Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 48:

Forslag til folketingsbeslutning om fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til skatteministeren.

Tak, formand. Dansk Folkeparti har stillet forslag om at indføre et skattemæssigt fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse. Forslaget skal give private borgere mulighed for at fratrække udgifterne til nedgravning af kabler til bredbåndsforbindelser i den skattepligtige indkomst.

Jeg vil godt starte med at understrege, at regeringen ikke støtter det stillede beslutningsforslag, selv om den bagvedliggende tanke om, at udbredt hurtig bredbåndsdækning til alle danskere, er fornuftig og også i tråd med regeringens politik.

Regeringen ønsker en god digital infrastruktur som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark. Borgere og virksomheder forventer i dag, at der er adgang til tidssvarende bredbåndshastigheder, der f.eks. kan benyttes til e-handel, digitale tjenester og offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Regeringen arbejder derfor efter en målsætning om, at alle husstande og virksomheder i Danmark skal have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 100 Mb/s i 2020. Det er væsentlig mere ambitiøst end målsætningen i EU. Selv om den danske regering har sat sig meget ambitiøse mål, viser den seneste bredbåndskortlægning fra 2012, at Danmark allerede er nået langt i forhold til at opfylde sin målsætning for 2020. Tallene for 2012 viser således, at tilgængeligheden af bredbåndsforbindelser med 100 Mb/s er steget betydeligt fra 2011 til 2012, nemlig fra 38 pct. til 65 pct. af alle danske husstande og virksomheder. Så vi er godt på vej mod at nå vores mål for 2020 allerede på nuværende tidspunkt.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi nu bare kan læne os tilbage og tro, at resten går af sig selv. Vi skal selvfølgelig fortsat følge udviklingen og tage de skridt, der er nødvendige for at sikre en veludviklet digital infrastruktur i Danmark. Det er nemlig et vigtigt fundament for fremtidig innovation, vækst og beskæftigelse. Men det betyder ikke nødvendigvis, at regeringen vil støtte alle de forslag, der stilles på dette område, herunder det beslutningsforslag, vi drøfter i dag.

Det er der flere grunde til. Regeringen må konstatere, at Dansk Folkeparti ikke kan anvise egentlig finansiering. Det angives ganske vist, at finansieringen skal tages af de indtægter, som staten fik i sommeren 2012 i forbindelse med en auktion over frekvenser i 800-MHz-området til mobilt bredbånd. Imidlertid er de penge, som staten har fået ind fra den nævnte auktion, ikke særskilt øremærket til teleområdet. Indtægterne fra auktionen indgår til finansiering af de offentlige udgifter generelt. Dermed skal forslaget reelt finansieres af besparelser på de offentlige udgifter. Regeringen kan allerede på den baggrund ikke støtte den foreslåede finansiering af fradragsordningen.

Som nævnt har regeringen forståelse for hensigten, som Dansk Folkeparti har med beslutningsforslaget. Udviklingen af den digitale infrastruktur er vigtig, fordi den er med til at skabe innovation, vækst og nye job. Området har også høj prioritet for regeringen. Vi følger området nøje og vurderer løbende, hvordan vi sikrer den fortsatte udvikling og udbygning af den digitale infrastruktur bedst muligt. En midlertidig skattemæssig fradragsordning er efter regeringens opfattelse ikke den rette vej at gå. Den fremtidige udvikling på dette område skal ikke styres via skattelovgivningen. Regeringen har andre planer. I den sammenhæng kan jeg fortælle, at regeringen om kort tid vil lancere et udspil, der skal bidrage til bedre mobildækning og bredbåndsforbindelser i hele landet. Udspillet er p.t. under udarbejdelse i Vækst- og Erhvervsministeriet, som området hører under.

Sammenfattende er regeringens opfattelse, at den fremtidige udvikling på dette område ikke skal styres via en midlertidig fradragsordning i skattelovgivningen. Dertil kommer, at forslaget reelt er ufinansieret. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet. Forslaget er egentlig fuldt finansieret, for vi har bl.a. fået svar på spørgsmål fra kollegaen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet om, at pengene, man fik ind ved 800-MHz-auktionen, gik direkte i statskassen, ikke til offentligt forbrug, men gik ned i statskassen. De penge kunne man vel tage op af statskassen igen og bruge til at finansiere et tiltag som det her.

Det, jeg vil spørge om, er egentlig, om ministeren ikke er enig i, at når man ser på den her bredbåndskortlægning, så kan man se, at det er de samme områder, der år efter år viser, at der ikke er en dækning. Og når man kan se år efter år, at det er de samme områder, som sakker bagud, så kommer der jo en opdeling i A- og B-hold i Danmark. Er ministeren ikke enig i, at det er en uheldig udvikling? Det er netop det, som vi i Dansk Folkeparti gerne vil gøre op med. Det er derfor, vi prøver på at lave en understøttelse, så man også får hurtigt bredbånd ud i de områder, men det kan jeg forstå at ministeren ikke vil. Han siger godt nok, at der kommer en god løsning i morgen. Kan man ikke løfte sløret lidt for, hvad det så er, regeringen vil i stedet for, hvis man ikke synes, det her er en god idé?

Med hensyn til finansieringen så var det, jeg sagde, jo netop, at pengene gik i statskassen, og at hvis de skal tages op igen, skal man jo finde penge andre steder. De indgår i den almindelige finansiering af de offentlige udgifter i det her land.

Med hensyn til det med udkantsområder er jeg meget enig med hr. Dennis Flydtkjær i, at der ligger en problemstilling her, som vi skal være meget opmærksomme på. For det er rigtigt, at der ligger en risiko for, at der er områder i Danmark, der ikke får den bredbåndsdækning, som andre har, og at det selvsagt kan hæmme erhvervsudviklingen i de pågældende områder.

Det er vi helt, helt opmærksomme på, og det er også derfor, at man i Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder med den her problemstilling. Det gør man faktisk ganske målrettet, og jeg tror, at vi lige skal afvente, at man kommer med et udspil fra regeringen på det her punkt, før vi begynder at lave nogle midlertidige fradragsordninger. For det er ikke den rette vej at gå.

Dennis Flydtkjær.

Jamen at sige, at man er opmærksom på problemet, løser jo ikke ret meget. Altså, jeg kan også sige, at vi har kigget på en masse ting, men hvis der ikke kommer nogen konkrete initiativer, så flytter man altså ikke ret meget.

Det var sådan før valget, faktisk tilbage i 2010, at der kom S og SF med udspillet »Aktiv hjælp til yderområderne«, og deri var der et punkt, der hed »Højhastighed for alle«. Jeg vil gerne citere, hvad der stod i det:

»Hvis det viser sig, at markedet ikke kan sikre hurtige bredbåndsforbindelser til hele landet, er S og SF klar til at tage de nødvendige initiativer til at sikre en landsdækkende forsyning. Der afsættes årligt 50 mio. kr. årligt til formålet.«

Nu har Dansk Folkeparti foreslået stort set det samme. SF nævner godt nok ikke, hvilke initiativer man vil tage, men man har afsat penge til det, og man siger, at man vil gøre noget ved det. Hvad er forskellen på det og så det, som vi foreslår i dag? Hvorfor er det, at SF – ministeren er jo fra SF – ikke kan støtte den her ordning, når man selv har foreslået noget lignende tilbage i 2010?

Ministeren.

Vi har jo ikke foreslået en fradragsordning, sådan som Dansk Folkeparti har. Vi har foreslået, at der skal gøres en indsats i forhold til området, og det er det, vi gør. Og hvad kan jeg ikke afsløre nu her i dag; det er det, man i øjeblikket arbejder på højtryk med i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Der vil om føje tid komme et udspil på det her område, så jeg vil egentlig opfordre hr. Dennis Flydtkjær til lige at have en lillebitte smule tålmodighed i den her sammenhæng. Vi er opmærksomme på det, og vi arbejder med et udspil, for ligesom Dansk Folkeparti mener vi, at det her problem er vigtigt, altså at det er vigtigt, at yderområderne også får den nødvendige dækning på tele- og it-området.

