentioner om, ud over det lovforslag, vi har til behandling nu, at ændre på mulighederne for eksempelvis prøveløsladelse. Hvis hr. Christian Langballe vil have en mere filosofisk diskussion om, hvad og hvorfor man straffer, så stiller jeg hjertens gerne op til den.

Det, der er en del af spørgsmålet fra hr. Christian Langballe, er: Hvad så med hensynet til ofrene? Og der synes jeg da at hr. Christian Langballe skal lægge mærke til, at er der noget, den her regering har sat i fokus, så er det hensynet til ofrene. Vi har et stort lovforslag til behandling i Folketingssalen om en ny offerfond med en 25-27 mio. kr. om året til hjælp til ofre. En hel række andre ting er sat i værk for at sikre, at ofrene modsat tidligere nu får en mere og bedre hjælpende hånd til at komme videre i livet, så det synes jeg hr. Christian Langballe skulle tage at støtte. Der er tale om en stor satsning til hjælp for ofre for kriminalitet, og det forventer jeg da så at Dansk Folkeparti med de her ord ender med at støtte.

Hr. Christian Langballe.

Altså, når vi diskuterer det her, er det ikke på et højere filosofisk plan. Selv om det måske er det for ministeren, er det det ikke for mig. Det, det drejer sig om for mit vedkommende, er selvfølgelig det, man kunne kalde den generelle retsfølelse, altså den omstændighed, at borgerne kan være fuldstændig trygge ved, at domstolene dømmer, og at når de har givet en dom, bliver den dom så udstået. Det synes vi jo er meget rimeligt.

Derfor spørger jeg egentlig ud fra en generel retsfølelsesbetragtning, nemlig: Hvorfor skulle der være noget odiøst i at kræve, at en straf er en straf, og at den straf, man får ved domstolene, skal udstås?

Ministeren.

Mig bekendt er det også sådan i dag, at når nogen får en dom og en straf ved domstolene, bliver straffen udstået. Det, hr. Christian Langballe så er uenig i, er grundlaget, altså om de pågældende så at sige skal have tingene kumuleret, altså lagt sammen. Det er det, jeg forstår at Dansk Folkeparti mener for alle områder. Men så synes jeg bare, at hvis det er det synspunkt, man står på og ligesom vil have sine filosofiske betragtninger lagt ned over, så skylder man svar på, hvor man vil finde de der 9-10 mia. kr. til anlægsudgifter og 3.000 fængselspladser, og hvor man vil finde de der 1,7 mia. kr. til årlige driftsudgifter, der vil være. Det synes jeg man skylder Folketinget et svar på.

Det er jo nemt nok at stå og tale retsfølelse og fremføre synspunkter dér. Det kan vi jo alle sammen sådan set være enige i, altså at det er en central del af, hvorfor vi straffer, og det er jo også det, der får befolkningen til så at sige at acceptere straffen, nemlig at der skal være en balance i forhold til retsfølelsen, det giver sig selv. Men hvis man vil føre det der synspunkt ud i virkeligheden, synes jeg, at man ret beset bør forklare befolkningen, der sidder og kigger på det her, og dem, der er til stede i salen her, hvor man vil finde de der 10 mia. kr. og 1,7 mia. kr. om året, som er de udgifter, der vil kunne komme af det, hr. Christian Langballe her siger.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge ministeren, om det ikke er rigtigt, at den tanke, at man kan bruge prøveløsladelser til at bringe folk ud af kriminalitet, ud af bander, er noget, som den tidligere regering introducerede, da de gennemførte øgede muligheder for prøveløsladelse i deres tid, og at det, som regeringen nu gør, såmænd bare er, at man bygger videre på de sunde tanker, som hr. Karsten Lauritzen havde, før han blev oppositionspolitiker.

Ministeren.

Det er helt rigtigt. Som hr. Per Clausen rigtigt nok siger, var noget af det, som den tidligere regering gjorde en stor sag ud af, og som var et ganske udmærket princip, at indføre den såkaldte noget for noget-ordning, som jo for nogle betød lempeligere muligheder for at blive prøveløsladt. Så det har hr. Clausen fuldstændig ret i.

Hr. Per Clausen.

Jeg vil bare følge op på det. Er det justitsministerens opfattelse, at den måde, man bringer folk ud af kriminalitet på, er ved at anbringe dem i fængsel så lang tid som muligt? For det er jo det, det her beslutningsforslag handler om. Eller handler det om, at det at kombinere straf med nogle muligheder for at komme ud af kriminaliteten og komme ud af banderne, er den rigtige vej at gå?

Ministeren.

Regeringens retspolitik er udtryk for den balance, som hr. Per Clausen også her udtrykker. På den ene side skal der selvfølgelig være en straf og en konsekvens af, at man bryder loven, men på den anden side skal vi sikre, at folk ikke kommer tilbage igen. Hvad betyder det? Det betyder, at vi selvfølgelig skal sørge for at sætte ind, få folk ordentligt på sporet, bruge tiden i fængslerne til det, til at give dem en uddannelse. Hvis det er problemer med narko, som vi ved at mange har, så er det det, der skal sættes ind over for. Og det tjener alt sammen det formål, at de for alt i verden forhåbentlig ikke skal vende tilbage igen. For hvis de vender tilbage, ja, så er vi jo i en situation, hvor der er flere nye ofre for kriminalitet, og det er det, vi skal undgå.

Tak til justitsministeren. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Tak. Jeg vil tage udgangspunkt i noget andet end rocker-bande-kriminalitet og nævne en forbrydelse som eksempelvis skattesvig. Det er i dag sådan efter retspraksis, at man, hvis man har snydt i skat for en million kroners penge, får 1 års fængsel. Det er ikke sådan, at man, hvis man har snydt for en milliard, skal 1.000 år i fængsel, og det er heller ikke sådan, at man, hvis man kun har snydt for 1.000 kr., kan slippe med 8 timer. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem størrelsen af den forbrydelse, man har begået, og så længden af den fængselsstraf, man får. På samme måde forholder det sig, hvis man har begået flere tyverier. En forhutlet narkoman, der har smadret vinduer i 50 sommerhuse og været inde at stjæle lidt småting, får altså ikke en straf, der er 50 gange så høj som den, der kun har begået ét indbrudstyveri. Det er der ikke noget nyt i. Sådan har det været i Danmark, siden straffeloven af 1866, og sådan er det i stort set alle de lande, vi sammenligner os med – med enkelte undtagelser, som jeg vil vende tilbage til senere.

Hvis vi tager en anden forbrydelse, såsom indsmugling af narko, fandt jeg en dom i ugeskriftet med en person, der havde indsmuglet 2 kg heroin, og for det fik han 6 år i fængsel. Hvis vi skal følge princippet, som forslagsstillerne lægger op til, og den pågældende f.eks. havde været narkokurer og mere end én gang havde indsmuglet 2 kg heroin, skulle straffen altså fordobles for hver gang, han havde været en tur over grænsen. Hvis han eksempelvis havde været fire gange over grænsen med 2 kg heroin, ja, så skulle han altså ikke have 6 års fængsel, men 24 års fængsel. Det bliver så begrænset til 20 års fængsel, fordi man lægger op til, at der skal være denne maksimumgrænse. Sammenligner vi med en anden person, som kun har smuglet narko én gang, men hvor det til gengæld har været en ualmindelig professionelt udført forbrydelse og der er indsmuglet 10 ton – en sådan sag havde en af min forhenværende kolleger her for nylig – vil denne person, der har indsmuglet 10 ton én gang, altså få en mindre straf end den, der har indsmuglet 2 kg fire gange. Det giver ikke meget mening, og hvis man skulle følge forslagsstillernes tankegang, skulle personen, der har indsmuglet 10 ton heroin, altså i fængsel i 833 år, hvis det skal stå mål med forbrydelsens omfang. Så kan han selvfølgelig se frem til, at han kan blive prøveløsladt, efter han har udstået to tredjedele af straffen, og det er så knap så længe, men igen har forslagsstillerne en moderation på 20 år.

Vi kan også tage en forbrydelse som vold. Hvis man giver en anden en lussing, vil det typisk udløse en straf på 40 dage. Har man så smækket lussinger ud 20 gange, vil man med forslagsstillernes tankegang skulle i fængsel ikke 40 dage, men 800 dage, altså mere end 2 år. Det er det samme, som straffen er for voldtægt. Mener forslagsstillerne virkelig, at det er lige så slemt at give 20 lussinger, som det er at begå voldtægt? Det mener vi ikke i Venstre.

Vi mener også, at forslaget vil gå for tæt på magtens tredeling. Der vil komme en automatisering i strafudmålingen, hvor vi altså går for tæt på domstolenes funktion som dem, der fastsætter straffen.

Jeg vil godt sige, at for Venstres vedkommende er det ikke økonomi, der er det vigtigste. Vi har set beregningerne på, at det her forslag vil koste en frygtelig masse penge, men det er ikke det, der er det centrale for Venstre. For Venstre er det centrale, at en fuldstændig automatisk sammenlægning af straffene vil føre til nogle urimeligheder og vil gøre, at der netop ikke kommer proportionalitet i strafudmålingen, og at straffen ikke kommer til at stå mål med den forbrydelse, man har begået.

I USA har man i de fleste stater et princip om absolut kumulation, som det hedder, men jeg tror, at forslagsstillerne har misforstået det, for hvis man f.eks. får fem domme af 10 års fængsel, ialt 50 års fængsel, er det sådan, at man ikke skal afsone 50 år, for man afsoner straffene på samme tid. Med andre ord får man 50 års fængsel, men det er fem gange 10 år, og man afsoner straffene samtidig, så man bliver altså sluppet løs efter 10 år.

