Tak for det.
Jeg synes jo, at det er tankevækkende, at lige om lidt er det kun den ene side i Folketingssalen, der stemmer for, at man skal afdække de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med den indvandring, som vi har haft til Danmark, og som vi har til Danmark.
Jeg vil selvfølgelig gerne kvittere for, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance bakker op om Dansk Folkepartis forslag.
Under den tidligere regering var vi faktisk gået i gang med at lave beregninger på det her område.
Der kom beregninger i 2010 og 2011, der viste, at ikkevestlig indvandring kostede det danske samfund 15,7 mia.
kr.
om året.
Og der var så lagt op til, at man skulle regne videre på det, fordi man ikke havde det fulde billede.
Den nuværende regering besluttede at droppe de beregninger.
Og jeg synes, det er urimeligt, at man på den måde holder oplysninger tilbage fra befolkningen.
Befolkningen har krav på at vide, hvilke økonomiske konsekvenser den førte udlændingepolitik har nu, og hvilke økonomiske konsekvenser den har fremadrettet.
Men jeg vil som sagt gerne kvittere for, at der er borgerlige partier, der bakker op om det, og jeg håber, at når der forhåbentlig på et eller andet tidspunkt kommer et regeringsskifte, kan vi genoptage de beregninger, så befolkningen kan træffe beslutninger på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt.
Det kunne jo også være, at nogle politikere herinde ville begynde at træffe nogle mere fornuftige beslutninger, hvis det rent faktisk var sådan, at oplysningerne var tilgængelige.
Tak.