Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om lettelse af regnskabsreglerne for små og mellemstore virksomheder.

Af Kim Andersen (V) og Brian Mikkelsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Det er erhvervs- og vækstministeren.

Med beslutningsforslaget foreslår Venstre og De Konservative, at der skal ske en lettelse af regnskabsreglerne for små og mellemstore virksomheder. Beslutningsforslaget indeholder tre forslag: For det første skal der ske en tilpasning af årsregnskabsloven til de internationale regnskabsregler, IFRS. For det andet skal virksomhederne have mulighed for at udarbejde årsrapport alene på engelsk. For det tredje skal det være frivilligt for små og mellemstore virksomheder at udarbejde grønne regnskaber.

Lad mig starte med at slå fast, at regeringen arbejder på at lette de administrative byrder, ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. Regeringen har f.eks. lige lempet revisionspligten for mange virksomheder og indført mulighed for, at små virksomheder kan anvende en såkaldt erklæringsstandard i stedet for den almindelige revision. Det vil medføre store administrative lettelser for virksomhederne.

Jeg forstår forslaget om tilpasning af årsregnskabsloven til de internationale regnskabsstandarder sådan, at forslagsstillerne vil give virksomhederne mulighed for at anvende de overordnede regler i de internationale standarder. Samtidig skal virksomhederne kunne nøjes med at anvende årsregnskabslovens mere begrænsede notekrav, dvs. krav om uddybende oplysninger til de forskellige regnskabsposter.

Det er et ret teknisk område, og jeg vil derfor indlede med at beskrive forholdet mellem de internationale regnskabsstandarder og årsregnskabsloven. De internationale standarder indeholder omfattende notekrav og en meget detaljeret regulering, som ofte ændres. Det er allerede i dag sådan, at børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder, men også alle andre danske virksomheder omfattet af årsregnskabsloven kan allerede i dag vælge at anvende de internationale standarder. Det er imidlertid kun en meget lille del af de danske virksomheder, der vælger at benytte denne mulighed. Det skyldes givetvis de meget omfattende notekrav i de internationale regnskabsstandarder.

Årsregnskabsloven er en langt enklere rammelov. Det betyder bl.a., at den ikke skal ændres lige så tit som de internationale standarder. Og det er set med mine øjne en styrke og en fordel for virksomhederne, at loven ikke hele tiden ændrer sig.

Jeg vil også nævne, at de internationale standarder er kommet i en light udgave, IFRS for SMV'erne, som er rettet mod mellemstore virksomheder med omkring 50 ansatte. Det er en mindre byrdefuld standard end de fulde internationale standarder, men den stiller alligevel mere omfattende krav til virksomhederne end årsregnskabsloven, og standarden er derfor primært relevant for de virksomheder, som skal anvende deres årsrapport internationalt, eller som af andre årsager ønsker at lave et mere ambitiøst regnskab end det, der kræves efter årsregnskabsloven.

Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at der i øjeblikket forhandles i EU om et nyt regnskabsdirektiv. Formålet med direktivet er en forenkling af regnskabsreglerne, som skal reducere de administrative byrder, særlig for de små virksomheder. Jeg forventer, at direktivet vil blive vedtaget i EU i løbet af 2013. Derefter skal det implementeres i dansk ret, dvs. årsregnskabsloven.

Regeringens mål er, at de danske regnskabsregler er så fleksible og enkle at anvende for den enkelte virksomhed som muligt, og reglerne skal være opdaterede i forhold til de internationale regler og standarder. Vi ønsker derfor at foretage en samlet opdatering af årsregnskabsloven, som kan tage højde for hele paletten af nye regelforenklinger, frem for kun at se på et enkelt forhold. Samtidig sætter det kommende regnskabsdirektiv rammerne for, om og hvordan de internationale standarder kan indgå i årsregnskabsloven.

Derfor ønsker regeringen at afvente vedtagelsen af de nye EU-regler, før vi ændrer på regnskabsreglerne, ellers vil vi med stor sandsynlighed skulle ind at ændre lovgivningen igen meget kort tid efter. Det kan virksomhederne ikke være tjent med, da det vil udløse administrativt bøvl.

I forbindelse med implementeringen af det nye regnskabsdirektiv vil vi gennemføre en større samlet analyse af lovgivningen med det formål at forenkle reglerne og opdatere dem i forhold til de internationale regnskabsstandarder. I den forbindelse vil vi bede Regnskabsrådet, som repræsenterer brugerne af regnskabslovgivningen, om at deltage aktivt i det lovforberedende arbejde.

Med hensyn til muligheden for at udarbejde en årsrapport alene på engelsk er reglerne i dag sådan, at danske virksomheder skal aflægge årsrapport på dansk. Regeringen har nedsat Virksomhedsforum for enklere regler, som udpeger områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder, og kommer med forslag til forenklinger til regeringen. Virksomhedsforum har i december 2012 stillet forslag om, at det fremover skal være muligt at aflægge årsrapport alene på engelsk, og regeringen har besluttet at gennemføre forslaget. Der er tale om en mindre ændring af loven, som jeg forventer at fremsætte forslag om i den kommende folketingssamling.

Med hensyn til grønne regnskaber vil jeg indledningsvis slå fast, at regeringen ikke er indstillet på at gøre grønne regnskaber frivillige for virksomhederne. De grønne regnskaber er med til at sikre offentligheden adgang til oplysninger om virksomhedernes miljøforhold, og det er vigtigt. Også mellemstore virksomheder er jo blandt forurenerne i Danmark. De grønne regnskaber er desuden med til at fastholde og styrke virksomhedernes miljøfokus, og virksomhederne skal løbende blive bedre til at handle og producere mere miljø- og ressourceeffektivt.

Danmark skal til EU's PRTR-register, som er EU's register over udledning af forurenende stoffer, årligt indberette oplysninger om virksomheders udledninger og affald. Miljøstyrelsen indberetter data ud fra virksomhedernes grønne regnskaber. Selv om man måtte afskaffe de grønne regnskaber, vil virksomhederne fortsat skulle indberette dette. Så besparelserne vil være minimale for virksomhederne, men til gengæld vil de forringe borgernes muligheder for at få miljøoplysninger.

Samlet set støtter jeg hensigten med beslutningsforslaget om at gøre det mindre bureaukratisk at drive virksomhed i Danmark, og som nævnt har regeringen allerede besluttet at fremsætte lovforslag om, at det skal være muligt at aflægge årsrapport alene på engelsk. Det forventer vi at gøre i næste folketingssamling.

