Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af straffen i sager om drab og grov vold mod børn.

Af Peter Skaarup (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) m.fl.

(Fremsættelse 19.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Ifølge beslutningsforslaget skal regeringen fremsætte forslag til ændring af straffeloven, så straffen i sager om drab og grov vold mod børn skærpes med indtil 50 pct. Forslagsstillerne begrunder bl.a. forslaget med de senere års alvorligere sager, hvor børn er blevet udsat for særdeles grove overgreb fra personer, der burde have ydet børnene omsorg og beskyttelse. Forslagsstillerne henviser også til sagen om Tobias, der døde som følge af meget grov vold begået af drengens mor og stedfar, så beslutningsforslaget har en meget tragisk baggrund. Jeg tror, vi alle kan være enige om, at når man er barn, skal man lege og lære uden at frygte overgreb. Alle børn fortjener en tryg barndom, og der skal ikke herske tvivl om, at børns forhold selvsagt er meget vigtige for regeringen.

I det lovforslag om seksualforbrydelser, som jeg fremsatte i februar måned i år, indgår der derfor også flere tiltag rettet mod seksuelle overgreb mod børn. Bl.a. bliver straffelovens regler om voldtægt udvidet, så de kommer til at omfatte ethvert samleje med et barn under 12 år. Desuden bliver der mulighed for at give personer dømt for seksuelt misbrug af børn pålæg om ikke at kontakte fremmede børn via internettet.

Regeringen er også meget opmærksom på problemstillingen med voldelige overgreb mod børn. Overgreb mod børn – det være sig af seksuel eller voldelig karakter – er, og det kan vi alle sammen være enige om, helt og aldeles uacceptabelt. Det tror jeg ikke der kan være to synspunkter om i salen i dag.

Når vi fra regeringens side ikke kan støtte beslutningsforslaget, er det, fordi vi mener, at det hviler på en forkert præmis, nemlig en præmis om, at rammerne for at idømme hårdere og følelige straffe for voldelige overgreb mod børn i dag ikke er til stede. Denne præmis er regeringen ikke enig i. De lovgivningsmæssige rammer for sager om vold mod og drab på børn er efter regeringens opfattelse allerede på plads. Det er således allerede i dag en skærpende omstændighed efter straffeloven, hvis offeret for vold eller drab er et barn. Efter de gældende regler skal det nemlig ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling, som det hedder. Denne bestemmelse omfatter jo bl.a. børn.

Desuden indeholder straffeloven allerede i dag en bestemmelse om, at straffen kan stige med indtil 50 pct., i forhold til hvad strafferammen ellers giver mulighed for. Det gælder, hvis nogen har begået flere strafbare lovovertrædelser og der foreligger særdeles skærpende omstændigheder.

En ting er naturligvis de lovgivningsmæssige rammer. De gør det ikke alene, for også i praksis skal der selvfølgelig være fokus på området. Og det er der også. Anklagemyndigheden har således de seneste år haft særlig fokus på sager om vold mod børn.

Efter anmodning fra Justitsministeriet og på baggrund af en gennemgang af domme fra perioden 2004-2009 afgav Rigsadvokaten i juli måned 2010 en udtalelse om strafniveauet i sager om forældres eller andre familiemedlemmers vold mod børn. I udtalelsen vurderede Rigsadvokaten, at domstolene i flere sager om simpel vold mod børn syntes at have udmålt hårdere straffe end i andre lignende sager. Rigsadvokaten fandt dog også, at der på visse områder forekom forholdsvis milde straffe. Rigsadvokaten mente imidlertid ikke, at der var grundlag for lovgivningsmæssige initiativer vedrørende strafniveauet i sager om vold mod børn. I stedet tog Rigsadvokaten initiativ til at koordinere anklagemyndighedens indsats på området ved udstedelse af retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager om vold mod børn. Retsudvalget blev af den daværende konservative justitsminister skriftligt orienteret om Rigsadvokatens redegørelse og de påtænkte initiativer, som jeg har omtalt. Den daværende minister meddelte samtidig Retsudvalget, at man fra Justitsministeriets side kunne tilslutte sig Rigsadvokatens vurdering af, at der ikke var anledning til lovgivningsinitiativer, men at der var grund til at iværksætte andre tiltag fra anklagemyndighedens side.