Tak til skatteministeren. Så giver jeg ordet til Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Dansk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at der indføres et fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelser. Jeg må starte med at sige, at forslagets formål om at sikre en bedre dækning af bredbånd, særlig til vores yderområder, hvor dækningen i dag er ringe, er vi grundlæggende enige i. Det er et problem, vi skal håndtere, så der er mange sympatiske træk ved forslaget, vi deler, det skal der ikke være tvivl om.

Lad mig tage lidt historik på området, for det tror jeg er væsentligt. Det var VK-regeringen, der for godt 2 år siden kom med en målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til 100-Mb-bredbånd. I den forbindelse skal man lige huske, hvad der var sket forud. Der var nedsat en højhastighedskomité med en masse meget dygtige mennesker, som skulle finde ud af, hvordan vi kunne fremme Danmark som et førende it- og netværkssamfund. De kom med en række anbefalinger til Folketinget og regeringen, bl.a. om hvordan vi sikrer en bedre bredbåndsudrulning i Danmark. De kom bl.a. også med en målsætning om 100 Mb i byerne, men kun 30 Mb i landdistrikterne i 2020.

Det kunne vi bestemt ikke tilslutte os fra Venstres side, og derfor var målsætningen, som VK-regeringen kom med, også en ensartet målsætning for hele landet. Det var en målsætning på 100 megabit til alle danskere i 2020, og jeg er da glad for, at regeringen har tilsluttet sig det, nemlig at det er den målsætning, vi skal sikre at danskerne oplever som værende virkelighed i 2020, så alle, uanset hvor de befinder sig, kan få adgang til hurtigt bredbånd med alle de fordele, det indebærer.

Hvis vi kigger på det internationalt, ser vi, at vi ligger – lidt afhængigt af hvilke undersøgelser vi ser på – ganske højt i forhold til udrulning af bredbånd, men det er jo selvfølgelig en ringe trøst for de personer, for hvem dækning ikke er til stede. Derfor var det også den tidligere regering, VK-regeringen, der igangsatte den auktion om de såkaldte 800-MHz-frekvenser, der nu er afholdt. Der var der netop et krav om, at hvis dækningen ikke var god nok, blev de teleselskaber og udbydere, der købte frekvenserne, pålagt at sikre en dækning i 207 postnumre, hvor adgangen til bredbånd ikke var god nok.

Derudover møder vi i forskellige sammenhænge en række barrierer for en bedre bredbåndsudrulning i Danmark. Jeg kan hilse at sige, at vi fra Venstre er i arbejdstøjet. Der er ikke overvindelser af barrierer og forslag, som skal være uforsøgte. Det gælder regler om opsætning af master og de priser, som det offentlige opkræver for leje af jord, hvorpå der skal opsættes master og sendeudstyr. Det gælder sagsbehandlingstider, regler for samgravning og mange andre ting. Det skal ikke skorte på handling for at få fjernet de barrierer, vi mødes med, for at sikre en bedre udrulning af bredbånd i Danmark.

Som sagt medvirker vi gerne til at bekæmpe barrierer, for adgang til bredbånd er helt nødvendigt i et moderne samfund, hvor alle skal have adgang til informationssamfundets muligheder, og hvor vi også kan bruge internettet og bredbåndsforbindelserne til at sikre et Danmark i bedre balance.

Venstre har her i Folketingssalen tidligere stillet forslag om at genindføre boligjobordningen. Det mener vi vil skabe arbejdspladser og give familierne en hjælpende hånd i hverdagen ved lettere at kunne købe sig til hjælp i hjemmet. Det vil såmænd også mindske omfanget af sort arbejde. Desværre har regeringen afvist at genindføre boligjobordningen. Nu må vi se frem til, at regeringen kommer med en jobskabelsespakke, konkurrenceevnepakke, eller hvad nu armlægningen mellem regeringspartierne giver af navn til den kommende pakke. I den forbindelse må jeg bare slå fast, at vi fra Venstres side mener, at boligjobordningen igen bør kunne komme i spil. I den forbindelse vil vi fra Venstres side fordomsfrit se på, om de opgaver, der udløste fradrag i den nu desværre nedlagte boligjobordning, også kunne udvides til at omfatte etablering af bredbåndsforbindelser. Det vil vi gerne se fordomsfrit på.

Så intentionerne er vi fælles om, men vi ser hellere en anden model, efter hvilken vi genindfører boligjobordningen, men den konkrete model fra Dansk Folkeparti kan vi derfor desværre ikke støtte. Jeg skal også meddele, at Det Konservative Folkeparti heller ikke støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Først vil jeg sige tak for, at man trods alt er villig til at kigge på en mulig indførelse af det her i en kommende boligjobordning, hvis det skulle blive aktuelt igen.

Det, jeg gerne vil spørge ind til, er, at både den nye og den gamle regering har haft en bredbåndsmålsætning på 100 Mb, hvilket selvfølgelig er positivt. Desværre er det kun download og ikke upload. Men det, jeg gerne vil spørge hr. Torsten Schack Pedersen om, er, om man tror, at målsætningen opfylder sig selv, uden vi gør noget. Vi kan jo se på bredbåndskortlægningen, at det er de samme områder i Danmark, der hele tiden kommer til at sakke bagud, og hvor der ikke bliver en bedre bredbåndsdækning. Så hvis vi skulle opfylde den målsætning, som vi har fælles herinde, om 100 Mb til alle danskere i 2020, hvilke initiativer mener Venstre så der skal tages? For jeg går ikke ud fra, at man regner med, at målsætningen bare opfylder sig selv.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, er 800-MHz-frekvensauktionen jo et helt konkret eksempel på, at vi siger: Jamen hvis vi bare sidder på hænderne, er vi ikke sikre på, at det her kommer til at ske. Der var så en konkret mulighed for at stille nogle krav til at sikre en dækning til de områder, hvor dækningen ikke er god nok i dag.

Jeg nævnte også en række andre initiativer, der kan tages for at fremme udbygningen af bredbånd i Danmark, og jeg siger, at det ikke skal skorte på velvilje for at fjerne barrierer for at give mulighed for, at en aktiv indkøbspolitik fra kommunerne også kan bruges i den sammenhæng. Der er brug for, at vi på forskellige områder hjælper det på vej. Det har vi gjort tidligere, og det medvirker vi meget gerne fortsat til fra Venstres side.

Dennis Flydtkjær.

Jeg synes, det er en lidt tynd forklaring, for en 800-MHz-auktion giver jo 10 Mb og ikke 100 Mb til alle. Og man kan da ikke opfylde en målsætning om 100 Mb ved at sige til folk, at de kan få en delt ressource på 10 Mb – og i øvrigt kun i 207 postnumre ud af de ca. 1.050 postnumre, der er i landet. Så Venstre må da kunne komme på nogle andre tiltag end en enkelt auktion, der giver 10 Mb og ikke 100 Mb. Det synes jeg da er lidt for visionsløst.

Ordføreren.

Det er ikke for at gentage, hvad skatteministeren sagde, men jeg synes jo, det er væsentligt at understrege, at bare fra 2011 til 2012 er antallet af danskere, der har adgang til en 100-Mb-forbindelse næsten fordoblet, fra godt 30 pct. til godt 60 pct. Så der er en voldsom udvikling i gang, og vi er helt med på, at der kan være steder, hvor vi er nødt til at massere markedet for at få det til at kunne lade sig gøre. Der er forskellige initiativer, som vi har taget, og som vi gerne vil være med til at se på fremadrettet.

