Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om opsporing og forebyggelse af prostatakræft.

Af Liselott Blixt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.03.2013).

Ministeren.

Dansk Folkeparti foreslår med beslutningsforslaget, at regeringen pålægges at sikre en bedre opsporing og forebyggelse af prostatakræft ved at tilbyde alle mænd en undersøgelse hos deres praktiserende læge i det kalenderår, hvor de fylder 50 år. Det er en meget sympatisk tanke – ingen tvivl om det – at tjekke danskerne for diverse alvorlige sygdomme. Det ville jo være rart, hvis man på den måde kunne give alle en forsikring om, at de ikke fejlede det ene eller det andet. Den følelse tror jeg at vi alle sammen kan sætte os ind i.

Sundhedsvæsenet tilbyder da også i dag et tjek for flere sygdomme, også på kræftområdet. Vi tilbyder på et grundigt fagligt grundlag screening for livmoderhalskræft, brystkræft og fra næste år også for tarmkræft. Det synes jeg er godt, og jeg synes, at det er trygt. Med f.eks. pakkeforløbene på kræftområdet er der generelt skabt rammer for en hurtig og fagligt funderet indsats over for patienter med kræft eller mistanke om kræft.

Men det er helt afgørende for mig, at sundhedsvæsenets undersøgelser og tjek gør mere gavn end skade for dem, der lader sig undersøge. Hvad angår undersøgelse for prostatakræft, tyder det desværre på det modsatte. Allerede i dag går et stigende antal mænd til deres egen læge for at få målt deres såkaldte PSA-værdi i blodet, som er en indikator på kræft i prostata. Der foregår i dag det, man kan kalde en usystematisk screening, som har betydet, at antallet af danske mænd med prostatakræft er mere end fordoblet fra 2001 til 2009, men antallet af dødsfald som følge af prostatakræft har i modsætning hertil været uændret de seneste år. Det er i øvrigt et mønster, man kan genkende i sammenlignelige lande som f.eks. Sverige og USA.

Det tyder ifølge Sundhedsstyrelsen på, at den øgede diagnostik af prostatakræft med PSA-måling, som i dag finder usystematisk sted hos egen læge, ikke har indflydelse på, om flere overlever sygdommen. Så selv om vi allerede i dag finder flere mænd med prostatakræft, dør der samlet set hverken færre eller flere af sygdommen.

Det er en udfordring, at der ikke er anvendelige metoder til at forudsige, hvilke mænd med kræftceller i prostata, men uden symptomer, der vil udvikle kræftsygdommen i deres levetid. Sat lidt på spidsen ved lægerne ikke, hvem der vil dø af sygdommen, og hvem der vil dø med sygdommen, før der viser sig egentlige symptomer. Derfor fraråder Sundhedsstyrelsen også screening for prostatakræft.

Faktisk har Sundhedsstyrelsen sammen med de faglige miljøer tværtimod fokus på at reducere og ikke udvide omfanget af denne usystematiske undersøgelse af mænds prostata. Det fokus har styrelsen for at undgå at behandle mænd, hvis sygdom aldrig ville have forvoldt dem problemer, altså mænd, der er i den kategori, hvor man populært sagt kan sige at de ville dø med sygdommen uden at lide under den.

For faktum er, at behandling for prostatakræft ofte medfører en række meget ubehagelige komplikationer som urininkontinens og rejsningsbesvær. Rigtig mange mænd, der bliver behandlet for prostatakræft, oplever derfor en væsentlig forringelse af deres livskvalitet. Derfor skal vi selvfølgelig kun behandle de mænd, der har gavn af behandlingen, altså dem med symptomer, og ikke aktivt opspore mænd uden symptomer for derefter potentielt at påføre dem væsentlige komplikationer af behandlingen med forringet livskvalitet til følge. Det giver efter min opfattelse ikke mening, hvor gode intentioner man end kan have med det.