Rigsadvokaten udsendte på den baggrund i december 2010 retningslinjer for behandling af sager om vold mod børn med henblik på at sikre, at de enkelte sager ikke bedømmes for mildt. Rigsadvokaten iværksatte samtidig en forelæggelse- og indberetningsordning med henblik på i en periode at kunne følge den fremtidige straffastsættelse i sager om grov vold mod børn.

Heldigvis – heldigvis – har der kun været et mindre antal domme for Rigsadvokaten at gennemgå, og det er derfor i sagens natur vanskeligt at sige noget generelt om straffastsættelsen i sager om vold mod børn. Det skyldes også det forhold, at omstændighederne i sagerne jo er meget forskellige.

Det er generelt meget svært at sammenligne strafniveauet i voldssager, hvad enten offeret er et barn eller en voksen. Sagerne spænder meget vidt fra simpel vold, og det kan f.eks. være et løft i kraven, og til meget alvorlig vold, der fører til offerets død. Det er i det hele taget de konkrete omstændigheder og oplysningerne om gerningsmanden, og virkeligheden er jo den, at i voldssager er de jo meget forskellige.

Hertil kommer, at sager om vold mod børn ofte adskiller sig meget fra sager om vold mod voksne. F.eks. kan handlinger, der i forhold til voksne er mindre betydelige, jo få fatale konsekvenser i forhold til børn. Voldsom rysten af et spædbarn kan jo f.eks. medføre en hjerneblødning. I sidste ende må domstolene jo derfor foretage en helt konkret vurdering, hvor både formildende og også skærpende omstændigheder må indgå.

Rigsadvokatens gennemgang af de modtagne domme viser, at domstolene ved den konkrete vurdering i stort set alle domme udtrykkeligt har tillagt det en skærpende betydning ved strafudmålingen, at volden er begået mod et barn.

Når vi nu er ved retspraksis, kan jeg også oplyse, at Højesteret her sidste år, i 2012, tog stilling til, hvornår flere gentagne tilfælde af simpel vold mod børn skal anses for mishandling efter straffelovens bestemmelser om kvalificeret vold. I den konkrete sag fandt Højesteret, at der var tale om mishandling. Det er Rigsadvokatens vurdering, at Højesteret herved, altså ved den her sag, har udstukket vigtige retningslinjer for behandlingen af sådanne sager.

Så altså, hvis jeg kort skal sammenfatte, er det altså allerede i dag en skærpende omstændighed, hvis offeret er et barn. Hvis der er begået flere lovovertrædelser, har domstolene desuden mulighed for at forhøje straffen med indtil 50 pct. i forhold til strafferammen. Hvis der altså foreligger særdeles skærpende omstændigheder i anklagemyndigheden, så er der et særligt fokus på behandlingen af sager om vold mod børn. Hertil kommer, at Højesteret for nylig har udstukket vigtige retningslinjer for, hvornår flere tilfælde af simpel vold, som jeg omtalte, bliver til mishandling. Ligesom det også er blevet vurderet under den tidligere konservative justitsminister, er det på den baggrund også min opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for lovændringer på det område.

Jeg er imidlertid ligesom forslagsstillerne selvsagt meget berørt af sagen om Tobias. Det tror jeg at vi alle sammen var, og jeg er helt enig i, at der i sådan en alvorlig sag skal udmåles en endog meget følelig straf. Jeg mener faktisk også, at der blev det med bl.a. 9 års fængsel til stedfaren. Når det er sagt, at jeg sådan set også enig i, at der i de meget grove sager om vold mod børn efter omstændighederne skal kunne udmåles straffe på mere end de 10 års fængsel, som ellers er strafferammen efter den paragraf, vi taler om i straffeloven, altså § 246.