Det her betyder ikke, at der ikke er hjørner, som Venstre er parat til at se på. Vi mener, at der er forbrydelser, eksempelvis overgreb mod børn og terrorisme, som straffes alt, alt for mildt – eksempler, hvor folk har begået talrige forbrydelser, f.eks. voldtaget deres egne børn 20, 30, 40, 50 gange, og får en straf, der er forholdsvis lav. Men det er en anden diskussion, og vi løser ikke det problem ved at gøre op med princippet om modereret kumulation, som altså har været en del af dansk strafferetspleje siden 1866.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Det var vel i virkeligheden dagens mest overraskende tale. Jeg troede, at juristerne i Venstre talte sammen, sådan at hr. Jan E. Jørgensen talte med hr. Lars Løkke Rasmussen, der i sin tale på Venstres landsmøde i 2010 sagde: Skal kriminelle virkelig have mængderabat på deres straf, hvis de har begået tilstrækkelig meget kriminalitet? Ved at gøre op med rabat for kriminalitet giver vi faktisk ansvaret tilbage til domstolene.

Hr. Lars Løkke Rasmussen er jo den, der har rejst denne debat. Det er Venstre, der har inspireret Liberal Alliance til overhovedet at tage emnet op, netop med det argument, at man var imod strafrabat, og at man mente, at ved at gøre op med det gav man ansvaret fra Folketinget tilbage til domstolene, altså præcis de modsatte argumenter af, hvad hr. Jan E. Jørgensen nu bruger.

Ordføreren.

Det kommer ikke bag på mig, at hr. Simon Emil Ammitzbøll stiller spørgsmålet. Hr. Simon Emil Ammitzbøll er i øvrigt altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og få forklaret, hvad vi mener i Venstre. Vi står selvfølgelig ved den landsmødetale, som hr. Lars Løkke Rasmussen holdt i sin tid, men hr. Lars Løkke Rasmussen lagde naturligvis ikke op til en fuldstændig afskaffelse af princippet om modereret kumulation. Det, der blev gjort opmærksom på på Venstres landsmøde i sin tid, er det samme, som jeg har gjort opmærksom på her, nemlig at der altså er situationer, hvor det ser ud, som om den ekstra straf, man får, hvis man har begået rigtig mange forbrydelser, er meget, meget lille i forhold til, hvis man kun havde begået en forbrydelse. Men at man skulle have 50 gange så hård en straf for at begå 50 indbrudstyverier i forhold til at have begået 1 indbrudstyveri, mener hr. Lars Løkke Rasmussen naturligvis ikke, og det kan undre mig, at hr. Simon Emil Ammitzbøll åbenbart mener det.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg kan forstå på eksemplerne, at 20 overfald ikke tæller så meget i hr. Jan E. Jørgensens bog, da vi hørte eksemplerne fra før, altså hvis man 20 gange overfalder folk med vold. Der har vi så forskellige synspunkter, for vi synes, det er meget alvorligt, hvis man begår 20 voldsforbrydelser. De mennesker skal stoppes, de mennesker skal i fængsel, de mennesker skal ikke lukkes ud foreløbig!

Så vil jeg bare sige, at jeg synes, at hr. Jan E. Jørgensens tolkning af hr. Lars Løkke Rasmussens tale minder om hr. Jan E. Jørgensens tolkning af offentlighedsloven, i forhold til hvordan justitsministeren så forholder sig til det. Der er jo kun én virkelighed. Og det var Venstre, der satte sig i spidsen for, at man skulle gøre noget ved det her. Så kan man sige, at man ikke bryder sig om lige præcis den model, men jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at man lægger sig i slipstrømmen af justitsministerens lidt latterliggørende tilgang til det alvorlige, det faktisk er, at vi prøver at sørge for, at man i Danmark ikke har så meget strafrabat. Der er så mange forbrydere, der kommer for hurtigt ud, på trods af at de begår den ene forbrydelse efter den anden. Så kan det være, vi skal finde et kompromis, fair nok, men gå dog ind i arbejdet og følg op på hr. Lars Løkke Rasmussens i øvrigt rigtig gode tale fra 2010. Den bakker vi i hvert fald op om.

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at hr. Simon Emil Ammitzbøll har mit telefonnummer og måske endda også ved, hvor mit kontor ligger, og han er altid velkommen til at kigge forbi, hvis vi skal fremsætte et fælles beslutningsforslag. Det her beslutningsforslag bærer præg af, at det er gået lige lovlig hurtigt, og at man ikke fuldstændig har gennemtænkt konsekvenserne, og det er altså ikke Venstres skyld, at der har været lidt for meget hastværk hos Liberal Alliance. Og jeg kan ikke tro, jeg kan ikke tro, at man i Liberal Alliance mener, at det er lige så alvorligt at give en lussing til hvert medlem af Dansk Folkepartis gruppe, som det er at begå voldtægt – jeg kan ikke tro det.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg deler jo fuldstændig hr. Jan E. Jørgensens holdning til det forslag, der ligger her, men jeg vil bare spørge, om hr. Jan E. Jørgensen ikke kan redegøre lidt mere præcist for, hvad forskellen er på det, hr. Lars Løkke Rasmussen sagde i sin årsmødetale, og det forslag, der ligger her. Hvori afviger hr. Lars Løkke Rasmussens udtalelser i den forbindelse fra det, Liberal Alliance foreslår?

Ordføreren.

Forskellen er jo først og fremmest, at Liberal Alliance fremsætter et lovforslag om fuldstændig at afskaffe modereret kumulation og erstatte det med absolut kumulation, altså at straffene bare automatisk skal lægges oven i hinanden, som om forbrydelserne var begået enkeltvis.

Det, hr. Lars Løkke Rasmussen sagde på Venstres landsmøde, var, at der var eksempler, hvor det virkede, som om man fik en meget, meget stor rabat, hvis man havde begået flere forbrydelser, og det var en krænkelse ikke bare af hr. Lars Løkke Rasmussens retsfølelse, men også af ganske mange andres – altså det at man kan have begået overgreb mod sine egne børn eller stedbørn 30, 40, 50 gange, og den straf, man så får, er forholdsvis beskeden set i forhold til andre forbrydelser. Det var den debat, som hr. Lars Løkke Rasmussen ønskede at rejse.

Men når man så gør det til sådan et fuldstændig automatisk opgør med al form for modereret kumulation, så har man altså skamredet det, som hr. Lars Løkke Rasmussen var inde på i sin landsmødetale, og det er det, som er forskellen.

Hr. Per Clausen.

Det, som hr. Lars Løkke Rasmussen mente, men som han ikke fik sagt, er altså, at i nogle ganske få tilfælde kan der være grund til at bryde det princip, som Liberal Alliance i dag foreslår at ophæve fuldstændig. Han nåede bare ikke at få sagt, at det kun var nogle få tilfælde, og at han generelt er tilhænger af det princip, der er i den danske lovgivning. Det var måske et forsøg på fra hr. Lars Løkke Rasmussens side at være en anelse populistisk, som hr. Jan E. Jørgensen nu forsøger at redde ham ud af – for jeg husker ikke alle de forbehold, som hr. Jan E. Jørgensen nu kommer med, fra hr. Lars Løkke Rasmussens tale.

Ordføreren.

Om ikke alt, så i hvert fald det meste er relativt. Og sådan en fuldstændig automatik, hvor man bare lægger straffene oven i hinanden, altså hvis en indbrudstyv har begået 50 indbrud, så skal han have 50 gange så meget straf, som hvis han kun havde begået et, giver altså ikke meget mening. Det er jo ikke det samme som at sige, at gentagelsesforbrydelser straffes for mildt. Det mener Venstre fortsat, og det mener vi især i de meget alvorlige sager.

§ 88 bliver jo ikke i dag udnyttet i særlig vid udstrækning. Der er mulighed for at hæve strafferammen med 50 pct., hvis der er tale om særdeles skærpende omstændigheder. Det sker yderst, yderst sjældent. Det er stort set kun, når vi taler om manddrab, når vi taler om narkoindsmugling, at strafferammen overhovedet bliver brugt, og at man så går 50 pct. over strafferammen sker stort set aldrig.

Så domstolene har altså nogle muligheder for at idømme en skærpet straf ved gentagelse, som kun bliver brugt meget, meget modereret. Fordi man har et princip om modereret kumulation, er der jo ingen, der siger, i hvor vid udstrækning den moderation så skal finde sted.

Hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tusind tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes, at vi en gang imellem glemmer at rose hinanden her i Folketingssalen. Jeg har egentlig ikke noget spørgsmål som sådan, jeg har bare en kommentar til hr. Jan E. Jørgensens tale. Jeg vil gerne rose den og sige, at vi fra radikal side er meget enige i Venstres intentioner i forhold til dette beslutningsforslag. Og tusind tak for en flot tale.

Ordføreren.

Tak for rosen. Den labber jeg i mig, som en kat labber piskefløde.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt mere ind til, hvad det var, hr. Lars Løkke Rasmussen mente i sin årsmødetale, for jeg er meget enig med Venstres ordfører i dag. Det giver ikke nogen mening for at indføre et generelt princip om absolut kumulation, men jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvorfor man så i sin tid bad Straffelovrådet lave en undersøgelse af absolut kumulation generelt set og ikke om de enkelte tilfælde, som hr. Jan E. Jørgensen omtaler i dag.

Ordføreren.

Det var jo bl.a. for at blive klogere. Det kan man altid blive, selv hr. Lars Løkke Rasmussen.

Fru Pernille Skipper.

Det er bare for lidt at nærme mig noget, der ligner lægmandstermer her, og noget, almindelige mennesker kan forstå. Hr. Lars Løkke Rasmussen mente faktisk på det tidspunkt, da han kom med sine udtalelser, at vi skulle indføre et princip om absolut kumulation. Det sendte man så til Straffelovrådet, og nu er man så blevet klogere. Hvis det er rækken af begivenheder, vil jeg da udtrykke min respekt over for Venstre over, at man for en gangs skyld kan blive klogere og komme til at tænke: Hov, der talte jeg nok egentlig, før jeg havde tænkt mig om.

Ordføreren.

