Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 6:

Forslag til folketingsbeslutning om bevarelse af boligjobordningen (håndværkerfradraget).

Af Torsten Schack Pedersen (V) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Venstre har fremsat forslag om at bevare boligjobordningen, som i daglig tale kaldes håndværker- eller servicefradrag. Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen ikke støtter det fremsatte beslutningsforslag. Regeringen ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik med en prioritering af de initiativer, der giver den største effekt. Alle initiativer skal i øvrigt være fuldt finansieret. Det er desværre ikke tilfældet med det beslutningsforslag, som Venstre har fremsat.

Ved indførelsen af boligjobordningen fra juni 2011 blev provenuvirkningen på helårsbasis skønnet til 1,75 mia. kr. under hensyntagen til tilbageløb og adfærdsændringer. Ordningen var finansieret af lavere offentligt forbrug. Disse besparelser indgår fortsat som en del af den samlede finanspolitiske prioritering. En fortsættelse af boligjobordningen forudsætter derfor, at der findes en ny finansiering. Regeringen må konstatere, at Venstre ikke kan anvise den fornødne konkrete finansiering, men blot angiver, at finansieringen skal findes under forhandlinger om finansloven. Det er ikke lykkedes som bekendt. På den baggrund støtter regeringen ikke den foreslåede bevarelse af boligjobordningen.

Pengene er efter vores opfattelse bedre brugt på andre initiativer. Det er ikke, fordi regeringen er uenig i de erklærede mål, som Venstre har med at bevare ordningen. Regeringen har som en topprioritet at skabe vækst og nye job. Regeringen arbejder også hårdt for at bekæmpe sort arbejde. Vi må bare konstatere, at vi vurderer, at andre initiativer har større effekt end en forlængelse af boligjobordningen.

Med den netop vedtagne skattereform, som Venstre og Konservative retfærdigvis også lagde stemmer til, skabes der ny vækst, og det sikres, at særlig lønmodtagere med lav- og mellemindkomster får en økonomisk gevinst. På sigt bidrager skattereformen til at øge beskæftigelsen med ca. 15.000 personer. Til sammenligning er beskæftigelseseffekten af boligjobordningen forholdsvis beskeden. Ordningen skønnes kun at skabe ca. 1.200 nye job. Det svarer til, at det koster ca. 1,5 mio. kr. pr. nyt job. Der er altså tale om forholdsvis få og relativt dyre nye job. Det er en naturlig konsekvens af en ordning, som har et stort såkaldt dødvægtstab, fordi der gives offentlig støtte til arbejde, der alligevel ville blive udført. Meget af det udførte arbejde under boligjobordningen ville således blive udført uanset den økonomiske tilskyndelse, som skattefradraget har givet.

Et andet hovedformål med at bevare boligjobordningen er ifølge Venstre at bekæmpe sort arbejde. Også her har regeringen allerede gennemført målrettede initiativer, ikke mindst inden for byggebranchen. Samtidig medvirker skattereformen til at begrænse udbredelsen af social dumping og til at skabe mere fair konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark. Regeringen ønsker, som jeg nævnte i indledningen, at føre en ansvarlig økonomisk politik, der prioriterer de initiativer, der giver den største effekt, og som alle er fuldt finansieret.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet, formand. Før den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti indførte boligjobordningen, var der noget, der hed hjemmeserviceordningen, hvorefter pensionister kunne få støtte til at få gjort rent i deres hjem osv. Den ordning ophørte så, fordi man i stedet for kunne få fradrag via boligjobordningen.

Men når ministeren nu siger, at han ikke vil videreføre boligjobordningen, hvad så med de ældre mennesker, som havde gavn af hjemmeserviceordningen? Vil ministeren tage initiativ til at genindføre den, så de personer trods alt stadig væk kan få den hjælp, de har behov for?

Ministeren.

Vi har til det her forslag, som er kommet fra Venstre, sagt, at vi ikke ønsker at videreføre den ordning, der har været indtil nu. Derfor indgår det heller ikke i finanslovaftalen med Enhedslisten, og det er derfor, at jeg må svare afkræftende på det spørgsmål, som hr. Dennis Flydtkjær stiller.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det fangede jeg også i den indledende tale fra ministeren, altså at man ikke ville støtte en boligjobordning. Mit spørgsmål gik mere på hjemmeserviceordningen, som egentlig blev afskaffet, på grund af at boligjobordningen kom. Men nu er det jo sådan, at begge dele i princippet er faldet væk. Hvad er ministerens holdning til det?

Mener ministeren ikke, at det ville være rimeligt, at man igen gav vores ældre medborgere mulighed for en hjemmeserviceordning? Ville ministeren være indstillet på – eventuelt i samarbejde med Dansk Folkeparti – at finde en finansiering, som gør, at man kunne genindføre den ordning?

For i dag står man jo helt uden noget. Altså, tidligere havde man en hjemmeserviceordning, og så fik man boligjobfradragene, som så kunne give tilskud til rengøring osv., men nu har regeringen sådan set skrottet det hele. Det er jo rigtig ærgerligt.

Ministeren.

Det er jo ikke sådan, at der ikke er noget. Der er jo hjemmehjælpsordninger rundtomkring i kommunerne. Så det er jo ikke sådan, at pensionister lige pludselig ikke kan få noget hjælp.

Som sagt har vi lavet en aftale om finansloven, hvor vi ikke har det med, og længere er den sådan set ikke.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jamen det er jo sådan, som hr. Dennis Flydtkjær sagde, altså at der er tale om, at vi har en regering, der har valgt at gøre op med nogle ting, som man ellers havde udmeldt man gerne ville være bannerfører for. Det var jo sådan, at dengang man sidste år fra regeringens side lagde op til, at man ikke ville forlænge boligjobordningen, så sagde man jo, at man i stedet for ville indføre en energistøtteplan, som skulle sikre, at folk stadig væk kunne få støtte til at få lavet investeringer i eksempelvis deres eget hjem, og at det bare skulle være nogle, der gav en form for energimæssig forbedring. Det var så det, man valgte at stille borgerne i udsigt i stedet for boligjobordningen.

Så var det, man meldte ud i forbindelse med finansloven for 2012, at man ikke kunne nå at få det på plads. Man ville nu i stedet for forlænge boligjobordningen, hvilket vi jo bifaldt, men samtidig gik man fra regeringens side ind og sagde, at man ville arbejde på at lave den her ordning med hensyn til energiforbedringer i private ejendomme i stedet for. Det er heller ikke noget, der er med i det nye finanslovoplæg og -aftale, som man har lavet med Enhedslisten. Derfor er det jo altså, vi kan se, at der er endnu et løftebrud fra regeringens side. For man har jo sagt, hvad man ville, og nu gør man det ikke.

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er rigtigt. Hvis man ser på finanslovaftalen, fremgår det, at der er afsat omkring 1,5 mia. kr. til grønne initiativer, herunder en væsentlig indsats for at forbedre energieffektiviteten i vores bygninger og forskellige steder. Så det er ikke rigtigt, at vi helt har droppet alle de tanker.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er somme tider lidt svært at blive klog på den regering, vi har. Jeg tror ikke, at jeg er ene om at have den overbevisning. Men fakta er i hvert fald, at i forbindelse med debatten om finansloven for indeværende år sagde regeringen, at man ville fjerne boligjobordningen og man ville komme med en ny ordning, som så skulle være mere målrettet, så det ikke var til havearbejde og alt muligt andet, men kunne være til nye vinduer, isolering af huse, nyt tag måske og alle sådan nogle ting. Det er det forslag, som man så valgte at stille folk i udsigt, som nu er forsvundet – ganske simpelt – så derfor anerkender jeg altså ikke ministerens svar, for det var altså det, der blev stillet borgerne i udsigt. Nu kan vi jo så se med finansloven, at det også er pillet ud. Det er simpelt hen ikke med i det oplæg, som vi har fået fra regeringen, så derfor må ministeren altså erkende, at man er rendt fra endnu et løfte.

Ministeren.

Som jeg sagde før, er der initiativer omkring energieffektiviseringer, omkring renoveringer. Vi har valgt ikke at videreføre den her boligjobordning, fordi den har, som man kalder det, meget dødvægt. Folk får støtte til nogle ting, som de alligevel ville have gennemført, og det giver jo ikke meget mening, at en familie, der under alle omstændigheder, fordi det er sund fornuft, vil have nogle vinduer, der er mere energirigtige, så oveni skal have støtte fra staten. Det skaber jo ikke flere job. Det er jo derfor, at det, vi er kommet frem til, er, at der er tale om relativt få og meget, meget dyre job i den her ordning, og de penge kan bruges bedre på en anden måde, og det er det, vi har gjort i finanslovaftalen.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Lad mig lige starte med at henlede skatteministerens opmærksomhed på det finanslovudspil, som Venstre lagde frem, og hvor det her forslag var fuldt finansieret. Det var så ikke muligt at lave en aftale med regeringen, men selvfølgelig har vi i Venstre sørget for, at der er penge til vores udgiftskrævende forslag.

Jeg synes jo, at det er bekymrende særlig i dag, hvor vi nu kan se, at vi har oplevet det største jobtab siden 2009 – siden nytår har vi mistet 16.000 arbejdspladser i Danmark – at svaret fra regeringens side så er, at noget af det, vi ved virker allermest effektivt, nemlig boligjobordningen, vil man ikke være med til at forlænge.

Finansministeren har i et svar til Finansudvalget oplyst, at det på kort sigt drejer sig om 15.000-20.000 stillinger. Skatteministeren og regeringen mener åbenbart ikke, at det er relevant, at der tabes 15.000-20.000 stillinger, hvilket finansministeren siger er effekten på kort sigt. Er det virkelig regeringens holdning, at vi godt kan undvære den beskæftigelse i Danmark? Jeg må bare sige, at sådan ser vi ikke på det fra Venstres side.

Skatteministeren.

Det, som er interessant, er, hvad der bliver skabt af job, som ikke ville være blevet skabt alligevel, og der er der jo tale om langt, langt færre, og det, jeg sagde i min tale, var, at vi har regnet os frem til, at det er ca. 1.200 nye job. Der er meget stor dødvægtseffekt i det her, og som jeg også sagde før, risikerer man at støtte initiativer, som alligevel var blevet gennemført, og det er jo ikke en god måde at bruge statens sparsomme ressourcer på.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Så vil jeg gerne læse svaret op på spørgsmål 336 i Finansudvalget:

»Ved indførelsen af BoligJobordningen var vurderingen, at ordningen ville øge efterspørgslen efter de omfattede ydelser svarende til 15-20.000 fuldtidsstillinger på helårsbasis. Hovedparten af de 15-20.000 fuldtidsstillinger skønnedes at ville komme fra beskæftigede i andre private erhverv ...«.

Det kan godt være, at der bliver flyttet rundt, hvis det er det, skatteministeren er bekymret for, men hvis der skabes beskæftigelse til 15.000-20.000 personer på den her ordning, ja, så frigøres der jo så arbejdspladser til et tilsvarende antal personer et andet sted i dansk økonomi. Finansministeren siger altså, at det her giver 15.000-20.000 arbejdspladser på kort sigt, og jeg synes, at det er trist, at regeringen ikke ville vælge en mere offensiv tilgang i dens økonomiske politik ved at have lavet en finanslovaftale med Venstre, hvor det her kunne have været en del af det. Og jeg må så bare konstatere, at regeringen synes, at en ordning, der med finansministerens egne ord på kort sigt skaber 15.000-20.000 beskæftigede i Danmark, ikke er attraktiv; man vil hellere lave en finanslov med Enhedslisten.

Ministeren.

Jamen hr. Torsten Schack Pedersen bekræfter jo det, jeg sagde før, nemlig at der bliver flyttet rundt; der er ikke tale om 15.000 nye stillinger. Netto er der tale om et langt, langt mindre antal end det, som hr. Torsten Schack Pedersen angav før, og dette nettotal er meget, meget dyrt finansieret. Og vi synes simpelt hen, det er en dårlig måde at bruge penge på.

