Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 7:

Forslag til folketingsbeslutning om bevarelse og udvidelse af boligjobordningen.

Af Brian Mikkelsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Det Konservative Folkeparti har fremsat forslag om en bevarelse og udvidelse af boligjobordningen. Vi har lige behandlet et forslag fra Venstre om at bevare boligjobordningen, og jeg har redegjort for, hvorfor regeringen ikke kan støtte et sådant forslag. Af de samme grunde kan vi heller ikke støtte nærværende forslag.

Jeg vil gerne understrege endnu en gang, at regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi prioriterer de initiativer, der giver den største effekt, og hvor alle initiativer i øvrigt er fuldt finansierede. Det opfylder Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag overhovedet ikke. Regeringen må konstatere, at De Konservative ikke kan anvise den fornødne konkrete finansiering til hverken videreførelse eller udvidelse af ordningen. Konservative anfører godt nok, at en bevarelse og udvidelse af boligjobordningen kan finansieres af øgede skatte- og momsindbetalinger som følge af, at sort arbejde gøres hvidt og det offentlige forbrug gøres lavere. Der anvises imidlertid ikke en eneste konkret krone til at finansiere de 1,75 mia. kr. årligt, som det kræver bare at bevare den nuværende ordning. På den baggrund er det jo direkte økonomisk uansvarligt at foreslå en udvidet ordning med et maksimalt tilskud, der er cirka otte gange så stort som det, man kan få i 2012 med den gældende ordning.

Som nævnt under behandlingen af det foregående beslutningsforslag er regeringen ikke uenig i vigtigheden af at skabe vækst og nye job. Regeringen arbejder som nævnt også hårdt for at bekæmpe sort arbejde. Vi må bare igen konstatere, at det er nødvendigt at prioritere, og at andre initiativer efter vores vurdering har større effekt end en opretholdelse af boligjobordningen. Jeg vil ikke gentage mig selv her, men blot henvise til mine bemærkninger under behandlingen af det foregående beslutningsforslag om regeringens skattereform og initiativer mod sort arbejde og om, hvorfor boligjobordningen er en meget, meget dyr måde at skabe nye job på.

Konservative henviser i sin begrundelse for beslutningsforslaget til erfaringerne fra Sverige, hvor man i nogle år har haft nogle tilskudsordninger til privates husholdningsydelser kaldet ROT- og RUT-avdrag. Disse ordninger, som omfatter henholdsvis håndværksydelser og hjemmeserviceydelser, har angiveligt været inspirationen til forslaget om at forhøje tilskuddet i boligjobordningen til maksimalt 40.000 kr. årligt pr. person og tilskudsprocenten af lønudgiften til 50 pct. Forslaget er egentlig ikke overraskende. De svenske ordninger fremhæves ofte, bl.a. af byggebranchen, som løsningen på alle problemer, herunder sort arbejde og arbejdsløshed.

Som regeringen ser det, indeholder de svenske ordninger imidlertid grundlæggende de samme fordele og ulemper som boligjobordningen, bare i en væsentlig større målestok. Men at man øger ordningens omfang, får ikke den samlede vurdering af økonomien i boligjobordningen til at falde anderledes ud, tværtimod. Regeringen ønsker, som jeg nævnte indledningsvis, at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor man prioriterer de initiativer, der giver den største effekt, og hvor alle initiativer er fuldt finansierede. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Brian Mikkelsen.

Jeg vil blot stilfærdigt spørge, om ministeren ikke har læst selve beslutningsforslaget. Der står, at vi også vil finansiere det ved lavere offentligt forbrug. Så første spørgsmål: Har ministeren læst beslutningsforslaget?

Det andet mere substantielle handler om den svenske ordning. Jeg går ud fra, at ministeren har sat sig ind i den svenske ordning, for det er baggrunden for den diskussion, som vi har i dag. Jeg står med en evaluering og sammenfatning af den svenske ordning. I Sverige har ordningen skabt mindst 24.000 nye arbejdspladser. Over 1 million svenskere har brugt ordningen. Ordningen er statsfinansielt lønsom, som der står her, fordi der gives mere tilbage til statskassen i form af øgede skatteindtægter, end hvad den koster. Det har betydet, at nye virksomheder er blevet startet, og der er startet helt nye brancher på baggrund af det her.