Som jeg allerede har nævnt, giver de gældende regler også allerede muligheder for under nærmere angivne omstændigheder, som jeg var inde på, at gå ud over de almindelige strafferammer med indtil 50 pct. I forlængelse af de retningslinjer, som Rigsadvokaten allerede har udstukket på området, vil Rigsadvokaten tage initiativ til at sikre, at anklagemyndigheden er opmærksom på de relevante sager og er opmærksom på, at den her mulighed bliver anvendt.

Så selv om jeg udmærket klart kan forstå intentionerne bag beslutningsforslaget, mener jeg altså, at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer allerede i dag er gode nok, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Det er samtidig klart, at hvis det senere viser sig, at der er behov for at se på det, er jeg selvfølgelig klar til at tage de nødvendige initiativer. Tak for ordet.

Jeg siger tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg er da glad for, at justitsministeren også kan se alvoren i den sag, vi har nævnt i bemærkningerne, nemlig sagen om Tobias, hvor gerningsmændene, dvs. familien, jo fik en straf på 9 års fængsel – faren fik en straf på 9 års fængsel ved landsrettens behandling i december 2012.

Når jeg alligevel stiller spørgsmål til justitsministeren, er det selvfølgelig, fordi det for os at se i Dansk Folkeparti er et problem, når det, som anklagemyndigheden kræver i en sag som den her med så store følger, altså at Tobias afgår ved døden, er meget lidt, nemlig 10 års fængsel. Virkeligheden er jo, som justitsministeren er inde på, at der er nogle muligheder i dag. Vi ønsker så de muligheder skærpet. Men der er nogle muligheder i dag, som anklagemyndigheden ikke benytter sig af, da de går til retten.

Kan justitsministeren forklare, hvorfor man ikke gør det?

Ministeren.

Hr. Peter Skaarup ved jo ganske udmærket godt, at det er domstolene, der tager stilling til de konkrete sager og dermed udstikker retningslinjerne for de konkrete sager. Det er domstolenes afgørelse.

Rigsadvokaten har jo, som jeg omtalte, altså tidligere lavet en indberetningsordning, og der er også tidligere kommet redegørelser til Retsudvalget om det. Og som jeg sagde, vil Rigsadvokaten altså tage initiativ til at sikre, at anklagemyndigheden er opmærksom på i de relevante sager at anvende den her mulighed, der er, for, når man taler om de her helt særligt skærpende omstændigheder, at forhøje strafferammen med indtil 50 pct. Det er det, der står i beslutningsforslaget, og det er det, som der også bliver lagt op til.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det, fordi det jo også har betydning for behandlingen af det her forslag videre i Folketinget, for hvis vi kan have en tro på, at anklagemyndigheden vil være meget mere opmærksom på, at der gives nogle følelige straffe i sådan nogle sager, så står vi da lidt bedre i forhold til den aktuelle situation, mener vi i Dansk Folkeparti. Virkeligheden er jo altså, vi taler om en lille dreng, som døde som følge af 80 skader, som den 30-årige stedfar udsatte ham for. Den lille drengs mor så på uden at gribe ind eller tilkalde lægehjælp, og døden var altså ifølge retten kulminationen på flere måneders mishandling af den lille dreng.

Kan justitsministeren ikke godt se, at her er der da tale om ekstremt skærpende omstændigheder? Men alligevel gives der altså kun en straf på 9 års fængsel. Man kan jo komme ud, skal jeg lige i parentes bemærke og sige til ministeren, efter at have udstået måske halvdelen eller to tredjedele af fængselsstraffen.

Ministeren.

Altså, som sagt tror jeg ikke, at der er to synspunkter om, at det, der blev blotlagt i den konkrete sag, var helt vanvittigt – det er der ikke to synspunkter om. Regeringen har meget fokus på vold mod børn. Jeg redegjorde for, at vi skærper indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn i forbindelse med et lovforslag, som vi også har til behandling. Og som sagt er det nu sikret, at Rigsadvokaten vil tage initiativ til at sikre, at anklagemyndigheden er opmærksom på, at det er noget, der skal under særligt opsyn, og at man så at sige skal sikre, at de muligheder, der er på det her område for at skærpe straffen, også bliver anvendt i de relevante sager.