Jeg kan da godt unde folk, at de skal have støtte til at få nogle bedre vinduer i deres huse. Det gør jeg afgjort. Men jeg kan da ikke se nogen grund til, at staten skal støtte mennesker i at gøre det, som de alligevel ville have gjort. Det er bare ikke en god måde bruge pengene på, og det er derfor, vi har sagt, at vi hellere vil bruge pengene på en anden måde end i boligjobordningen. Og det er også derfor, vi har taget den ud og satser på andre initiativer, ikke mindst på det grønne område, i finansloven.

Tak til ministeren. Så er det hr. Brian Mikkelsen, De Konservative.

[Kommentar fra salen] ... Jeg lytter ikke til, hvad et tilfældigt folketingsmedlem siger, men hvad formanden siger.

Først vil jeg sige, at jeg synes, ministeren her har en noget arrogant holdning til en ordning, som ikke bare skaber i tusindvis af nye job, men som også sikrer et fundament for de håndværkere, de selvstændige, som det danske samfund har brug for.

Jeg står her med en undersøgelse, der er lavet, som viser, hvad boligjobordningen har betydet. Man har været ude at spørge nogle af de håndværkere, som arbejder med det her, og der siger – hold godt fast – 81 pct. af håndværkerne, at boligjobordningen har betydet flere ordrer i deres forretning. Det er altså 81 pct. af håndværkerne, der siger det.

Det betyder, at der bliver lavet nogle ting, som ellers ikke ville blive lavet, og det svarer ikke helt til det, ministeren sagde før, altså at folk alligevel ville udskifte deres vinduer. Når 81 pct. – altså otte ud af ti – af de ordrer, der kommer ind, er nye ordrer, så betyder det jo, at der bliver skabt en masse nye arbejdspladser, lavet en masse nye ting af nogle selvstændige håndværkere, som, samtidig med at de får en forretning ud af det, beskæftiger nogle flere mennesker. Det er jo en win-win-situation for det danske samfund.

Men fra den 1. januar vil der gå i tusindvis af nye arbejdsløse håndværkere rundt, fordi regeringen dropper en ordning, som er en stor succes i Danmark og ikke mindst i Sverige, hvor man har gjort den endnu mere lukrativ.

Ministeren.

Nu kender jeg ikke den undersøgelse, men jeg kunne forestille mig, at de 81 pct. går på andelen af regninger, der er sendt videre til boligjobordningen, eller som man ved skal sendes videre til boligjobordningen. Jeg vil gætte på, at det er sådan, det tal skal fortolkes. Og det er jo rigtigt nok. Altså, når ordningen er der, er det helt sikkert, at i hvert fald 81 pct. vil bruge den i forbindelse med de håndværksmæssige arbejder, de får lavet. Men det er jo ikke det samme, som at det er årsagen til, at de får det lavet.

Altså, det, diskussionen går på, er jo, om boligjobordningen i selvstændig grad er årsag til, at de får lavet de her ting, og det er der, vi siger, at det tvivler vi meget på. Det er vores påstand, at der er en vældig stor dødvægt i det her. Der er jo ingen tvivl om, at det har en virkning fra den 1. januar; det tror jeg da bestemt at hr. Brian Mikkelsen har ret i. For der vil være ophobet en masse arbejde lige nu, lige før boligjobordningen udløber. Derfor er der virkelig fuld damp på lige i øjeblikket. Det er meget naturligt, at der er det.

Men man skal jo se det her i en større sammenhæng i retning af: Jamen giver det her virkelig ekstra arbejde, i forhold til hvad der ellers ville være blevet udført? Og det er der, vi siger, at det gør der, men at det ikke er så meget, at det kan begrunde den her meget dyre ordning.

Den sidste korte bemærkning fra hr. Brian Mikkelsen.

Der må ministeren altså meget undskylde mig. Jeg opfatter ministeren som en tænksom person, som jeg altid har ment sådan har vurderet tingene nøgternt. Men her lytter man altså lidt for meget til nogle embedsmænd, som ikke aner en dyt om det her – intet som helst.

Jeg står med en undersøgelse, hvor man har været ude at spørge håndværkerne – og hold godt fast: Vurderer du, at du har fået flere ordrer på grund af boligjobordningen? Så svarer 81 pct. ja til det. Det gør 81 pct. Så bliver der spurgt: Hvad vil det betyde for din virksomhed, hvis boligjobordningen ophører den 1. januar 2013? 67 pct. skriver, at de vil få færre ordrer. 43 pct. skriver, at det vil betyde mere sort arbejde. 42 pct. svarer, at der vil være færre ansatte. Der er man altså ude at spørge håndværkerne selv og ikke nogle embedsmænd, som ikke ved særlig meget om det her; det må man godt nok sige.

Det må da bekymre ministeren, at det for det første betyder, at der bliver færre ansatte; vi mister en masse arbejdspladser i Danmark. For det andet kommer håndværkerne til at miste fundamentet for deres virksomhed, så vi også får færre selvstændige. Så det er altså et kæmpe tab for det danske samfund, hvis regeringen fastholder at ville fjerne boligjobordningen. Og det må altså give overvejelser i retning af, at man gennemtænker situationen igen hos regeringen og hos en ellers tænksom minister.

Ministeren.

Altså, når man bruger sådan nogle undersøgelser, tror jeg, det måske er klogt, at man tager undersøgelser, som er objektive, og hvor der ikke ligger nogen interesser bag. Og så vidt jeg kan forstå, er det en eller anden interesseorganisation, der står bag den undersøgelse. Dem får vi mange af dagligt som politikere, og jeg tror, man altid skal tage dem med et gran salt. Jeg siger ikke, at de nødvendigvis er forkerte – det er de bestemt ikke. Men embedsmændenes vurdering er jo heller ikke nødvendigvis forkert, vil jeg sige til hr. Brian Mikkelsen. Det er også udtryk for en noget arrogant holdning til embedsmændene, synes jeg, når hr. Brian Mikkelsen siger, at de ved jo ikke et hak om det her.

Der er faktisk lavet mange analyser af de her ting både i Skatteministeriet og i Finansministeriet, og man ved ret meget om effekterne af det. Det er grundigt analyseret, og det er derfor, vi er kommet frem til, at dødvægten er ganske stor, og at pengene bliver brugt til – indrømmet – mere aktivitet, men en meget dyr form for aktivitet, hvor pengene kunne bruges bedre på en anden måde.

Tak til ministeren. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Undskyld, at jeg tillod mig at drage formandens autoritet i tvivl, men det var, fordi jeg troede, da formanden sagde tak til ministeren, at det var et tegn på, at ministeren skulle gå ned fra talerstolen. Det var så ikke det, der var tilfældet.

Til ministeren vil jeg sige, at jeg da vil glæde mig over, at ministeren er begyndt at regne i nettovækst i beskæftigelsen. Ministeren påpeger rigtigt – og jeg har intet grundlag for at drage embedsmændenes viden på det her område i tvivl – at det merforbrug, som skaber vækst via boligjobordningen, jo kommer ved, at folk dirigerer deres forbrug fra andre steder over i boligforbrug, og at det er det, man skal regne med. Jeg ser bare frem til, at ministeren anvender den samme retorik over for sine ministerkollegaer, der siger, at de har skabt i tusindvis af ekstra job ved at dirigere forbrug hen til miljøtiltag og vindmøller og sådan nogle ting, når virkeligheden er, at det forbrug jo også er noget, der er blevet dirigeret om fra et andet sted via skatteyderne eller bare ved, at folk frivilligt vælger at flytte deres forbrug, fordi der er tilskud til miljøinvesteringer. Så det håber jeg på at ministeren vil gøre fremover.

Det skal jeg da overveje.

Hr. Ole Birk Olesen? Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører.

Tak, formand. Danmark blev hårdt ramt, da den økonomiske krise startede i 2008. Vi blev hårdere ramt end de fleste andre lande i Europa og i OECD. Arbejdsløsheden steg mere, BNP faldt mere, og underskuddet i de offentlige kasser voksede markant mere end i andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

Danmark blev ekstra hårdt ramt, fordi den danske økonomi var blevet overophedet af en uansvarlig økonomisk politik med ufinansierede skattelettelser inden krisen. Utallige gange advarede de økonomiske vismænd og Nationalbanken i årene 2006-2008 om, at VK-regeringens økonomiske politik ville føre til en høj ledighed og en ringere konkurrenceevne. VK-regeringens svar var, at lærebøgerne i økonomi skulle skrives om. Med denne manglende evne til at erkende problemernes omfang og karakter og med en fuldstændig fraværende vilje til at gøre noget som helst for at sikre dansk økonomi og holde hånden under beskæftigelsen, gik det gruelig galt. Fra 2007 til 2012 faldt vi derfor fra at være det tredjemest konkurrencedygtige land i verden til at ligge på en 12. plads ifølge World Economic Forum. Da det langt om længe gik op for VK-regeringen, at der var en krise, gjorde den alt, alt for lidt for at holde hånden under beskæftigelsen. I den korte tid, hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister, mistede Danmark 129.000 private arbejdspladser. 130 private arbejdspladser flyttede til udlandet eller blev nedlagt hver dag, også om søndagen, på hr. Lars Løkke Rasmussens vagt.

Den vigtigste opgave for den nye regering har været at standse blødningen, standse tabet af danske arbejdspladser. Derfor har regeringen igangsat en lang række initiativer for at bevare og skabe nye arbejdspladser. Med 165.000 arbejdsløse danskere er det vigtigt for mig at fastslå, at denne regering har et altoverskyggende mål, nemlig at skabe nye private arbejdspladser, så de arbejdsløse kan få det, de allerhelst vil have, nemlig et arbejde. Derfor har regeringen sat gang i renovering og nybyggeri af almene boliger, renovering af skoler, kloakker, opførelse af nye vindmølleparker. Det er alt sammen produktive investeringer, som alene i 2013 vil skabe 21.000 job. Derfor ventes beskæftigelsen at stige i 2013 for første gang siden 2008. Her er det også vigtigt at nævne, at det netop er inden for bygge- og anlægsfirmaernes område, at de her investeringer vil komme til at få en effekt.

Men gjorde VK-regeringen overhovedet noget, da den havde ansvaret? Et af de få tiltag, som VK-regeringen satte i søen som en forsøgsordning vel at mærke, var boligjobordningen, som vi nu behandler. VK-regeringen satte en udløbsdato på ordningen, nemlig 31. december 2012. Den udløbsdato opretholder regeringen, fordi boligjobordningen har vist sig at være dyr og have en begrænset effekt. Den er dyr, fordi ordningen koster skatteyderne 1½ mio. kr. pr. job, der bliver skabt. Samtidig bliver der kun skabt 1.200 reelle nye job om året med ordningen, fordi mange af de projekter, der får tilskud, alligevel ville være blevet gennemført, hvilket ministeren også var inde på. Det er derfor vores vurdering, at de samme penge kan bruges med større effekt. De kan skabe flere arbejdspladser ved at blive anvendt på andre områder. Regeringen prioriterer nemlig. Vi må og skal skabe flest mulige arbejdspladser for de penge, som fællesskabet stiller til rådighed. Her har boligjobordningen altså ikke vist sig at være den mest omkostningseffektive måde at skabe arbejdspladser på.

Venstre vil med dette beslutningsforslag afsætte 1,75 mia. kr. til at bevare ordningen, men hvor skal pengene komme fra? Det anviser Venstre som sædvanlig ikke. Derfor må vi med rette spørge: Hvor på det offentlige budget skal der spares for at fortsætte denne ordning? Er det på sygehusområdet, er det i daginstitutionerne, er det i folkeskolen, eller er det på omsorgen for vores ældre medborgere? Det vil Venstre vel ikke konkretisere, ligesom Venstres formand hverken i går eller i dag tør konkretisere, hvor der skal skæres ned, hvis Venstres hede ønske om skattelettelser på i omegnen af 65 mia. kr. skal gennemføres. Der er ikke meget lederskab og slet ingen statsmand i at lege julemand i november ved at uddele massive skattelettelser uden at fortælle, hvem der skal betale for dem. Det holder ikke.