Hvad angår de internationale regnskabsstandarder, vil vi foretage en samlet opdatering af årsregnskabsloven, som tager højde for hele paletten af nye regelforenklinger, frem for kun at se på et enkelt forhold. Vi ønsker at afvente det nye regnskabsdirektiv, og i forbindelse med implementeringen af det vil vi gennemføre en større samlet analyse af lovgivningen med det formål at forenkle reglerne og opdatere dem i forhold til de internationale regnskabsstandarder. Og med hensyn til de grønne regnskaber er jeg som nævnt ikke enig med forslagsstillerne. De grønne regnskaber tjener et vigtigt formål, og en afskaffelse af dem vil som sagt forringe borgernes muligheder for at få miljøoplysninger uden at give store besparelser for virksomhederne. På den baggrund kan regeringen ikke støtte det samlede beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht.

Forslagsstillerne har i dag to beslutningsforslag på dagsordenen, og begge handler i hver sin forstand om en lettelse af danske virksomheders administrative byrder, og derfor vil jeg, inden jeg bevæger mig ned i det konkrete beslutningsforslag her, godt lige slå fast med syvtommersøm, hvad Socialdemokraternes holdning er på området. Hos Socialdemokraterne mener vi, at det er et sundt princip at spørge patienten, hvor det gør ondt, i stedet for at spørge lægen, og derfor er vi meget tilfredse med, at regeringen har lanceret en række tiltag, hvor vi direkte spørger erhvervslivet, hvad der fungerer for dem, og hvad der ikke fungerer for dem. Vi mener, at det er god fornuft at basere tiltag på, hvad erhvervslivet rent faktisk finder er administrativt bøvlet, frem for hvad vi tror og forestiller os. Når jeg siger »vi«, er det jo faktisk ikke os her i Folketingssalen, men derimod embedsfolkene i ministeriet. Jeg er fuldstændig tryg ved vores embedsfolk og deres lange uddannelser, men det er altså ikke dem, der sidder ude i erhvervslivet, hvor det gør ondt, så billedet, jeg lancerede før, hvor vi spørger patienten, er ganske dækkende for det. Når vi har spurgt erhvervslivet, hvor det gør ondt, sætter vi derefter specialisterne, lægen, om man vil, til at finde løsninger. Tanken er simpel: Peger erhvervslivet på en løsning, der kan fjerne bøvl, gælder følg- eller forklarprincippet. Med det princip som udgangspunkt nedsatte regeringen i 2012 Virksomhedsforum for enklere regler, og forummet skal komme med forslag til forenklinger på områder, hvor virksomheden i særlig grad oplever administrative byrder. Processen fra forslag til implementering kan i øvrigt følges på den hjemmeside, som hedder www.enklereregler.dk, som ministeren også har redegjort for. Det er en hjemmeside, jeg foreslår forslagsstillerne giver sig tid til at besøge fra tid til anden.

Nu fra det principielle til det mere konkrete: Beslutningsforslag B 43 indeholder tre konkrete forslag til ændringer af regnskabslovgivningen – forslag, som efter forslagsstillernes opfattelse vil lette aflæggelsen af årsregnskaber for små og mellemstore virksomheder.

For det første handler det om en tilpasning af årsregnskabsloven til de internationale regnskabsregler. Danske virksomheder er underlagt regnskabsmæssig regulering på forskellige niveauer, bl.a. årsregnskabsloven, som baserer sig på EU's regnskabsdirektiver, og det er vigtigt at huske, at der ikke er noget, der forhindrer danske virksomheder i at benytte de regnskabsmetoder, der ligger i IFRS, men det er jo ikke altid, som ministeren også har redegjort for, at det faktisk vil være en fordel for dem. Årsregnskabsloven gælder både for de meget store virksomheder og for de små og mellemstore, og som en naturlig følge af virksomhedens størrelse, stilles der ikke lige så mange krav til den lille virksomhed som til den store. Det synes jeg er et godt princip. I forbindelse med regeringen og Socialdemokraternes kickstart af dansk økonomi valgte man at erstatte revisionspligten med en erklæringsstandard, som er særligt tilpasset behovene i mindre virksomheder. Det betyder, at der fra den 1. april 2013, altså lige om lidt, bliver mulighed for, at mindre virksomheder kan anvende en ny standard for aflæggelse af årsregnskab. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at erklæringsstandarden har betydning for ca. 100.000 mindre virksomheder, og det letter de administrative byrder med ca. 400 mio. kr. På den baggrund og med det tiltag for øje er det Socialdemokraternes vurdering, at den gældende regulering i årsregnskabsloven for langt de fleste virksomheders vedkommende er både fleksibel og administrativt enkel.

For det andet handler beslutningsforslagsstillernes forslag om at give virksomhederne mulighed for kun at udarbejde årsrapporter på engelsk. Som reglerne er i dag, skal virksomheder udarbejde en årsrapport på et skandinavisk sprog, virksomhederne har dog samtidig mulighed for på eget initiativ at udarbejde årsrapport på andre sprog. Det er Socialdemokratiets vurdering, at denne praksis er uhensigtsmæssig, og derfor vil det for de virksomheder, der i dag udarbejder årsrapport på både dansk og engelsk, være en administrativ lettelse, at de fremover får muligheden for at udarbejde årsrapporten alene på engelsk. Dette konkrete forslag er imidlertid for længst behandlet i Virksomhedsforum, og de har da også klart anbefalet, at man gennemfører forslaget. Regeringen har meddelt det nedsatte Virksomhedsforum, at der vil blive arbejdet for at gennemføre forslaget om udarbejdelse af årsrapport alene på engelsk, sådan at forslaget kan fremsættes allerede i næste folketingssamling, som ministeren også har tilkendegivet. Jeg glæder mig derfor over, at Venstre og Konservative med dette beslutningsforslag må forventes at ville støtte det bebudede lovforslag.

Hvad angår det tredje, har ministeren allerede redegjort for de grønne regnskaber, og min taletid er ved at udløbe, så jeg vil bare sige, at her erklærer jeg mig enig, ellers må ordførerne stille nærmere spørgsmål til det.