Så fokus er rettet på det, og jeg tror sådan set ikke, at der er to synspunkter om det. På den baggrund må Dansk Folkeparti jo selv vurdere, om det her beslutningsforslag skal have en videre færd i Folketinget.

Regeringen har taget initiativer. Vi vil følge det og siger som sagt, at hvis det senere viser sig, at der er behov for det, så er vi klar til at se på nye og nødvendige initiativer.

Jeg siger tak til ministeren. Så er det hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tobias blev kun 15 måneder. Han blev tæsket ihjel af sin stedfar, mens hans mor så passivt til. Vold med døden til følge er under alle omstændigheder en forfærdelig forbrydelse, og når offeret er et forsvarsløst barn, så bør det naturligvis være en skærpende omstændighed.

I sagen mod Tobias' stedfar og hans mor idømte landsretten 9 års fængsel til stedfaren, hvilket er tæt på lovens maksimum på 10 år. Jeg har desværre kun haft lejlighed til at læse presseresumeet af dommen, for selv om forslagsstillerne direkte har nævnt sagen i begrundelsen for deres forslag, så har Folketinget ikke fået tilsendt selve dommen. Det er ikke særlig tilfredsstillende, for af presseresumeet kan man ikke se, i hvilket omfang landsretten har lagt vægt på, at volden er begået mod et forsvarsløst 15 måneder gammelt barn.

Det har landsretten med al sandsynlighed gjort, men forslagsstillerne foreslår, at det fremover skal fremgå direkte af straffeloven, at den maksimale strafferamme forhøjes med 50 pct. i sager om vold mod børn under 15 år. Det lyder som udgangspunkt yderst rimeligt, og straffeloven har allerede en paragraf, hvor strafferammen forhøjes i tilfælde af vold mod særlig udsatte grupper. Det drejer sig om § 247, stk. 2, der handler om personer, som f.eks. i kraft af deres erhverv løber en særlig risiko eller udfører særlige funktioner, og det er f.eks. sådan nogle som taxachauffører, dørmænd, læger, sygeplejersker og lignende, der kører vagtkørsel, og så er det ansatte i døgnkiosker og på tankstationer.

Da denne bestemmelse kom ind i straffeloven, hed det i bemærkningerne – og nu citerer jeg fra Justitsministeriets bemærkninger:

»Selv om det må antages, at domstolene allerede i dag i et vist omfang ved strafudmålingen tillægger det vægt, om en voldsforbrydelse er udøvet mod en person, der tilhører sådanne særlig udsatte grupper, finder Justitsministeriet det rigtigst, at der i straffeloven indsættes en udtrykkelig regel, hvorefter strafferammen for vold, der udøves mod disse grupper, forhøjes med indtil det halve, og således, at retterne ved strafudmålingen i sådanne sager skærper straffen med omkring en trediedel i forhold til det nugældende niveau.«

Præcis de samme argumenter kan fremføres, når vi taler om børn, så Venstre kan støtte denne del af beslutningsforslaget, selv om noget tyder på, at forslagsstillerne måske ikke selv helt er klar over betydningen af § 247, stk. 3. Der er jo ikke tale om, at vold automatisk straffes 50 pct. hårdere, når offeret tilhører den omtalte personkreds. Paragraffen giver domstolene mulighed for at give en maksimumstraf, der er 50 pct. højere end sædvanligt, og det er jo ikke helt det samme.

Af samme grund giver den anden halvdel af beslutningsforslaget ikke så meget mening. Forslagsstillerne ønsker, som man skriver, en tilsvarende bestemmelse indført i forbindelse med sager om manddrab, hvor den dræbte er et barn. Da strafferammen imidlertid allerede går helt op til livstid, er det i sagens natur umuligt at udvide strafferammen med 50 pct. Man kan jo altså ikke idømme fængsel i halvanden gange livstid, selv om man muligvis kunne have lyst til det.

