Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om fordobling af sanktion for overtrædelse af hastighedsbegrænsninger ved visse vejarbejder.

Af Tom Behnke (KF) m.fl.

(Fremsættelse 06.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Det er justitsministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget opfordres regeringen til at gennemføre nødvendige initiativer, således at sanktionen ved overtrædelse af hastighedsbegrænsninger ved vejarbejde fordobles, hvis der ved hastighedsovertrædelsen var folk på arbejde eller i nærheden af arbejdet.

Jeg vil indledningsvis gerne takke for beslutningsforslaget, der giver os anledning til at drøfte et vigtigt emne, nemlig færdselssikkerhed generelt og tryghed for de mennesker, der arbejder på og ved vejene. Jeg vil også gerne indledningsvis slå fast, at spørgsmålet om at sikre en høj færdselssikkerhed har en meget høj prioritet for regeringen. Så når jeg nu og her også indledningsvis må tilkendegive, at regeringen ikke kan støtte forslaget, er det bestemt ikke, fordi vi ønsker at slække på indsatsen på færdselssikkerhedsområdet. Det lader vi populært sagt andre om, ikke mindst set i lyset af den seneste tids debat om prioriteringerne og behovet for prioriteringer her.

Tværtimod har regeringen som sagt bl.a. særlig fokus på at få bilisterne til at sætte hastigheden ned, og derfor lancerede vi i august 2012 en trafiksikkerhedspakke, der som et af flere nye tiltag indeholder en massiv forøgelse af politiets automatiske hastighedskontrol, som i populær tale hedder ATK. Og som det blev fremhævet i forbindelse med et tidligere fremsat beslutningsforslag i denne samling om skærpelse af sikkerhedsbestemmelser og indførelse af ny teknologi til sikring af asfalt- og vejarbejdere – det var det, der hed B 39 – vil bl.a. en revideret ATK-strategi og vejtekniske løsninger samt bedre og mere fleksibel skiltning kunne hjælpe betydeligt på forholdene for vejarbejderne. Med ATK-forøgelsen har politiet fået væsentlig bedre muligheder for fremover at styrke kontrolindsatsen over for hastighedsovertrædelser også i forbindelse med vejarbejder.

Hvis vi følger Venstres seneste ønske, og det var det, jeg forsøgte at antyde før, om at nedprioritere politiets færdselsindsats for at bruge disse ressourcer på bandeindsatsen, vil vi miste denne oplagte mulighed for generelt at styrke færdselssikkerheden.

Jeg synes bestemt, at formålet med beslutningsforslaget er meget sympatisk, og regeringen har også et ønske om, at de personer, som arbejder på eller ved vejene, selvfølgelig kan føle sig trygge, når de er på arbejde. Af den grund fremsatte jeg også sidste år et lovforslag, der blev vedtaget med Folketingets brede tilslutning, og som skaber bedre sikkerhed for mekanikere og servicemedarbejdere, der bliver kaldt ud til havarerede køretøjer, der holder i nødsporet på landets motor- og motortrafikveje.

Sanktionssystemet er i dag sådan, at bødeniveauet for en hastighedsovertrædelse altid afspejler den konkrete hastighedsoverskridelse, således at en større overskridelse udløser en større bøde. Både generelle, lokale og midlertidige hastighedsbegrænsninger er fastsat ud fra en vurdering af, hvilken hastighed der er færdselsmæssigt forsvarlig på en bestemt vejstrækning. Derfor afspejler de nuværende bødeniveauer den fare, der generelt er forbundet med en hastighedsovertrædelse. Det gælder således også midlertidigt fastsatte hastighedsbegrænsninger ved vejarbejder.

Bøden fastsættes i dag som udgangspunkt på baggrund af størrelsen af den procentvise hastighedsovertrædelse, eventuelt kombineret med et såkaldt højhastighedstillæg ved højere hastigheder. Derudover er systemet i færdselsloven indrettet således, at bestemte procentvise overskridelser har direkte betydning for muligheden for at beholde kørekortet. F.eks. medfører en hastighedsoverskridelse på 30 pct. et klip, som det hedder, i kørekortet, mens en overskridelse på 60 pct. giver en betinget frakendelse, og endelig medfører en overskridelse på 100 pct. som udgangspunkt en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Færdselsloven giver også mulighed for, at de konkrete omstændigheder i forbindelse med en hastighedsovertrædelse kan have betydning for den sanktion, der idømmes, uanset den procentvise overskridelse. F.eks. kan en betinget frakendelse komme på tale, hvor en bilist i forbindelse med en hastighedsovertrædelse under væsentlig tilsidesættelse af hensyn til færdselssikkerheden har fremkaldt fare for person- eller tingskade. En ubetinget frakendelse kan eksempelvis idømmes, hvis en person har ført sin bil på særlig hensynsløs måde. Endelig kan der ved grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven også ske konfiskation af køretøjet.

Hvorfor er regeringen så imod beslutningsforslaget? Jo, det er vi, fordi den model, som forslagsstillerne har skitseret, vil være vanskelig at håndhæve. Det vil jo for det første kunne være noget af en udfordring at sikre, at skiltene lever op til forslagsstillernes krav om, at bilisterne i tilstrækkelig grad skal gøres opmærksom på, dels at der er vejarbejde i gang, dels hvad hastighedsbegrænsningen er. Det vil for det andet også kunne give anledning til bevismæssige udfordringer, når sanktionen – og dermed førerens viden – er knyttet op på, om der aktuelt arbejdes på eller ved vejen. Og endelig er det uklart, hvad det vil sige, at sanktionen fordobles ved overtrædelse af hastighedsbegrænsningen.

Efter forslaget skal politiet således kunne dokumentere, at der rent faktisk var aktivitet på arbejdspladsen. Det vil være vanskeligt for politiet at bevise, at der rent faktisk var folk på arbejde på tidspunktet for hastighedsovertrædelsen. De ressourcer, som politiet i givet fald vil skulle bruge på at sikre sådanne beviser, vil jo alt andet lige kunne have en negativ betydning for politiets samlede kontroltryk i forbindelse med hastighedsovertrædelserne.

Så forslaget lyder meget simpelt og muntert i forhold til dobbelt op af sanktionen, men hvad er det, der ligger i spørgsmålet om dobbelt op? For så vidt angår bødestraffen, ligger det måske lige for at gange med to, men i forhold til eksempelvis frakendelse og konfiskation har jeg svært ved at se, hvordan en sådan dobbelt op i givet fald skal kunne udmøntes.

Jeg tror faktisk, at den rigtige vej til at imødegå problemerne først og fremmest er – som der også er lagt op til med førnævnte beslutningsforslag, altså det, der hedder B 39 – at arbejde hen imod en mere tydelig skiltning ved vejarbejder, herunder anvendelsen af variable skilte, som kan lukkes ned eller justeres, når der ikke arbejdes på stedet. Jeg mener også, at et bedre tilsyn med de opsatte skilte, etablering af sikkerhedsgrupper på vejarbejdspladserne og bedre uddannelse i sikkerhed af vejarbejdere vil være relevante og i praksis meget effektive tiltag.

Det er alt sammen overvejelser, som er blevet fremhævet og drøftet i forbindelse med beslutningsforslag B 39; navnlig fokus på variabel hastigheds-skiltning tror jeg vil hjælpe på bilisternes respekt for det, de skal have respekt for, nemlig fartgrænserne.

Politiet har i sin generelle kontrolindsats på færdselsområdet allerede stor fokus på hastighedsovertrædelser i forbindelse med vejarbejder. Med ATK-forøgelsen har politiet nu som en hurtig, billig og fleksibel løsning fået mulighed for fremover at styrke fartkontrollen markant, herunder i forbindelse med vejarbejder.

Færdselslovens sanktionssystem vedrørende bl.a. hastighedsovertrædelser er komplekst i forhold til bødestørrelser, klippeordningen og som sagt spørgsmålet om frakendelse af kørekortet og også muligheden for konfiskation af køretøjet. Ændringer i det her system skal derfor også tænkes ind i en helhed, hvis man bevæger sig den vej, navnlig hvis der er tale om ændringer rettet direkte mod sikkerheden for en helt speciel gruppe af aktører på vejnettet, som f.eks. her vejarbejderne. Sådanne målrettede ændringer bør kun ske, hvis det kan gøres uden at rykke afgørende ved sanktionssystemets overordnede sammenhæng og med respekt for den enkelte sanktions proportionalitet i forhold til overtrædelsen.

Men jeg mener dog, at vi, uanset de eksisterende muligheder for at straffe for overtrædelserne, alligevel godt mere generelt kan overveje nye tiltag, som kan øge færdselssikkerheden i forbindelse med vejarbejder eller andre lignende situationer, hvor hastigheden altså er midlertidigt nedsat. Og jeg er derfor indstillet på i et samarbejde med Rigsadvokaten og Rigspolitiet at overveje mulighederne for skærpede sanktioner for fartsyndere, hvis de konkrete vejforhold indebærer en midlertidigt forøget risiko eller fare for hastighedsoverskridelser. Det kunne være steder, hvor der midlertidigt er skiltet med nedsat hastighed på en vejstrækning som følge af unormale forhold på vejen, eksempelvis ved vejarbejde, men det kan jo også være på grund af en ulykke eller ved et havari. Så jeg tænker altså her ikke kun på vejarbejder, men også andre lignende situationer, og det er det, der er pointen.