Nej, det er så nok at stramme det ret gevaldigt. Altså, hr. Lars Løkke Rasmussen gjorde opmærksom på et problem, og det er et problem, som Venstre stadig væk mener er til stede, nemlig at nogle forbrydelser, hvor der er begået meget kriminalitet, straffes for mildt. Derfor bad man Straffelovrådet gå ind og se på, om de strafferabatter, man giver i dag, fungerer hensigtsmæssigt. Hr. Lars Løkke Rasmussen har aldrig ment, at man bare skulle gange op med 10, 20, 30, 40, 50, afhængigt af hvor mange forbrydelser vedkommende har begået. Det er et mystisk princip, og som jeg også redegjorde for i min ordførertale, er det altså heller ikke sådan, man gør de steder, hvor man praktiserer absolut kumulation, for der afsones straffene altså samtidig. Det kan give mening med bøder, hvor man kan lægge pengene oven i hinanden, men når vi taler om frihedsberøvelse, giver det ikke meget mening, og det vil komme til at betyde, at nogle forbrydelser ville skulle straffes uforholdsmæssig hårdt i forhold til andre forbrydelser, bare fordi den pågældende har gjort det mange gange.

Tak til Venstres ordfører. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokratiets ordfører er forhindret i at være til stede i dag, og derfor skal jeg på hans vegne læse talen op.

Med det her forslag ønsker Liberal Alliance at afskaffe princippet om modereret kumulation. Det betyder jo, at når der er tale om flere forbrydelser, der skal dømmes en straf for, så indgår forbrydelserne med en mindre vægt i den samlede strafudmåling – det, forslagsstillerne kalder en strafrabat. Socialdemokraterne kan ikke støtte forslaget, og det er der flere grunde til.

For det første anfører forslagsstillerne, at det skal finansieres ved mindre offentligt forbrug. Reelt dækker det jo over, at hvis flere skal straffes længere og mere, bliver der også flere, der sidder længere tid i fængsel, og det koster selvfølgelig penge. Når Liberal Alliance derfor skriver, at det skal finansieres ved mindre offentligt forbrug, er der reelt blot tale om, at samfundet skal bruge flere penge på fængsler og færre penge på noget andet. Den prioritering er Socialdemokraterne ikke enig i. Faktisk har vi lige indgået en række aftaler, der handler om at styrke landets konkurrenceevne, vi arbejder for at få flere i uddannelse, praktik og meget andet, og en flytning af ressourcer til fængslerne gør næppe Danmark mere konkurrencedygtigt.

Dernæst er der allerede i dag problemer med overfyldte fængsler. Det forsøger vi at rette op på med aftalen om kriminalforsorgen – en aftale, som både De Konservative og i øvrigt Liberal Alliance er med i. Regeringen har altså taget initiativ til at rydde op efter VKO. Endelig anføres det i forslaget, at det også vil hjælpe på bandekonflikten. Vi mener, at det, der er afgørende og flytter noget ved bandekonflikten, er at få folk straffet. Derfor er vi også meget tilfredse med, at så mange af dem, der er i banderegisteret, er straffet og fængslet. Og som justitsministeren sagde, er der faktisk i dag det største antal bandemedlemmer fængslet. Det er samfundets chance for at kunne sigte og dømme folk, der afskrækker, og det er risikoen for at blive fanget og straffet, der virker afskrækkende på de kriminelle i rocker- og bandemiljøet.

Endelig vil det her forslag være meget dyrt. I forbindelse med finansloven for 2011 blev det aftalt at undersøge omkostningerne ved at indføre absolut kumulation i dansk ret. Resultatet var yderligere driftsudgifter på knap 1,8 mia. kr. om året. Dertil kommer udgifterne til bygning af nye fængsler, fordi de samme beregninger fra Justitsministeriets forskningskontor dengang vurderede, at vi ville gå fra ca. 4.000 fængslede til ca. 7.000 fængslede i Danmark. Der skal bygges en hel del nye fængsler for at skaffe de ekstra pladser. Det er muligt, at Liberal Alliance her sigter til en anden version, som vil betyde, at det ikke bliver helt så voldsomt, det skal jeg ikke kunne sige, men det kan vi jo få opklaret i udvalgsarbejdet. Men flytning af ressourcer fra andre dele af velfærdssamfundet til nye fængselsceller er ubestrideligt. På den baggrund kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Som nævnt af de andre ordførere har vi her et forslag, der handler om afskaffelse af strafferabatter. Det er et forslag, som vi i Dansk Folkeparti er helt med på, for hvorfor skal man have rabat, fordi man er seriekriminel? Det mener vi absolut ikke at man skal. Tværtimod burde man jo gå den anden vej og ikke belønne kriminelle for at begå den samme dumhed flere gange. Det burde tværtimod blive en skærpende omstændighed, så man får en højere straf, end man gør i dag. Vi synes simpelt hen det er en hån mod ofrene, at bare man er kriminel nok, får man en stor rabat. Så vi fuldstændig enige med Liberal Alliance i, at det er ulogisk og urimeligt, at man får rabat, jo mere kriminalitet, man begår.

Så vil jeg i øvrigt sige, at absolut kumulation af straffe faktisk bruges nogle steder i den danske lovgivning allerede. Det er sådan, at den her rabatordning ikke gælder for lovovertrædelser, hvis det f.eks. er på trafikområdet. Hvis man får en bøde for at køre for stærkt og samtidig en bøde for at køre uden sele, får man ikke rabat. Så bliver det lagt oven på hinanden. Så vi har altså andre områder i den danske lovgivning, hvor man lægger straffene oven på hinanden.

Omvendt forholder det sig jo for de ting, der faktisk er meget alvorlige, og som der burde blive strammet op på, og det er i forhold til den personskadelige kriminalitet. Det er jo sådan, at hvis en sexforbryder f.eks. har begået tre overgreb mod en lille pige, vil vedkommende typisk få straf, der kun svarer til to overgreb. Meget konkret kan man nævne et eksempel fra den sag, der var om ham, der blev kaldt Esbjergmanden, som fik 7 års fængsel for at have misbrugt otte mindreårige børn. Jeg synes simpelt hen, det er krænkende over for ofrene, at man får under 1 års fængsel pr. overgreb for at have begået den her kriminalitet. Der burde være tale om langt mere skærpende omstændigheder, og der burde straffene akkumuleres, for under 1 år pr. forbrydelse, når man har misbrugt børn, er simpelt hen ikke rimeligt.

Så jeg synes, vi skal prøve at arbejde for, at vi får lavet en ny hovedregel, så sanktionerne ved overtrædelse af straffeloven skærpes markant i gentagelsestilfælde. Jeg synes, det er helt fair, at man ved førstegangsovertrædelse straffes mindre hårdt end ved vaneforbrydelse, men jeg synes også, at hvis man begår den samme kriminalitet igen, altså gør det anden gang, at det så f.eks. overvejes, om man skulle fratages muligheden for at blive prøveløsladt før tid. Man skulle altså lave det til en skærpende omstændighed, at man er vanekriminel og begår den samme dumhed igen og igen. Specielt synes jeg da i hvert fald at det var noget man burde tage fat i i forhold til personskadelig kriminalitet.

Men vi synes som sagt, at det her er et ganske positivt tiltag, så vi kan støtte beslutningsforslagets intentioner.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak for det.

Det er, fordi jeg sidder og bliver en lille smule forvirret, hvis jeg skal være ærlig. Det lyder, som om Dansk Folkepartis ordfører måske glemmer lidt at skelne mellem, når flere forhold bliver pådømt samtidig, hvor vi taler om forskellen på modereret og absolut kumulation, og så de tilfælde, hvor der er gentaget kriminalitet, altså hvor man bliver bedømt igen, efter man har afsonet straf tidligere.

Altså, jeg kunne godt tænke mig, om Dansk Folkepartis ordfører ikke kunne bekræfte over for mig, at det allerede meget klart står i vores straffelov i dag, at det er en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis der er tale om gentagelseskriminalitet. Så det, Dansk Folkepartis ordfører står og ønsker sig, eksisterer vistnok allerede i dag, ikke sandt?

Ordføreren.

Jo, det er helt korrekt. Der er faktisk to ting, som jeg nævner i min tale. En ting er, at jeg synes, at når man bliver fanget en gang og har begået måske syv eller otte forbrydelser mod små børn, så burde det være en skærpende omstændighed, så man ikke nøjedes med at få 7 år. Så skulle man måske nærmere have det dobbelte. Gennemsnitsstraffen for en voldtægt er omkring 2 år, og så kunne det f.eks ganges op med de otte. Så var vi da noget længere oppe, end vi er i dag.

En anden ting er, at bliver man så fanget i f.eks. at misbruge børn anden gang, synes jeg også, at det burde være en skærpende omstændighed i større grad, end det er i dag, så der f.eks. kan fratages folk muligheden for at blive prøveløsladt. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man kan blive frigivet allerede efter en halvt udstået straf, som f.eks. ham Esbjergmanden, som jeg nævnte, der havde misbrugt otte forskellige børn og fået en straf på alene 7 år. Der er det da absolut ikke rimeligt, at han allerede efter 3½ år kan komme betragtning til at blive prøveløsladt. Det synes jeg da er en hån mod ofrene.

Fru Pernille Skipper.

Jeg synes, vi bevæger os vidt omkring, vil jeg sige. Jeg har to spørgsmål til Dansk Folkeparti, og jeg vil utrolig gerne have et meget klart svar om, hvad Dansk Folkeparti mener på de her to områder:

Kan ordføreren for det første bekræfte over for mig, at når man står til prøveløsladelse, tages der, især når der er tale om sædelighedsforbrydelser, hensyn til retshåndhævelsen, altså til retsfølelsen, og at der altså ikke – ikke – sker prøveløsladelse af sædelighedsforbrydere særlig ofte, snarere tværtimod?