Af de ovennævnte årsager vil jeg altså understrege, at Socialdemokraterne ikke kan støtte op om det fremsatte forslag, men jeg glæder mig over, at der er elementer, vi godt kan blive enige om.

Lad mig så bare slutte med at tilføje, at det er spøjst at se, at vi oplever de her to tidligere regeringspartiers iver efter at fremstå som forkæmpere for en fortidig tilgang til at lette de administrative byrder. Vi vil ikke længere spørge lægen, men derimod patienten, om, hvor det gør ondt.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Man kan jo sige, at både det her beslutningsforslag og det næste rammer ind i den aktuelle dagsorden om virksomheders rammevilkår. For virksomhedernes rammevilkår og konkurrenceevne handler jo ikke alene om skat, det handler også om deres administrative byrder, og der er i det her forslag jo i hvert fald en intention om, at man vil lette regnskabsreglerne for små og mellemstore virksomheder. De kan også være en byrde for virksomhederne derude, og vi synes da, at det er en rigtig væsentlig og vigtig debat, vi får, så det ikke alene handler om skat, men også om, om vi kan få lettet nogle andre byrder, hvilket vil gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark.

Forslaget indeholder tre punkter, som allerede er blevet grundigt gennemgået af ministeren og den foregående ordfører. Punkt 1 drejer sig om, at man vil skabe mulighed for at gå over på internationale regnskaber, det, der forkortes IFRS, og det har det formål, at man vil gøre det enklere for små og mellemstore virksomheder, og at man vil reducere deres administrative omkostninger. Men jeg kan forstå på ministeren, at det allerede er en mulighed, man har i dag. Så det punkt i beslutningsforslaget er jo lidt overflødigt, men intentionen om, at man vil gøre det nemmere i forhold til årsregnskaberne eller regnskabsreglerne, er da ganske fornuftig, hvis det er det, der er behov for.

Punkt 2 i forslaget er, at man vil give mulighed for, at man kan udarbejde årsrapporter på engelsk, hvor man i dag enten kan gøre det på svensk, dansk eller norsk. Jeg vil sige, at det er et af de punkter, vi i Dansk Folkeparti synes er negativt, selv om vi kan forstå, at regeringen faktisk er på vej med ting. Der er jo faktisk et godt formål med, at regnskaberne er på dansk i dag. For ikke alene er det jo rettet til ejerne, men det er altså også, fordi kreditorerne og investorerne kan finde relevante informationer, som de kan bruge til bl.a. at kreditvurdere en virksomhed, med hensyn til om man skal give lån eller ej. Der synes jeg altså at det er vigtigt, at vi i Danmark har vores ting på dansk, så alle har en god mulighed for at sætte sig ind i det og læse det i en let tilgængelig form.

Det er jo lidt i modstrid, kan man sige, med det, jeg kunne forstå at ministeren sagde, nemlig at man ville beholde de grønne regnskaber, netop for at det skulle være let tilgængeligt for borgerne at se, om en virksomhed har en grøn miljøpolitik. Men det skal åbenbart ikke være på dansk, hvor alle, der ikke kan fremmedsprog, ellers har mulighed for at læse det. Det synes jeg da er ærgerligt, for jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at vi værner om det danske sprog, og det gælder altså også, når det handler om årsregnskaber for virksomheder, så alle danskere har mulighed for at orientere sig i de offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger og altså også kan læse dem. Så den del af beslutningsforslaget synes jeg ikke er positiv.

Punkt 3 er, at man vil gøre det frivilligt for vores små og mellemstore virksomheder at udarbejde grønne regnskaber. Det er jo en rent dansk ordning med de grønne regnskaber, så det er tydeligvis en byrde, som man har pålagt danske virksomheder, og som udenlandske konkurrenter ikke har. Der synes jeg helt klart at man bør kigge på at gøre det frivilligt, så det er op til det enkelte selskab selv at vurdere, om de vil bruge det redskab til måske at skabe et bedre image, eller hvordan de nu vil bruge det. Men det er jo en administrativ byrde, som andre virksomheder i andre lande ikke har, og derfor synes vi, at det er et rigtig positivt tiltag, at man gør det frivilligt.

Alt i alt synes vi, at det er et positivt forslag, og at det er godt, at man trods alt gør noget i forhold til de administrative byrder, så intentionen i det kan vi klart støtte i Dansk Folkeparti.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg tillader mig lige at stille et supplerende spørgsmål til den her diskussion om engelske årsregnskaber eller danske årsregnskaber. Altså, hvis man er investor og har en interesse i at investere i en virksomhed, har man en interesse i at kigge på de nøgletal, der ligger i virksomheden. Kan vi ikke godt blive enige om, vil jeg spørge hr. Dennis Flydtkjær, at det er fuldstændig ligegyldigt, om et årsregnskab er engelsk eller dansk – eller norsk eller svensk, for den sags skyld, hvis man skal se de nøgletal, fordi nøgletallene jo er tal og ikke ord? Vil ordføreren ikke, bare sådan helt objektivt, give mig ret i, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er engelsk eller dansk?

Ordføreren.

Nu har jeg selv drevet virksomhed i en del år, inden jeg kom herind, så jeg har selv siddet med regnskaber, og jeg har også siddet i bestyrelser i forskellige virksomheder, hvor jeg der har været med til at kigge på regnskaberne. Det er rigtigt, at hvis man alene kigger på tallene, er sproget selvfølgelig ligegyldigt, men der står altså mange andre ting end rene tal i et regnskab. Der kan være bemærkninger fra revisor, man er nødt til at kigge på, og der er mange andre ting, der står beskrevet. Det er netop der, som jeg sagde, hvor der er lidt en selvmodsigelse i forbindelse med de grønne regnskaber.

Men jo, er det rene tal, er det ligegyldigt, men regnskabet er jo meget mere end rene tal. Der er bemærkninger fra revisoren, hvis der er noget, der ikke er i orden. Så er der anmærkninger i forhold til de ting, man ikke har styr på i virksomheden. Det kan være vurdering af varelager osv., om det er retvisende eller ej, og om der har været nedskrivninger eller andre ting. Så der står altså mange andre ting end rene tal i et regnskabssæt, som er rigtig vigtige, og der synes jeg bare det er vigtigt, at man også kan se det på dansk.