Jeg har endnu ikke lagt mig fast på en endelig model, og det vil som sagt være noget, der vil blive overvejet i et tæt samarbejde med Rigspolitiet og Rigsadvokaten, så vi sikrer, at der fortsat er de balancer, der skal være, i det samlede sanktionssystem på færdselsområdet. Og så vil det være naturligt at inddrage Folketingets partier i det videre arbejde.

Så en lidt lang tale kan man opsummere på følgende måde: Færdselssikkerheden står højt på regeringens dagsorden. Regeringen arbejder målrettet for at få hastigheden ned på vejene, herunder også ved vejarbejder. Der er tale om et meget sympatisk forslag her, men den foreslåede model indebærer betydelige håndhævelsesvanskeligheder. Vi har jo i dag et velfungerende, men også komplekst sanktionssystem i forbindelse med hastighedsovertrædelser, som i vidt omfang baserer sig på overtrædelsens farlighed, men som sagt vil jeg gerne overveje alternative muligheder for at ramme de fartsyndere, som ikke respekterer en midlertidig nedsættelse af hastighedsbegrænsningen. Og det er altså samlet set årsagen til, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Jeg vil ile med at sige tak til ministeren, for det er da det tætteste, man kan komme på at være fuldstændig enig i det, vi foreslår, men så alligevel i sidste ende sige, at man ikke stemmer for. Det er fint nok, fred være med det, sådan har vi et spil herinde.

Men indholdsmæssigt hører jeg jo at ministeren sådan set er enig. For ministeren siger jo også, at der skal være forskel på grovheden af forbrydelsen i forhold til sanktionen, som man så udmåler, og det er vi sådan set enige i. Ministeren sagde også, at der bliver noget bøvl med, at politiet skal bevise det, men sådan er det jo i et retssamfund. Det er jo politiet, der skal løfte bevisbyrden. Sådan er det altid i alle mulige typer sager, og det skal de selvfølgelig også gøre i den her sag.

Ministeren spurgte også: Hvad er så egentlig dobbelt op? Det er nemt at svare på. Altså, 1.000 kr. i bøde giver 2.000 kr. i bøde, et klip giver to klip, en betinget frakendelse giver en ubetinget frakendelse, en ubetinget frakendelse i 2 år giver en ubetinget frakendelse i 4 år. Det er ikke særlig vanskeligt at forholde sig til. Det er dobbelt op på sanktionen, og sådan skal det være.

Ministeren nævnte tre gange, at bødesanktionssystemet skal være indrettet sådan, at man ud fra sanktionen kan se grovheden i forseelsen, og der vil jeg så spørge ministeren helt konkret: Er der ikke forskel på grovheden i en hastighedsoverskridelse, hvis man kører forbi et vejarbejde, hvor der rent faktisk går nogle helt ud til striben og er ved at forbedre vejen, i forhold til et sted, hvor der ikke går nogen og arbejder?

Ministeren.

Det er jo rigtigt nok, at der er forskel på den fare, man ligesom udsætter andre mennesker for, og jeg er helt sikker på, at det spørgsmål også er noget, der vil indgå i de overvejelser, som jeg nu har bedt mine folk, så at sige, kigge på, og så vender vi tilbage til det. Det er klart, at det umiddelbart lyder ligetil med dobbelt op, men hvis man er ude i konfiskation, hvad er dobbelt op så? Det er bare ét spørgsmål. Altså, hvis man kun har én bil, hvad er dobbelt op så? Så det er måske ikke helt så enkelt alligevel. Jeg er godt klar over, at det måske er at se det i sin yderste konsekvens, men det er dog alligevel en prøve på, om hr. Tom Behnkes argument holder, og det gør det jo altså ikke helt.

Men som sagt er det ikke, fordi vi ikke synes, at forslaget kan være sympatisk, og det ligger jo fint i forlængelse af nogle af de overvejelser og drøftelser, som der i øvrigt har været. Det er sådan set også derfor, regeringen tager imod ideerne og gerne vil arbejde videre med det her felt. Så den ros skal Det Konservative Folkeparti bestemt have.

Jeg synes også bare, at det hører med til billedet, at det jo også vil kræve en ret kraftig prioritering fra politiets side, og i lyset af den seneste tids debat om behovet for at nedprioritere færdselsindsatsen hos politiet til fordel for bandeindsatsen, er jeg spændt på at høre, hvad ikke mindst partiet Venstre siger til forslaget.

Hr. Tom Behnke.

Jo, men nu er det her et konservativt forslag. Jeg tror, vi tager den anden debat på et andet tidspunkt. I forhold til konfiskation er det jo yderst sjældent, at det i den her sammenhæng kommer på tale, men det kunne man finde en løsning på. Man lad nu det ligge.

Jeg vil igen bare kvittere for det. Det, der er vigtigt for Det Konservative Folkeparti, er ikke så meget er at få vedtaget B 61 i dets nuværende form. Det, der er vigtigt for os, er at man får sat farten ned, når der er vejarbejde, hvis der rent faktisk er nogle vejarbejdere, der går der.

Vi tror på, at forslaget vil have en præventiv effekt. Hvorfor gør vi det? Har man prøvet det nogle steder? Ja, det har man rent faktisk. I USA er der den regel, at hvis der er nogen, der er på arbejde ved et vejarbejde, og man kører for stærkt, så fordobles sanktionen. Erfaringerne er, at det har en enorm præventiv effekt. Folk kører rigtig forsigtigt forbi et vejarbejde, når der er nogen på arbejde der.

Gør det slet ikke noget indtryk, at andre steder giver det faktisk en præventiv effekt? Det giver ikke bare penge i statskassen, for det er vi i den her sammenhæng lidt ligeglade med. Vi er optaget af det præventive, sikkerheden, trygheden.

Ministeren.

Jeg tror sådan set ikke, at der er nogen uenighed, når det kommer til hensigten med eksempelvis at sætte ind ved vejarbejde. Det er jo derfor, regeringen har styrket ATK-ordningen, som også kan bruges til det her og vil blive brugt til det her. Hensigten er der på ingen måde nogen som helst uenighed om.

Det, vi skal sikre, er jo som sagt, at vi fastholder balancerne i systemet. Det er også det, hr. Tom Behnke er enig i at vi skal gøre. På det grundlag kan vi undersøge det nærmere. Men vi skal jo også sikre, at for dem, der så skal arbejde med det, eksempelvis politiet, skal det være muligt at bevise, at der er sket en hastighedsovertrædelse, og om der har været folk i nærheden af vejarbejdet eller på vejarbejdet. Jeg kunne forestille mig, at det kunne være ret vanskeligt, så derfor er vi jo nødt til at kigge nærmere på det. Der er ingen uenighed om hensigterne, og regeringen er allerede på vej.

Vi vil som sagt se på, om og i givet fald hvordan man kan skærpe sanktionerne, for der er ingen uenighed om, at der bestemt kan være meget alvorlige situationer, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at skærme folk af mod det, samtidig med at alle de andre initiativer med fleksibel skiltning, ekstra kontrol og andet jo også skal være effektive. Så det ser vi på, og jeg er helt sikker på, at vi vender tilbage til det, og jeg håber da, vi så kan få en rigtig god dialog om det.

Tak til justitsministeren. Hr. Karsten Nonbo som Venstres ordfører.

Jeg kan jo mærke, at røgen og adrenalinen fra debatten i aftes på TV 2 med justitsministeren ikke har lagt sig. Man kører videre i det spor, som det ærgrede mig at man kørte i i aftes, og det gælder både Venstres retsordfører og det gælder justitsministeren. De kom begge to til at stå som sådan et rockerpar, HA og Bandidos, der kæmpede mod hinanden, i stedet for at kæmpe sammen om den fælles sag: kampen mod rockerne. Det samme skal vi passe på ikke at gøre i den her debat, for vi vil jo det samme. Ligesom vi i aftes ville det samme med at bekæmpe rockerkriminalitet, vil vi i dag samlet være med til at sørge for, at også vejarbejderne kan færdes trygt og sikkert ude i deres arbejdsmiljø. Det bør vi lægge os på sinde.

Vi har så den løsning i Venstre, at man kunne tilgodese begge dele ved at gøre, som man har gjort i Sverige: I stedet for at bruge ATK-vogne, som der sidder folk i, kunne man gøre, som man gør i Sverige, hvor man kører en trailer ud om morgenen med en ATK. Den står så selv og arbejder hele dagen, uden at der er en, der sidder og kigger på, at der bliver fotograferet, men den fotograferer jo alligevel, lige indtil den går flad på batteriet, det kan den gøre efter 24 timer eller sådan noget lignende. Så kan man sådan set lade den stå, til man har tid til at hente den, og så kan man hente den og aflæse de fotos, den har taget.

Men jeg synes, vi skal være enige om, at her skal der gøres noget. Vi skal bekæmpe hastighedsovertrædelserne og ikke bekæmpe hinanden. Derfor hilser vi forslaget fra Det Konservative Folkeparti velkommen som en del af debatten, men jeg må jo erkende, at før vi får fordoblet straffen for det, er vi nødt til at øge opdagelsesrisikoen. For hvad nytter det, at vi sætter straffen op til det dobbelte, hvis vi stadig væk ikke får taget nogen for at køre for stærkt?

