Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af stillerlister i forbindelse med kommunale og regionale valg.

Af Morten Marinus (DF) m.fl.

(Fremsættelse 12.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er økonomi- og indenrigsministeren, værsgo.

Mange tak for det, formand. Formålet med beslutningsforslaget i dag fra Dansk Folkeparti er at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om, at kravet om stillerlister afskaffes for kandidatlister, der allerede er repræsenteret i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Umiddelbart kunne det godt se ud, som om der er fordele forbundet med forslaget. Det vil medføre en administrativ lettelse for de kandidatlister, der allerede er valgt ind i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, for efter forslaget vil de lister ikke længere skulle indhente underskrifter fra stillere, når de ved det efterfølgende valg genopstiller under samme navn. Det vil dermed kun være nye kandidatlister, der skal ud at samle underskrifter.

Også for de enkelte valgbestyrelser i kommuner og regioner vil en sådan afskaffelse af stillerlister betyde en administrativ lettelse. Valgbestyrelserne vil ikke længere skulle kontrollere, om stillerne for allerede repræsenterede kandidatlister opfylder betingelserne for valgret, som det ellers er et krav i dag. Så ja, der kan isoleret set godt være fordele forbundet med den foreslåede afskaffelse af stillerlister. En afskaffelse vil gøre det nemmere for nogle.

Men hvis det var helt så enkelt, så reglerne nok ikke ud, som de gør i dag. For fordelene kan netop ikke betragtes isoleret. Dermed vil jeg blot ganske kort nævne, hvilket formål det egentlig tjener at have stillerlister. Først og fremmest sikrer stillerlisterne, at der i praksis ikke opstår tvivl om, hvem der har ret til at repræsentere en bestemt liste, når der er valg. I nogle situationer kan det nemlig være vanskeligt at afgøre, hvem der egentlig kan tegne en liste, og dermed også hvem der kan godkende de kandidater, der skal opstille for listen til næste valg. F.eks. kan uenighed mellem kandidater i løbet af en valgperiode resultere i, at en liste bliver sprængt, måske endda i to lige store dele. Hvem skal så have ret til at tegne listen ved det kommende valg? Jeg tror, vi alle sammen, selv om vi jo altid forsøger med ro og snorlige ordninger i vores partier, kender den type situationer.

Det kan jo sådan set også tænkes, at en fraktion af et landsdækkende parti bryder ud af partiet og stifter et nyt landsdækkende parti. Også her har nogle af os aktuelle erfaringer med lige præcis det. Hvad skal der så ske på det lokale plan? Skal det så være det gamle parti eller det nye parti, der har ret til at tegne partiet ved næste valg? Det kan jo være præcis den samme person, den samme valgte, men nu tilhørende et nyt parti. Eller skal ingen af dem have ret til det, hvis der er to valgte – en, som er blevet i det gamle parti, og en, som er brudt ud og nu er en del af det nye parti. De er begge to valgt på det gamle partis stillerlister, og hvem skal så ligesom kunne stille op på de stillere, de fik lavet sidst?

Et sidste eksempel er det tilfælde, hvor der opstår en så voldsom uenighed i et parti, at det fører til eksklusioner, måske endda gensidige eksklusioner. Det er heller ikke frit opfundet fra den teoretiske sfære – det er også noget, der findes eksempler på i det virkeligt levede politiske liv. Det kan så – i hvert fald så vidt jeg ved – i yderste konsekvens bero på partiets vedtægter, hvem der er ekskluderet, og hvem der ikke er ekskluderet, og dermed også hvem der herefter tegner listen ved et efterfølgende valg.

Alle de situationer er ikke et problem i dag, for kravet om stillerlister for alle partier og lister tjener nemlig det formål, at der ikke skal tages stilling til, hvem der gerne må stille op uden at samle underskrifter, og hvem der så ikke må stille op uden at samle underskrifter. Hvis vi afskaffer stillerlisterne, får valgbestyrelserne en vanskelig opgave med at afgøre, hvem der har ret til at tegne den enkelte liste. Så der findes altså ikke en løsning, efter hvilken vi bare afskaffer stillerlisterne, og så er alle glade.

En anden konsekvens, hvis vi afskaffede stillerlisterne, er den forskelsbehandling, der kan opstå, hvis to lister har indgået et valgforbund. Bliver kun den ene liste repræsenteret med stemmer fra den anden liste – det er jo sådan, valgforbund fungerer – skal den repræsenterede liste ikke hente underskrifter fra stillere ved et efterfølgende valg. Det skal den liste, der ikke blev repræsenteret, derimod. Den første liste kan så at sige løbe både med den anden listes stemmer og samtidig opnå en fordel ved det efterfølgende valg. Det synes jeg egentlig godt kan virke lidt urimeligt. Situationen kan f.eks. opstå for de landsdækkende partier, som har en uensartet lokal organisation, som gør, at lokale vælgerforeninger opstiller for hver deres liste, men indgår listeforbund. Med de gældende regler om stillerlister undgår vi en sådan urimelig situation.

En sidste ting, jeg vil påpege, er, at hvis vi afskaffer stillerlisterne, skal vi samtidig indføre en alternativ procedure for at sikre godkendelse af kandidaterne. Vi skal både sikre, at hver enkelt af de opstillede kandidater har godkendt deres egen opstilling, og at de er blevet godkendt af det parti, som de stiller op for. Jeg synes egentlig, at begge to er nogenlunde rimelige krav. En sådan procedure kender vi også fra folketingsvalg. Her melder kandidaterne sig enkeltvis, hvorefter de enkelte partier skriftligt meddeler, hvilke kandidater de kan godkende. Hvis vi nu skal til at have en tilsvarende procedure ved kommunalvalg, er jeg ikke sikker på, at det vil blive opfattet som en administrativ lettelse hos kommunen eller partierne.

Så igen vil jeg sige, at en afskaffelse af stillerlister isoleret set vil gøre tingene lidt lettere for nogle, men stillerlisterne tjener nogle formål, som vi under alle omstændigheder skal varetage. Derfor er det heller ikke så oplagt, om en afskaffelse af stillerlisterne nu også vil være den gevinst, som det umiddelbart ser ud til. I det lys forbeholder vi os naturligvis vores stillingtagen, men som man måske kan høre, hælder vi til, at den ordning, vi har i dag, måske ikke er så ringe endda.

Tak. Der er to medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Politikere forgår, men embedsmænd består, og når jeg i dag har hørt ministerens tale, er det en tale, der nærmest ord til andet er den samme tale som den, hr. Bertel Haarder holdt, da han var minister. Et eller andet sted siger det mig, at det måske ikke så meget er ministerens holdninger, der kommer til udtryk, men mere ministeriets holdninger, der kommer til udtryk, for de argumenter, der er fremme, er de samme, og argumenterne holder ikke ude i virkelighedens verden.

Alt det, ministeren sagde, kunne man med lige så stor ret sige om de nuværende krav: et parti, der er blevet splittet, et parti, hvor nogle er ekskluderet osv. Hvad forhindrer med de nugældende regler, at to konkurrerende fraktioner af det samme parti går ud hver og indsamler 50 underskrifter og hver påstår, at det er dem, der er de eneste berettigede til at stille op for listen til næste valg?

Ministeren.

Jeg er ked af, at hr. Jan E. Jørgensen ikke fandt, at jeg svarede på det spørgsmål i indlægget. Det var sådan set intentionen. Det, jeg synes er det mest tankevækkende, er, at hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre ikke mener, at Venstres daværende minister, hr. Bertel Haarder, havde argumenter af egen drift, men kun gengav, hvad han var blevet stukket i hånden af embedsværket.

Jeg synes, det er fuldgode politiske argumenter, nemlig at vi over for vælgerne bør kunne stå inde for, at den, der stiller op, faktisk stiller op, og at den liste, som vedkommende stiller op på, også er den liste, som vedkommende stiller op på. Vi har lige haft meget grundige diskussioner om troværdighed omkring valghandling, og derfor synes jeg ikke, at det er noget stort krav at stille. Jeg kan så forstå, at Venstre ikke længere er enig med Venstres daværende minister, hr. Bertel Haarder, men det tager jeg så til efterretning.

Tak. Jeg har ikke noteret hr. Jan E. Jørgensen for anden korte bemærkning. Man skal huske at trykke sig ind, hvis man vil have en anden kort bemærkning. (Jan E. Jørgensen (V): Det har jeg aldrig skullet før). Jamen det skal man, for sådan er reglerne. Men værsgo for anden korte bemærkning, hr. Jan E. Jørgensen.

Javel. Hvorfor er det så, at man som parti i Folketinget ikke skal ud at samle 20.000 underskrifter, hver gang man stiller op? For at illustrere, hvor fuldstændig overflødigt et bureaukrati det her virker som ude i kommunerne, hvor man sidder med de her krav, er der altså partier, der har stillet op i over 100 år ved kommunalvalg efter kommunalvalg, og som ved hvert valg er blevet indvalgt med tusindvis af stemmer. Det parti skal altså ud og samle 50 underskrifter på én liste, med cpr-numre osv., for at vise, at man nu altså har opbakning til, at man også kan stille op næste gang. Mon dog ikke, der er en vis opbakning til, at man også kan stille op næste gang, når man nu altså igennem 100 år har dokumenteret, at man er kommet ind ved hvert eneste valg med tusindvis af stemmer?

Det giver simpelt hen ikke mening. Alle partier har hovedkontorer, og alle partier har lokale foreninger, der afholder generalforsamling og har en formand. Det er jo ikke sådan, at et parti pludselig kan afholde to generalforsamlinger, der begge opstiller konkurrende lister. Det kan jo ikke lade sig gøre.

Ministeren.

Jeg kan forstå, at hvis bare hele verden var indrettet i Venstres billede, ville alt være godt. Så ville alle have været valgt i 100 år til kommunalbestyrelserne uden afbrydelser, uden undtagelser og med tusindvis og atter tusindvis af vælgere bag sig. Det er muligt, verden er indrettet på den måde.