Jeg tror også, det er vigtigt, at på et område, hvor vi taler om virkelig store beløb, der skal investeres, skal der være en tryghed for virksomhederne ved at investere. Man skal vide, at de vilkår, der gælder, kan man regne med. Og det er jo også i den forbindelse, man skal se, at Venstre i går lancerede forslaget om et byrdestop, således at dem, der skal investere i Danmark, ved, hvilke rammevilkår der gælder, og ved, at vi ikke herinde den ene dag laver lempelser, for at regeringen og Enhedslisten så den næste dag kan lave stramninger i forhold til erhvervslivet. Det vil hæmme investeringer, og det, der er brug for for at løse det her problem, er flere investeringer. Derfor er det afgørende, at vi skaber attraktive vilkår for virksomheder, der vil investere i Danmark.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, fru Trine Bramsen.

Hvis vi i Danmark skal holde fast i vores position som digital frontløber, kræver det, at vi konstant udvikler vores digitale infrastruktur. Alt for mange danskere og danske virksomheder har i dag ikke ordentlig internetforbindelse. En moderne og digital infrastruktur er en forudsætning for, at Danmark kan stå stærkt i den globale konkurrence om arbejdspladser. Det gælder for de store internationale virksomheders hovedkontorer i København og i Aarhus, og det gælder i høj grad også for de små og mellemstore virksomheder i Danmarks tyndtbefolkede områder.

Som it-ordfører bliver man meget ofte kontaktet af borgere og virksomheder, der oplever dårlig digital infrastruktur som et stort problem i hverdagen. En af de virksomheder ligger omkring ved Mols og er førende i arbejdet med miljøløsninger. Derfor giver det rigtig god mening, at virksomheden ikke ligger midt inde i en storby. Men selv i arbejdet med miljøløsninger er det afgørende, at der er adgang til stabilt og hurtigt internet, ellers er det ganske enkelt ikke muligt at sende store datamængder til kunder og til samarbejdspartnere. Men en ordentlig internetforbindelse kan firmaet kigge meget langt efter, og det truer dets eksistens.

Derfor glæder det mig, at Dansk Folkeparti siden valget er blevet så aktiv i kampen for at skaffe hurtigere internet til danskerne, og jeg vil også gerne kvittere for det rigtig gode samarbejde, vi har i kredsen af it- og teleordførere i Folketinget. Jeg kan dog ikke lade være med helt diskret at bemærke, at det gik noget trægt med at få udrullet hurtigt internet til Danmarks tyndtbefolkede områder de seneste 10 år, hvor VKO sad på magten. Det kunne have set anderledes ud i dag, hvis iveren for at skabe bedre internet havde været den samme, som den er nu, men fordi det politiske fokus på bedre internet har været sparsomt gennem de seneste 10 år, er virkeligheden i dag, at mange danskere ikke kan få en hurtig internetforbindelse. Det gælder meget store områder på Sydsjælland, Falster, Vestsjælland, Bornholm, Lolland, Mols og store dele af Fyn, men også i resten af landet er der kæmpestore huller.

Som Dansk Folkeparti påpeger, er Danmark blevet overhalet indenom på OECD's rangliste over adgangen til fiberforbindelser, og ja, havde den tidligere regering været helhjertet i indsatsen for at sikre alle danskere hurtigt internet, stod vi ikke her i dag. Heldigvis er alle Folketingets partier enige om målet for dansk internet: Alle virksomheder og husstande skal have adgang til bredbåndshastigheder på 100 Mb/s i 2020. Men en ting er jo målet; en anden ting er, hvordan vi når målet, og om vi er villige til at tage de rette midler i brug.

Hurtigt internet til danskerne kommer i hvert fald ikke af sig selv, det er helt sikkert. Hvis det gjorde, ville de titusindvis af danske familier og virksomheder, som oplever dårlig dækning som en hindring i deres dagligdag, ikke stå der, hvor de er i dag. Socialdemokraterne mener, at hvis man som internetudbyder ønsker at sælge internet til danskerne, er man med til at løfte en samfundsopgave, og det forpligter.

Vi Socialdemokrater sidder ikke på hænderne, mens Danmark langsomt opdeles i et digitalt A- og B-hold. For at sætte gang i udviklingen kræver det langsigtede politiske visioner. Her har vi politikere et ansvar for at sikre ordentlige rammevilkår for udbud af internet, men det er også centralt, at udbyderne viser samfundsansvar og bidrager til at sikre og udvikle god digital infrastruktur i hele Danmark.

Til det formål finder vi ikke Dansk Folkepartis forslag om en 1-årig fradragsordning tilstrækkeligt. En midlertidig fradragsordning i skattelovgivningen mener vi ikke er det rette redskab til at fremme internetudbydernes samfundsansvar og til at sikre stabil internetdækning i hele Danmark. Man kunne fristes til at sige: tværtimod. Samtidig er Dansk Folkepartis forslag ufinansieret. De indtægter fra auktionen over frekvenserne i 800-MHz-området, som Dansk Folkeparti foreslår skal betale for ordningen, bidrager til at finansiere øvrige offentlige udgifter.

Så derfor må jeg spørge Dansk Folkeparti, om de rent faktisk med dette forslag er villige til at spare på øvrige offentlige udgifter til sygehuse, ældre eller børn for at etablere en midlertidig fradragsordning, der skal løse en udfordring, som internetudbyderne egentlig burde påtage sig ansvaret for og vise samfundsansvar ved. Sammen med Dansk Folkepartis ønske om at sikre ordentligt internet til danskerne i hele Danmark er det sympatisk, for der er ikke ordentlig internetforbindelse i dag, men en ufinansieret, midlertidig fradragsordning ser vi ikke som den lige vej til at indfri det mål.

Vi håber dog, at Dansk Folkeparti vil være med til at finde andre løsninger på det store problem, men det skal være løsninger, der ikke laves på bekostning af kernevelfærd. Socialdemokraterne kan med de ord ikke støtte forslaget.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Det er flot, når en socialdemokrat står og skyder skylden på den gamle regering og specielt på Dansk Folkeparti for de sidste 10 års telepolitik, når Dansk Folkeparti ikke er med i teleforliget. Derimod er Socialdemokratiet med i teleforliget, som er tilbage fra 1999 – helt tilbage til den tid, hvor man brugte 56 k-modem – altså det stort set mest forældede forlig i Folketinget. Jeg synes, det er noget hyklerisk, at man giver Dansk Folkeparti skylden for det teleforlig, når de eneste partier, der ikke er med i det, er Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten. Så det er sådan set ordførerens eget parti, der er ansvarlig for den telepolitik, som har slået fejl, og som har skabt de her A- og B-hold, som ordføreren trods alt skal have ros for at anerkende findes.

Det, jeg mangler, er, at man selv har nogle visioner. Man siger, at vi skal tænke langsigtet, at vi skal tænke visionært. Det er jeg fuldstændig enig i, men hvor er initiativerne i det? Det her er rigtignok et forsøg, men det er i håb om, at man får de forskellige ordførere til at bakke op om det og forhåbentlig får succes med det og kan gøre det permanent.

Den socialdemokratiske ordfører nævnte jo ikke selv et eneste forslag i sin ordførertale. Så jeg vil gerne give hende mulighed for at gøre det nu: Hvad er der af initiativer fra Socialdemokratiet til at sørge for, at vi undgår de her A- og B-hold, når det kommer til it-infrastruktur?

Ordføreren.

Jeg skal starte med at sige, at Dansk Folkeparti skal være velkommen til at indgå i det fællesskab, der sørger for at finde løsninger på den digitale infrastruktur i fremtiden. Men jeg vil henlede opmærksomheden på det, som skatteministeren sagde i sin indledende tale: Regeringen er på vej med et oplæg til en ny bredbåndsstrategi, der skal sikre ordentlig internetforbindelse til hele Danmark. Vi arbejder hårdt på det, og det ved jeg også ordføreren er opmærksom på. Så det er bestemt ikke, fordi vi ligger på den lade side i regeringen.