Giver det slet ikke baggrund for, at man vil vurdere i regeringen, også hos skatteministeren, om der er mulighed for at skabe et hvidt marked for håndværkerydelser, i stedet for vi skal blive ved med at have det sorte marked for håndværkerydelser i Danmark?

Ministeren.

Vedrørende anvisning af finansiering kan enhver jo sige, at det skal ske gennem mindre offentligt forbrug. Den metode sagde hr. Claus Hjort Frederiksen jo også her i weekenden at Venstre ville bruge, men når man så spurgte ham om, hvori det mindre forbrug skulle bestå, kneb det lidt med svaret. Vi mangler jo stadig væk at få De Konservative til at svare på, hvad det er, de vil skære ned på – er det sociale ydelser, er det uddannelse? Hvad er det, man vil skære ned på? Derfor kan det jo ikke nytte noget at sige, at man har anvist finansiering, for det har man overhovedet ikke.

Vedrørende de svenske erfaringer er der forskellige vurderinger af det, som vi selvfølgelig også i Skatteministeriet har set på. Konklusionen er, som jeg også sagde i min tale, at der er helt de samme problemer. Der er ingen tvivl om, at der sker en vis overgang fra sort til hvidt arbejde, men det er mere begrænset end det, som nogle påstår. Og beskæftigelseseffekten med hensyn til nye job er lige så begrænset som her i Danmark. Derfor er det under alle omstændigheder en meget, meget dyr måde at lave jobskabelse på.

Hr. Brian Mikkelsen.

Ministeren forholder sig ikke til konsekvenserne af den svenske ordning og de refleksioner, det så skulle give i den danske regering. Når det kan konstateres, at der i Sverige er skabt 24.000 nye heltidsjob som følge af ordningen, at der er skabt stribevis af nye virksomheder som følge af ordningen, og at – og jeg citerer fra en rapport, som Företagarna i Sverige har lavet – »afdragen är statsfinansiellt lönsamma«, dvs. at de giver mere tilbage til statskassen i form af øgede skatteindtægter, end de koster, så bliver man jo som skatteminister nødt til at reflektere over det.

Det marked, vi har for håndværkerydelser i Danmark i dag, er jo alt andet lige, også jævnfør undersøgelser både fra Skatteministeriet og fra Rockwool Fonden, meget domineret af sorte tjenester, hvor man unddrager sig moms og skat. Sådan er det. Hvis en sådan svensk ordning kunne være med til at betyde, at der blev betalt moms og skat og skabt nye arbejdspladser, ville det da være en godbid for regeringen, og det synes jeg at man skulle overveje.

Ministeren.

Jamen regeringen gør en stor indsats mod sort arbejde og har faktisk sat en masse initiativer i gang qua bl.a. skattereformen, og det er noget, som vi prioriterer ganske højt. SKAT er i gang med det arbejde, og det håber jeg også at Det Konservative Folkeparti vil støtte op bag.

Som jeg sagde før, er der en vis effekt, men den er langt, langt mere begrænset, end hvad der bliver sagt fra hr. Brian Mikkelsens side. Der er en vis jobskabelse, men antallet af nettojob – og det er jo det, der er det interessante – er med både den danske og den svenske ordning langt mere mindre end det, der bliver påstået fra borgerlig side. Der er en vis begrænset overgang fra sort til hvidt arbejde, men det er for det første en dyr måde at gøre det på, og der er også andre måder, man kan få det her problem løst på, og det er vi i regeringen fuldt optaget af og meget engageret i.

Tak til skatteministeren. Så går vi over til ordførerrækken.

Jeg skal jo ikke bestemme, i hvilket omfang man vil bruge taletiden, og hvad man vil bruge taletiden på, men vil sige, at i forhold til den foregående debat er det eneste nye jo sådan set udvidelsen af ordningen.

Hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Så vil jeg i forlængelse af formandens opfordring heldigvis bare læse op, hvad jeg har skrevet:

I det store hele ligner dette forslag fra De Konservative det forslag fra Venstre, som vi netop har behandlet, om at bevare boligjobordningen. Men det skal nu ikke afholde mig fra alligevel at sige nogle pæne ting om boligjobordningen, som vi synes har været succesfuld og gjort hverdagen lettere for danskerne, har været et effektivt værn mod sort arbejde og har været med til at sikre beskæftigelsen særligt i håndværksfagene. Derfor synes vi i Venstre, at boligjobordningen burde fortsætte, for det er altså afgørende, at vi her fra Christiansborg fører en politik, som kan fremme vækst og beskæftigelse, og der er og bliver boligjobordningen et rigtig godt redskab.

Som jeg fik sagt tidligere, virker det nærmest, som om regeringen er sådan lidt fornærmet over ordningens succes, fordi den har sin oprindelse hos den tidligere regering, men vi har nu ikke noget problem i Venstre med, at regeringen bliver klogere. Der skal heller ikke være copyright på politik, det brokker vi os ikke over. Alle de gode ideer, vi har haft, som regeringen ønsker at tage til sig, skal den være hjertelig velkommen til.

Jeg må jo også sige, at en gang imellem lykkes det faktisk at få regeringen på bedre tanker. Betalingsringen blev lagt i graven, selv om det stod i regeringsgrundlaget; regeringen fortrød sin egen sukkerafgift; regeringen kom på bedre tanker, når det gælder skattevilkår for udsendte medarbejdere. Ja, jeg skal heller ikke afvise, at vi i Venstre også af og til er kommet på bedre tanker.

Jeg kan så bare opfordre regeringen til også at komme på bedre tanker, når det gælder boligjobordningen, fordi den sikrer arbejdspladser i Danmark. I stedet for bevidstløst at kigge på skatter og afgifter som et instrument til at genere danskerne, gøre det dyrere at være dansker og sende arbejdspladser ud af landet, så prøv dog at bruge det med modsat fortegn, nemlig til at fremme vækst og beskæftigelse i Danmark.

Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag går som sagt videre end den nuværende boligjobordning. Det Konservative Folkeparti ønsker at udvide ordningen efter svensk forbillede. Det synes vi i Venstre egentlig er en sympatisk tanke, men da den økonomiske ramme dermed øges i forhold til den finansiering, vi fra Venstres side har fundet til at bevare boligjobordningen i vores finanslovudspil, så kan vi ikke give tilslutning til forslaget, men jo selvfølgelig gøre det fuldstændig klart, at vi er enige i at fastholde boligjobordningen, som vi kender den, til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Når man hører udtalelserne fra Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, om skattepolitik, og når man hører skatteordførerne fra de borgerlige partier udtale sig om skattepolitik, kan man godt komme i den situation, at man overhovedet ikke kan danne sig noget overblik over, hvad skattepolitikken ville være efter et folketingsvalg, hvis det skulle gå så galt, at vi igen fik en borgerlig regering.

Så jeg vil bare kort og konkret spørge Venstres ordfører: Har Det Konservative Folkeparti spurgt Venstre, om Venstre vil være medforslagsstiller på det her forslag, så man sammen kunne bruge en 14-15 milliarder danske skatteyderkroner på at udvide den her boligjobordning?

Ordføreren.

Hr. Thomas Jensen må jo se på forslagene og se, hvem der er forslagsstiller. Hvordan de forskellige partier drøfter sådanne ting, synes jeg måske godt kan få lov til at foregå bag lukkede døre. Det synes jeg vi er i vores gode ret til.

Jeg kan bare sige, hvad der er Venstres politik, og det er det tidligere beslutningsforslag om at fastholde boligjobordningen, for vi synes, at det er en rigtig god idé. Det er det, vi har finansieret i vores finanslovudspil, og det er den politik, som vi står på mål for i Venstre.

Hr. Thomas Jensen.

Tak for svaret. Det var dejligt at få bekræftet, at der er stor, stor forskel og stor splittelse i den borgerlige opposition om, hvad skattepolitikken egentlig skal være. Så det alternativ, vælgerne har, er, at Det Konservative Folkeparti gerne vil udvide den her ordning, så der bruges 13-14 mia. kr. af skatteydernes penge på boligjobordningen, og samtidig vil hr. Claus Hjort Frederiksen, hr. Lars Løkke Rasmussen og hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre gå ud og lave offentlige nedskæringer for omkring 65 mia. kr. for at give massive skattelettelser. Jeg synes nok, vi kan se frem til en spændende valgkamp i 2015, så tak for oplysningen.