Jeg synes, der er nogle variationer i det billede. Jeg oplever, at der er partier, som bliver splittet, opdelt, at der er mennesker, som forlader deres parti og stiller op på deres egne lister, og at der er valgforbund, hvor én liste bliver valgt og ikke en anden. Jeg oplever sådan set, at der er mange, mange muligheder for at opstille politisk og for at drive på med det, man gerne vil. Jeg er meget åben over for andre måder at gøre det på, men jeg synes, det må være et minimum, at vælgerne kan være sikre på, at dem, der står på stemmesedlen, faktisk gerne vil stå på stemmesedlen, og at den liste, de stiller op på, faktisk også er den liste, som de gerne vil have de stiller op på.

Tak. Den næste og foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er da meget ked af, at ministeren ikke vil støtte det her forslag, og jeg synes jo, at ministeren i sin tale fokuserer meget på problemer frem for at se på de positive ting i det her beslutningsforslag. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at følge lidt op på det spørgsmål, hr. Jan E. Jørgensen kom med, og som jeg ikke synes at vi helt fik svar på. Hvad er det, der gør forskellen i forhold til de valgte partier her i Folketinget? Hvorfor er det, at de ikke skal ud at samle underskrifter hver gang i modsætning til de partier, der er valgt til kommunalbestyrelserne?

Ministeren.

Jeg har faktisk ikke overvejet, om det kunne være en god idé, at medlemmer af Folketinget og deres partier også skulle samle underskrifter hver gang. Som sagt er der en proces, hvor den enkelte kandidat anmelder sig, og hvor partiet herefter godkender kandidaterne, og på den måde søger man at varetage det hensyn, at vælgerne faktisk kan være sikre på, at de kandidater, der står på listen, gerne vil stå på listen, og at de partier, som tegner den liste, også godkender de kandidater.

Det kan man jo gøre på forskellige måder. Det var sådan set også det, jeg gennemgik i mit indlæg. Så det er sådan set ikke for at afvise diskussionen, men for at se, om vi kan finde en måde, som er rimelig både for de partier, som opnår valg, og for de partier, som ikke opnår valg, og for at kunne tage højde for de forskellige situationer, der måtte opstå, og for, hvad det så er for en stillingtagen, som valgbestyrelsen skal nå frem til: Gør vi det sværere for dem, eller gør vi det lettere for dem?

Tak. Jeg har ikke noteret hr. Morten Marinus for den anden korte bemærkning. Det har jeg så nu. Hr. Morten Marinus for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Den forglemmelse må jeg også lige undskylde. Jeg tror, at der er tale om en misforståelse her, for det lyder, som om ministeren tror eller forventer, at hver kandidat efter en opstilling til byrådsvalg skal indlevere sin ansøgning om kandidatur. Sådan forestiller vi i Dansk Folkeparti os det nu ikke. Det er kun stillerlisten, vi vil have afskaffet. Det er altså ikke kandidatlisten, som et parti indleverer samlet. I forhold til folketingsvalg kan det da godt være, at man skal kigge på det i stedet for. Jeg synes jo bare, at det her ville være den mest naturlige indgangsvinkel.

Vi har jo, kan jeg huske nu, i fortiden set eksempler på det med et parti, nemlig Fremskridtspartiet. De fik fire valgt ind i 1998, men de fire, der blev valgt ind, blev efterfølgende løsgængere, og alligevel var Fremskridtspartiet opstillingsberettiget til det efterfølgende folketingsvalg. Vi mener jo ikke, at det giver problemer ude i kommunerne, selv om en liste løbende mister nogle medlemmer, der er valgt ind legitimt. Så tror vi jo stadig væk på, at man fra det bagland for den liste eller parti kan indlevere en fælles kandidatliste.

Ministeren.

Jeg er da fuldstændig klar over, at Dansk Folkeparti som forslagsstiller synes, at det er et godt forslag, og det har vi nu hørt argumenterne for. Jeg afviser sådan set heller ikke, at det for dem, der er valgt, vil være lettere ikke at skulle aflevere en stillerliste. Det var sådan set det, der var den første halvdel af vores svar på beslutningsforslaget. Det skal så holdes op imod de hensyn, der i øvrigt er, til at sikre valgets gennemskuelighed, sikre, at man ved, hvem det er, man faktisk stemmer på, og sikre rimeligheden over for de lister, der så i øvrigt måtte være, og som ikke blev repræsenteret ved sidste valg, i de forskellige situationer, der kan opstå. Det synes jeg at man skal have en åben tilgang til i stedet for at hage sig fast i, at lige præcis én løsning er den hensigtsmæssige.

Den er jo under alle omstændigheder bare bedst for dem, der er blevet valgt, for de skal så ikke yde noget. Men dem, der gerne vil vælges, skal så yde det ekstra, ud over at de selvfølgelig skal gøre sig så synlige og tilgængelige, at vælgerne i øvrigt vælger at stemme på dem ved det kommende valg. Det er jo en åben overvejelse, som man må have. Som sagt hælder vi til, at de hensyn bedst kan varetages med den nuværende ordning, men det kan vi jo tage en diskussion om i udvalget, og så må vi se, om vi kan finde andre modeller. Så det forholder vi os egentlig åbent til, men jeg synes bare, at det er fair og rimeligt, at vælgerne sådan set ved, hvem det er, de stemmer på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det. Forskellen på hr. Bertel Haarder og den nuværende minister er måske, at hr. Bertel Haarder godt kan indrømme, når der har været en embedsmand, som har skrevet en tale, som man måske ikke selv haft det helt store engagement i.

Lad mig sige det sådan, at i Venstre mener vi ikke, at man skal gøre tingene mere komplicerede og besværlige end højst nødvendigt, og nu er det her beslutningsforslag jo ikke noget, der vil lette livet for særlig mange mennesker, men bare fordi det kun er nogle forholdsvis få mennesker, man letter livet for, kan man jo godt overveje at gøre det.

Vi mener generelt set, at der bør ske en regelforenkling og afbureaukratisering på alle de områder, hvor der er mulighed for det, og dette forslag lægger netop op til en sådan fuldstændig uproblematisk regelforenkling.

Med den nuværende kommunale og regionale valglov pålægger vi alle partier og lister at aflevere såvel en kandidatliste som en stillerliste med underskrifter fra borgere i kommunen, der anbefaler den pågældende liste eller det pågældende parti ved valg enten i kommunalt eller regionalt regi. Det betyder altså i praksis, at partier og lister, der allerede er indvalgt i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet med tusindvis af stemmer mange gange, og som ønsker at genopstille under det samme partinavn, det samme listenavn, altså igen skal ud og skaffe stillere for at være opstillingsberettiget. De pålægges derfor en helt unødvendig bureaukratisk byrde.

Med forslaget fra Dansk Folkeparti foreslår man altså en fjernelse af kravet om disse stillerlister ved kommunale og regionale valg for de partier og lister, der har været repræsenteret i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i hele den foregående valgperiode, og som vælger at genopstille under samme parti- eller listenavn.

Venstre mener som sagt, at forslaget er en god idé. Med de nuværende regler pålægges en række partier og lister, der ønsker at genopstille, en ekstra og unødvendig arbejdsbyrde. Hvis man nu forestillede sig, at den samme regel, som kommunerne skal døje med, også var gældende ved folketingsvalg, så vil det betyde, at vi herinde skulle ud og indsamle 20.000 stemmer ved hvert eneste nye folketingsvalg bare for at være opstillingsberettigede, en umiddelbart absurd tanke, som ministeren dog ikke helt afviste at gå ind på, men altså ikke desto mindre en realitet for en række partier og lister i kommunalt og regionalt regi, om end naturligvis i mindre målestok.

En afskaffelse af stillerlister for allerede indvalgte partier og lister vil desuden lette de administrative byrder for de embedsmænd, der skal foretage et tjek og krydstjek af siddende partiers og listers stillerlister for kontrollere, om der er nogle, der har skrevet under på flere forskellige partiers lister, det må man nemlig ikke.

Et ofte anført argument, og det var også det argument, ministeren kom med, for, at man skal bevare disse stillerlister, er, at de er med til at angive, hvem der tegner partiet eller listen. Men tiden er løbet fra dette argument. I dag forholder det sig sådan, at de partier og lister, der allerede har været repræsenteret i en valgperiode, jo altså har en organisation, de har en landsorganisation, som man kan henvende sig til, hvis der skulle være tvivl om, hvem der tegner listen.

Det er jo ikke sådan, som ministeren foregiver, at man bare, fordi man er blevet ekskluderet af et parti, kan gå ud og foregiver at repræsentere partiet ved det næste kommunalvalg – naturligvis kan man ikke det, man er jo blevet ekskluderet at partiet. Det er jo heller ikke sådan, hvis et parti bliver opsplittet i to fraktioner, at begge fraktioner så ved det efterfølgende valg kan påstå, at de repræsenterer partiet. Partiet udgøres jo af partiorganisationen, af den lokale partiforening, af vælgerforeningen, som jo opstiller kandidaterne til valget. Der kan kun være et Venstre på Frederiksberg, der kan kun være et Konservative i Give, der kan kun være et Socialdemokrati i København. Så det er sådan set ikke det store problem.

Med hensyn til forskelsbehandling, altså at der er nogle, som er opstillet f.eks. på en V2-liste eller V3-liste, og hvis en af disse lister ikke bliver valgt til kommunaludvalget, så er det rigtigt, at de pågældende vil skulle ud og samle 50 underskrifter til næste valg. Men bare fordi vi ikke kan lette tilværelsen for alle, er vel ikke noget argument for, at vi ikke skal lette tilværelsen for de fleste.

Så venstre mener, at det er et skridt, et lille skridt, men et skridt i den rigtige retning om et mere afbureaukratiseret Danmark.

Der er to medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger – foreløbig i hvert fald. Den første er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokraterne, værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at henvende mig til formanden for sige, at jeg synes, at formanden leder mødet på en myndig måde, men alligevel kunne det have været interessant at have haft hr. Bertel Haarder siddende i formandsstolen ved siden af hr. Jan E. Jørgensen på talerstolen. Det ville det af den årsag, at det er rigtigt, at jeg har været inde og se den ministertale, som hr. Jan E. Jørgensen henviser til – i min verden en passioneret tale, der handler om dengang, da ministeren boede i Askov i Vejen Kommune, man kender de lokale eksempler fra hr. Bertel Haarders tid. Et af de argumenter, som Venstres daværende indenrigsminister fremførte, var, at der ville være en helt urimelig forskelsbehandling i et forslag som det her.

