Spørgsmål nr. 1 (B 64) fra Folketingets Retsudvalg:

”I Danmark har regeringen fortolket Menneskerettighedsdom-stolens dom fra den 4. december 2008 i forhold til Storbritan-niens opbevaring af en Dna-profiler sådan, at også fingeraftrykfra sigtede, men ikke dømte kun bør opbevares i 10 år. Mini-steren har i forbindelse med svar på spørgsmål 9 til L 90(2009-10) indhentet oplysninger om andre landes retsgrundlagi forhold til opbevaring af dna-profiler efter dommen blev af-sagt. Kan ministeren oplyse, hvordan andre vesteuropæiskelande har fortolket dommen i forhold til det nationale rets-grundlag for opbevaring af fingeraftryk fra sigtede, men ikkedømte personer? Har man i lande som for eksempel Storbri-tannien, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene og Belgienfortolket dommen sådan, at fingeraftryk skal slettes efter sam-me periode som Dna-profiler, hvis det angår sigtede, men ikkedømte personer?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Udenrigsministeriet.Udenrigsministeriet har via den danske ambassade i London oplyst føl-gende i relation til lovgivningen i Storbritannien:”De oprindelige regler om opbevaring og sletning af henholds-vis fingeraftryk og dna-profiler fra sigtede, men ikke dømte,personer findes ithe Police and Criminal Evidence Act 1984,artikel 64, hvorved pågældendes materiale kan opbevares uaf-hængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhæng-igt af den sigtedes alder. Desuden er opbevaringen tidsube-grænset med begrænsede muligheder for den frifundne for at fåoplysningerne slettet.UK har efter S. og Marper sagen indførtthe Protection ofFreedoms Act 2012der ændrer reglerne for opbevaring ogsletning af henholdsvis fingeraftryk og dna-profiler fra sigtede,men ikke dømte, personer. Pågældendes materiale skal slettesefter frifindelse, men skal opbevares op til tre år, såfremt lov-overtrædelsen er af alvorlig karakter.De relevante regler om opbevaring og sletning af henholdsvisfingeraftryk og dna-profiler fra sigtede, men ikke dømte, per-soner der findes ithe Protection of Freedoms Act 2012træderførst i kraft oktober 2013 jf. artikel 25.”Udenrigsministeriet har via den danske ambassade i Madrid oplyst følgen-2

de i relation til lovgivningen i Spanien:”Ambassaden har været i kontakt med det spanske Agentur forDatabeskyttelse (Subdirector General Julián Prieto Hergueta)og Politiets Centralarkiv under Indenrigsministeriet.Den spanske lov om persondatabeskyttelse (Lov 15/1999 af13. december 1999) fastsætter de generelle principper for op-bevaring og sletning af persondata registreret af politiet (ogden spanske civilgarde).Politiets indsamling og behandling af personoplysninger udenpågældendes samtykke er kun tilladt af hensyn til den offentli-ge sikkerhed samt i forbindelse med forbrydelser. Personop-lysningerne skal opbevares i en særlig database.Personoplysninger indsamlet af politimæssige årsager slettes,når de ikke længere er nødvendige for den efterforskning, somde blev indsamlet til.Politiets indsamling af personoplysninger i forbindelse medadministrative procedurer (spansk ID-kort, pas, kørekort, etc.)opbevares permanent og reguleres af ovennævnte lov om per-sondatabeskyttelse. Det bemærkes, at det spanske ID-kort ogpas er udstyret med fingeraftryk.Retten til aktindsigt og til sletning af persondata i politiets re-gister, er fastsat i § 14 i den spanske grundlov og udviklet i denspanske lov om persondatabeskyttelse.Borgere har mulighed for at ansøge om sletning af personop-lysninger i politiets register, som er indsamlet i forbindelsemed efterforskning, f.eks. hvis sagen er forældet eller blevethenlagt.For sletning af personoplysninger i politiets register gælderfølgende normer:Sletning i embeds medfør: I henhold til Straffelovens angivelseaf frister for straffeansvar.Sletning efter ansøgers begæring: Hvis der er afsagt fældendedom mod ansøger, kan personoplysningerne i politiets registerikke slettes, førend de er slettet fra Justitsministeriets registerover dømte.Annullering: Vil finde sted i alle tilfælde, hvor domsafsigelsener frifindelse, henlæggelse eller arkivering.Annullering vil under alle omstændigheder, også på trods affældende dom, blive foretaget efter 5 år efter straffeafsoning,hvis der ikke er kommet nye data til ansøgers profil hos politietsiden da.3