Ordføreren.

Det havde næsten fortjent at få lov at stå uimodsagt. Men nu må jeg bruge det minut, jeg har, til at sige, at det ikke burde være nogen hemmelighed for Socialdemokratiet, at et flertal som regel består af flere partier med forskellige budskaber og forskellige holdninger. Det kan man da vidst roligt sige at den nuværende regering er et rigtig, rigtig godt eksempel på.

Jeg kan bare med sindsro konstatere, at vi igennem 10 år har haft et fortrinligt samarbejde med Det Konservative Folkeparti, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi vil kunne gentage det, når flertallet forhåbentlig skifter efter næste valg.

Jeg synes måske også, at hr. Thomas Jensen skylder at referere den analyse, som hr. Claus Hjort Frederiksen er kommet med, lidt mere præcist. Der er ikke sat nogen tal på, for det siges klart, at dansk konkurrenceevne er udfordret, og Venstres politik er klart, at vi i modsætning til regeringen, der ønsker at øge skatter og afgifter, gradvis ønsker at sænke dem. Men det kan selvfølgelig godt være svært for en socialdemokrat at anerkende det synspunkt. Jeg kan da så glæde mig over, at der i hvert fald i dele af SF er en lignende opfattelse af, hvad det er for nogle udfordringer, Danmark står over for.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Vi har lige behandlet B 6, som var fremsat af Venstre til første behandling i dag. Med det beslutningsforslag ville Venstre bevare den midlertidige boligjobordning, som partiet sammen med Det Konservative Folkeparti havde sat til udløb her til den 31. december 2012.

Nu skal vi så behandle et forslag fra Det Konservative Folkeparti om samme ordning, som De Konservative ikke bare vil opretholde; man vil ligefrem overbyde Venstre og udvide ordningen ganske massivt. Jeg kan konstatere, at der ikke er enighed om skattepolitikken på højrefløjen, og jeg kan konstatere, at det er populært at byde over hinanden. Forslaget går ud på at kopiere den svenske model med ROT- og RUT-avdrag-ordningerne til Danmark. Det betyder, at der i stedet for det nuværende skattefradrag skal gives et tilskud, og at boligjobordningen udvides, så tilskuddet forhøjes til maksimalt 40.000 kr. pr. person.

Jeg kan allerede nu afsløre, at vi fra Socialdemokraternes side opretholder den udløbsdato, som VK-regeringen satte med ordningen, nemlig den 31. december 2012. Det gør vi, fordi boligjobordningen har vist sig at være dyr og have en begrænset effekt. Den er dyr, fordi hvert job, der skabes, koster skatteyderne 1,5 mio. kr. Samtidig bliver der reelt kun skabt 1.200 nye job om året med ordningen, fordi mange af de projekter, der får tilskud, alligevel ville være blevet gennemført. Pengene kan bruges med større effekt i form af flere arbejdspladser ved at blive anvendt på andre områder.

Regeringen prioriterer. Vi må og skal skabe flest mulige arbejdspladser for de penge, som fællesskabet stiller os til rådighed. Og her har boligjobordningen vist sig ikke at være den mest omkostningseffektive måde at skabe arbejdspladser på. En model svarende til den svenske vil ikke være løsningen på alle problemer, herunder sort arbejde og arbejdsløshed, som forslagsstillerne ellers ynder at give udtryk for.

De svenske ROT- og RUT-avdrag-ordninger vil give de samme fordele og ulemper som boligjobordningen, men bare i et noget større omfang. Men den svenske ordning koster altså næsten 15 mia. svenske kroner årligt i modsætning til den danske boligjobordning, som koster 1,75 mia. kr. Det skyldes både den højere tilskudsprocent på 50 pct. af arbejdslønnen og det højere maksimale tilskudsbeløb på 50.000 svenske kroner årligt, samt at der også er en dyrere administration som følge af, at man anvender en fakturamodel.

