Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om lettelse af erhvervslivets administrative byrder.

Af Kim Andersen (V) og Brian Mikkelsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervs- og vækstministeren.

Tak for det, og tak for muligheden for, at vi kan drøfte det her ganske vigtige område. Med det her beslutningsforslag foreslår Venstre og Konservative, at der fastsættes en målsætning om at lette de administrative byrder for erhvervslivet med 10 pct. målt med AMVAB-metoden inden 2015 i forhold til niveauet i 2011. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det er afgørende for væksten i Danmark, at der er gode rammevilkår for danske virksomheder. Virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning og ikke på unødig administration og bureaukratiske processer.

Derfor har regeringen iværksat en ambitiøs indsats – i form af det, vi har kaldt Virksomhedsforum for enklere regler – som skal lette erhvervslivets byrder væsentlig på de områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer. Vores indsats for enklere regler rummer flere elementer, og som jeg netop har redegjort for over for Folketinget, er vi kommet godt fra start.

Redegørelsen om erhvervslivet og reguleringen, som jeg sendte til Folketinget i går den 27. februar, viser, hvordan vi i 2012 har gennemført en række væsentlige tiltag, som har lettet erhvervslivets administrative byrder og gjort det enklere at drive virksomhed. Der er især tre resultater fra det forgangne år, som jeg vil nævne:

For det første er erhvervslivets årlige administrative byrder som opgjort med AMVAB-metoden lettet med 370 mio. kr. Det skyldes bl.a. enklere regler for mindre virksomheders regnskabsaflæggelse også kaldet erklæringsstandarden.

For det andet er den offentlige sagsbehandling på en række områder blevet effektiviseret, og der er indført nye smarte digitale løsninger, som gør det lettere for virksomhederne at indberette til det offentlige. Det gælder bl.a. inden for byggesagsbehandling, husdyrgodkendelser, landbrugsstøtteordninger og virksomhedsregistrering.

For det tredje har vi nedsat et Virksomhedsforum. Her er det virksomhederne og deres organisationer, som fører ordet. Det er Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og mange flere, der er medlemmer af Virksomhedsforum. De fortæller os, hvor det er vigtigst, at vi sætter ind, og de sender konkrete forenklingsforslag til regeringen. I regeringen har vi pålagt os selv et følg eller forklar-princip. Det indebærer, at vi enten gennemfører forslagene fra Virksomhedsforum eller offentligt forklarer, hvorfor forslag ikke imødekommes. Regeringen har taget stilling til de første 40 forslag fra Virksomhedsforum og gennemført 85 pct. af forslagene helt eller delvis. Regeringen tager stilling til 61 nye forslag i næste måned, så det høje tempo holdes i 2013.

Det forslag, som vi behandler her i dag, handler om at indføre en AMVAB-reduktionsmålsætning. Jeg mener, at AMVAB er en valid metode til at opgøre en del af erhvervslivets byrder med, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af ny lovgivning. Derfor arbejder vi også som den forrige regering på at reducere antallet af de byrder, som kan måles med AMVAB. Vi har sat som mål, at de byrder, der kan måles med AMVAB-metoden, skal være lettet i 2015. Faktum er imidlertid, at meget af det offentlige bureaukrati, som erhvervslivet oplever som mest udfordrende, ikke kan opgøres med AMVAB-metoden, og det er derfor, vi har valgt at sige, at vi skal rette fokus mod de oplevede byrder.

Virksomhedsforum, som jeg omtalte før, er et meget godt eksempel på det, vi gør anderledes i forhold til den forrige regering. De forslag, som regeringen har modtaget fra Virksomhedsforum, viser netop, at de udfordringer, som virksomhederne selv oplever som mest byrdefulde, ikke kan måles med AMVAB. F.eks. har Virksomhedsforum foreslået, at Miljøministeriet ændrer sin kontrolindsats på pesticidområdet, sådan at det i højere grad fokuserer på forebyggelse af anvendelse af ulovlige pesticider. Erhvervet finder den eksisterende information på området uoverskuelig, og regeringen arbejder derfor nu på at sikre erhvervslivet en bedre vejledning om de gældende regler.

Virksomhedsforum har også foreslået, at kontrolmyndighederne skal have en kortere frist for indberetning til NaturErhvervsstyrelsen. I dag venter erhvervet unødig længe på, at deres kontrolresultater indberettes til NaturErhvervsstyrelsen, og det skaber frustration og usikkerhed for den enkelte erhvervsdrivende, der afventer konsekvenserne af den gennemførte kontrol. Denne usikkerhed vil regeringen nu fjerne ved at reducere erhvervslivets ventetid på deres kontrolresultater.

Det her er blot to eksempler blandt mange på forenklinger, som virksomhederne efterspørger, men som ikke kan måles med AMVAB-metoden. Hertil kommer, at Virksomhedsforum i 2013 vil sætte fokus på bl.a. uklar implementering af EU-regler og kommunale sagsbehandlingstider. Sådanne tværgående temaer vil heller ikke kunne fanges med AMVAB-metoden.

Regeringen har altså en anden tilgang til enklere regler. Vi har givet ordet til virksomhederne selv og beder dem fortælle os, hvor vi skal sætte ind. Derfor mener jeg ikke, at en 10-procents-AMVAB-målsætning er den rigtige vej at gå. Der er brug for, at fokus bredes ud.

Det vigtigste for regeringen er, at de administrative byrder reduceres der, hvor erhvervslivets udfordringer er størst, uanset om det kan tælles i en AMVAB-måling eller ej. Det tror jeg sådan set at virksomhederne er enig med mig i.

Afslutningsvis er det værd at pege på resultatet af VK-regeringens 25-procents-reduktionsmålsætning. Selv om de administrative byrder, der kan måles med AMVAB, blev lettet væsentligt, så gav virksomhederne udtryk for, at de ikke oplevede, at det var blevet enklere at drive virksomhed. Også belært af den historie mener jeg at vi bør gøre tingene på en anden måde.

Af ovennævnte grunde kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Var der en kort bemærkning, der nåede frem? Ja, der var et splitsekund tilbage. Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg beklager meget, jeg trykkede på knappen meget sent. Jeg forstår ikke helt, hvorfor ministeren ikke kan støtte forslaget, for tilbage i januar 2011 havde Dansk Folkeparti et forslag til afstemning her i Folketinget, som handlede om præcis det samme, nemlig at man skulle nedbringe de administrative byrder med 10 pct. ud fra præcis samme metode. Og der var der et bredt flertal i Folketinget – jeg tror faktisk, de eneste, der ikke stemte for, var Enhedslisten – og det var vi selvfølgelig glade for, når det var et forslag fra Dansk Folkeparti. Vi er så også glade for, at Venstre har kopieret forslaget i dag. Jeg forstår bare ikke, hvad der gør, at SF så i dag ikke kan støtte det, for det er præcis det samme, altså at man vil nedbringe det med 10 pct. inden 2015.

Ministeren.