Derfor synes jeg, vi først og fremmest skulle enes om at få sat nogle, i mine øjne helst ubemandede trailere – sådanne som man bruger i Sverige – ud, hvor der er vejarbejde. De kan også bedre og mere diskret stå der end en stor varevogn, hvor der sidder folk indeni. Så lad os se at komme i gang med det, vil jeg sige til justitsministeren. Når det så er gjort, kan vi altid se på resultatet, for jeg tror, at opdagelsesrisikoen vil være med til, at der er langt færre, der kører alt, alt for stærkt. Men hvis vi på længere sigt må konstatere, at det ikke er tilfældet, så er jeg i hvert fald med på, at vi kigger ret alvorligt på De Konservatives forslag.

Jeg synes så også lidt, at afvisningen af De Konservatives forslag fra justitsministerens side ikke er, skal vi sige, velbegrundet, for justitsministeren sagde bl.a., at det ville kræve ordentlig skiltning osv. Det gør det jo allerede i dag. For at sigte en mand og for at få ham dømt for en overtrædelse af hastighedsbestemmelserne, skal der i dag være ordentlige skilte ved et vejarbejde, for ellers holder sagen jo ikke i retten. Så det giver overhovedet ikke nogen ændring.

Så lad os se at komme i gang med at øge opdagelsesrisikoen. Når vi så har øget opdagelsesrisikoen, synes jeg, vi skulle se på, om det her beslutningsforslag fra De Konservative stadig væk er nødvendigt.

Jeg håber, at vi her under udvalgsbehandlingen får et løfte fra justitsministeren om, at vi nu kommer i gang med at sætte hastighedsmålere op, helst, som jeg siger, ubemandede ATK'er, men i hvert fald at vi får brugt det materiale, der nu er købt hjem, og som står og venter. Og så synes jeg, at vi skal lægge den her rockerlignende debat væk, hvor den ene part vil det ene, og den anden part vil det andet, for jeg tror, vi er enige om, at vi vil det samme. Lige så vel som vi vil bekæmpe rockerkriminalitet, lige så vel vil vi bekæmpe hastighedsovertrædelser og især ved vejarbejder. For det er jo vejarbejderne, der lider, jo mere vi står og stamper i gulvet uden at gøre noget.

Så lad os se at komme i gang, vil jeg sige til justitsministeren, med at få kontrolleret noget bedre til glæde for vejarbejderne, og når det så er sket, og vi har haft en god udvalgsbehandling, så må vi se, hvor fremkommelig justitsministeren er. Det vil jo så være med til at afgøre, om vi synes, at det her forslag fra Det Konservative Folkeparti er nødvendigt. Der er ingen tvivl om, at det virkelig er noget, der vil kunne mærkes, men at man bliver opdaget for det, man har gjort, er vel at mærke den første forudsætning.

Så indtil videre ser vi frem til et godt udvalgsarbejde om dette gode forslag fra De Konservative.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra Rasmus Prehn.

Jeg synes, det er lidt besynderligt at høre Venstres hr. Karsten Nonbo stå og skose justitsministeren for at afvise det her forslag, når justitsministeren siger:

Vi gør allerede en hel masse ting. Vi er også villige til at kigge på at gøre noget ekstra, men det konkrete forslag er simpelt hen for ukonkret, så det kan vi ikke støtte. Vi vil gerne i dialog med politi og andet for at gøre noget på det her område, men vi kan ikke støtte forslaget, fordi det er for ukonkret.

Så står Venstres ordfører og siger: Vi vil gøre endnu mere. Vi vil både støtte forslaget her, og så vil vi gøre endnu mere.

Men er situationen ikke den, at Venstres retsordfører, hr. Karsten Lauritzen, har været ude at sige: Vi vil for at opprioritere rockerindsatsen nedprioritere færdselssikkerheden? Det er jo det konkrete forslag fra Venstre. Man har været ude at sige i offentligheden, at man vil nedprioritere fartkontrollen. Og så står Venstres ordfører her og siger, at man både vil støtte forslaget her, og så vil man endnu mere. Hvordan hænger det sammen? Har Venstre ikke sagt, at man vil nedprioritere færdselssikkerheden for at opprioritere indsatsen mod rockerkriminalitet?

Ordføreren.

Hvis hr. Rasmus Prehn havde lyttet efter min ordførertale, ville han have opdaget, at det lige netop var det, jeg ikke sagde. Det, jeg sagde, var, at ved hjælp af ubemandede ATK'er kunne vi frigøre politifolk til stadig væk at bekæmpe rockerkriminalitet, og da ATK'er er ubemandede, kan de samtidig arbejde mere end de 8 timer i døgnet, som en betjent jo egentlig kun kan. Så begge dele kan sagtens lade sig gøre. Det var det, jeg sagde.

Hr. Rasmus Prehn.

Venstres ordfører står her på Folketingets talerstol. Ud at over støtte et forslag, som faktisk er ganske ukonkret, foreslår Venstres ordfører også at bruge flere penge på de ubemandede kontroller. Så man har altså et udgiftskrævende forslag, som man lægger oven i det, der allerede sker nu. Hvordan kan det hænge sammen med, at man så samtidig siger, at man vil nedprioritere fartkontrol for at kunne gøre mere på rockerområdet?

Ordføreren.

Det eneste korrekte, ordføreren sagde, var sådan set, at Venstres ordfører står på talerstolen. Det var stort set det eneste korrekte, der blev sagt. Med hensyn til resten vil jeg foreslå, at man prøver at læse min ordførertale en gang til, for der sagde jeg netop ikke, at vi ville nedprioritere færdselssikkerheden. Det har jeg på intet tidspunkt sagt.

Jeg sagde, at den kan opprioriteres, samtidig med at bekæmpelsen af banderne kan opprioriteres, ved at man laver ubemandede hastighedskontroller, ligesom man har gjort i Sverige, og så kan de arbejde i mere end de 8 timer, som betjenten kan sidde ude og arbejde.

Nu har jeg sagt det to gange. Jeg kan kun opfordre hr. Rasmus Prehn til at skrive min ordførertale ud, læse den grundigt igennem, og så kan vi tage en debat om det. For jeg kan jo ikke blive ved med at forklare det samme 3-4 gange, så jeg er egentlig meget glad for, at ordføreren kun har de to talemuligheder her, fordi ellers ville han jo sikkert spørge en tredje gang.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Ikke desto mindre kører jeg altså videre i samme spor, vil jeg sige til hr. Karsten Nonbo. For jeg kan sådan set godt have lidt sympati for – det har jeg faktisk – at man kunne anskaffe sig de ubemandede ATK'er, og så kunne man i hvert fald spare de politibetjente, der skulle sidde inde i dem; det er selvfølgelig rigtigt nok. Men nu er virkeligheden jo, at man rent faktisk fra politiets side har valgt den strategi at indkøbe ATK-vogne, som skal bemandes. Det er jo virkeligheden, og jeg går ud fra, at man, hvis man ikke allerede har anskaffet dem alle sammen – det har man formentlig ikke – så er i gang med at gøre det. Så er det jo rigtigt nok, som hr. Rasmus Prehn siger, at det vil koste noget, hvis man ved siden af det også skal investere i de ubemandede ATK'er – så er det jo ekstra økonomiske ressourcer, man skal bruge; de vil vel alt andet lige skulle gå fra en anden indsats, som politiet skal udøve.

Så falder det vel egentlig meget godt i tråd med det, som Venstres retsordfører jo har sagt – og jeg bliver nødt til at gentage det – altså det med at tage noget fra færdselsindsaten og lede det over i bandeindsatsen. Hvordan hænger det sammen, vil jeg spørge hr. Karsten Nonbo.

Ordføreren.

Altså, ud over at Venstre gentagne gange har ærgret sig over den disposition, at man købte de bemandede ATK'er, men at man skulle have købt de ubemandede, er jeg lige ved at tro, at hr. Henning Hyllested og jeg, hvis vi, ud over at vi investerede i de bemandede ATK'er, også investerede i de ubemandede, så kunne få både pengene og en god forrentning hjem på det. Så hvis man købte nogle flere af dem, altså af de ubemandede, som fylder mindre, og som ses mindre, og man bare brugte dem til vejarbejder – så kunne de stå i forbindelse med vejarbejdet – købte man ekstra ind af dem, så er jeg lige ved at tro, at det var den bedste investering, man overhovedet kunne lave. Så der er intet forgjort i at købe dem ved siden af, og det er heller ikke for sent; det er mere end en god forretning, desværre.

Hr. Henning Hyllested.

Men det betyder jo så også, at man skal bruge nogle ressourcer, at man skal bruge noget økonomi, til at indkøbe dem ved siden af den strategi, man så har valgt. Det vil jo alt andet lige betyde, at pengene så skal, om jeg så må sige, tages et andet sted fra. For jeg regner ikke med, at politiet skal have flere penge – så langt er jeg i hvert fald ikke enig med hr. Karsten Nonbo, hvis det er det, der tænkes på – så det betyder i hvert fald i min optik, at de penge skal tages et andet sted fra.