Derfor greb Sundhedsstyrelsen også ind, da antallet af mænd, der blev henvist til pakkeforløb for prostatakræft i 2009 og 2010, steg betydeligt. Det var en stigning, som vel at mærke skete, uden at fagfolkene vurderede, at de pågældende mænd havde udbytte af behandlingen. Tværtimod oplevede de forringet livskvalitet på grund af bivirkningerne. Sundhedsstyrelsen reviderede derfor pakkeforløbet, så forløbet i dag ikke starter hos egen læge, men først hos en speciallæge i urinvejssygdomme. Her vurderer speciallægen sammen med patienten nøje, om patienten formodes at have gavn af udredningen og efterfølgende behandling for sin prostatakræft set i forhold til risikoen for bivirkninger, eventuelle andre sygdomme og patientens alder.

Efter regeringens opfattelse bør ressourcerne i sundhedsvæsenet prioriteres på det, der er sundhedsfagligt belæg for, og som gavner patienterne. Der er ikke på nuværende tidspunkt sundhedsfagligt belæg for værdien af at tilbyde alle mænd en undersøgelse af prostata i det kalenderår, de fylder 50 år. Tværtimod er der risiko for overbehandling med forringet livskvalitet til følge.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget, om end vi anerkender de gode intentioner.

Der er en enkelt kort bemærkning fra Liselott Blixt.

Tak. Det er da rart, at ministeren anerkender, at det er nogle gode tanker, der ligger bag. Nu er det ikke bare tanker, for vi er også godt klar over, at det sker usystematisk. Vi kan jo se, at det er mænd, der tænker over deres sundhed, som kommer til lægen. Det vil sige, at det er de veluddannede, der kommer op og får målt deres PSA-tal, eller hvad det er, de kommer op og snakker med lægen om. For det her handler ikke kun om PSA-tal.

Ministeren taler så meget om at gøre op med ulighed i sundhed. Det her vil netop være en måde at gøre det på. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren ikke anerkender, at her kunne man få alle grupper af mænd til et tjek, når de fylder 50 år. Der er ikke nogen, der siger, at det skal være PSA-tal, man måler. Det er i det hele taget information og vejledning og at hive mændene op til lægen, det drejer sig om.

Ministeren.

Jeg er meget enig med fru Liselott Blixt i, at vi har et problem med mænd, der for sjældent går til læge, ikke er opmærksomme på symptomer, overhører symptomer og ikke sætter ord på symptomer, og det er præcis baggrunden for, at der lige for tiden kører en kampagne i de landsdækkende medier fra Sundhedsstyrelsen, der opfordrer mænd til at gå til lægen. Man ser i reklameindslaget to mænd, der sidder og snakker i en skurvogn, mener jeg det er. Den ene beskriver nogle symptomer, der faktisk lyder alvorlige, og den anden konstaterer tørt, at det skal man sgu ikke hænge sig i – undskyld, at jeg bandede – det skal man søreme ikke hænge sig i, det skal bare arbejdes væk.

Det er jo et meget godt udtryk for, at vi har en særlig udfordring – det er jeg helt enig i – med at få mænd til at gå til lægen, og det gælder særlig mænd, som ingen uddannelse har eller har en kort uddannelse. Så den udfordring er jeg helt enig i at vi har. Men jeg er ikke enig i, at vi skal vælge en tilgang, som vi kan se de faglige miljøer siger gør mere skade end gavn, fordi man faktisk påfører nogle mænd en forringet livskvalitet, fordi de skal leve med inkontinens eller impotens resten af livet, hvor der egentlig ikke havde været behov for behandling. Det synes jeg vi skal tage meget alvorligt og lytte til.

Fru Liselott Blixt.

Nu står der jo ikke i det her forslag, at man skal opereres, blot fordi man har et højt PSA-tal. Det skal ske på lægefaglige præmisser og ud fra lægefaglige vurderinger. Og man har faktisk også mange andre måder at gøre det på. Man er faktisk blevet ret dygtig på det her område.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Hvad er forskellen på at køre en kampagne for at få mænd til at gå til læge, og at man får et brev, når man fylder 50 år, med et tilbud om at komme til læge?