For det andet kunne jeg godt tænke mig at høre Dansk Folkepartis mere principielle holdning til, hvem det er, der skal udmåle straffen, for der flyver godt nok mange år og tal rundt oppe fra talerstolen lige nu. Kunne vi ikke bare lige for alles skyld få bekræftet, at Dansk Folkeparti også er enig i et grundlæggende retsstatsprincip om, at det altså er domstolene, der skal beslutte, om der skal være tale om 2, 3, 4, 7 eller 8 år i en fængselsstraf? Eller mener ordføreren, at det er Dansk Folkeparti bedre i stand til, end domstolene er?

Ordføreren.

Nej, der er ikke tvivl om, at det er domstolene, der udmåler straffen, men det gør de jo på baggrund af de regler, vi vedtager her i Folketinget. Derfor synes jeg da også, det er væsentligt, at vi her kan tage op, om vi synes, det er rimeligt, hvad strafniveauet er. Strafferammen for voldtægt er langt over 24 måneder, men det er trods alt det, de dømmer folk i gennemsnit. Satte vi nu strafferammen op til bare det dobbelte f.eks. eller endnu længere op eller bare et par år op, så skulle det også gerne smitte af i forhold til det, domstolene dømmer. Så det hænger selvfølgelig sammen. Domstolene bestemmer, hvad straffen skal være, men det er altså ud fra det, vi vedtager her i Folketinget.

I forhold til om man tager hensyn til ofrene, når der sker prøveløsladelse, så er jeg da enig i, at det skal man gøre, eller at man burde gøre det, men det sker bare ikke altid derude. Jeg har oplevet en sag fra Vestjylland, hvor jeg er valgt, og hvor der er en mand, der er blevet dømt for en voldtægt, en såkaldt snigervoldtægt, og som er blevet idømt sin straf i fodlænke. Manden går simpelt hen derhjemme og kan tage på arbejde med risiko for, at han kan møde offeret. Det er simpelt hen ikke rimeligt over for ofrene. Og der har man da virkelig ikke taget hensyn til retsfølelsen hos dem, der nu er blevet krænket.

Hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Dennis Flydtkjær kunne blive lidt mere specifik omkring, om man bare synes, det er i orden, at det her skal finansieres gennem besparelser i det offentlige. For det er sådan set det, som Liberal Alliance ønsker med det her beslutningsforslag. Der står jo ikke specifikt, hvor det skal være, og jeg synes, det, som Liberal Alliance har skrevet i det, er meget ukonkret. Kan hr. Dennis Flydtkjær fortælle mig, om DF synes, det er ganske glimrende, at man bare sparer så mange milliarder i det offentlige, som finansieringen vil koste, og eventuelt, hvor hr. Dennis Flydtkjær vil finde dem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet fra hr. Jeppe Mikkelsen. Jeg er faktisk glad for, at jeg får mulighed for at uddybe det, for det er rigtigt, at det er et problem i det her beslutningsforslag, at finansieringen er meget ukonkret. Sådan er det normalt, når man ser beslutningsforslag fra Liberal Alliance, og det er for ukonkret, når man bare henviser til, at det offentlige forbrug skal sættes ned, eller at man skal finde besparelser i den offentlige sektor. Skulle man ende med at stemme for forslaget, er man selvfølgelig nødt til helt konkret at vide, hvorfra finansieringen kommer. Det er også derfor, jeg sluttede af med at sige, at jeg godt kunne støtte intentionen i det, for vi er enige om det rent retspolitiske i det. Det er klart, vi ikke bare kan stemme for et forslag, når det ikke er mere konkret i forhold til finansieringen. Jeg sagde også i min tale, at nogle af de steder, jeg synes man skulle starte – for der er ingen tvivl om, at det her er et dyrt forslag, hvis man skulle gøre det hundrede procent, som det står her – kunne være på f.eks. personfarlig kriminalitet, sædelighedsforbrydelser osv., for trods alt at afgrænse det. Det er de steder, jeg synes er de vigtigste.

Hr. Jeppe Mikkelsen.

Nu skal vi lade være med at male en vis herre på væggen, for hvis vi specifikt kigger på sædelighedsforbrydelserne, vil vi se, at det er den type af forbrydelser, der har det absolut laveste recidiv, absolut. Det synes jeg bare man en gang imellem skal huske, når man debatterer det, for det lyder, som om alle pædofile, straks de bliver løsladt, render ud og finder den nærmeste legeplads. Recidivet er 3 pct. for pædofile i forhold til ligeartede forbrydelser, så måske er problemet ikke så stort, og måske giver det her beslutningsforslag overhovedet ikke mening, fordi for det første er der måske ikke noget behov for det, for det andet, i hvert fald jævnfør det, Dansk Folkepartis ordfører lige sagde, er der ikke nogen finansiering for det. Hvad tænker hr. Dennis Flydtkjær om det?

Ordføreren.

Jeg tror, vi grundlæggende ser forskelligt på det. Jeg straffer ikke af hensyn til de kriminelle, jo, det gør jeg også, men jeg gør det mest af hensyn til ofrene. For af hensyn til ofrenes retsfølelse, skal det trods alt have en konsekvens i forhold til de kriminelle, der måske har slået nogen ned, har voldtaget et menneske, et barn, eller hvad det nu kan være. Så det er mest af hensyn til ofrene, jeg synes man skal give den her længere straf. Jeg synes ikke, det er rimeligt over for ofrene, at ham, der blev kaldt Esbjergmanden, får under 1 års fængsel. Det kan godt være, det ender med, at han ikke går ud og begår kriminalitet igen, men i forhold til ofrene synes jeg bestemt ikke det er rimeligt. Jeg nævnte sagen fra Vestjylland, hvor en mand blev idømt under 6 måneders afsoning i fodlænke, han kan tage på arbejde hver dag og kan måske være uheldig at møde offeret på vej hjem fra arbejde, og det synes jeg bestemt ikke er rimeligt. Det er sådan set ikke af hensyn til gerningsmanden, nej, det er af hensyn til offeret, at jeg ikke synes, at det her er rimeligt. Men der ser vi meget forskelligt på retspolitikken i Danmark.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at hr. Dennis Flydtkjær støtter intentionerne bag et beslutningsforslag, som ændrer grundlæggende ved nogle retsprincipper, vi har haft i Danmark i rigtig, rigtig mange år – på baggrund af nogle konkrete sager, hvor han synes at straffen skulle have været højere. Kunne hr. Dennis Flydtkjær ikke oplyse mig om, hvor høj straffen skulle have været i den sag, hvor vedkommende fik 7 år?

Ordføreren.

Fordi en lovgivning har været sådan i mange år, behøver det ikke nødvendigvis at være sådan, at man ikke kan kigge på den igen og lave tingene om. Det er netop derfor, vi er. Altså, skulle alting være, som det altid har været, var der stort set ingen grund til, at der var et Folketing; for så havde vi jo de regler, vi skulle have.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man har de strafniveauer, man har i dag. Og grunden til, at jeg hiver de konkrete eksempler ind i det, er, at det jo bliver meget nemmere at forstå for folk; det er nemmere at forholde sig til konkrete eksempler. Jeg skal ikke være dommer og sidde og sige, at man lige præcis skal have den ene eller den anden straf. Jeg vurderer bare, at straffen er alt for lav i forhold til ofrene. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man har krænket otte mindreårige børn og så pr. kriminel handling får under 1 år, altså pr. krænkelse. Det synes jeg bestemt ikke er rimeligt.

Hr. Per Clausen.

Men hr. Dennis Flydtkjær bliver jo nødt til at indse, at når man begynder på den argumentation, han har gjort, nemlig at sige, at straffen er for lav, så er det jo rimeligt at spørge: Hvor høj skulle straffen så have været?

Jeg vil gerne spørge hr. Dennis Flydtkjær: Er det vigtigt for ham at få straffet folk eller at bekæmpe seksuelle overgreb? For det må vi jo ligesom tage stilling til. Hr. Dennis Flydtkjær sagde jo tidligere, at for ham var det retsfølelsen, der var det vigtigste. Det vil sige, at i grunden er hr. Dennis Flydtkjær lidt ligeglad med, om det virker i forhold til at reducere antallet af seksuelle krænkelser, bare han kan få folk i fængsel i rigtig lang tid, så han kan sole sig i popularitet i Vestjylland på det grundlag.

Ordføreren.

Det er jo helt til grin at lave den sammenligning. Man kan godt gå ind for, at der skal være en retsfølelse i forhold til ofrene, og gerne ville have nogle strenge straffe og samtidig – som vi selvfølgelig alle sammen har det – have en interesse i, at recidivprocenten er lav, altså at folk ikke falder tilbage i kriminalitet. Ved den sammenligning kan man ikke påstå, det er enten-eller.

Jeg siger bare, at i en lang række af kriminalitetstilfælde i dag er straffen så lav, at jeg synes, det er en hån mod ofrene. Når gennemsnitsstraffen for en voldtægt er på lige under 2 år og man så i øvrigt kan blive prøveløsladt før tid, så er det altså ganske enkelt en hån mod ofrene. Men det betyder jo ikke, at jeg sidder og siger, at jeg da er ligeglad med, om de så begår voldtægt igen, når de kommer ud. Nej, bestemt ikke. Jeg tror, at hele Folketinget har en interesse i, at de her kriminelle kommer ud på den anden side og ikke falder tilbage igen. Men jeg synes altså bare, at det er en hån mod ofrene, når man giver så lave straffe på mange områder, som man gør i dag.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti er enig i forslagsstillernes forslag til, hvordan det her skal finansieres.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det skyldes, at hr. Tom Behnke ikke var der, da hr. Jeppe Mikkelsen stillede spørgsmål, for det var præcis det samme spørgsmål. Jeg vil gerne svare på det igen: Nej, vi synes, at når man fremsætter sådan et beslutningsforslag, er man nødt til at være mere konkret i forhold til finansieringen af det end bare at henvise til offentlige besparelser, altså uden at henvise til, hvilken det skal være, eller hvordan eller hvornår. Det synes vi da er for tyndt, og det er også derfor, at jeg sluttede af med i min ordførertale at sige, at jeg støttede intentionen i det, altså i forhold til det retspolitiske i det. Men i forhold til finansieringen synes jeg, det er for tyndt.