Lov 10/2007 af 8. oktober 2007 regulerer politiets register overDNA-profiler. § 3 bekriver den type DNA-data, der kan inklu-deres i politiets register. Det drejer sig om DNA-data indsamletfra den mistænkte, anholdte eller sigtede person i forbindelsemed politiets efterforskning, når der er tale om alvorlige for-brydelser og organiseret kriminalitet.Kun DNA-data, som afslører personens identitet og køn, ogsom er indsamlet i forbindelse med politiets efterforskning, måregistreres.Opbevaringen af DNA-data i politiets register må ikke over-skride:- forbrydelsens forældelsesfrist.- fristen for annullering af personoplysninger i politiets regi-ster, hvis der er en fældende dom eller en frifindelsesdom iforbindelse med ansvarsfritagende omstændigheder på grundaf manglende tilregnelighed eller skyld, undtagen hvis der eren modstridende domsafsigelse.Sletning foretages under alle omstændigheder, når domsafsi-gelsen er frifindelse eller tiltaleopgivelse af andre grunde endde førnævnte, så snart domsafsigelserne er endelige. I tilfældemed ikke-tiltalte mistænkte personer, slettes DNA-data i hen-hold til det i loven fastsatte for forbrydelsens forældelse.Såfremt der i politiets register findes flere optegnelser fra for-skellige forbrydelser for den samme person, opbevares DNA-data i henhold til den længste forældelsesfrist.Data for afdøde personer slettes så snart registret har modtagetoplysning om dødsfaldet. Hvis data stadig er nødvendig for enpågående efterforskning, bevares de indtil denne afsluttes.Retten til aktindsigt, rettelser i eller sletning af DNA-data erfastsat i loven om persondatabeskyttelse, samt lovdekretet omlovens bekendtgørelse (Real Decreto 1720/2007 af 21. decem-ber).Anonyme DNA-data opbevares så længe anonymiteten er be-varet. Herefter opbevares de i henhold til det fastsatte i lovenom persondatabeskyttelse.Både det Spanske Agentur for Persondatabeskyttelse og denansvarlige for Politiets Centralarkiv under Indenrigsministeriethar udtalt at sagen S. og Marper mod Storbritannien ikke harhaft nogen betydning for retsgrundlaget for persondatabeskyt-telse i Spanien.”

Udenrigsministeriet har via den danske ambassade i Paris oplyst føl-gende i relation til lovgivningen i Frankrig:”De franske registre for opbevaring af fingeraftryk, FAED, oggenetiske aftryk/DNA-profiler, FNAEG, er underlagt Inden-rigsministeriet. Ifølge dekretet af 8. april 1987 indeholder da-tabasen for fingeraftryk oplysninger om både sigtede og dømtepersoner. Fingeraftryk gemmes i begge tilfælde i maksimum25 år.Registeret for DNA-profiler blev skabt ved lov 98-468 af den17. juni 1998 (Guigou-loven, Elisabeth Guigou var den davæ-rende justitsminister) i kølvandet på arrestationen af seriemor-deren Guy Georges. DNA-analyserne for dømte personer op-lagres i maksimum 40 år, for sigtede i maksimum 25 år.Lovgivningen åbner op for, at sigtede kan anmode om at få op-lysninger slettet i begge systemer, inden maksimum-periodenudløber.Dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i2008 var chefen for FAED-registeret ikke umiddelbart bekendtmed, men kommenterede derimod en aktuel sag, der er blevetforelagt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Stras-bourg den 18. april 2013, hvor en 41-årig franskmand har an-lagt sag mod Frankrig. Sagsøger havde indgivet klage over sitmislykkede forsøg på at få slettet sine fingeraftryk i systemetefter to gange at være blevet sigtet for bogtyveri uden domfæl-delse. Domstolen konkluderede, at det franske retssystemuforholdsmæssigt havde krænket sagsøgers privatliv. Dommenkan ankes, men ifølge det oplyste kan Frankrig muligvis blivenødsaget til at ændre sin lovgivning om opbevaring af dettefølsomme materiale.”Udenrigsministeriet har via den danske ambassade i Rom oplyst følgende irelation til lovgivningen i Italien:”1. Det italienske justitsministerium meddeler, at spørgsmålet,for så vidt angår dna-profiler, er reguleret ved lov nr. 85 af 30.juni 2009.