Ministeren.

Man kan sige, at det ene er sådan en bred screening. Det foregår der meget debat om, både om det er noget, man økonomisk får noget for, og om man ved at lave den slags brede screeninger kan være med til at overbehandle og overdiagnosticere. Man kan sige, at det jo er en bredere diskussion om, hvad man kan bruge sundhedstjek og sundhedsscreeninger til. Den diskussion tager jeg gerne med ordføreren, men i hvert fald er det jo ikke helt så simpelt.

Det, vi vil opnå med kampagnen, som Sundhedsstyrelsen kører nu, er jo i høj grad også at gøre mænd opmærksomme på symptomer. Vi har jo rigtig god brug for, at særlig de mennesker, der kommer for sent til lægen, f.eks. i forbindelse med kræftsygdomme, bliver mere opmærksomme på, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på; hvad der ikke bare kan arbejdes væk, hvad der ikke forsvinder, ved at man ignorerer det, men som faktisk kan blive værre. Det er jo det, den her kampagne handler om.

Tilsvarende tror jeg sådan set, at vi har en vigtig opgave i at gøre folk opmærksomme på, hvad der er af symptomer ved en alvorlig sygdom, så det er på baggrund af nogle konkrete symptomer, at de søger læge, og ikke fordi, at de f.eks. fylder 50 år eller 55 år eller andet.

Jeg siger tak til ministeren. Vi går over til ordførerrækken. Fru Sophie Løhde for Venstre.

Intentionerne i beslutningsforslaget her fra Dansk Folkeparti er helt igennem dybt sympatiske, fordi de jo har til formål at sikre en bedre opsporing og forebyggelse af prostatakræft. Så det er rigtig gode intentioner, som vi fuldt ud kan støtte og bakke op om.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. Det er i mange tilfælde noget, der kan være en ufarlig tilstand, men i andre tilfælde er prostatakræft jo desværre også en aggressiv kræftform, som alt for mange danskere på den ene eller den anden måde har haft tæt inde på livet via familie, venner og bekendte, og sygdommen er jo også hvert år skyld i alt for manges helt meningsløse og alt for tidlige død. Set i det lys er der al mulig grund til at rette en stigende opmærksomhed på sygdommen, herunder også at få udbredt viden og få sikret bedre forebyggelse, diagnostik, udredning og behandling.

Jeg synes, at ministeren i sin tale gav en ganske glimrende redegørelse, dels om nogle af de tilbud, det allerede i dag er muligt at få, altså eksisterende tilbud i sundhedsvæsenet, dels også om de ændringer, der er sket i bl.a. pakkeforløbene, dels nogle af de udfordringer, som der jo er på det her område. Der har jo også her senest været en forholdsvis stor debat om anvendelsen af den såkaldte PSA-måling, herunder jo, at målingen er for upræcis til, at den ifølge Sundhedsstyrelsen bør anvendes ved generel screening for prostatakræft.

Det er jo et område, hvor vi gerne vil have nogle flere redskaber i værktøjskassen, så den kan blive større og have mere præcise redskaber. Og vi mangler jo dermed også nogle bedre screeningsmetoder end dem, vi i dag har til rådighed, hvilket jo så også er bevæggrunden for, at rigtig mange fagfolk og Sundhedsstyrelsen på nuværende tidspunkt ikke kan anbefale, at der indføres den her form for generel screeningsordning. Til gengæld understreger sidstnævnte ikke mindst behovet for at sikre, at der i stedet tilbydes en tæt klinisk opfølgning.