Venstre kan derfor ikke støtte denne del af beslutningsforslaget, selv om vi naturligvis mener, at det er en skærpende omstændighed, at et drabsoffer er et barn. Det er vi i øvrigt helt sikre på landets dommere er enige med os i, og det fremgik jo også af justitsministerens tale. Så derfor er der ikke det store behov for at ændre straffeloven på dette punkt.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen fra De Radikale.

Tak for ordet. Vi har allerede hørt meget om den frygtelige sag, som forslagsstillerne har baseret det her beslutningsforslag på, og det er svært at forstå, at folk kan finde på sådanne forfærdelige ting, og derfor kan forslagsstillernes synspunkt og deres forslag jo synes meget sympatisk. Men ikke desto mindre har vi allerede i dag en række gode bestemmelser, som understreger, at vold mod børn er en skærpende omstændighed, vi har også en generel bestemmelse, som siger, at straffen kan stige med op til 50 pct. ved særlige omstændigheder. Derfor vurderer vi, at strafferammerne sådan set er gode nok og afspejler, at det er en grovere forbrydelse, når vold og drab udøves mod børn.

Bruges de strafferammer så? Det spørgsmål kan man så stille sig. Det har man så tidligere fået Rigsadvokaten til at vurdere, og han kom til den konklusion, at man langt hen ad vejen straffer hårdere, når der er tale om børn, og gudskelov for det. Jeg synes dog, det er glimrende, at Rigsadvokaten igen tager initiativ til at sikre, at de skærpende omstændigheder bliver benyttet af anklagemyndigheden.

Men vi står altså igen her med et beslutningsforslag, som langt hen ad vejen bygger på en enkelt sag, og vi laver altså ikke lovgivning på baggrund af enkeltsager. Man vil altid kunne finde eksempler, enkelte sager, som falder uden for skiven, det ændrer dog ikke ved, at vores system grundlæggende kan være godt nok. Derfor kan vi Radikale ikke støtte det samlede beslutningsforslag, og jeg skal meddele, at det kan Socialdemokraterne og Enhedslisten heller ikke.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Boye fra SF.

Tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg er her på vegne af fru Karina Lorentzen Dehnhardt, der desværre ikke kunne være her i dag.

Vi behandler forslaget til folketingsbeslutning om forhøjelse af straffen i sager om drab og grov vold mod børn. Vi har i de senere år set flere alvorlige sager, hvor børn er blevet udsat for særdeles grove overgreb. Det er uhyggeligt, og der skal slås hårdt ned på den slags sager, hvor børnene ødelægges af mennesker, som skulle have givet dem omsorg og tryghed. Det gælder såvel fysisk som psykisk vold, vanrøgt og mishandling af børn.

Folketinget har i de seneste år vedtaget flere store reformer for at skabe bedre vilkår for udsatte børn og unge, og baggrunden har netop været de mange sager om grov vold og børnemishandling.

I maj 2012 vedtog vi et lovforslag som netop har til formål at styrke indsatsen over for den slags sager. Dengang var det en bekymring, at der fandtes et massivt svigt i de sociale systemer, som skal opdage de her sager og handle på grundlag af dem. Loven indeholder derfor bl.a. et element, som giver kommunerne adgang til at videregive oplysninger uden samtykke til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO. VISO's behandling af disse oplysninger præciseres, og yderligere har de sociale myndigheder i dag fået mulighed for i særlige tilfælde at få adgang til hjemmet i såkaldt lukkede familier uden en retskendelse.

Indsatsen kan på den måde ses som en forebyggende indsats, hvor også SSP-samarbejdet bliver udvidet.

Hvordan skal vi så sikre, at vi får indrettet systemet til at være bedre i stand til at opdage de her sager? Skal vi skærpe straffen for sager om drab og vold mod børn? Ja, der skal være en skærpende omstændighed efter straffeloven, hvis offeret for vold eller drab er et barn, og den præmis findes allerede i dag. Efter de gældende regler skal det nemlig ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har udnyttet et offer i en værgeløs stilling. Det dækker altså også, hvis der er tale om forurettelse af et barn.