Så er det, jeg siger: Svarer det ikke meget godt til det, som Venstres retsordfører har været ude at sige – og det vil jeg gerne høre om hr. Karsten Nonbo så er enig i – altså det med, at man må tage noget fra indsatsen på færdselsområdet og f.eks. bruge det på indsatsen over for bandekriminalitet osv.? På den måde er der jo vældig god sammenhæng mellem det, som hr. Karsten Nonbo siger, og det, som hr. Karsten Lauritzen siger.

Men så må jeg også have et svar på, om hr. Karsten Nonbo er enig med Venstres retsordfører i, at politiet skal neddrosle indsatsen på færdselsområdet – og det kunne jo være i forhold til det her – og så lede det over i indsatsen mod bandekriminalitet. Og så hænger det jo ikke længere sammen, vil jeg sige til hr. Karsten Nonbo.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det burde være så svært at forstå, at hvis man lod være med at sætte de her betjente ind i en ATK-vogn og lod dem blive, hvor de er i dag, altså et eller andet sted i en ikke-ATK-vogn, kunne man for den sags skyld bare køre ATK-vognen ud og låse den af, uden at der sad nogen i den, og så hente den engang med tiden. Men det ville altså være smartere, hvis det kun var en trailer, man kørte ud.

Ulykken er sat i gang af justitsministeren, ved at der er indkøbt de ATK-vogne. Jeg har det sådan med ulykker, at de skal stoppes hurtigst muligt. Hvis det er for sent, må man bruge dem på den måde, at man kører dem ud og låser dem af. Så kan det fungere således, at man ikke bruger betjentene til ATK, men til rockerbekæmpelse. Men det svarer jo lidt til at købe en motorsav og lade være med at købe benzin og så stå og file med motorsaven. Det havde jo været smartere bare at anskaffe en trailer, som er væsentlig billigere end den anden.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Rasmus Prehn som socialdemokratisk ordfører.

Fra socialdemokratisk side vil vi gerne takke forslagsstillerne for denne mulighed for at få en diskussion om det her meget vigtige emne, nemlig for høj hastighed i forbindelse med vejarbejde. Jeg skal også indledningsvis sige, at da Det Radikale Venstres ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen, ikke kan være til stede, bliver den her tale også holdt på vegne af Det Radikale Venstre.

Jeg tror, at vi alle sammen, når vi er kommet kørende på vejen og har set de her skilte, hvor der står »Pas på min far«, har tænkt over, hvor forfærdeligt det er, når der sker de her uheld, når folk ikke overholder de regler, der er, kører for hurtigt og sætter menneskeliv på spil. Det er et stort problem, som der skal gøres noget ved.

Imidlertid mener vi fra socialdemokratisk side, at forslaget her slet og ret er for ukonkret, ikke tilstrækkelig gennemarbejdet og ikke tager højde for alle de mange gode ting, som allerede er i gang på det her område. Det er jo sådan, at landets regering tilbage i 2012 netop vedtog en trafiksikkerhedspakke, som sikrer langt mere fokus på automatisk hastighedskontrol, ATK, og det er også sådan, at man rundtomkring på landeveje og motorveje er i gang med at opprioritere intelligent trafikregulering, så den hastighedsbegrænsning, der er, skifter, afhængigt af hvor meget trængsel der er, så hvis der er meget trafik, må man køre langsommere, og hvis der er knap så meget trafik, må man køre hurtigere. Det er en klog og god måde at håndtere det her på.

Som justitsministeren har været inde på, er der en række problemer i det her forslag. For det første er det altså ganske svært at bevise, om der rent faktisk er vejarbejdere på arbejde, idet man kører forbi og overskrider hastigheden.

For det andet er det meget løst formuleret, det her med dobbelt op. Jeg kunne forstå på den ordveksling, der var mellem justitsministeren og Det Konservative Folkepartis ordfører, at det er dobbelt op på det hele. Så det er altså også dobbelt op på klip. Jeg synes, at det virker som en meget kraftig sanktion, at man risikerer at få to klip på samme tid. Vi skal jo være opmærksomme på, at det at få et klip i kørekortet kan betyde, at man mister sit job, at man mister sit forsørgelsesgrundlag, at man mister den frihed, det er at kunne transportere sin familie til og fra aktiviteter og andet. Får man to klip på samme tid, er det voldsomt.

Forestiller vi os en situation, hvor hastigheden på grund af vejarbejde er sat ned til 40 km/t., ser vi, at man ikke skal køre mere end 52 km/t., før det giver to klip i kørekortet ifølge Det Konservative Folkepartis forslag. Jeg tror, at de fleste har oplevet, at man i et ubemærket øjeblik er kommet til at køre en lille smule for hurtigt. Det er ikke noget, man bryder sig om, det er ikke noget, man vil, man vil gerne passe på de her vejarbejdere, men det er altså sket. Og så skal det pludselig have så voldsom en konsekvens.

En anden ting, justitsministeren nævnte, var, at der heller ikke er taget højde for dobbelt op ved konfiskation. Det har man heller ikke taget højde for. Man kunne forestille sig situationen, at der køres for hurtigt og bilen bliver konfiskeret – er det så konen eller naboen, der også skal miste bilen? Det er simpelt hen ikke ordentligt arbejde at lave et forslag, hvor der ikke tages højde for den her slags ting. Jeg ved godt, at det ikke det, man mener, men så skal man altså forberede sig bedre på det her område.

Vi må fra socialdemokratisk side afvise det her forslag. Men som også justitsministeren er inde på, er man altså fra regeringens side villig til at arbejde i retning af at styrke indsatsen her, for vi deler jo forslagsstillernes interesse i at øge sikkerheden for vejarbejderne. Derfor er vi rigtig glade for, at justitsministeren har tilkendegivet, at han sammen med Rigspolitiet og rigsadvokaturen vil overveje nye muligheder på det her område. Det er et vigtigt område, der skal opprioriteres. Vi gør allerede rigtig meget, men mere kan sættes i gang. Men det konkrete forslag her er for uigennemtænkt og for upræcist på en række områder.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Jeg tror, hr. Rasmus Prehn kan huske fra dengang, da han sad i opposition – det er ikke længe siden – at når man fremsætter beslutningsforslag, er det en politisk holdningstilkendegivelse: »Vi kunne godt tænke os, at...«. Hvis det bliver vedtaget, er det jo så regeringen, der skal lave et konkret lovforslag, hvor det skal være helt præcist og specifikt.

Så at stille det krav, at det skal være mere konkret, får mig til at spørge mig selv, om hr. Rasmus Prehn kan nævne bare et eneste beslutningsforslag inden for de sidste 10 år, der har været mere konkret. En fordobling af sanktionen, det er det, der står. 1.000 kr. skal give 2.000 kr., 5.000 kr. skal give 10.000 kr., et klip skal give to klip. Hvordan kan man gøre det mere konkret end det, der allerede er skrevet her?

Ordføreren.

Den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, har jo fuldstændig ret. Når det er, man laver et beslutningsforslag, forventer vi selvfølgelig ikke, at det nærmest er et lovgrundlag, man lægger frem. Men når der kan opstå den usikkerhed, at man risikerer at skulle have dobbelt op på konfiskation, så er det uhensigtsmæssigt. Når det er sådan, at man ikke præciserer, at der altså er nogle steder, hvor man ikke foreslår dobbelt op, så er det ikke godt nok, så er det for upræcist.

Derudover vil jeg så sige, at holdningsmæssigt vil jeg og Socialdemokratiet være noget mere positive over for et forslag som det her, hvis det var dobbelt op i forhold til bødestørrelsen, men ikke i forhold til det med klip i kørekortet. Det er en voldsom sanktion at skulle have klip i kørekortet. Der er mennesker, der lever af at skulle transportere sig, og et kort øjebliks uopmærksomhed kan koste to klip på samme tid. Det synes vi fra Socialdemokratiets side er voldsomt.

Hr. Tom Behnke.

Det kan det sådan set allerede i dag, hvis man laver flere samtidige forseelser, så der er ikke nogen forskel der. Men min pointe er bare, at hvis man nu var enig i det her beslutningsforslag, intentionerne, og det er jo også det, ministeren giver udtryk for at man er, for det er man jo sådan set, så fred være med det beslutningsforslag. Så lad os dog komme videre i stedet for at bruge argumenter som, at det er meget ukonkret, og hvad gør vi i forhold til konfiskation? Det er ekstremt sjældent, at det sker ved hastighedsoverskridelser, men skulle det ske, så er vi allerede enige om, at det kan vi bare skrive i betænkningsbidraget, og så er det ude af verden.

Det, jeg her i anden runde gerne vil spørge ind til, er det her med, at hr. Rasmus Prehn siger, at det er meget, meget voldsomt med to klip. For hvem? For trafikanten, der kører for stærkt og blæser på hastighedsreglerne og blæser på, at der rent faktisk er nogle mennesker, der går og arbejder? Eller er det meget voldsomt for de vejarbejdere, der går derude hver eneste dag med livet i hænderne, når bilister høvler forbi med alt for høj fart? Vi har alt for mange uheld ved vejarbejder, der er vejarbejdere, der bliver slået ihjel. Hvem er det, det er voldsomt for at få to klip i kørekortet, når man kører alt, alt for stærkt forbi?

Ordføreren.