Det konkrete forslag er ikke finansieret og skaber for få nye job, og derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er trist at høre Socialdemokratiets ordfører være så, jeg ved ikke, om jeg skal sige udvidende, eller om jeg bare skal sige udvisende en uhyrlig grad af arrogance, i forhold til at det her forslag er fuldt finansieret inden for Venstres finanslovforslag. Det bør ikke være nogen overraskelse for hr. Thomas Jensen.

Jeg kan i hvert fald også bemærke, at hr. Thomas Jensen ikke overværede den debat, jeg havde med skatteministeren i går om fokus på fremtiden i stedet for på fortiden. Men det kan man jo selvfølgelig altid glæde sig over. I den sammenhæng kunne det måske være interessant at høre, hvad Socialdemokratiets svar var til de folk, der demonstrerede ude på Slotspladsen under strejkerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for nogle år siden, for det var en ekstra lønpulje på 5 mia. kr. Det tror jeg måske ikke havde været særlig gavnligt for dansk økonomi. Men nok om historieskrivning.

Er det virkelig Socialdemokratiets svar, at boligjobordningen ikke duer? Og det er på en dag, hvor vi kan konstatere, at der siden nytår er forsvundet 16.000 arbejdspladser i Danmark. Der er forsvundet 16.000 arbejdspladser, og noget af det, der virker bedst, er boligjobordningen. Det mener Socialdemokraterne er et fejlskud.

Ordføreren.

Som jeg klart og tydeligt sagde i min ordførertale, er det sådan, at vi har haft boligjobordningen som en forsøgsordning. Det var jo Venstre og Konservative, der selv indførte det som en forsøgsordning. Og nu, hvor den har virket i snart halvandet år, kan vi jo også se på effekterne af den. Da lovforslaget blev fremsat i sin tid, var vurderingen, at der ville blive skabt ca. 1.200 reelle job, og i den tid, den virkede i 2011, blev der reelt skabt 500 nye fuldtidsstillinger på årsbasis, og for 2012 vil det tal komme op på ca. 1.200. Så på den måde er det ikke en ordning, som skaber lige så mange job, som der er arbejdsløse i Danmark. Og det er en ordning, hvor hvert job, der bliver skabt, koster 1,5 mio. kr. for skatteyderne

Derfor har regeringen valgt at prioritere nogle andre ting. Vi har jo indgået et bredt energiforlig, som vil skabe en masse arbejdspladser, og vi ser med glæde, at Venstre er med i det energiforlig. Vi har også indgået en aftale om, at man kan renovere flere almene boliger, og vi har tilpasset økonomien for opførelse af nye almene boliger. På den måde har vi sat gang i en masse initiativer, som alle sammen vil bidrage til at skabe nogle nye arbejdspladser i Danmark. Og de skal samlet set tjene det formål at sætte gang i dansk økonomi, så vi får et selvbærende opsving.

Tak. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen vi har jo hørt den forklaring fra regeringen, jeg ved ikke hvor mange gange, om, at man laver så og så mange initiativer, og at beskæftigelsen skulle stige, jeg ved ikke, om det var med 10.000 i år og endnu flere næste år. Men så kan man bare konstatere, at der er forsvundet 16.000 arbejdspladser siden den 1. januar. Det taler da sit tydelige sprog om, at de ønsker og visioner, som vi skal høre de pæne ord om, bare ikke står mål med virkeligheden.

Når finansministeren siger, at på kort sigt er der rigtig mange beskæftigede i det, og når Dansk Byggeri vurderer, at det er 5.000 arbejdspladser, så synes jeg bare, at det er en lemfældig omgang med dansk økonomi. Her har vi noget, som hjælper familierne til at få en lidt lettere hverdag; det flytter både gør det selv-arbejde og sort arbejde over til at være hvidt arbejde, så det er den dygtige håndværker, der får ordrerne, og ikke ham, der kan være mest kreativ med papirarbejdet; og det er også noget, som vi kan se giver mere aktivitet og øger beskæftigelsen i Danmark. Jeg synes, det er trist, at Socialdemokratiet mener, det er en overflødig ordning, og at de arbejdspladser har vi ikke brug for.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, som hr. Torsten Schack Pedersen konstaterer, at der desværre har været et jobtab på 16.000 her i løbet af 2012. Men sandheden er jo, at uden alle de initiativer, som regeringen har taget, ville det jobtab have været langt, langt større. Det har jo en effekt med de initiativer, vi har taget – at vi holder hånden under beskæftigelsen. Tænk, hvis der havde været 10.000 flere danske lønmodtagere, som var blevet sendt ud i arbejdsløshedskøen, hvis vi ikke havde gjort noget. Så derfor kan vi se, at de tiltag, vi iværksætter, virker, og det gælder også de ting, vi iværksætter med finansloven for 2013, og de forskellige forlig, vi har indgået.

Derudover siger hr. Torsten Schack Pedersen jo, at det her vil lette hverdagen for mange familier. I forhold til de oplysninger, jeg har, er det sådan, at 98 pct. af den her ordning er gået til håndværkerfinansiering og kun omkring 2 pct. er gået til den del, der handler om hjemmeserviceordningen, som man kan sige vil bidrage til, at familierne får en lettere hverdag. Og der synes jeg også, vi skal se på, hvad regeringen har lavet på andre områder, nemlig at vi har givet mulighed for, at pensionister og unge mennesker kan få et skattefrit fradrag på 10.000 kr., sådan at de kan være med til at løse nogle af de her opgaver med at slå græsplænen og hente og bringe børn ude i de danske familier.

Så vi sætter ind med et andet lovforslag der.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

I og for sig er det jo egentlig ganske trist, at vi overhovedet skal have den her diskussion her i Folketinget. For netop boligjobordningen var jo en af de ting, som den nye regering arvede, og som egentlig burde have været en af kronjuvelerne i den nye regerings strategi for at bevare og forsvare de danske job. Det er faktisk en af de ordninger, som vi kan se dels har haft den afsmittende effekt, at den har bevaret mange job, sikret mange håndværkerjob i Danmark, dels har haft en effekt i forhold til energirenovering osv., hvor folk har brugt penge for på en eller anden måde at spare på deres egne udgifter til deres bolig.

Samtidig har den langt hen ad vejen gjort op med sort arbejde. Vi kan jo se, at mange af de her job er blevet konverteret fra økologiske penge til noget, der bliver gjort ganske fint og lovligt, hvor pengene går ind i samfundsøkonomien på den rigtige måde og genererer fremdrift. Der er det så, at vi i Dansk Folkeparti ikke kan forstå Socialdemokraterne, som jo ellers er et kronhæderligt arbejderparti, som egentlig står vagt om håndværkere. Nu kan vi så se, at dem, vi står og snakker med og hjælper, er håndværksmestre, som er kommet i knibe, og som står og mangler arbejde. Det må Socialdemokraterne da gøre noget ved.

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, at hr. Hans Kristian Skibby anerkender, at Socialdemokraterne er et parti, der står vagt om lønmodtagernes job. Og det gør vi jo netop på mange områder. Bl.a. har vi jo i 10 år kunnet se på, at Dansk Folkeparti, da Dansk Folkeparti var parlamentarisk grundlag for VK-regeringen, ikke gjorde noget som helst for at modvirke social dumping. Dansk Folkeparti var med til at åbne en ladeport for, at udenlandsk arbejdskraft kunne komme ind og stjæle arbejdspladser fra danske lønmodtagere. Det har vi sat en stopper for, eller vi er i gang med at sætte en stopper for det ved tiltag efter tiltag, der skal modvirke social dumping på de danske byggepladser og på de danske arbejdspladser.

Derudover er der jo også det, at det her forslag desværre ikke skaber så mange job, som man gerne vil puste det op til. 1.200 reelle job har det her skabt i 2012. Vi mener, at vi kan bruge pengene på en anden og bedre måde. Det gør vi bl.a. ved at renovere almene boliger, hvor der kommer håndværkere i arbejde, ved at bygge nye almene boliger, hvor der kommer håndværkere i arbejde, og ved at lave en lang række tiltag. Så vi holder hånden under beskæftigelsen med mange initiativer.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Ikke et øje er tørt i kongeriget, kan man sige. Ordføreren siger, at Socialdemokraterne står vagt. Det kan godt være, men så er de i hvert fald faldet i søvn på tjenesten, og det er ikke noget, der er sådan særlig heldigt.

Ordføreren nævner, at Dansk Folkeparti har åbnet en ladeport for udenlandsk arbejdskraft. Vil ordføreren ikke bare sådan for god ordens skyld bekræfte, at Dansk Folkeparti står uden for østaftalen, og at det faktisk var ordførerens eget parti, som gik ind og støttede østaftalen, som jo er den, der har åbnet en ladeport for udenlandsk arbejdskraft, som underminerer danske lønmodtageres arbejdsvilkår i Danmark? Det synes jeg måske ordføreren skulle gøre bare for sådan lige at vise en lille form for anstændighed.

Ordføreren.

Danmark er en del af Europa, og vi er en del af det indre marked. Der skal være mulighed for, at arbejdskraften kan vandre, at danske lønmodtagere kan tage ud i Europa og arbejde, og at der også kan komme lønmodtagere fra andre dele af Europa til Danmark og arbejde. Men det, vi skal stå vagt om i Danmark, er jo, at det skal ske på ordnede vilkår, på danske overenskomster, så vi sikrer, at der ikke kommer folk fra andre lande og arbejder på lønninger, der er langt, langt lavere end det, overenskomsterne på området egentlig siger.

Vi skal også sikre, at der ikke bliver slækket på arbejdsmiljøet ude på de danske arbejdspladser. Det skal der laves tiltag for; der skal bl.a. laves en kontrol. Og det er sådan nogle tiltag, vi laver gang på gang, når vi laver forlig – for hele tiden at sørge for at forbedre forholdene på de danske arbejdspladser og sørge for, at de er ordentlige, så der ikke kommer nogen udefra og underbyder danske lønmodtagere. Det er bl.a. sådan, vi holder hånden under danske arbejdspladser. Men derudover er det også ved en lang række initiativer, som skaber konkrete arbejdspladser, f.eks. ved at lave renovering og nybyggeri og renovering af kloakker. Det er en bred palet af initiativer, vi sætter i gang. Så vi holder hånden under beskæftigelsen, og det er jeg stolt over.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Hr. Thomas Jensen siger i sin tale, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti ikke gjorde noget for at holde hånden under beskæftigelsen. Der vil jeg bare gerne minde om, at der bl.a. var udbetaling af SP-pengene, der har været udbetaling af efterløn, og der er boligjobordningen, som vi diskuterer her i dag, som netop holder hånden under beskæftigelsen. Dansk Byggeri siger selv, at det har givet omkring 5.000 arbejdspladser. Alene i Midt- og Vestjylland, hvor hr. Thomas Jensen og jeg selv er valgt, er det 1.400 arbejdspladser. Så der er faktisk skabt rigtig mange arbejdspladser.

Men det vigtige element, som jeg gerne vil spørge hr. Thomas Jensen til, er, at det faktisk er danske medarbejdere, der bliver ansat, modsat de initiativer, som regeringen sætter i gang, som skal holde hånden under beskæftigelsen – fremrykning af kæmpe anlægsinvesteringer osv. – hvor vi jo ser, at det er tyskere, polakker og andre østeuropæere, som får de her stillinger. Altså, hvad hjælper det, at man holder hånden under den tyske og den polske beskæftigelse? Var det ikke bedre med den danske beskæftigelse? Der er boligjobordningen supergod, for den rammer nemlig de små håndværksmestre derude, rengøringsassistenterne osv. Det er dem, der får arbejde på det her. Kunne vi blive enige om, at det var bedre, at det var danskerne, der kom i arbejde, i stedet for tyskere og polakker?

Ordføreren.

