Det sidste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 90:

Forslag til folketingsbeslutning om afgrænsning i forhold til borgere, der er omfattet af serviceloven.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 02.04.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til social- og integrationsministeren.

Tak for det. Dansk Folkeparti vil med B 90 pålægge regeringen at ændre servicelovens § 2, således at udlændinge, der alene opholder sig her i landet som indsat til afsoning eller forvaring i fængsel, arresthus, anstalt eller lignende institution, eller som alene har tålt ophold her i landet på grund af manglende udvisning, ikke skal være omfattet af servicelovens § 2. Der er henvist til, at justitsministeren i et svar på spørgsmål 1005 har oplyst, at kommunen havde bevilget en protese til en fængslet udlænding, der samtidig var udvist, med hjemmel i servicelovens § 112, jævnfør § 2.

Justitsministeriet har til brug for behandling af dette forslag oplyst, at udviste udlændinge, der er idømt frihedsstraf, og som samtidig er udvist, ikke efter udlændingelovgivningen har lovligt ophold her i landet under afsoningen. Og jeg kan derfor tilføje, at personer uden lovligt ophold i landet ikke formelt er omfattet af servicelovens § 2.

Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at når vi forlanger, at udlændinge opholder sig her i landet til afsoning, må vi også give dem den fornødne akutte hjælp, de har behov for, mens de er her. Vi kan ud fra et rent humant hensyn ikke blot lade dem sejle deres egen sø. Men jeg forstår fuldt ud, hvis man bliver provokeret over, at terrorister eller andre dømte udviste personer skal hjælpes for danske skattekroner. Og det skal de da heller ikke ud over det minimum, der ligger i, at vi som stat har et humant ansvar, og det gælder i forhold til lægehjælp, og det gælder også i forhold til basale hjælpemidler. Det kan f.eks. være akut at yde hjælp, hvis en udlænding under sin afsoning i et dansk fængsel får behov for et hjælpemiddel, der er nødvendigt, for at vedkommende kan være selvhjulpen. Det kan være en blindestok eller en benprotese.

Nægtelse af hjælpemidler til indsatte i fængsler, som f.eks. skal hjælpe dem med fysisk at komme omkring, kunne også rejse spørgsmål i relation til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. I praksis sker der derfor det, at kriminalforsorgen i samarbejde med kommunerne sørger for at stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed for indsatte i fængslerne, uanset deres opholdsgrundlag, ved brug af principperne i serviceloven.

Det er samtidig helt klart, at det jo ikke er det samme, som at der er en adgangsbillet til det fulde katalog af ydelser efter serviceloven. Vi skal ikke betale for, at der eksempelvis gennemføres forældretræningsprogrammer for personer, der blot skal følges til grænsen, når de har udstået deres straf.

Jeg vil gerne medgive, at reglerne er uklare. Social- og Integrationsministeriet vil derfor sammen med Justitsministeriet se nærmere på, om der er behov for klarere regler. Det gælder bl.a. i forhold til, hvor langt vi må sige at vores humane forpligtelse strækkes.

Afslutningsvis skal jeg gentage, at jeg godt forstår, hvis man bliver provokeret over, at terrorister eller andre dømte udviste personer skal hjælpes for danske skattekroner, og det skal de da heller ikke ud over det minimum, der ligger i, at vi som stat har et humant ansvar. Det gælder i forhold til lægehjælp, og det gælder i forhold til basale hjælpemidler som blindestokke og proteser. Men da de pågældende personer ikke formelt er omfattet af servicelovens § 2, er der ikke behov for at ændre på den.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt enig i, at hvis der er tale om et egentlig akut problem, skal vi selvfølgelig hjælpe. Det tror jeg at de fleste er enige om, men her er der jo tale om en terrorist, som kommer til Danmark alene med det formål at slå en masse danskere ihjel, han har en benprotese, som i øvrigt er så god, at han godt kan løbe ud af hotellet, løbe over og gemme sig i en park. Så kommer han ind i det danske fængselssystem og kan efterfølgende få en ny benprotese til 65.000 kr.