Ikke mere. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for det, formand. Jeg vil lægge ud med at fortælle, at Det Radikale Venstre ikke kan støtte dette forslag. Det skyldes en række forhold. For det første tror jeg ikke, at en afskaffelse af strafrabatten vil have en synderlig kriminalpræventiv virkning. Det er ikke det, som afskrækker folk. Det er i højere grad risikoen for at blive taget. Tværtimod tror jeg, at det faktisk vil ødelægge rigtig, rigtig meget, især over for de unge kriminelle, hvis man begynder at kumulere straffe et hundrede procent. Vi ved, at fængsler generelt set er utrolig skadelige for dem. Recidivstatistikkerne taler deres eget helt tydelige sprog, og nu er det så den medicin, man vil give endnu mere af.

Det er jo ikke mærkelige regler, vi har i Danmark. De er sådan set gældende for langt de fleste lande, vi normalt sammenligner os med. Det er helt normalt i et moderne retssamfund, at man ikke har ligefrem proportionalitet i retsvæsenet. Sådan ønsker vi at det skal fortsætte.

Vi skal også huske på, at dette spørgsmål for nylig er blevet afvist af Straffelovrådet, som jo er ekspert i strafferet.

Til sidst synes jeg simpelt hen, at det er så uansvarligt, at man bare skriver offentlige besparelser, når man skal pege på finansiering til dette forslag. Straffelovrådet har vurderet, at det her og nu vil koste 9-10 mia. kr. at indføre, fordi man skal bygge 3.000 nye fængselspladser. Derefter vil det så koste 1,7 mia. kr. årligt. Jeg ked af at sige det, men det er godt nok mange midler, man sådan lige skal ud at finde i et snuptag. Dem har man så tænkt sig fra Liberal Alliances side bare lige at snuppe i offentlige besparelser. Jeg er godt klar over, at man kun ønsker kumulation til og med 20 år, men det vil være langt størstedelen af midlerne, man skal ud at finde. Liberal Alliance taler ofte om besparelser i det offentlige, og jeg tror sådan set, at man kan finde rigtig mange penge gennem besparelser i det offentlige. Men Liberal Alliance anviser ganske enkelt ikke konkret, hvor disse penge skal findes. De må på banen med konkrete forslag, før man som seriøst parti kan støtte sådan et forslag.

Så synes jeg i øvrigt, det er tankevækkende fra et liberalt-økonomisk synspunkt, at man vil øge de offentlige udgifter så ekstremt på dette punkt. I dag bruger Kriminalforsorgen omkring 3 mia. kr. årligt. Det vil man lade stige med mere end 50 pct. fra Liberal Alliances side frem for f.eks. at bruge pengene på skattelettelser. Men det er jo gudskelov ikke min opgave at forklare Liberal Alliances vælgere, hvordan det hænger sammen.

Men for at opsummere: Vi Radikale kan absolut ikke støtte dette forslag af de nævnte grunde. Hvis man hypotetisk sagde, at vi kunne støtte intentionen i dette forslag, så kunne jeg heller aldrig stemme for det, ganske enkelt fordi det er økonomisk uansvarligt.

Der er to korte bemærkninger. Hr. Jan E. Jørgensen først.

Problemet med retspolitiske debatter er, at det ofte bliver sort eller hvidt. Hvis ikke tingene er sorte, er de hvide, og hvis ikke de er hvide, så er de sorte. Nu består tilværelsen jo heldigvis af nuancer og også farver. For vi er enige om at afvise princippet om absolut kumulation, og vi er enige om, at princippet om modereret kumulation er bedre.

Men det er jo ikke ensbetydende med, at den moderation nødvendigvis skal være på den måde, som den er i dag. Det kunne godt være, at kurven ikke skulle flade så hurtigt og så kraftigt ud, men måske skulle flade lidt langsommere ud og knap så kraftigt. Sagt med andre ord: Den strafrabat, man får i dag, skal måske ikke være så stor, som den er, for alle forbrydelsers vedkommende. Vil Det Radikale Venstre være villig til at gå ind at se, om der i hvert fald for nogle forbrydelsers vedkommende gives for stor rabat ved gentagelser?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at på stående fod er jeg lidt skeptisk over for det, men jeg vil da ikke afvise det hundrede procent. Jeg vil ikke låse mig på hænder og fødder i forhold til det. Jeg synes, det er en meget god nuancering, som hr. Jan E. Jørgensen kommer med, og det er jeg selvfølgelig altid åben for at drøfte sammen med hr. Jan E. Jørgensen og øvrige partier i Folketinget.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det lyder godt. Det vil jeg gerne kvittere for.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Man kan jo blive overrasket, ikke kun på det strafferetlige område, men også på det økonomiske. Hr. Jeppe Mikkelsen mener ikke, at man kan finansiere ting ved besparelser i det offentlige forbrug, altså ved at nedsætte det, men Liberal Alliance har lige indgået en aftale om en vækstpakke med regeringen, hvor en del af finansieringen er, at det offentlige forbrug bliver nedsat med nye budgetlofter. Det var åbenbart godt nok i sidste uge, men ikke i denne uge, så Det Radikale Venstre har åbenbart skiftet ud i et af deres grundlæggende principper i den økonomiske politik. Men Det Radikale Venstre om det.

Så til indholdet i forhold til forslaget. Der vil jeg bare spørge: Hvad er hr. Jeppe Mikkelsen og Det Radikale Venstres svar på, at der er så mange bande- og rockerkriminelle ude i gaderne, som gør f.eks. København utryg? Jeg ved godt, at man fanger dem. Jeg ved godt, at man dømmer dem. Men de kommer jo rigtig hurtigt ud igen og begår ny kriminalitet. Vi forsøger at komme med et svar. Det forstår jeg at man ikke kan lide. Hvad er så Det Radikale Venstres svar?

Ordføreren.

Først og fremmest til det første om besparelser i det offentlige: Jeg er sådan set langt hen ad vejen fuldkommen enig med hr. Simon Emil Ammitzbøll i, at der kan findes mange penge på den konto, og som hr. Simon Emil Ammitzbøll forklarer, har vi jo netop lige præcis gjort det sammen med bl.a. Liberal Alliance. Men når man bare skriver det i et beslutningsforslag, er det som uspecificeret smørrebrød, man kommer med. Vi får jo ikke anvist præcist, hvor pengene skal komme fra. Det kan man jo som parti sådan set hverken stemme for eller imod i Folketingssalen.

Så til det generelle og mere indholdsmæssige: Jeg er glad for, at hr. Simon Emil Ammitzbøll spørger, for jeg synes også, at rocker-bande-konflikten er den absolut vigtigste politiopgave, vi har i øjeblikket i Danmark. Jeg synes, vi gør rigtig meget. Jeg tror sådan set ikke, at det allervigtigste er straffens længde, men er, at man konstant ånder de her typer i nakken gennem den såkaldte Al Capone-metode, hvor myndighederne går sammen og arbejder på tværs.

Jeg synes også, man skal anerkende, at regeringen faktisk har sat et meget højt beløb af til lige præcis at bekæmpe rocker-bande-kriminalitet, og Rigspolitiet har for nylig selv afsat 10 millioner ekstra kroner til at bekæmpe rocker-bande-kriminalitet. Det viser sig med den aktivitet, der i øjeblikket er i rocker-bande-miljøet, at det er en fuldstændig korrekt prioritering. Og de høje tal, der for nylig stod på forsiden af Berlingske, hvor man kunne se, at en fjerdedel af bandemedlemmerne sidder bag lås og slå, viser jo også, at der er en vis succes i hvert fald.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Så mangler vi jo kun tre fjerdedele, for at successen er hjemme. Jeg synes, det er lidt sørgeligt, at budskabet fra Det Radikale Venstre til folk i Nordvest, Blågårds Plads, Værebroparken og en række nordsjællandske forstæder er, at det må de sådan set bare leve med, og at det, man gør, er godt. Der kom intet svar på, hvad man har tænkt sig at gøre – ud over at her går det godt, og det er jo det, regeringen siger, ligegyldigt hvad man spørger om.

Så er jeg bare nødt til i forhold til det økonomiske at sige, at jeg tror, det er ret godt, at hr. Jeppe Mikkelsen er retsordfører og ikke økonomisk ordfører, for jeg tror, at han i den argumentation, der kører, lidt blander offentlige besparelser generelt sammen med et lavere offentligt forbrug – hvis jeg nu skal sige det på den pæne måde. Det er identisk én til én med den måde, som regeringen har gjort det på i vækstpakken: intet konkret, men bare sætte det offentlige forbrug ned. Det tror jeg altså også godt at man kan gøre fra Det Radikale Venstre side og fra Liberal Alliances side, når nu det er sådan, at regeringen må gøre det, vil jeg sige til hr. Jeppe Mikkelsen.

Ordføreren.

Hvis der er nogen, der inden for justitsministerens ressort vil spilde penge på ligegyldige ting, er det da lige præcis Liberal Alliance med det her forslag, for det handler lige præcis ikke kun om bandekriminalitet. Det handler jo om alle mulige andre forbrydere, småkriminelle osv., som man ønsker at sætte bag lås og slå i meget længere tid. Det kommer da til at koste. Hvis man fra Liberal Alliances side ønsker at gøre en markant indsats over for rocker-bande-miljøet, kunne man da i stedet for foreslå, at der her og nu bruges 10 mia. kr. på at bekæmpe miljøet frem for at bruge 10 mia. kr. her og nu på at bygge fængsler. Det hjælper da i hvert fald ingenting.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu kunne jeg ikke drømme om at blande mig i den spændende debat mellem Liberal Alliance og Det Radikale Venstre om, hvilke økonomiske teorier man baserer sin politik på. Jeg er helt enig med hr. Simon Emil Ammitzbøll i, at man for begge parters vedkommende kan sige, at det er fri fantasi, men det er jo rart at få det frem.