Vi skal garantere, at de folk, der kommer i arbejde på det danske arbejdsmarked, arbejder under samme vilkår, samme lønvilkår og samme arbejdsmiljøvilkår. Jeg tror nu nok, at det i sig selv vil være med til at holde hånden rigtig, rigtig meget under, at der kommer mange danske lønmodtagere i arbejde.

Men der er en kæmpe oprydningsopgave efter 10 års manglende indsats. Så vi er i fuld gang med at gøre det nu. Tag f.eks. banelegemet mellem Skanderborg og Herning, som jo blev renoveret her hen over sommeren. Der gik der nogle tyske arbejdere og lavede noget af arbejdet. Det var ganske fint. Så kunne man jo sætte sig ned og græde over, at det var tyskere, der lavede det. Men samtidig kunne man jo glæde sig over, at produkterne – svellerne og de forskellige ting, som de her arbejdere brugte til at lave dette arbejde – var produceret på lokale arbejdspladser i Midtjylland. På den måde bidrog det rent faktisk også til at øge beskæftigelsen i Midtjylland, at man lavede sådan en renoveringsopgave af skinnenettet mellem Herning og Skanderborg.

Så jeg synes ikke, vi skal se så sort-hvidt på det. Jeg synes, det er positivt, når der kommer folk i arbejde, og jeg er rigtig, rigtig glad for, når det sker på ordentlige vilkår. Det vil i sig selv være med til at sørge for, at det er danske lønmodtagere, der kommer ind på de her arbejdspladser.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg ved ikke, om man skal grine eller græde. Altså, åbn øjnene, kan man næsten sige til hr. Thomas Jensen. Tag ud og oplev virkeligheden derude. Det, man ser rundt på byggepladserne, er jo netop ikke, at det er danske arbejdspladser. Hr. Thomas Jensen kommer selv med et eksempel med tyskere, der går og renoverer et togbanenet – men det er jo ikke det, vi har brug for. Vi skal da understøtte den danske beskæftigelse og ikke den tyske eller den polske. Det virker, som om det er den eneste plan, regeringen har. Man har også sat et væld af afgifter op, som skaber vækst i de tyske grænsebutikker, altså beskæftigelse i Fleggaard og i Otto Duborg. Det virker meget bemærkelsesværdigt, at man øjensynligt ikke vil være med til at begrænse sort arbejde i Danmark og holde hånden under den danske beskæftigelse i stedet for den udenlandske beskæftigelse.

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige vedrørende grænsehandelen, at vi jo lige har fået en grænsehandelsrapport, som viser, at oppositionen har skabt en storm i et glas vand, hvad angår grænsehandelen. Den har slet ikke udviklet sig så eksplosivt, som hr. Lars Løkke Rasmussen har stået og sagt her i Folketingssalen.

Derudover vil jeg sige, at nogle af de ting, som har bidraget til en øget grænsehandel, har været hr. Lars Løkke Rasmussens fedtafgift, som Dansk Folkeparti jo støttede. På den måde synes jeg nok også, at Dansk Folkepartis ordfører skulle gribe lidt i egen barm og se på, hvilke ting man selv har lavet, der ikke har trukket i den rigtige retning.

Men generelt vil jeg sige, at oprydningen på arbejdsmarkedet efter Dansk Folkeparti og VK-regeringen altså betyder, at vi først er ved at tilpasse regelsættene og sørge for, at der er folk, der kan komme ud og kontrollere, hvordan det er på danske arbejdspladser med hensyn til arbejdsmiljø, og om folk har opholdstilladelse og arbejdstilladelse, og det tager lige sin tid at få sat gang i det. Men vi er i fuld gang, og jeg håber også, at Dansk Folkeparti vil bakke op, når vi kommer frem til virkelig at få holdt hånden under den danske beskæftigelse ude på arbejdspladserne ved netop at sørge for, at der er en bedre kontrol med, hvordan forholdene er.

Tak for det. Så er det hr. Brian Mikkelsen, De Konservative.

Består oprydningen i, at man så vil afskaffe arbejdspladser? Sagen er jo den, at tømrermesteren, elinstallatøren, vvs-manden får nyt arbejde som følge af boligjobordningen. De går ud og laver nogle ting, som ifølge undersøgelserne her viser sig ikke at ville være blevet lavet ellers. De ansætter nye medarbejdere, de får nye lærlinge ind i butikken. Det vil så smuldre og falde sammen den 1. januar. Ordrerne vil falde bort for en stor dels vedkommende. De må fyre medarbejdere og aftager ikke lærlinge. Er det den oprydning efter VK-regeringen, som hr. Thomas Jensen taler om?

Ordføreren.

Den oprydning, der er efter VK-regeringen, er at sørge for, at skatteydernes penge bliver brugt der, hvor de gør størst gavn og giver størst effekt. Desværre har det vist sig, at boligjobordningen kun skaber 1.200 reelle nye job om året, og at hver enkelt job, der bliver skabt, koster skatteyderne 1,5 mio. kr. Der er vi kommet frem til, at de penge kan bruges mere effektivt ved at skabe arbejdspladser andre steder. Derfor har regeringen vedtaget en bred buket af tiltag, som skal støtte og holde hånden under dansk beskæftigelse i Danmark. Og det er jo bl.a., som jeg allerede har sagt flere gange heroppefra, renovering af almene boliger, nybyggeri af almene boliger, renovering af den lokale folkeskole, renovering af plejehjem og så også renovering af kloaknettet rundtomkring i de danske kommuner.

Derudover er der en lang række tiltag inden for energiaftalen, som Det Konservative Folkeparti jo også bakker op om, og det er alt sammen noget, der vil være med til at skabe job. Det vil også skabe job for de håndværksmestre, som hr. Brian Mikkelsen nævner i sit indlæg.

Hr. Brian Mikkelsen.

Det er så en generel diskussion, og der viser alle analyser jo også, også analyser fra vismænd osv., at de nye skatter og afgifter, som regeringen lægger frem, vil koste arbejdspladser og koste konkurrenceevne i Danmark. Så langt så godt.

Men nu snakker vi jo altså om boligjobordningen, og boligjobordningen vil, når den bortfalder, have som konsekvens, at håndværkere vil miste arbejde; de vil ikke ansætte ny arbejdskraft, og de vil ikke ansætte lærlinge. Når en tømrermester fik en opgave for familien Jensen i Hedensted om at lave nogle ting på garagen eller nogle af de andre ting, som man ellers ikke ville kunne få lavet, fordi man ikke havde råd til det, vil det nu være sådan, at de opgaver ikke længere bliver lavet.

Derfor er mit spørgsmål til hr. Thomas Jensen, om hr. Thomas Jensen ikke kan se, at det her betyder, at danske håndværkere kommer til at miste ordrer, at arbejdspladser vil gå tabt, at den unge generation af håndværkere, som i dag bliver uddannet i håndværkerfirmaerne, jo ikke vil blive ansat længere. Håndværkerne har ikke råd til at ansætte lærlinge, der er ikke arbejde til dem. Det vil sige, at så kan man også miste en generation af unge håndværkere, fordi den socialdemokratisk ledede regering nu vil afskaffe boligjobordningen.

Ordføreren.

Jeg vil bare tænke få år tilbage, da jeg var ude at holde en tale for en lang række nyuddannede tømrersvende på Teknisk Skole i Herning. Det var dengang, hr. Brian Mikkelsen var minister i VK-regeringen. Da var der rigtig mange af dem, der kunne se frem til én ting, og det var arbejdsløshed. Og jeg vil så også tænke tilbage på alle de unge mennesker, jeg har mødt, som ikke har kunnet få en læreplads eller en praktikplads.

Hr. Brian Mikkelsen ved også udmærket godt, at siden den her regering er kommet til, har vi lavet en stor, målrettet indsats for at skabe praktikpladser og sørge for, at unge mennesker kan komme i gang med den uddannelse, de hellere end gerne vil i gang med. Det vil sikre, at vi også i fremtiden har gode, veluddannede, faglige folk, og det skal selvfølgelig understøttes af, at der skal være noget til dem at rive i. Og det kommer der ved alle de initiativer, vi sætter i gang: renovering af almene boliger, nybyggeri, renovering af skoler, kloaknet og you name it. Det er en bred palet af indsatser, vi sætter i gang, og det skal nok bidrage til, at både lærlinge, svende og mestre har noget at se til.

Vi siger tak til ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Thomas Jensen. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil lige starte med at komme med en kommentar til det, hr. Thomas Jensen sagde i sin afsluttende sætning til mig, om, at der ikke var kommet en forøgelse i grænsehandelen. Det vil jeg sige jeg er meget uenig i. Det viser sig faktisk, at der er kommet en stigning på 1 mia. kr., regner man med, i 2012, alene på de afgiftsbelagte varer som sodavand, slik, is osv. Det er altså en markant stigning, og det er altså arbejdspladser, som fiser lige ud af landet.

Tilbage til det, som beslutningsforslaget egentlig handler om, og det er jo om en bevarelse af den velkendte boligjobordning, som Dansk Folkeparti var med til at indføre sammen med den tidligere regering. Det er en ordning, som vi synes er supergod, og derfor kan vi selvfølgelig støtte op om det her beslutningsforslag. Det er en ordning, som vi også selv har haft foreslået i finanslovforhandlinger, fordi vi synes, der er så mange gode effekter af den. En af dem er jo, at den holder hånden godt under beskæftigelsen. Dansk byggeri har beregnet sig frem til, at det har givet en øget beskæftigelse på 5.000 personer. Alene i Midt- og Vestjylland, hvor jeg kommer fra, er det 1.400 håndværkere, der har fået arbejde, så det er utrolig mange mennesker, som har fået gavn af den her ordning. Det gælder selvfølgelig også de borgere, som har fået nye vinduer, det kan også være hjælp til havearbejde osv.; der er rigtig mange danskere, som har været glade for den her ordning.

Som jeg også nævnte i mit spørgsmål til hr. Thomas Jensen, tror jeg egentlig, at en af de rigtig gode effekter af den her ordning er, at det faktisk er dansk arbejdskraft, der bliver ansat af det. I forbindelse med de her kæmpe anlægsbyggerier som motorveje og store sygehusbyggerier osv., er det jo typisk udlændinge, der kommer og tager arbejdet, mens det i boligjobordningen er den lokale tømrermester, som kommer og sætter et vindue i, gartneren, som kommer og hjælper med noget havearbejde osv., og det er altså en langt bedre ordning til at holde hånden under den danske beskæftigelse.

Jeg er helt uenig i ministerens udsagn om, at det skulle være dødvægt, for man må da sige, at er der noget, der er dødvægt for det danske samfund, så er det da, at vi bruger offentlige kroner på at holde tyskere og polakker i beskæftigelse. Det er da dødvægt, så det gør noget.

En anden god effekt af den her ordning er jo også, at det begrænser sort arbejde. Jeg har ikke set de endelige tal på det, men jeg har i hvert fald fået refereret, at i Sverige har man stort set fået udryddet sort arbejde ved den udvidede boligjobordning, som vi skal behandle i det næste beslutningsforslag her senere i dag. Så der er utrolig mange gode tiltag i det.

En af de ting, som vi i Dansk Folkeparti også går meget op i, og som er en god grund til at fortsætte med ordningen, er, at den gamle hjemmeserviceordning jo ligger indregnet i boligjobordningen – en ordning, der betyder, at vores pensionister og førtidspensionister kan få tilskud til rengøringshjælp. Det bliver altså afskaffet, fordi vi ikke fortsætter boligjobordningen, og det klæder da ikke en socialdemokratisk ledet regering, at man nu vil fjerne en så god ordning som hjemmeserviceordningen. Så det synes jeg da er utrolig ærgerligt.

Jeg kan i øvrigt nævne her fra talerstolen, at vi i Dansk Folkeparti vil stille ændringsforslag til finansloven for at få genindført boligjobordningen. Men her fra talerstolen kan jeg i hvert fald sige, at vi fuldt ud kan bakke op om det her beslutningsforslag.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Jesper Petersen fra Socialistisk Folkeparti.