Desuden vil jeg gerne pege på, at loven, som den ser ud i dag, allerede indeholder en bestemmelse, der giver mulighed for, at straffen kan stige med indtil 50 pct., i forhold til hvad strafferammen ellers giver mulighed for. Det gælder for sager, hvor lovovertrædelsen indbefatter særdeles skærpende omstændigheder, f.eks. overtrædelser om grov mishandling af børn.

Vi støtter i SF initiativet om at sikre, at anklagemyndigheden er opmærksom på i relevante at anvende denne mulighed, for det er rigtig vigtigt. Men vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Liberal Alliance er medforslagsstiller til det her forslag om at forhøje straffen i sager om drab og grov vold mod børn. Der er vel ingen tvivl om, at overgreb mod børn er noget af det mest modbydelige, der findes. Det er jo ikke, fordi grov vold og drab ikke generelt er modbydelige forbrydelser. Det er de sådan set. Men det, at der er tale om børn og mindreårige, der ikke har nogen som helst mulighed for at sætte sig til modværge, og som skulle være beskyttet af voksne i en tryg opvækst, som bliver udsat for de her forbrydelser, synes vi er noget af det mest modbydelige, der findes.

I Liberal Alliance har vi jo den holdning, at der faktisk er sager, hvor der skulle være nogle mildere straffe, end man får i dag. Det er især, hvad angår mindre forbrydelser og i førstegangstilfælde, at vi også godt kunne tænke os, at vi i større omfang, end vi gør i dag, begyndte at benytte en alternativ straf til fængsel. Men når det kommer til grov vold, og når det kommer til voldtægt, når det kommer til trusler, og når det kommer til overgreb mod børn, så synes vi, at der er brug for strengere straffe. Derfor synes vi, at det her er et rigtig godt forslag.

Vi har jo desværre været vidne til en række sager i den senere tid. Efterhånden er det jo blevet sådan hverdagsbegreber med Esbjergmanden, Brønderslevsagen, Tøndersagen, og hvad ved jeg. Der er også nævnt eksempler her i beslutningsforslaget. Så der er god grund til at se på, hvordan vi kan prøve at sætte hårdt ind over for nogle af dem, der mishandler og overfalder børn, og hvor det sågar også er så slemt, at de slår dem ihjel.

Der er to af de indlæg, der har været indtil nu, som jeg bare gerne lige vil sige en enkelt ting til. Det er først til hr. Jan E. Jørgensen, som faktisk havde nogle ganske fornuftige bemærkninger til den del af forslaget, der handler om drab. Der burde vi måske have være lidt mere præcise. Vi er meget glade for – jeg er i hvert fald – de bemærkninger, der kom fra Venstres ordfører. Det er rart at kunne rose ordføreren i denne sag.

Jeg vil sådan set også gerne sige til justitsministeren, at jeg synes, det var opmuntrende, at man også ser på, hvilket strafniveau anklagemyndigheden i udgangspunktet beder om, og følger det løbende, for det kan jo i hvert fald ændre tingene helt reelt, hvis man går ind og ser på det.

Så fra Liberal Alliances side må vi sige, at selv om det ikke skulle ende med, at der er fuld opbakning til forslaget, så synes vi egentlig, at der var nogle gode takter også fra regeringens side, og det kan være, at vi kan komme videre med nogle reelle forandringer i den virkelige verden. Og det er jo sådan set det, der er det mest væsentlige, når vi står herinde, og ikke bare at prøve at få forskellene trukket frem.

Så selv om dette forslag sikkert ikke bliver vedtaget, så synes jeg egentlig, at det har været en rigtig god debat, og at vi kan gøre noget for at beskytte de børn, som i dag bliver udsat for overgreb, og vi kan måske forhindre, at nogle børn i fremtiden måtte blive det. Det ville jo være skønt.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke, De Konservative.

Vi er fra konservativ side rimelig positive over for det her beslutningsforslag. Der er selvfølgelig nogle forbehold, man er nødt til at tage, som hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre var fuldstændig korrekt inde på. Der er nemlig nogle tekniske ting, der gør, at man ikke bare sådan kan vedtage beslutningsforslaget, som det foreligger, men det skal ikke afholde os fra at have en positiv tilgang til beslutningsforslaget og være tilfredse med, at temaet bliver sat på dagsordenen til en debat i Folketinget.