Jeg synes da også, at det er værd at nævne, og jeg tror også, at ministeren kort kom ind på det, at alle Folketingets partier på nær Enhedslisten i forbindelse med sidste satspuljeaftale på sundhedsområdet fik afsat penge til en kampagne rettet mod mænd med risiko for at udvikle prostatakræft, som kan være svære at nå via brede oplysningskampagner, og som måske sjældent selv opsøger tilbuddene i sundhedsvæsenet.

Jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre ikke på nuværende tidspunkt kan støtte det foreliggende beslutningsforslag, om end vi er fuldstændig enige i de gode intentioner, som beslutningsforslaget alt andet lige afspejler.

Jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen for Socialdemokraterne.

Mange tak for det. Jeg skal starte med at sige, at Socialdemokraterne ikke støtter beslutningsforslaget.

Jeg har lyttet meget til den argumentationsrække, som sundhedsministeren netop har fremført. Jeg må sige, at det er en rigtig argumentationsrække mod forslaget, som er blevet fremført. Fra socialdemokratisk side kan vi ikke andet end at give udtryk for, at vi har stor forståelse for, at nogle ønsker at gøre det bedste for sundheden i Danmark. Det, der bare ligger helt fast i forbindelse med det her beslutningsforslag, er, at det ikke er det rette at gøre. Det er ikke det rigtige at gøre, når man tager hensyn til faglige anbefalinger.

Da jeg læste beslutningsforslaget, tænkte jeg: Ja, her er jeg lige nøjagtig personligt i skæbnesåret, hvor jeg skulle have et brev fra min læge om, at nu skal jeg op og have undersøgt min prostatastatus, jeg skal op og have taget en blodprøve for at teste indholdet af PSA . Så kunne jeg få lov til at gå med ængstelsen og frygten for, at det viser sig at være et positivt svar, om end jeg er bevidst om, og det har jeg også oplevet i min hverdag som sygeplejerske i sundhedsvæsenet i urologisk regi, at der er rigtig mange, som kommer til at leve et langt liv med en ængstelse, fordi de har fået en indikation af, at de lige nøjagtig måske har noget med deres prostata, som kunne være kræft.

Effekten af forslaget er ikke til stede, og det er årsagen til, at vi ikke kan støtte det fra socialdemokratisk side.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Camilla Hersom.

Tak for det. Jeg vil indlede med at sige, at jeg faktisk har meget stor sympati for, at Dansk Folkeparti rejser en debat om prostatakræft med det beslutningsforslag, som vi diskuterer nu. Der er utvivlsomt et reelt behov for, at mænd generelt bliver mere opmærksomme på de symptomer, der findes på prostatakræft. Det er jo også derfor, at vi har afsat 2 mio. kr. i satspuljen i 2013 til at nå især de ressourcesvage mænd, der måske ikke selv har overskud eller en partner med overskud til at reagere på de symptomer, der er, for vi er klar over, at det er vigtigt, at man så kommer til lægen.

Men når det er sagt, må det væsentligste spørgsmål være, hvis man overvejer at lave folkeundersøgelser med henblik på opsporing af en enkelt sygdom, om disse undersøgelser bidrager med tilstrækkelig gevinst med hensyn til såvel opsporing som behandling og i sidste ende jo forhindring af sygdom eller død. Der ligger der jo bare klare resultater, som taler imod det, og som tværtimod peger på, at det faktisk vil give anledning til ængstelse og bekymring og alvorlige bivirkninger hos en række mænd, fordi man vil finde celler, der kan udvikle sig, og behandle dem, også før de har udviklet sig til egentlig prostatakræft.

På den baggrund vil vi afvise forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Özlem Sara Cekic.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Det vidner om, hvor meget vi alle sammen er dybt optaget af, hvad vi kan gøre ved, at så mange mennesker i dagens Danmark får kræft, og hvilke håndtag vi kan dreje på for at skabe en behandling, som er optimal.

