Jeg takker for Det Konservative Folkepartis korrekte iagttagelse af, at Enhedslisten er et socialistisk parti.
Det er godt, at den erkendelse også har bredt sig til Det Konservative Folkeparti.
Jeg siger i øvrigt også tak for alle de mange fantasifulde forslag til, hvad Enhedslisten kunne få de kommende måneder i Folketinget til at gå med at foreslå.
Jeg er ikke sikker på, at vi kan leve op til dem alle, men det er jo altid godt med lidt inspiration.
Det, der er formålet med det her beslutningsforslag, er at indføre et forbud mod efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.
Baggrunden for det er to vigtige argumenter, synes vi selv.
Det første er det argument, der handler om, at vi faktisk mener, at det er lidt besynderligt, at man i et land som Danmark, der i forvejen producerer fossile brændsler, som langt overstiger vores eget forbrug, kaster sig ud i et eventyr om skifergas, hvor der dels er nogle miljømæssige udfordringer – det fremgik også af ministerens tale – og dels er der den, synes jeg, ikke helt ubetydelige problemstilling, der handler om, at udvinding af energi undertiden foregår på en sådan måde, at nettogevinsten energimæssigt er ganske lille.
Man kan måske godt tjene penge på at udvinde den energi, men energieffektiviteten i produktionen er meget lille og meget begrænset.
Det er sådan set afgørende for os.
Vi har sagt, at vi synes, at der kunne være god grund til bare sådan at starte med at sige, at det her eksperiment så vi ingen grund til at gå i gang med.
Så kan man selvfølgelig spørge:
Jamen går danskerne så ikke glip af at udnytte store naturressourcer, der kan forsøde vores fremtid og måske de kommende generationers fremtid?
Pointen er jo, at i den udstrækning, fossile brændstoffer som olie og gas findes i vores undergrund, er der ikke sådan et akut behov for at bruge skifergassen, fordi man ikke vil risikere ikke at kunne bruge det senere, for det kan man sådan set godt.
Det, som også efter vores opfattelse spiller en vigtig rolle her, er jo, at vi jo godt ved, at hvis vi udnytter de fossile brændstoffer, som i dag er kendte, og som der er planer om at udnytte, snakker vi ikke om, om 2-gradersmålsætningen skal overholdes eller ikke skal overholdes, for det er der overhovedet ingen tvivl om at den ikke bliver, så snakker vi om dramatiske ændringer i jordens temperaturer i de kommende år.
Det synes jeg sådan set står i meget klar modsætning til den ambitiøse klimapolitik, Danmark har, ikke bare i Danmark, hvor vi vil gøre os uafhængige af fossile brændstoffer, men også internationalt og globalt, hvor vi hele tiden snakker om at udvikle samarbejdet med henblik på at sikre, at også andre lande begrænser deres CO
2
-udslip.
Man ser jo disse spændende oplevelser for sig, hvor den ene minister rejser verden rundt for at understrege behovet for at reducere CO
2
-udslippet, mens den anden minister rejser rundt og fortæller om, hvordan Danmark er i stand til at levere billigt fossilt brændsel til de samme lande.
Det paradoks og den modsætning synes vi faktisk ikke er helt nem at komme ud af på en fornuftig måde.
Der har været sagt i forbindelse med diskussionen om skifergas, at gas jo udleder mindre CO
2
end kul, og derfor vil det være rigtig godt, hvis vores skifergas kunne erstatte kul.
Hvis man ser på, hvordan situationen er, hvordan udviklingen er, kan man se, at det mest sandsynlige formentlig er, at man nogle steder vil erstatte den gas, der kommer fra Rusland, med gas, der kommer fra Danmark.
Og så vil den gas, der kommer fra Rusland, være med til at dække en stigende efterspørgsel efter fossile brændstoffer.
Så for os er der altså en klar modsætning mellem offensivt at arbejde på at udvikle nye metoder og arbejde på at benytte sig af nye metoder til at udvikle fossile brændstoffer og få dem solgt og så gå ind for en reduktion af CO
2
-udslippet som et led i en international strategi.
Det er også måske i sidste instans det, der gør, at Danmark ender et andet sted end det sted, som Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker; et andet sted end et sted, hvor vi går meget offensivt ind i at udvinde skifergas, fordi der er jo en række miljømæssige problemer i forbindelse med udvindingen.