Hvad enten man sidder som investor og skal investere i et selskab, man er en kreditor, som skal give et lån, eller man skal sælge noget til en virksomhed, så synes jeg, det er utrolig vigtigt, at alle har lige adgang til information og mulighed for at få de informationer, som skal være i et årsregnskab.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg har faktisk siddet og oversat årsregnskaber, den anden vej rundt i øvrigt, fra engelsk til dansk, for at være sikker på, at man havde tingene rigtigt registreret i den virksomhed, jeg arbejdede i tidligere. Vi havde et internationalt perspektiv, og derfor var vi nødt til at have et internationalt regnskab, så vi gjorde det den anden vej rundt. Det er meget interessant i øvrigt, det tror jeg mange virksomheder gør. Og noget af det, der er den store udfordring, er lige præcis, at det jo ikke bare er nok, at man sidder og oversætter med sin lille kundskab i engelsk. Det skal være certificerede oversættelser, vi taler om, fordi en oversættelse jo skal være hundrede procent nøjagtig.

Jeg skal bare være helt sikker på, at hr. Dennis Flydtkjær forstår konsekvenserne af det her princip om, at man så gerne vil holde fast i det danske. Er hr. Dennis Flydtkjær ikke enig med mig i, at det faktisk er ret omkostningsbetonet, og er hr. Dennis Flydtkjær ikke også stødt på den holdning i erhvervslivet, at det her er en relativt tåbelig regel, som påfører dem ret store omkostninger i praksis?

Ordføreren.

Som ved de fleste forslag i Folketinget er der jo for og imod, og det er klart, at kunne man lave alt om til engelsk, kunne man selvfølgelig spare, at det skal være på to sprog. Men man kunne også vælge at lade være med at lave det om til engelsk, og så har man jo sparet oversættelsesomkostninger. Det er jo en prioritering af, hvad der taler for og imod. Og i Dansk Folkeparti prioriterer vi bare det danske sprog højt. Vi værner meget om, at alle danskere, som ikke nødvendigvis kan fremmedsprog, også har mulighed for at læse regnskaberne og sætte sig ind i, hvis der f.eks. er kommet en anmærkning fra en revisor. Det synes vi vægter højere, end at det selvfølgelig koster noget ekstra for en virksomhed, at man skal oversætte tingene.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Venstre foreslår sammen med de andre borgerlige partier tre administrative lettelser for erhvervslivet. Jeg vil gerne starte med at sige, at Radikale Venstre er helt enig i det mål, at vi skal nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet. Det er selvfølgelig godt for erhvervslivet, men det kan også gøre, at vi kan spare penge i statsadministrationen, fordi vi ikke længere skal administrere en masse forhold. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen, Erhvervs- og Vækstministeriet, i dag har offentliggjort en redegørelse, der viser, at målt på den her AMVAB-metode har vi lettet de administrative byrder for erhvervslivet med 370 mio. kr. Det er jeg rigtig glad for. Det viser, at regeringen både kan og vil lette byrderne for erhvervslivet, ikke kun de administrative byrder, men med den plan, vi fremlagde forleden, også skattebyrderne.

Jeg vil lige nævne vores holdning til de tre forslag, som bliver foreslået i det her beslutningsforslag. Det første handler om ændring af årsregnskabsloven. Her har erhvervs- og vækstministeren gennemgået, at EU kommer med et direktiv i løbet af i år. Det vil sige, at den danske regering og det danske Folketing kommer til at skulle ændre årsregnskabsloven i løbet af i år, fordi der kommer ændringer fra EU. Derfor synes jeg ikke, det vil være en god idé, hvis vi i dag laver årsregnskabsloven om. Det vil ikke være godt for virksomhederne, for så skal de indrette sig efter en ny lov her i foråret, og så kommer der endnu en ny lov i efteråret. Det vil selvsagt være molboagtigt, og det vil gøre, at virksomhederne skal bruge en masse energi og tid på at lave noget om med kort varsel og så lave det om igen med kort varsel.

Det andet forslag er, at årsrapporten kan aflægges på engelsk. Som erhvervs- og vækstministeren har gennemgået, har vi allerede fået det forslag fra virksomhederne og har sagt ja tak, og det har vi tænkt os at gennemføre. Det er sådan, at regeringen har nedsat et såkaldt virksomhedsforum, hvor virksomhederne og virksomhedernes organisationer sidder, og der får vi anbefalinger om administrative lettelser. Netop det her forslag kom frem allerede sidste år, og det tager vi altså med.

Den sidste del handler om, hvorvidt virksomhederne skal eller ikke skal lave grønne regnskaber. De borgerlige partier foreslår, at det bliver frivilligt, men Radikale Venstre ønsker ligesom regeringen at fastholde de grønne regnskaber. Vi mener, det er med til at sikre den grønne omstilling af dansk erhvervsliv, og det støtter vi varmt op om, og derfor ønsker vi at fastholde det.

Som sagt kommer vi til at se på årsregnskabsloven til efteråret eller senere i år, og det her med at afrapportere på engelsk gennemfører vi, men den sidste del kan vi ikke støtte, og derfor kan vi heller ikke støtte det samlede beslutningsforslag.

Tak til De Radikales ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Der er ingen tvivl om, at de administrative byrder er i fokus, når det handler om vores erhvervsvirksomheder for tiden. Vi har, tror jeg, en fælles interesse med oppositionen i at sikre, at erhvervslivet har de rette rammer, at det er så enkelt som muligt, og at det er så administrativt lidt bøvlet som overhovedet muligt. Vi er i regeringen rigtig optaget af det her spørgsmål, og i disse timer tror jeg også at der går nyheder ud om, at vi rent faktisk har sparet virksomhederne i omegnen af 370 mio. kr. ved simpelt hen at lave simple regler. Det skal vi selvfølgelig gøre, hvor det giver mening, og hvor det er fornuftigt.

Det her forslag handler jo om tre forskellige ting. Den ene ting, nemlig at virksomhederne kan lave en årsrapport på engelsk alene, er et forslag, som virksomhederne selv er kommet med. Det er jo sådan, at vi har nedsat et Virksomhedsforum for enklere regler, hvor vi rent faktisk spørger virksomhederne selv, hvad det er, der kan gøre en forskel i deres hverdag. Det her er et af de forslag, som de selv har stillet, og som var en del af det, der blev lagt frem i december 2012, og som så rent faktisk også bliver gennemført.