Altså, det, som vi gør her, og som jeg også gør som minister, er jo f.eks., at vi har – det havde vi jo ikke dengang, men det har vi nu – nedsat Virksomhedsforum for enklere regler. Og jeg mener faktisk, det er en god måde, at man går ud og gør det her i dialog med det erhvervsliv, som også har den oplevede byrde. Og det er det arbejde, som vi støtter, og som vi faktisk også forsøger at få implementeret.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er såmænd fint nok, at man har nedsat et forum, som skal kigge på administrative byrder, men det hindrer jo ikke, at vi som Folketing kan sætte en overordnet målsætning for, at vi vil have de administrative byrder ned med 10 pct. For det her forslag er jo faktisk forholdsvis løst formuleret, det er jo ikke så konkret, at man siger, at det er de og de regler eller de og de byrder, der skal væk. Det er jo en overordnet målsætning om, at vi skal sænke det med 10 pct., og jeg synes da, det var oplagt, at vi ligesom i 2011 med forslaget fra Dansk Folkeparti også nu kan blive enige om, at vi har den målsætning som indsats, så vi egentlig bare fortsætter det, det gamle Folketing sagde, og at vi også i det nye Folketing fortsætter med de her ambitioner. Jeg synes da egentlig, det kunne være ret omkostningsfrit, at vi kunne enes om, at vi havde den ambition, at det skulle nedbringes med 10 pct.

Ministeren.

Lige for at præcisere det endnu mere, er det faktisk sådan, at vi i regeringen mener, at AMVAB-metoden for så vidt er en udmærket metode til at opgøre dele af erhvervslivets byrder. Men derfor har vi sat som mål, at de byrder, der måles med AMVAB skal være lettet i 2015 – vi har dog ikke sat procenter på. Men det, der er det interessante ved det her, er, at en væsentlig del af det offentlige bureaukrati, som erhvervslivet oplever som mest udfordrende, ikke kan fanges af den her AMVAB-måling. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, hvis fokus i indsatsen bliver en 10-procents-reduktionsmålsætning, for så er risikoen, at fokus i indsatsen bliver på at gennemføre forenklinger, der kan tælles i målsætning, frem for at forenkle der, hvor erhvervslivet faktisk oplever, at byrden er størst, og i forhold til det, de efterspørger mest. Så det, der er afgørende for regeringen, er, at vi får forenklet bureaukratiet på de områder, hvor udfordringerne for erhvervslivet er og opleves størst, ikke om forenklingerne kan tælle med i en målsætning på et afgrænset område.

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Det, der foregår i Virksomhedsforum, er jo glimrende tiltag. Det er godt, at det er sat i gang, og det skal vi hjælpe hinanden med at få videreført, når vi i øvrigt ser, forslag for forslag, hvad det konkret indebærer.

Men det ene tiltag udelukker vel ikke det andet. Derfor kunne man vel godt have en generel målsætning om en øget indsats med henblik på at nedbringe de administrative byrder.

Er den indsats, der foregår i Virksomhedsforum i øvrigt rettet fremad mod ny lovgivning og ny implementering fra EU, eller er det alene gamle regler, det drejer sig om?

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at tingene forhåbentlig hænger sammen, det er i hvert fald vores intention i regeringen, at de initiativer, vi tager, naturligvis skal hænge sammen.

Det, som er målet for regeringen, er, at reglerne og de administrative processer skal forenkles væsentligt på de områder, hvor det efterspørges mest af virksomhederne. Det vil vi sikre ved at lade indsatsen foregå i et tæt samarbejde med f.eks. Virksomhedsforum for enklere regler.

Som et element i indsatsen skal de administrative byrder, som opgøres her ved AMVAB-metoden, samlet set være lettet i 2015. Det, vi gør, er, at vi fortsætter med at følge udviklingen.

Der bliver spurgt til, om det kun drejer sig om det – hvad skal man sige? – der ligger bagud. Men det drejer sig jo også om at kunne følge en udvikling i de administrative byrder med udgangspunkt i AMVAB-metoden og så anvende metoden i indsatsen for at forebygge, at nye byrder kommer til.

Vores mål er at reducere byrderne på væsentlig bredere områder end det, en målsætning på et afgrænset område vil kunne fange. Og hvad det vil kunne betyde fremadrettet, skal det her arbejde jo selvfølgelig gerne følge op på.

Hr. Kim Andersen.

Jeg forstår godt det svar, som bliver læst op her for tredje gang.

Jeg spørger om, om det ene tiltag udelukker det andet. Gælder de initiativer, der ligger i Virksomhedsforum i forhold til gældende lovregulering, eller gælder de også fremadrettet?

Ministeren.

De forslag, der ligger i Virksomhedsforum, forholder sig til den lovgivning, som vi har nu. Og det Virksomhedsforum lytter vi til, det er også et dialogforum. Peger de på noget, der også er fremadrettet, vil vi selvfølgelig også lytte til det.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan forstå på ministeren, at ministeren faktisk mener, at AMVAB-metoden ikke er dækkende i den forstand, at der er mange flere byrder end dem, som AMVAB-metoden faktisk kan registrere og måle. Vil ministeren være med til at kigge på, om vi skal have udviklet den model? Eller fungerer den, som den skal, hvis ikke den, om jeg så må sige, omfatter det, den egentlig er sat til at måle?

Ministeren.

For at svare, hvad jeg også svarede før, så mener regeringen faktisk, at AMVAB-metoden på sine områder er en ganske udmærket metode. Derfor er det jo rigtig hensigtsmæssigt, at Virksomhedsforum er sammensat af lige præcis de folk, som er i erhvervslivet, og som direkte oplever, hvilke byrder de har i deres virksomheder og deres tilgang til at drive virksomhed, og det er et godt supplement til AMVAB-metoden.

Fru Mette Bock.

Jeg forstår ikke helt, for AMVAB betyder jo Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Dermed vil man jo få det indtryk, at det faktisk er et redskab, som kan bruges til det, som det er tænkt til. Og så gentager jeg mit spørgsmål: Hvis ikke det dækker, jamen hvorfor i alverden skal vi så ikke kigge på den metode og få den revideret? Det er punkt 1. Og punkt 2): Hvis man ikke vil kigge på metoden og revidere den, så den faktisk kommer til at opsamle og registrere det, som den skal, vil ministeren så være med til at drøfte en målsætning for, hvor meget de administrative byrder skal reduceres, hvis vi ikke kun tager AMVAB-metoden ind, men også kigger på, hvad det er, der kommer fra Virksomhedsforum osv., sådan at vi altså bare laver en målsætning, som ikke relaterer sig til AMVAB's registreringer som i det fremsatte forslag her, men kigger bredere ud?

Ministeren.

I alle målinger vil der være ting, man kan gøre til genstand for måling, og noget, der ikke nødvendigvis kan gøres til genstand for måling. Regeringens holdning til det her er, at vi egentlig mener, at AMVAB er udmærket til at foretage nogle målinger, men de fanger ikke nødvendigvis det, som opleves fra virksomhederne, som jeg også nævnte i min indledende tale, og som nogle virksomheder har gjort opmærksom på. Derfor mener vi, at AMVAB-metoden dækker det, den kan. Vi har et ønske om, at man i 2015 kan se en lettelse i byrderne målt ved AMVAB. Men vi har også et reelt ønske om at høre, hvad det er, virksomhederne oplever som byrder, og det er det arbejde, som vi bl.a. har i forbindelse med Virksomhedsforum.

Tak til ministeren.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Mødet er genoptaget.

Vi er i gang med førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 44, forslag til folketingsbeslutning om lettelse af erhvervslivets administrative byrder, og vi er i ordførerrækken nået til ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Benny Engelbrecht.