Det, at man frigør gassen fra skiferlagene, ved at de sprænges i stykker og en blanding af vand, sand og kemikalier pumpes ned i undergrunden under højt tryk, så de naturlige frakturer revner og udvides og gassen lettere kan pumpes op, giver nogle miljømæssige problemer.
Det giver risici for grundvandet, også selv om man laver en konstruktion mod det.
Jeg kan huske, at jeg var til et møde, hvor direktøren for GEUS, tror jeg det var, sagde, at hvis man overholdt alle regler og ting i øvrigt udviklede sig, som man havde forventet, kunne det her gøres uden risiko.
Så vil jeg bare sige, at det, at man igangsætter en sådan proces, nok under alle omstændigheder indebærer risici, dels i form af at man faktisk ikke kan være sikker på, at der aldrig sker fejl – menneskelige fejl, tekniske fejl – dels at man heller ikke kan være sikker på, at alle regler altid bliver overholdt.
Så der er ikke nogen tvivl om, at der her er en vigtig miljømæssig problemstilling.
Der er også den problemstilling, der handler om, at man faktisk bruger enorme mængder af vand i produktionen.
Der er også den problemstilling, som hr.
Steen Gade omtalte, nemlig at det her også indebærer nogle udfordringer i forhold til landskabet, anvendelse af landskabet osv.
Det er selvfølgelig rigtigt, og det ville jo være uvenligt at sige andet, at vi i Danmark har en forventning om, at vi har nogle miljøregler og kontrolsystemer, der fungerer bedre end i så mange andre lande.
Det, man måske først og fremmest skal være opmærksom på, og som jeg tror kommer til at spille en stor rolle og allerede har gjort det, er, at vi også har en rimelig vågen og opmærksom befolkning.
For der er jo ikke nogen tvivl om, at da Frederikshavn Kommune nåede frem til at føre en meget sikkerhedsorienteret linje i forhold til, hvornår der skulle laves VVM-undersøgelser, var det jo ikke mindst, fordi der i lokalområdet var megen debat, megen aktivitet, megen kritik, høringer, demonstrationer osv., som medvirkede til at sætte fokus på det her og gjorde det til en vigtig sag også for Frederikshavn Kommune og byrådsmedlemmerne at være meget opmærksomme på, at man sikrede sig, at det her i hvert fald miljømæssigt var i orden.
Set i lyset af, at vi i Danmark åbenbart ikke er indstillet på at træffe beslutninger i stil med dem, som man har truffet i Frankrig, Tyskland og andre steder i Europa, nemlig at lave et midlertidigt stop for det her, skal min opfordring sådan set bare være, at man i Nordsjælland, som jo også er udset til at være et område, hvor man vil gennemføre sådan et forsøg, viser samme rettidige omhu, som borgerne og befolkningen har gjort i den nordlige del af Jylland, ved at være omhyggelig med at sikre sig, at de miljømæssige forhold bliver undersøgt til bunds.
Der tror jeg, at folkelig aktivitet og folkelig deltagelse kan komme til at spille en rigtig vigtig rolle.
Så skal jeg bare til sidst sige, at jeg selvfølgelig har bemærket, at regeringen på en række områder har taget nogle initiativer, som gør, at vi får større sikkerhed for, at de miljømæssige ting bliver kontrolleret effektivt, før man går i gang med en skifergasproduktion.
Jeg vil sige, at jeg selvfølgelig synes, det er positivt, at regeringen har gennemført en opstramning på en række områder.
Det tror jeg kan få den konsekvens, at muligheden for at slippe for skifergasudvinding i Danmark nok er større end så mange andre steder, fordi det selvfølgelig indgår hos dem, der skal gennemføre den her produktion, at de kontrolforanstaltninger, den aktive deltagelse, der er fra borgernes side, kan komme til at forringe mulighederne for, at investeringerne vil give penge i den sidste ende.
Derfor vil jeg bare sige, at jeg synes, det er godt, at regeringen ved at gennemføre de tiltag, den har gjort, med mere fokus på VVM-undersøgelser og mere fokus på miljøundersøgelser også har givet befolkningen en større mulighed for at gribe ind og protestere og komme med relevante spørgsmål og relevant kritik, end den måske ellers ville have haft.
Så på den lange bane er jeg måske på trods af den ikke alt for positive modtagelse af Enhedslistens beslutningsforslag relativt optimistisk med hensyn til, hvordan det her ender.