Lad os antage, at man havde tre forskellige, vi kan sige Venstrelister, inden for en kommune – det kunne være Vejen Kommune f.eks. – der gik i listeforbund, og en af listerne blev repræsenteret i kommunalbestyrelsen med stemmer fra de andre Venstrelister, kan ordføreren så ikke bare for mig forklare, hvorfor det nu i dag er rimeligt, at det så er de to ikkerepræsenterede lister, der skal samle stillere, mens den ene ikke skal?

Ordføreren.

Jamen det er sådan set ikke så svært. Altså, den ene af de tre lister i hr. Simon Kollerups eksempel opnåede valg til kommunalbestyrelsen og de to andre opstillede lister opnåede ikke valg til kommunalbestyrelsen. Den første liste fik så mange stemmer og fik så stor folkelig opbakning, at den opnåede valg, og det opnåede de to andre lister ikke. Så det er jo ikke en urimelig forskelsbehandling, det er en saglig forskelsbehandling.

Jeg nægter at tro på, at kandidaterne på de to lister så skulle sige: Nej, det kan ikke være rigtigt, det er simpelt hen bare urimeligt, at den første liste ikke skal samle de her underskrifter, men vi skal. Jeg tror, de to andre Venstreforeninger i kommunen vil glæde sig over, at det ikke er alle tre Venstreforeninger, der skal ud og samle 50 underskrifter til næste valg, men kun er to af dem.

Hr. Simon Kollerup, anden korte bemærkning.

Ja, det er så blevet til en ny rimelighed i Venstres optik, for jeg kan afsløre så meget, som at Venstres daværende indenrigsminister Bertel Haarder med sit eget eksempel fra Vejen Kommune ikke mente, det var rimeligt, men mente, at det var en urimelig forskelsbehandling. Og det er da muligt, at Venstre på Frederiksberg så kun opstiller med én Venstreliste, men man kender jo eksemplerne fra mange andre kommuner, hvor Venstre opstiller med flere lister. Det må man jo så tage internt i partiet.

Jeg vil gerne gå videre til et andet spørgsmål. Jeg hørte ordføreren spørge ministeren, om der ikke var en vis rimelighed i, at lister og partier, der havde været opstillet gennem hundredvis af år og havde fået tusindvis af stemmer, bare kunne fortsætte uden at skulle hente stillerlister. Mener ordføreren ikke, at der er en udfordring i, at man jo faktisk har kandidater på sine lister? Altså, jeg mener, der er kandidater, der også skal godkende deres egen opstilling, og de skal være godkendt af de partier, de stiller op for. Det kan godt være, vi lever længe i Danmark, men den med hundredvis af år som kandidat til en kommunalbestyrelse køber jeg ikke rigtig. Så hvordan vil ordføreren sikre, at kandidaterne også er godkendt og selv har godkendt deres opstillinger?

Ordføreren.

Men prøv nu at høre her, det er da ikke så svært: Et parti har en generalforsamling, et parti foretager et opstillingsmøde, et parti vælger nogle kandidater til kommunalvalget. Så sender formanden for det pågældende parti en stillerliste ind til kommunen, hvor de kandidater, som er blevet opstillet på opstillingsmødet, skriver under på, at de er blevet opstillet på det pågældende opstillingsmøde. Det er da ikke så svært at forstå.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for fremlæggelsen. Jeg har det spørgsmål, om ordføreren mener, at hr. Bertel Haarder den 2. december 2010, da han holdt den ministertale, vi refererer til, blot var et viljeløst redskab for sine embedsmænd, og at han læste en embedsmandstale op, som udtrykte det stik modsatte af, hvad hr. Bertel Haarder og hans parti mente på det tidspunkt.

Ordføreren.

Altså, den slags polemiske bemærkninger fra hr. Finn Sørensen er det, der engang imellem kan få en til at undre sig over, at man gider sidde i Folketinget.

Hr. Finn Sørensen, anden korte bemærkning.

Det er jo et helt personligt valg, man træffer, om man gider sidde her. Jeg skal ikke blande mig i, hvad ordføreren når frem til i sine overvejelser om det.

Jeg kom ikke med nogen polemisk bemærkning; jeg stillede et spørgsmål selvfølgelig på baggrund af de bemærkninger, som ordføreren selv kom med i sin tale, så jeg vil da gerne prøve igen: Mener ordføreren, at hr. Bertel Haarder bare tog en embedsmandstale, der i virkeligheden udtrykte det stik modsatte af, hvad han selv og Venstre mente, og læste den op fuldstændig ukritisk?

Jeg kan så udvide det med, at jeg kan forstå, at ordføreren mener, at hr. Bertel Haarder i forskellige tilfælde har indrømmet, at han har gjort noget sådant, nemlig bare ukritisk læst en embedsmandstale op. Så vil jeg gerne spørge: Har hr. Bertel Haarder indrømmet, at han begik en sådan fejl i det her tilfælde, som vi taler om her?

Ordføreren.

Altså, det tidligere folketingsmedlem Jacob Haugaard har udtalt, at folk uden humoristisk sans skulle have mellemste førtidspension, og det kan jo så være, at hr. Finn Sørensen skal ansøge om en sådan.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Marlene Borst Hansen fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Mit spørgsmål er egentlig meget kort. Nu har Venstre brugt rigtig meget af sin tid i opposition på ikke så meget at tale om, hvad Venstre egentlig gerne vil, men på at tale om løftebrud, som alle mulige andre partier i Venstres optik har begået. Løftebrud er så, hvis man ændrer mening om nogle ting. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hr. Jan E. Jørgensen: Hvad er det helt konkret og præcis, der er sket i løbet af de her godt og vel 2 år, som gør, at Venstre nu har den stik modsatte mening, end hvad hr. Bertel Haarder i tidernes morgen gav udtryk for?

Ordføreren.

Ja, det var godt nok et interessant argument. Jeg tror aldrig nogen sinde, at Venstre har sagt, at man skal mene det samme for tid og evighed, og at man aldrig må mene noget nyt. Venstre har sagt, at hvis man går til valg og udsteder nogle løfter, skal man opfylde disse løfter, men ordføreren kan være helt forvisset om, at der ikke er en eneste folketingskandidat i Venstre, der er gået til valg på at bevare kravet om stillerlister til kommunalbestyrelser.

Fru Marlene Borst Hansen, anden korte bemærkning.

Jeg er sådan set enig med Venstres ordfører i, at det er helt o.k. at skifte holdning. Det kan alle partier gøre. Men du svarede sådan set ikke på mit spørgsmål, for man må så kunne argumentere for, hvorfor man skifter holdning. Det er bare sådan helt konkret: Hvorfor? Hvad er det, der gør det, hvad er det, der er forskellen nu, i forhold til da forslaget blev stillet for godt 2 år siden?

Tak. Inden vi går videre skal ordføreren huske, at vi ikke bruger direkte tale. Vi anvender ikke du eller lignende.

Ordføreren.

Ja, der sker en udvikling, og det er jo svært at sige, hvornår det lige præcis skiller. Men eksempelvis det her med at man har flere lister, der opstiller under samme partinavn, er et fænomen, der bliver mindre og mindre af. Lokallister, der stiller op til kommunalvalg, er også noget, vi ser mindre og mindre af. Det er jo en forholdsvis naturlig konsekvens af kommunalreformen, hvor 271 kommuner blev til 98 kommuner. Så det er en af årsagerne til, at der er skiftet synspunkt.

Så er det selvfølgelig også, fordi der er kommet en ordfører, som har et brændende ønske om at få afskaffet disse stillerlister, og som har haft held til at få det igennem i Venstres folketingsgruppe. Jeg ville da ønske, at f.eks. Enhedslisten havde et lige så stort engagement i denne sag for at lette arbejdet for deres kammerater rundtomkring i kommunerne.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF, værsgo.

Tak. Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at det er vældig ubelejligt at svare på hr. Finn Sørensens spørgsmål, men jeg vil alligevel prøve at gentage hr. Finn Sørensens spørgsmål, for jeg synes, det er rigtig relevant.

Hr. Bertel Haarder holdt en embedsmandsskrevet tale den 2. december 2010, som gav udtryk for en holdning, der var stik imod Venstres holdning til det her spørgsmål.

Ordføreren.

Hr. Bertel Haarder har holdt en tale, der indeholdt det, som Venstre mente på daværende tidspunkt, og jeg konstaterede sådan set blot, at den nuværende minister holdt en tale, som var fuldstændig identisk med den tale, hr. Bertel Haarder holdt – selvfølgelig med nogle andre eksempler og et lidt andet ordvalg, men argumenterne var nøjagtig de samme. Det er da lidt pudsigt, at fordi der kommer en ny minister, en ny regering, er synspunkterne og argumenterne præcis de samme. Det var sådan set bare det, jeg tillod mig at polemisere lidt over, og det er så åbenbart det, der nu skal være det helt store stridsemne, frem for at man holdt sig til emnet, som er, om vi fortsat skal have stillerlister til kommunale valg, eller om det er noget, som tiden er løbet fra, altså noget, der er blevet overflødigt.

Fru Pernille Vigsø Bagge for den anden korte bemærkning.

Jeg synes også, at stillerlister er et utrolig spændende emne. Jeg må også sige, at den her debat har udviklet sig helt anderledes, end jeg troede den ville, for det har vist sig, at en debat om stillerlister kan komme vidt omkring. Men jeg vil bare slutte med at konstatere her, for man behøver jo ikke, når man har en kort bemærkning, at stille spørgsmål, at Venstre siger ét før et valg, men gør noget andet efter et valg, og sådan er det så.

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at det vil rydde forsider i morgen, og at Venstres voldsomme løftebrud i denne vigtige sag er noget, der vil kunne måle sig med regeringens mange, mange løftebrud vedrørende væsentlige sager som betalingsring, millionærskat m.v. Så det er et meget godt forsøg fra SF's side, men jeg tvivler nu på, at det slår igennem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerækken er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. I Socialdemokratiet har vi set på det forslag, som er blevet fremsat af Dansk Folkeparti, og synes selvfølgelig, at intentionerne med beslutningsforslaget er interessante. Alle forslag, der har som mål at lette bureaukratiet og forenkle reglerne og gøre livet lettere, er jo interessante, og det er jo det, forslaget her gør, ved at man altså letter nogle administrative byrder.