Som udgangspunkt kan det være fint at have procentmæssige målsætninger for nedbringelsen af erhvervslivets administrative byrder. Men Socialdemokraterne er mere ambitiøse end det, og derfor har vi sammen med resten af regeringspartierne iværksat en lang række tiltag, der tilsammen skal forbedre erhvervslivets rammevilkår og gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Socialdemokraterne mener ikke, at en lettelse af erhvervslivets byrder som opgjort ved hjælp af AMVAB-metoden kan stå alene. Det mener vi ikke af to grunde.

For det første måler AMVAB-metoden kun et udsnit af de administrative byrder, som erhvervslivet rent faktisk oplever. Eksempelvis tager AMVAB-metoden generelt ikke højde for de administrative byrder, der er i forbindelse med kommunikation, implementering og håndhævelse af regler. For det andet vil en overordnet AMVAB-reduktionsmålsætning alt andet lige have den konsekvens, at fokus flyttes fra en bred indsats, hvor der sættes ind på mange byrdelettende parametre, til en mere snæver indsats. Det finder Socialdemokraterne ikke er hensigtsmæssigt. Vi vil derimod arbejde med en bredere og mere sammenhængende tilgang og med de udfordringer, som virksomhederne reelt oplever som de største administrative byrder.

Som jeg nævnte under det foregående beslutningsforslag, giver det ikke mening for os Socialdemokrater, at man spørger lægen, hvor det gør ondt. Det giver meget bedre mening, at man spørger patienten selv. I stedet for at lette, hvad vi tror er en byrde, så spørger vi simpelt hen erhvervslivet direkte, hvad det er, der betyder noget for dem. Vi tror, at et tæt samarbejde mellem dem, der formulerer reglerne, og dem, der lever efter dem, i sidste ende medvirker til enklere regler.

Regeringen og Socialdemokraterne lancerede i foråret 2012 en indsats for enklere regler for virksomhederne frem mod 2015, og målet for indsatsen er, at de administrative byrder lettes væsentligt på de områder, virksomhederne oplever som de mest byrdefulde. I oktober 2012 sendte Virksomhedsforum de første 40 forslag om forenklinger til regeringen. Af dem har regeringen besluttet at gennemføre 34 helt eller delvis. Det svarer til 85 pct. Det synes Socialdemokraterne, sådan sagt på godt jysk, ikke er så ringe endda. Regeringen er allerede i gang med at kigge på de næste 61 forslag, der er modtaget fra Virksomhedsforum, og det forventes, at der bliver truffet beslutning om de 61 forslag i marts 2013. I betragtning af at vi jo altså skriver sidste dag i februar, er der da ikke så lang tid at vente til det. Det er heller ikke så ringe endda.

Når man læser den redegørelse, som Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggjorde for nylig, og som der er udsendt en pressemeddelelse om i dag, kan man da også se, at regeringens strategi virker. I redegørelsen om erhvervslivet og reguleringen 2012 fremhæves nogle af de tiltag, som regeringen har igangsat, og lad mig bare nævne et par konkrete tiltag, som allerede er gennemført, og som i løbet af kort tid også vil kunne vise sig at være målbare.

Som det første har vi fjernet fedtafgiften. Det har medført administrative lettelser for erhvervslivet for ca. 40 mio. kr. Det er også en slat penge. Regeringen og Socialdemokraterne har også indført en erklæringsstandard for mindre virksomheder, som forventes at kunne give en besparelse for 100.000 virksomheder på minimum 25 pct. af deres omkostninger til revision. Det kan også mærkes helt konkret. Regeringen og Socialdemokraterne har også gjort virksomhedernes kontakt til det offentlige nemmere gennem digitale løsninger. I 2012 har virksomhederne fået deres egen side på Virk.dk. Redegørelsen om erhvervslivet og reguleringen giver en samlet status for indsatsen i 2012, og hvis vi bevæger os ind i AMVAB-universet, kan vi se, at de administrative byrder efter den metode er lettet med ca. 370 mio. kr., siden Socialdemokraterne kom i regering. Det er en forbedring på 1,3 pct., og vi har altså en målsætning om, at de yderligere skal sænkes.

Med baggrund i den brede indsats for enklere regler, som allerede er lanceret, er det besluttet ikke at fastsætte en ny kvantitativ målsætning for reduktionen af målbare administrative byrder. I stedet har man igangsat et arbejde med henblik på at skabe et overblik over effekten af de mange forenklingstiltag, som vi gennemfører for tiden, men som ikke kan opgøres efter AMVAB-metoden.

Af de årsager, som jeg har nævnt her, kan Socialdemokraterne ikke støtte det fremsatte forslag, og jeg skal hilse fra SF's ordfører, som desværre ikke kunne være til stede, og meddele, at SF's indstilling er den samme.

Tak for det, det var meget præcis 5 minutter.

Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Dennis Flydtkjær.

Her har vi så et forslag, der ligger meget godt i forlængelse af det foregående forslag, vi behandlede før middag, da det her også handler om virksomhedernes administrative byrder. Det her er så mere overordnet, kan man vel roligt sige, og det går ud på, at man vil reducere det med 10 pct., og det vil man så ud fra den her AMVAB-metode, som er blevet beskrevet. Vi synes, det er en ganske god målsætning, men det er også alene en målsætning, og derfor kan det undre noget, at regeringen og regeringspartierne ikke kan støtte det, for det burde være muligt i Folketinget at have en fælles ambition om at nedbringe byrderne og så også stemme for det her.

Jeg synes jo trods alt, det er en vigtig debat, vi får, for som det også blev nævnt under det sidste beslutningsforslag, er virksomheders rammevilkår jo ikke alene, at man har lav skatteprocent eller man har nogle andre afgiftssatser end i dag, for også de administrative byrder er en stor omkostning for dem, og der synes vi i Dansk Folkeparti, at det er oplagt, at man gør en stor indsats for at få de administrative byrder ned. Det gjorde vi faktisk også selv en indsats for, for vi har jo selv haft et beslutningsforslag, B 24, til afstemning her i Folketingssalen i januar 2011, hvori foresloges præcis det samme, som Venstre og Konservative gør i dag, netop at man skal nedbringe de administrative byrder med 10 pct. inden 2015. Derfor kan det selvfølgelig også godt undre lidt, hvorfor Venstre og Konservative ikke har spurgt Dansk Folkeparti, om man ville være medforslagsstiller på forslaget. Når man nu alligevel valgte at kopiere Dansk Folkepartis forslag, kunne man måske have spurgt, om vi ville være med på det. Men om ikke andet skal man da i hvert fald have ros for forslaget, for vi er jo åbenlyst enige i budskabet, når vi selv har fremsat præcis det samme tidligere.

Jeg vil i øvrigt sige, at vi også kan støtte Venstres udspil i forhold til den her konkurrencepakke, der også skal forhandles ovre i ministeriet senere i dag, om at lave et byrdestop for virksomhederne frem mod næste valg, for jeg synes, det er utrolig vigtigt for virksomhederne, at de ikke blot ved, at der er ro på skattepolitikken. For når man investerer, skal man selvfølgelig vide, hvordan ens afkast og andre ting bliver langt ude i fremtiden, i forhold til om det nu er rentabelt at investere. Men det er også vigtigt, at man ved, at byrderne ikke grundlæggende bliver ændret i en negativ retning, så jeg synes, det kunne være positivt, hvis vi vil have lempet byrderne, også at kunne sige, at vi ikke vil have nye byrder på indtil næste valg, for for investeringsklimaet er det utrolig vigtigt at have et stop ikke alene i forhold til nye skatter og afgifter, men også i forhold til byrder.