Mht. opbevaring af dna-profiler

og biologisk materiale fore-skriver italiensk lovgivning bl.a., at prøverne ikke må indehol-de informationer, der direkte kan identificere personen (sommaterialet stammer fra). Der er endvidere begrænsninger i ad-gangen til oplysningerne, idet alene kriminalpolitiet (”poliziagiudiziaria”) samt domstolene har adgang til dna-profilerne,evt. i forbindelse med internationalt politisamarbejde.5

Adgang til data vedr. dna-profiler og biologisk materiale, deropbevares i Italiens Nationale DNA-Databank og DNA-Databankens Centrallaboratorium, er reguleret af særlige reglervedrørende autorisation, fortrolighed og registrering af bruge-re.

Mht. sletning af dna-profiler

foreskriver italiensk lovgivningbl.a., at dna-profiler må opbevares i ”…ikke over 40 år” efter,at betingelserne for dna-prøvens optagelse er ophørt (nærmereregler herom skal fastsættes i gennemførelsesforanstaltninger isamarbejde med den italienske ”Garant for Privatlivets Fred”).For biologisk materiale er grænsen på ”…ikke over 20 år”. Detitalienske justitsministerium anfører imidlertid, at de planlagtegennemførelsesforanstaltninger vedr. nærmere regler for opbe-varing og sletning – inden for den fastsatte grænse på hhv.max. 40 år og 20 år – endnu ikke er vedtaget.Dna-profiler samt biologisk materiale skal ifølge italiensk lov-givning slettes”ex officio”i tilfælde af: frifindelse af sigtetved endelig dom, grundløs sigtelse, identificering af lig, fundaf forsvunden person eller optagelse af dna-profil eller biolo-gisk materiale i strid med de gældende regler.

Mht. opbevaring og sletning af fingeraftryk

bemærkes det,at den italienske lovgivning ikke pt. indeholder regler herom,for så vidt angår lovligt optagne fingeraftryk. Den italienskestrafferetsplejelov indeholder regler om optagelse af fingeraf-tryk, og fingertryk behandlet i strid med de gældende regler vilkunne kræves slettet.

2.

Det italienske justitsministerium oplyser, at der endnu ikkeforeligger officielle, italienske fortolkninger af Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2008 isagen S. og Marper mod Storbritannien.Det italienske justitsministerium oplyser, at den italienske re-gering tidligere (i 2003) har haft overvejelser – der dog ikkehar resulteret i vedtagelse af regler mv. – om bestemmelser an-gående bl.a. opbevaring og sletning af data, og justitsministeri-et anfører, at dommen fra Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol er af ”ekstrem interesse” i lyset af de manglendeitalienske regler herom.Det italienske justitsministerium tilføjer, at Den italienske Hø-jesteret (der er den myndighed, der officielt fastlægger den ita-lienske fortolkning) endnu ikke har haft lejlighed til at fortolkeDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagervedr. sletning af fingeraftryk for ikke-dømte personer.”Udenrigsministeriet har via den danske ambassade i Haag oplyst følgende irelation til lovgivningen i Nederlandene:6

”1. Nederlandene anvender nu samme regler for opbevaring ogsletning af fingeraftryk og dna-profiler fra sigtede, men ikkedømte, personer. Tidsperioden efter hvilken disse data skal de-strueres afhænger af forbrydelsens alvor. Tidsgrænserne ersom følger:- Opbevaring i op til 20 år hvis man er sigtet for en forbrydelsemed en strafferamme på seks år eller mindre. Hvis sigtede dør,kan fingeraftryk og dna-profiler opbevares i op til 12 år efterdødfaldet.- Opbevaring i op til 30 år, hvis man er sigtet for at have begåeten forbrydelse med en strafferamme på seks år eller mere. Hvissigtede dør kan fingeraftryk og dna-profiler opbevares i op til20 år efter dødsfaldet.For ovenstående regler gælder følgende to undtagelser:- Hvis sigtelsen vedrører en eller flere sædelighedsforbrydelseropbevares fingeraftryk og dna-profiler i op til 80 år, uafhæng-igt af straframmens længde.- Fingeraftryk og dna-profiler destrueres omgående, såfremtsigtelsen ophører enten ved frafald af sigtelsen eller tiltalefra-fald (eller frifindelse).

2.