Når vi alligevel er skeptiske over for forslaget, handler det, som det også er blevet redegjort fint for af økonomi- og indenrigsministeren, om, at der er en række ulemper i forhold til det her forslag. Det kan i en række situationer være svært at afgøre, hvem der så skal tegne en liste, og hvem der på den måde, hvis ikke der blev opnået valg til kommunalbestyrelsen, kan godkende, at den kan blive opstillet som liste til næste valg. Jeg kender et andet eksempel fra Morsø Kommune. Lad os antage, at et parti er blevet valgt til kommunalbestyrelsen, og at en række stillere har skrevet under på, at man kunne stille op, men så bryder man ud af partiet, danner et nyt landsdækkende parti: Skal det så fortsat være det gamle parti, altså de stillere, der havde stillet for det gamle parti, der er gældende, eller skal man, selv om man er indvalgt i kommunalbestyrelsen, ud at finde nye stillere?

Samtidig synes jeg, der er en udfordring i det, når der er flere forskellige lister, som opstiller inden for samme kommune og indgår i f.eks. et listeforbund. Jeg nævnte eksemplet med Venstre, som jeg også fremhævede var et eksempel, som den tidligere indenrigsminister Bertel Haarder selv nævnte, nemlig at man f.eks. har tre lister, det kunne være tre Venstrelister, som stiller op i listeforbund, og den ene opnår valg på de andres stemmer, men de to andre gør ikke. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man så skal sige til de to, som leverede stemmerne, men som ikke opnåede valg til kommunalbestyrelsen, at de så skal ud at finde stillere, mens dem, der blev valgt til kommunalbestyrelsen, ikke skal.

Så jeg synes, der er nogle urimeligheder i det, jeg synes, der er nogle ulemper, som ikke opvejer de fordele, der er skitseret af forslagsstillerne.

Hvis jeg bare til allersidst så må prøve at problematisere nogle af fordelene, som bliver listet op, vil jeg sig, at det er klart, at hvis stillerlisterne afskaffes for nogle, som sidder i kommunalbestyrelsen, bliver det lettere for dem. Men den administrative lettelse, det, at det skulle gøre det lettere, bliver jo modsvaret af, at det jo er nødvendigt at finde nogle alternative procedurer, som sikrer, at den enkelte af de opstillede kandidater også selv har godkendt, at vedkommende er opstillet, og er blevet godkendt af de partier, der opstilles for. Det er der, argumentet fra Venstres ordfører ikke holder, altså hvor man siger, at bare fordi et parti er blevet opstillet i hundredvis af år med tusindvis af stemmer, skulle man pr. automatik kunne få lov til at fortsætte uden at finde nye stillere. For der er jo det forunderlige i vores demokrati, at tiderne kan skifte, og det gør kandidaterne inden for partierne jo også hele tiden, og derfor mener jeg, at der – indrømmet – er nogle fordele ved det forslag, som er blevet fremsat, men jeg er også nødt til at sige, at jeg ikke synes, at fordelene opvejer ulemperne, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak. Der er foreløbig to, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og den første er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan jo starte med at konstatere, at jeg ikke tror, at den socialdemokratiske ordfører har bidt mærke i de forskelle, der faktisk er i det her beslutningsforslag i forhold til det beslutningsforslag, der blev diskuteret her i Tinget for omkring 2 ½ år siden. Ordføreren var nemlig inde på, hvad der skulle ske, hvis en kandidat på en liste lavede et nyt parti og slet ikke repræsenterede den liste, pågældende var valgt ind for: Hvem var så berettiget til ikke at skulle samle stillere?

Ja, der er svaret jo klart det, som man kan læse i vores beslutningsforslag, at så skal begge partier ud og samle stillere, for vi har netop den her gang skrevet, at de partier, som ikke skal ud og samle stillere, skal være partier, der allerede har været repræsenteret i kommunalbestyrelsen i hele valgperioden, og som vælger at genopstille under samme partinavn. Og det vil sige, at selv om et parti er blevet valgt ind og ønsker at stille op under samme partinavn, kan det altså ikke få lov til det, hvis det i den mellemliggende byrådsperiode har mistet de medlemmer.

Så det er jo altså soleklart, og derfor kan jeg ikke forstå, at den socialdemokratiske ordfører nævner det som en ulempe. Der står jo her, hvad der skal ske i sådan et tilfælde.

Ordføreren.

Jeg synes bare, at det interessante i det her forslag, som vi behandler i dag, er, at man fra nogle partiers side herinde i Folketinget er villig til at gå ind og tillade en forskelsbehandling alene på baggrund af, at der har været valg til kommunalbestyrelserne. Altså, man synes, at det er rimeligt. Det syntes man så i hvert fald ikke i Venstre det var – jeg kan se, at Venstres ordfører morer sig kosteligt på sin plads – for 2 år siden. Man syntes ikke for 2 år siden, at der var rimeligt, at man lavede en forskelsbehandling ved at sige, at dem, der er valgt ind i kommunalbestyrelsen, skal have det lettere, men dem, der ikke opnåede valg, skal så have det sværere.

Jeg synes, vi er nødt til at forholde os til, hvorfor vi har stillerlister. Vi har jo stillerlister, fordi vi ved, at der er nogle, der vil være stillere for et parti, og som kan tegne et parti – at der er en baggrund for, at de stiller op. Den værdi er det jo vigtig at have i et demokrati. Jeg kan så bare ikke forstå, at vi skal lade den falde bort, bare fordi man har opnået valg til kommunalbestyrelsen. Og det er der, jeg tror vi er uenige med forslagsstillerne.

Hr. Morten Marinus for anden korte bemærkning, værsgo.

Det er jo interessant, hvad den socialdemokratiske ordfører siger her, nemlig at han ikke synes, der skal være forskel på de partier, der er valgt ind i en kommunalbestyrelse – eller i et regionsråd, går jeg også ud fra – og de partier, der ikke er valgt ind. Hvad er det så, der gør forskellen for de partier, der er valgt her i Folketinget? Hvorfor skal de så ikke ud at samle underskrifter en gang til for at blive opstillingsberettigede, ligesom de partier, der ikke opnåede valg, jo skal gang på gang?

Ordføreren.

Jamen det er rigtigt, at jeg ikke synes, der er belæg for at skulle forskelsbehandle partier til kommunalbestyrelser kontra de partier, som gerne vil stille op, men som ikke er blevet valgt til kommunalbestyrelserne – og det er rigtigt, det gælder også for regionsrådene; der er min holdning sådan set fuldstændig den sammen. Udfordringen er jo, og det vil ordføreren også vide, at valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd er afgørende forskellige fra den måde, vi driver valgene til Folketinget på. Der er en lang række parametre, hvor de her valg er meget forskellige, de er ikke ens, og derfor synes jeg ikke, at man bare kan stille sig op og sige, at man så også skal samle 20.000 stillere, hvis man vil stille op som siddende parti herinde. Der er forskel på de valg, og det synes jeg sådan set også ordføreren må anerkende.

Det næste medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Den her debat udvikler sig jo i en nærmest komisk retning, når vi hører Socialdemokraternes ordfører sige, at han ikke mener, der skal være forskelsbehandling alene på baggrund af, at der er blevet afholdt et valg. Det er dog en forholdsvis stor ting, at der bliver afholdt et kommunalvalg, hvor et parti, der har samlet 50 mennesker, altså nu går ud og opnår, at 4 pct. af kommunens indbyggere stemmer på partiet – for det er det, det kræver for ét mandat, hvis man f.eks. har 25 medlemmer i en kommunalbestyrelse . Er det bare sådan en eller anden detalje i den socialdemokratiske ordførers verdensbillede? Det synes jeg er ganske svært at forstå.

Hvad er baggrunden så for, at partier, der er opstillet til Folketinget, ikke skal ud og samle de her 20.000 underskrifter? Det er klart nok, at hvis der kommer en eller anden polterabendliste med nogle gutter, der har fundet ud af, det kunne være skægt at stille op til kommunalvalget, så skal de selvfølgelig lige ud og finde de her 50 mennesker, der vil støtte dem i at stille op. Men hvad er dog grunden til, at partier, der er indvalgt, og som har fået minimum 4 pct. af stemmerne, skal igennem det bureaukrati en gang til?

Ordføreren.

Det er der, hvor jeg så må returnere morskaben. Jeg synes, det nærmest er humoristisk at opleve, at man fra Venstres side kan argumentere for, at partierne er fuldstændig statiske størrelser på tværs af hvert enkelt valg og faktisk, som jeg forstod det, på tværs af 100 års valgerfaring. Partierne er jo ikke de samme. Der bliver jo skiftet ud i kandidatfelter, i mærkesager og i politik, og derfor ændrer politik og partier sig på tværs af valg. Jeg forstår, at det her er vældig morsomt, men jeg mener faktisk, at der er en demokratisk sikring i, at et parti også er berettiget til at stille op til valg, selv om det er foranderligt. Vi kan jo se på Venstres eget parti her i Folketinget nu: Man mente noget andet for 2 år siden om det her, og nu mener man noget nyt. Partier er foranderlige, og politik er foranderligt, og derfor synes jeg også, at det er rimeligt, at man, selv om man er valgt til en kommunalbestyrelse, også skal ud at samle stillere.

Tak. Så er det hr. Jan E. Jørgensen for den anden korte bemærkning.

Det er jo urkomisk. Jeg forestiller mig ikke, at man skal stille op med det samme partiprogram, som man har gjort i hundrede år. Jeg forestiller mig heller ikke, at man skal stille de samme kandidater op, som man har gjort i hundrede år. Jeg forestiller mig sådan set, at man forud for hvert kommunalvalg, hvilket jo også er tilfældet i dag, har et opstillingsmøde i det parti, som man nu har, som opstiller nogle nye kandidater. Det er klart, at hvis et parti så ikke kan finde nogen kandidater, der vil stille op, har man et gevaldigt problem.

Så hr. Simon Kollerups argumenter er altså lige til en Monty Python-sketch. Jeg er ked af at sige det.

Ordføreren.