Men jeg synes som sagt umiddelbart, det er et rigtig fornuftigt forslag, og derfor kan vi fra Dansk Folkepartis side støtte forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en, der har bedt om en bemærkning. Det er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Nu synes jeg, at det var lidt interessant, at ordføreren både stillede spørgsmål til ministeren om det og nu selv fremhæver det beslutningsforslag, B 24, som Dansk Folkeparti fremsatte dengang, især fordi der jo er en meget væsentlig forskel på det forslag, vi behandler nu, og det forslag, som Dansk Folkeparti fremsatte, nemlig den forskel, at dengang var det Dansk Folkeparti meget magtpåliggende, at de administrative byrder ikke kunne måles alene ved hjælp af AMVAB-metoden.

Man talte direkte om, at det var vigtigt at kigge efter en ny vej til at nå målet om, at virksomhedernes administrative byrder blev lettet. Man skrev også i forslaget:

Et er at måle de administrative byrder ved hjælp af AMVAB-metoden, noget andet er, hvordan virksomhederne opfatter og oplever de her administrative byrder i virkeligheden.

Det er for mig at se slet ikke omfattet af lige præcis det her forslag. Jeg skal bare være helt sikker på, at ordføreren rent faktisk har læst det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti selv har fremsat.

Ordføreren.

Det er rigtigt. Jeg sagde også i indledningen til min tale, at det her forslag, vi behandler i dag, jo er en overordnet målsætning. Så alle sammen burde kunne stå inde for, at man ud fra den her AMVAB-metode nedbringer de administrative byrder med 10 pct.

Som det også har været en del af debatten fra ordføreren selv tidligere, kan det jo ikke stå alene. Det er vi meget indforståede med. Og der synes vi også, at det er positivt, at man har det her Virksomhedsforum, der kan komme med konkrete tiltag.

Derfor synes jeg stadig væk godt, at man kan støtte det her forslag, for det er et meget overordnet tiltag. Det er faktisk et beslutningsforslag, der er meget lidt konkret, og som egentlig bare siger, at vi trods alt i fællesskab burde kunne stå inde for, at man nedbringer de administrative byrder med 10 pct.

Det kunne man i øvrigt også godt stå inde for fra spørgernes partis side, da vi havde behandlingen af Dansk Folkepartis forslag, som jeg mener kom til afstemning tilbage i 2011.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jamen helt grundlæggende kan man stille dette spørgsmål: Når nu Dansk Folkeparti i 2010 efterlyste en anden og klogere måde at gøre tingene på – og vi kan finde mange referater her fra salen, hvor der er blevet brugt meget værre udtryk om AMVAB-metoden end dem, hr. Dennis Flydtkjær bruger nu; det skal jeg undlade at gentage her – og det rent faktisk er sådan, at her ligger en ny metode, som erhvervslivet er glad for, og som viser sig giver resultater, er det så ikke langt bedre end at skulle holde sig til en ren AMVAB-model og have nogle procentuelle tilgange med den risiko, at man lige præcis nøjes med at fokusere på nogle områder, som kan give nogle procenter, mere end de kan give en effekt?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det er så simpelt. Jeg lagde også mærke til, at hr. Benny Engelbrecht sagde i sin ordførertale før, at det sådan ville blive en slags sovepude, hvis man alene fokuserede på AMVAB-metoden.

Den køber jeg ikke, for det er en overordnet målsætning. Man kan også godt have en ambition fra Folketingets side om, at man vil mindske uligheden målt ved Ginikoefficienten, men det gør da ikke, at man dropper alle andre sociale tiltag, som gør det. Eller man kan have en målsætning i Folketinget om, at den gennemsnitlige levealder skal stige med 1 år inden 2015 f.eks. Det gør da ikke, at det bliver en sovepude, alene fordi man har sat et eller andet tal på, hvad man gerne vil nå, altså en fælles målsætning.

Så jeg køber ikke den idé om, at fordi man alene her fra Folketingets side siger, at man har en målsætning om, at man gerne vil nedbringe administrative byrder med 10 pct. ud fra den her metode, så kan man ikke også kigge på andre metoder.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Den næste ordfører i rækken er ordføreren for Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg.

Radikale Venstre er helt enige med de borgerlige partier i, at de administrative byrder for erhvervslivet skal lettes. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i går offentliggjorde den halvårlige redegørelse om netop administrative byrder, som viser, at siden vi kom til magten, er de administrative byrder blevet lettet med 370 mio. kr. målt med den her AMVAB-metode.

Jeg kan heller ikke dy mig for i den her sammenhæng lige at nævne den vækstplan, som vi fremlagde forleden, som altså letter skatterne for erhvervslivet med godt 10 mia. kr. frem mod 2020. Begge dele gør det nemmere at drive virksomhed og vil være med til at skabe job i Danmark.

Det borgerlige forslag i dag går ud på, at vi skal sætte et bindende mål for reduktion af byrderne målt med den her AMVAB-metode. Regeringen er fuldstændig enig i målet, og vi har også lavet de her lettelser, som blev offentliggjort i går, men vi er ikke enige i, at AMVAB-regnemetoden er den bedste måde. Vi har valgt at lave et virksomhedsforum, hvor vi har indkaldt virksomheder og erhvervsorganisationer til at sige, hvor skoen trykker. Det er nemlig sådan, at en byrde godt kan være meget stor for erhvervslivet, uden at den nødvendigvis bliver opfanget med den her AMVAB-metode. Derfor har vi nu valgt en anden metode, og det er simpelt hen at høre på virksomhederne. De kom sidste år med en lang række forslag til lettelser, og regeringen har valgt at ville gennemføre 85 pct. af de forslag.

Tidligere i dag har vi haft en diskussion om nogle konkrete forslag til lettelser, hvor vi jo netop sagde, at et af dem, der blev foreslået, er vi faktisk i gang med at lave om. Så der kommer helt sikkert flere lettelser end dem, vi allerede har vedtaget. Vi har valgt at lytte til virksomhederne selv og har gennemført mange af de forslag, de har været kommet med, og det har vist sig indtil videre at give lettelser på 370 mio. kr. målt med AMVAB-metoden. Vi mener, at det at lytte til virksomhederne er den rigtige vej at gå. Det er også den vej, vi vil gå ad i fremtiden, og det har allerede virket.

Med de ord kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Den næste ordfører i rækken er ordføreren for SF, som jeg dog ikke ser. Det bliver i stedet for ordføreren for Enhedslisten, hr. Frank Aaen.

Man kan sikkert godt gå ud fra, at SF også ville have sagt nej.

Jeg vil sige, at alle er imod bureaukrati og byrder og den slags ting, der er unødvendige og skadelige og belastende, uden at nogen bliver rigere eller bedre af det. Det kan vi skrive under på alle sammen. Men det er jo et konkret spørgsmål om, om den enkelte forordning eller den enkelte regel skaber mere bureaukrati, som er godt, eller om det er mere bureaukrati, der er skidt.