Indførelse af en model som den svenske forudsætter således en finansiering i en helt anden størrelsesorden end boligjobordningen, og det er svært at se, hvorfra finansieringen skal komme. De Konservative har da heller ikke gjort sig den anstrengelse at anvise sådan helt præcis, hvor det er, at man vil skære ned i den offentlige sektor for at finansiere den her model. De Konservative anfører et drømmescenarie om, at en udvidelse af boligjobordningen kan finansieres ved øgede skatter og momsbetalinger som følge af, at sort arbejde gøres hvidt og det offentlige forbrug gøres lavere.

Det lyder jo godt, men jeg kan også afsløre her i dag, at det ikke bare skal lyde godt; det skal også være godt. De Konservative drømmerier holder desværre ikke ved nærmere eftersyn. Det Konservative Folkeparti tror, at deres forslag som en hvirvelvind vil gøre sort arbejde hvidt og dermed være næsten selvfinansierende, men den holder altså ikke. Ser vi på danske erfaringer, som Det Økonomiske Råd har behandlet i forårsrapporten fra 2011, fremgår det, at tidligere ordninger herhjemme ikke har haft så gunstig en effekt med hensyn til at gøre sort arbejde hvidt.

Som sagt kan Socialdemokraterne ikke støtte en udvidelse af ordningen, som er for dyr, og som ikke har en ordentlig effekt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Brian Mikkelsen.

Socialdemokratiet bruger ofte Sverige som det gode eksempel på, hvordan man kan indrette vores samfund. Nu har der jo så siddet en borgerlig regering i en del år i Sverige, som har gjort det fremragende. Sverige har en vækstøkonomi, som er en af de mest progressive i øjeblikket i Europa. Det går rigtig godt i Sverige. En af de ting, som man har valgt at gennemføre i Sverige, er ROT-ordningen, altså den model, som vi i Det Konservative Folkeparti bygger vores beslutningsforslag på, og som har skaffet 24.000 nye heltidsjob, som ifølge en analyse fra Företagarna i Sverige løber rundt i sig selv.

Derfor er mit spørgsmål til hr. Thomas Jensen: Nu hvor man tidligere har været så fascineret af Sverige, hvad tror hr. Thomas Jensen så er årsagen til, at Sverige vælger at fastholde en sådan ordning? Er det, fordi det er en dårlig ordning for Sverige? Er det, fordi det er en samfundsøkonomisk rigtig ringe idé, eller hvad? Eller hvad er egentlig årsagen til, at svenskerne vælger at have sådan en ordning som den her?

Ordføreren.

Jeg synes jo nok, at vi skal passe på ikke at lægge formuleringer i munden på hinanden her i Folketingssalen. Hvis der er noget, som jeg som socialdemokrat til hver en tid vil lovprise omkring det svenske samfund, er det de store socialdemokratiske ledere, der med gode politiske reformer har bragt det svenske samfund frem til at være til et mere solidarisk og fremtidssikret samfund, mens de havde magten.

Med hensyn til det, vi ser i Sverige i dag, kan jeg sige – også med de erfaringer, jeg har fra mit arbejde i Nordisk Råd og ved samtale med svenske kolleger der – at jeg rent faktisk ikke tror, at det går så godt, som hr. Brian Mikkelsen giver udtryk for i Folketingssalen i dag. Jeg ved ikke, om hr. Brian Mikkelsen synes, at en ungdomsarbejdsløshed på 28 pct. betyder, at det går godt i Sverige. Jeg ved heller ikke, om hr. Brian Mikkelsen virkelig tror, at det er fornuftigt med de uddannelsespolitiske prioriteringer, der er blevet skabt i det svenske samfund under den borgerlige regering med Anders Borg som finansminister og Fredrik Reinfeldt som statsminister, og at det er gode prioriteringer. Næh, jeg tror desværre, at det svenske velfærdssamfund med den konservative ledelse er ved at save den gren over, som velfærdssamfundet sidder på, ved at der ikke investeres nok i det, der giver værdi her i Norden, nemlig det at investere i mennesker, investere i sin ungdom og sørge for at inkludere ungdommen i samfundet via uddannelse og arbejdsmarked. Det er det, svenskerne er ved at glemme i dag.

Derudover synes jeg heller ikke, at Det Økonomiske Råd her i Danmark, som jo har haft den her ordning under kærlig behandling, har givet den særlig gode anbefalinger med på vejen.