Dennis Flydtkjær.

Tilbuddet om at komme med i teleforliget er da noget nyt. Nu står den tidligere ordfører på området, hr. Mikkel Dencker, ved siden af, og han fik i hvert fald bekræftet flere gange i løbet af de sidste 10 år, at man fra Dansk Folkeparti ikke var velkommen i teleforliget. Men vi vil meget gerne takke ja til det, hvis vi kan få et tilbud om at komme med i teleforliget. Ordføreren kan eventuelt bekræfte fra talerstolen nu, at vi får mulighed for det, for det har vi i hvert fald ikke fået lov til siden 1999. Men vi vil meget gerne have lov til at komme ind og tage ansvar for telepolitikken i Danmark.

Jeg vil høre, om ordføreren ikke kan se problemstillingen med de her A- og B-hold, fordi man specielt i yderområderne, hvor der ikke kommer udrulning, hele tiden sakker bagud, og at det netop er i de områder, hvor man har allerstørst behov for at få hurtigt internet. Jeg tænker både på muligheden for at lave hjemmearbejdspladser, som vil give mulighed for vækst, som netop er lav i yderområderne. Det kan være telemedicin, fordi der typisk er langt til sygehusene osv. Er ordføreren trods alt ikke enig i, at der er behov for, at vi tager nogle initiativer? Jeg kan forstå, at regeringen siger, at de kommer med nogle initiativer, men vi kan ikke få at vide, hvad det er. Men kan vi trods alt ikke få en bekræftelse på, at der er behov for, at vi tager nogle initiativer fra politisk side netop for at sørge for, at vi undgår de her A- og B-hold? Så er vi da trods alt nået et godt stykke af vejen, hvis vi kan blive enige så langt.

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke læse min tale op igen, men der skal ikke herske tvivl om, at vi Socialdemokrater ser det som et stort problem, at der ikke er ordentlig internetdækning i hele Danmark. Derfor er der behov for, at vi tager initiativer. Det er netop derfor, at vi er i arbejdstøjet og i fuld gang med at udarbejde et nyt oplæg til bedre internetdækning i Danmark, men det er jo ikke det samme, som at vi finder Dansk Folkepartis løsning god, og at det er den eneste mulige løsning på det store problem, som der er i Danmark.

Vi kommer med en lang række alternative forslag, og de vil blive drøftet i teleforligskredsen. Som udgangspunkt er Dansk Folkeparti jo altid velkommen til at melde sig ind i kampen i forligskredse, men det kræver selvfølgelig, at man kan tilslutte sig grundelementerne i det arbejde, som der foregår i sådan en forligskreds. Så jeg ser frem til, at vi får løst problemerne. Det må være det, der er udgangspunktet for den her debat. Vi har store problemer med internetdækningen i Danmark. De skal løses. Jeg mener ikke, at det skal foregå ved hjælp af det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat her, hvor det kommer til at gå ud over kernevelfærden i Danmark.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Det er til ordførerens bemærkning om, at der ikke var sket noget i 10 år. Altså, nu har hr. Dennis Flydtkjær jo så udmærket redegjort for, at dansk telepolitik bygger på et forlig fra tilbage i 1999, og at Socialdemokratiet derfor har været med i alle forhandlinger, i alle beslutninger, der er blevet truffet, også da der var en VK-regering fra 2001 til 2011.

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle initiativer, som Socialdemokratiet har haft ønske om, men som så ikke er blevet til noget, fordi der har været forhindringer i teleforligskredsen. Jeg synes bare, det er en uskik at undsige et forlig, som man selv er en del af, og når man selv har ansvaret for det område. Jeg synes ikke, det er fair at sige, at det var, fordi der var en tidligere regering, når man selv er forligspart og har været med til at træffe de beslutninger, vi altså i fællesskab har truffet i teleforligskredsen.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at man godt kan komme med forslag, som ligger ud over det arbejde, der foregår i en forligskreds. Og vi kom op igennem 00'erne flere gange med forslag, der skulle sikre en forbedret internetdækning til danskerne.

Faktum er bare, at vi her i år 2013 står med et A- og et B-hold med hensyn til internetdækning. Der er en række danskere, der ikke har ordentlig internetforbindelse, hvilket er en stor hindring for deres hverdag, for driften af deres virksomhed, og det skal vi gøre noget ved. Havde vi udbedret de problemer op igennem 00'erne, jamen så stod vi ikke her i dag. Det må man jo bare konstatere.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes bare, det er på sin plads at sige, at noget af det, som ikke bare ordføreren, men jo også forskellige ministre i regeringen har fremhævet i debatten om at sikre en bedre bredbåndsdækning, er bl.a., at den 800-MHz-frekvens, hvor vi går ind og stiller et dækningskrav i 207 postnumre, blev aftalt i forligskredsen under den tidligere regering, og så er auktionen blevet afholdt under den nuværende regering.

Men bare for lige at sætte tingene i perspektiv vil jeg sige, at nogle af de ting, som regeringen ved festlige lejligheder bryster sig af i dag, er fælles arvegods sat i søen af den tidligere regering og leveret i fællesskab i et teleforlig, der går tilbage til 1999, hvor vi altså i fællesskab har truffet beslutninger. Så synes jeg bare, at man må stå ved det.

Ordføreren.

Uanset hvilket område telepolitik ligger i og har ligget i gennem årene, er det ministeren, der har serveretten på området. Den serveret har vi nu taget på os. Vi tager ansvaret for at skabe bedre internetdækning i Danmark, og derfor kommer vores erhvervsminister med et udspil inden for meget kort tid. Det synes jeg er at tage ansvar, og det kunne vi godt have brugt lidt mere af op gennem 00'erne.

Hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører kom jo i sin tale med en lang række negative bemærkninger om den tidligere regering og andre, men ikke et eneste – et eneste – konkret forslag om, hvad Socialdemokratiet vil på det her område. Det er virkelig at gøre grin med de mennesker og virksomheder, der er i yderområderne, på øerne og småøerne, fordi der er det sådan, at der kan man ikke bruge telemedicin, fordi det her ikke er i orden. Der er alt for dårlig bosætning, fordi det her ikke er i orden. Man kan ikke have moderne landbrug med malkerobotter osv., fordi de her ting ikke er i orden. Man kan ikke have de kreative erhverv som arkitekt, der skal sende store mængder data osv. osv. Nyrepatienter, der kan have dialyse derhjemme, kan man heller ikke have. Hjertepatienter, der bliver overvåget af hospitalet, kan heller ikke være derhjemme. Og sådan kunne jeg komme med en lang række eksempler. Hvad er Socialdemokratiets svar til disse mennesker?

Ordføreren.

Nu handler debatten i dag jo om det her forslag, B 48, som omhandler fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelser, altså skattefradrag. Socialdemokraterne kom for mindre end en måned siden med et oplæg til, hvordan vi kan skaffe bedre internet og mobilteledækning i Danmark. Det indeholder 18 punkter. Det handler bl.a. om at gøre mulighederne for etablering af internet bedre. Det handler også om, at virksomhederne, der udbyder internet, tager et samfundsansvar. Vil man dække de områder, hvor der er en høj indtjening, fordi der bor mange mennesker, jamen så må man også tage ansvaret for at dække de områder, hvor der bor færre mennesker. Der er 18 punkter i det udspil, som jeg kan opfordre spørgeren til at læse, men i dag diskuterer vi altså Dansk Folkepartis forslag, B 48.