Venstre har fremsat det her forslag om at bevare boligjobordningen. Det forslag kan SF ikke støtte, regeringspartierne kan ikke støtte det.

Vi har i forbindelse med finanslovforhandlingerne fundet, at der ikke er råd til at opretholde det, det har været en dyr måde at skabe arbejdspladser på. Havde der været mange flere penge i samfundet, ville jeg ikke afvise, at det var noget, vi kunne have opretholdt. Men det har været en meget dyr måde at skabe nogle arbejdspladser på.

Til gengæld gennemfører regeringen så nogle andre tiltag, som gør, at vi kan nå målet om at skabe vækst, skabe beskæftigelse, om at bekæmpe social dumping – alt sammen med metoder, der er langt stærkere end dem, der ligger i forslaget her om at bevare boligjobordningen.

Det er en for dyr og for ineffektiv måde at skabe job på. Der er et relativt stort dødvægtstab på ordningen, altså arbejde, der bliver udført alligevel, selv om man ikke får det her tilskud.

Som sagt: Havde der været mange flere penge i samfundet, var det da muligt, at det var noget, der skulle fortsætte. Vi har været positive over for det tidligere. Det er der ikke. Vi er i en vanskelig situation, hvor vi må prioritere skarpt. Vi har prioriteret at investere i uddannelse, i infrastruktur, i jobskabelse med andre metoder end det, der ligger i ordningen her.

Så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg vil godt kvittere for, at SF ikke giver udtryk for, at det er en helt tåbelig ordning, men giver udtryk for en prioritering. Det synes jeg da er lidt mere imødekommende end Socialdemokratiet var med deres budskab.

Jeg tænker bare, hvordan SF har det med, at da man lavede regeringsgrundlaget, var planen, at boligjobordningen skulle afvikles, og til gengæld skulle der så komme sådan en energirenoveringstilskudspulje. Og den blev brugt som undskyldning for, at det var o.k. for regeringen at afskaffe boligjobordningen. Der kom noget andet, og man havde tidligere været lidt sure på boligjobordningen, fordi man ikke mente, at den var grøn nok, og så skulle der komme noget andet i stedet for.

Det blev så heller ikke til noget. Altså, er det ikke problematisk for SF – jeg har i hvert fald erfaret, at der er nogle SF'ere, der forsvarer regeringsgrundlaget meget, meget grundigt – at ikke engang det, der står i regeringsgrundlaget, kan danskerne regne med.

Boligjobordningen afvikles. Der skulle komme noget nyt. Det nye kommer ikke, men man fastholder afviklingen af boligjobordningen.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen i forhold til at opnå resultater, så at sige, synes jeg absolut ikke, at regeringen har noget at skamme sig over.

Vi gennemførte et historisk og ambitiøst energiforlig i foråret, som Venstre jo også medvirkede til efter en masse slid og slæb med at få Venstre trukket ind i nogle forhandlinger og få dem til at være med til at tage et ansvar for energipolitikken de kommende år. Der bliver opsat flere havvindmølleparker, der bliver lavet massive energibesparelser og energirenoveringer – alt sammen noget, som skaber både grønne resultater og job.

I forbindelse med den her finanslov er det jo korrekt, at boligjobordningen ikke fortsætter. Den fortsætter heller ikke i en grøn udgave, den er omprioriteret til andre ting. F.eks. gennemfører vi med den her finanslov en grøn pakke, der både indeholder forskellige elementer til at skabe grønne job, men også til at skabe forskning i forskellige former for grøn teknologi, som både kan gøre os til et mere ressourceeffektivt, miljømæssigt bæredygtigt samfund, og som også kan være med til at skabe beskæftigelse i fremtiden. For vi kommer foran på nogle af de områder, hvor hele verden vil efterspørge løsninger, som vi kan levere.

Så jeg mener absolut ikke, at regeringen har noget at skamme sig over, når det handler om at opnå grønne resultater. Jeg er glad for, at Venstre også er begyndt at bekymre sig om den sag. Det er noget nyt og spændende.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Bare for historieskrivningens skyld vil jeg sige, at sandheden jo er, at vi var hårde at forhandle med i Venstre, når det gjaldt energiaftalen, for vi syntes sådan set, at prisen for danskerne og danske virksomheder skulle være så lav som muligt. Der må vi indrømme, at der var det hårdt at få indrømmelser fra regeringen. Det lykkedes heldigvis til sidst.

Jeg synes, at det er påfaldende, at man skal høre SF tale om noget på lang sigt, tale om, at på lang sigt bliver vi dygtigere, når vi lige nu og her står med en udfordring, nemlig at der danskere, der mangler et arbejde.

Her har vi en ordning, som vi ved lige nu og her sikrer beskæftigelsen til tusindvis af danskere, og som lige nu og her fastholder danske arbejdspladser.

Så er svaret fra SF, at der kommer nok noget andet i stedet for ad åre. Det synes jeg da er en ringe trøst for de mange, der har oplevet, at de har fået mere beskæftigelse og større omsætning inden for eksempelvis håndværkerfagene som en følge af det her. Men de skal så ifølge SF se frem til, at der kommer noget nyt ad åre.

Ordføreren.

Nej, det er en forkert udlægning af, hvad jeg sagde. Regeringen gør noget lige nu og her i modsætning til Venstre, som jeg forstår ikke er tilhænger af den politik, regeringen fører med at holde hånden under beskæftigelsen.

Der er 21.000 flere danskere, der er i beskæftigelse næste år som en følge af politiske initiativer, end der ellers ville have været. Det er, fordi vi nu og her vil gøre noget for at holde hånden under beskæftigelsen. Det hører jeg ikke noget om at Venstre synes er en god idé.

Så gør vi samtidig det, at vi sørger for at lave løsninger inden for forskningsområdet, teknologiområdet, og vi investerer i uddannelse. Det er altsammen nogle ting, der gør, at vi også om 5 år og 10 år kan skabe nye arbejdspladser.

Det er sådan noget, der hedder rettidig omhu, nemlig i tide at sørge for at investere der, hvor det skal til, for at vi kan højne produktiviteten, så vi kan blive et land, hvor vi producerer noget, der kan sælges ude i verden.

Det ved jeg godt at Venstre havde meget dårlige erfaringer med hele vejen op igennem det sidste årti. Men det er nu engang det, vi gør, nemlig på kort sigt og på lang sigt at sørge for, at der er beskæftigelse i Danmark.

Vi kan ikke trylle finanskrisen væk, vi kan ikke beslutte os for, at de skal få en bedre økonomi på én gang i vores samhandelslande, men vi kan sørge for at holde orden i vores egen butik, at skabe beskæftigelse.

Det er det, vi gør med finansloven. Boligjobordningen har der desværre ikke været råd til at fortsætte.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Jamen jeg synes altså, at SF og i særdeleshed ordføreren i dag skulle prøve at komme med et lidt bedre svar på, hvorfor det egentlig er, at man fra regeringens side har valgt at flygte så langt væk fra det, som egentlig var det, regeringen aftalte, da man havde vundet valget.

For det var jo sådan, at man gik til valg på, at der skulle ændres på noget af det her, og efter valget kom det jo frem, at man allerede fra den 1. januar 2012 ville fjerne boligjobordningen. Det kunne så ikke nås, fordi man skulle have implementeret en ny aftale, hvor tilskuddet skulle være mere målrettet de her miljømæssige gevinster. Det var sådan set fair nok.

Man valgte så at forlænge boligjobordningen til indeværende år, men det, der sker nu, er jo ikke, at vi kan se frem til, at der kommer en ny ordning i stedet for med nogle tilskudsordninger, der kan gavne vores håndværkere, og som også kan gavne de enkelte boligejere, som vil kunne investere energirigtigt i deres ejendomme. Der er nemlig ikke lagt op til nogen ny ordning, som skal tage over, hvor den her ordning slipper, og det er ellers noget, som regeringen har lovet og talt om i forbindelse med finansloven for 2012. Der skulle jo komme en ny energiplan, og hvor bliver den af?

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i mit svar før, er det, som regeringen og SF gerne vil, både at skabe arbejdspladser og opnå nogle grønne resultater. Begge dele lykkes vi med med finansloven og med den politik, regeringen fører.

Der er ikke råd til at videreføre boligjobordningen, og i stedet for bliver der ført en politik, der nu og her skaber beskæftigelse, så der sørges for, at der er 21.000 færre arbejdsløse næste år, samtidig med at der bliver lagt nogle spor ud, så vi kan skabe mere beskæftigelse og varige job i den private sektor i årene, der kommer.

Det indebærer også investeringer, som vi så ikke lige kan sætte tal på – altså hvor mange job det vil give lige nu – men som vil lægge noget til de 21.000 job. Så både når det gælder at opnå resultater for beskæftigelsen og grønne resultater, synes vi ikke, at vi har noget som helst at skamme os over.

Jeg kunne have lyst til at stille spørgsmålet den anden vej – og det gælder i virkeligheden både til Dansk Folkeparti og til Venstre, som bekender sig til en eller anden form for borgerlig økonomisk ideologi – og spørge, om det egentlig er særlig liberalt at have en ordning, der er et statstilskud til beskæftigelsen, for det er jo det, det er. Det har kostet 1,5 mio. kr. pr. job, der er kommet ud af den her ordning, og det er statspenge, der er blevet puttet i det. Er det liberalt?

Hr. Hans Kristian Skibby.

Der er mange måder at lave beregninger på. Man kunne jo også prøve at gå ud i virkelighedens verden og tage nogle møder med Håndværksrådet eller med håndværkerforeningerne i de enkelte købstæder. Jeg har f.eks. haft møder med Horsens Håndværkerforening og med Aarhus Håndværkerforening osv. Der er flere, der fortæller om, hvad det er, der egentlig sker, når den her boligjobordning forsvinder. Og det er jo, at der er en lang række af vores håndværksmestre, som kommer til at miste ordrer, som de ellers ville have vundet. Det betyder altså, at når der er mindre at lave, så er der også behov for færre ansatte.

Jeg tror på – og man behøver ikke have den helt store matematiske eksamen for at kunne regne det ud – at når det bliver mindre attraktivt at gøre det hvidt, så bliver det nok mere attraktivt at få det gjort sort. Og vi kan jo se, at det, der kan ske med det her, faktisk er, at borgernes motivation til at tænke økologisk øges. Og det handler ikke om den gode økologi, skal jeg hilse og sige, nej, det handler om, at man vælger at købe de her ydelser sort. Jeg synes, det er lidt underligt, at vi har et SF, som arbejder for det.

Ordføreren.

Vi arbejder jo egentlig også for det modsatte af det, hr. Hans Kristian Skibby siger – altså vi gør, hvad vi kan for at bekæmpe sort arbejde.

Det har vi gjort med flere konkrete lovforslag. Vi strammer op på kontrollen og giver SKAT nogle nye redskaber til at kontrollere for sort arbejde, f.eks. på byggepladser. For det er ikke rimeligt, at nogle virksomheder smyger sig uden om at betale skatten og derfor kan konkurrere urimeligt med andre virksomheder, der lever op til reglerne. Det tager også arbejde fra danskere, der godt vil spille efter reglerne. Derfor bekæmper vi sort arbejde.

Men der er flere af de lovforslag, vi er kommet med, hvor det ikke er lykkedes at få Dansk Folkeparti til at bakke op, så derfor klinger det utrolig hult, når hr. Hans Kristian Skibby forsøger at svinge sig op til det her synspunkt.