Så er der et forslag om at ændre regnskabsreglerne, og som andre ordførere har nævnt, vil det nok være lidt omsonst, når der er nogle EU-regler på vej, for vi skal alligevel gennemgå det hele flere gange og eventuelt lave flere lovændringer. Så det er smart, tror jeg, at vi laver en samlet vurdering af, hvad der skal ske i Danmark, når vi ved, hvad EU planlægger på det her område – og det er vist snart. I det arbejde kan jeg forstå at Regnskabsrådet er inddraget. Det lyder som en meget fornuftig ting. Og så vil jeg bare sige, at kravene til årsregnskabet i 2013 jo også er blevet forenklet, og det er noget, som vedrører 100.000 virksomheder. Så det er ikke, fordi regeringen ikke er lydhør på det her område. Det er vi faktisk, og vi gør også noget.

I forhold til de grønne regnskaber, som er den sidste del af forslaget her, vil jeg bare som SF'er sige, at jeg synes, at vi i et demokratisk samfund skal have gennemsigtighed for borgerne. Vi skal sikre, at der er oplysninger, som indberettes. I det her tilfælde skal EU jo også have nogle af dem, så hvis vi skulle følge forslaget her, ville de stadig væk være tvunget til at indberette nogle ting. Men jeg er sikker på, at de grønne regnskaber holder virksomhederne på tæerne på det her område, og det har vi internationalt set også brug for. Jeg tror faktisk på, at det på sigt kan være med til at give konkurrenceevne, fordi danske virksomheder bliver rigtig gode til at håndtere den grønne dagsorden. Og det er noget, som virksomheder også internationalt må forholde sig til i de her år. Så på den baggrund kan vi desværre ikke støtte beslutningsforslaget her, men jeg kan bare sige, at mange af intentionerne er gode, og vi kigger også på en hel del af tingene.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Det er et ganske simpelt spørgsmål. Jeg kan forstå, at flere af regeringens ordførere synes, det er vigtigt med gennemsigtighed i forhold til de grønne regnskaber. Men synes ordføreren, det skaber gennemsigtighed, hvis man fjerner kravet om, at regnskaberne skal være udarbejdet på dansk, og de så går over til at være på engelsk? Der er jo åbenlyst nogle mennesker derude, som ikke kan engelsk, og så fjerner man vel noget gennemsigtighed. Så efter min mening er det sådan en lidt modsat vægtet argumentation.

Jeg vil høre, hvad SF's holdning er til det, for man kan jo ikke på den ene side sige, at vi skal skabe gennemsigtighed, når det kommer til grønne regnskaber, og på den anden side sige, at det ikke behøver være på dansk, som er et sprog, vi er sikre på at alle mennesker i nationen kan.

Ordføreren.

Altså, selvfølgelig vil der være nogle, som har svært ved fremmedsprog, som vil have svært ved engelsk, og for hvem det så vil blive sværere at læse et årsregnskab. Der er også danskere, som har rigtig, rigtig svært ved at læse dansk i almindelighed; jeg tror, der er danskere, der vil have svært ved at forstå et årsregnskab i sig selv og forstå, hvad de enkelte ting betyder. Og jeg tror ikke, at det er en problemstilling, vi kommer helt til livs.

Jeg glæder mig ved, at danskerne rent faktisk bliver bedre og bedre til engelsk, og det er simpelt hen et markedsvilkår, at tingene også kan foregå på engelsk. Det er et hensyn, som jeg synes vi bliver nødt til at tage til virksomhederne, sådan at de også får de bedste muligheder for at lave årsrapporter på et marked, som bliver mere og mere internationalt og globaliseret. Jeg tror ikke, vi behøver at have den store bekymring her.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg kan forstå, at det er svært for danskerne at læse et årsregnskab, men det er åbenbart ikke svært at læse den grønne del af klimaregnskabet, når det er på engelsk. Altså, det hænger da overhovedet ikke sammen. Hvis man siger, at det er på grund af åbenheden, at folk skal have adgang til at læse det, så må man da beholde det på dansk. Så kan man være for eller imod, at der skal være det grønne regnskab, men man kan da ikke have den holdning, at man siger: Nu skal det være åbent og transparent, så borgerne kan se, hvordan virksomheden gør det, men det behøver ikke lige være på det sprog, som vi trods alt har i Danmark. Det giver da absolut ingen mening.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at Dansk Folkepartis ordfører overser en ting, og det er jo, at hvis de grønne regnskaber forsvinder, så forsvinder der også nogle oplysninger, som derved ikke bliver tilgængelige for borgerne, som ikke skal lægges frem. Et årsregnskab bliver jo trods alt lagt frem og kan læses – selvfølgelig hvis man kan engelsk. Så jeg synes altså, der er en nuanceforskel her. Og heldigvis er det sådan, at danskerne bliver bedre og bedre til engelsk. Jeg medgiver, at der formentlig vil være nogle, der ikke kan læse det, men jeg tror, der er endnu flere, som ikke ville kunne forstå, hvad indholdet i et årsregnskab rent faktisk betyder.

Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Reglerne for regnskaber og revision af regnskaber er gennem tiderne blevet lempet ganske betragteligt for alle virksomheder, men i særdeleshed for små og mellemstore virksomheder. Der har sikkert være meget fornuft i på i hvert fald nogle punkter at gøre det, men når vi ikke kan anbefale, at man går videre ad den vej, skyldes det, at vi som samfund har behov for at kunne stole på de regnskaber, som bliver fremlagt.

Jeg vil bare gøre opmærksom på, at samfundet jo har vedtaget, at virksomheder, også meget små og også helt nyetablerede virksomheder, kan få lov til at administrere meget væsentlige offentlige midler, ved at vi f.eks. har givet dem ret til at opkræve moms og beholde momsen i en periode. Vi har givet virksomhederne ret til at opkræve personskat og beholde personskatten i en periode. Og der kan gå ganske lang tid, inden man overhovedet opdager, at f.eks. hverken moms eller skatteopkrævning bliver videresendt til de offentlige kasser.

Derfor er det vigtigt, at vi kan regne med, at man, når man går ud og laver en kontrol, så også kan regne med de regnskaber, der ligger, altså at de er dækkende. Vi ser jo faktisk allerede i dag meget store problemer i forhold til f.eks. skatteoplysninger, fordi virksomhederne ikke indberetter korrekt. Det er det ene.