Hr. Brian Mikkelsen.

Hr. Thomas Jensen svarede ikke på mit konkrete spørgsmål – ja, ud over en sådan politisk vurdering af Sverige. Det er jo ikke til at komme uden om, at Sverige er en af Europas stærkeste økonomier lige nu. Uden nogen som helst undtagelse er Sverige en af de økonomier, som bevæger sig bedst fremad.

Mit konkrete spørgsmål til hr. Thomas Jensen gik på følgende: Hvad er egentlig årsagen til, at der er bred politisk konsensus i Sverige om at ville bevare ROT-ordningen? Hvad er hr. Thomas Jensens vurdering af det, når man nu skyder denne ordning ned på den måde, som man gør fra socialdemokratisk side? Hvorfor tror man, at så mange partier i et demokrati som Sverige støtter op omkring den her ordning? Og jeg kunne også godt tænke mig at få hr. Thomas Jensen til at forholde sig til, at et af de helt store problemer i Danmark er, at der bliver lavet så meget sort arbejde og så få håndværkere går ud og laver reelt arbejde for familien Danmark. Hvad er hr. Thomas Jensens svar så på det?

Ordføreren.

Man skal altid holde sig for god til at sige, at en ordning i et andet land bare vil fungere i Danmark. Det er sådan, at det svenske skattesystem er forskelligt fra det danske. Der kan være nogle lighedspunkter, men der er også forskelle. Der er f.eks. mange danske politikere, borgerlige politikere, der har hyldet, at man nu i Sverige vil sænke selskabsskatten, og sagt, at man bør gå den samme vej i Danmark. Jeg vil bare lige minde om, at det, som de borgerlige politikere her i Folketinget glemmer at sige, er, hvordan svenskerne – Anders Borg, finansministeren – vil finansiere det her, nemlig ved at afskaffe en masse fradragsordninger for virksomhederne. Det glemmer man jo at fortælle, når man taler om de her skattelettelser.

Med hensyn til den konkrete boligjobordning i Danmark, som VK-regeringen jo selv har sat en udløbsdato på, vil jeg sige, at vi såmænd bare opretholder den udløbsdato, fordi vi kan konstatere, at ordningen ikke har en ordentlig beskæftigelseseffekt, og så er den for dyr.

I forhold til at bekæmpe sort arbejde har regeringen vedtaget et rigtig, rigtig godt forslag, som træder i kraft den 1. januar, og det skal i særdeleshed sørge for at begrænse sort arbejde i Danmark.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg har nok ikke så meget nyt at bidrage med, må jeg ærligt sige, i forhold til den sidste debat. For de to beslutningsforslag, vi behandler – det forrige om en bevarelse af boligjobordningen og det her, hvor det drejer sig om en bevarelse og en udvidelse – minder jo meget om hinanden. Så det bliver nok en del gentagelser, jeg kommer til at komme med. Det kan nok ikke undgås, når de ligner hinanden så meget.

Det forrige forslag støttede vi jo fuldt ud, og jeg vil også sige, at der er rigtig mange positive elementer i det her, for de samme positive effekter, som der ligger i bevarelsen af boligjobordningen, vil også være der i udvidelsen af ordningen, fordi det holder hånden under beskæftigelsen, bekæmper sort arbejde osv. Og så vil jeg nævne en ekstra ting, hvis man vil kopiere den svenske ordning fuldt ud, og det er, at der er andre udgifter, man kan få fradrag for. Det er bl.a., hvis man får lagt en hurtig bredbåndsforbindelse ind i sit hus. Så kan man få fradrag for graveomkostninger, og det er jo noget, der ikke er omfattet af den danske ordning. Det tror jeg kunne være godt specielt for vores yderområder, hvor der mange gange er dårlige bredbåndsforbindelser, og hvor det ikke rigtig er noget incitament for teleselskaberne til at få leveret de her ting. Hvis man fik kopieret den svenske ordning med at få lavet en fradragsordning også for graveomkostninger i forbindelse med at få lagt de hurtige internetforbindelser ind, så tror jeg også på, at man kunne få rullet lidt mere internet ud. Så det kunne være, at hr. Brian Mikkelsen i sin tale kan nævne, om det er en tro kopi af RUT-registeret fra Sverige, man tænker på, for så vil vi i hvert fald være ekstra positive, hvis den her del kommer med i det.