Det er det, jeg mener er helt skidt, nemlig at vi bruger danske skattekroner på den måde, og det er jo derfor, at vi gerne vil have lavet lovgivningen om. For det er klart, hvis det er et akut problem, så skal vi selvfølgelig hjælpe folk, men man står jo en situation nu, hvor folk kommer herop, er kriminelle i Danmark, kommer i fængsel, lever under stort set luksusforhold i forhold til det, de kommer fra, kan få lavet deres tænder, få benprotese osv. Jeg synes simpelt hen, at der er en skidt forvaltning af danske skattekroner, og der håber jeg jo at ministeren vil være med til, selv om det måske ikke er servicelovens § 2, at vi i hvert fald får lavet det om, så man ikke sidder og bruger skattekroner på at give nye benproteser til terrorister, der kun kommer for at slå danskere ihjel.

Ministeren.

Man kan få akut lægehjælp, og man kan få akut tandbehandling. Der er ikke tale om, at man stiller et eller andet enormt apparat til rådighed, men hvis man har en akut situation, skal den håndteres. Det, der er svært i forhold til de her mennesker, er, at de falder ned i en gråzone, fordi de formelt ikke har lovligt ophold, men de har heller ikke ulovligt ophold, ikke så lang tid at de ikke er udvist og datoen for, hvornår udvisningen skulle være der, ikke er overskredet.

Hvis nu man havde haft lovligt ophold, havde man kunnet bede den stat, som vedkommende kom fra, om at refundere de udgifter, man havde haft til hjælpemidler, men fordi der er tale om nogle mennesker, som teknisk set hverken har lovligt ophold eller opholder sig ulovligt, men som er her i vores varetægt, falder de ned i en gråzone. Det er den gråzone, som jeg medgiver betyder, at lovgivningen godt kan være uklar.

Da Justitsministeriet har redegjort for, at benprotesen er hjemlet i serviceloven, har man ikke været inde at realitetsbehandle den oplysning fra Horsens Kommune. Man har lagt det til grund, at det var korrekt. Derfor går vi nu i gang med et analysearbejde for at finde ud af, præcis hvordan vi hjemler hjælp til de her mennesker i lovgivningen, men det har ikke noget med servicelovens § 2 at gøre, idet den kun giver hjælp til mennesker, som har lovligt ophold i Danmark.

Dennis Flydtkjær.

Om ikke andet så i hvert fald tak for, at man sætter gang i et arbejde, så vi får klarlagt det og forhåbentlig finder en god løsning på at få ændret det fremadrettet. Det er trods alt positivt og konstruktivt, så det vil jeg gerne kvittere for.

Men jeg kunne også godt tænke mig at høre, om man kunne forestille sig, at det blev en løsning, hvor man så simpelt hen sagde til den pågældende, at vedkommende så vidt muligt selv eller det land, vedkommende havde statsborgerskab i, skulle finansiere det. Jeg er faktisk ikke klar over, om den pågældende person her er statsborger i Belgien, men hvis han var, kunne man så forestille sig at få Belgien til at betale fra starten af? Hvorfor skal det være danskerne, der skal lægge ud og måske kan få det refunderet. Var det f.eks. en kriminel fra Somalia, tror jeg, at det var helt håbløst at få det, eller var det f.eks. en palæstinenser, er der jo stort set ikke nogen stat at få pengene fra.

Så jeg vil bare høre ministeren, om man kunne forestille sig, at det blev en løsning, at man simpelt hen fra starten sagde til hjemlandet, at de skulle finansiere det.

Ministeren.

Jeg kan godt forstå spørgsmålet, og jeg kan sagtens forstå, at man sidder og tænker, hvorfor pokker skal vi betale for det, men der er nogle regler, og der er også et humanitært hensyn. Hvis der er mennesker, som har et akut hjælpebehov, har vi ansvar for at hjælpe dem. Man falder ned i en gråzone, når man er her uden lovligt ophold, men heller ikke er her på ulovligt grundlag. Derfor bliver vi nødt til at kigge på, hvordan vi hjemler den hjælp, som vi tilbyder folk.

Men som jeg nævnte, har vi også en handicapkonvention, som Danmark har skrevet under på, hvor der bl.a. står, at deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, herunder ved en rimelig tilpasning. Hvad er så en rimelig tilpasning? Hvad er det for en hjemmel, vi bruger? Vi går i gang med at kigge på det, for jeg synes også som spørgeren, at det vil være helt naturligt, at vi kan være mere præcise med det. Hvor langt skal vi udstrække den hjælp, vi giver? Der er, som jeg sagde, ikke tale om, at man får adgang til alle serviceydelser i serviceloven, men eksempelvis får man altså tilbudt en blindestok eller en benprotese, hvis man har brug for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak for ministerens afvisning af forslaget. Jeg skal bare lige spørge til, med hvilken holdning ministeren vil gå til det her arbejde med at skabe klare regler. Ministeren siger, at der er en gråzone, og at der er uklare regler, og jeg er da helt enig i, at hvis der er nogle uklare regler, skal de gøres klare, så det er godt, at vi kan blive enige i det her tilfælde i hvert fald.