Man kunne jo så bede Venstres ordfører om at deltage i gaggede argumenter eller gangarter, eller hvad det hed. Prøv lige at høre her: Det her bliver helt sort nu. Det er simpelt hen underligt at opleve, at Venstre kan argumentere for det. Lad os antage, at der er kommet stillere for partiet Venstre i 1912. Det er et tænkt eksempel. Så skal der ikke ske mere overhovedet. Jeg tror, at Venstre har ændret sig – det har Socialdemokratiet da i hvert fald – siden 1912. Jeg tror da også, at man måske nogle gange oplever, at man ikke er valgt ind i kommunalbestyrelser, og at politikken ændrer sig, og at der kommer nye kandidater, som også selv skal godkende, at de stiller op, og som skal godkendes af et parti, der stiller op.

Jeg synes, det er friskt nok, at Venstre har skiftet holdning inden for så kort tid i den her sag. Det er jo også en brav kamp at kæmpe, altså at forsøge at kæmpe den her hjem. Jeg må virkelig returnere morskaben, for jeg synes godt nok, at det komiske ligger hos Venstre i den her sag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører i talerrækken, og det er fru Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre.

Fra radikal side vil vi også altid gerne være med til at se på, om der er nogle ting, som kan gøres lettere, eller om der er administrative byrder eller bøvl, der kan undgås. Derfor har vi faktisk også nøje vurderet det her forslag fra Dansk Folkeparti; for der er nogle administrative lettelser i det, men der er også mulighed for, at det på andre områder vil medføre nyt bureaukrati. F.eks. er der ikke nogen tvivl om, at det er en lettelse for et parti, som har siddet i en kommunalbestyrelse i mange, mange år – måske endda nærmest med de samme kandidater – ikke at skulle ud at hente nye stillere, hente underskrifter osv. ved hvert valg. Men hvis man så forestiller sig situationer, hvor alt ikke er, som det plejer, netop hvis der opstår uenighed mellem et partis kandidater i løbet af valgperioden, og det resulterer i, at listen bliver sprængt, måske endda i to lige store fraktioner, hvem skal så have ret til at tegne listen ved det kommende valg? Eller man kunne forestille sig, at der var nogle i et parti, som blev ekskluderet – der er jo partier, som har sådan nogle muligheder; det er ikke Det Radikale Venstre, kan jeg hilse at sige – hvem tegner så listen ved det næste valg, og hvem er det, som ikke skal komme med en stillerliste?

I de her situationer vil det kræve mere arbejde og mere administration at sikre, at det er den korrekte kandidatliste, som slipper for at komme med nye stillere. Så når vi skal vurdere forslaget, står vi med nogle lodder i hver skål, og vi skal vægte mere administration i den ene skål og mindre i den anden skål, og det er den situation, vi har stået i. Og som vi siger i Det Radikale Venstre: på den ene side og på den anden side, for verden er ikke sort-hvid. Men i den her sag har vi altså fundet, at gevinsten af den ene administrative lettelse ikke opvejer den anden, og derfor kan vi ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg skal jo bare, ligesom jeg gjorde med hensyn til den socialdemokratiske ordfører, også gøre den radikale ordfører opmærksom på, at de eksempler, ordføreren kommer med, simpelt hen ikke holder vand, i tilfælde af at nogle bliver ekskluderet eller melder sig ud og laver deres egen fraktion.

I det forslag, vi denne gang har fremsat, står jo netop, at det skal være repræsentanter fra et parti, der har været valgt ind og har repræsenteret det pågældende parti i hele valgperioden, der slipper for at samle lister. Så enkelt er det jo. Og det er altså en rettelse i forhold til det forslag, vi fremsatte for 2½ år siden, fordi der netop var de samme bemærkninger fra nogle af ordførerne omkring den her problematik, som der er i dag. Det har vi lyttet til, og der har vi rettet ind, så derfor synes jeg altså, at vi er kommet et skridt videre i forhold til de argumenter.

Ordføreren.

Men uanset hvad, er der jo en myndighed, som skal ind og vurdere, om vi nu er fuldstændig sikre på, at når Radikale Venstre har to kandidater, som begge to siger, de er fra Radikale Venstre, hvem er det så, de repræsenterer? Vi skal være helt sikre på, at de repræsenterer partiet. Det arbejde skal jo gøres. Man skal jo som myndighed være fuldstændig sikker på, at der er det korrekte parti, der stiller op og dermed slipper for stillerlisten. Det er sådan set det arbejde – det er ikke så meget det ligestillingsmæssige i det – det er selve det arbejde, den administration, som det her forslag vil medføre, vi er betænkelige ved.

Hr. Morten Marinus, anden korte bemærkning.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvordan reglerne er i Det Radikale Venstre, men jeg kan forstå, at man her godt kan have to byrådsgrupper af samme navn, hvis man er blevet uenige i løbet af valgperioden. Jeg skal bare sige, at de ting jo er småting, det er jo ting, man kan skrive sig ud af med hensyn til at finde ud af hvordan man løser i forhold til den administrative lettelse, der trods alt er ved at afskaffe stillerlisterne for samtlige partier, som har været valgt ind i pågældende periode – specielt da her i København, hvor man skal ud og samle op til 150 underskrifter ind. Der er det altså mange timer, som den pågældende kommunale medarbejder, som skal sidde og kontrollere alle de her cpr-numre, så slipper for, fordi partiet jo altså er blevet repræsenteret ved et valg og dermed også har folkets opbakning.

Jeg ved ikke, hvordan det er hos De Radikale, men jeg tror da også, at vi kan skrive os ud af det for at hjælpe dem.

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender som sagt fuldt ud, at der ligger en administrativ lettelse på et område i forslaget, fuldstændig. Men det, som hr. Morten Marinus kalder for småting og noget, vi kan skrive os ud af, kræver jo stadig væk noget arbejde. Det kræver, at vi er fuldstændig sikre, det kræver, at myndighederne er fuldstændig sikre. Som jeg omtalte tidligere, så synes vi ikke, at det i udgangspunktet er småting i den vægtskål.

Tak. Der er endnu en, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, hr. formand. Nu havde jeg jo fornøjelsen af at fremsætte det her beslutningsforslag for et par år siden, som det er blevet sagt, og dengang var der jo heller ikke den helt store sympati for forslaget. Men jeg synes bare, at de argumenter, som ordføreren for Det Radikale Venstre kommer med, om, at der nærmest kommer nye administrative byrder ud af det her forslag, næsten er det mest morsomme, vi har oplevet.

Hvis vi kigger på mange af de forslag, der bliver vedtaget her i Folketinget, ser vi, at vi gang på gang bliver præsenteret for, at det er forbundet med nogle forskellige administrative ændringer at gennemføre vedtage det lovforslag, man nu behandler her i Folketinget. Så selvfølgelig er der det. Men ordføreren må da erkende, at det her er en lettelse af de administrative byrder, uagtet alle mulige andre henseender. Der er en lang række af partiforeninger, som står med det her arbejde, og som så er med til at bruge ressourcer inde på borgmesterkontoret, hvor man måske står for at godkende de her opstillingslister osv. Anerkender ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Hvis Dansk Folkepartis ordfører havde været her, da jeg holdt min ordførertale, ville han også have hørt, at jeg rent faktisk i høj grad anerkendte, at der er administrative lettelser i det her forslag, og at vi har vægtet det i vores vægtskål, fordi der er et både-og i det her forslag, og derfor er det ikke et sort-hvidt forslag, og derfor har vi også fra Radikale Venstres side overvejet det meget nøje. Loddet faldt så ud til, at vi siger, at de ekstra administrative omkostninger, arbejdsbyrder, som det vil medføre, gør, at vi ikke kan støtte forslaget.

Hr. Hans Kristian Skibby, anden korte bemærkning.

Men hvad er det for nogle yderligere administrative byrder, der kommer på den lange bane? Der er selvfølgelig en proces, hvis loven bliver ændret. Så er der en kort her og nu-proces, hvor man selvfølgelig skal tage de ting ad notam. Men ordføreren må da erkende, at hvis man har en typisk, almindelig dansk kommune – hvis vi ser bort fra de store byer, hvor der er mange mærkelige lister, altså i København har de Indkøbslisten, og der er Partiet P.I.K., og jeg ved ikke hvad, man har mange sjove, som stiller op – har den et antal partier, som stiller op. Der er det, uagtet hvad ordføreren siger, en uomtvistelig kendsgerning, at det vil medføre, at der vil være færre administrative byrder for de kommunale medarbejdere, og det er sådan set bare det, jeg vil have ordføreren til at reagere på.

Ordføreren.

Der vil være færre administrative byrder især for partierne og det arbejde, som vores respektive partiforeninger går rundt og laver i forbindelse med diverse opstillinger til diverse valg. Der vil også være administrative lettelser for de kommunale medarbejdere på den ene fløj, men der vil også i specielle tilfælde være ekstra administrative opgaver, som, netop fordi de ikke kommer hver dag og hele tiden, vil kræve noget ekstra, fordi man skal ind og være fuldstændig sikker på, at det her også er det præcise partis opstillingsliste. Det arbejde og den administration, der ligger i det, har vi fra radikal side vægtet ikke modsvarer de administrative lettelser, som ellers er i lovforslaget, og derfor støtter vi det ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører i talerækken. Det er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF, værsgo.

Tak. Forslaget, vi behandler i dag, har tidligere været fremsat. Dengang udtrykte SF, at vi var positive over for forslagets intention. Det er vi for så vidt fortsat, hvis man alene ser på forslagets fordele, for det kan unægtelig virke unødigt besværligt og bureaukratisk, at partier, der allerede har opnået valg, skal bruge ressourcer på at samle stillere, når vi i mange kommuner har eksempler på, at hovedparten af partierne har været opstillet og indvalgt i generationer. For kommunerne kan det betyde en administrativ lettelse, hvis man ikke ved hvert valg skal gennemgå partiernes stillerlister for at sikre, at formalia er overholdt. Og ja, det er ganske vist kun hvert fjerde år, det sker, men man skal naturligvis ikke fortsætte med at gøre noget, bare fordi man altid har gjort det.