Hvis jeg skal sige noget, jeg ikke synes er så positivt ved forslaget, er det, at finansieringen er ret uklar. Jeg kan i hvert fald ikke ud fra det se, hvor meget man regner med det kommer til at koste. Den nuværende boligjobordning kostede 1,75 mia. kr., hvilket jo også er en betragtelig sum, og jeg går ud fra, at det bliver væsentlig dyrere med en tro kopi af den svenske model. Det kunne være rart at vide, inden man tog stilling til det, hvad det kom til at koste, og hvordan man finansierede det. For det siges om det eneste finansieringsforslag, at det nedbringer sort arbejde, og det tror jeg bestemt også det gør, men det finansierer nok ikke hele beløbet. Det tror jeg i hvert fald ikke.

Der er ganske positive elementer i forslaget, men finansieringen er nok lidt uklar.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Mine udtalelser om dette forslag lægger sig i slipstrømmen af mine udtalelser om det tidligere forslag om bevarelse af boligjobordningen, nemlig: Ja, boligjobordningen øger beskæftigelsen, men den beskæftigelsesgevinst er utilstrækkelig i forhold til de penge, vi bruger på ordningen. Jeg mener, at skattelettelserne skal komme ind ad fordøren; bevidste skattelettelser, som virker. Og dem har vi leveret med skattereformen, hvor vi faktisk gennemfører en lang række hjælpsomme elementer for den danske økonomi. Så når der ikke er grund til at videreføre boligjobordningen, er der heller ikke grund til at udvide den.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Petersen som SF's ordfører.

Behandlingen og diskussionen ligger jo i fuldstændig forlængelse af det forslag, vi lige har været igennem. Og vi mener altså, at det er en for dyr måde at skabe job på, og det bliver kun dyrere af at foreslå at udvide ordningen, hvilket ligger i forslaget her fra De Konservative. Igen kunne jeg godt savne, at man, når man så har det som politisk standpunkt, kvalificerer debatten ved faktisk at prøve at finansiere forslagene, så de får en højere grad af politisk seriøsitet, hvis vi skal kunne diskutere dem ordentligt.

Regeringen har gennemført andre tiltag til at skabe vækst, til at skabe beskæftigelse og til at bekæmpe sort arbejde på end ved hjælp af forslag som det her, og vi finder altså, at det er for dyrt at bare ville forstørre det problem, der var med boligjobordningen, altså at den gav for få job, i forhold til hvor dyr den var. Vi har måttet prioritere anderledes.

Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen er her ikke. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg vil gentage Liberal Alliances standpunkt fra den forrige debat. Vi ville foretrække, at de milliarder, som er afsat til denne udvidede boligjobordning, bliver brugt på at lette eksempelvis topskatten. Det mener vi er bedre og klogere. Men vi er ikke et parti, der siger nej til en skattelettelse til danskerne, så derfor vil vi også stemme ja til det her, fordi det er bedre end ingenting.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative.

Det er altid hårdt at tage afsked med mennesker, man holder af. Særlig smertefuldt er det jo, hvis det sker lige pludseligt, uventet eller tidligt, f.eks. ved dødsfald, hvor den kære endnu havde meget af livet til gode. På samme måde kan det – måske helt uden sammenligning i øvrigt – være trist, når gode politiske beslutninger omgøres, inden de har nået at vise deres potentiale.

Sådan har jeg det med boligjobordningen, som VK-regeringen gennemførte i maj 2011. Den var en stor succes allerede fra starten af, med en lidt træg fødsel, men efter en måned eller to begyndte folk at benytte ordningen i meget høj grad. Regeringen har så valgt at skrotte den. Ved forhandlingerne om finansloven for 2013 har Konservative kæmpet for at gå den modsatte vej. I stedet for at aflive en ordning i spirende blomst har vi opfordret regeringen til at udvide ordningen efter svensk model. For os har fokus været at få skabt og bevaret arbejdspladser i den private sektor. Kun ad den vej får vi skabt vækst i Danmark, og vi får skabt ro om familiernes økonomi. Derfor har vi også under forhandlinger med regeringen indtrængende opfordret til, at man kigger på den her model. Det har været et af vores hovedkrav under finanslovforhandlingerne. Det blev så ikke til noget, og derfor fremsætter vi det her beslutningsforslag.