Det er godt, for der er en gruppe her, nemlig børn, i forbindelse med hvem det i sig selv burde være en skærpende omstændighed. Det tror jeg faktisk det er i nogle situationer, men det kan vi jo få afdækket meget mere præcist i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og der er det en ganske god ting, at der nu er fremsat et beslutningsforslag, for så har vi ligesom noget at arbejde videre ud fra, for allerede i dag er det muligt at skærpe straffen i de grove tilfælde. Hvornår er det et groft tilfælde? Det kan det f.eks. være, hvis det er børn, for der er jo også straffelovens § 81, punkt 11, der handler om, at hvis barnet eller personen, offeret, har været værgeløst, og det vil børn typisk være, er det i sig selv en skærpende omstændighed, så jeg tror også, at den bestemmelse kan bruges, men spørgsmålet er, om man så bruger den bestemmelse. Bruger anklagemyndigheden den bestemmelse, bruger domstolene den bestemmelse, ser vi, at man rent faktisk skærper strafudmålingen med henvisning til de paragraffer, som der er mulighed for i dag? Det ved vi ikke helt præcis endnu, men det kan vi jo få fundet ud af, efterhånden som forslaget kommer i udvalg, og vi kan få stillet nogle spørgsmål, og ministeren kan give nogle svar til os.

Beslutningsforslaget her skal også ses i lyset af, at i de 10 år, hvor vi havde en borgerlig regering, skærpede vi jo straffene for personfarlig kriminalitet gentagne gange, og det gjorde vi med vilje, for vi havde set, at der var et efterslæb i proportionaliteten mellem strafudmålingerne for økonomisk kriminalitet i forhold til strafudmålingerne for personfarlig kriminalitet, der haltede ganske alvorligt bagefter. Derfor brugte vi 10 år, mens vi havde regeringsmagten, til at skærpe strafudmålingerne, strafferammerne for personfarlig kriminalitet, og flere gange skærpede vi straffene direkte for vold og grov vold igennem de 10 år.

Vi ser meget positivt på principperne i beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, og vi håber, at vi i det videre arbejde kan nå hinanden, finde hinanden, så vi kan finde en løsning på, hvordan vi kommer videre herfra, for det er jo, som hr. Jan E. Jørgensen sagde i sin tale, lidt problematisk at forlænge ud over livsvarigt fængsel. Det er lidt kompliceret, kan man sige. Teoretisk kan det nok lade sig gøre, men i virkelighedens verden er det ikke så nemt, så der er nogle ting, vi skal have på det rene, og jeg synes også, vi skal have noget mere fakta, viden, men vi er positive over for forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup.

Tak til Folketingets partier for en seriøs behandling af forslaget, B 63, om en forhøjelse af straffen i sager om drab og grov vold mod børn. Det er fremsat af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Og jeg tror, at både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti meget gerne vil kigge på eventuelt tekniske justeringer, der måtte være behov for, for at Folketingets partier kan tilslutte sig det her forslag eller måske tilslutte sig en beretning, der kan pålægge regeringen at sikre, at anklagemyndigheden udnytter rammerne fuldstændig, i stedet for, som det er sket i den sag, ikke at gå efter den maksimale straf, som det er blevet omtalt i bemærkningerne.

Sagen er jo faktisk den, at den mishandling, der fandt sted af det lille barn, Tobias, blev en øjenåbner for mange borgere. Derfor bør vi også fra Folketingets side se på, om der kan laves ting, der gør, at der falder mere følelige straffe i sådan nogle sager.

Sagen viste jo, at ondskab i den reneste form findes, også her i Danmark, og nogle gange kommer den så op til overfladen, når det er en forælder og sådan set også det offentlige, der svigter et barn. Tobias blev kun 15 måneder gammel, for hans stedfar ønskede jo ikke, at han skulle leve, og mishandlede ham groft. Til sidst betød det så, at Tobias døde, og moderen gjorde ikke noget for at forhindre det, kan man sige.