Men hvad er det for en holdning, ministeren har til det? Handler det om at stramme reglerne, sådan at man går helt op til kanten af, hvad vi skal i forhold til konventionen, altså en strammere fortolkning end den, vi har nu? Er det dét, som er ministerens holdning til det arbejde, som ministeren fortæller skal sættes i gang?

Ministeren.

Jeg synes, at det her indtil videre er blevet løst meget pragmatisk, både i forhold til mennesker på tålt ophold, til asylansøgere og til indsatte i vores fængsler. Der har været den holdning, at når der var et akut behov, skulle det løses. Der er så ikke tale om, at man medtager sine hjælpemidler, hvis man eksempelvis forlader landet, men det giver ikke meget mening at bede folk om at aflevere benproteser eller lignende kropsbårne hjælpemidler, som er individuelt tilpassede, for de kan ikke bruges til andre og har derfor ingen værdi.

Når jeg gerne vil have det her klarlagt, er det, fordi jeg synes, at vi selvfølgelig bliver nødt til at kunne fortælle, hvor i lovgivningen hjælpen er at finde, når vi tilbyder mennesker hjælp. Vi kan jo ikke have, at der er blinde mennesker, der må gå rundt og famle uden en blindestok, fordi vi ikke vil tilbyde dem den.

Finn Sørensen. Nej? Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og først er det hr. Eyvind Vesselbo fra Venstre.

Tak. Det her beslutningsforslag er jo, som ministeren sagde, et forslag, hvor Dansk Folkeparti foreslår, at folk, som opholder sig her i landet ulovligt, er indsat til afsoning, forvaring i arresthus osv., og som er på tålt ophold, og som ikke er kommet ud af landet på grund af manglende udvisning, ikke skal være omfattet af servicelovens § 2.

Som ministeren sagde, er de heller ikke det. Sådan har jeg i hvert fald forstået det. De er ikke formelt omfattet af serviceloven, og man kunne sige, at så er den sag slut. Men det er den sådan set ikke, fordi der er jo nogle andre ting, som kan spille ind, så de her mennesker på en eller anden måde får, ikke en service, men noget, så de kan fungere, hvis de er kommet til skade på en eller anden måde. Og det tilfælde, som nævnes i beslutningsforslaget, er jo en person, som har en protese, der er gået i stykker, og så har fået en ny. Det koster 65.000 kr., som kommunen har bevilget.

Jeg er sådan set enig i, at folk, som er terrorister, folk, der begår kriminalitet og alle mulige andre grimme ting, og som skal udvises, og som ikke har lovligt ophold, selvfølgelig ikke skal præmieres med førsteklasses service her i landet. De er så heller ikke omfattet af serviceloven, men de er måske omfattet af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, hvad der gør, at man i forbindelse med den konvention er nødt til følge nogle regler og hjælpe de her mennesker, sådan at de kan fungere.

Nu er det så i det her tilfælde – i gåseøjne – kun en protese, og der kunne man måske have fundet nogle andre løsninger. Det skal jeg sådan set ikke blande mig i. Men hvis man gjorde det her til sådan en ændring og en begrænsning, der var så konsekvent, at de faktisk ikke havde muligheder for noget som helst i den her sammenhæng, så kunne man jo forestille sig en terrorist, som kom til at sprænge sig selv i luften og mistede begge ben og begge arme. Det ville jo betyde, at fængselspersonalet der, hvor han sad, skulle bære rundt på den person i 12 år og made personen, hvilket jo ville give nogle store problemer. Så løsningen i det her tilfælde kunne måske være, at han fik nogle muligheder for selv at klare sig, så man på den måde ikke belaster fængselspersonalet. Det er sådan set bare et eksempel på, at det her ikke er så nemt at løse.