Den her regering gør noget ved det punkt uden opbakning fra Dansk Folkeparti. Det må vi så klare selv, ligesom med spørgsmålet om social dumping, hvor det er blevet den her regerings lod at sætte kraftigt ind mod det efter 10 år, hvor der nærmest ingenting skete, og hvor den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti accepterede, at der foregik tryk på løn- og arbejdsvilkår for typisk østeuropæisk arbejdskraft, der ikke arbejdede efter overenskomsterne. Det sætter vi kraftigt ind mod i to finanslove i træk, så vi skaber ordentlige danske job. Der synes jeg, at Dansk Folkeparti burde støtte os i stedet for at undergrave os.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

SF har jo historisk været et parti, som har brystet sig af at have en god social profil, og derfor undrer jeg mig meget, når jeg kigger hen over finansloven. For man har jo bl.a. lagt stemmer til, at der skæres ned i tilskuddet til høreapparater, at der skæres ned i tilskuddet til tandpleje, og nu vil man også have boligjobordningen væk, hvor den del, som hed hjemmeserviceordningen, også hørte under. Det var altså en hjemmeserviceordning, som før boligjobordningen gik ud på, at man kunne få tilskud til rengøring. Hvis der var nogle ældre mennesker, der havde problemer med det, så kunne de selv betale, samtidig med at de fik et mindre tilskud.

Hvor er SF's sociale profil blevet af i det her? Er den røget ud af vinduet i ministerbilen en dag, hvor man lige har rullet vinduet ned og har kørt lidt stærkt? For den er da helt forsvundet, når man skærer ned i tilskuddet til både høreapparater og tandpleje og fjerner hjemmeserviceordningen osv. Hvor er den sociale profil henne?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke en generel finanslovdebat. Det er en diskussion om, hvorvidt man skal bevare boligjobordningen, men bare for at lave en reference til finansloven, vil jeg nævne, at der jo med finansloven sker det, at f.eks. dårligt stillede får større tilskud til at komme til tandlægen og få behandlet f.eks. paradentose og andre tandsygdomme. Det er jo et af de steder, hvor det tit går ud over sundheden hos de socialt udsatte, fordi de ikke har råd til at komme til tandlægen. Der sætter vi ind og gør noget.

Der bliver også flere penge til kommunerne, så de kan hjælpe de mennesker, der er ved at blive sat ud af deres lejlighed, fordi de ikke har råd til at betale huslejen. Der er en stribe sociale tiltag. Det at lave den skatteomlægning, vi laver, med at tage fedt- og sukkerafgiften væk til gengæld for nogle andre små skattestigninger øger faktisk også socialt set ligheden en smule. Vi har intet at skamme os over.

Den her ordning vil jeg tro at man rent lighedsmæssigt har svært ved at argumentere for. Det kan man gøre i forhold til beskæftigelse, hvor det har kostet 1,5 mio. kr. pr. job, der er skabt ved den her ordning. Det løser vi så på andre måder. Men lige præcis hjemmeserviceordningen har, sådan som jeg har forstået det, kun udgjort 2 pct. af de udgifter, der har været ved den her ordning. Jeg tror sådan set heller ikke, at det mest typiske er, at det er danskere, der har svært ved at få enderne til at mødes, der betaler for deres rengøring. Jeg tror, at de fleste af dem svinger støvsugeren selv.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er også lige en kommentar. Man øger sådan set ikke ligheden ved at afskaffe fedt- og sukkerafgiften, for man har finansieret det på en måde, så Ginikoefficienten går lige i nul. Jeg tror, at det er 0,01, det giver i forskel, og det er så minimalt, at lighedsperspektivet i det er stort set ikkeeksisterende. Derfor kan det stadig væk være en god idé at afskaffe de to afgifter, og det synes vi sådan set også i Dansk Folkeparti, men lighedsmæssigt flytter det ikke det helt store.

Jeg vil gerne vende tilbage til det med hjemmeserviceordningen. Det kan godt være, at det kun er 2 pct. af boligjobordningen, der er brugt på det, men det burde jo bare gøre det endnu nemmere for hr. Jesper Petersen at lave en aftale med os om at genindføre hjemmeserviceordningen. For er hr. Jesper Petersen ikke enig i, at det faktisk var en rigtig god ordning for mange af de pensionister, som havde brug for noget ekstra rengøringshjælp? Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Jesper Petersens personlige holdning: Hvad er det, der gør, at han ikke synes, at der skal være den ordning fremadrettet? For det mener vi i Dansk Folkeparti bestemt der er behov for.

Ordføreren.

Jamen sådan en principiel modstand mod boligjobordningen eller mod hjemmeserviceordningen kan jeg ikke mønstre, og vi har også været tilhængere af begge dele. Det er jo et prioriteringsspørgsmål, om man synes, at det er den rigtige måde at bruge de her penge på. Det har givet ca. 1.200 job og kostet ca. 1,5 mio. kr. pr. arbejdsplads, der er skabt her. Er det så her, vi skal fortsætte med at bruge pengene, eller skal vi prioritere dem anderledes i en tid, hvor pengene er meget små?

I modsætning til andre partier, der kan fremsætte, hvad de vil, uden at det behøver at hænge sammen – hvis de overhovedet fremsætter nogle konkrete finanslovforslag – så har denne regering sat sig for, at pengene skal passe, og det kommer de jo kun til, hvis man er villig til at prioritere. Hvis der var rigeligt med penge kunne man have opretholdt nogle ordninger, men det er ikke muligt, hvis der skal være råd til alle de andre ting, vi gerne vil. Det er det nøgterne svar. Med stor pengerigelighed kunne vi såmænd sagtens have fortsat med at støtte hjemmeserviceordningen, som vi har gjort tidligere, men vi har bare ikke den rigelighed.

Tak til SF's ordfører. Hr. Nadeem Farooq kommer ind nu, kun en lille smule forsinket, som ordfører for De Radikale.

Tak, formand. Forslaget går ud på at bevare boligjobordningen. Forslagsstillerne henviser til, at ordningen, der blev indført i 2011, har været en succes og bidrager til, at sort arbejde gøres hvidt, ligesom ordningen har øget aktiviteten i erhvervene. Der er ingen tvivl om, at boligjobordningen har haft en positiv effekt på f.eks. beskæftigelsen, men det centrale spørgsmål er jo, om den positive effekt er tilstrækkelig i forhold til, hvor mange penge man har brugt på den. Det mener jeg ikke er tilfældet.

Lad mig som radikal ordfører slå fast, at vi er imod at bevare ordningen. For Radikale Venstre har det længe været et erklæret mål at sænke skattetrykket på arbejde, dvs. sænke skatten på arbejde markant. Det lykkedes med skattereformen, hvor vi sænkede skatten og gjorde nogle andre fornuftige ting. Det er det, man kan kalde skattelettelser ind ad fordøren. Regeringen lægger derimod ikke op til at videreføre den såkaldte boligjobordning, som er et fradrag for håndværkerarbejde. Ordningen koster 1,75 mia. kr. om året, og hvis man vil videreføre den, skal man også finde den fulde finansiering.

Venstre har jeg hørt vil finde de penge ved bl.a. at bekæmpe socialt bedrageri. Socialt bedrageri er vi vel alle sammen imod, men det er noget af en fugle på taget-øvelse, hvis man ikke mere præcist anviser finansiering. Heller ikke her mener jeg at Venstre overbeviser, når det handler om at skaffe finansiering til nogle forslag.

Det bliver skønnet, at boligjobordningen samlet set har skabt omkring 1.200 nye job, og det giver altså en udgift på 1,5 mio. kr. pr. nyt job. Det synes jeg er en meget dyr måde at skabe job på. Det skyldes, at vi langt hen ad vejen giver skattelettelser på aktiviteter, der alligevel ville være blevet udført. Det er også derfor, de økonomiske vismænd taler om et betragteligt dødvægtstab ved denne ordning.

Jeg er selvfølgelig helt med på, at store dele af byggeriet og håndværkerne gerne vil beholde ordningen. Hvem vil ikke have en skattelettelse? fristes jeg til at spørge. Men samlet set er det ikke en særlig effektiv måde at bedrive skattepolitik på. Det, man skal huske på, er, at det for det her forslag også gælder, at man skal anlægge de gængse måder at anskue skattepolitikken på og se på: Hvordan virker forslaget på konkurrencekraften, hvordan virker det på fordelingen, og hvad med de administrative omkostninger ved at føre en sådan skattepolitik? Der mener jeg samlet set ikke at det er en særlig hensigtsmæssig måde at føre skattepolitik på.

Vi er selvfølgelig meget optaget af at stimulere dansk økonomi. Det er vi i Radikale Venstre, og det er vi også i regeringen som helhed. Vi har lanceret flere initiativer, der skal sikre en større indenlandsk efterspørgsel. Men samtidig – og det er meget vigtigt for os i Radikale Venstre og for regeringen – holder vi stædigt fast ved reformkursen, fordi reformkursen både giver en gevinst her og nu og på længere sigt. Reformkursen fremtidssikrer vores økonomi på længere sigt, fordi der kommer mere balance i den danske husholdning, og man skal huske på, at den tillid, som der bliver bygget op med reformkursen, bidrager til dansk økonomi nu og her. Det er netop denne tillid, vi skal omsætte til, at danske husholdninger øger privatforbruget – det er der plads til – og at virksomhederne sætter yderligere turbo på nyansættelser. Der er mange jobåbninger allerede nu, men vi kan godt drive det yderligere frem med vores reformkurs.

Samlet set mener jeg, at regeringens økonomiske politik er det rette svar på de økonomiske udfordringer. Tak.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg må lige starte med at konstatere, at den radikale reformiver så er blevet bremset af statsministeren, for kontanthjælpsreformen, som vi skulle have beskæftiget os med i år, er jo blevet skubbet til næste år. Og jeg tror måske, at det er en stor del af forklaringen på, at det ikke kunne lade sig gøre at indgå en finanslovaftale med Venstre, hvor den indgik som en del af aftalen, for det var tilrettelagt til at skulle målrettes Enhedslisten.

Derfor er jeg også nødt til at sige, at det er at tale mod bedre vidende at påstå, at det her forslag ikke er finansieret. Venstre har fremlagt et fuldt finansieret finanslovforslag, og det her er en del af det, og jeg helt sikker på, at hr. Nadeem Farooq udmærket kender det forslag.

Jeg synes bare, at den radikale ordfører skylder at give et svar til de mange håndværkere, som kan se frem til mindre beskæftigelse. Hvad er det så, de skal lave? Vi kan konstatere, at der er forsvundet 16.000 arbejdspladser siden den 1. januar, og nu kan vi jo så, når vi lytter til håndværkerne, konstatere, at der kommer til at forsvinde rigtig mange job den 1. januar næste år. Hvad er De Radikales svar til dem?

Ordføreren.

Jeg synes, Venstres reformiver er meget rørende. Man kunne så have ønsket, at den reformiver også var blevet udfoldet lidt mere ved forhandlingsbordet, men Venstre havde travlt med at forlade finanslovforhandlingerne i stedet for. Der kunne vi jo i højere grad have afprøvet, om der var finansiering bag Venstres forslag.

Jeg vil gerne gentage. Det, jeg siger, er, at når vi så ikke viderefører ordningen, er vores ambition – det står meget nagelfast – at vi vil fremtidssikre dansk økonomi; vi vil sikre, at vi fortsætter vores reformkurs, som jo betyder, at der bliver skabt job, og som betyder, at der bliver holdt hånd under beskæftigelsen. Alene det forhold, at der er tillid til dansk økonomi i form af en lav rente i forhold til 2008, giver jo et beskæftigelsesplus på 40.000.

Derudover, er det vigtigt for os, at den skattereform, vi har gennemført i samarbejde med Venstre og De Konservative, også giver skattelettelser og dermed også bedre råd til at efterspørge håndværkerydelser.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes, det blev meget ukonkret, i forhold til at vi inden for håndværksbranchen og inden for rengøringsbranchen står med nogle folk, står med nogle virksomheder, der siger: Ordrebøgerne vil efter nytår være tomme. Man vil være nødt til at skulle afskedige folk, fordi man ikke længere kan bruge boligjobordningen. Jeg ved ikke, hvad det er for en reformdagsorden, man har, som man mener skal være med til at samle de job op. Altså, jeg ved ikke, hvad det er, regeringen har tænkt sig at de håndværkere, der efter den 1. januar vil komme til at mangle ordrer, så skal lave. Jeg ved ikke, hvad det er, de rengøringsassistenter, der i dag er ude i de private hjem, og som gør livet lidt lettere for familierne, så skal lave. Det synes jeg bare regeringen mangler at komme med et svar på – særlig på en dag som denne, hvor vi kan konstatere, at beskæftigelsen siden nytår er faldet med 16.000. Og her har vi en ordning, der med garanti vil sikre beskæftigelse til danskerne, også efter den 1. januar, og det vælger Det Radikale Venstre så at se bort fra. Det ærgrer mig.