Jeg startede faktisk min ordførertale med at rose ved at komplimentere den konservative ordfører for at komme med forslaget her. Vi synes, det er vigtigt, at der bliver sat fokus på de her ting. Der er en række gode intentioner i det her forslag. Det er vigtigt, at vi gør noget mere for at sikre, at folk ikke kører for hurtigt forbi, hvor der er vejarbejde.

Det, jeg problematiserede, er det, at en forholdsmæssig lille hastighedsoverskridelse – og det alene – skulle kunne udløse to klip på samme tid. Det er ikke nødvendigvis sådan, at fordi der er en lille hastighedsoverskridelse, er man så fuldstændig ansvarsløs; jeg tror, de fleste har prøvet det. Derfor skal man passe på, at man ikke laver en straffeaktion, som er ude af proportion med den faktiske hændelse.

Vi er enige om, at folk, der kører vanvittig for stærkt og bringer andre menneskers liv i fare, selvfølgelig skal have en meget kraftig straf, ingen tvivl om det!

Hr. Karsten Nonbo for en kort bemærkning.

Jeg starter der, hvor hr. Tom Behnke sluttede, nemlig om den her dobbeltmoral i, at det er meget synd for dem, der ved en forholdsvis lille hastighedsoverskridelse skal have to klip i kørekortet. Jeg vil spørge ordføreren: Er ordføreren ikke klar over, at for at få et klip i kørekortet, skal man have lavet en overskridelse på 30 pct.? Er 30 pct. en forholdsvis lille hastighedsoverskridelse? Det må jo være det, ordføreren konkluderer, når han siger, at man får klip ved en forholdsvis lille hastighedsoverskridelse.

Jeg synes, det er en ret voldsom hastighedsoverskridelse at køre 30 pct. for stærkt, og det gør jeg, fordi jeg må indrømme, at jeg en gang i sin tid selv har prøvet det, og der fik jeg at vide, at det var meget, meget vanvittigt og meget, meget voldsomt. Jeg havde kørt 67 km/t., hvor der var hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Det må jeg indrømme at der var, og jeg lagde mig fladt ned og sagde: Det gør jeg aldrig mere. Og jeg har heldigvis kunnet holde det løfte. Og det er vel det, der er meningen: Får man gjort det én gang ud for vejarbejde, får man den her straf, som hr. Tom Behnke lægger op til, nemlig to klip, og så gør man det ikke mere, for så tænker man sig om. Det er jo det, der er problemet: Man skal vel tænke sig om og ikke bare komme til. Det er vel det, der er formålet, går jeg ud fra, med hr. Tom Behnkes forslag.

Ordføreren.

Nu er det heldigvis sådan, at langt, langt de fleste bilister tænker sig om, når de kører. Så er der en gruppe, som ligesom hr. Karsten Nonbo – og det er meget anerkendelsesværdigt, at han er så ærlig om sin egen forseelse – kommer til at lave en fejl. Det tror jeg også gælder for mit eget vedkommende. Og så er der en lillebitte gruppe, som er meget hasarderede i deres adfærd.

Derfor skal vi passe på, når vi laver et straffesystem, så vi på den ene side straffer dem, der er helt urimelige i deres adfærd, men på den anden side ikke kommer til at vælte nogle mennesker, som begår én forseelse. Hvis man laver et system med 30 pct. – og det er rigtigt, at 30 pct. jo kan være voldsomt meget, ingen tvivl om det, men med en meget lav hastighedsbegrænsning kan det måske virke som knap så meget, og så kan man måske i et uopmærksomt øjeblik komme til at køre 30 pct. for hurtigt – skal det så have så voldsom en konsekvens, at man risikerer at miste sit forsørgelsesgrundlag, at man mister friheden til at kunne transportere sin familie? Det er sådan nogle ting, jeg bare opfordrer til at man overvejer.

Vi vil sådan set gerne være med til at diskutere bødestørrelsen eller nogle andre ting, men man skal passe på med det her. Vi støtter det nuværende klippekortsystem, men at begynde at lave dobbelt op på klip tror jeg man skal tænke sig rigtig godt om inden man gør.

Hr. Karsten Nonbo.

Jeg skal da indrømme, at jeg nu inddrager min egen person i det: Jeg lærte altså at tænke mig om. Jeg lærte at tænke mig om efter at have fået et klip, og det tror jeg man lærer endnu bedre, hvis man har fået to klip. Og så betyder det jo ikke noget, for den tid udløber igen. Så har man lært at tænke sig om, og så betyder det jo ikke noget.

Jeg mener netop, at vi skal sende det signal, at man skal tænke sig ekstra, ekstra om, når der går folk og arbejder. Der er desværre nogle, der i dag mangler et ben eller en arm, og der er sågar nogle, der er blevet slået ihjel, fordi vi ikke tænkte os om, da vi kørte forbi et vejarbejde.

Derfor kan jeg ikke lide den der begrundelse, som ordføreren kommer med, nemlig at man kan »komme til«. Det kan godt være, man kan det på en lang lige landevej, men man bør ikke »komme til«, hvor der er vejarbejde, hvis det er skiltet ordentligt.

Ordføreren.

Fra socialdemokratisk side er vi jo fuldstændig enige i det, der er hensigten med mange af tankerne i beslutningsforslaget her. Vi skal gøre noget mere for at bekæmpe det helt urimelige og vanvittige, det er, når man har hastighedsoverskridelser ved vejarbejder. At folk, der er på arbejde, som passer deres job, og som prøver at lave vejene bedre for os andre, skal sætte deres liv i fare, er helt urimeligt. Så vi skal gøre noget her.

Der har vi jo allerede en række tiltag. Ministeren har givet udtryk for, at man er parat til at gøre endnu mere – og også at være i dialog – og har også rakt hånden ud til forslagsstillerne og har sagt: Ja, lad os tale om tingene.

Jeg prøver bare at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de sanktionsforslag, der lægges op til, som kan have en uheldig effekt. Det synes jeg der skal være plads til at diskutere, for vi skal lave en lovgivning, der er hensigtsmæssig, og som sikrer, at vi undgår trafikdrab, men som også virker rimelig for almindelige lovlydige bilister, der bare kører til og fra arbejde, men som en sjælden gang kommer til at lave en fejl.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Martin Henriksen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for ordet. Sikkerheden for vejarbejderne er noget, der skal tages meget alvorligt. Det siger sig selv. Derfor har Dansk Folkeparti også lige afgivet beretning om B 39 om bedre sikkerhed for vej- og asfaltarbejdere, som opstiller en række punkter til forbedring af sikkerheden. B 61 omhandler så udelukkende sanktionen for at køre for stærkt, hvor der arbejdes, og hvor vejarbejderne dermed udsættes for stor fare. Dette kunne jo danne grundlag for et større og samlet tiltag for bedre sikkerhed og skærpede sanktioner.

At sikre, at dem, der arbejder på vores veje, også vender hjem til familien efter endt arbejdsdag, er naturligvis noget, som man skal tage meget alvorligt. Derfor er Dansk Folkeparti også positiv for at støtte en fordobling af bøderne, sådan som De Konservative foreslår her. Men samtidig er det så også vigtigt, at skiltningen ved vejarbejde bliver bedre, bl.a. ved at hastighedstavler dækkes af, når der ikke arbejdes på stedet, kombineret med en tydelig skiltning, der tilkendegiver, om der arbejdes på stedet eller ej. Det er i dag et irritationsmoment for mange bilister, at der skiltes med eksempelvis 50 km/t. på steder, hvor der ikke udføres arbejde.

Dansk Folkeparti ser på den baggrund frem til udvalgsbehandlingen og er som sagt positive over for intentionerne i beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen ordfører for SF. Så er det hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten har for så vidt sympati for det her forslag, og det har vi selvfølgelig, fordi det er et meget stort problem, at hastighedsgrænserne, når folk passerer et vejarbejde, ikke overholdes og ikke respekteres. Men det er jo ikke ret lang tid siden – det er faktisk kun en 4-5 måneder siden – at Enhedslisten selv fremsatte et beslutningsforslag om nøjagtig den samme problemstilling, nemlig det, der hedder B 39, og vores beslutningsforslag havde jo faktisk det med, at der skulle indføres skærpede sanktioner. Vi omtalte dengang eksempler herpå; det kunne være ekstra klip, det kunne være konfiskation i større udstrækning – altså at man skulle se på hele fradømmelsesregimet i den forbindelse.

Men vi måtte dengang konstatere, og det er altså ikke mere end 4-5 måneder siden, at på det tidspunkt var der ingen interesse for at fastholde det element i vores beslutningsforslag. Derfor er det jo så endt med at blive til en beretning, som vi så sent som i tirsdags i Transportudvalget har lavet og tilsluttet os med enkelte korrektioner, og hvor det der med de skærpede sanktioner er pillet ud. Det gjorde vi i Enhedslisten, fordi vi ikke kunne skabe enighed om det, og vi syntes, det var vigtigt, at vi på en eller anden måde fik tilkendegivet – i det her tilfælde fra Transportudvalgets side – at der skulle ske noget på det her felt.