Men forslaget har jo så også en række afledte problemstillinger, som der ikke umiddelbart er fremlagt gode løsningsforslag til. Som det jo også er kommet frem flere gange her under debatten, er lokalpolitik kendetegnet ved, at der er et vist skifte af partitilhørsforhold mellem to valg enten fra det ene parti til det andet eller fra et parti til det at være løsgænger. Og hvor går grænsen så for, om man automatisk er opstillingsberettiget, hvis det halve af en byrådsgruppe har skiftet parti undervejs? Det er det store spørgsmål.

Det har tidligere været diskuteret, om man som minimum kunne lade de nationale partier være automatisk opstillet, hvis de er etableret og indvalgt i Folketinget og dermed må siges at have et folkeligt mandat bag sig for at opstille generelt. Men så vil der skulle være to procedurer, for der er fortsat mange kommuner, der har større eller mindre lokallister, som jo ikke på samme måde har en stor organisation eller et folketingsmandat bag sig, og det vil give en forskelsbehandling, som gør, at man kan spørge sig selv, om der så er sparet så meget administration på det, når det kommer til stykket.

Så ja, der er argumenter både for og imod det her forslag, og i SF tror vi altså, at det er hensigtsmæssigt, at vi belyser de her fordele og ulemper nærmere, inden i hvert fald vi er klar til at sige ja til forslaget.

Tak. Der er to medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, foreløbig i hvert fald. Den første er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Nu var der jo et stormløb mod Venstres ordfører, da han gik op og fortalte, at Venstre havde ændret mening i forhold til dengang, et lignende forslag blev behandlet for 2½ år siden. Jeg må indrømme, at jeg da også er ked af, at SF nu går på talerstolen og fortæller, at de har ændret holdning. For SF's daværende ordfører, fru Meta Fuglsang, sluttede jo af med at sige, at SF støttede forslaget dengang, som det lå. Og så undrer det mig, at SF ikke engang vil støtte forslaget nu, efter at det er blevet forbedret. Nogle af de ting, som fru Pernille Vigsø Bagge jo siger at man lige skal kigge på, og som man skal have undersøgt, hvis nu de får delt partierne, er netop skrevet ind den her gang i modsætning til sidste gang, et forslag af den her karakter blev fremsat. Det er netop det med, at man skal have været repræsenteret i hele valgperioden og altså vælger at genopstille under samme partinavn eller listenavn efterfølgende. Det er altså dem, der har været repræsenteret i hele den pågældende valgperiode.

Ordføreren.

Jamen problemet ved Dansk Folkepartis forslag, medmindre jeg har misforstået det, er, at der står, at partier og lister, der allerede har været indvalgt i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i hele valgperioden, og som genopstiller under samme partinavn, listenavn, igen skal ud og skaffe stillere, og det er det, man ikke vil. Men hvis vi nu har Bylisten – lad os sige, at der er et parti, der kalder sig Bylisten – er det det samme listenavn, men det kan godt være nogle helt andre mennesker, der har optaget navnet Bylisten til næste valg. Der er jo ikke taget højde for personerne bag partierne og listenavnene i det, hr. Morten Marinus har fremsat her, og det synes jeg vi er nødt til at have belyst. For det står der faktisk ikke noget om i forslaget. Der står ikke noget om personerne bag. Der står noget om partiet og navnet, altså listenavnet, og det er jo ikke det samme som personerne bag, som kan være nogle helt andre. Det synes jeg er et problem, fordi stillerlisterne er en garanti for, at de mennesker af kød og blod, der stiller op bag listenavnet og partinavnet, har en vis folkelig opbakning. Det er ærgerligt, at det ikke er skrevet ind, for så kunne vi jo nok have diskuteret det noget nærmere, for jeg synes, at det her forslag er værd at diskutere.

Hr. Morten Marinus for den anden korte bemærkning.

Så er det da heldigt, at vi har udvalgsarbejdet efterfølgende. Vi kan jo altid skære ting ud i pap, hvis det er nødvendigt. Man kan have en byliste, som bliver delt i to. Hvis ingen af de to repræsenterer den såkaldte Bylisten længere, men måske laver en Landliste og en Centerliste, eller hvad ved jeg, så er det klart, at de begge skal ud og samle stillere. Men hvis en af dem stadig væk kan betegnes som Bylisten, er det jo soleklart, at Bylisten har været repræsenteret i hele valgperioden, og så ligger den jo lige til højrebenet.

Ordføreren.

Så skulle Dansk Folkeparti og hr. Morten Marinus have lavet et gennemarbejdet beslutningsforslag, hvor det her fremgik, for det fremgår ikke af beslutningsforslaget. Problemet er, at der refereres til navne på lister og partinavne. Der refereres ikke til mennesker af kød og blod, og det er jo dem, vi egentlig stemmer på.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, for første korte bemærkning.

Nu noterede jeg mig, at fru Pernille Vigsø Bagge i sin ordførertale sagde, at det helt store spørgsmål var, om et parti var repræsenteret, hvis halvdelen – tror jeg ordføreren sagde – af partiets byrådsmedlemmer havde forladt partiet i den indeværende periode. Sådan forstod jeg det i hvert fald. Så vil jeg bare spørge: Er det ikke noget, som ordføreren stadig væk mener nu her 5 minutter efter? For ellers er det da lidt af en misforståelse.

Lad os nu sige, at Dansk Folkeparti får 4 mandater, og at 2 medlemmer så forlader partiet. Så går jeg ud fra, at SF også er enig i, at Dansk Folkeparti stadig væk er repræsenteret i byrådet med 2 mandater. Så er det vel ikke et spørgsmål om, om de er opstillingsgodkendte eller ej, ifølge det her beslutningsforslag. Det synes jeg selvfølgelig lige at jeg vil have ordføreren til at kommentere.

Ordføreren.

Nej, det var i virkeligheden et retorisk spørgsmål, jeg stillede i min ordførertale, hvor jeg sagde: Hvor går grænsen for, om man er automatisk opstillingsberettiget? Hvad nu hvis halvdelen, og jeg kunne også have sagt en fjerdedel, af en byrådsgruppe skifter parti undervejs? Det, der er problemet, er jo lige præcis spørgsmålet, om vi bag et listenavn eller et partinavn overhovedet har de samme mennesker, som i sin tid blev valgt ind. Det synes jeg er problematisk. Jeg synes, at det er problematisk, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag ikke adresserer det her problem. Jeg synes, som jeg også gav udtryk for i min ordførertale, at det her forslag er værd at diskutere, men der er altså nogle ting, der skal belyses nærmere.

Hr. Hans Kristian Skibby for anden korte bemærkning.

Nu skal det her jo ikke blive til en matematisk diskussion, men nu siger ordføreren halvdelen eller en fjerdedel. En fjerdedel af 4 byrådsmedlemmer må være 1 medlem. Så må ordføreren også kunne forklare og forsvare, at partiet stadig væk er repræsenteret i det byråd. Når man kommer ned på 0 mandater, er man ikke repræsenteret. Det er sådan almindelig logik. Men selv om man går fra 10 mandater til 1, er man stadig væk er repræsenteret.

Mig bekendt kan man ikke repræsentere to partier i byrådet. Derfor er det jo selvfølgelig, uagtet hvad der står i det beslutningsforslag, ganske almindelig common sense, sund fornuft, der ligger til grund for, hvordan man vurderer, om et parti eller en liste er repræsenteret i et byråd i forbindelse med valg og så i hele perioden efter det valg, hvor folk er blevet valgt ind i byrådet. Det er simpelt hen så nemt, men så vælger ordføreren alligevel at gøre det indviklet. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg kunne bedre lide det, dengang fru Meta Fuglsang var ordfører for SF. Hun havde en god indgang til det her. Hende savner jeg lidt.

Ordføreren.

Jeg savner også Meta Fuglsang rigtig, rigtig meget her i Folketinget, og jeg glæder mig til, at hun forhåbentlig på et eller andet tidspunkt kommer tilbage. Det må jeg sige.

Med hensyn til matematiske ligninger vil jeg aldrig anfægte, at 1 mandat er 1 mandat. Det ligger helt fast. Det, jeg hæfter mig ved i beslutningsforslaget, er, at man refererer til navne på partier og partilister. Her er vi i den situation, at det her beslutningsforslag ikke tager højde for den problemstilling, at f.eks. Bylisten stiller op i 2013, men eroderer på en måde, så der ikke er noget, der hedder Bylisten, når vi når til 2017, men at der så er nogle, der stiller op og kalder sig Bylisten i 2017. Det synes jeg vi skal kigge på i udvalgsarbejdet og alle de andre steder, hvor vi kan debattere det her, for jeg synes, at det er et forslag, der er værd at diskutere. Men der er nogle mangler ved forslaget, og dem skal vi altså have en løsning på, før SF kan tilslutte sig det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Derfor går vi videre til næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Man skal altid være åben over for, at ting kan gøres anderledes, og derfor vil jeg gerne takke forslagsstillerne for, at de har fremsat det her forslag, så vi får den her diskussion. Det kan jeg jo gøre så meget mere, som jeg er ny på Tinge og derfor jo ikke deltog i den tidligere debat, man har haft om det, og så er det jo en god anledning til at sætte sig ind i det og finde ud af, hvad man mener.

Så er det jo altid klogt som ny ordfører lige at gå tilbage og se på, hvad ens parti egentlig mente dengang – det er jo noget, der har været diskuteret af flere ordførere her. Det har jeg også gjort, og der kom jeg så i det store problem, at mit parti ikke mente noget om det her, sidste gang det blev diskuteret. Jeg har så måttet spørge vores daværende ordfører på området, Line Barfoed, og hun måtte også, ærlig som hun er, tilstå, at hun ikke engang kunne huske, hvad man nåede frem til, og om vores på det tidspunkt meget lille parti overhovedet havde haft ressourcer til at forholde sig til det her. Det indebærer jo så den fordel, at man må til at tænke selv og finde ud af, hvad man selv mener, og så gå op i gruppen og se, om man kan få opbakning til det.

Da jeg så læste forslaget, sagde jeg i første omgang: Tja, bum bum, det kunne man måske godt gøre. Men så begyndte jeg at tænke lidt dybere over det, og jeg er nået frem til, at vi her alle sammen bør have en konservativ tilgang til tingene, for der er måske en eller anden mening med, at man i sin tid har valgt at gøre, som man gør. Det er jo ikke for at være konservativ – det kan jo ikke være noget mål i sig selv – men fordi vi faktisk mener, at det her system fungerer udmærket og fungerer efter et meget godt princip, som jeg synes bliver diskuteret for lidt.

