Først og fremmest tak for debatten, og tak for opbakningen til forslaget fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og også Liberal Alliance, selv om Liberal Alliance kom med en lidt alternativ begrundelse for opbakningen, men det skal bestemt ikke betyde, at jeg ikke er tilfreds med, at der er opbakning fra de partier.
I Venstre mener vi, at boligjobordningen har været en succes, for danske familier har med ordningen kunnet få skattefradrag for håndværkerudgifter og serviceudgifter i hjemmet, og det har lettet hverdagen for mange familier.
Det har også været med til at mindske omfanget af det sorte arbejde og har jo dermed også været med til at sikre en mere rimelig og retfærdig konkurrence på markedet – altså, at det er de dygtigste og dem, der kan give den skarpeste pris, der får ordren, og ikke dem, der fristes af at være lige kreative nok, i forhold til hvordan der skal afregnes.
Så har ordningen haft en rigtig positiv betydning for beskæftigelsen i Danmark.
Og særlig når vi behandler det på den dag, hvor der er kommet nye tal, der viser, at der er forsvundet 16.000 job i Danmark siden nytår, er det jo tydeligt, at det er vigtigt, at vi griber de muligheder, vi har, for at tage initiativer, der kan sikre vækst og beskæftigelse i Danmark.
Væksten er i slæbespor, slæbegear, og der er endda en voldsom risiko for, at vi går i bakgear.
Derfor vil det være helt oplagt at fastholde en succesfuld ordning som boligjobordningen.
Vurderingen fra Dansk Byggeri er, at ordningen skaber 5.000 arbejdspladser.
Det synes vi faktisk er rigtig mange; 5.000 arbejdspladser er rigtig mange, og det vil vi i Venstre gerne være med til at fastholde.
Lad mig tage nogle af de konkrete eksempler, som vi bliver mødt med, når det gælder boligjobordningen.
I går kunne man i P4 Nordjylland høre håndværksmestre begræde, at regeringen ikke fortsætter den succesfulde ordning.
»Jeg kan ikke mindes, at det har set så sort ud med hensyn til kommende arbejde i det nye år«, siger Hans Jørgen Kastberg fra Aars, der er tømrermester.
I Venstre synes vi faktisk, at tømrermesteren og hans kollegaer skulle fortsætte med at få fyldt deres ordrebøger op, de skulle fortsætte med at kunne sikre beskæftigelse til deres dygtige medarbejdere og fortsætte med at udføre arbejde på regning hjemme hos danskerne.
Det mener regeringen så desværre ikke er vigtigt, og det ærgrer mig selvfølgelig.
Nu skal det jo ikke kun være håndværksmesteren, der er i fokus.
Det, der næsten er ubærligt i den her situation, er, når man så hører historierne ude fra virkeligheden, en virkelighed, hvor en indehaver af et rengøringsfirma bliver kontaktet af kommunen og bliver spurgt, om ikke det var noget at få oprettet et akutjob – dem skal der jo opslås nogle stykker af – og det betragtede indehaveren af det her rengøringsfirma næsten som en parodi af en henvendelse.
For hvad er vilkårene?
Jo, vilkårene er, at indehaveren af det pågældende rengøringsfirma kan se frem til at skulle afskedige medarbejdere efter nytår, fordi det tynder ud i ordrebøgerne, fordi folk melder fra; folk ønsker ikke at fastholde en rengøring på regning, en rengøring fulgt efter reglerne, når der ikke længere er mulighed for at bruge fradraget i boligjobordningen.
Og så er det da grotesk, at man skal blive kontaktet for at ansætte folk i akutjob, når den virkelighed, man står over for på grund af beslutninger truffet på Christiansborg, er, at man skal sige farvel til dygtige medarbejdere.
5.000 job på kort sigt siger Dansk Byggeri, og så lyder det fra Finansministeriet, at det måske nærmere er 15.000-20.000, der er i beskæftigelse.