Svenskernes pendant til boligjobordningen, ROT-ordningen, har været en kæmpe succes i Sverige. Broderfolket hinsidan har ikke alene fundet en model, der skaber i tusindvis af arbejdspladser, 24.000 nye arbejdspladser i alt, og forbedrer og gør boligstandarden mere grøn, den har også gjort et betragtelig indhug i sort arbejde, givet ekstra skatteindtægter og ikke mindst lettet hverdagen for i tusindvis af familier. Det var også hensigten, da VK-regeringen sidste sommer indførte håndværkerfradraget på 15.000 kr. pr. voksen i en husstand til lønudgifter til børnepasning, rengøring eller renoveringsarbejde i hjemmet. I løbet af blot 7 måneder benyttede over 250.000 danskere sig af den danske model. I Sverige har over 1 million svenskere benyttet sig af modellen. I Danmark har ordningen inden for bare byggeriet skabt 5.000 nye arbejdspladser, viser beregninger fra Dansk Byggeri. 72 pct. af organisationens medlemmer har fået nye ordrer som følge af ordningen, mens hver tredje medlemsvirksomhed af Dansk Byggeri har ansat nye medarbejdere eller har undgået fyringer på grund af ordningen.

Håndværkerfradragets blomstrende popularitet betyder, at en fortsættelse af ordningen ville have en mærkbar beskæftigelseseffekt – job, som Danmark i den grad har brug for lige nu. Desværre har regeringen jo som bekendt valgt at sige nej tak til at fortsætte ordningen, til trods for at den bidrager positivt for Danmark på seks afgørende parametre: Den skaber aktiviteter og beskæftigelse, sikrer flere praktikpladser i byggebranchen, bekæmper unfair konkurrence, reducerer sort arbejde, giver travle familier mere fritid og bidrager til en bedre og mere grøn boligmasse.

Vi har hørt her i dag, at argumentet for at skrotte ordningen er, at den har været for dyr, men regeringen har jo valgt at se bort fra de mange sidegevinster, som ordningen inkasserer: indtægter fra skat på løn, sparede offentlig forsørgelse og aktivering samt øgede skatter og moms som følge af mindre sort arbejde – for blot at nævne nogle få eksempler. Faktisk vurderer hver anden medlemsvirksomhed af Dansk Byggeri, at ordningen medfører mindre sort arbejde, og det er bestemt ikke et uvæsentligt argument i den virkelighed, som små og mellemstore virksomheder befinder sig i. Med andre ord har der været al mulig grund til at fyre op under modellen efter svensk forbillede.

Det danske håndværkerfradrag er kun en miniudgave af ordningen i Sverige, hvor det reelle tilskud til husstandene er godt otte gange højere. Det sætter selvsagt gang i projekter af større volumen og kaster dermed også endnu større positive effekter af sig. Således vurderes de svenske ordninger, som giver reduktioner i skatten på op til 50.000 svenske kroner pr. voksen på et par år – derfor handler vores forslag om 40.000 danske kroner – at have skabt 24.000 nye job. Mere end 1,2 millioner borgere og 76.000 svenske virksomheder har på et enkelt år benyttet ordningen, og ni ud af ti svenskere mener, at ordningen har mindsket sort arbejde.

Ja, det er trist at skulle sige farvel til boligjobordningen. Den må vi jo så gennemføre, når vi kommer til magten igen, hurtigst muligt, for tænk på, hvad det kunne have udviklet sig til, hvis regeringen havde lyttet til os under finanslovforhandlingerne. Så havde der været reelle job i håndværkerbranchen, familierne var blevet gladere og lettet for en del arbejde, og vi havde kunnet give lærlingene en fremtid også inden for håndværkerbranchen. Så beklageligt er det. Men vi fremsætter dette beslutningsforslag for at give danskerne en bedre hverdag og håndværkerne nogle bedre jobmuligheder.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.