Det, jeg hæfter mig ved, er selvfølgelig de faglige argumenter for, hvordan man kan skrue en behandling sammen, som gør, at folk faktisk reelt bliver raske. Sundhedsstyrelsen fraråder screening for prostatakræft og har tværtimod fokus på at reducere omfanget af screening blandt mænd uden symptomer på kræft i prostata. Det sker for at undgå at overbehandle, da behandlingen ofte medfører alvorlige bivirkninger og forringer livskvaliteten, både i form af inkontinens og rejsningsbesvær.

I 2009 og i 2010 steg antallet af mænd henvist til pakkeforløb for prostatakræft betydeligt, uden at fagfolkene faktisk kunne vurdere, at de pågældende mænd havde udbytte af behandlingen, men til gengæld oplevede de en forringet livskvalitet. Derfor gik Sundhedsstyrelsen ind i 2011 og reviderede pakkeforløbet, så forløbet nu først startes hos en speciallæge i urinvejssygdomme, der sammen med patienten nøje vurderer, om patienten vil have gavn af behandlingen, og herunder inddrages bl.a. risikoen for bivirkninger.

Som jeg kan læse mig frem til, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for værdien af at tilbyde alle mænd en undersøgelse af prostataen, før de fylder 50 år, og at der er en risiko for en overbehandling. Derfor kan vi desværre ikke støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Jeg vil bare sige om beslutningsforslaget omkring screening for prostatakræft, at vi fra Enhedslistens side ikke kan støtte det. Det er egentlig meget enkelt: Man screener ikke for prostatakræft i Danmark i dag, fordi der ikke findes en test, som er brugbar til screening. Det kan man også læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, hvor de fra Kræftens Bekæmpelses side ikke anbefaler, at man bruger PSA-test til at screene for prostatakræft.

Som flere andre ordførere har været inde på, er risikoen ved at bruge mange millioner kroner på det her, at man får en voldsom overdiagnosticering af mænd, som ikke har kræft, eller som ikke har en kræftform, som er dødelig, med en risiko for, at de også får bivirkninger af behandlingen. Så hvis vi skulle bruge de her omkring 13 mio. kr., det ville koste at indføre en sådan screening, så ville vi langt hellere bruge dem på at blive klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at skelne mellem, hvilke typer af kræft der udvikler sig dødeligt, og hvilke der ikke gør, når det gælder prostata, og hvordan vi kan blive bedre til at målrette en behandling til dem, som har en kræftform, der er dødelig. Vi mangler faktisk meget viden på det område. Det ses jo også, at vi allerede i dag har en overbehandling på det område. Så det ville jeg egentlig synes var en mere brugbar måde at gå til området på og en bedre måde at bruge nogle penge på, når vi diskuterer prostatakræft.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen.

Tusind tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat.

Intentionerne, som flere ordførere også har været inde på, er jo rigtig gode. Jeg må indrømme, at jeg ikke var så meget inde i det her spørgsmål, inden jeg så det her beslutningsforslag. Det er jo altid godt at få en lejlighed til at blive lidt klogere på nogle ting, så jeg har ringet rundt til forskellige sundhedsøkonomer. Det, de har fortalt mig, er, at den her form for indsats, hvor man, for at sige det lidt polemisk, skyder med spredehagl, har man ikke de bedste erfaringer med, og at den nyeste forskning og de nyeste tendenser på området viser, at man går i en lidt anden retning, hvor man prøver at målrette indsatsen i lidt højere grad, i stedet for at alle skal have et sundhedstjek.

Det er selvfølgelig altid godt, når man kan blive klogere på nogle ting og lade sig inspirere af den viden, der er på området. Med det in mente kan jeg fortælle, at vi i Liberal Alliance ikke kan støtte det her forslag, på trods af at vi som sagt synes, at intentionerne er rigtig gode.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Benedikte Kiær.

Ligesom de foregående ordførere vil jeg også takke Dansk Folkeparti for at rejse denne debat om en kræftform, som vi kan se at rigtig mange mænd bliver ramt af. Og rigtig mange mænd får først kendskab til, at de har den her kræftform, på et alt for sent tidspunkt.