Flemming Damgaard Larsen.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren ikke er interesseret i at tale om det her, fordi det jo virkelig er et problem, at de her ting ikke er i orden, og som ordføreren sagde før, er det regeringen, der har serveretten. Så jeg håber da, at regeringen vil leve op til det på det her felt. Forrige onsdag i spørgetiden blev det forslag, som den socialdemokratiske ordfører her kommer med, hældt ned af brættet af erhvervs- og vækstministeren. Ministeren hældte det simpelt hen ned ad brættet. Det hele er jo et rod. Vi ved ikke, hvad det så er, Socialdemokratiet vil. Hvad er det, regeringen vil? Det er en daglig kamp for de mennesker, der bor i yderområderne og på de små øer, at de her ting ikke er i orden. Jeg har nævnt en række eksempler, men jeg kan komme med mange flere eksempler på det. Kan vi ikke lige få et helt konkret svar på, hvad det er for redskaber, Socialdemokratiet vil gøre brug af?

Ordføreren.

Socialdemokraterne har 18 punkter til, hvordan vi kan forbedre internet- og mobilteledækningen i Danmark, og jeg vil opfordre spørgeren til at læse vores oplæg. Det vil ikke give mening at stå og remse samtlige 18 punkter op her fra talerstolen. Jeg har været omkring nogle af dem.

Jeg er heller ikke enig i, at der er uenighed i regeringen på det her punkt. Det må stå for spørgerens egen regning. Vi kommer i regeringen med et oplæg til, hvordan vi skaber bedre internet i Danmark. Det gør vi om kort tid, og der bliver selvfølgelig fælles fodslag i det. Det har ikke afholdt os Socialdemokrater fra ikke at ligge på den lade side. Vi er kommet med vores bud til, hvordan vi kan skabe bedre internetdækning. Det er klart, at nu skal vi forhandle det med vores regeringspartnere, men en ting er helt sikkert, og det er, at det ligger samtlige regeringspartier meget på sinde at skabe bedre internetdækning til danskerne.

Så er det hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Tak. Jeg noterede mig, da ordføreren holdt sit indlæg her til at begynde med, at hun bebrejdede Dansk Folkeparti, at vi i de 10 år, hvor der var et VOK-flertal her i Folketinget, ikke fik gennemført de ting, som foreslås her i beslutningsforslaget.

Så vil jeg bare bede ordføreren om at bekræfte over for mig, at magten til at gennemføre et forslag som dette, reelt ligger i teleforligskredsen.

I de 10 år, der var VOK-flertal her i Folketinget, var Socialdemokratiet en del af den forligskreds, det var Dansk Folkeparti ikke. Ergo var det Socialdemokratiet, der burde have præsteret at gennemføre et forslag som dette. Det kan man ikke bebrejde Dansk Folkeparti at vi ikke havde adgang til.

Kan ordføreren bekræfte, at det forholder sig sådan?

Ordføreren.

Ordføreren vil så gerne gentage sit svar til en tidligere spørger.

Det er korrekt, at når man sidder med i teleforligskredsen, er man med til at forme dansk telepolitik. Men det er også sådan, at det er regeringen, der har serveretten. Derfor kommer den regering, der sidder ved magten nu, med et oplæg til bedre internetdækning. Det kommer den med inden for de kommende uger.

Dansk Folkeparti skal være meget velkommen til at melde sig ind i kampen om, hvordan vi sikrer bedre dækning til danskerne. Men det kræver selvfølgelig, at man er med på de grundpræmisser, der er i sådan en forligskreds. Og der håber jeg da, at Dansk Folkeparti vil deltage.

Hr. Mikkel Dencker.

Jamen jeg kan oplyse, at i de 4 år, jeg var it- og teleordfører for Dansk Folkeparti, spurgte jeg flere gange den daværende regering, hvorfor Dansk Folkeparti ikke kunne komme med i teleforligskredsen.

Det kunne vi bare ikke. Så det er sandelig ikke os, der ikke har ønsket at gå med på de præmisser, som man gennemfører politik på i teleforligskredsen.

Jeg har endda også hørt ad omveje, at det var Socialdemokratiet, der hver gang sagde nej til, at vi kunne blive optaget i forligskredsen. Men det ligger selvfølgelig før ordførerens indtræden i Folketinget, så det vil jeg ikke bede ordføreren om at redegøre for hvorfor forholder sig sådan.

Jeg kan da kun glæde mig over, at Socialdemokratiet vil gøre noget ved det. Nu har man haft regeringsmagten i 1 ½ år, og man har siddet med i teleforligskredsen i 12 år, inden man fik regeringsmagten, men i den periode har man ikke gjort noget.

Jeg kan da give håndslag på, at Dansk Folkeparti går konstruktivt ind i det her, men jeg vil gerne se et udspil, før jeg tror på, at der sker noget, for nu er der gået 12-13 år, uden at der er sket noget.

Ordføreren.

Jamen der er et godt grundlag for at tage debatten videre. Det er selvfølgelig klart, at ønsker Dansk Folkeparti at være med i teleforligskredsen, skal man vide, at der er nogle grundpræmisser, der gælder for arbejdet i sådan en teleforligskreds.

En af de ting, der i hvert fald ikke er opbakning til, får vi konstateret her i dag, er, at det skal være et skattefradrag og dermed besparelser i danskernes kernevelfærd, der skal finansiere højhastighedsforbindelser.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Jesper Petersen.

Det, der jo egentlig er temaet i det her, er udviklingen af den digitale infrastruktur. Det er meget vigtigt, for det skaber bedre vilkår i hverdagen for de mennesker, der bor i de områder, der i dag ikke har en ordentlig dækning. Det skaber i det hele taget for vores samfund innovation, vækst, nye job og øget digitalisering med alle de muligheder, det giver. Når vi har de problemer i dag med en for ringe dækning i nogle områder, skader det jo altså virksomhedernes muligheder for at skabe udvikling der, hvor der i forvejen er særligt behov for, at der bliver skabt arbejdspladser.

Regeringen er meget opmærksom på problemstillingen og også på de potentialer, der ligger i digitaliseringen og i det at få hurtigere bredbåndsforbindelser. Dels arbejder regeringen med et udspil til at imødekomme det problem, der er på dagsordenen nu, dels har regeringen nedsat et vækstteam omkring informations- og kommunikationsteknologi, der barsler med noget i efteråret 2013.

Jeg vil med den indledning bare sige, at jeg synes, at DF's intention med forslaget er på sin plads. Vi er meget enige i, at det ikke er godt nok, som det er i dag, hvor der er dele af landet, der ikke har ordentlige bredbåndsforbindelser. Vi er kommet langt i de sidste par år, sådan som skatteministeren også refererede til i sin indledende tale. Der er sket en meget stor forøgelse i antallet af danske husstande, som nu har mulighed for en bredbåndsforbindelse på 100 Mb/s, så vi nu er gået fra 38 pct. til 65 pct. bare fra 2011 til 2012, men det er jo ikke 100 pct. Det vil vi gerne nå, og vi vil også gerne gøre det så hurtigt, som det kan lade sig gøre, og regeringen arbejder som sagt på et forslag.

Men det, vi gerne vil, er jo at lave et samlet initiativ for at få en tilfredsstillende dækning i hele landet. Det må være måden at gøre det på. Det er ikke ved at lave nogle midlertidige og lidt pludselige fradragsordninger i skattelovgivningen, hvilket er det, der ligger i beslutningsforslaget. Vi synes sådan set, at vi har en stor nok jungle af skattelove i forvejen med alle mulige fradrag. Her lægges der så et til, og det er givetvis ikke den mest effektive måde at få skabt en tilfredsstillende bredbåndsdækning i hele landet på. Samtidig er beslutningsforslaget heller ikke finansieret. Derfor kan vi ikke støtte det, og vi kan ikke stemme for det, men jeg håber, at det er fremgået af det, jeg har sagt, at vi faktisk er meget enige i intentionen.