Næh, jeg vil spørge hr. Jeppe Mikkelsen om en helt anden sag, nemlig om det ikke er korrekt, at vi ikke behandler et beslutningsforslag om øgede straffe til bander, men at vi faktisk behandler et beslutningsforslag, som på en lang række områder betyder, at mennesker skal sidde lang tid i fængsel, uanset om de er med i bander eller ej. Så hr. Simon Emil Ammitzbøll snakker om noget andet end det, det her beslutningsforslag handler om.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at det her ikke handler om bander specifikt – det er sådan en indpakning, man har puttet det ind i – men at det her handler om alt muligt andet end bander. Og jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det vil være fuldkommen spild af penge.

Hr. Per Clausen.

Jamen synes hr. Jeppe Mikkelsen ikke, det kunne være spændende at have en diskussion med Liberal Alliance om, hvordan vi kan bruge 10 mia. kr. på at bekæmpe bandekriminalitet, med forskellige sociale tiltag osv.? For der er jo åbenbart uanede midler, når det gælder Liberal Alliances evne til at bruge offentlige penge. Det lyder jo rigtig spændende, hvis man så kunne få bekæmpet bandekriminaliteten. Det ville jo være rigtig godt, i stedet for at bruge tid på et beslutningsforslag, som intet har med det her at gøre.

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at skulle jeg bruge 10 mia. kr., enten på at bekæmpe banderne eller på at gennemføre det her beslutningsforslag, så valgte jeg det første.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Mette Boye som SF's ordfører.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg taler på vegne af SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, der ikke kunne være her i dag. I SF tror vi ikke på en indførelse af absolut kumulation, for vi tror ikke på, at det vil gavne samfundet.

Liberal Alliance foreslår meget hårde straffe til personer, der har begået flere lovovertrædelser, som de dømmes for samtidig. Det betyder – hvis man indfører det her forslag – at det vil sætte mennesker længere tid i fængsel på samfundets regning, samtidig med at man gør det sværere for den kriminelle at starte et nyt liv uden kriminalitet efter endt afsoning. Vi skal – i SF's optik – fra samfundets side være fokuseret på at hjælpe både offer og gerningsmand videre for at undgå, at kriminaliteten gentager sig. Det er også i samfundets interesse.

Forslaget fra Liberal Alliance flugter ikke med de anbefalinger, vi har fået fra Straffelovrådet. Den måde, vi gør tingene på i dag, er desuden udgangspunktet for den måde, som også de andre nordiske lande og stort set alle de andre lande, som Danmark i øvrigt sammenligner sig med på det her område, gør det på.

Så skal vi kriminaliteten til livs, er det nødvendigt at tage fat i årsagerne til kriminaliteten. Vi skal sikre, at de kriminelle får de bedst mulige betingelser for at vende tilbage til samfundet, så vi undgår, at de begår ny kriminalitet. Vi skal også sikre, at et fængselsophold ikke fører til, at man begår hårdere kriminalitet, når man igen kommer ud.

Vi skal, når først skaden er sket, gøre rigtig meget for at hjælpe de kriminelle tilbage i samfundet ved at fokusere på det resocialiserende arbejde i fængslerne. Det vil være til gavn for både den enkelte og for vores samfund generelt. Her hjælper endnu længere straffe ikke meget i forhold til de kriminelle, der sidder inde for flere lovovertrædelser på samme tid. Det eneste, man får ud af at gennemføre forslaget, er omfattende udgifter til etablering og drift af nye fængselspladser på bekostning af det offentlige forbrug. Forslaget vil derfor som udgangspunkt føre til, at man skal lave besparelser andre steder i den offentlige sektor. Liberal Alliance har imidlertid ikke valgt at pege på konkrete besparelser, hvilket det så åbenbart må være op til regeringen at gøre, må man forstå.

Så som sagt: Forslaget vil sætte mennesker længere tid i fængsel på samfundets regning, samtidig med at man forringer den kriminelles mulighed for at starte på et nyt liv uden kriminalitet efter endt afsoning. Det er derfor ikke et forslag, som SF kan støtte.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det, formand. Liberal Alliances forslag, som vi behandler nu, handler jo om en indførelse af såkaldt absolut kumulation. Det er der flere ordførere der har redegjort for her fra talerstolen. I praksis vil det jo betyde nogle endda meget, meget lange straffe i nogle tilfælde. Der er ikke nogen kriminalpræventive hensyn, altså ikke noget, der tilsiger, at der kommer mindre kriminalitet ud af et forslag som det her. Omvendt vil proportionaliteten lide efter vores mening og efter Straffelovrådets mening, altså det hensyn, at de forskellige forbrydelser og de straffe, de giver, også skal stå mål med hinanden.

Samtidig mener vi også, hvilket Dansk Folkepartis ordfører illustrerede meget godt her fra talerstolen tidligere, at vi bevæger os ind på det område, hvor strafudmåling, udmåling i de enkelte konkrete sager, i mindre grad tillægges domstolene. Det er så vigtigt – så vigtigt! – hvis vores straffesystem stadig væk skal være retfærdigt, at det ikke er Dansk Folkepartis ordfører, der står her i Folketingssalen og siger, at noget skal give en fængselsstraf på 7, 8 eller 9 år, men at det afgøres af en dommer, som kender omstændighederne i den konkrete sag, kender både gerningsmand og offer, og kan sætte sig ind i den enkelte sag. Det at tænke sig, at strafudmålingen er noget, man kan foretage ud fra et matematisk skema, hører altså nogle helt andre samfund end et retssamfund til.

Jeg vil gerne sige, at vi i Enhedslisten selvfølgelig er helt enige i, at bandemedlemmer, der begår kriminalitet, skal fanges og straffes for deres forbrydelser, men den debat, der har været i dag, taget i betragtning vil jeg også gerne sige, at længden af den straf, de skal have, da skal afhænge af, hvad de har gjort. Det, at hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance kan hive et gennemsnit op af lommen og harcelere over det, giver jeg ikke meget for. Det skal handle om, hvad man har gjort, når man skal have udmålt sin straf. Så enkelt er det.

Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Vi er fra konservativ side i princippet enige i beslutningsforslaget her, og det er vi ud fra, at vi også sidder og ser på den måde, man håndterer strafudmåling på i dag i vores retssystem, og det giver i hvert fald af og til indtryk af, at man godt kunne gøre det på en anderledes måde.

Hvis vi f.eks. ser på en kriminalitetsform som indbrud, kan vi se, at man i strafudmålingen ikke vil kunne se forskel på, om gerningsmanden har begået 30 indbrud eller 300 indbrud. Der vil ingen forskel være. Det vil sige, at hvis man først er nået ud i at begynde at begå kriminalitet, så kan man sådan set lige så godt se at få begået al den kriminalitet, man nu overhovedet kan nå, inden man står foran dommeren, for rabatterne er så utrolig store, når der laves fælles udmåling af straffen. Så derfor er vi i princippet enige i, at vi bør se på den måde, man udmåler straf på, ikke nødvendigvis sådan, at man skal indføre en absolut kumulation, men det står der jo heller ikke nogen steder i forslaget at man skal. Det, man skal se på, er, om den modererede kumulation nu også er landet på den helt rigtige måde i dag.

Jeg vil så også sige, at i forhold til økonomien i forslaget her får vi jo en anden stor udfordring. Vi skal i første omgang ud at finde 10 mia. kr. og derefter et anseligt beløb årligt. Vi har jo i dag sådan set ikke råd til at gøre det. Vi har ikke den fængselskapacitet, der skal til, så derfor er den konservative tilslutning til forslaget her af mere principiel karakter. Vi kunne godt tænke os, at vi fik drøftet måden, man laver kumulation på, sådan at vi måske kunne komme videre i den retning.

Hvis vi nu havde råd, hvis vi nu havde en pose penge, hvis vi fandt nogle penge, så ville der, inden vi nåede til det her beslutningsforslag, være nogle andre steder, hvor vi fra konservativ side hellere ville bruge pengene i første omgang. Vi ville f.eks. hellere have, at man gik ind og sanktionerede væsentlig hårdere, når en kriminel igen stod foran dommeren. For når man igen står foran dommeren, er man i hvert fald ikke i tvivl om, at det, man har gjort er strafbart og ulovligt, og at man får en straf for det. Der kunne vi godt tænke os at der i strafudmålingen var en højere grad af synlighed af, at nu er man altså oppe hos dommeren igen og genere domstolene. Der bør man have en markant hårdere straf, end vi ser i dag, hvor man i princippet starter forfra, hver gang man står foran dommeren. Sådan ser det i hvert fald ud, når vi kigger på de straffe, der bliver udmålt. Der kunne vi godt tænke os at der var mere konsekvens.

Vi kunne også godt tænke os, at vi fik strammet op på strafudmålingen for seksuelle overgreb. Vi har jo tidligere foreslået, at vi skulle fordoble straffen for overfaldsvoldtægt. Det vil den nuværende regering og et flertal i Folketinget ikke være med til, men det ville den tidligere regering. Det samme ser vi desværre med det lovforslag, som regeringen har fremsat. Så det var også et sted, hvor vi godt kunne tænke os, at man brugte noget energi og noget økonomi på at straffe hårdere.

Vi har også i den her folketingssamling fremsat forslag om, at der skal straffes hårdere i de sager med økonomisk kriminalitet, hvor man skynder sig at bortfjerne bevismaterialet, sådan at beviserne for kriminaliteten er væk og man dermed kan nøjes med at få en bødestraf, i stedet for at man skal ind og ruske tremmer for den økonomiske kriminalitet, man egentlig har begået. Så der er nogle steder, hvor vi godt kunne tænke os, at vi fik strammet op og skærpet straffene, og det ville vi i første omgang bruge pengene på, hvis vi sammen kunne finde nogle ekstra midler.