Sagen er jo også den, at hvis nu personen blev syg, fik dårligt hjerte, brækkede armen eller andet, så ville vedkommende kunne få hjælp fra sundhedsvæsenet. Og man kunne tænke sig, at hvis den protese, der omtales her, ikke blev skiftet ud, så kunne det jo være, at den gjorde så meget skade på det ben, at der gik betændelse i det, og at personen blev syg og kom på sygehuset. Og så ville det altså koste skatteborgerne endnu flere penge. Men principielt er Venstre enig i, at de her mennesker jo ikke på nogen måde skal præmieres ved at få noget helt specielt, sådan at man bruger skattepenge i overflod på mennesker, der har villet gøre det danske samfund skade.

Jeg har faktisk lavet en del research på det her for at finde ud af, hvad man egentlig kan få, og hvad der står i § 2 i serviceloven. Og ministeren sagde jo også selv her, at der i lovgivningen er en gråzone, og at det ikke er særlig klart. Derfor vil jeg ligesom ordføreren fra Dansk Folkeparti sige, at så må ministeren finde ud af, hvad der egentlig er op og ned i den her sag. Hvor er grænserne? Hvad kan vi gøre i den her sag? Og det venter jeg på at ministeren kommer med, for det har ministeren nu givet tilsagn om. Så det er sådan set Venstres udgangspunkt i den her sag.

Men som beslutningsforslaget er formuleret med hensyn til § 2 i serviceloven, er det jo sådan, at de mennesker, der er omtalt her, ikke er omfattet af den lov ifølge de oplysninger, jeg har fået.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Dansk Folkeparti har jo tidligere spurgt ind til den her sag, og det var til justitsministeren, og han svarede tilbage, at man havde bevilget de her penge netop med henvisning til servicelovens § 2. Derfor kan det selvfølgelig undre lidt, at ministeren i dag siger det stik modsatte af, hvad justitsministeren skrev i et skriftligt svar.

Men hvis vi nu går ud fra, at der ikke er nogen lovhjemmel i dag, må det vel også betyde, at man godt kunne have ladet være med at bevilge en ny benprotese til 65.000 kr. til en terrorist, som kun er her for at slå danskere ihjel. Hvis man godt kunne lade være, hvad er Venstres holdning så? Hvis man havde valget, synes Venstre så, at en terrorist skal præmieres med en ny benprotese, når han i forvejen havde en, der fungerede så fint, at han faktisk godt kunne bruge den til at løbe rundt i en park i Danmark, være inde på et hotel, hvor bomben heldigvis sprang foran ham selv? Der var åbenbart ikke noget galt med hans benprotese på det tidspunkt. Og når der så åbenbart ikke er nogen lovhjemmel og man kunne vælge at lade være, hvad er Venstres holdning så? Synes man, at man skulle bruge 65.000 skattekroner på en terrorist, eller skulle man bruge dem på noget andet?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at i første omgang må justitsministeren og social- og integrationsministeren klare det, hvis der er en uenighed her. Det kan jeg simpelt hen ikke tage stilling til. Jeg bruger de oplysninger, jeg har fået af ministeriet, og i øvrigt de ting, jeg selv har undersøgt i sagen.

Med hensyn til hvad der skal kunne gives af muligheder til de her folk, har jeg jo sagt, at jeg vil bede social- og integrationsministeren om at få det her analyseret igennem, for som ministeren jo også selv sagde, er det her lidt uklart. Det vil være vores holdning i den her sag.

Dennis Flydtkjær.

Så vil jeg spørge til det sådan helt principielle: Mener Venstre, at grundloven, serviceloven osv. er til for danske statsborgere, eller er de til for at hjælpe og beskytte udenlandske statsborgere, som kommer hertil for at begå terrorangreb? Det er det, der er spørgsmålet her.

Vi mener jo i Dansk Folkeparti, at den er til for at hjælpe danske borgere, altså at det er derfor, vi har en servicelov. Her har vi så en udenlandsk statsborger, der alene er her for at dræbe danskere, hvorfor skal en servicelov gælde for sådan en? Hvorfor skal vi præmiere de her typer for at komme til Danmark for alene at begå kriminalitet? Det mener vi i Dansk Folkeparti bestemt ikke at man skal. Men jeg er lidt i tvivl om, hvad Venstre egentlig mener i det her tilfælde.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der er meget tvivl om, hvad Venstre mener. Vi følger den lovgivning, der er. Det betyder, at netop de personer, som vi omtaler her, ikke er omfattet af servicelovens § 2. Sådan er det.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, fru Maja Panduro.