Det andet er hensynet til andre virksomheder. Andre virksomheder skal jo kunne være sikre på, at de, når de går ind og kigger på en virksomheds regnskaber, så vil se det, der nogenlunde dækker tingene. Så kan de se, at virksomheden kan man godt investere i; man kan godt give dem en varekredit eller på anden måde jo i virkeligheden risikere penge. Så også af hensyn til andre virksomheder synes vi, det er vigtigt, at man ikke slækker for meget på regnskabs- og revisionsforpligtelsen.

Så vi kan ikke støtte det her. Vi må selvfølgelig se, hvad der kommer, og vi tager stilling til det, som ministeren bebudede vil komme. Men umiddelbart er vi ikke meget for at slække yderligere.

Så til sidst bare noget om de grønne regnskaber. Jeg synes, at der er to aspekter i det. Det ene aspekt er, at man, i og med at man har en pligt til at udarbejde et grønt regnskab, også bliver mere fokuseret på problemet, altså det at sørge for, at man gør, hvad man kan, for at opføre sig korrekt miljømæssigt og klimamæssigt. Det andet er, at vi som samfund kan bruge de regnskaber til at se, hvor det er, der er brug for at gøre en ekstra indsats. Hvor er det, der er problemer? Hvor er det, man kan forbedre klimaet ved f.eks. regelændringer eller ved anden form for indsats? Så derfor synes vi absolut, at man skal opretholde kravet om et grønt regnskab.

Så vi kan altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Først vil jeg gerne i forhold til erhvervsministerens indlæg sige, at jeg faktisk synes, at det er en meget fornuftig tilgang, at man ser på tingene i en bred sammenhæng, så man ikke hele tiden ændrer kurs og gør det anderledes. Men jeg synes faktisk ikke, at det er relevant i den her sammenhæng, for det, der ligger i beslutningsforslaget, er tre konkrete forslag, som i virkeligheden giver nogle friheder, som man ikke har haft før. Derfor er der sådan set for mig at se ingen grund til at vente på, at vi får den samlede gennemgang.

Der ligger tre ting i forslaget. Punkt 1 er, at årsregnskabsloven skal tilpasses International Financial Reporting Standards, altså IFRS. Der siger erhvervsministeren, at det allerede er tilfældet i dag. Mit spørgsmål til erhvervsministeren er: Gælder det også noterne? Det vil jeg faktisk gerne have et svar på i opsamlingen. Det håber jeg erhvervsministeren hørte, ellers gentager jeg det lige om lidt.

Punkt 2 er et forslag om, at man skal have mulighed for kun at udarbejde årsrapporter på engelsk. Det er der, sådan som jeg hører det, en meget bred enighed om. Så der er der jo sådan set ikke noget problem. Hvorfor skulle vi ikke lige så godt kunne gennemføre det nu i stedet for at vente?

Punkt 3 handler om at gøre det frivilligt for de små og mellemstore virksomheder at udarbejde grønne regnskaber. Der tror jeg så til gengæld, og det kan vi jo også forstå på debatten her, at der er en substantiel uenighed. Men så meget desto gladere bliver jeg jo ved at lytte til Socialdemokraternes ordfører, som siger, at det er meget vigtigt, at man spørger patienten om, hvad det er, der opleves som en byrde. Jeg tror, at også Socialdemokraterne, hvis de spørger virksomhederne om, hvorvidt det er en byrde eller ikke en byrde at skulle udarbejde de grønne regnskaber, uden tvivl vil høre, at de siger, at det faktisk er en ekstra belastning. Så der har vi jo en substantiel uenighed. Men hvis Socialdemokraterne vil være med til at spørge virksomhederne derude nu, synes jeg faktisk, at det er en rigtig god idé.

Jeg gentager lige mit spørgsmål til erhvervsministeren omkring punkt 1, nemlig årsregnskabsloven i forhold til internationale standarder. Det, at man kan bruge det allerede i dag, gælder det også noterne, eller gælder det ikke noterne?

Vi synes alt i alt, at der her er tale om, at man giver nogle frihedsrettigheder i forhold til udarbejdelse af regnskaber, som er rigtig fornuftige. Der er ingen grund til at vente på den samlede gennemgang, som vi hilser velkommen. Vi synes også, det er dejligt at se, at der er gennemført en række lettelser. Man vi er positive over for forslaget, som det ligger her, og vi er i øvrigt også positive i forhold til det arbejde, som regeringen agter at sætte i gang.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Et helt simpelt spørgsmål til fru Mette Bock: Er det ikke korrekt, at selv hvis man fjernede kravet om at lave de grønne regnskaber, ville virksomhederne stadig væk skulle indsamle alle de informationer, som de i dag indsamler, og ville stadig væk skulle rapportere alle de informationer, som de i dag rapporterer, jævnfør lovgivningen?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke svare præcist på, men det er muligt, at det er tilfældet. Men det forhindrer jo ikke, at det er fornuftigt at sige, at man ikke skal udarbejde de grønne regnskaber.

Hvis vi så efterfølgende også kan kigge på, hvad det egentlig er for informationer, virksomhederne skal indsamle og rapportere, om der er fornuft der, eller der også her er et potentiale for at forenkle de administrative byrder for virksomhederne, så vil vi meget gerne tage det ekstra skridt også. Men det forhindrer jo ikke, at det er en god idé. Det er trods alt et ekstraarbejde at skulle udarbejde de grønne regnskaber. Vi synes ikke, man får værdi i forhold til den byrde, det er for erhvervslivet, og derfor synes vi, det er en god idé at fjerne det som et krav.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan så bekræfte, at man netop stadig væk ville skulle indsamle alle de informationer og indrapportere dem til myndighederne på grund af de miljøkrav, der i øvrigt er. Det er bare lige, så vi i hvert fald ikke skal have den diskussion. Og medmindre man går på kompromis med international lovgivning, hvilket jeg heller ikke tror Liberal Alliance har en interesse i, så vil det stadig væk være en administrativ byrde, der påhviler virksomhederne.

Så bare sådan helt grundlæggende: Jeg går ud fra, at vi godt kan blive enige om, at det ville være en relativt lille byrdelettelse, hvis det, som ville være følgen af, at man ikke skulle lave grønne regnskaber, alene var et spørgsmål om, at man ikke skulle skrive det ned på et stykke papir, som man skulle offentliggøre. Altså, det ville ikke være et spørgsmål om selve dataindsamlingen, og det er jo den, der er den byrdefulde for virksomheden. Det ville være en meget lille administrativ lettelse, ikke?

Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege, at selv små administrative byrdelettelser går Liberal Alliance ind for. Dertil kommer, at jeg ikke er enig i, at det er en meget lille byrde at skulle udarbejde de grønne regnskaber. Det er ikke en lille byrde. Og hvad angår de krav, der i dag er omkring indsamling og rapportering vedrørende miljø f.eks., vil vi meget gerne være med til at kigge på at få mildnet de krav også. Så det er vores holdning. Der er en substantiel uenighed, og det er sådan, som det er.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

99 pct. af de danske virksomheder har under 250 ansatte, 85 pct. af de danske virksomheder har under 10 ansatte. Og for dem betyder hver eneste lille flig af administrative lettelser, vi giver dem, rigtig markante ændringer i deres hverdag. Det her er ikke et stort beslutningsforslag, men det er ting, som betyder noget for virksomhederne.

Jeg kunne forstå på erhvervs- og vækstministeren, at to ud af de tre forslag, som vi fremkommer med her i dag, er rimelig fremkommelige. Det ene af dem – spørgsmålet om at udarbejde årsrapporter på engelsk – har man tænkt sig at gennemføre, og det synes jeg er positivt og godt; det vil gøre det meget mere fleksibelt og mere muligt for virksomhederne at foretage afrapportering. Hvad angår tilpasning af årsregnskabsloven til International Financing Reporting Standards, altså IFRS, så kan det allerede lade sig gøre i dag.

Men jeg vil godt tilslutte mig spørgsmålene fra Liberal Alliances ordfører om, hvorvidt det gælder alt, som handler om IFRS. For det, det handler om her, er, at når vi snakker med virksomhederne, så siger de, at hvis de får mulighed for at implementere den standard og den tilpasning, vil det gøre det meget nemmere i forhold til de revisionsmekanismer, der er, når de snakker med revisorerne, men også i forhold til de dataprogrammer, der er. Så det skal selvfølgelig gælde i hele strukturen og ikke kun i nogle enkelte dele af det.

Det tredje element, som jo har været mest diskuteret her i dag, er spørgsmålet om udarbejdelse af grønne regnskaber. Det er rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht, siger, at man som virksomhed i forvejen skal indsamle mange oplysninger til brug for forskellige former for myndigheder. Men hver eneste mulighed, der er, for at slippe for at indberette endnu flere ting, er altså en hjælp for virksomhederne. Vi skal forestille os en lille virksomhed, hvor et ægtepar sidder og laver regnskaberne, og der betyder det altså noget i hverdagen, at man slipper for endnu en forpligtelse.

Derfor vil de forslag, V og K kommer med her, kunne leve op til alle de krav, der er til økonomisk afrapportering, det vil give en transparens, og det vil gøre livet lettere for så godt som alle danske virksomheder. Derfor håber jeg selvfølgelig på, at Folketingets partier vil tage vel og konstruktivt imod forslaget her, som kun har ét formål, nemlig at gøre det lettere at være virksomhed i Danmark.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Kim Andersen som ordfører for forslagsstillerne og for Venstre.

Tak for ordet. Vi har i Danmark rigtig mange små og mellemstore virksomheder, faktisk er det jo rygraden i dansk erhvervsliv, og det er helt nødvendigt, at vi giver de virksomheder gunstige betingelser for at vokse. Det er de små og mellemstore virksomheder, der i høj grad har potentialet til at vokse sig store til gavn for både værdiskabelsen og beskæftigelsen.

Vi skal handle, og vi skal handle så hurtigt som muligt, og noget af det, vi kan gøre, er vedrørende rammebetingelserne. Vi kan forbedre dem, så virksomhederne får mulighed for at vækste, og her kan vi f.eks. gøre noget ved vores krav til regnskaberne. Regnskabsreguleringen for SMV'erne er kompliceret og ude af trit med den virkelighed, som mange af virksomhederne skal forholde sig til. Konsekvensen er, at virksomhederne bruger megen tid på at udarbejde meget komplicerede regnskaber. Det koster ud over tid også penge. Det synes vi er ærgerligt, og vi foreslår derfor en række ændringer i regnskabsreglerne, som vil gavne de små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Som nævnt i beslutningsforslaget foreslår vi at tilpasse årsregnskabsloven til de internationale standarder, også kaldet International Financial Reporting Standards, IFRS. Det er godt, at der er ændringer på vej på området fra EU. Det er også godt, som vi nu hører her i dag fra ministeren, at regeringen har planer om at følge op herpå og komme med et lovforslag til efteråret. Det er positivt. Vi foreslår også, at det skal være muligt at udarbejde årsrapporter på engelsk, altså muligt for virksomheder kun at udarbejde årsrapporter på engelsk. Det er jo simpelt hen, fordi vi må erkende, at der er sket en ændring i virksomhedernes virkelighed, og det skal afspejle sig. Endelig foreslår vi, at det skal gøres frivilligt for SMV'erne at udarbejde grønne regnskaber.

Vi vil gerne, for så vidt angår de internationale standarder, gøre det muligt for SMV'erne at benytte sig af moderne regnskabsregler. Virksomhederne skal naturligvis følge årsregnskabslovens regler, men vi foreslår altså, at man fremover skal kunne følge IFRS-standarden på hele området, også når det angår de omfattende notekrav. De opfattes af mange virksomheder som administrativt tunge. Det her vil være med til at reducere regnskabsomkostningerne og det administrative bøvl for virksomhederne. Det synes vi at vi skal søge at imødekomme.

Jeg vil også gerne sige, at det jo i dag er sådan, at virksomhedernes årsrapporter skal være udarbejdet på enten dansk, svensk eller norsk, men internationaliseringen har sat sine spor i landet og på bestyrelsesgangene i form af datterselskaber for udenlandske virksomheder og med en omfattende handel med udlandet. De virksomheder har behov for at benytte et andet arbejdssprog end dansk. Og da det jo ikke er rimeligt, at et bestyrelsesmedlem ikke kan forstå den årsrapport, som vedkommende er medansvarlig for, er der allerede i dag mange virksomheder, som aflægger rapporten på både dansk og engelsk. Men det har naturligvis nogle omkostninger. Derfor foreslår vi, at det skal være muligt kun at udarbejde den på engelsk. Det vil også bidrage til en effektivisering.