Hvis vi så derefter stadig væk vil kunne finde ekstra penge til det her område, er vi som sagt principielt enige i, at der er et skævt forhold i den måde, man laver strafferabatter på i dag. Det bliver jo sådan set værre og værre, jo mere kriminalitet man har begået, og det er ikke rimeligt, at man som kriminel faktisk har et incitament til at begå al den kriminalitet, man overhovedet kan nå, inden man står foran dommeren, for det betyder i praksis ingenting, om man har begået 30 indbrud eller 300 indbrud. Det er et uheldigt signal, vi sender til de kriminelle.

Så i princippet støtter vi beslutningsforslaget fra Liberal Alliance.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på hr. Tom Behnke, at der er rigtig meget i det danske retssystem, han gerne vil have lavet om. Så mit stilfærdige spørgsmål til hr. Tom Behnke er så bare: Hvorfor gjorde man det ikke i de 10 år, hvor vi havde en konservativ justitsminister? Var det Dansk Folkeparti, der forhindrede, at straffene blev skærpet, eller var det Venstre? Det kan jo ikke være Det Konservative Folkeparti, kan vi konstatere.

Ordføreren.

Hr. Per Clausen har jo været medlem af det her Ting længe nok til, at han ved, hvad der foregik i de 10 år. Og det er jo lidt underligt, at Enhedslisten den ene dag kritiserer den borgerlige regering for, at vi strammede straffeloven 68 gange, og så i dag siger: Hvorfor gjorde man ikke noget, mens man havde regeringsmagten? Altså, begge udsagn kan jo ikke være rigtige.

Sagen er, at mens vi havde regeringsmagten, strammede vi op; vi sørgede for at lave en indsats. Og det betød bl.a., at risikoen for at blive udsat for vold i Danmark var den laveste i 40 år i 2010. Det kunne betale sig at sætte hårdt ind mod voldskriminaliteten. Ud over at vi strammede op, lavede vi også en historisk stor ungdomspakke, en forebyggende og præventiv indsats. Vi satte 700 mio. kr. af til det, og i dag kan vi se, at vi har den laveste ungdomskriminalitet nogen sinde.

Så det, vi gjorde, mens vi havde regeringsmagten, kunne betale sig, og det virkede. Og vi strammede også straffene. Det sidste, vi foreslog, var en fordobling af straffen for overfaldsvoldtægt, men vi nåede ikke at gennemføre det, for så kom der et folketingsvalg, og nu er der et nyt flertal, der ikke vil være med til det.

Hr. Per Clausen.

Nu har jeg jo ikke sagt noget om, at jeg støttede regeringens politik. Jeg spurgte bare hr. Tom Behnke, hvordan det kan være, at der er så meget, der ikke blev bragt i orden med 10 år ved regeringsposten, hvor der oven i købet var en konservativ justitsminister. Hvor lang tid skal De Konservative have justitsministerposten, før vi får et retssystem, som hr. Tom Behnke er tilfreds med?

Jeg synes, det er lidt underligt at stå og beskrive det, som om vi har enormt mange problemer, når nu man har haft regeringsmagten i 10 år. Det er det, jeg ikke forstår.

Ordføreren.

Nej, men det kan også være svært. Men det er sådan, at når man er et ansvarligt parti, skal der være sammenhæng i tingene. Og ting tager tid. Man kan ikke fremsætte 6.000 lovforslag på en onsdag og så gennemføre dem på 3 måneder. Det kan ikke lade sig gøre. Forslagene skal sendes i høring, man skal overveje grundigt, hvad det er, man gør. Derudover skal man finde en finansiering til at gennemføre de ting, man gerne vil gennemføre, og man skal også finde et flertal til at gennemføre den politik, man står for. Og det sidste må hr. Per Clausen dog have oplevet nogle gange i sin karriere som parlamentsmedlem, altså at én ting er, at man har nogle holdninger, noget andet er, at man skal skaffe et flertal til at gennemføre den politik, man står for.

Det, jeg har redegjort for her, er, hvor Det Konservative Folkeparti står rent retspolitisk. Det andet, som jeg også redegjorde for, er – rent historisk – at vi jo også lige til det sidste forsøgte at skærpe straffene for voldtægtsforbrydelser. Det lykkedes ikke. Nu har vi en ny regering, der ikke vil være med til, at det skal straffes hårdere. Det er ærgerligt, men så må vi vente, til vi igen får flertallet, og så kan vi gennemføre de stramninger.

Så når vi har flertallet, gennemfører vi stramninger der, hvor det er rimeligt, og der, hvor det er retfærdigt, og hvor det giver mening. Og vi gør det, i takt med at vi kan få forslagene igennem og finde finansieringen til at gennemføre det.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, som ordfører for forslagsstillerne.

Liberal Alliance har stillet forslaget om afskaffelse af strafrabatter, fordi vi rent principielt mener, det er forkert, at man kan begå en række forbrydelser, uden at få den straf, der burde tilfalde en ifølge straffeloven og ifølge det, man fra Folketingets side måtte synes var rimeligt.

Vi har i udgangspunktet ladet os inspirere af hr. Lars Løkke Rasmussens store landsmødetale fra 2010, hvor han gør op med ideen om strafrabat og også har det utrolig fine argument, at man overlader mere af ansvaret til domstolene i stedet for til Folketinget, når man fjerner disse strafrabatter.

Der er en række mere konkrete områder, man kan gå ind i. Jeg tænker f.eks. på bandekriminalitet. Vi ser, hvordan det kun er en fjerdedel af de bande- og rockerkriminelle, der i dag er i de danske fængsler. 75 pct. af dem er altså ude i gaderne og gøre København og andre byer utrygge. Vi ved, at politiet er ret gode til at fange de bande- og rockerkriminelle, og domstolene er sådan set også meget flittige til at følge op, men det, der så desværre sker, er, at vi har en lovgivning, der gør, at de ikke får særlig hårde straffe. I gennemsnit får de en straf på under 3 års fængsel. Det betyder, at de kommer alt for hurtigt ud i gaderne igen, kan begå ny kriminalitet og skabe ny usikkerhed og utryghed for danske borgere. Det synes vi ikke der er nogen grund til at støtte dem i, så vi synes, man må gøre noget fra Folketingets side for at sætte ind over for denne modbydelige form for kriminalitet.

Der er så nogle, der siger, at der jo også er andre end de bandekriminelle, der bliver ramt af det her. Det er ganske rigtigt, men vi har sådan set ikke tænkt os at holde hånden over nogen forbrydere i det hele taget. Dansk Folkepartis ordfører nævnte ganske korrekt sexforbrydere. Man kan godt blive forarget, når man ser, hvordan sexforbrydere, der mishandler børn og begår overgreb på børn, igen og igen laver overgreb og så får en strafrabat på voldtægt mod børn. Jeg synes, det er ulækkert, at det kan lade sig gøre med det nuværende system. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for de børn, det er gået ud over, eller de kommende ofre.

De forskellige ordførere har – sjovt nok – forholdt sig forskelligt til det her. Jeg takker Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti for en utrolig velvillig modtagelse. Jeg er noget overrasket over, at Venstre ikke går lidt mere konstruktivt ind i diskussionen om, hvordan vi kan sørge for, at forbryderne kommer til at være lidt længere i fængsel, så vi kan skabe noget mere tryghed for de danske borgere. Det er jeg især på baggrund af, at det netop er hr. Lars Løkke Rasmussens tale, der har inspireret os til, at der skal gøres noget på det her område.

Straffelovrådet har været kørt i marken igen. Det er sådan set et af de argumenter, der er sådan lidt på den ene side og på den anden side-spøjst her i Folketingssalen, for der er det helt generelle princip, at er en politiker enig med en anbefaling fra Straffelovrådet, siger man: Jamen prøv at høre her, det her er det, Straffelovrådet siger, så det må vi gøre. Når den samme politiker og det samme parti så på et andet område mener noget, der er imod, hvad Straffelovrådet måtte anbefale, er det ikke noget, man tager så alvorligt. Vi så det i prostitutionsdebatten for nylig. Her siger justitsministeren på den del, hvor regeringen er enig med Straffelovrådet: Jamen det er, fordi Straffelovrådet siger det. Og på den del, hvor regeringen så er uenig med Straffelovrådet, fejer man det lidt til side og glemmer at tale om det, for så var det ikke så vigtigt med det der Straffelovråd. Lad os huske på, at Straffelovrådet jo bare er nogle – eksperter godt nok – vi beder om at komme med nogle vurderinger, men det er ikke politisk sandhed. Vi vil i Liberal Alliance stadig være imod racismeparagraffen og blasfemiparagraffen, lige meget hvad Straffelovrådet måtte komme frem til, og jeg er sikker på, at der er andre partier, der vil være for, lige meget hvad Straffelovrådet måtte komme frem til. Derfor er det lidt noget, man kan sige, når man ikke har så mange argumenter på banen.

Der er så nogle, der mener, at finansieringen skulle være et problem. Som jeg har prøvet at redegøre for, er det jo egentlig ikke en finansiering, der er meget anderledes end den, der blev brugt i den vækstpakke, som lige er blevet aftalt af et ualmindelig bredt flertal i Folketinget. Jeg går ud fra, at regeringen anerkender, at de finansieringsmetoder, de må bruge, når de laver aftaler med Liberal Alliance, må Liberal Alliance så også bruge, når vi fremsætter forslag. Der vil i hvert fald være en vis symmetri og rimelighed i, at man kan gøre det på den måde. Hvis man gerne vil have noget mere konkret, kan jeg da sige, at vi altid står til rådighed med masser af eksempler på ikke alene et dæmpet offentligt forbrug, men også konkrete besparelser. Man kan jo sige, at alene det med at bygge fængslerne, koster en tiendedel af, hvad det koster om året at lave aktivering i Danmark. Hvis vi bare sparer en tiendedel i et år, har vi bygget de fængselspladser, der skal til, så det er jo ikke meget. Derefter er der fremadrettet en driftsudgift på omkring 1 promille af det samlede offentlige budget. Det kan man vel heller ikke sige er stort og voldsomt. Det er nok mere viljen, der sætter grænser, end det er de økonomiske rammer, der sætter grænser.