Tilbage står de ulykkelige pårørende til Tobias, herunder hans far, der ikke fik lov til at være sammen med sit eget barn, der i stedet for blev overladt til moren og den kæreste, der misbrugte Tobias meget brutalt.

Det, der står tilbage, er, at i sådan nogle sager får vi jo ikke barnet tilbage. Men det største problem er jo i virkeligheden, at der kan være en risiko for, at der vil være andre i tilsvarende situationer, der også kan blive udsat for de samme handlinger, fordi man ikke får gjort noget i sådan nogle sager.

Det er sådan, at børn ikke kan forsvare sig mod voksne. De er helt afhængige af, at deres forældre eller værger tager vare på dem. Derfor er vold mod børn at betragte som en langt værre kriminalitetsform end meget andet, fordi børnenes hjælpeløshed gør dem til nemme og forsvarsløse ofre. Det var også tilfældet i den sag, som vi har beskrevet i beslutningsforslagets bemærkninger.

Det betyder så, at vi fra samfundets side må gøre det ekstremt klart over for børnene og deres forældre og værger, at børn skal have immunitet mod voldelige overfald. Og bryder man den norm, skal straffen også være meget hård og konsekvent.

Der har været en række sager, som Folketinget heldigvis er blevet mere og mere opmærksom på, og der bliver også gjort mere ved dem. Men desværre tyder alt på, at vi ikke har set den sidste af den slags sager, hvor børn bliver udsat for vold og i det her tilfælde udsat for så grov vold, at det betyder, at barnet afgår ved døden.

I Dansk Folkeparti er vores sympati altid på ofrenes side. Og der er forskel på ofre for værtshusvold, hvor man måske selv har startet en slåskamp, og så et lille barn, hvis eneste brøde er, at det giver lyd fra sig, når det er sultent eller ked af det. Der bør være nogle forældre, der aflæser det, og hvis ikke forældrene gør det, bør der være en støtte i det offentlige system, der kan hjælpe forældrene til det, i stedet for det, som er sket i den sag, som vi har omtalt i beslutningsforslaget.

Så det er fuldstændig utidigt og rystende, når barnet, i det her tilfælde Tobias, reelt bliver tortureret til døde, og efter endt obduktion konstateres det så, at vedkommende barn har været udsat for 80 skader på kroppen. Voldelige overgreb mod børn, om det gælder ens egne eller andres børn, bør straffes langt hårdere, end det er tilfældet i dag.

Jeg undrer mig over, at regeringen ikke tager den her sag mere seriøst. Jeg erkender, at regeringen har forsøgt med nogle ting, men på det her punkt er man åbenbart ikke villig til at gå den vej, som er nødvendig.

Vi bør ikke finde os i, at vores børn ikke beskyttes bedre, og der er ikke nogen formildende omstændighed, når det gælder grov vold mod børn. Jeg håber aldrig, at nogen skal opleve, at et barn afgår ved døden og har været udsat for grov vold af en stedfar, hvorefter straffen bliver symbolske 9 års fængsel, hvilket i den virkelige verden ligger tættere på det halve, i forhold til hvornår den pågældende bliver løsladt fra det fængsel. I Dansk Folkeparti og i Liberal Alliance, som også er medforslagsstiller på forslaget, vil vi gerne gå den anden vej og forhøje straffene, så man automatisk får 50 pct. lagt oven i straffen, når man har begået grov vold mod et barn. For det skal straffes hårdere, når man begår overgreb mod et uskyldigt lille væsen, der har et helt liv foran sig og er helt og aldeles forsvarsløst. Så vi håber på, at vi i forbindelse med den her debat i det mindste kan få lavet en beretning fra et flertal i Folketinget, der kan bede anklagemyndigheden og Rigsadvokaten være meget mere årvågen i sådan nogle sager, og meget gerne vil vi have forslaget her vedtaget, hvis ikke lige i den her form, så måske i en lidt anden afskygning. Det tekniske kan vi sagtens mødes om, spørgsmålet er, om der er en vilje fra regeringens side, og det håber vi der er.

Jeg siger tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg henvise det til Retsvalget.

Det er vedtaget.