Tak for det. Jeg kan sådan set fuldt og helt henholde mig til det, som ministeren sagde, og derfor skal jeg gøre det relativt kort. Som der er blevet redegjort for, er det jo allerede sådan i lovgivningen i dag, at folk, som ikke har lovligt ophold her i landet, det vil f.eks. sige udlændinge på tålt ophold eller udlændinge, som er indsat i fængsler og derefter skal udvises, ikke er omfattet af servicelovens § 2. Derfor giver det jo ikke meget mening at ændre loven, således at de ikke er omfattet af § 2, når nu de ikke er det i forvejen.

I det hele taget giver det jo mening, at de ikke er omfattet af serviceloven, for der er en hel masse af de ydelser, som en borger har ret til ifølge serviceloven, som det overhovedet ikke ville give mening at de her mennesker skulle have. Det kan være hjælp til en handicapbil, eller det kan være hjælp til familiekurser, som er et af de eksempler, ministeren kom med. Så det er godt, at det ikke er sådan.

Men trods alt synes jeg egentlig også som socialdemokrat, at det er godt, at vi ikke i Danmark har det sådan, at vi synes, at man skal forlange, at en indsat i et af vores fængsler f.eks. skal kravle rundt, fordi vedkommende ikke kan få en protese, eller at behandling, hvis en person på anden vis bliver syg eller har brug for behandling, så er noget, som vi ikke giver til vedkommende. For trods alt er det jo mennesker, vi har med at gøre, også selv om det er nogle mennesker, som har gjort nogle frygtelige ting, og som vi derfor har besluttet os for at straffe og måske endda i de her tilfælde straffe med at sende ud af landet.

Det er, fordi vi har besluttet os for, at vi i Danmark vil være et ordentligt og humant samfund, og så har vi i øvrigt også underskrevet nogle aftaler internationalt, bl.a. FN's handicapkonvention, som vi ville risikere at komme på kant med her.

Så jeg synes, det er rigtigt, at de ikke er omfattet af serviceloven, men jeg synes også, det er rigtigt, at vi så alligevel kan sikre, at man altså ikke sådan skal opleve forhold, som vi plejer at være enige om at vi ikke vil acceptere i Danmark, uanset om det drejer sig om et menneske, som vi synes har gjort noget modbydeligt, eller ej.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Justitsministeren siger som sagt, at det er servicelovens § 2, der giver hjemmel til det her. Socialministeren siger, at det ikke er. Så vil jeg høre den socialdemokratiske ordfører: Hvilken minister har ret? Og hvis det ikke er med hjemmel i serviceloven, kan den socialdemokratiske ordfører så løfte sløret for, med hvilken grund man så har betalt de 65.000 kr. til en ny benprotese?

Altså, med hvilken hjemmel i loven har man gjort det – bare som en præmie, som tak for hjælpen, som tak for, at vedkommende lige er kommet ind og sidde i et dansk fængsel, fordi vedkommende er kommet for at slå danske statsborgere ihjel? Hvad er grunden til, at man har givet de her 65.000 kr., hvis der ikke er nogen lovhjemmel og der ikke er nogen, der siger, at vi skulle gøre det?

Så er det justitsministeren eller socialministeren, der taler rigtigt? Og hvis det er socialministeren, hvorfor har man så givet de her 65.000 til en benprotese?

Ordføreren.

Det er jo sådan, hvad socialministeren også selv henviste til i sin tale, at man også har spurgt Justitsministeriet i den her sag, fordi det jo er Justitsministeriet, der sådan rigtig har ekspertisen i forhold til at fortælle os, hvem det er, der kan defineres som havende lovligt ophold og ulovligt ophold i landet her. Der siger Justitsministeriet jo, at man efter udlændingelovens definition ikke har lovligt ophold i landet, hvis man f.eks. som i det meget konkrete tilfælde, som Dansk Folkeparti har valgt at hænge hele det her beslutningsforslag om en lovændring op på, er indsat til efterfølgende udvisning af landet.

Justitsministeriet siger så også, at da man i sin tid blev spurgt, forholdt man sig ikke nødvendigvis til, om der var hjemmel i serviceloven. Man forholdt sig til, hvad kommunen rent faktisk har gjort. Men det er jo også her, socialministeren siger: Der kan være nogle uklarheder, for hvis man hverken har lovligt ophold eller ulovligt ophold, må det vel defineres som en gråzone. Derfor er det udmærket, at ministrene nu siger, at de vil kigge på det.

