Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 49:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Mali.

Af udenrigsministeren (Villy Søvndal).

(Fremsættelse 15.01.2013. Første behandling 15.01.2013. Betænkning 15.01.2013).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Nikolaj Villumsen som ordfører for Enhedslisten.

Udenrigsministeren blev tidligere i dag noget sur på Enhedslisten og kaldte os en række grimme ting. Efter svarene fra regeringen i udvalgsbehandlingen kan jeg faktisk godt forstå, at ministeren er frustreret og får lyst til at skælde ud, for i det her har regeringen en rigtig, rigtig dårlig sag.

Ifølge Læger Uden Grænser er civile i byerne Douentza, Lere og Gao blevet ramt af de franske bombardementer hen over weekenden. Mange er blevet drevet på flugt af lige netop disse bombardementer. Oplysningerne kan den danske regering ikke afkræfte. Tværtimod ønsker den danske regering at bakke op om fortsatte bombardementer ved at støtte den franske intervention.

Når Folketinget om lidt vedtager at sende dansk flystøtte til den franske intervention, der i de kommende 3 måneder vil fragte franske fremmedlegionærer og panservogne rundt i Vestafrika, aner vi ikke, om operationen vil blive udvidet. Vi kan ikke få nogen garanti for, at Folketinget eller Det Udenrigspolitiske Nævn vil blive hørt, hvis missionen udvides med andet materiel eller personel. Det er fuldstændig uklart, hvad missionen kan udvikle sig til, før Folketinget igen vil blive inddraget. Det synes jeg er dybt bekymrende.

Svarene på udvalgsspørgsmålene har vist, at det danske bidrag er politisk og ikke militært begrundet. Alene til operationen i Mali har Frankrig nu ti militære og to civile transportfly. Derudover råder det franske militær selvfølgelig over langt flere transportfly. Danmarks bidrag er altså ikke tvingende nødvendigt, men politisk motiveret.

Hvad er det så, Danmark siger politisk ja til? Ifølge den franske præsident ønsker man at fortsætte krigen, til oprøret er nedkæmpet. Det ønsker den danske regering ikke at tage afstand fra.

Men konflikten i Nordmali har stået på, siden landet blev dannet, og tidligere er oprørere fra den lokale befolkning blevet kæmpet ned. Det understreger vigtigheden af, at man i Mali finder en politisk løsning, som kan accepteres af touaregfolket i Nordmali og sikre en økonomisk udvikling i den marginaliserede del af det i forvejen dybt forarmede land. Den franske strategi vil derimod føre til, at lokalbefolkningen, der er sure på centralregeringen, kan blive tvunget i armene på islamisterne.

Derudover står det oven på udvalgsbehandlingen klart, at man i en meget lille grad har afsøgt forhandlingsvejen med oprørerne. Den maliske regering har end ikke udpeget en officiel forhandlingsdelegation til at forhandle med oprørerne på trods af internationalt pres fra bl.a. Danmark.

Desværre tilslutter Danmark sig nu en militær intervention, som ikke har til formål at skabe fred og forhandling, men udelukkende har til formål at erobre den nordlige del af Mali, som man har gjort det ved tidligere militæroperationer i landets historie.

Jeg frygter, at den franske intervention, som Danmark nu tilslutter sig, vil medføre, at mange flere civile vil blive ofre og dø, og at konflikten vil blive langvarig og muligvis brede sig til nabolandene. Det kan styrke islamisterne stik imod regeringens hensigt.

Der er brug for en politisk løsning i Mali. Der er brug for, at der bliver taget hensyn til lokalbefolkningens interesser i den nordlige del af Mali. Etableringen af en fredsbevarende styrke fra Den Afrikanske Union under FN-mandat og -kontrol kunne være en del af løsningen. Det bør Danmark arbejde for.

Konkret bør Danmark lige nu støtte den humanitære indsats, som er stærkt påkrævet med hundredetusinder af maliske flygtninge i Mali og de omkringliggende lande. Det er her, Danmark kan gøre en indsats, og det er også her, vores indsats fra dansk side bør ligge.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det udenrigsministeren, der har ordet.

Jeg skal lige rette en lille fortalelse over for hr. Nikolaj Villumsen. Jeg er jo ikke sur, men bekymret. Jeg er bekymret, fordi jeg meget sjældent, synes jeg, har set et parti så galt afmarcheret i forbindelse med sådan fundamentale positioner.

Det her drejer sig vel ret beset om det, man kunne kalde international solidaritet. Det, Enhedslisten i virkeligheden siger til afrikanerne, er: I må klare jeres konflikter selv.

Det siger man, på trods af at de har en præsident i Mali, der beder om, at det internationale samfund kommer til undsætning, fordi de er ved at blive løbet over ende af terrorgrupper, som indtil nu har drevet 400.000 mennesker på flugt.

Det drejer sig om international solidaritet med dem, der arbejder humanitært i Mali. Det gør bl.a. Dansk Røde Kors, det gør Red Barnet, det gør Institut for Menneskerettigheder.