Og vi synes altså, at det er besynderligt, at vi ikke griber de mest lavthængende frugter, der er, i forhold til at fremme vækst og beskæftigelse i Danmark.
Det har vi absolut brug for.
Regeringspartierne har jo tidligere været kritiske over for, at der ikke var nok fokus på energieffektiviseringer i boligjobordningen.
Det skulle være meget mere grønt, det skulle være meget mere målrettet, og det skulle ikke være sådan, at folk kunne få hjælp til rengøring; der var for lidt fokus på det energimæssige.
Og løsningen var jo så ifølge regeringen, at der skulle laves en tilskudsordning til energirenoveringer.
Det var svaret, da man i regeringsgrundlaget afskaffede boligjobordningen.
Men ikke engang løfter fra regeringen givet i regeringsgrundlaget kan danskerne regne med, dem løber regeringen nemlig også fra – ingen energirenoveringspulje til danskerne, til trods for at det var budskabet fra regeringspartierne, da man sagde, at man ville afvikle boligjobordningen.
I Venstre må vi sige, at boligjobordningen er vigtig; det har været en central del af vores finanslovudspil, fordi vi i Venstre er optaget af at sikre arbejdspladser i Danmark.
Vi synes ikke, vi kan være bekendt at afskaffe en ordning, som er så succesfuld.
Vi synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke deler det syn, og at der ikke er den samme fokus fra et flertal af Folketingets partier, i forhold til at vi her har med en ordning at gøre, der skaber arbejdspladser til danskerne i en tid, hvor man står og råber og skriger på det.
Jeg kan så forstå af debatten, at det med, at der er forsvundet 16.000 job siden nytår, ikke er regeringens skyld.
Faktisk har regeringen med den politik, man har ført, holdt hånden under beskæftigelsen med 10.000.
Det kan regeringen sikkert sige, tror jeg, i forhold til gængse regnemetoder, altså at hvis ikke man havde gjort noget, havde ledigheden sikkert været lidt større.
Men så synes jeg bare, man skulle være lidt ærlig – og det gælder selvfølgelig særlig den socialdemokratiske ordfører – og bruge den samme målestok, når man kigger tilbage på den tidligere regering.
For der lyder budskabet:
Der forsvandt 130.000 job, regeringen sad på hænderne, det var helt forfærdeligt.
Jamen hvis man bruger den samme regnestok, som hr.
Thomas Jensen gjorde i forhold til beskæftigelse, så bør hr.
Thomas Jensen også sige, at beskæftigelsen var 85.000 større, end den ellers ville have været, hvis ikke VK-regeringen havde ført den økonomiske politik, den gjorde.
Men hvis det kan være et lille biprodukt af dagens debat, altså at der bliver en anerkendelse af de regnemetoder, vi skal tale om, så skal jeg da glæde mig over det.
Men det er jo bare en ringe trøst, at vi kan stå herinde og diskutere regnemetoder, når det, det handler om, er arbejdspladser ude i virkeligheden.
Og det er arbejdspladser hos håndværksmesteren, hos servicevirksomheden, som er med til at gøre hverdagen lettere for danskerne, lettere for familierne, et effektivt værn mod sort arbejde, noget, som er fornuftigt og godt for dansk økonomi.
Det har man valgt at se bort fra.
Jeg ved ikke, om det er, fordi der er en ærgelse over, at andre fik ideen.
Det håber jeg så sandelig ikke, men man kan da af og til blive i tvivl.
Men for Venstre er det i hvert fald vigtigt at få slået fast, at vi her står med et helt konkret værktøj, der kan sikre beskæftigelse til tusindvis af danskere.
Det havde vi håbet på at der havde været en større forståelse for er vigtigt, særlig i den situation, landet er i, men det må vi konstatere ikke er tilfældet.
Men det er selvfølgelig altid rart at få gjort klart, hvor de politiske forskelle er i Danmark, og der er jo så en voldsom forskel i forhold til dette konkrete forslag, der kunne have sikret arbejdspladser i Danmark.