I virkeligheden er den nuværende ordning i forbindelse med det her jo en meget enkel, demokratisk og ubureaukratisk måde at afgøre spørgsmålet om opstillingsretten på. For hvad er det, den bygger på? Den bygger på et princip om, at vi overlader til vælgerne at afgøre kandidaternes og de forskellige listers opstillingsret og legitimitet. Det er vel egentlig et meget godt princip i et demokrati, at vi overlader det til vælgerne og ikke til myndighederne. Det eneste, myndighederne skal kontrollere, er jo identiteten på de der folk, der har skrevet under på, at de godt vil stille nogle kandidater eller en liste.

Ministeren og ordførerne for regeringspartierne har jo fremlagt udmærkede argumenter vedrørende de problemer, som forslaget vil medføre, så det vil jeg sådan set ikke gå ind i. Nogle af dem holder måske ikke – hvad ved jeg om det? Jeg synes, vi bevæger os ind i nogle teknikaliteter i stedet for at forholde os til det grundlæggende, jeg prøvede at trække frem før.

Jeg vil dog gerne kommentere spørgsmålet om bureaukrati. Altså, jeg synes ikke, at bureaukrati i sig selv skal være et argument for at lave om på en ordning, som måske bygger på et rigtig godt demokratisk princip. Jeg vil også sætte spørgsmålstegn ved, om det nu er så slemt. Nogle af de ordførere, der har været heroppe, har jo været fortalere for, at vi skulle have en sammenlægning af kommuner, og vi har fået meget store og effektive kommuner – sådan bliver det da i hvert fald fremlagt; det er ikke altid, at borgerne er helt enige, men det er sådan, der argumenteres – og så er det vel ikke så slemt, at kommunerne en gang hvert fjerde år lige har nogle opgaver med at kontrollere identiteten på de mennesker, der har skrevet under på de stillerlister, de får ind.

Jeg opfatter egentlig forslaget på den måde – undskyld, hvis jeg bliver lidt polemisk – at formålet med det her i virkeligheden ikke er at lette arbejdet for kommunerne, men at lette tilværelsen for de gamle partier, forstået som dem, der sidder der i forvejen, og for de kandidater, der sidder der i forvejen. Jeg forstår ikke, at det skulle være så slemt, at disse partier og kandidater, der sidder der i forvejen, på lige fod med alle de kandidater og lister, der ikke sidder der i forvejen, en gang hvert fjerde år skal ud og spørge et i øvrigt meget begrænset antal vælgere, om disse vælgere kan bekræfte listens eller partiets opstillingsret.

Med de begrundelser kan vi ikke støtte forslaget.

Tak. Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

I det her tilfælde er jeg glad for, det hedder korte bemærkninger, for det er egentlig ikke et spørgsmål, jeg har til hr. Finn Sørensen. Jeg vil bare gerne kvittere for, at Enhedslisten i dag er kommet frem og har sagt, hvad partiet mener om det her forslag.

Det er jo rigtigt, som hr. Finn Sørensen sagde, at partiet ikke var til stede under behandlingen for 2 ½ år siden. Vi kan jo kun beklage, at der er partier, der ikke kan magte at komme til stede ved alle beslutnings- og lovforslag her i salen. Men jeg skal i hvert fald kvittere for, at Enhedslisten i dag er mødt op. Og jeg har været spændt på at høre, hvad Enhedslisten har ment om den her sag. Så i hvert fald tak for det.

Ordføreren.

Jamen så vil jeg gerne kvittere for kvitteringen og sige, at specielt små partier jo kan have problemer med at være til stede. Og det er da lidt beklageligt, at vi ikke nåede det, og det undrer mig egentlig, for det er vist første gang, jeg har grebet Line Barfoed i nogen fejl overhovedet. Og så synes jeg også, den her måske trods alt er af en størrelse, der gør, at hun ikke er faldet i min agtelse af den grund. Og det er hr. Bertel Haarder i øvrigt heller ikke, på trods af de bemærkninger, der har været fremsat tidligere på dagen, og som måske ligesom beklikkede hans evne til selvstændig tænkning.

Det var jeg personligt meget ked af at høre, for hr. Bertel Haarder er en af de politikere, jeg respekterer meget – ikke kun fordi han er en stor nordist, ligesom jeg også selv gerne vil arbejde på at blive, men også fordi jeg synes, hr. Bertel Haarder har en meget stor integritet og ærlighed sit arbejde. Så jeg var rigtig ked af de bemærkninger, der kom fra Venstres ordfører tidligere.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu til noget helt andet; jeg vil gerne tilbage til beslutningsforslaget. Ordføreren siger, at det er sundt for demokratiet, at Socialdemokraterne i København en gang hvert fjerde år skal gå ud og finde 150 stillere, og at det også er sundt for demokratiet, at de ansatte i Borgerrepræsentationen skal sidde og undersøge, om de 150 nu også bor i kommunen, og om de også selv er valgbare.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Er Enhedslisten så også enig i, at det retfærdigvis også kunne siges, at det ville være sundt for demokratiet og for os herinde i Folketinget – også for Enhedslisten – at alle partier, som bliver valgt til Folketinget, i løbet af de 4 år, de måske har, skulle ud og samle 150 stillere i hver kommune for at få lov at stille op ved næste folketingsvalg?

Den sammenligning må man jo sådan set godt kunne lave som en parallel. Så kunne det være sjovt at se, hvordan borgerne ville reagere, hvis det nu f.eks. var SF, der kom ud. Så kunne man få sådan en god dialog med borgerne. Er det ikke sundt?

Ordføreren.

Altså, nu var mit argument jo ikke baseret på, at det specielt skulle være sundt for Socialdemokraterne. Så kunne jeg måske have fundet på mange andre gode helbredende aktioner, der kunne have hjulpet på den sundhed. Det er jo ikke det, vi diskuterer. Jeg prøvede bare ligesom at sige, at vores grundopfattelse af det her er, at det er en enkel, demokratisk og i virkeligheden ubureaukratisk måde at få afgjort spørgsmålet om kandidaters og listers opstillingsret på, nemlig ved at man lægger det ud til borgerne. Det er vores syn på det.

Hvad angår parallellen til folketingsvalget, må jeg da bare sige, at det har jeg sådan set ikke forholdt mig til under forberedelsen af det her. Det fremgår ikke af beslutningsforslaget, at det var det, vi skulle forholde os til, og jeg prøver sådan at forholde mig til de beslutningsforslag, der bliver fremsat. Vi kan jo så ved en anden lejlighed, hvis nogen vil lave om på opstillingsreglerne i forhold til folketingsvalg, tage den debat.

Hr. Hans Kristian Skibby for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo, fordi ordføreren selv vælger at sige, at det er et sundt demokratisk princip, at man skal indhente stillere for at have lov til at stille op til et valg i Danmark. Så må ordføreren jo også mene, at det kunne være et lige så sundt princip i forbindelse med andre valg, EU-valg, folketingsvalg og andre valg her i Danmark. Det var det, der var min indgangsvinkel til det. Jeg anerkender selvfølgelig, at Enhedslisten skal have lov til at have en anden overbevisning end Dansk Folkeparti. Vi synes bare, det er tåbeligt, at eksempelvis Socialdemokraterne i København, som, så vidt jeg ved, har siddet i Borgerrepræsentationen i umenneskelige tider, måske også for længe, vil nogle sige, hver gang der er kommunalvalg, skal ned og rende rundt og samle stillere. Det er jo sådan noget traditionelt og diletantisk noget, og det har jo ikke noget med demokrati at gøre at samle de her stillere. Det er jo typisk nogle vælgere fra ens eget parti, som man går rundt til, familien til dem, der stiller op osv., så får man lige en kop kaffe og et stykke wienerbrød, men det har da ikke noget med demokrati at gøre. Det er sådan set der, hvor vi så siger: Det her forslag kunne faktisk være med til at gøre, at vi ville få mindre bureaukrati, når de partier, der alligevel er valgt ind, og som sidder inde i byrådene, kunne slippe for den her bureaukratiske udfordring.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en underlig form for mistænkeliggørelse af Socialdemokratiets stillere, der ligesom oser ud af ordførerens spørgsmål her. Det er sådan set min eneste kommentar til det.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken, og den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Vi støtter gerne det her forslag og synes, der er grund til at takke Dansk Folkeparti for at være kommet med det. Vores hovedindgangsvinkel til det er selvfølgelig, at der ligger en forenkling og en afbureaukratisering af det her, og det jagter vi, når muligheden byder sig.

Derfor er det sådan set ærgerligt, at vi lidt er i gang med den stammedans, vi kender alt for godt herinde. Når der kommer et beslutningsforslag, der som bekendt kommer fra oppositionen, skal de ordførere, der er fra de regeringsbærende partier, for enhver pris finde argumenter for at være imod, fordi de skal dække regeringen af, så man ikke bliver tvunget til at fremsætte noget, man ikke lige er klar til med sit apparat, og derfor er vi ved at genopføre den stammedans, vi ofte gør omkring beslutningsforslag. Det er også derfor, der har været en række drillerier her i dag om, hvad man tidligere har ment, og hvad man så mener nu. Det er sådan set en understregning af det lidt tåbelige system, vi har fået opbygget, at man siger nej. Når SF's ordfører skal prøve at finde hår i suppen for at finde en begrundelse, er det jo en situation, som jeg kan sige jeg selv har været i, da jeg sad i et regeringsbærende parti. Man syntes godt om et beslutningsforslag fra oppositionen, men det skulle ikke være, og så skulle der endelig findes argumenter mod det. Det er også derfor, vi oplever, at der er ministre, der skifter holdning, især når de ikke er ministre længere. Det har vi også set eksempler på omkring skattepolitikken, og jeg har faktisk fra den her talerstol nævnt det nogle gange i forbindelse med den tidligere erhvervsminister, den tidligere finansminister, og derfor pegede jeg på det tidspunkt på, at det måske godt kunne føre hen til, at det måske var en god idé at rokere lidt tidligere og lidt hurtigere med ministre, sådan at vi havde flere, der havde været minister, når de så pludselig bliver klogere og mener noget andet. Det kunne man da nævne for den nuværende minister, altså at det måske var værd at overveje, sådan at der kom en mulighed for at forfølge de gode intentioner i den her sag. Så en større rokade ville ikke være af vejen. Vi behøver ikke nødvendigvis at skifte regering hver gang, men man kunne lave en rokade, når nu man bliver klogere af det. Så det er bestemt til venlig overvejelse, når nu der er så talrige gode eksempler på det.