Dansk Folkeparti er ikke en del af teleforligskredsen – det er rigtigt nok – men når der kommer et udspil fra regeringen, fra Erhvervs- og Vækstministeriet, vil det jo være udmærket også at kunne diskutere det med Dansk Folkeparti, og jeg håber, at den intention, der ligger bag forslaget her, også vil afspejle sig i den måde, Dansk Folkeparti vil tage imod den plan, der senere kommer fra Erhvervs- og Vækstministeriet, på.

Der har jo som flere gange nævnt været den her auktion over frekvenserne i 800-MHz-området. Det er 207 postnummer, der er på vej til at få en bedre dækning. Der skal vi altså få taget skridtet fuldt ud, så alle husstande og virksomheder i 2020 har adgang til bredbånd med mindst 100 Mb/s. Det er noget bedre end det, man stiller krav om i resten af EU, men sådan vil vi have det i Danmark, og det er det, som Erhvervs- og Vækstministeriet vil fremlægge en plan for. Det vil være vores måde at tage fat på det her punkt på, ikke ved at lave en ny og ikkefinansieret fradragsordning.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Først vil gerne spørge hr. Jesper Petersen, om han er enig i fru Trine Bramsens synspunkt om, at Dansk Folkeparti er velkommen i teleforligskredsen. Det kunne være rart at spørge de forskellige partier, som er med i forligskredsen, om det bare er ét parti, der mener det, eller det er en bred holdning, så det vil jeg godt høre SF's holdning til.

Så vil jeg i øvrigt sige, at jeg godt er klar over, at det her forslag fra Dansk Folkeparti ikke løser alle problemer, men det er trods alt et konkret initiativ, som gør noget ved problemerne. Der mangler jo initiativer fra resten af Folketinget, ud over at man kasserer det her forslag. Men man har ikke selv nogen forslag, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Men jeg kan da spørge SF's ordfører, om han er enig i det telepolitiske udspil, som Socialdemokraterne er kommet med, og som går ud på at tvinge selskaberne til at rulle bredbånd ud over hele landet, for det var et af de 18 punkter, som Socialdemokraterne er kommet med. Men det var ikke regeringens udspil, det var Socialdemokraternes udspil. Så hvad er SF's holdning til det, skal man tvinge teleselskaberne? Eller skal man fortsætte som i dag, hvor det er markedsbaserede vilkår, der gælder, og som skaber A- og B-hold? Eller skal man lave en løsning, som Dansk Folkeparti foreslår, hvor man understøtter det fra Folketingets side ved bl.a. at lave en fradragsordning, som så gør, at vi ikke har A- og B-hold?

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde, er vi enige i intentionen bag Dansk Folkepartis forslag, og det er jo også med baggrund i det, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil fremlægge et udspil om, hvordan vi får skabt en 100-Mb-dækning i hele landet så hurtigt, som det lader sig gøre. Men det bør så ikke være med sådan en fradragsordning som den her, som Dansk Folkeparti heller ikke kan finansiere.

Jeg er skatteordfører og skal forholde mig til et forslag om et nyt skattefradrag, og jeg kan ikke gå dybt ind i telepolitiske og it-politiske detaljer. Det må hr. Dennis Flydtkjær diskutere med de rigtige ordførere på det område. Men det, der er afgørende for os, er at tage et samlet initiativ i stedet for sådan nogle lidt pludselige løsninger, som det er at lave et fradrag som det her – fordi det jo handler om at løse det basale problem. Og i den plan, der kommer, vil der ligge den stribe af konkrete forslag, der skal til. Det kan være markedsbaserede løsninger, og det kan også være, der er behov for andre politiske initiativer, men den debat må komme, når der ligger et udspil fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Dennis Flydtkjær.

Det er selvfølgelig forståeligt, at hr. Jesper Petersen er skatteordfører og ikke teleordfører, men SF kunne måske have stillet med en teleordfører, når det netop er den danske telepolitik, vi er inde over her. Det er godt nok et fradrag, som har noget med skat at gøre, men hovedemnet er jo telepolitik, så der kan man da i hvert fald have den holdning – eller den holdning har jeg da – at SF måske skulle have stillet med en it-ordfører eller en teleordfører i stedet for.

Men jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på, om den løsning, SF hælder mod, er, at det skal være som i dag, hvor det er markedsbaseret, og hvor man så prøver at understøtte det med nogle forskellige initiativer, der gør det mere attraktivt, bl.a. at rulle bredbånd ud; eller om det er den løsning, som Socialdemokratiet har foreslået, hvor man skal tvinge selskaberne til det, og som går i den stik modsatte retning af, hvordan det er i dag, hvor det er rent markedsbaseret, ved at man netop siger: Nu skal I bare tvinges, nu skal I gøre det, I skal rulle ud overalt. Så hvilken retning er det, SF godt kunne tænke sig i telepolitikken?

Ordføreren.

Vi har jo den målsætning, at vi vil opnå, at alle i 2020, alle husstande, alle virksomheder, har adgang til bredbånd med mindst 100 Mb/s, og der vil skulle tages en flerhed af metoder i brug, er jeg sikker på. Det vil ligge i det udspil, der kommer fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Så kan der både blive tale om markedsbaserede løsninger, der kan være behov for egentlige politiske tiltag, og man skal da heller ikke udelukke, at der kan blive tale om forpligtelser for teleselskaberne, hvilket jo allerede er sket før med den auktion, der er lavet, hvor man jo så udbyder noget og har en forpligtelse til at tilbyde den løsning i et antal postnumre, 207 postnumre, hvor der er dårlig dækning. Det er for tidligt at svare på.

Jeg synes egentlig, at i stedet for at Dansk Folkeparti forsøger at blande sig i, hvem partierne stiller med som ordfører, og alle mulige små drillerier, skal man tage det budskab med hjem, at selv om der ikke er noget i det her forslag, vi kommer til at stemme igennem, så er vi sådan set enige om intentionen. Skulle vi ikke lade det stå som konklusionen og prøve på at finde hinanden, når udspillet kommer fra regeringen? Det er vel det, de borgere og virksomheder, der har behov for en bedre it-politik og en bedre bredbåndsforbindelse, har brug for, ikke at vi sådan småkives om, hvem der er ordfører for hvad.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det. Det er jo sådan, at det nu er et krav, at det skal ske over nettet, hvis man som privat borger eller som erhvervsvirksomhed skal kommunikere med det offentlige. Der er jo så det problem, at mange husstande stadig væk ikke har stabil adgang til nettet, og at mange heller ikke vil have det i de kommende år. Så er spørgsmålet, hvordan man så skal kommunikere, når det offentlige kræver, at man rent faktisk kommunikerer over nettet. Hvis f.eks. en erhvervsvirksomhed eller en håndværker skal sende en faktura osv., skal det ske digitalt, men det kan vedkommende så ikke, fordi forbindelsen ikke er i orden. Hvordan vil SF løse det problem?

Ordføreren.

I hvert fald ikke ved at lave en ny fradragsordning, som ikke er finansieret. Det er det, der er forslaget her, og det er SF modstander af.

Flemming Damgaard Larsen.

Det var ikke noget rigtigt svar på mit spørgsmål, men så vil jeg spørge om noget andet. Nu kommer jeg meget rundt på de danske småøer og øerne i øvrigt, og der oplever man jo til stadighed, at hvis man skal have fat i en ambulance eller en redningstjeneste, er der problemer, for man kan ikke få kontakt. Vi kan ikke være bekendt i et moderne samfund, at det forholder sig således, så det var jo ét spørgsmål, jeg kunne stille til SF. Altså, hvad vil SF gøre ved den situation?

Noget andet, som jeg også nævnte, da den socialdemokratiske ordfører var på talerstolen, er jo hele telemedicinområdet. Der er jo hjertepatienter, der skal overvåges derhjemme fra sygehuset. Det kan heller ikke lade sig gøre. Der er også nyrepatienter, som kan få foretaget dialyse derhjemme frem for at skulle transporteres på hospitalet. Det kan heller ikke lade sig gøre på småøerne og øerne i øvrigt. Hvad er SF's svar til disse mennesker?