Det, der er blevet tilbage, er jo så alle de der forebyggende tiltag – hvoraf nogle i øvrigt er i færd med at blive udrullet – og det er godt og fint. Men det kan da undre mig, at der ikke er nogen, heller ikke forslagsstillerne, der i hele den proces omkring Enhedslistens beslutningsforslag, B 39, har fastholdt, at man skulle se på det her. For som ordføreren for forslagsstillerne fra Det Konservative Folkeparti, hr. Tom Behnke, sagde, er et beslutningsforslag jo en tilkendegivelse om, at man ønsker en udvikling på et eller andet område. Det er jeg helt enig i. Så jeg står og tænker, og nu tænker jeg højt, om det her er sådan et eller andet parlamentarisk spil, hvor det i bund og grund, når det kommer til stykket, faktisk ikke er substansen, vi diskuterer, men måske mere, hvem der fremsætter hvad og hvorfor, og hvem der skal have æren for det. Og i så fald må jeg sige, at så er det da politik, når den er allergrimmest. For så er det jo ikke de folk, det her handler om, som vi i virkeligheden tager hensyn til, altså i det her tilfælde vejarbejderne, men så kommer de åbenbart i anden række, og det er ikke pænt eller kønt.

Med hensyn til selve forslaget vil jeg sige, at vi på trods af sympatien for det – for det har vi – også synes, der er nogle vanskeligheder i selve udformningen af det. Vi har også lidt problemer med det der med, hvordan det skal forstås med fordobling af sanktionerne. Hvad vil det sige, at folk er på arbejde eller i nærheden af vejen osv. osv.? Jeg synes nok, der kunne være nogle problemer med at få en præcis afgrænsning i et eventuelt lovforslag.

Vi har den indstilling i forhold til Enhedslistens beslutningsforslag, hvor vi jo i høj grad nævner de her forebyggende tiltag, at nu synes vi, at man skal lade dem blive udfoldet og komme til at virke, og lad os så se, hvordan tingene udvikler sig.

Justitsministeren har imødekommet det på mange måder, synes jeg, og vil gerne være med til at se på det her. Det vil vi også gerne være med til, når vi har set, hvordan alt det andet virker. Vi er enige i, at det, der først og fremmest har en forebyggende funktion, er, at der sker et øget kontroltryk. I forhold til om det sker via bemandede ATK-vogne eller ubemandede, vil jeg sige, at der er jeg ikke uenig med Venstres ordfører; vi foretrækker også de ubemandede. Men nu har man de bemandede, og så er det dem, vi bruger. Og lad os så få det øgede kontroltryk, som vi også er blevet lovet i forbindelse med diskussionerne omkring Enhedslistens beslutningsforslag, og som jeg også hører at justitsministeren trods alt er imødekommende over for her.

Så vi er selvfølgelig meget imødekommende over for, hvad der kan ske, men vi kan ikke umiddelbart tilslutte os beslutningsforslaget.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Tom Behnke.

[Lydudfald]. Så lykkedes det. Det er jo fair nok. Jeg vil bare lige med hensyn til Enhedslisten og B 39 sige, at vi jo var meget positive over for det og har været konstruktivt inde i at finde frem til, at vi kunne lave en beretning om det. Vi er også meget enige i regeringens forslag om regler for havari på motorveje, og hvordan de skal være, det har vi også støttet og været for. Så vi er sådan set for.

Når vi stiller det her konkrete, specifikke forslag, så er det, fordi der var et element, som vi i særlig grad synes at der skulle være fokus på, og som vi skulle have en selvstændig debat omkring. Så det er ikke, fordi vi er imod Enhedslistens forslag, det anerkender vi fuldt ud, og det støtter vi, vi er med i den tankerække, der er omkring en hel masse andre elementer. Jeg tror, der er et af elementerne, vi ikke er så positive over for, men ellers er vi, og det er jo den vej, det skal gå. Så det her er ikke parlamentariske drillerier, det er alene et spørgsmål om at få sat fokus på et konkret tiltag, som i den grad kunne gøre en præventiv forskel.

Tak for ordene i øvrigt, men ærgerligt, man endte med at konkludere, at man ikke kunne støtte beslutningsforslaget. Men lad os nu se, det kan jo være, at udviklingen i sig selv gør, at det her bliver draget med ind i det.

Ordføreren.

Jo, men altså den positive tilkendegivelse kan trods alt opfattes, som om vi selvfølgelig er parate til at gå ind i et udvalgsarbejde nu for at se helt oprigtigt på, om vi kan komme videre ad den her vej med øgede sanktioner, men i første omgang om det overhovedet er nødvendigt. Det vil vi gerne gøre os nogle overvejelser om, inden vi sådan lige bare tilslutter os. Det var det, der lå i min bemærkning.

Hr. Tom Behnke. Ikke mere? Så er det hr. Karsten Nonbo for en kort bemærkning.

Jamen ret skal være ret. Jeg vil også gerne kvittere for en god ordførertale. Jeg vil da også gerne kvittere for, at vi er enige om, at de ubemandede ATK'ere er mere omkostningsfri end de bemandede.

Jeg synes, det var en god ordførertale, og jeg vil virkelig sige, at her er jo også et forslag, som vi bør kunne forenes om netop af hensyn til vejarbejderne. Det synes jeg egentlig at det lykkedes Enhedslistens ordfører på en ganske udmærket måde at give udtryk for. Så jeg håber ikke, at jeg bringer ordføreren i vanskeligheder ved at rose ham.

Ordføreren.

Bestemt ikke. Vi labber det i os, det er lige meget, hvor det kommer fra, det er klart, hvis vi synes, vi har gjort en god indsats. Nej, jeg står selvfølgelig helt inde for det, jeg har sagt, og hvis det medfører ros fra oppositionens bænke, så er det også udmærket, det skelner vi ikke imellem.

Så siger jeg tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Det Konservative Folkeparti foreslår, at der skal være fordobling af sanktionerne for overtrædelse af hastighedsbegrænsninger ved vejarbejde. Vi kunne godt tænke os, at man måske begyndte et helt andet sted, og det var at få lidt mere klarhed over, hvad fakta egentlig er på området. Jeg er sådan set godt klar over, at der har været en del ulykker i de senere år, også nogle med døden til følge, og det er selvfølgelig alvorligt, og vi skal tage vejarbejdernes sikkerhed på os så at sige. Men vi vil gerne i udvalgsbehandlingen have, at man går lidt dybere ind i argumentationen og ser på, hvordan udviklingen de senere år egentlig har været, og hvad det er for nogle erfaringer fra USA, De Konservative henviser til, sådan så vi kan få lidt mere at vide om, hvordan forholdene egentlig er.

Så er der også andre ting, vi mener man kan gøre i forhold til det her med trafikuheld ved vejarbejde. Andre har været inde på det, men det kunne være relevant, at man sørger for at lave en skiltning, der gør, at der kun er hastighedsbegrænsninger, når der egentlig er vejarbejde. Det er generelt sådan, at hvis man gerne vil have folk til at overholde færdselslovgivningen, så øger det sandsynligheden, hvis der er en rimelighed i de hastighedsbegrænsninger, vi har lavet. Det gælder for så vidt både ved vejarbejder, hvor der selvfølgelig kun skal være lavere hastighed, når der er vejarbejdere, og det gælder såmænd også en række strækninger på både vores landeveje og motorveje, hvor man med fordel kunne have højere hastighedsbegrænsninger, end man har i dag. Det ville sikkert få flere til at få en forståelse for, at der, hvor den er lavere, er der en grund til det, og at det ikke bare er noget, vi har fundet på herinde på Christiansborg.

I parentes bemærket kan vi selvfølgelig også med hensyn til vejarbejde undre os over, at når vi kører i andre lande, kan vi se, at der stort set er vejarbejde i døgndrift, mens man i Danmark går hjem på et tidspunkt, og derfor tager vejarbejde så uendelig lang tid her i landet i forhold til så mange andre steder. Det kunne måske også være en sag, man kunne se på.

Endelig vil jeg bare konkludere, at umiddelbart er vi ikke stemt for at stemme for beslutningsforslaget, som det ligger, men vi vil, som jeg sagde, prøve at få lidt flere fakta på banen i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og så skal jeg da være den sidste til at påstå, at argumenter ikke kan overbevise os om det modsatte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Også her vil jeg gerne kvittere for en flot ordførertale. Det er nemlig rigtigt, at det ville være rart at kunne få mere dokumentation. Jeg ved, at den findes; jeg har desværre ikke fået den med. Vi kan sige, hvor mange kvæstede og dræbte der er ved vejarbejde. Men en del af dokumentationen kunne jo også bestå i – og det tror jeg også vi er enige om – at se at komme i gang med at lave flere hastighedskontroller, hvor der er vejarbejde.

Der er en ting, jeg godt lige vil korrigere hos ordføreren. Jeg beundrer altså de danske vejarbejdere for, at de faktisk arbejder i døgndrift i meget større omfang, end man har gjort før. Jeg synes mange gange, at man oplever, at der bliver arbejdet.

