B 32 - 2012-13 - Bilag 1: Notat om bivirkningerne ved misbrug af doping og euforiserende stoffer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen ifm. behandlingen af B32, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Bidrag til beredskabsnotat til ministeren – behandling af B32 om højere straffe for han-del med dopingmidlerDoping er et meget vidt begreb og omfatter en meget lang række produkter samt aktiviteter,der strækker sig lige fra kaffe over brug af egne blodprodukter til anabole steroider, testoste-ron, væksthormon og stoffer, der øger frigivelse af egne hormoner og mediatorer.Tilsvarende er euforiserende stoffer en meget uhomogen gruppe. Hvis man ved begrebet eufo-riserende stoffer forstår de produkter, der populært kaldes narkotika, kan gruppen inddeles ipsykedeliske, hallucinogene og euforiserende stoffer samt bedøvende og eller centralstimule-rende stoffer. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder man blandt andet en bog skrevet afHenrik Rindum om rusmidlernes biologi(http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/index.htm).Kort sammenfatning af de helbredsmæssige risici der er forbundet med brugen af ovenståen-de:DopingBrugereDoping i forbindelse med idræt, med henblik på at få medaljer og lignende, kommer oftest imedierne når det begås af professionelle udøvere. Der er tale om mange former for doping,som har til formål at øge præstationsevnen, herunder muskelstyrken samt udholdenhed. Manmå formode denne type doping ofte foregår under relativt kontrollerende forhold og relativtstyret, for netop ikke at blive afsløret af en kontrol. Brugerne har fokus på sine præstationerunder udøvelsen af sin idræt og ikke nødvendigvis fokus på muskelmassen og udseende.En anden form for brug af dopingmidler er mere rettet mod eget ego og ikke idræt. Brugerensigter typisk mod at tilfredsstille sit eget behov for at opbygge muskelmassen med fokus påeget udseende. Typisk vil det være voksne relativt yngre mænd, som har et ønske om at op-bygge muskelmassen. Formålet er ikke at fremme præstationer i forbindelse med idræt ellerlignende. Disse brugere vil typisk ikke være begrænset af risiko for afsløring af dopingkon-trol, lige som indtagelse ikke sker under kontrollerede forhold. Der vil ofte være tale om ana-bole steroider, testosteron, væksthormon og stoffer, der øger frigivelse af egne væksthormon.Brugen vil mere været styret af anbefalinger fra ”venner” eller hvad man kan finde på inter-nettet, og der skeles langt mindre til bivirkninger, da man ikke skal præstere sportslige resul-tater. Der er brug for høje doser og kontinuert brug for ikke at tabe muskelmasse og udseende.

RisikoI korte træk vil der være tale om følgende bivirkninger ved brugen af anabole steroider, testo-steron, væksthormon og beslægtede produkter:Fysiologiske og anatomiske bivirkninger: leverskader, forhøjet blodtryk, ophobning af væskei kroppen, forstørret hjerte, åreforkalkning (negativ påvirkning af blodlipider), sterilitet, ned-sat immunforsvar, impotens, nedsat egenproduktion af testosteron, gynekomasti, forstørretprostata, menstruationsforstyrrelser, basstemme og skægvækst.Psykologiske og psykiatriske bivirkninger: tendens til vold og ukontrollabel adfærd, psykoti-ske træk, ændret seksualdrift, svingende humør med depression og risiko for selvmord.Risiko for uforklarlig pludselig død.Risikoen ved forsigtig og kontrolleret doping er formentlig relativt beskeden. Idrætsudøverehører formentlig til den gruppe, hvor risikoen indgår som en ikke uvæsentlig faktor, da bi-virkningerne formentlig vil reducere præstationsevnen. Derimod vil den anden gruppe for-mentlig være villige til at løbe en ikke ubetydelig risiko. Der skal formentlig ikke meget langtids brug til, før der opstår afhængighed, da man hurtigt får tilfredsstilet egoets behov for øgetmuskelmasse. Dertil kommer abstinenser på grund af nedregulering af egen hormonprodukti-on ved pludselig ophør. Misbrugeren vil derfor være drevet til fortsat doping på grund af ab-stinenser og trangen til at fastholde udseendet.Konsekvensen af langvarigt massivt misbrug af doping vil være ødelæggelse af organer medinvaliditet som følge.Euforiserende stofferBrugereFørstegangsbrugerne vil