Ordføreren.

Jeg synes, hr. Flemming Damgaard Larsen på en meget præcis måde får udpeget, hvilke problemstillinger der er, ved at man ikke har en god nok dækning, både når det kommer til mobiltelefoni, og når det kommer til bredbånd. Det handler jo både om at kunne drive virksomhed og om at kunne få sin hverdag til at fungere og også om, at vi kan få de gevinster, der er ved at kunne lave løsninger på sundhedsområdet, hvor man benytter de metoder.

Så problemstillingerne er jeg fuldstændig enig med hr. Flemming Damgaard Larsen i, og det er jo præcis for at adressere dem, at Erhvervs- og Vækstministeriet lige nu arbejder med en samlet plan for, hvordan vi kommer i retning af hurtigst muligt at have 100-Mb-bredbåndsforbindelse til alle virksomheder og borgere. Det må være den måde, debatten skal tages på, og ikke sådan i randen af et forslag om et skattefradrag. Men jeg kan jo høre på debatten her, at der sådan set er stor enighed om og stor vilje til at gøre noget for at forbedre det, så jeg vil på vegne af Erhvervs- og Vækstministeriet glæde mig over den vilje, der ser ud til at være til at diskutere det, når der kommer en plan for det.

Tak til SF's ordfører. Og så går vi til Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Det at have en effektiv bredbåndsforbindelse er lige så vigtigt som at have adgang til elforsyning, til vandforsyning, til post – alle mulige af den slags forskellige former for infrastruktur, som vi bruger dagligt og tager som en selvfølge. Man kan sige, at de løsninger gennem tiderne er blevet sikret af alle danskere gennem kollektive løsninger, fælles løsninger, hvor man har haft nogle selskaber, der har været fællesejede, og som har sørget for, at tingene er blevet stillet til rådighed for de borgere, der havde brug for de ydelser.

Desværre skete der det i starten af 1990'erne, at da det så kom til, at vi nu skulle have en udvikling, så vi ikke bare havde fastnettelefon, men mobiltelefon og bredbånd – dengang var det it-forbindelser med en lidt lavere hastighed end den, vi kender i dag – valgte man her, i stedet for at fastholde den kollektive tilgang til at sikre alle fri og nem adgang til de løsninger, at privatisere. Man privatiserede f.eks. Teledanmark – i dag TDC – hvilket er en af de mest katastrofale ting, der er sket i Danmarks udvikling både kulturmæssigt og it-mæssigt. Man privatiserede selve rygraden i vores it-net – det, der kunne gøre, at alle kunne få en meget billig, eventuelt gratis, som vi har foreslået, adgang til bredbånd. Det kobbernet, der lå over hele Danmark, blev lige pludselig privatiseret, så et selskab, TDC, kunne sikre sig en monopolprofit på den rygrad i bredbåndsnettet. Det har gjort, at andre selskaber i virkeligheden også har måttet opgive. Liberalister burde jo råbe og skrige, for der var jo ikke nogen liberalisering af markedet, selv om det var overskriften for det. Liberaliseringen var jo, at man privatiserede monopolet, og så skulle alle andre selskaber købe af monopolet for at kunne komme ind på markedet.

Det var en katastrofal fejl, som i øvrigt også omfattede store dele af tv-sendenettet, hvilket også gjorde, at vi på den måde fik en meget dårlig løsning set ud fra det kollektive synspunkt, at alle skulle have fornuftig adgang til tv-signaler og radiosignaler osv.

Hele den problemstilling, vi sidder med i dag, er altså i virkeligheden resultatet af en fejlagtig politik, nemlig privatiseringen af telemarkedet, privatiseringen af bredbåndsforbindelser og andre netforbindelser. Derfor er vores forslag, at man fra det offentliges side – på samme måde, som man sørger for vand og el og post og andet i alle områder af landet og af en ordentlig kvalitet – også på bredbåndsområdet sørger for, at alle dele af landet er dækket af en god og billig forbindelse. Det står i modsætning til privatisering, hvor formålet jo alene er, at dem, der ejer selskaberne, skal tjene maksimalt med penge.

Derfor vil vi gå ind i forhandlingerne, hvis vi bliver indbudt til dem. Vi var jo i sin tid ikke med, fordi vi var imod privatiseringen af TDC, som var, som jeg nævnte, en katastrofe. Men skulle vi blive indbudt til forhandlinger om et nyt teleforlig, vil vi selvfølgelig gå ind for at sikre kollektive løsninger. Og der må jeg sige, at det her forslag om at give nogle få mennesker adgang til skattefradrag ikke er nogen kollektiv løsning. Der er ikke nogen kontrol med, om vi overhovedet sikrer, at folk får adgang, som vi synes de skal have det, til en god og billig og effektiv bredbåndsforbindelse. Så vi synes ikke, pengene skal bruges på den her måde, som er et tag selv-bord, men vi er absolut indstillet på at prøve at finde nogle løsninger, der kan sørge for, at man i alle dele af Danmark har en god og billig adgang til bredbånd.

Tak til Enhedslistens ordfører. Vi går straks til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Jeg må sige, at det er en noget forfejlet debat, der er blevet ført indtil videre. Jeg synes, at alle partier, der har været på talerstolen, har misforstået nogle helt grundlæggende ting.

Først er det Dansk Folkeparti, beslutningsforslagsstillerne, som mener, at udkantsområderne simpelt hen ikke kan få højhastighedsinternet, medmindre vi her på Christiansborg gør noget. Dernæst er det Venstre, som kritiserer regeringen for ikke at gøre nok. Det er Socialdemokraterne, som mener, at man bør pålægge internetselskaberne en pligt til at udlægge højhastighed til alle områder. Og det er Enhedslisten, som vel vil nationalisere det hele på en eller anden måde ligesom i det gamle Sovjet.

Imens alt dette foregår her i salen, kan man kigge ned til Syd- og Sønderjylland, hvor jeg jo oprindelig kommer fra, og der konstatere, at Syd Energi allerede har lagt ikke 100-Mb-internet, men 1-Gb-internet ud til 70 pct. af alle hjem og lover fuld dækning i Syd- og Sønderjylland inden 2018. Det gør Syd Energi ikke, fordi de har dårlig samvittighed og mener, at man skal tage et socialt ansvar, når man driver virksomhed, men fordi det er en god forretning for virksomheden, og fordi man kan tjene penge på det.

Nu er Syd- og Sønderjylland jo også udkantsområder, mener nogle mennesker. Det har sønderjyderne aldrig selv ment – jeg kan sige det, fordi jeg kommer derfra – de mener, at Sønderjylland er verdens navle, og det kan der være noget om, for nogle i hvert fald. Derfor har de jo ikke lidt af den der udkantsmentalitet, hvor man mener, at man er et offer for alt muligt hele tiden. De gør sådan set bare de ting, de synes er rigtige for at komme frem i verden, og det fortsætter de med at gøre, og det har de alle dage gjort. Det er måske det, der er forskellen.

Så er forskellen også, at de har været velsignet med at have et stort og effektivt energiselskab, mens resten af landet er belemret med, så vidt jeg husker, 55 forskellige energiselskaber, fordi Folketinget har vedtaget en lovgivning, der gør det umuligt for energiselskaber at fusionere, blive opkøbt, blive større, blive effektive og få kapital nok til at have langsigtede planer om at udlægge højhastighed til alle hjem. Og således ser vi igen, hvordan reguleringen herinde fra Folketinget har ødelagt det for mange mennesker, selv om Folketinget jo altid mener, at regulering skal redde mennesker.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil sørge for, at der er nogle mennesker, der kommer til at betale lidt mindre i skat, end de gør i dag, og Liberal Alliance er ikke et parti, der kan sige nej til en skattelettelse, når vi ser den. Så selv om vi egentlig ikke deler opfattelsen af, at det er Christiansborg, der bliver nødt til at gøre noget for at få højhastighed ud til danskerne, så støtter vi beslutningsforslaget, fordi det fører til mindre skat.