En sidste ting er, at man jo ikke bare kan sige, at der skal være én hastighed, når der er vejarbejde, og en anden, altså den gældende hastighed, når der ikke er vejarbejde. For vejens udformning i sig selv kan også være farlig. Det vil sige, at man kan køre med lavere hastighed, når der er vejarbejde, og med en lidt højere hastighed, når arbejderne er gået hjem, men vejen er stadig væk ikke sådan, som den var før. Men vi er jo enige om, at digital skiltning viser den til enhver tid gældende hastighedsbegrænsning. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jeg vil sige det på den måde, at selvfølgelig kan der være en masse forskellige komplekse forhold, der gør, at hastigheden skal være forskellig fra sted til sted. Min hovedpointe er såmænd, at det væsentlige er, at der er en logisk begrundelse for den hastighedsbegrænsning, der er, sådan at bilisterne får en fornemmelse af, at der er en årsag til, at der er en hastighedsbegrænsning, i stedet for at det bare er noget, vi har siddet og fundet på herinde. Det tror jeg sådan set er det væsentlige.

Så vil jeg sige, at jeg jo kører uendelig meget i bil. Det er der nogle der kritiserer mig for en gang imellem, men jeg elsker at køre bil – det vil jeg sige – og jeg synes, at man rigtig mange steder, hvor der er vejarbejdsskilte, oplever, at der ikke er et igangværende vejarbejde. Men det er nok, fordi jeg ikke bruger de offentlige transportmidler nær så meget som hr. Karsten Nonbo, at jeg oplever det lidt oftere. Endelig er jeg nødt til at sige, at Liberal Alliance ikke har noget ønske om at intensivere graden af kameraovervågning af bilisterne.

Hr. Karsten Nonbo.

Jamen hvis ikke vi kameraovervåger og måler hastigheder, er Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag jo sådan set ligegyldigt. Det, vi skal gøre først, er jo at finde ud af, hvor der reelt køres for stærkt, og hvor meget der køres for stærkt, og så kan vi senere se på Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag.

Men jeg vil gerne kvittere, for det er helt rigtigt, som ordføreren siger, at variable hastighedsgrænser, som man har vurderet individuelt ude på stedet, er med til at øge troværdigheden omkring hastighedsgrænserne, og således tyr folk ikke i fortvivlelse til selvhjælp og tolker dem. Det var jo også derfor, den tidligere regering kom med forslaget og lavede differentierede hastighedsgrænser. Man gør det netop mere troværdigt ved individuelt at lave de variable hastighedsgrænser. Så det vil jeg godt kvittere for at jeg kunne høre at ordføreren sagde.

Ordføreren.

I forhold til kontrollen kan man jo også både mindske og fokusere. Det behøver der sådan set ikke at være en modsætning imellem. Det er bare lige for at understrege, at det jo godt kan være, at skoler og vejarbejder stadig skal være de punkter, som man synes er de mest væsentlige, men det der med, at man har hastighedskontroller, der bare fungerer som en pengemaskine for det offentlige og generer almindelige mennesker, vender vi os imod.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Når jeg nu har ordet, skal jeg lige indledningsvis meddele, at jeg har fået en besked fra SF's ordfører om, at hun desværre er blevet forhindret. Jeg skal derfor sige, at den socialdemokratiske tale også var på vegne af SF.

Når jeg så nu har rejst mig op og har mulighed for at stille spørgsmål til Liberal Alliances hr. Simon Emil Ammitzbøll, vil jeg gerne spørge: Er der ikke noget mystisk dobbeltmoralsk i, at man på den ene side står og siger en masse pænt om at gøre noget for trafiksikkerheden for at sikre de her vejarbejderes liv og helbred, og på den anden side har den politik, hvilket jeg forstår er Liberal Alliances officielle politik, at vi generelt skal have sat hastighederne op i Danmark? Vi skal altså køre meget hurtigere i Danmark, hvordan hænger det sammen med, at man nu også står på Folketingets talerstol og slå på tromme for mere trafiksikkerhed?

Ordføreren.

Jeg vil først og fremmest gerne kvittere for, at hr. Rasmus Prehn er mødt op. Det er jo rart, at mindst et af regeringspartierne deltager med en ordfører i debatten. Det er jo efterhånden ved at blive en fast fredagstradition, at der er problemer med at skaffe ordførere fra de tre regeringspartier. Det synes jeg egentlig at Folketingets Præsidium på et tidspunkt burde tage op, så vi også kan møde regeringspartierne i en debat om de forslag, der er til behandling i Folketingssalen. Det synes jeg egentlig ville være meget rimeligt.

Så vil jeg bare kommentere det, der bliver antydet af hr. Rasmus Prehn, ved at spørge hr. Rasmus Prehn, om han ikke kan bekræfte, at der er færre, der dør i trafikken, efter at vi visse steder satte hastigheden op til 130 km/t., end dengang hastigheden var 110 km/t.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu ved jeg ikke om det, at regeringspartierne ikke er til stede, hænger sammen med den overhængende fare for at møde hr. Simon Emil Ammitzbøll om fredagen.

Men hvorom alting er, er der altså også undersøgelser, der viser, at høj hastighed giver flere trafikuheld. Men det er rigtigt, at der også er det modsatte. Det har rent faktisk vist sig at være gavnligt, at man differentierer lidt i hastighederne. Det er også socialdemokratisk politik, at vi gerne ser, at man de steder, hvor det kan lade sig gøre, kører hurtigere, men de steder, hvor det er forbundet med fare, skal man køre langsommere.

Men jeg forstår Liberal Alliances politik sådan, at man generelt gerne vil sætte hastigheden op. Og da vi rent faktisk har utrolig meget vejarbejde, fordi vi har en regering, som sætter fuld gang i offentlige investeringer, hænger det jo ikke rigtig sammen. Så kan man ikke komme til at køre hurtigere. Det må vi have en forklaring på af hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det er tiden at diskutere regeringens overforbrug af offentlige midler og skattekroner. Det kan vi nok tage en større diskussion om på et andet tidspunkt.

Jeg vil bare sige, at jeg forstår det, ordføreren siger, sådan, at når Liberal Alliance siger, at der er visse steder, man kan køre hurtigere, og at der er visse steder, hvor der skal være nogle begrænsninger af hensyn til sikkerheden, så mener Socialdemokratiet, at det er idiotisk. Men lige derefter foreslår den socialdemokratiske ordfører så præcis det samme og siger, at det i øvrigt er Socialdemokratiets politik.

Så begynder ordføreren er tale om, at der er diverse undersøgelser, der viser det ene og det andet. Jeg er sådan set ret ligeglad med undersøgelserne. Virkeligheden viser, at da vi hævede fartgrænsen på visse strækninger til 130 km/t., er der færre, der dør i trafikken. Det er virkeligheden. Så kan man pakke alle sine teoretiske undersøgelser sammen. Virkeligheden er en anden.

Jeg kan huske, selv om jeg ikke sad i Folketinget dengang, nogle af de tv-billeder med nogle meget forargede politikere fra især et andet regeringsparti – jeg husker, at det var folkesocialisterne – der fortalte om, at man nærmest ville slå folk ihjel ved at indføre politikken om de 130 km/t., og sådan gik det jo ikke. Faktisk har man reddet liv ved at lave mere differentierede fartgrænser.

Det tror vi sådan set også er vejen frem, og det forstår jeg også at hr. Rasmus Prehn støtter, hvis ordene ellers kommer ud af de rigtige menneskers mund.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordførerne for bemærkningerne. Man kan sige, at hvis forslaget her skulle nå frem til en betænkningsafgivelse og en konkret afstemning i Folketingssalen, ville forslaget ikke overleve længe.

Men jeg hørte også under debatten noget andet, som er langt mere interessant, nemlig at det ikke var et spørgsmål om, om B 61 skulle vedtages eller forkastes, men et spørgsmål om, om man var enig i intentionerne i beslutningsforslaget. Og det hørte jeg man var.

Man er faktisk meget villig til at se på, om det her kunne være et af elementerne til at få større sikkerhed i forbindelse med de vejarbejder, vi har rundtomkring, sådan at de vejarbejdere, der går derude hver eneste dag og ofte også om natten og arbejder for, at alle vi andre kan have en sikker vej at køre på, har tryghed og sikkerhed i deres arbejde. Det tager jeg imod.

Derfor skal jeg heller ikke problematisere mere i den retning. Når isen er tynd, skal man gå forsigtigt. Og jeg tror faktisk, at isen her kan bære, så vi sammen kan finde nogle fornuftige løsninger, så der vil jeg lade være med at kaste al mulig grus i maskineriet.

Jeg vil sige her som afslutning, at det, som forslaget handler om set med konservative øjne, er tryghed og sikkerhed. Det er et spørgsmål om at få sat farten ned.

Hvordan kan vi så gøre det på en effektiv måde? Hvordan kan vi sikre, at trafikanterne overholder de hastighedsbegrænsninger, der er derude? De er jo lavet for at beskytte dem, der går derude og arbejder, men også fordi vejen får et anderledes forløb og det derfor vil være hensigtsmæssigt, at man lige sætter farten ned.

Derfor er forslaget her heller ikke en ny pengemaskine, som nogle har været inde på, også i den offentlige debat, hvor der er nogle, der mener, at fartkontrollen bare er en pengemaskine.

Jeg håber faktisk, at vi med forslaget her får absolut 0 kr. i kassen. Det, der er intentionen fra konservativ side, er, at forslaget skal have den effekt, at trafikanterne overholder hastighedsbegrænsningerne, så det er altså ikke et spørgsmål om at få penge i kassen.