Jeg vil give et eksempel. Lige nu tror jeg der foregår en hel del i Europa, der øger den administrative byrde for virksomhederne inden for kødindustrien, fordi man kræver af kødindustrien, at de i højere grad måler, hvad det er, de sælger, og at de ikke blander kød af forskellige typer sammen. Det er jo en byrde, og det vil også indgå i de her målinger over byrder, men det er noget, som jeg tror vi alle sammen synes er en god idé, altså at hvis vi beder om at få noget, der er oksekød, så er det oksekød, og hvis vi beder om noget, der er hestekød, så er det hestekød, og ikke noget, der er blandet sammen, medmindre der står, at det er blandet sammen. Altså, det er jo en byrde, som jeg tror alle vil støtte. Men derfor kan man jo ikke bare sige: Jamen så stiger omfanget af byrder på erhvervslivet, og så skal vi alligevel sænke den samlede mængde af byrder, og hvad skal det så være for en, vi vælger?

Jeg vil give et par andre eksempler på byrder, som garanteret vil klikke ud som værende nogle, som øger den samlede mængde af byrder, men som vi alligevel går ind for. Vi går f.eks. ind for, at man pålægger virksomhederne, at de skal tage flere praktikanter. Det er jo en byrde, det er der ingen tvivl om, men den går vi ind for. Vi vil gerne have, at man tager flere i fleksjob og flere langtidsledige ind, der er ved at miste deres dagpenge. Det går vi ind for. Det vil være en byrde, men det er en byrde, vi går ind for.

Er det så sådan, at Enhedslisten og Frank Aaen bare går ind for flere byrder? Nej, sådan er det ikke, og der vil jeg sige til forslagsstillerne, at jeg tror, man kan finde et sted, hvor byrdemængden er vokset eksplosivt og bliver ved med at eksplodere, og det er de byrder, der kommer fra Bruxelles, altså fra EU-systemet. Flere og flere regler bliver lavet dernede, bliver administreret dernede, og Domstolen, der afgør, om det er i overensstemmelse med EU-reglerne, foretager de afgørelser i Luxembourg. Lobbyvirksomheden for at påvirke lovgivningen foregår i Luxembourg eller Bruxelles eller et andet sted i EU-systemet. Altså, de byrder, der er pålagt os gennem EU, er da byrder, der virkelig vil noget. Jeg ikke imod internationalt samarbejde, og internationalt samarbejde giver selvfølgelig byrder, det giver sig selv, men hvis man virkelig mener noget med det her og ikke bare gemmer sig bag, at man går ind for EU, og at vi derfor endelig ikke må genere EU, så vil jeg sige, at hvis man skulle lave en byrdereduktion, der virkelig battede noget ude i virksomhederne, skulle det være i forhold til indberetning af statistik. Det gælder også Eurostat, som har et enormt system med, hvad virksomheder hvert eneste år skal indberette – det er enorme mængder af statistik, der skal afleveres. Altså, jeg tror, at hvis man virkelig ville, skulle man sætte ind der og komme med et beslutningsforslag, og så vil vi kigge meget positivt på det.

Tak for det. Der er en enkelt, der har bedt om ordet, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu sad jeg her, fordi jeg venter på det næste punkt, som jeg skal til. Men som EU-ordfører fik jeg lyst til at spørge hr. Frank Aaen, om hr. Frank Aaen ikke også er enig i, at der er forskel på, hvad der kommer fra EU, at det kan være godt eller dårligt. For sent i går aftes hørte vi jo, at nu er repræsentanter for de 27 EU-lande blevet enige om at lægge et loft på de europæiske bankchefers bonusordninger, og det kunne man jo også betragte som en byrde, i hvert fald for dem, det går ud over, Men vil hr. Frank Aaen ikke bekræfte at det jo kommer an på, hvilke regler det er, også når det kommer fra EU, om det er godt eller skidt?

Ordføreren.

Det er i hvert fald ikke en byrde for bankerne. Det kan være, det er en byrde for bankdirektørerne, og det støtter vi selvfølgelig helt oplagt. Man kan diskutere, om det er noget, EU skal blande sig i. Men nu har jeg ikke haft tid, jeg har selvfølgelig set overskrifterne og også læst omtalen af det, men det kommer også meget an på, om det er et minimumsdirektiv eller et maksimumsdirektiv. Altså, må vi have lov til at lægge lavere rammer for bonusordninger end det, EU har vedtaget? Det vil være meget vigtigt for os, når vi skal se konkret på det.

Man altså, Enhedslisten har det jo som bekendt med EU på den måde, at når der kommer noget fornuftigt fra EU, støtter vi det, og når der kommer noget skidt fra EU, stemmer vi imod. Vi har aldrig nogen sinde haft en religiøs holdning om, at vi bare er imod.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det var egentlig også bare den sidste sætning, som jeg synes sætter en streg under, at det jo ikke kommer an på, hvor reglerne kommer fra, om det er kommuner eller det danske Folketing eller EU. Det kommer an på indholdet i det, og det er jeg også glad for at hr. Frank Aaen lige bekræftede.

Ordføreren.

Her kan vi ikke blive meget uenige. Det var sådan set bare til forslagsstillerne, jeg prøvede at sige, at hvis de vil finde nogle byrder for erhvervslivet, som erhvervslivet med glæde vil undvære, og hvor man kan sige at tingene måske kunne afgøres bedre og mere nært, altså her i Danmark, i stedet for at det skal afgøres i EU-systemet i Bruxelles, så er jeg sikker på, at der kan de virkelig finde nogle byrder, som alle på nær EU-bureaukraterne vil være glade for at slippe for. Så det var bare et godt råd.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Mette Bock.

Tak for det. Det her er jo i grunden en sjov diskussion, for alle er jo sådan set enige om, at det er godt at lette byrder, og en byrde er jo sådan sprogligt set noget, som er ubehageligt. Så vi er sådan set enige om målet i det.

Det blev fremhævet fra regeringspartiernes side, at de administrative byrder allerede er lettet ganske betydeligt, og det kan vi jo alle sammen kun glæde os over. Det er blevet nævnt, at Virksomhedsforum er blevet nedsat og kommer med forslag til, hvor man kan lette byrder, og det er vi alle sammen rigtig glade for. Det er blevet nævnt, at den offentlige sagsbehandling er blevet effektiviseret, og det synes jeg sådan set også vi skal glæde os over alle sammen.

Dog skal vi lige have i baghovedet, at noget af det, som jo virkelig kan føre til effektivisering, er en øget digitalisering, men at digitaliseringen faktisk også kan have nogle negative konsekvenser. Her kl. 11.59 modtog vi en henvendelse fra en revisor, som sidder og indrapporterer selskabernes regnskaber til Erhvervsstyrelsen via Virk.dk, som også er blevet nævnt her. Han skriver så, at det system simpelt hen ikke fungerer. Revisorerne skal sidde og udfylde et skema på nettet, hvor man endnu en gang skal indtaste alle årets tal, da regnskabet jo er lavet, inden man går i gang med Virk.dk's skema. Når man så samtidig oplever, at systemet gentagne gange går ned, og der på ens skærm optræder fejlmeddelelser ustandselig, ja, så bliver man faktisk noget harm. Der er jo kun en til at betale for den tid, der bruges, og det er virksomheden, klienten. Så den der dimension synes jeg faktisk også at vi skal have med, når vi taler om at lave byrdelettelser.