Men det ændrer jo ikke ved – uanset med hvilken hjemmel man gør det – at vi dels har nogle internationale forpligtelser, dels, synes jeg, har nogle forpligtelser til som et ordentligt samfund at sige, at det jo ikke kan være sådan, at vi ikke behandler folk, når de bliver syge, eller at vi ikke sørger for, at man f.eks. kan komme rundt selv, hvis der er en mulighed for det. Nu var Venstres ordførers eksempel lidt ekstremt, men de fleste af os, der kender til folk med handicap, ved jo også, at der jo sådan set var en god chance for, at den pågældende indsatte så ville have brug for mere personalehjælp. Det er jo heller ikke gratis.

Så jeg synes sådan set, det er helt udmærket, at vi prøver på at finde en balance her, uanset hvilken lovhjemmel man så måtte henvise til, eller den internationale aftale, som vi jo har underskrevet i Danmark, om at behandle mennesker med handicap på en ordentlig måde.

Dennis Flydtkjær.

Jeg må stadig væk fastholde det – og det kan godt være, at man er lidt forvirret ovre hos justitsministeren, for man slutter faktisk af med svaret på spørgsmål 1.005 ved at sige, at enhver, der opholder sig lovligt i landet, har ret til hjælp i henhold til denne lov, og det er altså med henvisning til servicelovens § 2. Så på det tidspunkt har man åbenbart vurderet, at han var her lovligt, men vi må jo efterfølgende bore i, om han er her lovligt eller ulovligt eller et eller andet sted midtimellem.

Men jeg vil gerne høre den socialdemokratiske ordfører: Godt nok skal vi have gang i et udvalgsarbejde, men med hvilket udgangspunkt går man ind i det her udvalgsarbejde? Vil man prøve på at gøre det lovligt, altså give en lovmæssig hjemmel til, at man altid skal give støtte til f.eks. benproteser og andre ting, eller vil man gå ind i det med det udgangspunkt, at man vil lave en lovhjemmel, der siger, at man skal få hjemlandet til at betale? For det er jo trods alt det udgangspunkt, som jeg har. Jeg synes jo, at det i det her tilfælde må være Belgien, der betaler det, i stedet for at det er danskerne, der skal betale for benprotesen.

Ordføreren.

Bare lige til det første – for jeg synes ikke, det kan stå uimodsagt – vil jeg sige, at man jo altså har spurgt Justitsministeriet lige præcis i den her sag, og de siger meget klart, at vedkommende ikke er defineret som havende lovligt ophold. Han er så heller ikke defineret som havende ulovligt ophold, og det er en gråzone. Det er godt, at man gør noget ved det.

Men det leder mig til det næste, nemlig hvilke principper vi går ind i det her arbejde med. Det er de principper, som jeg startede med at beskrive. Det skal ikke være sådan, at man bliver forkælet eller får ret til alt, hvad serviceloven giver en borger ret til. Det er derfor, det er godt, at vedkommende ikke er omfattet af servicelovens § 2. Men det må jo være sådan både på grund af vores internationale forpligtelser og på grund af den måde, synes jeg, som vi ser på os selv på som samfund, at hvis folk har et behov for hjælp, at hvis man har et handicap eller bliver syg, mens man er i vores varetægt, som en fængselsindsat jo er, kan vi jo ikke lade folk kravle rundt på gulvet eller lade folk gå rundt med en brækket arm eller en sygdom. Så synes jeg, vi har en forpligtelse både menneskeligt og jo så også internationalt i henhold til konventionerne til at stille en hjælp til rådighed. Den hjælp skal jo modsvare det behov, der er. Det skal bestemt ikke være mere eller bedre, end at det opfylder det behov, der er, men det kan heller ikke nytte noget, at man lader folk, som har behov for f.eks. en blindestok eller en benprotese, gå rundt uden.

Tak til socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Det Radikale Venstres ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Som tidligere ordførere og ministeren har redegjort for, handler det her beslutningsforslag om, at Dansk Folkeparti vil ændre servicelovens § 2, så udlændinge, der alene opholder sig i Danmark som indsatte i et fængsel eller på tålt ophold, ikke skal være omfattet af servicelovens § 2.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det er af to grunde. Den første og væsentligste grund er, at de her mennesker faktisk allerede i dag jo ikke er omfattet af servicelovens § 2, som tidligere ordførere og ministeren også har redegjort for. Så derfor er der på en eller anden måde ikke rigtig så meget at lave om.