Det, der så er interessant, er, at der alligevel er nogle sprækker rundtomkring, i forhold til hvad partierne mener. Jeg forstår, at Venstre måske alligevel lukker lidt op i det spørgsmål, hr. Jan E. Jørgensen stillede til hr. Jeppe Mikkelsen, for: Uh, det kunne da godt være, at man ligesom kunne lade stigningsgraden i de her straffe være lidt anderledes. Og det lyder jo spændende, for så kan det være, at alle fire borgerlige partier – og ikke kun de tre – kan bakke op om det initiativ, som hr. Lars Løkke Rasmussen tog i 2010. Da hr. Jeppe Mikkelsen skulle svare på hr. Jan E. Jørgensens spørgsmål, blev der heller ikke afvist. Måske kan man alligevel.

Flere af partierne bebrejdede Liberal Alliance, at vi ikke havde lavet et bandespecifikt forslag. Jo, jo, hvis enigheden er, at det her – og ikke resten – kun er noget, vi må se på med hensyn til bandekriminalitet, vil jeg da sige, at jeg synes, vi skal lave en fælles beretning i Folketingets Retsudvalg, hvor vi kommer frem til, at vi vil gøre noget ved bandekriminaliteten og straffen på det område. For det lød, som om det nærmest var et bredt ønske, og at det var helt forfærdeligt, at vi brugte det som eksempel, for der kunne man jo godt argumentere for det, mens resten var noget fy, fy, og det skulle man ikke gøre. Så vi glæder os selvfølgelig til, at vi kan gøre noget ved straffene på bandeområdet, så ordførernes taler ikke bare er noget, de står og holder som festtaler her i Folketinget, men faktisk også er noget konkret, de mener, når vi nu skal diskutere det i Retsudvalget senere. Måske var der også en anden sprække i forhold til overgreb af seksuel karakter mod børn. Der var man måske alligevel også åben over for at gøre lidt. Og hvis vi kan gøre noget der specifikt, er vi også parate til at gøre det.

Hvis vi er for ambitiøse i forhold til at nedbringe kriminaliteten og straffe forbryderne, beklager vi selvfølgelig, men hvis man kan blive specifikt enige om det, når det gælder bandekriminalitet og seksuelle forbrydere, der begår overgreb mod børn, er vi meget åbne over for det.

Tak for indsparkene.

Der er tre til korte bemærkninger, og dem vil vi prøve at nå, inden vi holder pause. Det gør ikke noget, at man ikke bruger hele taletiden. Hr. Per Clausen.

Noget, hr. Simon Emil Ammitzbøll sagde til sidst, var, at alt det, han talte om, ikke var det, der lå i det her beslutningsforslag, fordi det, der ligger i beslutningsforslaget, er alt det, Venstres ordfører talte om. Jeg vil bare stille et enkelt lille spørgsmål til hr. Simon Emil Ammitzbøll: Er det endt med at være Liberal Alliances retspolitik, at så stor en del af befolkningen skal sidde så lang tid i fængsel som muligt for at undgå kriminalitet?

Ordføreren.

Nej.

Hr. Per Clausen.

Men hvad er pointen så? Hr. Simon Emil Ammitzbøll taler hele tiden om, hvor kort tid folk sidder i fængsel, som om det ville være bedre, hvis de sad lang tid i fængsel. Derfor må hr. Simon Emil Ammitzbøll jo i grunden drømme om at få amerikanske tilstande, hvor en rigtig stor del af befolkningen sidder rigtig lang tid i fængsel, uden at det dog har afskaffet kriminalitet.

Ordføreren.

Der kan jeg berolige hr. Per Clausen fuldstændig. Det, vi taler om her, er strafferabatter. Når man begår flere forbrydelser, skal man så have den straf, som de forbrydelser egentlig lægger op til, eller skal man have en rabat? Enhedslisten er for, at man skal have rabat, og vi er imod, at man skal have rabat. Så er der det mere konkrete, hvor man kan sige, at for vold og voldtægt og den slags, synes vi, at man skal hæve straffene, mens vi synes for nogle af de mindre forbrydelser, førstegangsforbrydelser osv., at straffene skal være alternative straffe i stedet for fængselsstraffe. Så livet er mere kompliceret, end spørgeren ønsker at gøre det til.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at Liberal Alliance her i sit sidste indlæg – hvad skal vi sige? – modererer sin absolutisme og ikke længere siger, at det enten er sort eller hvidt, men at vi måske godt kan gå ind og finde et eller andet kompromis. For det var netop den debat, vi ønskede at rejse, nemlig om den rabat, man får, nødvendigvis skal være så stor, men at der skal være en eller anden rabat, hvis folk har begået mange forbrydelser, hører jeg også nu ordføreren sige, at det skal der jo nok.

Ordføreren.

Der sker jo tit det, når man står på Folketingets talerstol, at man får lyst til at købe aktier i høreapparatvirksomheder, fordi folk hører, hvad de vil, lige meget hvad man siger. Det, som jeg har sagt, var, at hvis der er områder, vi kan blive enige om, vil vi da gerne lave aftaler der, men det betyder da ikke noget som helst med hensyn til, at vi mener noget andet end det, vi mente for en time siden. Vi mener præcis det samme, som vi mente for en time siden, og i øvrigt næsten det samme som hr. Lars Løkke Rasmussen mente i 2010, og som jeg kan forstå en anden jurist i Venstres folketingsgruppe, hr. Jan E. Jørgensen, så har modereret kraftigt siden.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Så jeg skal forstå det sådan, at hvis Liberal Alliance havde 90 mandater her i Folketingssalen, mener man, at en indbrudstyv, der har været op og ned ad to villaveje, og som har været inde i 20 villaer, skal have 20 gange så lang fængselsstraf som den indbrudstyv, der – i citationstegn – kun har begået et indbrud.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at alle de kroner, der måtte være blevet brugt af offentlige midler på hr. Jan E. Jørgensens juridiske uddannelse, ikke har været spildt. Forslaget er læst hundrede procent korrekt.

Hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Jeg står her og bliver en smule sådan forvirret, for i hr. Simon Emil Ammitzbølls besvarelse af hr. Per Clausens anden korte bemærkning lød det egentlig til, at man så er imod sit eget forslag. For hvis man ikke ønsker at indføre det i forhold til førstegangskriminelle eller småkriminelle, så skulle man jo have det stående her i forslaget. Men mig bekendt er det sådan set over en kam, at den såkaldte strafferabat skal afskaffes. Er det forkert forstået af mig?

Ordføreren.

Forudsætningen var forkert, konklusionen var rigtig – forstået på den måde, at vi mener det, der står i forslaget. Det, jeg sagde, var, at det her forslag alene handler om, at vi ønsker at afskaffe strafferabatten. Det betyder jo ikke noget, i forhold til hvad vi i øvrigt måtte mene om straf konkret på forskellige områder, og jeg forklarede så, at når det handler om vold, voldtægt, overgreb på børn og trusler, ønsker vi højere straffe, men at vi generelt ønsker et system, hvor man i forhold til nogle af førstegangsforbrydelserne eller mindre kriminalitet sørger for at lave alternative straffe i stedet for fængselsstraf. Det havde jeg egentlig også forstået at Det Radikale Venstre går ind for, men det kan hr. Jeppe Mikkelsen selvfølgelig redegøre for.

Hr. Jeppe Mikkelsen.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll må have mig undskyldt, men en anden gang vil jeg anbefale at man skriver det i forslaget, så det sådan fremgår af forslaget, og så vi ved, hvad det er, vi debatterer, og hvad vi eventuelt skal stemme om i sidste ende. For ellers er det svært som folketingsmedlem at være oplyst.

Det andet, jeg gerne vil spørge til, er finansieringen af det her. Hr. Simon Emil Ammitzbøll taler en smule om det i sin ordførertale. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er, om vi mere fremadrettet kan forvente, at når Liberal Alliance nu udarbejder et nyt økonomisk udspil, en økonomisk plan, eller hvad vi skal kalde det, så indgår det her faktisk som et element i det, for ellers er det jo en gratis omgang, så er det ikke en del af en overordnet økonomisk politik.

Det, man jo må sige, er, at i de beregninger, som Straffelovrådet har lagt frem, og som hr. Simon Emil Ammitzbøll egentlig også kommenterede lige før, er det trods alt temmelig mange milliarder, det handler om, også selv om det måske er promiller i forhold til statens samlede budget. Men det er temmelig mange milliarder, vi snakker om, som man kunne bruge på mange andre ting: bandekriminalitetsbekæmpelse eller skattelettelser eller noget i den stil.

Men kan jeg forvente, at det fremadrettet vil indgå i Liberal Alliances økonomiske ideer og planer, at vi skal bygge flere fængsler?

Ordføreren.

Hr. Jeppe Mikkelsen kan forvente, at samtlige de beslutnings- og lovforslag, som Liberal Alliance fremsætter i denne valgperiode, vil fremgå af den samlede økonomiske plan, Liberal Alliance går til valg med, forhåbentlig allerede i år, men senest i 2015. Det kan jeg love, for vi er ikke sådan nogle, der bare svinger om os med tilfældige løfter, som jeg har set at de nuværende regeringspartier har gjort utrolig meget, og så fører en anden politik, når vi kommer lidt længere frem.

Alle de forslag, vi fremsætter mellem valget i 2011 og indtil næste valg, vil indgå finansieret i den plan, vi går til valg på. Sådan arbejder vi nemlig i Liberal Alliance, og andre må gerne lade sig inspirere af den arbejdsmetode, for det tror jeg vil bringe en større ærlighed ind i politik og dermed mindske politikerleden i det her samfund og sørge for, kan man sige, et bedre forhold mellem politikere og befolkning. Det tror jeg alle vil blive glade for.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).