Vi synes også, det er meget sympatisk, men vi vil egentlig gerne se videre på det i udvalget, for det, som jeg umiddelbart også ser der står i forslaget, er: Kunne vi ikke gøre det lidt bedre? Kunne vi ikke finde nogle lidt bedre screeningsmetoder? Kunne vi ikke arbejde mere systematisk med det her?

Jeg tror egentlig, det ville være ganske fornuftigt, at vi så på, hvordan man kunne blive bedre til at diagnosticere prostatacancer, hvordan man kunne få en bedre registrering af det, og hvordan man ligesom kunne sikre en bedre behandling. For som flere ordførere fremhævede, giver nogle af de behandlingsmetoder, der er i dag, nogle kedelige bivirkninger.

Men heldigvis er der jo lys forude; der er ved at blive udviklet nye metoder, hvormed man kan behandle den her kræftform, f.eks. med immunterapi. Derfor mener jeg faktisk, det er ret relevant, at man fastholder fokus på prostatacancer, bliver bedre til at diagnosticere – også til at diagnosticere mere systematisk – og i det hele taget får styrket behandlingen af prostatacancer. For der er alt for mange mænd, hvis sygdom i dag bliver opdaget for sent, og som desværre går bort på grund af prostatacancer.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne af beslutningsforslaget, fru Liselott Blixt.

Jeg takker alle ordførerne for behandlingen. Jeg er klar over, at det er et meget sympatisk forslag med gode intentioner. Det er da altid dejligt med noget positivt.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, at man sikrer den her forebyggelse og behandling af mænd med prostatakræft. Vi havde håbet på, at man havde kunnet være flere om at sige, at man godt ville være med til det med at indkalde mænd i det kalenderår, hvor de fylder 50 år – også hr. Flemming Møller Mortensen, for det kunne jo være, at det kunne give noget viden om, hvordan hr. Flemming Møller Mortensens helbred så ud.

Prostatakræft er den mest udbredte kræftform blandt danske mænd. I dag dør der flere mænd af prostatakræft, end der er kvinder, der dør af brystkræft. Det kan være en meget alvorlig sygdom, som man ikke bare kan lære at leve med, men som man også kan dø af. Ca. 23.000 mænd i Danmark menes at leve med sygdommen. Der kommer ca. 4.000 nye prostatakræfttilfælde til om året, og ca. 1.100 mænd dør årligt en uskøn død på grund af sygdommen. I de aggressive tilfælde er behandlingen oftest livsvarig, og den giver patienterne ubehagelige bivirkninger og en forringet livskvalitet.

Jeg har hørt, hvad ordførerne har sagt, men også, hvad de forskellige organisationer samt læger har udtalt. Men det, jeg også hører hele tiden, er, at man henviser til den PSA-test, som vi også skriver i forslaget at vi godt ved er usikker.

Men det her forslag skulle netop gøre, at man fik fat i alle mænd, mænd fra alle sociale lag og uanset hvor de boede – alle dem, der havde lyst til at komme op til lægen. Man kunne så tale om, om man havde nogle arvelige anlæg, nogle gener, der gjorde, at man måske burde undersøges. For hvorfor er det lige præcis de mænd, der går op i deres sundhed, som kommer til lægen og bliver undersøgt? Jeg vil da sige, at jeg rådgiver dem, jeg kender i min omgangskreds, der er over 50 år, og siger til dem: Gå op og få lavet en PSA-test. En person, der er meget nært beslægtet med mig, fik det faktisk gjort her for et par måneder siden og fandt ud af, at der var et højt PSA-tal. Og så kan man gå ind og lave en biopsi og finde ud af, at de kan komme til kontrol hver tredje eller fjerde måned, og så holder man det under observation.