Men når vi nu alle sammen er enige om, at det er en god idé, hvad så med at gøre tre ting på én gang? Erhvervsministeren og ordførerne fra regeringspartierne peger jo på, at AMVAB-metoden kun opfanger nogle ting, men ikke alt, og derfor skal vi udvide perspektivet. Det er vi sådan set fra Liberal Alliances side helt indstillet på, så vores forslag vil egentlig være, at det her beslutningsforslag, som vi har behandlet i dag, siger vi ja tak til. Lad os sætte os en målsætning om at reducere byrderne med 10 pct. inden 2015 på alt det, vi kan måle via AMVAB-modellen. Oven i det lægger vi så de gode forslag, som kommer fra Virksomhedsforum, og oven i det lægger vi så, at alle nærlæser Liberal Alliances afbureaukratiseringskatalog, hvor der er adskillige gode forslag til at lette virksomhedernes byrder. Så tre i én.

Vi er selvfølgelig positive over for det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, og hvor vi sætter en konkret målsætning med reduktion af 10 pct. indtil 2015, men altså oven i den de gode forslag fra Virksomhedsforum og oven i det de gode forslag fra Liberal Alliances afbureaukratiseringskatalog. Jeg tror, de ville blive rigtig glade derude, hvis vi kunne lægge de gode kræfter sammen på den måde.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for De Konservative, hr. Brian Mikkelsen.

Der er tre væsentlige parametre, der afgør, om virksomheder investerer i vækst i Danmark – investerer i nye arbejdspladser, i nyt produktionsapparatur.

Det ene er, at man sikrer, at skatter og afgifter bliver så lave som overhovedet muligt, så omkostningerne kommer ned.

Det andet er, at der bliver skabt en ordentlig fundingsituation, så der f.eks. bliver et marked for erhvervsobligationer, og at man i det hele taget kan låne nogle penge som virksomhed. Det nytter jo ikke at skabe nogle ordentlige rammer, hvis man ikke kan låne penge og skabe vækst og på den måde finansiere de projekter, man skal i gang med.

Det tredje er, at det skal være lettere at være virksomhed – både følelsen og oplevelsen, men også realiteterne bag det at være virksomhed og selvstændig skal være lettest muligt.

Derfor kommer jeg her med et godt gratis råd til erhvervs- og vækstministeren: at det altid er godt at gæste sådan en erfaren mand. For den erfaring, jeg selv har haft i 10 år som minister, er, at hvis man sætter nogle eksplicitte mål, er det nemmere at nå de mål i forhold til de samarbejdspartnere, man skal have til at implementere det her og sparke det i mål.

Vi havde i den daværende VK-regering et mål om, at vi ville lette byrderne med 25 pct. – og det lykkedes. Det var med hjælp fra alle mulige, og det lykkedes, fordi vi havde det eksplicitte mål, at vi skulle lette det med 25 pct. Og jeg kan roligt sige til erhvervs- og vækstministeren, at den måde, vi fik vredet armen om på kollegaer, styrelser og alle mulige andre på, var, ved at vi kunne henvise til, at der var et konkret mål. Derfor var det da også med beklagelse, at vi noterede os, at man fjernede det konkrete, eksplicitte mål, da den nye regering kom til den 3. oktober 2011.

Det er også på den baggrund, at man skal se forslaget fra Venstre og Det Konservative Folkeparti: at hvis man sætter et nyt mål om 10 pct.s yderligere forbedringer, altså yderligere 10 pct.s administrative lettelser for virksomhederne, så bliver det nemmere at nå i forhold til den dialog, der skal være med de relevante offentlige myndigheder.

Det her er jo så at sige en apolitisk sag. Alle er jo enige om, at byrderne skal ned, og derfor er det, at jeg har tænkt på, hvordan man bedst kan opnå den mulighed. Jeg erkender og respekterer og synes, det er flot, at man i den periode, regeringen har siddet indtil nu, har formået at få byrderne ned. En stor ting er, at det på revisionsområdet har betydet rigtig meget, men det er også godt, og alting skal selvfølgelig tælles med.

Men hvis man skal videre, så nytter det ikke noget, at man bare har et dialogforum – det er fint, og det er godt, men hvis man virkelig skal videre, skal man tage imod det forslag, som V og K kommer med her, om, at man sætter nogle mål, nogle krav ind om, at man vil lette byrderne med 10 pct., for så når man det også; så er det nemmere at bruge som redskab, som håndtag.

Derfor håber jeg selvfølgelig på, at man vil lytte til det fra regeringens side. Det er ment positivt og konstruktivt, så vi får et bedre erhvervsklima i Danmark. Og det er vejen frem for at få lettet byrderne betragteligt i det danske samfund.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Andersen fra Venstre.

Tak for det, og tak for alle de faldne bemærkninger. Det er vigtigere end nogen sinde, at vi har øje for de danske virksomheders konkurrenceevne og dermed mulighederne for at vækste og skabe job. Det har den nuværende regering også et eller andet sted erkendt med den vækstplan, som regeringen lagde frem forleden dag. Men der er flere måder, vi kan angribe den her problemstilling på, og en af dem er, at vi har opmærksomheden rettet mod de administrative byrder. Jeg er helt med på, at der er forskellige former for byrder, og der er også nogle byrder, som kan have en positiv effekt, også for erhvervslivet, men det, vi her har fokus på, er altså de administrative byrder, dem, der ikke umiddelbart er forbundet med en konkurrenceforbedring eller en produktivitet.

Dette at beskæftige sig med de administrative byrders reduktion er en uhyre vigtig opgave. Det er en central del af at forbedre virksomhedernes konkurrenceforhold og rammevilkår. Det er en helt nødvendig proces, og jeg tror også, man må erkende, at det er en fortløbende proces. Med det her beslutningsforslag stiller Venstre og Konservative en betydelig mere ambitiøs målsætning på det her område, end den nuværende regering har stillet i udsigt. I dag har regeringen kun som målsætning, at de samlede administrative byrder skal være lettet i 2015, og man må sige, at formuleringen »skal være lettet« rummer meget elastik, det er ikke forpligtende.

Med det her beslutningsforslag foreslår V og K en konkret målsætning. Vi ønsker nemlig at optimere indsatsen og strategien for at lette erhvervslivets administrative byrder, og vi foreslår, at byrderne reduceres med 10 pct. inden 2015 målt i forhold til 2011. Da Venstre og Konservative var i regering, arbejdede vi målrettet med at nedbringe virksomhedernes omkostninger i forbindelse med opfyldelsen af de administrative pålæg. Også dengang iværksatte vi tiltag for at forbedre konkurrenceevnen og frigøre ressourcer til virkelyst og produktudvikling. Det er stadig vores hensigt at arbejde ad det spor. Og det arbejde, vi dengang satte i gang, lykkedes i høj grad. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens officielle tal er virksomhedernes administrative byrder faldet med 24,6 pct. målt ved den såkaldte AMVAB-metode. Byrderne faldt fra et niveau på 30,9 mia. kr. i 2001 til 23,3 mia. kr. i december 2010. Det er et godt resultat, men ikke nok, og vi skal videre.

Det lykkedes VK-regeringen at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet med ca. 7 mia. kr.; oversat til en jobstatistik betyder det 19.000 frigivne fuldtidsstillinger. De frigivne ressourcer har været med til at skabe øget vækst og velstand. Nu skal vi fastholde de opnåede resultater, og vi skal fortsætte med at lette de administrative byrder for virksomhederne. Det er på tide, at der opstilles en ny kvantitativ målsætning for reduktion af administrative byrder.