Med hensyn til de grønne regnskaber vil jeg gerne slå fast, at Danmark her er notorisk ude af trit med landene, som vi normalt sammenligner os med. Det er alene her i Danmark, at vi har kravet om grønne regnskaber. Det giver ikke den store mening, og det er forbundet med nogle omkostninger, også selv om man i øvrigt skal indsamle og rapportere de pågældende oplysninger. Miljømæssig tunge virksomheder vil i forvejen være underlagt internationale forpligtelser. Forslaget her vil være en om ikke stor så dog reel lettelse for de små og mellemstore virksomheder.

Det her forslag har alene det formål at forbedre rammevilkårene for SMV'erne, så de får lettere ved at vækste og dermed skabe job. Jeg er glad for, at regeringen tilkendegiver, at den vil følge op på nogle af tingene – noget af det, der kommer fra EU, og noget af det, der er fremsat i Virksomhedsforum. Det synes jeg er meget positivt. Men vi behøver ikke altid at skulle vente på, at noget skal implementeres fra EU. Vi kan godt selv gå foran og agere. Så bliver de tilrettelser, som vi efterfølgende om 1 eller 2 år skal foretage, så meget desto lettere og mindre.

Det her er alene et forslag for at prøve at være imødekommende over for et erhvervsliv, som er betrængt, som har mange administrative omkostninger, og som ville have godt af at mærke også rent psykologisk, at det politiske Danmark er indstillet på at lette vejen for virksomhederne, så de kan koncentrere sig om udvikle, skabe produktion, sælge deres varer og dermed hente valuta hjem til Danmark samt bidrage til øget beskæftigelse. Det er det, vi alle sammen sukker efter, og jeg tror, at det ville være meget nyttigt og godt for virksomhederne, at de oplevede, at det også ned i detaljen har en klangbund i det politiske liv.

Derfor er jeg i og for sig glad for de positive tilkendegivelser til forslaget, der er kommet fra mine kollegaer. Jeg tillader mig i og for sig at opfatte det som en generel positiv tilkendegivelse, der er kommet, for jeg kender jo godt rollefordelingen herinde, og jeg ved også, at der jo er noget af det, der har karakter af rituel stammedans, afhængigt af om man kommer fra regeringspartierne eller oppositionspartierne. Når jeg sådan sorterer det fra, kan jeg jo godt lytte mig frem til, at man godt er klar over, at der skal ske noget på området, og at man grundlæggende er positiv. Det vil jeg gerne takke for, og så kan jeg tilsige regeringen, at Venstre vil støtte alt, hvad der kommer fra regeringen, i forhold til at lette virksomhederne for administrative byrder og skære omkostningerne til administration ned.

Så fra min side tak for de venlige bemærkninger og fortsat held og lykke med at hjælpe virksomhederne med at koncentrere sig om det, der er deres, nemlig at skabe værditilvækst og beskæftigelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Det er bare et lille opklarende spørgsmål til hr. Kim Andersen og tak i øvrigt for de imødekommende ord om, at Venstre altså vil støtte det forslag om administrative lettelser, der kommer. Det gør det jo altid lettere, hvis man har det som tilgang, at man ved, at det altid vil blive positivt modtaget, hvad der måtte komme, især fordi der kommer rigtig meget. Det kommer vi til at have en debat om under det næste beslutningsforslag også.

Men lige det faktuelle spørgsmål: I 2010 reviderede den forrige regering jo loven om grønne regnskaber. Hvad var egentlig årsagen til, at man valgte at revidere loven og modernisere, men ikke at afskaffe, som partierne nu foreslår? Der må være sket noget i mellemtiden. Det er nærmest det, jeg lige ville høre til.

Ordføreren.

Der er jo klart sket noget i mellemtiden. Vi har fået, og det er rigtig, rigtig godt, et øget fokus på virksomhedernes rammevilkår, og vi er i øget omfang blevet opmærksomme på, at dansk erhvervsliv er trængt i den internationale konkurrence. Jeg må sige, at i de år, jeg har beskæftiget mig med politik, har jeg på intet tidspunkt som det sidste års tid oplevet, at fokus har flyttet sig fra den fordelingspolitiske diskussion til en reel diskussion om, hvad vi skal leve af i det her land. Vi er i dag langt mere optaget af virksomhedernes rammevilkår og muligheder for at skabe værdi og skabe beskæftigelse, end vi har været i rigtig mange år, og derfor kommer der også et naturligt ændret fokus på virksomhedernes vilkår. Derfor er der naturligvis også ting, som man ser anderledes på i dag, end man gjorde for 2, 3, 4 år siden.

Endelig er det jo også sådan, at de politiske flertal trods alt flytter sig, der har jo også i mellemtiden været et valg, og der er fra tid til anden nogle muligheder ad den vej, som åbner sig, som ikke tidligere har været til stede.

Hr. Benny Engelbrecht.

Bare lige, så jeg forstår det helt rigtigt: Det, Venstres ordfører siger på vegne af Venstre og Konservative, er, at man i dag anno 2013 har et helt andet og større fokus på erhvervslivets byrder, end man havde, da man selv var i regering.

Ordføreren.

Nej, så tror jeg, at ordføreren skal høre en lille smule bedre efter for helt at opfange de nuancer, som jeg rent faktisk giver udtryk for. Det tror jeg så også godt ordføreren kan.

Venstre og Konservative har jo hele vejen igennem været overordentlig positive over for virksomhederne og optaget af virksomhedernes konkurrenceevne, men det, der jo er sket, er, at der er sket et holdningsmæssigt skifte til virksomhederne i befolkningen og dermed også her på Christiansborg i forhold til betydningen af rammevilkår helt ned i detaljen. Og det er nu det, som vi skal holde fokus på, og hvor vi skal bidrage til, også helt ned i detaljen, at lette virksomhedernes vilkår og dermed reducere deres omkostninger, så de får bedre muskler til at kunne koncentrere sig om deres kerneopgaver, nemlig at skabe værditilvækst og beskæftigelse. Det er sådan set den reelle forskel, tror jeg, der er sket over de seneste år, og det tror jeg vi skal være rigtig, rigtig glade for er sket. Skam skulle tage den politiker herinde, som ikke registrerer det og er indstillet på at følge positivt op på det, for det vil vi grundlæggende alle sammen have en interesse i. Tak.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.