Jeg tænker: Hvorfor skal alle ikke have den samme mulighed? Der er klinikker, som jeg har fået e-mail fra, og som fortæller det samme, nemlig at de, når der kommer mænd op på deres klinik, som er over 50 år, tilbyder dem at få lavet en PSA-test. Men der mener jeg, at det er ulighed i sundhed, altså når der er nogle, der får det tilbudt, mens andre ikke gør.

Derfor mener jeg, at man ved at lave et forslag som det her kunne gå ind og få lavet en bred undersøgelse om, hvordan man kunne sikre de her mænd en mere ensartet og systematisk behandling, frem for at det, som det er i dag – som ministeren også siger – sker meget usystematisk, for i nogle klinikker siger de det til alle, mens man i andre nærmest skal slå i bordet for at få lov til at få lavet en test.

Her kunne vi i stedet for have lavet et program, som gjaldt alle på det her tidspunkt, og hvor det ikke kun handlede om, at man skulle have lavet en PSA-test. For der er også nogle, der får lavet en gentest, som så sikrer, at de ved lidt mere på det grundlag. Og der findes faktisk mange andre former for test, som man kan bruge. Det hele skulle så gerne ende ud i en lægefaglig vurdering af, hvad man gør ved problemet.

Jeg har også modtaget flere e-mails fra mænd, som har været glade for enten at få lavet en PSA-test eller en gentest. Og jeg kan da se på de breve, jeg har fået, at man i andre lande selvfølgelig diskuterer det samme. En mand fra Sverige skriver, at han er glad for, at han kom til Sverige, for der får alle mænd over 50 år det tilbudt. Det koster ikke noget i Sverige at få foretaget blodprøven, men man kan efterfølgende for 150 kr. få lavet en helbredskontrol.

En anden, der bor i Frankrig, fortæller også om, hvordan man – det var faktisk ved en fejl – opdagede, at der var et højt PSA-tal. Men det resulterede så i, at man fandt ud af, at manden havde kræft. Han blev opereret, og han lever i dag godt og har det fint. Det er jo ligesom på det grundlag, jeg synes, at vi bør gøre noget.

Jeg var glad for, at der var nogle af ordførerne – det var specielt den konservative ordfører og fru Stine Brix – der sagde, at det kunne være, at man skulle kigge på, om man kunne bruge det her til noget andet. Det her er et forslag, som skulle beløbe sig til ca. 13 mio. kr. Det er jo ikke det, at det er pengene, der gør det, men kunne vi mon ikke på en eller anden måde få det systematiseret meget bedre og samtidig have fokus på det, så vi kunne se, om vi kunne gøre noget for de mænd, de 1.100-1.200 mænd, der dør om året på grund af det?

Andre har også været inde på det her med – ministeren var også inde på det – at selv om der var flere, der blev undersøgt, så vi alligevel ikke færre, der døde. Nej, men det er jo klart, for det er jo alt efter, hvilket procenttal eller antal, man går efter. Så vidt jeg ved, ligger antallet af mænd, der dør af det, på de her 1.100-1.200, men samtidig er der jo flere, der bliver undersøgt.

Så derfor er jeg da ked af, at man ikke kan gøre noget ved det her problem, for mændene er jo netop nogle af dem, der ikke så tit kommer til lægen, og det er lige meget, hvilke mænd vi nu taler om. For vi ved, når det gælder kvinder, at de tidligt starter med at komme op til lægen. Man kommer f.eks., når man skal have prævention, man kommer, når man er gravid, man kommer, når man får et tilbud om at få en livmoderhalskræftundersøgelse, og når man får tilbudt brystscreening.

Mænd får ikke tilbudt noget. Og får man ikke et tilbud om at komme op og blive undersøgt, jamen så er der måske nogle mænd, der ikke kommer til lægen i mange år. Det synes jeg ellers vi kunne have gjort noget meget godt ved på den her måde, men det skulle ikke være den her gang.

Jeg tror, at DF bare er forud for de andre partier, men det kommer nok engang med tiden. Tak for debatten.

Jeg siger tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.