Naturligvis er vi mange, som sætter pris på, at regeringen nu har sat fokus på erhvervslivets rammebetingelser, men vi mener, at man skal gøre mere for at øge regelforenklingen og lette de administrative byrder for dansk erhvervsliv. Vi ser også positivt på, at regeringen har nedsat et virksomhedsforum, som skal identificere problemer med bebyrdende regulering og komme med forslag til regelforenklinger, men vi mener ikke, at det initiativ kan stå alene. Vi mener, at der fortsat er brug for et kvantitativt mål, som kan være baseret på den såkaldte AMVAB-metode eller for den sags skyld en anden form for talmæssig måling. Det mener vi af flere grunde.

For det første vil et kvantitativt mål sikre en reel fremdrift i regelforenklingsarbejdet, fordi det er en målsætning, som skal nås, og som de administrative systemer har som en rettesnor.

For det andet vil de konkrete mål give de enkelte ministerier noget at styre efter, de kvantitative mål vil således være med til at disciplinere fagministerierne og begrænse indførelsen af nye byrder.

For det tredje beskæftiger regeringens virksomhedsforum sig kun med eksisterende lovgivning, og med det fokus modvirker vi ikke i sig selv, at der indføres ny bebyrdende lovgivning. Det problem kan vi undgå, hvis vi indfører et kvantitativt mål, der har et mere helhedsorienteret perspektiv, et kvantitativt mål kan virke som et værn mod ny bebyrdende lovgivning.

Endelig vil et kvantitativt mål give et incitament til at foretage en passende prioritering af regelforenklingstiltagene. På den måde kan det tilgodeses, at der sættes ind der, hvor forenklingerne har størst effekt på de administrative byrder.

Jeg konstaterer i dag, at der i og for sig er en positiv stemning over for intentionerne i vores forslag, men jeg forstår bare ikke helt, at regeringen i forhold til de gode intentioner, som forslaget er udtryk for, er så afvisende. Det er, som om man slår om på automatpilot og bare skal afvise, hvad der kommer fra oppositionen.

Jeg er helt med på, at AMVAB-metoden ikke er fuldstændig allround i forhold til at afspejle oplevelsen af eller for den sags skyld den reelle byrde af administrativ karakter for virksomhederne, men så kunne vi jo udvikle AMVAB-metoden, som det også er blevet foreslået heroppefra af fru Mette Bock. Vi kunne udvikle et nyt system, som var mere dækkende og afspejlende virkeligheden. Vi kunne også se hinanden i øjnene og konstatere, at vi sandsynligvis aldrig finder et system, som tager højde for alle problemstillinger samtidig, men at man udmærket kan køre flere indsatser sideløbende.

Vi anerkender jo, at det er en glimrende proces, som regeringen har sat i gang med virksomhedsforum og det, som det forum kan fremkomme med af nye ideer og tiltag, og som regeringen så vil tage til sig, det er glimrende, men det ene udelukker jo ikke det andet. Det her er et forsøg på, at vi på det administrative niveau er mere ambitiøse end det, regeringen hidtil har signaleret, nemlig at vi sætter en procentsats på og så i øvrigt forfølger de andre spor samtidig. Kendsgerningen er nemlig, at vi har for mange og for omkostningstunge administrative byrder i det her land. De er med til at begrænse væksten for virksomhederne, og dermed er de også med til at hindre, at vi får skabt den værdi i erhvervslivet, som der potentielt er mulighed for, og det er også med til implicit at medføre, at vi ikke får de job i Danmark, som vi kunne have fået.

Vi har jo alle sammen, tror jeg i og for sig, den fuldstændig modsatte intention, og lad os da så prøve at være en lille smule konkrete og samarbejdsorienterede og i detaljen tage fat på det, som kan lette stenene fra virksomhedernes vej, sådan at de kan koncentrere sig om det, de er gode til, nemlig at skabe produktion, skabe udvikling, handle, i det hele taget skabe merværdi og job til gavn for os alle sammen og som forudsætning for velfærdssamfundet. Jeg håber virkelig, at regeringen undtagelsesvis vil se en smule nuanceret på forslaget, selv om det er kommet fra oppositionen, og undlade den rene og skære automatpilotreaktion. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har bedt om ordet, og den første er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Jeg ville bare spørge hr. Kim Andersen, om han kan bekræfte, at der i den periode, hvor den tidligere regering var ved magten, altså under Fogh Rasmussen og hr. Lars Løkke Rasmussen, kom 287 nye skatter og afgifter.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at der under VK-regeringen i tre omgange blev foretaget skattelettelser, som var finansierede, og at også selskabsskatten blev nedsat med mere end det, der nu lægges op til fra den nuværende regerings side. I øvrigt synes jeg, at spørgsmålet er udtryk for en, ja, undskyld, jeg siger det, firkantet, rigid, polemisk stil, som ikke afspejler den ånd, som det her forslag er fremsat i, nemlig viljen til at samarbejde om at forbedre nogle vilkår i forhold til erhvervslivet, så vi kan komme ud af det dødvande, vi befinder os i lige nu, og som er skæbnesvangert for os alle sammen, nemlig at erhvervslivet ikke trives. Der er ikke den fornødne værditilvækst, og der skabes ikke de job, som kunne skabes. Det er det altså vigtigere at samles om end at lægge op til det småfnidder, som spørgeren her lægger op til.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det var ikke ment polemisk; det var bare ment sådan, at jeg spurgte, om der var noget, jeg havde misforstået, altså at der under den tidligere regering kom 287 nye skatter og afgifter. For når vi ser på, hvad Venstre i de her dage præsenterer om nulvækst, og at man skal gå endnu længere, end den her regering har foreslået, i forhold til byrder osv., så må jeg jo bare høre, om Venstre har ændret holdning i forhold til det antal skatter og afgifter, som man skal præsentere i en regeringsperiode.

Ordføreren.

Jamen jeg kan helt og fuldt bekræfte, at der er noget, fru Lisbeth Bech Poulsen ikke har forstået. Det er jo nemlig sådan, at VK-regeringen gennemførte markante skattelettelser, som var finansierede, både på personskatteområdet og på virksomhedsområdet, og det var i høj grad med til at skabe forudsigelighed for virksomhederne, så man kunne disponere i tillid til fremtiden. Det er nemlig noget af det, der betyder rigtig, rigtig meget for erhvervslivet, at der er tillid, at de har tiltro til det politiske system, at de kan regne med det, og at der ikke sker vilkårligheder på den måde, at man i den ene situation kommer med skatte- og afgiftslettelser, for så i den næste situation, nogle få måneder senere, at indføre nye skatter og afgifter – kort sagt, at de fra virksomhedernes side har tillid til regeringen og tror på, at den linje, der er lagt, bliver fulgt. Det er nemlig det, som den nuværende regering ikke har formået at udvise. Derfor er der skabt den mistillid hos virksomhederne, som tilfældet er, og det giver sig desværre negativt udslag i forhold til værditilvækst og jobskabelse.