Når det så er sagt, og det er den anden grund, er Det Radikale Venstre altså heller ikke enig i, at man skal undlade at give mennesker nødvendig og akut hjælp. Således er vi uenige med Dansk Folkeparti i, at selv de her mennesker blot må tåle deres ubehag, som jeg tror det er formuleret i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og det, selv om vi jo alle herinde i salen, tror jeg da i hvert fald nok, er enige om, at de her mennesker har begået uacceptable og for nogles vedkommende endda helt forfærdelige forbrydelser, enten her i Danmark eller i deres respektive hjemlande.

Men at lade mennesker lide mener Det Radikale Venstre sådan set er uacceptabelt ud fra et humant synspunkt, og vi mener sådan set også, at det er uacceptabelt ud fra et konventionssynspunkt. Ja, det er faktisk, hvis man skal bruge Dansk Folkepartis retorik, en lillebitte smule udansk. Derfor synes Det Radikale Venstre fortsat, at der skal være mulighed for at give folk nødvendig lægehjælp og lignende ud fra et humant synspunkt, ud fra et konventionssynspunkt. Og da der så ikke er tale om, at indsatte udlændinge og udlændinge på tålt ophold er omfattet af servicelovens § 2, ser vi altså ikke rigtig nogen grund til, at der foretages store og drastiske ændringer på det her område.

Så Det Radikale Venstre kan, som jeg også nævnte i indledningen, ikke støtte det her beslutningsforslag. Og så skal jeg hilse fra SF's ordfører og Enhedslistens ordfører at sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så går vi til hr. Joachim B. Olsen, der taler for Liberal Alliance.

Beslutningsforslaget udspringer af en konkret sag om den belgiske bombemand, Lors Doukaev, der under sit ophold i Horsens statsfængsel fik en benprotese til en pris af 65.000 danske kroner. Dansk Folkeparti vil have ændret servicelovens § 2, så man undgår udgifter til behandling af udlændinge, der afsoner en dom her i landet.

I den konkrete sag om Lors Doukaev, der sidder fængslet i Horsens, er det Horsens Kommune, der kan kræve pengene udbetalt af Belgien, da Lors Doukaev er belgisk statsborger. Horsens Kommune oplyser, at kommunen generelt altid forsøger at hente pengene hjem fra den slags udlæg, i det omfang det er muligt. Refusionen skal gå igennem Social- og Integrationsministeriet, og her oplyser man, at det er muligt at få pengene retur, hvis Lors Doukaev er sygeforsikret i Belgien. Sådan er de gældende EU-regler. Samtidig har vi indgået en aftale om en ny taskforce for hjemsendelse af kriminelle udlændinge, så de så vidt muligt skal afsone en dom i deres hjemland.

Selv om vi kan bakke op om Dansk Folkepartis ønske om at få præciseret, hvem der er omfattet af servicelovens § 2, så kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til den konservative ordfører, fru Benedikte Kiær.

Vi står her med et beslutningsforslag, der udspringer af en konkret sag om en terrorist, der, så vidt jeg ved, er kommet hjem til Belgien og ikke længere sidder i dansk fængsel, men altså en terrorist, der gerne ville slå en masse mennesker ihjel i Danmark, og som så havde brug for en benprotese. På den baggrund har Dansk Folkeparti fremsat et beslutningsforslag om, at de ønsker, at det sådan set skal fremgå af serviceloven, at det ikke kan finde sted.

Jeg kan sådan set godt forstå intentionen i det her beslutningsforslag, og jeg tror, der er rigtig mange, der bliver godt harme, når de hører eller læser om, at den her terrorist, som havde det som et ønske og et mål at få slået en masse danskere ihjel, faktisk har fået en ny benprotese til rigtig, rigtig mange penge. Og det virker jo også lidt mærkværdigt, at man har været meget hurtig med at give den her benprotese, før man egentlig har sørget for at få penge fra de belgiske myndigheder, så man egentlig kunne have fået betalt benprotesen ad den vej.