Ordføreren.

Det var et langt indlæg fra hr. Torsten Schack Pedersen, og det er også fint nok. Hvis jeg skal forsøge at identificere et spørgsmål eller to og svare på dem, så vil jeg sige: Ja, vi er uenige. Altså, Venstre vil gerne drysse en masse fradrag ud over erhvervslivet; vi vil gerne gennemføre reelle skattelettelser. Og det har vi også gjort med den skattereform, vi sammen med V og K har lavet, hvor Venstre i ellevte time besluttede sig for, at de alligevel ville være med.

Jeg mener, at den reformkurs, som består af alle de mange initiativer, som regeringen tager, er med til at skabe tillid til den danske økonomi og er med til at bidrage til, at man fra investorernes side, at man i udlandet, tror på, at der er styr på dansk økonomi.

Det er jo tilliden til den danske økonomi, der skal gøre, at den private opsparing, den store private opsparing, der er opsamlet, kan blive omsat til job og til et større forbrug.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Nu er der jo mange måder at fortælle sin politiske dagsorden på, og den måde, De Radikale gør det på, er måske ikke helt den samme måde, som vi gør det på i Dansk Folkeparti. Men jeg vil gerne sige, at når nu ordføreren igen og igen hævder det her med, at de 1.200 job har kostet 1,5 mio. kr. hver – det er sådan en beregning, man har fået designet til den her debat – så kan vi andre jo få nogle tal, der viser, at vi faktisk har fået 5.000 job. Og så kan det i min optik aldrig nogen sinde kom til at koste 1,5 mio. kr. pr. job, når vi kan se, at der er kommet 5.000 job.

Hvis man ganger dem med dagpengesatsen, er det godt 800 mio. kr., man sparer, plus at vi jo kan se, at det har en effekt på det sorte arbejde, hvor mange, kan vi se, der ellers fik gjort ting, som ellers førhen var sorte, har valgt at få lavet det på regning i 2011 og også her i 2012. Det er også noget, der gør, at vi jo kan se på samfundsøkonomien, at vi faktisk genererer en mindre udgift ved at understøtte den her type af job. Derfor køber jeg simpelt ikke ordførerens præmis om, at der kun blev skabt 1.200 job, for vi har jo også bevaret nogle job, som vi ellers ville have tabt.

Ordføreren.

For det første afviser de økonomiske vismænd en sådan lignende model til at bekæmpe sort arbejde med. Der er det mere effektivt at bekæmpe sort arbejde med andre typer af værktøjer. Det er så det ene.

For det andet er det vigtigt at opgøre nettoeffekten på beskæftigelsen. Det er ikke nok at sige, at man har et eller andet opsummeret bruttotal og med det legitimerer en ordning. Vi bliver nødt til at se på den samlede effekt på beskæftigelsen, og vi skønner i regeringen på baggrund af tal fra Skatteministeriet, at effekten af boligjobordningen ikke er tilstrækkelig i forhold til den udgift, der er forbundet med boligjobordningen.

Hr. Hans Kristian Skibby for endnu en kort bemærkning, værsgo.

Jo, men jeg synes altså bare, det er underligt. Vi har Det Radikale Venstre, som jo ellers er verdensmester i altid at henvise til, hvordan man gør i Sverige. Det gør man inden for integration, og det gør man inden for alt muligt andet.

Her prøver vi så på i al stilfærdighed at henvise til, at man faktisk i Sverige er lykkedes med at lave noget, som har fået bugt med en stor del af det sorte arbejde ved faktisk at motivere til, at arbejdet bliver gjort på mere almindelige regnskabsmæssige præmisser, for at sige det lige ud. Her har vi faktisk nogle gode forklaringer på, hvordan man kunne gøre det på en måde i Danmark også, og det er netop det, boligjobordningen har været med til at vise.

Det her er faktisk en succes, og så vælger regeringen at slagte fedekalven. En af de eneste succeser, som har groet i den her regerings have, er netop den her boligjobordning, som blev forlænget i 2012. Jeg synes, det er pinagtigt.

Ordføreren.

Jeg synes, at Dansk Folkepartis ordfører tegner et meget sort-hvidt billede af den her sag. Det handler jo ikke om, hvorvidt noget virker eller ikke virker. Det, det handler om, er at spørge sig selv: Hvor meget virker det i forhold til de penge, vi putter ind i den ordning?

Der må man også bare se på, at der er administrative konsekvenser – det er der også af den svenske model – der er effekten på sort arbejde, der er beskæftigelseskonsekvenserne. Altså, hvis man samlet set gør det op, peger eksperter på, at der også er et stort dødvægtstab forbundet med den ordning fra Sverige.

Så man bliver nødt til også at se på de enkelte elementer i en ordning, og der mener jeg sådan set der bliver anlagt et meget enten-eller-syn på tingene fra Dansk Folkepartis side. Det er ikke et syn, vi opererer med i Det Radikale Venstre.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Vi er enig med andre ordførere i, at boligjobordningen gav relativt få job for en meget stor offentlig udgift, og at en meget stor del af de job, der er skabt med ordningen, ville være skabt alligevel. Derfor har vi været positivt indstillet over for at fjerne den.

Vi har også været indstillet på, at den aftale, vi havde med regeringen om, at den kunne erstattes af en anden tilsvarende ordning, også bliver taget bort.

Til gengæld har vi lavet en finanslovaftale med regeringen, der alt i alt inden for det grønne område og grøn beskæftigelse omfatter 1,7 mia. kr. over de kommende år både til beskæftigelse, teknologisk udvikling, elektrificering af en jernbanestrækning og andre fornuftige ting.

Vi mener faktisk, at den plan lægger op til mere beskæftigelse og større visioner på det grønne område end det, som den her boligjobordning lægger op til. Så derfor støtter vi afvisningen af det her forslag og siger, at det er bedre at lave noget andet på det grønne område.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne sige, at vi har haft en diskussion med regeringen om, om ikke der kunne gøres endnu mere inden for grøn beskæftigelse. Og det vil jeg sige bliver et tema, vi kommer til at drøfte med regeringen også i de kommende måneder.

Vi fik det ikke med i det omfang, vi gerne ville have haft det med i den her finanslov. Men det er jo ikke altid, man skal opgive det, man ikke lige kommer igennem med den første dag. Derfor vil vi arbejde videre ad det spor.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Vi er ikke tilhængere af boligjobordningen, i hvert fald ikke på traditionel vis. Når vi ser på de 1,75 mia. kr., som ifølge Venstre skal bruges på at fortsætte boligjobordningen, tænker vi, at vi hellere ville bruge de 1,75 mia. kr. på nogle andre formål. Man ville for de 1,75 mia. kr. vel f.eks. kunne få i omegnen af en 2-procentpoints-nedsættelse af topskatten. Og det ville vi langt hellere bruge pengene på.

Det ville være en skattelettelse, der mest målrettet ramte de danskere, som betaler mest i skat i dag, og som dermed mest har fortjent en skattelettelse. Det ville også være en skattelettelse, som ville have en større beskæftigelseseffekt end boligjobordningen. Det er nemlig sådan, som regeringens ordførere har sagt her i dag, at de overdrevne tal om beskæftigelseseffekten, som den tidligere regerings partier kommer med, netop er overdrevne.

Man kan jo ikke kun se på, hvor mange der kommer i job i forbindelse med, at man bruger et offentligt beløb på at støtte et bestemt forbrug. Man skal også se på, hvor mange der mister deres job, fordi folk nu anvender deres penge på boligjoborienterede ting i stedet for at anvende deres penge andre steder i samfundet. Det er jo nettoeffekten på beskæftigelsen, der er væsentlig her, og ikke bruttoeffekten.

Så alle de argumenter, der har været benyttet til fordel for boligjobordningen, synes vi er dårlige. Men vi stemmer alligevel for det her forslag, fordi boligjobordningen indeholder en lettelse af skattetrykket for bestemte mennesker i det danske samfund. Og vi mener, at skattetrykket trænger til at blive lettet.

Vi ville bare hellere gøre det på en anden måde. Men hvis det er det, der ligger på bordet, og er det, der kan opnås enighed om, er en lettelse af skattetrykket værd at tage med.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Boligjobordningen har været en stor succes for danskerne. 260.000 danskere har benyttet ordningen i 2011. For håndværkerne har den skaffet ca. 5.000 nye arbejdspladser inden for byggeområdet og vel sådan i omegnen af 15.000 arbejdspladser i alt inden for hele området.

Der er ikke nogen tvivl om, at når man konsulterer de mennesker, som arbejder med det, når man snakker med dem om det, og når man ser de forskellige undersøgelser, som byggebranchen har lavet, som Danske Malermestre har lavet, har det betydet langt flere ordrer for håndværkerne. Det har betydet mere omsætning. Det har betydet flere ansatte. Og det har også betydet, at man har kunnet tage nogle flere lærlinge ind i butikken.

For de travle danskere har det gjort hverdagen lettere, det har gjort hverdagen meget lettere. Så det har været en situation, hvor alle har fået noget ud af det og ingen har tabt ved det.

Så det er altså en ordning, som har hjulpet mange tusinde danskere, som har konverteret sort arbejde til hvidt arbejde, og som har givet ekstra penge i statskassen, fordi vi nu har konverteret det sorte arbejde til hvidt arbejde, som man nu begraver fra regeringens side. Det var jo arbejde, som tidligere blev lavet, uden at der blev betalt moms og skat.

Derfor er det ekstremt beklageligt, at regeringen har valgt at droppe sådan en succesfuld ordning, ikke mindst fordi det jo også er i direkte modstrid med, hvad man sagde til vælgerne både før valgkampen og efter valgkampen.

Der var ikke nogen fra de tre regeringspartier, der på noget tidspunkt under valgkampen sagde, at man ville afskaffe boligjobordningen. Det var der ikke nogen der sagde noget om. Så vælgerne gik altså til valg i den forvisning, at den succesrige ordning, som VK-regeringen havde gennemført, ville fortsætte i sin nuværende form. Derfor er det også nærmest ansvarspådragende over for vælgerne, at man vælger at afskaffe en sådan ordning, som har haft en så stor succes og så stor betydning for så mange mennesker.

Se, det er jo rent principielt også en vigtig diskussion. For regeringen lovpriser sig meget af, at man har lavet nogle kunstige stimuleringspakker, som reelt set svarer sådan lidt til at tisse i bukserne, man får det varmt i en meget kort periode, og så bliver det meget koldt bagefter. Det har man gjort med den ene hånd, mens man samtidig med den anden hånd har gennemført nye skatter og afgifter for 6 mia. kr., noget, som har kostet arbejdspladser og konkurrenceevne i Danmark.

Så har vi her en ordning, som vi ved giver varig beskæftigelse, som vi ved konverterer sort arbejde til hvidt arbejde, som vi ved mange tusinde danskere har glæde af, som vi ved skaffer nye arbejdspladser, som vi ved skaffer unge mennesker beskæftigelse i en vanskelig branche, og som vi også ved vil betyde, at folk vil opføre sig mere moralsk over for skattevæsenet, så færre vil unddrage det penge og snyde med moms og skat.

Derfor kan vi støtte beslutningsforslaget her. Vi har selv fra konservativ side et beslutningsforslag på som næste punkt på dagsordenen, som vi synes er mere ambitiøst, som er bedre i sin udformning, og som også svarer til de udfordringer, der er i dag i Danmark inden for håndværkerbranchen. Men det her forslag, som jo fuldstændig flugter med det, som VK-regeringen selv gennemførte, kan det Konservative Folkeparti naturligvis godt støtte.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Først og fremmest tak for debatten, og tak for opbakningen til forslaget fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og også Liberal Alliance, selv om Liberal Alliance kom med en lidt alternativ begrundelse for opbakningen, men det skal bestemt ikke betyde, at jeg ikke er tilfreds med, at der er opbakning fra de partier.