Men jeg vil gerne fastslå, at hvis vi havde 80 mio. kr. eller sad med i nogle forhandlinger om, hvordan 80 mio. kr. skulle bruges, så foretrak vi, at de blev brugt på generelle skattelettelser til gavn for alle danskere, herunder også til gavn for folk i Udkantsdanmark.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær.

Først vil jeg sige tak for debatten, som jeg synes har været rigtig god. Der er mange, der har anerkendt problemet med, at der er områder i yderområderne, hvor der ikke er tilstrækkelig bredbåndsdækning, og at det også ser ud til, at de ikke får det fremadrettet, og som dermed også har en forståelse for, at der kan være behov for, at vi fra politisk side gør nogle tiltag, som kan understøtte udviklingen. Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over, at der ikke er flertal for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men jeg vil da trods alt takke for de mange positive tilkendegivelser i forhold til problemstillingen og i hvert fald takke Liberal Alliance for som det eneste parti at støtte forslaget, om end med en lidt skæv vinkel, men de støttede da trods alt forslaget.

Der er brug for, at vi i Danmark er en førende it-nation. For et par årtier siden kunne vi se, at det var industrialiseringen, der gjorde, at vi tog kvantespringet i forhold til at blive mere effektive, få en økonomisk vækst osv., fordi vi gik fra, at det var folk, der stod og producerede varer manuelt, til, at det var maskiner, der tog over. Den udvikling kan vi ikke satse på længere, fordi alle andre lande også har fået den. Der, hvor vi fremadrettet skal tage et kvantespring, er i forhold til computere og digitalisering, der altså skal gøre, at vi nu får ordentlige vækstrater og kan være klogere end de andre.

Derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt, at vi også fra Folketingets side stimulerer den her vækst ved at tage nogle initiativer. Som nogle af ordførerne også allerede har nævnt, er bredbånd i dag en naturlig del af hverdagen – en næsten lige så naturlig del, som det er for folk at have vand eller strøm i deres huse. Og der er vi nødt til at sikre, at det er alle dele af landet, der er med i den udvikling.

I dag er det jo sådan, at det alene er markedskræfterne, der skal rulle bredbånd og mobildækning ud. Og selv om aktørerne i dag bruger milliarder af kroner, så kan man se, at der stadig er huller, hvor der ikke er dækning. Det giver sådan set god mening, for naturligvis kanaliserer virksomhederne pengene derhen, hvor de giver det største afkast. Når Erhvervsstyrelsen hvert år laver deres årlige kortlægning af bredbånd i Danmark, kan vi se, at det er de samme områder, der år efter år har en dårlig dækning, og derved får vi den her opdeling i et A- og et B-hold. Jeg tror ikke, at man skal have ret meget logisk tankegang for ikke at vide, at når virksomhederne skal vælge, hvor de slår sig ned henne, så bliver det ikke i områderne for de her såkaldte B-hold, hvor der er en dårlig infrastruktur.

Det gør, at man fastholder de her områder i en negativ spiral med en dårlig vækst, og hvor folk flytter derfra osv. Det synes jeg da er ærgerligt, for det er jo netop i yderkommunerne, at der er et kæmpebehov for hurtigt internet. Det er typisk her, at der er langt til sygehusene. Det er her, at der er ekstra brug for telemedicinske løsninger, som der også er blevet spurgt ind til af nogle andre folketingsmedlemmer i dag. Det er her, man rigtig for alvor har brug for muligheden for hjemmearbejdspladser. Det er jo sådan i dag, at når man ser på teknologier som både cloud computing og højhastighedsbredbånd, så spiller den geografiske placering af både hjemmearbejdspladser og virksomheder en mindre og mindre rolle.

Men tager vi ikke nogle initiativer, som gør, at vi kommer væk fra den her opdeling i et A- og et B-hold, så får det jo en kæmpe betydning, at der ikke er højhastighedsbredbånd i de her områder. Netop derfor har vi i Dansk Folkeparti fremsat det her beslutningsforslag, som vil give et fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse – i øvrigt på præcis samme måde, som man gør i vores naboland Sverige. Og det er jo, fordi vi mener, at vi fra politisk side skal tage et medansvar for, at vi får dækning i alle områder i Danmark.

Jeg synes også, at vi alle sammen må have en politisk interesse i, at vi er en af verdens førende it-nationer, når det kommer til it-infrastruktur. Vi skal have et Danmark, som er i en international førerposition, og det er bl.a., fordi det er med til at skabe vækst og er med til at skabe arbejdspladser. Der er lavet undersøgelser, der viser, at etableringen af højhastighedsbredbånd estimeres til over en 5-årig periode at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1 og 1,4 pct., hvilket svarer til 6.000-9.000 job. Og det var da værd at tage med i betragtning, når regeringen her inden for en uges tid kommer med deres nye konkurrencepakke. For der er virkelig noget at hente, når det kommer til it-infrastrukturen.

Jeg vil i øvrigt også gerne slå fast, at det her forslag selvfølgelig ikke er den eneste endegyldige løsning på det her problem. Det er et af mange initiativer, man kan tage for at sørge for, at der bliver en bedre bredbåndsdækning i yderområderne. Vi kan tage mange tiltag herfra, men den offentlige sektor kan også spille ind med mange positive ting. Bl.a. kan kommunerne understøtte det ved at efterspørge hurtigere bredbånd til deres skoler, til andre institutioner osv.

Jeg vil da også sige, at der nu er endnu mere behov for det her forslag, end der nok nogen sinde har været. For vi så jo også for en lille uges tid siden, at EU skrinlagde deres pulje på 50 mia. kr., som netop skulle gå til udbredelse af højhastighedsbredbånd i Europas yderområder, netop der, hvor markedskræfterne ikke slog til. Så man har sådan set i EU haft en forståelse for, at der er behov for lignende puljer. Men i og med at den her pulje er blevet skrottet, er der endnu mere pres på os politikere her på Christiansborg for, at vi trods alt tager nogle initiativer for at undgå, at vi får den her udvikling i et A- og et B-hold.

Det her forslag er jo som sagt blot et konkret bud, som skal sikre en større udbredelse af højhastighedsbredbånd i yderområderne. Der kunne være mange andre tiltag, og jeg har også lagt mærke til, at S og SF i 2010 foreslog en pakke, »Aktiv hjælp til yderområderne«, hvor der var en pind, der hed »Højhastighed for alle«, og de skrev heri ordret:

»Hvis det viser sig, at markedet ikke kan sikre hurtige bredbåndsforbindelser til hele landet, er S og SF klar til at tage de nødvendige initiativer til at sikre en landsdækkende forsyning. Der afsættes årligt 50 mio. kr. årligt til formålet.«

Derfor synes jeg da, det er lidt ærgerligt, at man ikke kan støtte det her forslag, som netop gør noget ved det, men jeg vil trods alt alligevel kvittere for, at man har forståelse for problemstillingen, og at man vil komme med nogle tiltag senere, og dem ser vi da meget frem til. Jeg er i øvrigt også meget glad for, at vi ikke direkte har fået en lovning på, men i hvert fald har fået en tilkendegivelse af, at Dansk Folkeparti er velkommen i teleforligskredsen. Det vil jeg meget gerne tage imod, og vi vil også rette henvendelse til erhvervsministeren for at høre, om det er en aktuel mulighed.

Men om ikke andet vil jeg, som jeg har gjort det flere gange i dag, sige tak for debatten og tak for forståelsen for problemet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.