Nederlandene anvender samme regler for opbevaring af fin-geraftryk og opbevaring dna-profiler af sigtede personer, ogdisse data destrueres omgående såfremt sigtelsen ophører ellerpersonen frifindes. Man finder derfor gældende regler fuldt udi overensstemmelse med S. og Marper-dommen. De neder-landske regler stammer fra før dommen.I april 2013 vedtog det nederlandske parlament (andetkamme-ret) et lovforslag, der vil gøre det nemmere at genåbne en rets-sag såfremt der fremkommer nye beviser e.l. Lovforslaget for-ventes at blive godkendt i førstekammeret inden udgangen afåret. Dette lovforslag omfatter også en bestemmelse, der gørdet muligt at opbevare fingeraftryk og dna-profiler af sigtedemen ikke dømte personer, også efter at sigtelsen er frafaldet.En sådan opbevaring er dog underlagt strenge betingelser, her-under at der skal være tale om forbrydelser uden forældelses-frist samt at de opbevarede data kun må anvendes i relation tilden pågældende straffesag. Det er derfor den nederlandske op-fattelse, at lovforslaget ligeledes er i overensstemmelse meddommen. Forlaget gav dog anledning til en del debat i parla-mentet, bl.a. i lyset af M.K. mod Frankrig-dommen fra menne-skerettighedsdomstolen, der som bekendt også omhandlerkrænkelse af art. 8 EMRK i forbindelse med opbevaring affingeraftryk. Det kan derfor ikke tages for givet, at senatetgodkender forslaget.”7

Udenrigsministeriet har i relation til den belgiske lovgivning taget kontakttil det belgiske justitsministerium, der har oplyst følgende:

1.

Der skal sondres mellem den nugældende lovgivning og den fremtidige.Aktuelt er DNA-analyser reguleret af lov af 22. marts 1999 om procedurenfor identifikation via DNA-analyser i straffesager. Denne lov blev ændretved lov af 7. november 2011, som endnu ikke er trådt i kraft (ikrafttrædel-se vil formentlig blive januar 2014).Under den aktuelle lov er der to forskellige DNA-databaser i Belgien.DNA-databasen ”Criminalistique” indeholder kun DNA-profiler fra sporfundet på gerningssteder hidrørende fra biologisk materiale fra mennesker.Disse spor kan være identificeret eller ikke-identificeret. Identifikation kanske ved at sammenligne DNA-profiler fra mistænkte med DNA-profiler iDNA-databasen ”Criminalistique”. DNA-profilerne for mistænkte bliverdog ikke registreret i databasen. Uidentificerede DNA-profiler bliver slet-tet fra databasen 30 år efter registreringen. Identificerede DNA-profilerbliver slettet, så snart der er truffet afgørelse af en dommer. Afhænging afdenne afgørelse vil disse profiler enten blive slettet eller overført til denanden DNA-database, ”Comdamnés”.DNA-databasen ”Comdamnés” indeholder DNA-profiler for personer, derer fundet skyldige i en række alvorlige forbrydelser, som er oplistet i arti-kel 4 i loven. Disse DNA-profiler bliver slettet fra databasen 10 år efter,den dømte person er afgået ved døden.Under den nugældende lov registreres DNA-profiler af mistænkte, somendnu ikke er blevet dømt, således slet ikke i databaserne, hvorfor der ikkefindes særlige opbevaringstider vedrørende disse.Når den nye lov træder i kraft, vil der ske enkelte ændringer. DNA-databasen ”Condamné” vil komme til at indeholde flere profiler, idet listenover de forbrydelser, som berettiger til registrering, vil blive udvidet.For så vidt angår DNA-databasen ”Criminalistique” vil denne database ifremtiden også komme til at rumme nogle identificerede DNA-profiler afmistænkte, i det omfang et positivt match er sket som følge af en retlig un-dersøgelse. Opbevaringstiden forbliver den samme: de vil blive slettet 30år efter registrering, eller så snart der er truffet en endelig afgørelse af endommer.8

2.

Den aktuelle lov er fra før S. og Marper-dommen, og den kommendelov etablerer fortsat ikke en specifik database til DNA-profiler fra mis-tænkte, hvorfor den kommende lov heller ikke påvirkes af dommen.Der er dog fremsat et forslag i parlamentet om at etablere en DNA-database over mistænkte. Dette forslag er ikke et initiativ fra den belgiskeregering, og det er stadig uklart om regeringen støtter forslaget eller ej. Iforslaget refereres der til S. og Marper-dommen. I forslaget foreslås en op-bevaringstid på 10 år efter den mistænktes død. Der er dog en yderligerebegrænsning: databasen skal kun indeholde profiler fra personer, som ermistænkt for de samme alvorlige forbrydelser, som kræves til registrering idatabasen ”Condamnés”.Det belgiske justitsministerium har ikke oplyst noget om de belgiske reglerom fingeraftryk.Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelser af 6. fe-bruar 2013 og 3. april 2013 af spørgsmål nr. 470 (Alm. del) og nr. 477(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende reglerne om opbevaringaf fingeraftryk og Dna-profiler i en række andre lande.