I Venstre mener vi, at boligjobordningen har været en succes, for danske familier har med ordningen kunnet få skattefradrag for håndværkerudgifter og serviceudgifter i hjemmet, og det har lettet hverdagen for mange familier. Det har også været med til at mindske omfanget af det sorte arbejde og har jo dermed også været med til at sikre en mere rimelig og retfærdig konkurrence på markedet – altså, at det er de dygtigste og dem, der kan give den skarpeste pris, der får ordren, og ikke dem, der fristes af at være lige kreative nok, i forhold til hvordan der skal afregnes.

Så har ordningen haft en rigtig positiv betydning for beskæftigelsen i Danmark. Og særlig når vi behandler det på den dag, hvor der er kommet nye tal, der viser, at der er forsvundet 16.000 job i Danmark siden nytår, er det jo tydeligt, at det er vigtigt, at vi griber de muligheder, vi har, for at tage initiativer, der kan sikre vækst og beskæftigelse i Danmark. Væksten er i slæbespor, slæbegear, og der er endda en voldsom risiko for, at vi går i bakgear. Derfor vil det være helt oplagt at fastholde en succesfuld ordning som boligjobordningen.

Vurderingen fra Dansk Byggeri er, at ordningen skaber 5.000 arbejdspladser. Det synes vi faktisk er rigtig mange; 5.000 arbejdspladser er rigtig mange, og det vil vi i Venstre gerne være med til at fastholde.

Lad mig tage nogle af de konkrete eksempler, som vi bliver mødt med, når det gælder boligjobordningen. I går kunne man i P4 Nordjylland høre håndværksmestre begræde, at regeringen ikke fortsætter den succesfulde ordning. »Jeg kan ikke mindes, at det har set så sort ud med hensyn til kommende arbejde i det nye år«, siger Hans Jørgen Kastberg fra Aars, der er tømrermester. I Venstre synes vi faktisk, at tømrermesteren og hans kollegaer skulle fortsætte med at få fyldt deres ordrebøger op, de skulle fortsætte med at kunne sikre beskæftigelse til deres dygtige medarbejdere og fortsætte med at udføre arbejde på regning hjemme hos danskerne. Det mener regeringen så desværre ikke er vigtigt, og det ærgrer mig selvfølgelig.

Nu skal det jo ikke kun være håndværksmesteren, der er i fokus. Det, der næsten er ubærligt i den her situation, er, når man så hører historierne ude fra virkeligheden, en virkelighed, hvor en indehaver af et rengøringsfirma bliver kontaktet af kommunen og bliver spurgt, om ikke det var noget at få oprettet et akutjob – dem skal der jo opslås nogle stykker af – og det betragtede indehaveren af det her rengøringsfirma næsten som en parodi af en henvendelse. For hvad er vilkårene? Jo, vilkårene er, at indehaveren af det pågældende rengøringsfirma kan se frem til at skulle afskedige medarbejdere efter nytår, fordi det tynder ud i ordrebøgerne, fordi folk melder fra; folk ønsker ikke at fastholde en rengøring på regning, en rengøring fulgt efter reglerne, når der ikke længere er mulighed for at bruge fradraget i boligjobordningen. Og så er det da grotesk, at man skal blive kontaktet for at ansætte folk i akutjob, når den virkelighed, man står over for på grund af beslutninger truffet på Christiansborg, er, at man skal sige farvel til dygtige medarbejdere.

5.000 job på kort sigt siger Dansk Byggeri, og så lyder det fra Finansministeriet, at det måske nærmere er 15.000-20.000, der er i beskæftigelse. Og vi synes altså, at det er besynderligt, at vi ikke griber de mest lavthængende frugter, der er, i forhold til at fremme vækst og beskæftigelse i Danmark. Det har vi absolut brug for.

Regeringspartierne har jo tidligere været kritiske over for, at der ikke var nok fokus på energieffektiviseringer i boligjobordningen. Det skulle være meget mere grønt, det skulle være meget mere målrettet, og det skulle ikke være sådan, at folk kunne få hjælp til rengøring; der var for lidt fokus på det energimæssige. Og løsningen var jo så ifølge regeringen, at der skulle laves en tilskudsordning til energirenoveringer. Det var svaret, da man i regeringsgrundlaget afskaffede boligjobordningen. Men ikke engang løfter fra regeringen givet i regeringsgrundlaget kan danskerne regne med, dem løber regeringen nemlig også fra – ingen energirenoveringspulje til danskerne, til trods for at det var budskabet fra regeringspartierne, da man sagde, at man ville afvikle boligjobordningen.

I Venstre må vi sige, at boligjobordningen er vigtig; det har været en central del af vores finanslovudspil, fordi vi i Venstre er optaget af at sikre arbejdspladser i Danmark. Vi synes ikke, vi kan være bekendt at afskaffe en ordning, som er så succesfuld. Vi synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke deler det syn, og at der ikke er den samme fokus fra et flertal af Folketingets partier, i forhold til at vi her har med en ordning at gøre, der skaber arbejdspladser til danskerne i en tid, hvor man står og råber og skriger på det.

Jeg kan så forstå af debatten, at det med, at der er forsvundet 16.000 job siden nytår, ikke er regeringens skyld. Faktisk har regeringen med den politik, man har ført, holdt hånden under beskæftigelsen med 10.000. Det kan regeringen sikkert sige, tror jeg, i forhold til gængse regnemetoder, altså at hvis ikke man havde gjort noget, havde ledigheden sikkert været lidt større. Men så synes jeg bare, man skulle være lidt ærlig – og det gælder selvfølgelig særlig den socialdemokratiske ordfører – og bruge den samme målestok, når man kigger tilbage på den tidligere regering. For der lyder budskabet: Der forsvandt 130.000 job, regeringen sad på hænderne, det var helt forfærdeligt. Jamen hvis man bruger den samme regnestok, som hr. Thomas Jensen gjorde i forhold til beskæftigelse, så bør hr. Thomas Jensen også sige, at beskæftigelsen var 85.000 større, end den ellers ville have været, hvis ikke VK-regeringen havde ført den økonomiske politik, den gjorde.

Men hvis det kan være et lille biprodukt af dagens debat, altså at der bliver en anerkendelse af de regnemetoder, vi skal tale om, så skal jeg da glæde mig over det. Men det er jo bare en ringe trøst, at vi kan stå herinde og diskutere regnemetoder, når det, det handler om, er arbejdspladser ude i virkeligheden. Og det er arbejdspladser hos håndværksmesteren, hos servicevirksomheden, som er med til at gøre hverdagen lettere for danskerne, lettere for familierne, et effektivt værn mod sort arbejde, noget, som er fornuftigt og godt for dansk økonomi. Det har man valgt at se bort fra. Jeg ved ikke, om det er, fordi der er en ærgelse over, at andre fik ideen. Det håber jeg så sandelig ikke, men man kan da af og til blive i tvivl.

Men for Venstre er det i hvert fald vigtigt at få slået fast, at vi her står med et helt konkret værktøj, der kan sikre beskæftigelse til tusindvis af danskere. Det havde vi håbet på at der havde været en større forståelse for er vigtigt, særlig i den situation, landet er i, men det må vi konstatere ikke er tilfældet. Men det er selvfølgelig altid rart at få gjort klart, hvor de politiske forskelle er i Danmark, og der er jo så en voldsom forskel i forhold til dette konkrete forslag, der kunne have sikret arbejdspladser i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Det var da dejligt at høre Venstres ordfører erkende, at i den korte tid, hvor hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister i Danmark, tabte vi 129.000 private arbejdspladser – 129.000 private arbejdspladser tabte vi!

Det, der har været målsætningen for den her regering, siden den trådte til for lidt over et år siden, har været at stoppe den blødning af arbejdspladser ud af Danmark. Og jeg må sige, at vi er kommet et godt stykke med de politiske tiltag, vi har lavet.

Beklageligvis har udviklingen i 2012, med de tal, vi ser i dag, været lidt dårligere, end vi havde håbet på, men trods alt har vi fået stoppet blødningen. Samtidig vil vi bruge skatteydernes penge der, hvor vi får mest for pengene.

Jeg vil bare kort og kontant spørge Venstres ordfører: Synes Venstres ordfører ikke, at det er for få job, man skaber med boligjobordningen, når det koster almindelige skatteydere 1,5 mio. kr. at finansiere skabelsen af et job?

Ordføreren.

Stoppe blødningen, lyder det. Nu viser de tal, der er kommet i dag, det største jobtab siden 2009, så tillykke med det. Hvis det er den måde, man stopper blødningen på, så tror jeg godt nok, at patienten Danmark gerne vil have en anden læge.

Det er da besynderligt, at når hr. Thomas Jensen taler om regeringens politik, så handler det om, hvad der ellers ville være sket – så har man gjort noget. Hvorfor så ikke anerkende, at det var noget tilsvarende under den tidligere regering, nemlig at den krisepolitik, der blev ført, sikrede beskæftigelse til 85.000 flere danskere, end hvis man havde siddet på hænderne. Jeg beder bare om, at der er lidt rimelighed i den måde, man argumenterer på. Det synes jeg sådan set ville klæde os herinde, altså bare nogenlunde at acceptere, hvad det er for en måde, vi opgør tingene på. For så kan vi bare diskutere politik i stedet for at stå og slå hinanden med tal oven i hovedet.

I Venstre mener vi, at boligjobordningen er en succes. Den skaber beskæftigelse, og det synes vi sådan set der er brug for.

Hr. Thomas Jensen.

Nu, efter at den er trådt til, siger vi det samme om, hvad Venstre og Konservative lavede sammen med Dansk Folkeparti, efter at krisen satte ind: Man reagerede for langsomt, og man reagerede forkert. Man sørgede ikke i tilstrækkelig grad for, med de få tiltag, man lavede, at holde hånden under beskæftigelsen, og derfor resulterede det netop i 129.000 private arbejdspladser, der fossede ud af Danmark.

Men hr. Torsten Schack Pedersen svarer mig jo ikke direkte på, om Venstre virkelig mener, at det er en god ordning med boligjobordningen, når det koster skatteyderne 1,5 mio. kr. for hvert job, der bliver skabt med den her ordning. Og så nytter det ikke noget at koordinere med en konservativ byrådskandidat fra Aars, Hans Jørgen Kastberg, og få ham til at gå ud og give medvind til Venstres og Konservatives politiske tiltag.

Næh, vi må se på, hvad det betyder for den enkelte skatteyder, i forhold til hvad det koster, og der har det altså vist sig, at den her ordning er dyrere og dårligere til at skabe arbejdspladser end de øvrige tiltag, som regeringen laver. Er det ikke noget, der vækker bekymring hos Venstre?

Ordføreren.

Jeg synes, at det, der er bekymrende, er den ligegyldighed, som Socialdemokratiet åbenbart nu klart tilkendegiver over for de mange håndværkere, der samstemmende siger, at det her koster i ordrebøgerne, og at de kommer til at skulle have færre ansatte fra nytår, end de har nu. Det synes jeg man burde bekymre sig om. Jeg synes, det er rystende, at man siger: Det er sikkert et eller andet politisk motiveret. Jeg synes virkelig, at det er sørgeligt, at hr. Thomas Jensen mener, at det, håndværksmestrene siger, bare er noget politisk spin. Der må jeg bare sige, at jeg oplever folk, der er dybt frustreret over udsigten til at skulle afskedige dygtige medarbejdere, fordi de kan se, at ordrebøgerne tynder ud, at de ikke kan holde den kadence, at de ikke kan fortsætte med at få flere ordrer ind, som boligjobordningen har skaffet. Det er derfor vi vil fastholde ordningen: Den giver beskæftigelse i Danmark.

Jeg siger tak til Venstres ordfører.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.