Socialudvalget 2012-13
B 79
Offentligt
1232079_0001.png
1232079_0002.png
UDENRIGSMINISTERIETDen 2. april, 2013B 79 - spørgsmål 8 af 25. marts 2013 fraSocialudvalget til udenrigsministeren til skriftligbesvarelse stillet af ikke-medlem af udvalget(MFU) Ellen Trane Nørby (V)B 79 - spørgsmål 8:Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang de danske diplomatiske repræsentationer bidrager tilløsning af børnebortførelsessager samt erfaringerne hermed?Svar:I de senere år er mellem 60 og 70 procent af sager om børnebortførelser til lande, som ikke hartiltrådt Haager-konventionen, blevet løst inden for et år. Det er sket ved tillidsskabelse ogmægling mellem parterne. Det er erfaringen i Udenrigsministeriets Borgerservice, at det tætteog velfungerende samarbejde med de andre danske myndigheder på området, herunderRigspolitiet, Social- og Integrationsministeriet og kommunerne er en meget væsentlig faktor forsagernes løsning.Det er samtidig erfaringen i Udenrigsministeriets Borgerservice, at den internationaleanholdelsesbeslutning, som dansk politi normalt udsteder overfor den forælder, som harbortført barnet, er et meget vigtigt redskab i bestræbelserne på at opnå en løsning.Anholdelsesbeslutningen har bl.a. den konsekvens, at den pågældende ikke kan indrejse iSchengen-området uden at blive anholdt. Dette forhold vil i nogle tilfælde være afgørende for,at den forælder, der har bortført barnet, efter nogen tid er villig til at gå i dialog medambassaden eller Udenrigsministeriets Borgerservice for at finde en mindelig løsning.Der er imidlertid også sager, der ikke løses, før barnet fylder 18 år, og dermed selv kan besluttesig for sit opholdssted.Forklaringen kan være, at den forælder, som har bortført barnet, simpelthen ikke er indstillet påat indgå i nogen form for dialog om en mindelig løsning på trods af en danskanholdelsesbeslutning og ambassadens vedholdende bestræbelser på stedet.Nogle af sagerne har relation til Irak, hvor Danmark ikke længere har en ambassade, og hvordet derfor bl.a. af logistiske årsager er overordentlig vanskeligt at yde bistand. Også en rækkesager i Somalia har været meget vanskelige at håndtere. Tilsvarende gælder en række sager iSyrien under de nuværende forhold.
Der er ikke tale om, at disse sager henlægges. I stedet vil bestræbelserne gå på, at barnet trodsalt kan opretholde forbindelsen til Danmark, herunder sprogligt, således at barnet harmuligheder for vælge opholdssted, når det bliver myndigt.Det hører imidlertid med i billedet, at der erfaringsmæssigt kan indtræffe uventedeomstændigheder, enten i familiens forhold eller i det pågældende land, som betyder, at en sag,som længe har set håbløs ud, pludseligt kan løses. Det er blandt andet set i forbindelse medomvæltningerne i en række arabiske lande, hvor det uventet har vist sig muligt at løse sager,som havde verseret i lang tid uden udsigt til en løsning. Også af den grund lukkerUdenrigsministeriets Borgerservice aldrig verserende sager om børnebortførelser.Det kan tilføjes for god ordens skyld, at danske ambassader efter Wiener-konventionen omkonsulære forbindelser ikke kan udøve myndighed i udlandet og f.eks. tvangsmæssigt fjernebørn fra den forælder, som har bortført barnet. Tilsvarende gælder naturligvis for udenlandskeambassader i Danmark.