Så jeg vil bare sige, at det faktisk kunne være værd lige at læse teksten en gang til, altså hvad det er, beslutningsforslaget går ud på. For det er sådan set ikke den der detaildiskussion om, om man nu har husket at få det hele med, der ligger i beslutningsforslagets idé; det er sådan set bare at bede regeringen om at komme med et forslag, der behandler det her. Og der bliver rig lejlighed til det, for regeringen har det fine apparat til at forhindre de småfejl, som hr. Marinus har fået skrevet ind, og som jeg kunne høre han blev bebrejdet, hvis der nu er noget af den slags. Det er jo derfor, det er et beslutningsforslag. Der er jo ikke tale om, at vi vedtager forslaget, men der er tale om, at vi bare vedtager, at regeringen skal komme og løse det her problem. Vi mangler bare lige den rokade for at komme på det rigtige hold, for ellers glæder det mig, at ministeren var ret positiv og kunne se gode elementer i det, og derfor er det bare ministerens opgave – og den håber jeg så meget ministeren påtager sig – at sætte apparatet til og sige, at det her er værd at forfølge. Så kunne man få rettet de ting, de mangler, der er, sådan at vi kunne komme frem til en situation, hvor man ikke bare gør tingene, fordi man altid har gjort det, for vi skal forhindre, at bureaukratiet opretholdes, i form af at man skal finde de her stillere, selv om det er så indlysende, at det er bureaukratisk, besværligt og unødvendigt.

Så det er et godt forslag, men det kræver måske en ministerrokade, inden vi kan komme videre. Tak for ordet.

Heller ikke det giver anledning til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken, og næste ordfører er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak hr. formand. Det Konservative Folkeparti kan også støtte det her beslutningsforslag, der kommer fra Dansk Folkeparti. Vi synes, det er meget relevant.

Når man skal veje på vægten – skal vi lave det her om i forhold til de regler og den lov, der gælder i dag? – så synes jeg, at kongstanken, og det er årsagen til, at vi bakker det op, er, at har man som parti været valgt med et listenavn, og man genopstiller, er der ikke nogen grund til, at man igen skal ud at finde stillere. Så må det være naturligt, at man godt kan genopstille, uden at man behøver at have det administrative bøvl.

Så vi er også helt klart med på den vogn, der hedder, at kan vi forenkle, lette de administrative byrder, gøre det lidt simplere, så er vi med på det. Vi ser ikke argumenterne imod det her som særlig tungtvejende. Jeg synes ikke, at der er blevet fremført nogen argumenter, der gør, at jeg er i tvivl om, at demokratiet virker, og at de parlamentariske regler er overholdt, så der ikke opstår en eller anden kaosagtig tilstand. Det synes jeg på ingen måde der har været rejst tvivl om.

Der kan jo altid i enhver sammenhæng findes nogle yderliggående argumenter i worst case-scenarier – hvad kan der ske, hvis ... ? – men selv her synes jeg, at det er meget tvivlsomt, om det har nogen betydning, for vælgerne er jo derude og skal tage stilling til, om de personer, der måtte stå på en liste, der er godkendt på en generalforsamling osv. osv., nu også skulle være godkendt til valg. Og hvis de ikke er, er der sikkert ikke nogen, der stemmer på dem.

Så jeg har ingen bekymringer, det har Det Konservative Folkeparti heller ikke, og derfor støtter vi beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører i talerrækken, og det er den foreløbig sidste, og det er ordføreren for forslagsstillerne, nemlig Morten Marinus fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som forslagsstiller vil jeg selvfølgelig gerne starte med at sige tak for den debat, vi har haft her i dag. Vi er jo kommet vidt omkring, og hvem siger, at kommunalpolitik eller drøftelsen af kommunalpolitik er kedeligt. Der har været sprogblomster, som at Socialdemokraterne har været repræsenteret i København i ikke umindelige tider, men i umenneskelige tider. Og hr. Finn Sørensen og hr. Bertel Haarder er nordister. Det var heller ikke et ord, jeg kendte, men jeg synes det er vældig morsomt og sætter lidt kulør på den debat, vi har haft i dag.

Jeg er også glad for de bemærkninger, der har været om det positive i det her forslag. For 2½ år siden, det er korrekt, havde vi et lignende forslag. Vi har rettet lidt i det for at få det til at passe bedre ind, også i forhold til de bemærkninger, der var dengang, og jeg er selvfølgelig glad for, at der er nogle partier, der nu synes, at forslaget er blevet bedre, således at partier, der har været repræsenteret i hele byrådsperioden, altså ikke behøver at komme ud at samle stillere, hvis de genopstiller. Så det vil jeg gerne kvittere for.

Så er det da rigtigt, som SF's ordfører siger, at der kan være småting i sådan et beslutningsforslag, som ikke går i den virkelige verden, og noget, man ikke har tænkt over. Jeg vil også kvittere for det, hr. Leif Mikkelsens sagde, nemlig at det jo er et beslutningsforslag, som efterfølgende, hvis det bliver vedtaget, pålægger regeringen at komme med et udspil, altså en ændring af valgloven, for at rette op på de her ting.

Men i Dansk Folkeparti synes vi altså stadig væk, at det er en god idé. Vi har haft en debat, som har været lidt delt omkring afbureaukratisering eller demokratisk retfærdighed. Det er to vægtskåle, og jeg synes, der er rigeligt af begge dele i det her forslag, i hvert fald så rigeligt, at vi stadig væk synes, det er en god idé. Jeg kan forstå, at der er nogle partier, der ikke mener, at man afbureaukratiserer nok med det her forslag, og jeg kan også forstå, at nogle, måske nogle af de samme partier, ikke mener, at det er demokratisk retfærdigt, at partier ligefrem skal undlade at samle stillerlister, bare fordi de var valgt ind i den foregående byråds- eller regionsrådsperiode. Det er selvfølgelig beklageligt.

Men jeg skal takke for den debat, der har været her i dag, og så håber jeg selvfølgelig på, at vi i Kommunaludvalget kan snakke videre om det og så måske få løst nogle af de tvister, der er blevet lagt frem i dag. Med disse ord skal jeg slutte herfra.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er ikke, fordi jeg vil forlænge debatten, at jeg vil spørge, for der kom jo heller ikke i ordførerens tale nye argumenter frem, men det skal jeg heller ikke bebrejde ordføreren, for vi har jo været godt rundt i hjørnerne. Nej, grunden til, at jeg gerne vil spørge, er, at ordføreren under et af sine spørgsmål til hr. Simon Kollerup nævnte, at i Københavns Kommune har man en masse mærkelige lister ved kommunevalget - jo, det ord prentede sig hurtigt i min hukommelse. Hvad mente ordføreren med det? Hvad er det for nogle mærkelige lister, man har i Københavns Kommune, og kan ordføreren sætte nogen navne på de lister, der er mærkelige ifølge ordførerens opfattelse?

Ordføreren.

Det er meget muligt, jeg har sagt det, men jeg tror faktisk, det var hr. Hans Kristian Skibby, der nævnte det. Han nævnte nogle listenavne, som han måske fandt mærkelige. Jeg kan ikke erindre, at det var mig, der nævnte det. Men det er da rigtigt, at der, som også hr. Hans Kristian Skibby nævnte, var nogle navne på partier, som stillede op, og som ikke blev valgt, og det er klart, at de igen skal ud og samle stillerlister.

Hr. Finn Sørensen for anden korte bemærkning.

Jeg beklager meget, hvis jeg kom til at tillægge ordføreren den bemærkning, men nu var det jo så en af ordførerens partifæller, ikke sandt, og så kan jeg jo spørge ordføreren, om ordføreren er enig med hr. Hans Kristian Skibby i, at man i Københavns Kommune har en række mærkelige lister, og som jeg hørte det, gik det ikke på listenavne, men på mærkelige lister. Så det skal jeg bare høre om ordføreren er enig i, og om ordføreren kan løfte sløret for, hvad det var for nogle. Kan vi få nogle eksempler på de der mærkelige lister, man har i København?

Ordføreren.

Nu tror jeg, vi er tilbage der, hvor debatten startede, og det var nemlig med den udveksling, som hr. Jan E. Jørgensen og hr. Finn Sørensen havde, om det der med, om man kunne bruge humor i debatten eller ej – og også forstå den. Jeg tror nemlig, at det, hr. Hans Kristian Skibby mente, var navnene på listerne; det var ikke så meget, om listernes politiske indhold var mærkeligt, det var simpelt hen om, at det var listebetegnelsen, der måske kunne fremstå mærkelig.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Når man nu bliver nævnt, vil man retfærdigvis også gerne være med i debatten.

Kan ordføreren ikke bekræfte, at der ved sidste kommunalvalg var indtil flere mærkelige partier, der stillede op til Borgerrepræsentationen her i København? Der var bl.a. et parti, der hed P.I.K. – der var punktum imellem, skal jeg sige. Det stod for Pengene I Kommunekassen – P.I.K. Så var der også et parti, der hed Indkøbslisten, og jeg har bare retfærdigvis nævnt, at jeg synes, det var sådan nogle ret underholdende navne. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det er underholdende?

Tak. Ordføreren.

Jo, jeg kan bekræfte, at de her navne er underlige og morsomme, men om listens indhold er mærkeligt eller ej må jeg indrømme at jeg ikke har nok kendskab til at sige. Jeg har ikke interesseret mig for, hvad Liste P.I.K. – uanset om det var i København eller om det var i Aarhus, nogen stillede op med det navn – gik ind for, ud over at jeg kan forstå, at det stod for Pengene I Kommunekassen, og det er jo altid et godt argument. Men jeg går ud fra, at vi godt kan grine lidt af de her mærkelige listenavne.

Tak. Der er yderligere en ... Det var der så ikke. ( Munterhed ). Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.