Tak. Den næste er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Tak, fru formand. Må jeg ikke tillade mig bare at spørge hr. Kim Andersen: Kan vi helt udelukke den situation, at der, mens man under den tidligere regering brugte den her rene AMVAB-metode, kunne have været tilfælde, hvor man har stået i en situation, hvor man har tænkt – jeg vil ikke beskylde nogen folketingspolitikere for at tænke sådan, men de har måske fra embedsværkets side tænkt det – at det her forslag, der kommer fra erhvervslivet, er så lille, det giver så lille en effekt i AMVAB-målingen, hvis overhovedet nogen, at man ikke behøver at kigge på det?

Jeg tænker faktisk på et helt konkret forslag, som hr. Kim Andersen selv har fremsat beslutningsforslag om, og som vi lige har behandlet, nemlig forslaget om, at man kun skal kunne aflevere årsregnskaber på engelsk, hvis man ønsker det. Der er jo formodentlig næsten ingen, hvis overhovedet nogen, AMVAB-værdi i det, men det er noget, der betyder meget for virksomhederne.

Så jeg spørger bare helt upolemisk: Kan man forestille sig den problemstilling, at noget kan være blevet afvist alene af den årsag?

Ordføreren.

Det er jo meget, meget svært for mig at udtale mig sikkert om, hvad nogen kan forestille sig, i særdeleshed tror jeg, det er vanskeligt for mig at påtage mig at skulle udlægge, hvad hr. Benny Engelbrecht kan forestille sig. Men hvis det indgår i hr. Benny Engelbrechts forestillingsverden, er det jo sådan. Jeg synes, at det, der er interessant, er at se fremad, det er at samarbejde, det er at erkende, at vi står med nogle problemer i forhold til dansk erhvervsliv, som er tårnhøje, som er større end nogen sinde før, som koster os velfærd, og som ender med at fjerne grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender i dag, hvis ikke vi står sammen om at forbedre rammevilkårene og bringe os på omgangshøjde med de lande, vi normalt sammenligner os med. I den sammenhæng skal vi tage alle virkemidler i brug. Vi skal også hjælpe erhvervslivet med at fjerne byrder, som måske umiddelbart synes små, men som for den enkelte virksomhed kan være væsentlige.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jamen så tillader jeg mig at komme med et konkret eksempel, hvor den tidligere regering dumstædigt holdt fast i en uklog beslutning, nemlig i spørgsmålet om erklæringsstandarder – noget, som vi nu heldigvis har gennemført, i øvrigt også med både Venstres og Konservatives stemmer. Men dengang, da man fjernede pligten til at indberettede årsregnskaber, fremførte min ærede kollega, hr. Jens Christian Lund, jo igen og igen muligheden for, at man indførte erklæringsstandarder. For man havde godt nok et meget flot AMVAB-resultat på den her fjernelse af indberetningspligten, men det gav jo ingen oplevet effekt ude hos virksomhederne.

Så jeg fremhæver blot dette for at sige, at der jo altså er nogle eksempler på noget, som ser godt ud på papiret, men som i praktisk effekt overhovedet ikke giver noget. Jeg siger bare, at måske er det en lidt bedre tilgang, en lidt mere fornuftig tilgang, som den nuværende regering har, end den, som den tidligere regering havde.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at man kan finde eksempler på mange ting, og jeg er ikke sikker på, at der er én bestemt tilgang, som er hundrede procent dækkende i enhver sammenhæng. Men jeg tror på, at man ser hinanden i øjnene, og at man så lægger en strategi for et samarbejde og for en proces, der skal føre hen mod et resultat, og det er der, jeg tror vi skal til at erkende at vi rent faktisk står i forhold til virksomhederne. Der synes jeg, vi skal bruge de værktøjer, som nu er tilgængelige for os, og jeg synes, vi skal samarbejde konstruktivt om det, og det tror jeg faktisk også at virksomhederne forventer. Vi har her fremsat et par beslutningsforslag. Vi siger ikke, at det er løsningen på alle problemer, og at det redder virksomhedernes konkurrenceevne, det siger vi bestemt ikke, men vi siger, at det er vores lille bud på i dag, hvordan man kan komme videre ad en konstruktiv vej.

Vores forslag udelukker bestemt ikke andre gode initiativer. Men de er med til at kvalificere processen, og de er med til at stille nogle målsætninger op, som jeg tror at den nuværende regering også med fordel kunne tage til sig.

Tak. Der er endnu en, der har bedt om ordet. Det er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Det er i familie med det her. Venstre har jo sagt, at der skulle være et byrdestop for erhvervslivet, og at man skulle være sikker på det. Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad byrder omfatter. Er det alt, en virksomhed kan sige giver dem en ekstra forpligtelse til et eller andet? For jeg er ikke sikker på, at det kun er skat, og at det ikke kun er afgifter. Det er vel også andre former for ting, som virksomheden måtte opfatte som generende?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at Enhedslisten er så forfærdelig meget i tvivl om, hvad det er, Venstre mener, når vi siger, at vi skal have et byrdestop. Nu har regeringen fremlagt en vækstplan, og vi bliver indbudt til forhandlinger. Dem møder Venstre op til og deltager i, og så tager vi drøftelsen omkring vækstplanen og præmisserne for den i det forum.

Jeg vil gerne sige, at jeg tror, at noget helt, helt centralt, hvilket jeg også var lidt inde på før, omkring virksomhederne og investeringer og dermed jobskabelse, er tillid og tro på fremtiden. Vi er desværre nok i en situation nu, hvor begreberne tillid og tro på fremtiden har lidt et knæk i forhold til den nuværende regering. Det i sig selv kan sådan set være værre end en lille byrde. Derfor tror jeg, at det er meget vigtigt, at der nu i forbindelse med de initiativer, der tages, bliver truffet nogle beslutninger, som virksomhederne har tillid til og tror vil holde flere år ud i fremtiden. Jeg tror, at det selvstændigt er noget helt centralt.

Tak. Hr. Frank Aaen.

For at være helt konkret: Hvis man siger, at det samlede antal praktikpladser skal øges, og at det kan ske ved, at de virksomheder, der ikke tager praktikanter, bliver pålagt en skat, som bruges til at give penge til de virksomheder, der opretter praktikpladser, altså den model, vi kender, og som der så skrues op for, ville det efter Venstres opfattelse være en byrde, som skal omfattes af et byrdestop?

Ordføreren.

Jeg havde fanget ordførerens spørgsmål, også i ordførerens egen tale heroppefra lige før. Det var faktisk derfor, at jeg også i min tale her svarede, som jeg gjorde, nemlig at nu tager vi forhandlingerne der, hvor de skal tages, altså i Finansministeriet. Jeg er naturligvis fuldstændig enig med spørgeren i, at man kan tage beslutninger, som i situationen af den enkelte opfattes som en byrde, men som for fællesskabet og for den sags skyld også for den enkelte på sigt er et aktiv og en nødvendighed.

Så tingene er nuancerede, og vi skal håndtere de her vanskelige problemstillinger omkring erhvervslivet nuanceret og med blik for forskelligheden, også ude i virksomhederne. Men det, det drejer sig om, er, at vi nu erkender problemstillingerne for dansk erhvervsliv, som de har tårnet sig op; at vi se hinanden i øjnene og er indstillet på at gøre noget ved det. Hertil hører altså, at vi tilvejebringer den fornødne tillid, som er det fuldstændig fundamentale grundlag for, at virksomhederne vil investere.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om lettelse af erhvervslivets administrative byrder.

Af Kim Andersen (V) og Brian Mikkelsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2012).

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)