ofte være unge i teenagealderen eller unge voksne. En relativt stordel af en ungdomsårgang har indtaget hash. Sundhedsstyrelsen har publiceret et notat om hashi 2009. (http://www.ft.dk/samling/20081/beslutningsforslag/b131/bilag/1/671079.pdf).Misbrugere er en varierende gruppe fordelt på flere alderstrin, begge køn og socialstatus, somder ikke skal redegøres for i aktuelle notat.Fælles for alle euforiserende produkter er deres virkning på centralnervesystemet, hvor debinder sig til forskellige receptorer med forskellig virkning, hvor de fremkalder den euforise-rende virkning. Sammen med den hurtigt indsættende virkning, fremkaldes en rus. Intravenøseller inhaleret indtagelse fremmer den hurtige virkning og øger rusen. Tilsvarende har mangeaf disse produkter en relativt kort halveringstid, hvorfor virkningen ophører relativt hurtig.Som konsekvens heraf vil der efter regelmæssig brug optræde abstinenser og dermed en af-hængighed af stoffet.RisikoDen akutte fare ved indtagelse af euforiserende stoffer er størst for opioider, som i tilfælde afoverdosis giver bevidstløshed og ophør af vejtrækning, med døden til følge. Andre stoffersom kokain og ecstasy påvirker kredsløbet og dermed hjertet og kan have fatale konsekven-ser.Ecstasy og lignende stoffer kan give psykoser med vrangforestillinger. Endvidere er hjerne-skader sandsynlige med vedvarende depression og nedsat evne til at lære og huske. Risikoener ikke fastlagt, men jo mere ecstasy og jo oftere - jo større risiko løber brugeren for psykiskefølger. Andre stoffer som amfetamin er tilbøjelige til at fremkalde voldelig adfærd.Fælles for alle stoffer er at de skaber afhængighed på grund af abstinenser fremkaldt på bag-grund af stoffernes virkningsmekanisme. Tid til afhængighed er forskellig fra stof til stof,men kokain er formentlig det stof, der hurtigst skaber afhængighed. Abstinenserne på grundaf opioider, kokain og lignende er udtalte fysiske og psykiske ubehag. Abstinenserne kan væ-re så udtalte og ubehagelige, at offeret er desperat for at lindre symptomerne. Abstinenserne

efter andre stoffer som amfetamin kan være mere rettet mod psykiske og psykiatriske lidelsersom depression og lignende.Tid til afhængighed varierer for det enkelte præparat og for det enkelte individ. For præpara-terne er virkningsmekanismen og halveringstiden formentlig en betydende faktor. Dagligtindtag er ikke nødvendigt for alle præparater. Indtag regelmæssigt i weekender over en perio-de kan være nok til at amfetamin giver depressive symptomer som tegn på abstinenser.Brugen af urene stoffer samt hygiejnen omkring intravenøs brug er risikofaktorer, der kom-mer til ud over de ovenfor anførte.RisikosammenligningEuforiserende stoffer vil, sammenholdt med dopingmidler, give den hurtigst indsættende af-hængighed og trangen til mere stof vil formentlig også være langt stærkere. Risiko for hjerne-skader med blivende depression eller psykoser er ligeledes størst ved brugen af euforiserendestoffer.Til gengæld vil dopingmidler give de fleste blivende skader på øvrige organer med invaliditetsom følge, hvis man her ser bort fra følgerne af infektioner, som opstår grundet dårlig hygiej-ne ved intravenøs misbrug og misbrug af urene produkter.Begge typer misbrug kan fremkalde psykiske ændringer med humørsvingninger, depressionerog vold til følge.Intravenøst misbrug af euforiserende stoffer finder overvejende sted i en mindre gruppe afofte socialt marginaliserede personer. Til gengæld finder misbrug af andre illegale euforise-rende stoffer som hash, kokain, amfetamin og andre centralstimulerende stoffer sted i en bre-dere gruppe af borgere, som ikke i samme grad er social marginaliserede som de intravenøsestofmisbrugere. Dertil kommer, at en mindre gruppe patienter, som er blevet behandlet medlægeordineret og således legale, godkendte euforiserende stoffer (fx morfin til stærke smer-ter), ender i en afhængighed af disse. I modsætning hertil har doping potentialet til at rammeen langt større og social mere spredt gruppe af borgere. Her er doping blandt elite idrætsud-øvere kun en lille del af den potentielle gruppe af dopingbrugere, idet man kan frygte enspredning via det semiprofessionelle miljø hen mod motionist miljøet.