Så vi kan egentlig godt forstå intentionen i forslaget og kan på den baggrund godt principielt støtte ideen om det her med ikke at få betalt ydelser, ikke at få betalt hjælp via serviceloven, selv om man egentlig sidder i fængsel eller på anden vis er her, som det nu er beskrevet, på grund af, at man egentlig måske gerne ville slå rigtig mange mennesker ihjel ved en terrorhandling.

Men som sagt vil vi også gerne lige høre, hvad der egentlig er af konventioner, som egentlig begrænser, at man kan træffe sådan en beslutning, eller om der er andre problemstillinger, og hvor mange mennesker det drejer sig om, hvis man laver en optælling. Hvor mange mennesker omfatter det her forslag egentlig ud over den enkelte person, som vi har hørt om, og som vi har kunnet læse om i det her forslag?

Tak til den konservative ordfører. Så er det til sidst ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. En terrorist tager hele vejen fra Belgien til Danmark alene for at producere en bombe og slå uskyldige mennesker ihjel, der efter terroristens egen mening fortjener at dø, fordi de går ind for ytringsfrihed. Den samme mand påfører sig selv skader i forbindelse med sit terrorangreb og lider i forvejen af fysiske handicap. Manden dømmes så til straf i Danmark efter terrorparagrafferne. Og vupti, ja, så er han pludselig de danske skatteyderes problem.

Sagen er jo sådan set ekstrem, i den forstand at det er de danske skatteydere, der skal betale for en ny benprotese til en mand, hvis eneste formål med at komme til Danmark var at slå danske skatteydere, danske borgere ihjel og ødelægge det danske samfund. Det mener vi simpelt hen ikke i Dansk Folkeparti er acceptabelt, altså at det er den danske servicelov, der skal dække udgifter for udenlandske kriminelle. Skulle man stå og mangle en ny protese, et nyt tandsæt eller på anden vis have brug for lægelig behandling, så kan man jo vælge at begå kriminalitet i Danmark, komme i fængsel, og vupti, ja, så er man berettiget til at kunne få fornyet de her ting.

Det synes vi simpelt hen ikke er rimeligt, altså at man på den måde gør Danmark til en slags velfærdsparadis, specielt når man tænker på, hvor gode forholdene er i fængslerne i forhold til i de lande, de kriminelle mange gange kommer fra, så er det jo noget, man kan begynde at spekulere i. Det synes vi simpelt hen ikke er rimeligt, altså at man gør Danmark til sådan et tossegodt sted, hvor man kan slippe af sted med kriminelle aktiviteter, få meget lave straffe og samtidig blive belønnet med at få nye dyre benproteser, når man kommer i fængsel.

Vi synes ikke, det er en god måde at indrette et samfund på, at det næsten stort set kan betale sig at komme til et land, begå noget kriminalitet og så samtidig blive præmieret med en benprotese, som i det her tilfælde har kostet 65.000 kr. Det synes vi simpelt hen er decideret usympatisk og en destruktiv måde at bruge de danske skatteyderes penge på.

Vi synes jo ikke, at Danmark skal ende som en slags tag selv-bord for de her udenlandske ekstremister og kriminelle. Vi må ikke blive sådan et sted, hvor folk kan komme for at begå kriminelle gerninger og samtidig kan få store præmieringer ud af det.

Vi havde selvfølgelig håbet på, at der kunne komme støtte til det her forslag. Det er så naturligt nok, kan jeg forstå, for der er kommet nogen tvivl om, om det nu er servicelovens § 2, der er tale om. Det accepterer vi, men vi undrer os også samtidig meget, for vi havde jo egentlig startet med at stille et spørgsmål til justitsministeren, som fortalte, at det er med hjemmel i servicelovens § 2, at man har givet den her bevilling. Vi fremsætter så naturligt et beslutningsforslag netop om, at man skal have den her del pillet ud af § 2, men diskussionen i dag er så, at det slet ikke er § 2. Det er jo lidt ærgerligt, for havde vi nu fået det svar fra starten af, så ville der måske have været en anden ordlyd og en anden vinkel i det her beslutningsforslag.

Men jeg synes i hvert fald trods alt, at det er positivt, at vi nu tager debatten videre og får kigget på, hvordan man får defineret det her korrekt i forhold til lovgivningen, så vi fremadrettet kan få lavet det på en måde, så vi ikke sidder og præmierer terrorister, som kommer til Danmark alene med det formål at dræbe danskere.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.