Vi har den opfattelse, at det kan komme til at virke. Vi er i den heldige situation, at man rent faktisk prøver det her andre steder i verden. Og i hvert fald viser de udtalelser, jeg har fået om det, at det virker rigtig, rigtig effektivt, meget, meget præventivt. De steder, hvor der er vejarbejde, og hvor der er skiltet med, at der i øjeblikket arbejdes på vejarbejde og sanktionen derfor er dobbelt, er i hvert fald af alle steder de steder, hvor man sørger for at overholde hastighedsbegrænsningen. Derfor har det en meget, meget stærkt præventiv effekt.

Der kan vi jo under udvalgsbehandlingen spørge ind til, om vi kan få noget såkaldt dokumentation for det. For én ting er, at jeg har nogle vidnesbyrd om det, det er jo ikke nok til at overbevise nogen som helst, sådan er det jo, men en anden ting er jo, at vi kan prøve at spørge ind til, hvordan det går.

Det, der er vigtigt med forslaget her, er også, at det bliver set i en sammenhæng. For hvis vi skærper sanktionsniveauet, er det selvfølgelig også vigtigt, at der er en korrekt skiltning. Der skal være en korrekt skiltning, så man som trafikant bliver bevidst om, at her er der altså et område, hvor sanktionsniveauet er dobbelt. Og det, der er lige så vigtigt, er, at man ude ved de pågældende vejarbejder skal sørge for, at skiltningen i øvrigt er korrekt, så man ikke skilter mere end højst nødvendigt, så man ikke sætter fartgrænsen længere ned, end det er nødvendigt, og så man, hvis man har en pause i vejarbejdet, tillader trafikanterne at køre lidt stærkere i den periode osv.

Der tror jeg, at vi er mange, der fra tid til anden har oplevet, at skiltningen i det hele taget godt kunne være bedre. Og det skal den selvfølgelig også blive.

Det, der også er vigtigt at understrege, er, at forslaget her om fordobling af sanktionerne kun skal gælde, når der arbejdes på selve vejarbejdet, fordi det er et spørgsmål om at beskytte dem, der arbejder derude, om at skabe mere sikkerhed, at skabe mere tryghed.

Det er også vigtigt, at retssikkerheden selvfølgelig er i orden. Politiet skal selvfølgelig kunne dokumentere, at der var nogle, der arbejdede der.

Der har jeg så hørt nogle spørge: Hvordan dokumenterer man det? Ja, hvordan dokumenterer politiet, når de har skrevet en bilist for at køre over for rødt lys? Hvordan dokumenterer politiet det? Hvordan dokumenterer politiet i øvrigt alle mulige andre former for færdselsforseelser?

Det gør man jo bl.a. ved, at man vidner i retten om, hvad man har oplevet, at man kan fremlægge diagramark. Og i den her situation, hvor man har en konkret hastighedsmåling ude ved et vejarbejde, er det jo ikke større raketvidenskab. Betjenten kan tage et billede ud over arbejdspladsen og dokumentere, at der rent faktisk var nogle, der gik og arbejdede eller prøvede på at arbejde i det virvar, der nogle gange kan være. Så er dokumentationen i orden.

Man kan sige, at hvis man skulle bruge det argument, at det kan være svært at dokumentere, er der rigtig meget lovgivning her i landet, vi skal ophæve. Og det tror jeg trods alt ikke Folketinget er klar til. Så selvfølgelig skal politiet dokumentere det. Og selvfølgelig kan politiet dokumentere det.

Det, der også er vigtigt at understrege som en pointe, er, at der skal være proportionalitet i de sanktioner, vi har i de straffe, der bliver udmålt. Og proportionaliteten er netop et bærende argument for det her beslutningsforslag.

For proportionalt er det jo langt farligere, at man kører for stærkt forbi et vejarbejde, hvor der er nogle, der går og arbejder, frem for hvis der ikke er nogen til stede, for så er vejarbejderne i hvert fald ikke i farezonen. Det kan godt være, at trafikanten i sig selv kan risikere, at han selv kommer til skade, men der er ikke nogen andre, der går ved vejarbejdet og arbejder, og som man kan skade.

Selvfølgelig er der proportionalitet i det her. Og vi mener, at der skal være forskel på straffene for, når man kører forbi et vejarbejde, hvor der ikke er nogen, der går og arbejder, og for, når der rent faktisk er nogle, der går og arbejder, fordi de, der går derude, føler en meget stor grad af utryghed. Og det er nogle gange med hjertet helt oppe i halsen man holder vejret og håber, at det går godt, når nogle suser forbi. Og det er ikke rimeligt.

Dertil skal selvfølgelig, som også hr. Karsten Nonbo var inde på, lægges, at der også skal være en forøget opdagelsesrisiko. Der er ikke meget ved at have sanktioner til nogle paragraffer, hvis ikke risikoen for at blive opdaget er til stede.

Samlet set foreslår vi dobbelt straf og øget opdagelsesrisiko. Og der kan vi ikke se andet, end at der er sat lighedstegn mellem det og større sikkerhed og større tryghed, ikke mindst for dem, der arbejder derude.

Det er det, vi ønsker at opnå, og vi glæder os til de fortsatte forhandlinger og drøftelser og diskussioner om det her element, så det kan komme med ind i dem. Og det hørte jeg der var ret positive tilkendegivelser om. Tak for det.

Hr. Karsten Nonbo, en kort bemærkning.

Når man får sagt noget forkert, gælder det om at skynde sig at korrigere sig selv.

Jeg tror, at jeg fik sagt i min ordførertale, at de her ubemandede hastighedsmålere skulle stå diskret. Jeg mente jo selvfølgelig, at de skulle stå diskret på den måde, at de ikke skulle stå i vejen for folk, der arbejdede på vejen. De skal selvfølgelig – og de må meget gerne – stå, så bilisterne kan se, at hvis de kører for stærkt, bliver de fotograferet, således at vi får hastigheden ned. Der ville jeg lige korrigere mig selv.

Så vil jeg, når jeg gør det, også høre, om ordføreren ikke er enig i, at det jo ikke er sådan, at fordi de er ubemandede, skal de stå sådan, at de gemmes væk. De skal være en del af den foranstaltning, der betyder, at man holder op med at køre for stærkt ved vejarbejder.

Ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, at det, der skal være formålet med hastighedskontroller og de spilleregler, vi har i trafikken, er, at folk skal overholde dem. Det er jo det, der er hele pointen.

Pointen er, at det skal have en præventiv effekt, så man af sig selv siger: Hov, det er en god idé at overholde det her. Det er en god idé, om ikke andet, så fordi man ved, at der følger en bøde eller værre sanktioner med, hvis man ikke overholder de regler, som er i vores færdselslov.

Reglerne er jo til, for at vi alle sammen skal kunne være der. Det er sådan set meget smart, at man har nogle spilleregler, så vi ikke buldrer ind i hinanden hele tiden, og så den, der er størst og stærkest, kan køre lige igennem.

Om de ubemandede hastighedskontroller, de såkaldte stærekasser, vil jeg da godt sige, at de da også skal skiltes. Det skal da også være sådan, at der skiltes om, at her er der hastighedskontrol. Jeg kan jo se, at når man kommer kørende ved nogle af de vejarbejder, der har været på motorvejen, hvor der står, at der er periodevis fartkontrol, bliver farten sat væsentligt mere ned end de steder, hvor der ikke bliver skiltet med, at der kan man risikere at få en bøde. Så det har altså en effekt.

Selv de stærekasser, der stadig væk den dag i dag står derude, fordi man ikke har fået pillet dem ned, og som der ikke er noget kamera i, og som der ikke er nogen film i, gør, at folk lige tager farten af, når de kommer forbi dem – man kan se, at bare det, at de står derude, gør det.

Så det har selvfølgelig en effekt. Og det er det, der er meningen.

Hr. Karsten Nonbo? Nej. Så er der en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det er bare lige i forlængelse af det sidste her: Jeg forstår trods alt beslutningsforslaget som, at det her ikke er en diskussion om ubemandede eller bemandede ATK'er.

Når jeg siger det, er det selvfølgelig, fordi det har spillet en stor rolle i vores diskussion, også i forbindelse med det beslutningsforslag, Enhedslisten selv fremsatte, var det en væsentlig del af diskussionerne.

Selv om jeg og Enhedslisten har sympati for, at man bruger stærekasser, ubemandede – hvad hedder det? – ATK'er, er det jo altså ikke den strategi, politiet har valgt, så virkeligheden er en anden.

Jeg vil bare lige sådan bede om at få bekræftet, at det ikke er den diskussion, vi skal have i forbindelse med det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Hr. Henning Hyllested har helt ret.

I det her forslag tages der ikke stilling til, hvilken form for kontrol der finder sted derude. Om det, når kontrollen har været der, så er en betjent, der står derude med laser eller med stopur eller med bemandede eller ubemandede hastighedskontroller, er sådan set ligegyldigt; det er alene sanktionen, når man er blevet taget i at køre for stærkt, det her beslutningsforslag handler om.

Så om det skal være bemandede alle ubemandede hastighedskontroller er en anden diskussion. Og i den diskussion er der heller ikke nogen tvivl om, at vi fra konservativ side holder på, at det skal være ubemandede hastighedskontroller, så man kan frigøre nogle politifolk til at lave noget andet interessant politiarbejde.

Hr. Henning Hyllested har ikke mere? Nej. Så siger jeg tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.