Når hr. Nikolaj Villumsen så siger, at han tror, at det her ikke er godt for nabolandene, så synes jeg, man skal lytte til, hvad nabolandene siger. Nabolandene siger det modsatte, ligesom FN siger det modsatte, ligesom Malis præsident siger det modsatte; ligesom alle de ytringer, vi har fra folk, udtrykker bekymring over, at byer bliver løbet over ende og endnu flere mennesker bliver drevet på flugt.

Så er der en påstand fra Enhedslistens side i debatten i dag om, at vi skulle være optaget af humanitær bistand. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er jo en af grundene til, at vi i 2012 fra dansk side har givet godt 82 mio. kr. i bilateral bistand. Derudover har vi givet 10 mio. kr. i humanitær bistand til Mali. Derudover har vi givet 50 mio. kr. til Sahellandene, bl.a. Mali. Det står så i forhold til, at den her aktion andrager 14 mio. kr.

Jeg tror, at enhver, der kender mit politiske ståsted, ved, at jeg har været fantastisk kritisk over for nogle af de krige, den tidligere regering gik ind i, med god ret.

For mig er det derfor desto mere underligt, at man er imod, når vi som det ene står med en sag, der er så klar, som nogen sag nogen sinde har været, nemlig at vi har et klokkeklart FN-mandat, senest bekræftet i nat; når vi som det andet har en appel fra Malis præsident om at komme dem til undsætning; når vi som det tredje har et ønske fra Den Afrikanske Union og som det fjerde har et ønske fra den organisation, der varetager området, og som hedder ECCOWAS, Den Vestafrikanske Samarbejdsorganisation.

Jeg synes, man er meget galt afmarcheret, når man sidder alle de her ting overhørig. I virkeligheden er meldingen vel fra Enhedslisten, at når det drejer sig om forhold i Afrika, må de sejle deres egen sø, når det kommer til militære konflikter.

Jeg er helt klar over, at Enhedslisten er med på den humanitære del af det. Det her drejer sig bare ikke om den humanitære del. Det drejer sig om at forhindre, at hundredtusindvis af mennesker bliver drevet på flugt. Det drejer sig om, at byer bliver løbet over ende. Det er derfor, de beder om hjælp.

Derfor vil jeg godt kvittere over for den del af Folketinget, det store flertal, der i dag er med til at sikre, at Danmark tager sin del af ansvaret i den her konflikt.

Tak til udenrigsministeren. Forsvarsministeren.

Også jeg vil gerne takke for den hurtige proces, som Tingets velvillige behandling har givet, og for den brede opbakning, som der er. Det er vigtigt for vores folk, der skal af sted, og som er på vej af sted, og for deres familier at vide, at der er bred opbakning til den indsats, som de kommer til at levere.

Det har været en hurtig proces, og derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på besvarelsen af Forsvarsudvalgets spørgsmål 2, hvoraf det fremgår, at når vi træffer den her beslutning, betyder det også, at vi presser missionen, presser flyvevåbnet.

Vores Herculesfly er en efterspurgt ressource, som jo ikke bare holder i hangaren og venter på, at der er opgaver til det, men som er i brug hele tiden. Det betyder også, at når vi sender flyet af sted, og hvis det kommer til at blive i de fulde 3 måneder, så vil der være andre opgaver, som enten må nedprioriteres eller ikke kan løses i den periode.

Ikke desto mindre er det et vigtigt bidrag til indsatsen i Mali, og så meget desto større grund synes jeg der er til, at vi i fællesskab er tilfredse med den opbakning, der er til B 49 her i aften.

Tak til forsvarsministeren. Jeg har ikke noteret andre, der ønsker ordet. Hr. Nikolaj Villumsen. Er det til anden runde? Ja.

Jeg synes bare, at det er meget vigtigt meget klart at afkræfte, at Enhedslisten er ligeglad med det, der sker i Mali. Nej, tværtimod er vi kommet med meget konkrete forslag til, hvad Danmark bør gøre.

Vi har foreslået, at en etablering af en fredsstyrke fra Den Afrikanske Union under FN-mandat og -kontrol kunne være en del af løsningen på konflikten. Vi har helt konkret foreslået, at Danmark bidrager med humanitær hjælp.

Jeg synes, at den internationale solidaritet, som udenrigsministeren taler for, klinger hult. Det er en international solidaritet, der lige nu rammer civilbefolkningen i Mali med bomber, som har ramt og dræbt civile hen over weekenden, og som har drevet dem på flugt.

Det har aldrig nogen sinde været internationale solidaritet set med Enhedslistens øjne, og det plejede heller ikke tidligere at være udenrigsministerens opfattelse af begrebet solidaritet.

Derfor vil jeg gerne slå fast, at Enhedslisten har nogle meget klare forslag til at støtte civilbefolkningen i Mali, som kan være med til at løse konflikten og sikre, at den ikke i fremtiden vil blive ved med at blusse op, så flere civile vil dø, og så konflikten vil brede sig til nabolandene.

Tak til ordføreren.

Så er der vist ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 99 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget. [Forslaget vil blive sendt til udenrigsministeren].